Valg af slibemiddel Til slibeskiver, der anvendes til slibning af værktøjer til træbearbejdning, kan slibemidlet være:

Transkript

1 Valg af slibemiddel Til slibeskiver, der anvendes til slibning af værktøjer til træbearbejdning, kan slibemidlet være: A = aluminiumoxid (elektrokorund) C = siliciumkarbid CBN = bornitrid D = naturlig diamant SD = syntetisk diamant Aluminiumoxid (elektrokorund) Aluminiumoxid slibeskiver kan anvendes til slibning af værktøjsstål og HSS-stål. Slibeskiven kan anvendes på alle bænk- og værktøjsslibemaskiner. Aluminiumoxid, symbolbetegnelse A, fremstilles af mineralet bauxit, som består af næsten ren aluminiumilte. Omdannelsen af bauxit til aluminiumoxid sker ved smeltning i elektriske ovne ved 2000 C med efterfølgende pulverisering og slæmning. Aluminiumoxid fremtræder nu krystalagtigt med en del skarpe kanter og er ikke så hård som siliciumkarbid, men sejere. Dette gør den velegnet til slibning af seje materialer med stor strækstyrke, f.eks. jern og stål (såvel hærdet som uhærdet). Aluminiumoxid har ved slibning en temperaturbestandighed på 2000 C. Hårdhed på slibekornene efter den Mohske hårdhedsskala 9,0-9,4. Den Mohske hårdhedsskala går fra 0 til 10, hvor 10 angiver den største hårdhed. Korntyper Ædelkorund Den hvide er den reneste, men også den sprødeste med et indhold på 99,5% aluminiumoxid. Kornenes hårdhed og sprødhed bevirker, at slibeskiven holder sig skarp og varmer mindre. Den er således meget anvendelig til skarpslibning af HSS-værktøjer. Den rosa er sej med et indhold på 99% aluminiumoxid. Kornenes sejhed bevirker, at slibeskiven er mere kantfast. Den er således meget anvendelig til automatslibemaskine til slibning af tynde båndsavsklinger. Specialkorund Den røde er mindre sprød end den hvide ædelkorund, men er udmærket anvendelig til slibning af HSS-værktøjer. Den røde farve skyldes tilsætning af cromoxid. Normalkorund Er den sejeste og har et indhold på 94% aluminiumoxid og er brun eller grå. Den anvendes normalt ikke til højlegeret stål og er derfor ikke egnet til skarp slibning af værktøjer i træindustrien. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Slibning af værktøjer til træindustrien, side 79 af 117

2 Fig. 202 Skematisk oversigt over fremstilling af aluminiumoxid Kornstørrelse Kornstørrelsen betegnes i henhold til den internationale sigteskala. Grov Middel Fin Meget fin Disse cifre angiver, at slibemiddelblokkene - efter at være kommet ud af den elektriske smelteovn og blevet knust - sorteres ved sigtning i ovenstående kornstørrelse. Herved benævnes hver kornstørrelse efter det antal masker pr. engelsk tomme i den sigte, som kornet sidst har passeret. Et slibemiddel, som f.eks. går gennem en sigte med 8 masker pr. tomme, men ikke kan gå igennem en sigte med 10 masker pr. tomme, kaldes korn 8. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Slibning af værktøjer til træindustrien, side 80 af 117

3 Fig. 203 Sigtemasker opdelt i masker pr. tomme Fig. 204 Lille mængde bindemiddel, store porer, giver en blød skive. Hårdhed Ved en slibeskives hårