Malebehandling af facader

Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Malebehandling af facader Undervisningsministeriet, oktober 2013. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for Bygge/anlæg og industri (BAI) i samarbejde med Uffe Madsen, Uddannelsescenter Holstebro. Materialet kan frit kopieres med angivelse af kilde. Materialet kan frit viderebearbejdes med angivelse af følgende tekst: "Dette materiale er en bearbejdning af Malebehandling af facader, oktober 2013, udviklet for Undervisningsministeriet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med Uffe Madsen, Uddannelsescenter Holstebro

Indhold Forord... 3 Klassificering af malematerialer til facadebehandling.... 4 Mineralske facadeunderlag.... 7 Murværk.... 9 Pudstyper der ofte anvendes udendørs:... 10 Pudsede facader.... 11 Mineralsk facadebeklædning.... 12 Cementfiberplader kan males - men pas på... 12 Skader i mineralske facadeunderlag.... 14 Opstigende grundfugt.... 15 Spartling af revner.... 16 Tilstandsvurdering... 16 Kvalitetssikring.... 18 Behandlingskataloger.... 21 Paradigmer.... 22 Systemopbygning af malebehandling på facader.... 24 Produktdatablade / tekniske datablade... 25 Ordliste - opbygget over leverandørernes datablade.... 27 Markedsoversigt.... 30 Rensemidler i flydende form.... 30 Facadespartelmasse... 31 Revnespartelmasse... 32 Facadefylder... 33 Acrylplastfacademaling (tyndfilm)... 34 Acrylplastfacademaling (tykfilm)*... 35 Olie-emulsionsmaling.... 36 Silikat facademaling... 37 Silikoneemulsionsmaling.... 38 Silikoneharzfacademaling og silikonefacademaling.... 39 Facademaling der iflg. leverandøren indeholder NANO-partikler.... 40 Cementpulvermaling.... 41 Strukturgivende facademaling.... 42 Additiver til facademaling.... 43 Imprægnering af facader - uden malebehandling... 44 Henvisninger:... 45 2

Forord Denne vejledning er udviklet til brug for Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri (BAI, www.ebai.dk) med støtte fra Undervisningsministeriet. Materialet er udviklet til brug ved undervisning i AMU kursus nr. 47802 "Bygningsmaler - Malebehandling af facader", og er udarbejdet som en vejledning til undervisning og er ikke et kompendium til uddeling. Vejledningen understøtter uddannelsesmål 47802, Bygningsmaler - Malebehandling af facader og omhandler, hvad en bygningsmaler bør vide i forbindelse med malebehandling af mineralske facader, dog undtaget malebehandling på betonfacader, der er omfattet af AMU-kursus nr. 42386, "Malebehandlinger af betonoverflader". Maleren får kendskab til forskellige mineralske facadetyper og viden om: Malematerialernes anvendelse i forbindelse med behandling af mineralske facader. Behandlingskatalogerne MBA og MBK til beskrivelse af behandlingsopbygning. Anvendelse af paradigmer til identifikation af facadetyper og mineralske underlag. Vurdering af skader i underlaget, tilstandsvurdering og kunderådgivning. Korrekt valg af behandlingssystem. Facademalingernes egenskaber og anvendelsesområder. Klassificering af facademalinger. Vejlede kunder om facadebehandling, herunder behandlingens forventede levetid. Kvalitetssikring i forbindelse med malebehandling af facader. Formålet med hæftet er, at kursisterne ud fra en viden om mineralske facadeunderlag, forskellige typer skader i underlaget, tilstanden af tidligere malede mineralske facader, facademalingernes egenskaber og anvendelsesområder samt forskellige behandlingssystemer kan deltagerne foretage en korrekt rådgivning om og malebehandling af facader. Materialet er udviklet i tæt dialog med repræsentanter for malerfagets leverandører, og vejledningens tekniske data bygger delvist på informationer fra følgende malervareleverandører: Dyrup A/S Skalflex A/S Beck & Jørgensen A/S Plus Malergrossisten A/S JotunA/S Nordsjö - AkzoNobel A/S Rockidan A/S SigmaCoatings A/S Alle leverandører har givet tilsagn til at anvende tabeller, grafik, fotos mv. i dette undervisningsmateriale med angivelse af kilde. Tak til leverandørerne, for de mange konstruktive bidrag, til udvikling af dette undervisningsmateriale. Målgruppe: Bygningmalere. Mål: På baggrund af kendskab til markedsaktuelle facademalingssystemer samt tekniske standarder og produktdatablade kan deltagerne udføre malebehandling af facader og vejlede kunder herom. I den forbindelse kan deltagerne identificere og tilstandsvurdere nye, og tidligere malebehandlede mineralske underlag med henblik på vurdering af underlagets tilstand og valg af hensigtsmæssige materialer, deres egenskaber, omkostningsniveau og forventet levetid samt vejlede kunder om dette. Deltagerne kan således planlægge, kvalitetssikre og udføre korrekt malebehandling af facader samt vejlede kunder om et egnet facademalingssystem i overensstemmelse med gældende love og regler vedrørende sikkerhed, arbejdsmiljø og miljø. Varighed: 4 dage Uddannelsesbevis: Uddannelsesbevis udstedes af skolen til de deltagere, som efter underviserens vurdering har nået uddannelsens mål. 3

Klassificering af malematerialer til facadebehandling. I det omfang det har været hensigtsmæssigt, tager denne vejledning udgangspunkt i de terminologier og de klassificeringer der anvendes i behandlingskataloget MBA fra Danske Malermestre og MBK fra Teknologisk Institut. Det har dog vist sig at være nødvendigt, i forhold til den traditionelle gruppering af materialerne efter bindemiddeltype, at gøre brug af en anden systematik. Årsagen til dette er, at de teknologier der i dag anvendes i farveindustrien, ved fremstilling af bindemidler, pigmenter, fyldstoffer og additiver, udvikler sig i en hast, hvor bindemiddeltypen ikke giver tilstrækkeligt grundlag, for en egentlig klassificering. En anden årsag skal ses i lyset af, at udvikling af nye bindemiddeltyper, ofte er knyttet til patenter, hvor der er vanskeligt at hente brugbar information, til klassificering af materialerne. Her kan fx nævnes anvendelsen af NANO-teknologi ved fremstilling af malervarer. Derfor vil det fremover være nødvendigt, med en klassificering af malervarer generelt, der bygger på fx materialets tekniske egenskaber, og i mindre grad klassificering efter bindemiddeltype. Som eksempel på en anden klassificeringsmetode, henvises der i denne vejledning, til DIN norm EN 1062, der i forvejen benyttes af mange leverandører, i forhold til beskrivelse af et malemateriales specifikke tekniske egenskaber. Hvad fortæller DIN norm EN 1062, om et malemateriales egenskaber? Klassifikationen omhandler malematerialer og systemer til overfladebehandling af udvendigt murværk og facader af beton. Afsnit Klassifikation af malematerialets egenskaber Værdi G Malematerialets glans. G E Tør filmlagtykkelse. µm S Materialets kornstørrelse. µm V Materialets vanddampgennemtrængelighed. S d -H 2 O W Materialets evne til optagelse af flydende vand. W A Materialets evne til at bygge bro over facaderevner. A C Tæthed over for kuldioxid. S d -CO 2 Generelt. For at opnå klassificering af et malemateriale efter denne DIN-norm, skal producenten oplyse materialets bindemiddeltype og malingssytemets karakteristiske egenskaber. Endvidere skal malematerialet være anvendeligt til udendørs brug i nybyggeri og renovering. Det forudsættes endvidere at arbejdet udføres på mineralske underlag. Derudover forudsættes det, at malematerialerne anvendes i overensstemmelse med leverandørens anvisninger. 4

Afsnit G: Fastsættelse af malematerialets glans. G1 Højere end glans 60 Blank G2 Mellem glans 10 og glans 60 Halvblank - halvmat G3 Mindre end glans 10 Mat Afsnit E: Fastsættelse af tør film-lagtykkelse. Krav til lagtykkelse skal oplyses i produktets datablad som lagtykkelse i µm eller som anbefalet forbrug pr. m 2. (antal liter pr. m 2 ) Opfyldelse af evt. krav til minimum-lagtykkelse, bør indgår i kvalitetssikringen af malerarbejdet. Lagtykkelsen defineres i forhold til malematerialets tørre film, og fastsættes i måleenheden µm. 1 µm. er 1/1000-del af en millimeter, og kaldes også 1 mikrometer. E 1 Lagtykkelser mindre end 50 µm E 2 Lagtykkelser mellem 50 µm - 100 µm E 3 Lagtykkelser mellem 100 µm - 200 µm E 4 Lagtykkelser mellem 200 µm - 400 µm E 5 Lagtykkelser over 400 µm Afsnit S: Fastsættelse af materialets kornstørrelse. Pigmentkorn og fyldstofpartiklers størrelse defineres i forhold til de største partikler der findes i materialet. S 1 Fin Kornstørrelser mindre end 100 µm S 2 Medium Kornstørrelser mindre end 300 µm S 3 Ru Kornstørrelser mindre end 1500 µm S 4 Meget ru Kornstørrelser større end 1500 µm Afsnit V: Fastsættelse af materialets vanddampgennemtrængelighed. Som hovedregel vil det være hensigtsmæssigt at anvende de facademalinger der har en lav S d -værdi. Såfremt der vælges en mere diffusionstæt facademaling, skal det indgå i en totalvurdering af bygnings tilstand, herunder risiko for fugtophobning i facaden. Malerfaget har gennem tiden anvendt tre måleværdier for vanddampdiffusion. Derfor er de tre måleværdier medtaget i nedenstående skema. S d -værdien er den eneste værdi der overholder kriterierne, i forhold til DIN norm EN 1062. I producenternes datablade oplyses værdien ofte som S d -H 2 O. Gennemtrængelighed S d -værdi Z-værdi PAM-værdi V 1 Høj mindre end 0,14 mindre end 0,80 mindre end 1,7 V 2 Medium mellem 0,14 og 1,4 mellem 0,80 og 8,0 mellem 1,7 og 16,0 V 3 Lav højere end 1,4 højere end 8,0 højere end 16,0 5

Afsnit W: Fastsættelse af materialets evne til optagelse af flydende vand. Vandoptagelsen kan fx ske, ved slagregn på facader. Mange moderne facademalinger har vandafvisende egenskaber. (hydrofobiske egenskaber) W-værdien gør det muligt for maleren, at sammenligne materialernes evne til at afvise vand. Da vandpåvirkningen udefra, har meget stor betydning for facadens holdbarhed, bør denne værdi også indgå i malerens overvejelser om materialevalg og malebehandling. Vandoptagelse W-værdi W 1 Høj større end 0,5 W 2 Medium mellem 0,1 og 0,5 W 3 Lav mindre end 0,1 Afsnit A: Fastsættelse af materialets evne til at bygge bro over revner. Revner i mineralske underlag, har stor betydning for facadebehandlingens holdbarhed. Mange facademalinger har indbygget revneoverbyggende egenskaber. A-værdien giver maleren mulighed for at sammenligne produkternes revneoverbyggende egenskaber. For at sikre en bedre forståelse af revnebredden, er disse også oplyst i millimeter. A 1 Revnebredde - større end 100 µm 0,1 mm. A 2 Revnebredde - større end 250 µm 0,25 mm. A 3 Revnebredde - større end 500 µm 0,5 mm. A 4 Revnebredde - større end 1250 µm 1,25 mm. A 5 Revnebredde - større end 2500 µm 2,5 mm. Afsnit C: Fastsættelse af materialets tæthed over for kuldioxid. Sd-CO 2 værdi. Oplysninger om et malemateriales evne til at forhindre indtrængning af CO 2 i et mineralsk underlag, bruges bl.a. i forhold til malebehandling af beton, hvor et korrekt materialevalg kan medvirke til at hindre karbonatisering af betonoverfladen, for derved at forhindre dannelsen af rust på armeringsjern i betonoverfladen. Til gengæld kan oplysningerne også bruges til at forhindre fejlbehandling af gamle facadetyper, hvor der er brugt ren kalkpuds i murværket. Her vil en CO2-tæt facadebehandling kunne ødelægge murværkets pudslag og fugemørtel. Som det kan ses herunder, findes der kun en enkelt klasse, for et malemateriales tæthed over for kuldioxid (CO 2 ) For at et malemateriale kan klassificeres C 1 - som værende tæt over for CO 2, skal den oplyste værdi være højere end 50. S d- CO 2 -værdi C 1 større end 50 6

Mineralske facadeunderlag. Murværk er et alsidigt byggemateriale, der har været brugt igennem lang tid. Natursten og teglsten var tidligere enerådende som bærende materiale i bygninger. Fra 1950 har klinkebeton (Leca), beton og i en periode porebeton (Siporex) været brugt. Frem til ca. 1920 blev kalk brugt som bindemiddel i puds og fuger, og havde en stærk position helt frem til 1940. Fra 1920 1970 blandede man stort set kalk med cement. Murcement kom på markedet i 1968 og tog snart over som pudsmørtel. Ved restaurering af historiske bygninger bliver der også i dag brugt rene kalkmørtler. KC-puds (kalkcementpuds) er tilbage på markedet igen. Maling til facader af de nævnte materialer er blevet fremstillet igennem mange årtier. I Danmark kender man til kalkmalinger helt tilbage til 1200-tallet, og cementmaling blev produceret fra ca. 1920. Brug af organiske malinger begyndte med plastikmaling fra ca. 1957, og lige derefter kom kunstgummibaserede malinger på markedet. Der udvikles stadig nye typer malinger med specielle egenskaber og brugsområder, som fx silikonemulsionsmaling, der har været anvendt fra 1990. Den tekniske tilstand af vores mineralske underlag er meget varierende. Tilstanden er ikke altid knyttet sammen med alder, men også til det materiale, der er anvendt til konstruktionsopbygning, vedligeholdelse og klima. Facadepuds det underlag som vi oftest forbinder med mur og murmalinger. Beton, tegl, klinkebeton og porebeton kan pudses for at beskytte bygningsmaterialet for mekaniske og klimatiske påvirkninger. Byggematerialerne pudses også for at give en bestemt ønsket overflade. Pudsen giver også det ønskede udseende på overfladen; den kan være glat eller struktureret, og man kan også lave mønster osv. med puds. Det er vigtigt, at pudsen påføres på den rigtige måde, ligesom at den rigtige kvalitet vælges. Pudsen skal medvirke til at bygningsmaterialerne holdes tørre! Facadepuds består af følgende bestanddele, der ved indbyrdes blanding giver den ønskede kvalitet. Cement Kalk Sand Vand Styrke og hårdhed Smidighed og elasticitet Fyldighed og poredannelse Hærdetid og poredannelse (Kilde: Jotun A/S) 7

For at finde ud af, hvilken mørtel der er anvendt kan vi evt. bruge farven til hjælp. Jo lysere farven er, desto mere kalkholdig er pudsen. Hvis man fjerner lidt af malingfilmen der, hvor skaden er opstået og ser en klar farveforskel på pudsenreparationen under malingen, er det sikkert årsag til skaden. Mørke reparationer på et lyst underlag er forkert, disse bør da fjernes og repareres med den rigtige mørteltype. Farveforskelle i pudsede overflader kan også skyldes variationer i underlagets fugtindhold. Alderen på et byggeri kan give os en vejledning om, hvilken pudstype der er blevet anvendt. Hvis man er i tvivl, bør pudsen analyseres, så man kan vælge den rigige udbedringsmørtel og det rigtige malingsystem. Hvilken pudstype kan forventes i forhold til bygningens alder? Anvendelsesperiode 1900 1920 1940 1960 1980 2000 2003 2013 Ren kalkpuds Pudstyper Kalkcementmørtel Murcementpuds Specialpuds Fiberpuds (Kilde: Jotun A/S) Hyppigt anvendt Delvist anvendt Pudstyper Bestanddele Bindemidler Fyldstoffer Additiver Ren kalkpuds Hydratkalk eller kulekalk Sand Evt. tilsætningsstoffer Kalkcementmørtel/KC-mørtel eller kulekalk Cement + hydratkalk Sand Evt. tilsætningsstoffer Murcementpuds Cement Kvarts og kalksten Poredannende stof Specialpuds Kalk og cement Mineralske tilslagsstoffer og hydrofobe stoffer evt. fugtregulerende Fleksibel fiberpuds Cement Kvartssand Armerende kunststoffibre Ud over de pudstyper der er nævnt i skemaet, findes der en lang række varianter af mørtel og puds, der forudsætter et indgående fagligt kendskab til murerfagets teknikker og -materialer. Udvendige flader af murværk, puds og beton kan være meget forskellige som underlag for maling, og kan ud fra forskellige egenskaber kræve varierende forholdsregler og produkttyper. Der findes ikke nogen universalmalingtype, som er bedst egnet til alle typer murunderlag, men her er fire tommelfingerregler: Det er underlaget, der bestemmer valg af malingsystem. Malingen må ikke være stærkere end underlaget. Det yderste puds- eller malinglag skal altid være det svageste led. En overfladebehandling er aldrig stærkere end det svageste led. (Kilde Jotun A/S) 8

Murværk. Teglstensfacader udgør den overvejende del af de facader der malebehandles. Generelle krav til teglstensfacader før overfladebehandling: Underlaget bør bestå af blødstrøgne og frostfaste teglsten. Teglstensfacader skal mindst være 2 år gamle. Som minimum skal fugerne være udfyldte. Ubehandlet tegl bør pudses før malebehandling. Nyt puds eller nye tyndpudsede facader skal hærde i 4 uger og være hvidtørre. Saltudblomstringer må ikke forekomme. Tilbageliggende fuge Denne fugetype er ikke umiddelbart velegnet til malebehandling. Ofte opstår der en svindrevne mellem fuge og teglsten. Eksempel Regnvandet har svært ved at løbe væk, og den tilbageliggende fuge udgør en risiko for ophobning af vand og deraf følgende risiko for frostsprængninger. Trykket fuge Eksempel 1 Eksempel 2 En trykket fuge leder regnvandet væk fra overfladen, og er mindre vandsugende. Facader med begge fugetyper kan være velegnede underlag for tyndpudsning og malebehandling. Denne fuge er komprimeret med en rundstok af træ. Denne fuge er komprimeret med et fugejern. Skrabefuge Eksempel 1 Eksempel 2 Skrabefugen er ikke komprimeret og er derfor mindre egnet som underlag for tyndpudsning og malebehandling. Algevækst ses oftere i skrabefuger. Den rigtige type teglsten Blødstrøgen sten Maskinsten Der kan opstå problemer med malebehandling direkte på teglsten. Især har der været problemer med vedhæftning på gule maskinsten. (foto til højre) 9

Pudstyper der ofte anvendes udendørs: Tyndpuds på facader: Tyndpuds bør være udført på blødstrøgne og frostfaste sten. Forudsætninger før malebehandling: Inden malearbejdet påbegyndes, skal overfladen fremstå ensartet jævn og uden revner, huller og andre uregelmæssigheder. Overfladen skal være påført et tyndt mørtellag, der efterfølgende er bearbejdet med sækkelærred, skuret med en våd mursten eller filtset med filtsebræt. Mørteldækningen på stenfladerne varierer noget, men typisk er der tale om meget tynde lag. Overfladen skal være hvidtør og uden afsmitning inden malerarbejdet kan påbegyndes. (kilde: MBA) Tyndpuds på facader - betegnelsen dækker over følgende fire typer mørtellag: Vandskuring Pudslaget er svagt rødligt, som resultat af vandskuringen, med en våd mursten. Laget af tyndpuds dækker stort set hele fladen. Enkelte sten kan være uden mørtel. Filtsning. Filtset med filtsebræt. Der er områder med tyndpuds og områder med et tyndt lag kalk fra mørtlen. Sækkeskuring Stort set alt mørtel er fjernet fra overfladen, ved at skure med et stykke af en jutesæk eller grovvævet hessian. Der er kun mørtel i huller og revner Tyndpuds Et tyndt lag mørtel er trukket over hele fladen. Lagtykkelse 1-3 mm. Derefter er der filtset med filtsebrædt. Kan evt. udføres som indfarvet puds. 10

Pudsede facader. Almindelig kalk/cementpuds eller murcementpuds. Lagtykkelse 10 15 mm. På de nævnte pudstyper gælder følgende forudsætninger før malebehandling: Overfladen skal være hvidtør inden malerarbejdet kan påbegyndes og - uden at blive ødelagt - kunne slibes med karborundumsten nr. 80 eller andet dertil egnet værktøj. Der må ikke forekomme ridser, revner eller andre uregelmæssigheder. (kilde: MBA) Puds på klinkebeton. På klinkebeton (Leca) anbefaler man nu tre lag oven på Leca uanset klima. Det første lag er en grunding C 100/500; den skal lægges på i 3 til 5 mm, og opgaven er at få et jævnt sug i underlaget og at sikre vedhæftning for hovedpudsen. Klinkebeton Grundingspuds Grov puds Færdig puds Næste lag bør være en KC 35/65/520 (kl B), som lægges på i en tykkelse fra 10 til 15 mm. (Kilde: Jotun A/S) Slutpudsen kan være samme type som hovedpudsen eller fx svagere - KC 50/50/610, der ikke må være under 4 mm i tykkelse. Denne opskrift gælder pudsning af Leca, da det er et meget almindeligt byggemateriale. Det er vigtigt, at man følger forskrifterne, og når det gælder renovering, findes der mange anvisninger fra forskellig faglitteratur herom. (Kilde: Jotun A/S) 11

Mineralsk facadebeklædning. Cementplade fiberarmeret (Eternit) - gamle og nye typer. Billedet til højre viser en forvitret asbestholdig cementfiberplade med begroning af alger. Pladetykkelse 5 mm. Eternit blev opfundet i slutningen af 1800-tallet, og var oprindeligt opbygget af 90% cement, hvori der blev blandet 10% asbestfibre. På grund af pladernes gode holdbarhed ved udendørs anvendelse, fik pladerne handelsnavnet "Eternit". Jvf. det engelske udtryk "Eternity" - der på dansk betyder "Evigheden". Der findes stadig mange bygninger i Danmark, hvor de gamle asbestholdige cementfiberplader findes som tag - eller facadebeklædning. Såfremt der er behov for mekanisk afrensning af asbest, skal der tages særlige hensyn til arbejdsmiljøet, på grund af de sundhedsskadelige asbestfibre, der frigøres ved afrensning af overfladen. Mere information på www.at.dk/vejledninger/c-2-2 Produktion af cementfiberplader foregår stadig i Danmark hos CembrittA/S, Aalborg. Der produceres stadig cementfiberplader i Danmark, men nu fremstilles pladerne af cement, mineralsk fyldstof, PVA, og cellulosefibre. Cementfiberplader kan males - men pas på - der kan være fælder! Problemet belyses i følgende afsnit, der er et uddrag, af en artikel fra Malerfagets oplysningsråd: "Der produceres stadig en kæmpe mængde af eternit, som på et eller andet tidspunkt trænger til at blive frisket op. Men en hel del af de facadeplader, der produceres i dag, bliver indfarvet og imprægneret således, at de ikke kan overfladebehandles. Metoden kaldes hydrofobering. Men der findes også plader som ikke er imprægneret, og fra Cembritt A/S er der altid et serienr. præget ind i pladerne, som klart angiver hvilken type plade, man har med at gøre, men nummeret står bag på pladerne, så der er vi ikke så godt hjulpet, hvorvidt pladerne kan males eller ej. De plader, der ikke kan overmales, findes i fire forskellige nuancer, perle, flint, sand og granit. Den pladetype der kan males fremstår blakket og uensartet i overflade og er tilmed både meget afsmittende og sugende i modsætning til de fire andre. Er man i tvivl, vil vi anbefale at ringe til Cembrit på tlf. 99 37 22 22 og spørge efter teknisk service, som gerne stiller sig til rådighed. For god ordens skyld bør vi lige nævne, at der her ikke er tale om bølgeeternit, som sagtens kan males, når de har været malet fra fabrik. Er det plader, der ikke har været malet fra fabrik, siger Cembritt A/S, at her skal man være varsom, da pladerne jo ikke er malet på bagsiden og at der kan opstå så store spændinger, at pladerne kan revne, når kun den ene side overfladebehandles. 12

Altså når vi taler om bølgeeternit er det modsat af når der er tale om plan facadeplader. Slutteligt kan nævnes, at Cembrit A/S har anvisninger på overfladebehandling, som kan rekvireres, hvor det er Bech & Jørgensens produkter, der er afprøvet og derfor anbefales, men tilsvarende produkter kan også anvendes, ligesom anvisninger udarbejdet på MBA kan bruges, når der skal males malbar eternit".(kilde MBA) Læs hele artiklen på http://mba.evia.dk/artikel.php?id=140&sub_id=3 Den omtalte overfladebehandling på cementfiberplader gengives herunder, efter aftale med Cembritt A/S. Overfladebehandling af Cembrit Natur HD med B&J Silcosan F1 Facademaling 482. Malebehandling af nye plader: Afstøvning af underlaget. Pladernes forside grundes med Silcosan Primer 180. Påføring med rulle eller anstryger. Forsiden færdigmales 2-3 gange med Silcosan F1 Facademaling 482 alt afhængig af kulørvalg. Malebehandling af gamle ubehandlede plader: Evt. områder med overfladebegroning behandles med Micronil 126 virketid fra dag til dag. Underlaget afvaskes til rent og bæredygtigt underlag evt. ved stiv børste og rindende vand eller højtryksrensning ved moderat tryk. Efter endt optørring (typisk 2-3 dage) grundes forsiden med Silcosan Primer 180 påføring med rulle eller anstryger. Forsiden færdigmales 2-3 gange med Silcosan F1 Facademaling 482 alt afhængig af kulørvalg. Malebehandling af tidligere malede plader: Evt. områder med overfladebegroning behandles med Micronil 126 virketid fra dag til dag. Underlaget afvaskes til rent og bæredygtigt underlag evt. ved stiv børste og rindende vand eller højtryksrensning ved moderat tryk. Ved svag indsugning i underlaget grundes der Silcosan Primer 180 fortyndet med 20% vand. Ved moderat indsugning i underlaget grundes der med Silcosan Primer 180. Ved kraftig indsugning i underlaget grundes der, vådt i vådt, med Silcosan Primer 180. Ved underlag uden indsugning undlades grunderen helt. Forsiden færdigmales 2-3 gange med Silcosan F1 Facademaling 482 alt afhængigt af kulørvalg. Bemærk: Grunding og påføring af maling må ikke udføres i direkte sollys. Vær omhyggelig ved påføring og mal til naturlige skel inden ophold i arbejdet. Tørring imellem behandlingerne er fra dag til dag. Cembrit er ikke ansvarlig for hverken malingen eller malerarbejdet. Det er 100 % den udførendes ansvar at sikre, at malingen og maleranvisningen er egnet til Cembritts produkter. Vær i øvrigt opmærksom på, at 15 års Cembritt Garanti bortfalder ved maling af produktet. 13

Skader i mineralske facadeunderlag. Sætningsrevner Sætningsrevner - De mest almindelig pudsskader - sætningsrevner - kommer af bevægelser i bygningen, for eksempel rystelser i jorden - udgravning på nabogrunden etc. Sætningsrevner kan kræve bistand fra murerfaget, dog findes der en armeringsmetode som kan udføres af maleren. Først fræses hver anden vandrette fuge ud. Derefter indstøbes armeringsjern på tværs af sætningsrevnen. Link: http://skalflex.dk/files/files/datablad%20armeringssystem.pdf (Kilde - SkalflexA/S) Netrevner, hårrevner og svindrevner Disse type revner kommer som regel af, at pudsen er hærdet for hurtigt i direkte sol eller pga. manglende eftervanding. Kan også skyldes for meget cement i mørtelen. Svindrevner er nemme at opdage, når det er fugtigt i vejret. Når man undersøger en mur, er det fint at sprøjte vand på en ubehandlet mur for nemt at kunne se disse revner. Hvis disse er under 0,5 mm bør der helt klart bruges understrøg for at få disse udfyldt. (Kilde - Jotun A/S) Spændingsrevner Spændinger kan komme af, at to forskellige materialer der arbejder forskelligt - som her et rustent muranker der sidder i spænd. Derudover opstår der revner ved forskellige temperaturer mellem fx. træ og mur. Kilden til revnedannelsen skal fjernes før reparation. Symptom: Rustplet på overfladen og en vandret revne. Årsag: Når jern ruster udvider det sig ind til syv gange. Fugerevner Revner der følger fugerne i murværk, især ved klinkebetonblokke. Årsagen er at mørtelen ikke følger sten eller elementers bevægelser. Manglende grundings-lag gør, at man får forskellige pudskvaliteter over fuger og klinkebeton blokke. Årsagen er, at fugerne suger vand, og klinkebeton suger minimalt. 14

Opstigende grundfugt. Opstigende grundfugt har flere skadelige indvirkninger på en bygning: Puds og mørtel nedbrydes, så det taber sin styrke og vedhæftning. Facademaling vil ligeledes miste sin vedhæftning. Fugten vandrer i hele murens bredde, og vil skabe grobund for svamp og skimmel indvendigt. Indeklimaet forringes. Vand i murværk forårsager skader på murværket ved hyppige overgange mellem tø og frost. Fugtvandringen vil transportere salte i murværket, der vil vise sig som udblomstringer på facaden. Saltudblomstringer øger nedbrydningen af murværket. Ny facadebehandling kan ikke hæfte på saltudblomstringer eller fugtigt murværk. En fugtskadet bygning vil ofte have forringet isolering og indeklima og øget varmeforbrug. Hvor kommer grundfugten fra? Undergrunden hovedsageligt består af jord, ler, sand og kalk. Disse jordbundstyper har en åben kapillarstruktur, hvilket vil sige, at de har vandoptagende og vandledende egenskaber. Vi bor desuden i en verdensdel med tempereret kystklima. Det medfører, at vi modtager en vis nedbørsmængde om året. Forholdet mellem jordbundstype, nedbør og grundvand vil tilsammen danne en undergrund, hvis fugtindhold varierer efter årstid og nedbørsmængde, og dermed danne basis for at fugt nedefra kan trænge ind i vores boliger. Opstigende grundfugt via soklen forekommer i stort set alle bygninger. Opstigende grundfugt bremses i nybyggeri med et kapillarbrydende lag normalt en tynd tjærepap, der placeres i skellet mellem sokkel og mur. Er dette kapillarbrydende lag beskadiget eller helt manglende, bør denne fugtsikring udbedres som noget af det første. Fugt trænger ind nedefra og ind fra siden. Begge påvirkninger skal standses. En ny, vandret fugtspærre skal altid placeres over grundvandsspejlet, samt over underkanten af den udvendige vandtætte facadebehandling. Standsning af opstigende fugt/kapillarbrydning. Grundfugt kan standses ved fx at lade et entreprenørfirma lægge et dræn omkring soklen på huset, eller evt. ved at kontakte et murerfirma, for nærmere rådgivning. Et kapillarbrydende lag ved soklen kan også standse opstigende fugt i murværket, som kan skyldes opstigende grundfugt. Det gøres ved at deponere et specielt materiale i borede huller umiddelbart over sokkelhøjde. Materialet sprøjtes ind i hullerne og danner efterfølgende et kapillarbrydende lag i murværket. (Kilde - SkalflexA/S) Der bores huller i fugen. Boremønster Kapillarbrydende materiale sprøjtes ind Link: http://skalflex.dk/files/files/sokkelstop_fugtsikring_web.pdf 15

Spartling af revner. Uddrag af artikel fra Rockidan A/S: Derfor kommer revnen igen. Sætningsrevner i facader har det med at komme tilbage. Det er ikke nogen naturlov, men skyldes, at der repareres med forkerte materialer. Cementmørtel er ofte meget hård og har en anden sammensætning end den omgivende puds. Derfor slipper pudsen i overgangen mellem nyt og gammelt allerede når den nye mørtel hærder og trækker sig sammen. I mange tilfælde er det simpelthen fordi selve overgangen mellem reparation og facade er så svag, at der opstår en ny revne i kanten af reparationen. Revnespartel fra Rockidan, er et bud på en egnet spartelmasse til revner i facader. Spartelmassen binder stærkt til både sider og bund i revnen. Samtidig er den fleksibel nok til at optage bevægelser, når siderne får den gamle revne til at udvide sig eller trække sig sammen. Tilsammen giver de to ting en stærk og effektiv revnelukning, som beskytter langsigtet mod flere skader fra indtrængende fugt. I praksis skaber man nogle stærke revnesider ved at skære revnen op med en vinkelsliber, rense den og derefter grunde med en specialgrunder. Når grunderen er tør, udfyldes revnen og der struktureres efter omgivelserne for at sløre reparationen mest muligt. Link til hele artiklen: http://www.rockidan.dk/nyheder/facade/laes/artikel/facaderenovering-derfor-kommer-revnen-igen.html Spartelmasse i sprøjtepose Revnen fræses ud ca. 1x1 cm Udfyldning og strukturering Tilstandsvurdering I forbindelse med analyse af en maletekniske opgave, forud for nybehandling eller renovering af facader, er det nyttigt at finde en metode til tilstandsvurdering af facaden. På side 18 er gengivet et skema som Sigmacoatings A/S tilbyder som download fra hjemmesiden: Link: http://www.sigmacoatings.dk/teknisk-r%c3%a5dgivning/skemaer-og-vejledninger/tilstandsvurdering-af-facader.aspx Derudover tilbyder Sigmacoatings også et metodeskema, som anvendes til identifikation af tidligere malebehandling på en facade. Link: http://www.sigmacoatings.dk/teknisk-r%c3%a5dgivning/skemaer-og-vejledninger/~/media/sigmabase/sigma%20dk%20trade/brochures/hj%c3%a6lpeskemaer/15184_driftvurdering_pr5.ashx 16

Facade - tilstandsvurdering Facadetype: Teglsten Teglsten, vand/sækkeskuret Stænkpuds Puds, grov Puds, fin Firma/rekvirent: Adresse: Objekt: Tlf. nr.: Adresse Cementfiberplader Gasbeton Betonelementer Beton, støbt på stedet Eksisterende overflade / overfladebehandling: Ubehandlet Smittende Stedvise afskalninger Områder med begroning af skimmel, alger o.l. Tilsmudset Delvis bæredygtig Ikke bæredygtig Revnetype: Hårfine og netagtige revner i pudsoverfladen, fremtræder synligere ved opfugtning Svind- og pudstekniske revner der går gennem pudslaget Fugerevner, går gennem pudslaget og følger i stor udstrækning murværkets fuger Konstruktions- og byggetekniske revner, er regelmæssigt eller uregelmæssigt forløbende. Forekommer normalt i forbindelse med etageadskillelser, hjørneåbninger ved vinduer og døre, tagforbindelser og lignende svage steder i bygningen. Sætningsrevner, går igennem muren og er ofte bredt gabende Pudslaget: Bæredygtigt Forvitret Stedvist løstsiddende (skruk) pudslag Stedvise fugtskjolder, med udkrystalliserede sulfater/salte, (saltudblomstringer) Beton: Betonafskalninger til korroderet (rustent) armeringsjern Udludning, hvidlige udfældninger (salpeterudslag) Betonafskalninger Karbonatiseret, dybde ca. mm Sålbænke: Tætte og i orden Mulighed for vandindtrængning Fundament: Stedvist opstigende fugt Elastiske fuger: Defekte, stedvist utilstrækkelig vedhæftning til bygningsdelene Tagrender og nedløb: I orden Skal efterses og udbedres i nødvendigt omfang Besigtiget af: Dato: (Kilde - Sigmacoatings A/S) verflade / overfladebehandling: Tagrender og nedløbsrør: 17

Kvalitetssikring. Malebehandling af facader kræver kvalitetssikring. Klimakontrol er et af de vigtigste elementer i forbindelse med malerarbejde udendørs. Følgende elementer indgår kvalitetssikring af facadebehandlinger: relativ luftfugtighed lufttemperatur overfladetemperatur. fastsættelse af dugpunkt fugtmåling lagtykkelsesberegning valg af et egnet systembehandling Relativ luftfugtighed kan måles med elektroniske og mekaniske måleinstrumenter. En anden mulighed at bruge DMI's hjemmeside, hvor der konstant er opdaterede målinger af den relative luftfugtighed i to meters højde over terræn. Link til DMI: http://www.dmi.dk/vejr/ På forsiden vælges menupunktet: "målinger" - vejret lige nu" Link til Strenometer - forhandler af måleinstrumenter. http://strenometer.dk/ Lufttemperatur - den aktuelle måling kan man på samme måde hente oplysninger om hos DMI. Link til DMI: http://www.dmi.dk/vejr/ Overfladetemperatur måles med et termometer, der udsender en infrarød lysstråle mod overfladen, der ses som en rød plet på overfladen. Den aktuelle overfladetemperatur kan aflæses i displayet. I dette tilfælde er overfladetemperaturen 14,9 o C. Denne type instrument kan købes i byggemarkeder o. lign. 18

Fastsættelse af dugpunktet. Scan koden med din mobil Alle kender det - hvor der sidst på sommeren, næsten altid er dug på græsset i haven. Næsten alle facademalinger bliver skadet, hvis der falder dug på overfladen, inden for de første 6 timer efter påføringen. Det kan vise sig som skjolder og striber i den nymalede overflade, og til tider resulteres i dårligere filmdannelse og ringere holdbarhed. Duggen falder når der er et bestemt forhold mellem luftfugtigheden og den aktuelle luft- og overfladetemperatur. Der findes dugpunktstabeller, hvor man kan aflæse det aktuelle dugpunkt. Iphone Android App til mobilen: Rockidan A/S har lanceret en App, der gør det muligt, at fastsætte dugpunktet, her og nu - med din mobil-telefon. Flyt skyderen med den aktuelle måling - øverst luftfugtigheden. Derunder luftens temperatur. Nederst ses den anbefalede min. overfladetemperatur. Fugtkontrol Elektronisk indikator til bygningsfugt, der anvender det højfrekvente (dielektricitetskonstante) måleprincip. Instrumentet har trelinjet LCD-display og alsidig kugleføler til ikke-destruktiv påvisning af fugt i alle typer byggematerialer, fx murværk. Instrumentet foretager direkte målinger i vægtprocent for syv typer byggematerialer. Hydromette BlueLine Compact B har Maks. - og Hold - funktioner, akustisk alarm, indikation af instrumenttemperatur og omgivende temperatur samt automatisk kalibrering og afbrydelse. Måleområder: 0 til 100 cifre (scanningsområde). 0,3 til 6 vægtprocent. 0,3 til 4,0 CM %. (Kilde: Strenometer A/S) Hydromette BL Compact B Link til Strenometer - forhandler af måleinstrumenter. http://strenometer.dk/ 19

Lagtykkelsesberegning. Der findes derudover elektroniske, mekaniske og optiske måleinstrumenter, der kan have begrænset anvendelighed, hvis underlaget er ujævnt, som det ofte er tilfældet på facader. Fx vil måling med en vådfilmkam være usikker. Her er det bedre at beregne en gennemsnitlig lagtykkelse med udgangspunkt i følgende parametre: Det aktuelle forbrug antal liter maling. Den malede facades areal i m 2 Beregning af malingens rækkeevne, i m 2 /liter Oplysninger om malingens volumen procent tørstof. Beregning af lagtykkelse i µm. Vol. % tørstof x 10 = xx µm rækkeevne Link til Strenometer - forhandler af måleinstrumenter. Anvendelse af tekniske specifikationer. Med udgangspunkt i oplysningerne fra tekniske datablade, samt analyse af det aktuelle underlag, er det også muligt at kvalitetssikre materialevalget. http://strenometer.dk/ App til omregning af værdier for vanddamptæthed. Klassifikation efter DIN-norm 1062, giver et godt grundlag herfor, på fx. overfladekarakter, anbefalet lagtykkelse, vandoptagelse, vanddamptæthed, revneoverbyggende evne og CO 2 -tæthed. App til mobilen: Rockidan A/S har lanceret en App, der gør det muligt, at omsætte tekniske oplysninger om et malemateriales vanddamptæthed. Såfremt værdierne overstiger Sd = 0,5 kan nedenstående omregning anvendes S d - PAM og Z-værdier omregnes således: PAM-værdien 11,36364 = S d-værdi Z-værdien 5,68182 = S d-værdi (kilde: Rockidan A/S) Flyt skyderen med den oplyste værdi - Sd - Z eller PAM-værdi. Max Sd-værdi er 0,5 Max Z- værdi er 2,84 Max PAM-værdi er 5,9 Z-værdien 2,08 = PAM-værdi S d -værdien 11,36364 = PAM-værdi PAM-værdien 2,08 = Z-værdi S d -værdien 5,68182 = Z-værdi (kilde: Rockidan A/S) (kilde: Rockidan A/S) 20

Behandlingskataloger. Behandlingskatalogerne MBA og MBK er i begge tilfælde, internetbaserede behandlingskataloger, hvor brugerne er i stand til at hente præcise behandlingsanvisninger på fx facadebehandlinger. MBA er udviklet af Malerfagets Oplysningsråd, Danske Malermestre. MBK er udviklet af Teknologisk Institut. I fx MBA skal man træffe følgende valg forud for download af behandlingsanvisninger: Fase Forudsætninger for valgt behandling. 1 Vælg enten nybehandling eller vedligeholdelse / renovering. 2 Vælg mellem indvendigt eller udvendigt malerarbejde. 3 Udvendigt kan der vælges mellem forskellige underlag, fx facader. 5 Vælg malebehandlingens forventede udfald*. 6 Vælg en af de fire funktionsklasser*: I - II - III - IV. 7 Vælg enten standard anvisning med typebetegnelser eller en leverandøranvisning. 8 Vælg materialetype - ud fra materialets typebetegnelse eller handelsnavn. 9 Skriv evt. en kommentar til behandlingsanvisningen 10 Derefter genererer MBA en PDF-fil med behandlingsanvisningen, som kan gemmes, udskrives eller sendes pr. E-mail. *Forventet udfald er beskrevet på side 15-16. **Funktionsklasser er herunder beskrevet i skemaform. Funktionsklasser. "Funktionsklasse", der er anført på alle behandlinger, beskriver ydeevne med en række praktiske eksempler på, hvor behandlingerne kan anvendes. Funktionsklasse I: Eksempler udvendigt Funktionsklasse II: Eksempler udvendigt Funktionsklasse III: Eksempler udvendigt Funktionsklasse IV: Eksempler udvendigt Ingen særlige funktionelle krav. Beskyttende bygningsdele uden risiko for vejrpåvirkning. Middel funktionelle krav. Nord- og østvendte bygningsdele med skiftende fugtpåvirkning. Høje funktionelle krav. Syd - og vestvendte bygningsdele med skiftende fugtpåvirkning, eller trafikforurening eller anden aggressiv påvirkning. Specielt høje funktionelle krav. Syd - og vestvendte bygningsdele med skiftende fugtpåvirkning og trafikforurening eller anden aggressiv påvirkning samt syd- og vestvendte bygningsdele i kystnært miljø. Ovennævnte eksempler er vejledende. Funktionsklassen er angivet på den enkelte behandlingsanvisning og giver således en generel information om overfladebehandlingens funktion, rengørlighed og robusthed. (kilde MBA) 21

Paradigmer. Et paradigme er i denne sammenhæng, en række mønstergyldige eksempler på fx overfladetyper og overfladekarakterer som er resultatet af en nærmere defineret malebehandling. Paradigmet er et vigtigt hjælpeværktøj for maleren, i forhold til kommunikation med arkitekt og bygherre, samt i kommunikationen mellem de forskellige faggrupper på byggepladsen. Det bliver således et centralt værktøj, i forbindelse med malerfirmaets kvalitetssikring og kunderådgivning. Malerfagets oplysningsråd har udgivet et paradigme, som en letforståelig fortolkning af de maleparadigmer, som anvendes i beskrivelsesværkstøjer, som eksempelvis Malerfagets Behandlingsanvisninger, MBA. Dele af paradigmet er gengivet herunder. Dækket flade. Når dette vælges, er det ensbetydende med, at flader, kanter og false står ensartede i kulør og glans. Ruhed, ujævnhed, åbne porer, huller, revner og samlinger hidrørende fra underlaget kan forekomme. Hvilket ofte misfortolkes, idet det mange gange forventes, at den endelige overflade bliver utrolig flot. Men egentlig er det en meget simpel og oftest en alt for lille behandling, for det malearbejde, der kan/skal udføres, består udelukkende af grunding og én gang påføring af maling. Som det ses af illustrationen, foretages der hverken slibning af toppe eller spartling af huller, revner m.m. Dækket og lukket flade. Flader, kanter og false står ensartede i kulør og glans. Porer, huller, revner og samlinger er lukkede, men ikke nødvendigvis udfyldte. Ruhed og ujævnhed hidrørende fra underlaget kan forekomme. Her bliver behandlingen lidt "større", idet der påføres grunding og 2 gange maling, som bearbejdes lidt bedre ned i samlinger, porer og revner; men der foretages stadig ingen slibning af toppe eller spartling af samlinger, revner eller huller. Dækket og lukket flade er altså en meget lille malebehandling. (kilde MBA) 22

Dækket, lukket og glat flade. Flader, kanter og false står ensartede i kulør og glans samt er glatte at føle på. Porer, huller, revner og samlinger er lukkede, men ikke nødvendigvis udfyldte. Ujævnhed hidrørende fra underlaget kan forekomme. Når denne behandling vælges, forudsættes det, at underlaget slibes så toppe og grater fjernes. Der foretages grunding, ligesom der påføres 2 gange maling, som bearbejdes ned i huller, porer og revner. Men der udføres stadig ikke spartling af nogen art. Dækket, lukket, glat og udfyldt flade. Flader, kanter og false står ensartede i kulør og glans samt er glatte at føle på. Porer er lukkede. Huller, revner og samlinger er lukkede og udfyldt til niveau med den omgivende flade. Ujævnhed hidrørende fra underlaget kan forekomme. Når dette udfaldskrav vælges, skal fladerne slibes og grundes, der skal foretages partiel spartling, ligesom der skal påføres 2 gange maling. Her er altså tale om et lidt større malebehandling, og toppe er fjernet, ligesom huller, revner m.m. er udfyldt, så de er i niveau med den øvrige flade. Dækket, lukket og struktureret flade Flader, kanter og false står ensartede i kulør og glans. Porer, huller, revner og samlinger er lukkede. Flader står ensartede i struktur. Ruhed og ujævnhed hidrørende fra underlaget kan forekomme. Porer, huller, revner og samlinger er lukkede, men ikke nødvendigvis udfyldte. Strukturen skal nærmere defineres med henvisning til model eller prøvebehandling. Dette udfaldskrav er knyttet til malehandlinger med strukturgivende malematerialer. Fx facadefyldere der har til formål, at sløre uregelmæssigheder i underlaget, samt evt. at udjævne revner. (kilde MBA) Som supplement til eksempler på mineralske underlag og paradigma på side 8-16, kan der hentes yderligere oplysninger via de to links herunder. 23

Link til MBA - Malerfagets Behandlingsanvisninger: http://mba.malermestre.dk/ Kataloget findes endvidere på Danske Malermestres hjemmeside: http://www.malermestre.dk/standard/maleteknik.aspx Link til MBK - Malerfagligt Behandlingskatalog: http://www.teknologisk.dk/mbk?cms.query=mbk Bemærk: Adgang til MBK forudsætter oprettelse af abonnement hos Teknologisk Institut. Systemopbygning af malebehandling på facader. I de tekniske beskrivelser af produkter til malebehandling af facader, finder man ofte oplysninger om at produktet indgår i et facadesystem eller systembehandling. Definition af betegnelsen - systemopbygning: Betegnelsen anvendes primært i forbindelse med eksteriørbehandlinger. Der er tale om malematerialer som har specielle bindemidler og andre indholdsstoffer, der udelukkende er produceret og afstemt til hinanden. Det er altså bindemidler som kun kan bruges i system med andre produkter som har samme bindemiddelteknologi, fx silikoneemulsions-, silikat- og acrylplastsystemer. Når man følger leverandørens anbefalinger i et system har man også den størst mulige sikkerhed for at opnå de bedst mulige tiltænke egenskaber. Hvis man f.eks. begynder at blande forskellige produkter fra forskellige systemer og måske fra forskellige leverandører, så ved man reelt ikke hvilket resultat man får. Hvis der opstår forhold som man ønsker at reklamere over, så kan det være svært at finde årsagen, hvis der kan/skal henføres til de produkter der er benyttet. Facadesystemer kan derudover være oppudsning med væv, udvendig facadeisolering, ventileret facadesystem mv. Systembehandlingen består af produkter der er testet sammen med hinanden, fx at typen af facadepuds fungerer sammen med facademalingen. (kilder til ovenstående definition: Rockidan A/S; Dyrup A/S og Jotun A/S) 24

Produktdatablade / tekniske datablade Alle leverandører tilbyder download af tekniske datablade og sikkerhedsdatablade i PDF-format. I det følgende afsnit gennemgås de væsentligste punkter i et teknisk datablad. Evt. oplysninger om sikkerhed og arbejdsmiljø indgår ikke i skemaet. (undtaget MAL-kode) Bemærk: markeret med et kryds betyder at punktet indgår i et eller flere datablade fra producenten. 25

Informationer fra leverandørernes Tekniske datablade Sigma Coatings Rockidan Nordsjö Jotun Plus Malergrosisten Beck & Jørgensen Anbefalet filmtykkelse tør x Anbefalet filmtykkelse våd x Anbefalet forbrug x x Anvendelse x x x x x x x x Beskrivelse af egenskaber x x x x x x x x Bindemiddel x x x x x Blandingsforhold x x x x CO2-gennemtrængelighed x DIN x Emballagestørrelse x x x x x x Fortynding x x x x x x x x Genbehandlingstør overmalbar x x x x x x x Gennemhærdet x x x Glans x x x DIN x x DIN x x x Kloridtæthed Kornstørrelse x DIN x DIN Krav til underlag x x x x x x x Kulør /nuancer x x x x x x x x Lagerbestandighed (holdbarhed) x x Lagtykkelse i µm. x DIN X DIN Luftfugtighed RH % max. x x x Lugt x MAL-kode x x x x x x x Massefylde x MBK-type x x Opbevaring x x x x x Opløsningsmiddel x x ph-værdi x x Pigment x x Påføringsmetode x x x x x x x Påføringstemperatur x x x x x x x x Rengøring af værktøj x x x x x Revneoverbyggende x Rækkeevne / forbrug x x x x x x Sprøjte - dyse x x x x Sprøjte - Malingstryk x x x Sprøjte - viftevinkel x x x Systembehandling x x x Type x x x Tæthed - vanddamp Sd eller Z Z Sd Sd DIN Sd DIN Z Sd DIN Tørretid - støvtør x x x x x x Tørstofindhold vol.% x x x x Vandoptagelighed W DIN W DIN Vaskbarhed Vedhæftningsstyrke x x Viscositet x x Vægtfylde x x x Kunstig ældning - test x Skalflex Dyrup 26

Ordliste - opbygget over leverandørernes datablade. Anbefalet filmtykkelse tør Anbefalet filmtykkelse våd Anbefalet forbrug Anvendelse Beskrivelse af egenskaber Bindemiddel Blandingsforhold CO 2 -gennemtrængelighed Producentens anbefaling af malingfilmens lagtykkelse efter tørring. Se uddybning herunder: pkt. lagtykkelse i µm. Tykkelsen af den våde film kan måles med en vådfilmkam. Bemærk at metoden ikke kan bruges på strukturerede underlag I det tilfælde, at der oplyses et anbefalet forbrug, skal det som oftest sammenholdes med den anbefalede lagtykkelse i µm. Anbefalet forbrug/tør/våd lagtykkelse indgår således som en del af malebehandlingens kvalitetssikring. En generel beskrivelse af hvilke overflader produktet kan anvendes, samt evt. begrænsninger i anvendelse. En generel beskrivelse af materialets generelle egenskaber, som fx udseende, glans, dækkeevne, vejrbestandighed, farvebestandighed, vandafvisende effekt, diffusionsevne, carbonatieringsbremsende effekt, alkalibestandighed, smudsmodtagelighed Bindemidlet oplyses ofte i generelle vendinger, evt. i sammenhæng med beskrivelse af malingens egenskaber. Årsagen er, at bindemiddelteknologien er i hastig udvikling, hvilket medfører vanskeligheder i forhold til at placere bindemidlerne i bestemte klasser. For mindre end 30 år siden, var det muligt at klassificere alle bindemidler i syv hovedgrupper. (Teknologisk Institut 1981). Malerfaget og malingsproducenterne står over for en stor udfordring, i forhold til en ny metode til klassificering af malervarer. Sigma anviser et additiv til en facademaling, der bevirker at facademalingen kan anvendes ved en lufttemperatur på 2 o C. og en relativ luftfugtighed på 90 %. Dyrup (Hygæa) anviser et additiv som tilsættes facademalingen til første påføring, som derved ikke kræver grunding på ubehandlede eller tidligere behandlede overflader. Cementbaserede produkter blandes med vand, efter leverandørens anvisninger, fx. 300 ml. vand pr. kg. cementfiller. Flydende rensemidler blandes med vand, efter leverandørens anvisninger, fx 1.10-1:20 - etc. Øvrige facadeprodukter er fortrinsvist færdigblandede. Malingfilmens evne til at forhindre gennemtrængning af CO 2, er er et vigtigt grundlag for det korrekte materialevalg til malebehandling af facader. På "sunde" mineralske underlag af beton eller kalk/cementpuds kan vælges malematerialer, der forhindrer gennemtrængning af CO 2. Bygninger opført før ca. 1920 kan det forventes at mørtel og puds er ren kalkpuds uden cement. Her vil det være ødelæggende at bruge CO 2 bremsende malematerialer. Emballagestørrelse Emballagens rumfang målt i liter. 27

Fortynding Genbehandlingstør / overmalbar Gennemhærdet Glans Kloridtæthed Kornstørrelse Krav til underlag Kulør /nuancer Lagerbestandighed /holdbarhed Lagtykkelse i µm. Ofte angives fortyndingsmidlet med en procentvis begrænsning, ofte max 10 % i facademalinger. Leverandørens anvisning på hvornår malematerialets filmdannelse er klar til næste påføring. For tidlig påføring kan resultere i manglende filmdannelse og dårligere holdbarhed, samt kosmetiske fejl på den malede overflade. Leverandørens oplysning om det tidsinterval der skal gå, før man kan forvente at malingfilmen har opnået de tekniske brugsegenskaber der fremgår af databladet. Overfladekarakteren fra mat til blank. Glans 0-5: Helmat Glans 5-10: Mat Glans 10-30: Halvmat Glans 30-60: Halvblank Glans 60-90: Blank Glans > 90: Helblank Der findel flere betegnelser i daglig tale, som anvendes fx dødmat, silkeglans, højglans. Specielt aktuelt i forhold til malebehandling af betonfacader, hvor kloridskader kan forårsages af fx tøsalt, med efterfølgende rustdannelse i armeringsjern i betonunderlaget. Producentens oplysninger om de største partikler i malematerialet, der findes i en mængde der påvirker overfladestrukturen. Producentens generelle krav til underlagets beskaffenhed. Fx at underlaget er rent, tørt og bæredygtigt, og at nye mineralske underlag skal være udhærdede. Vandskurede facader skal hærde i 2-4 uger. For teglstensfacader og kalksandstensfacader kan der være krav om udfyldte og trykkede fuger uden revner, samt frost-bestandige sten. Nye facader af teglsten må ikke behandles før efter 2 år. Oftest oplysninger produktets farve, samt produktets muligheder for toning i tonesystem. (Tonemaskine) Oplysning om produktets holdbarhed i ubrudt emballage, og evt. beskyttelse mod frost. Det er almindelig kendt, at i takt med myndighedernes krav om mere miljøvenlige konserveringsmidler, er malervarer generelt blevet mindre lagerbestandige, i særdeleshed hvis emballagen har været åbnet, og har været i kontakt med værktøj eller fortyndet med vand. Lagtykkelse måles i µm (my) - og 1 µm er 1/1000 mm. 1 µm kan også benævnes - 1 mikrometer. Lagtykkelse kan måles både mekanisk og elektronisk. På glatte underlag kan man bruge en vådfilmkam. Man kan også beregne lagtykkelsen: Beregningsmetode: vol% tørstof x 10 - divideret med rækkeevne. Luftfugtighed RH % max. Eksempel: Den relative luftfugtighed skal være mellem 40-80% RF. (65% RF. optimalt) under påføring og i produktets tørretidsperiode. 28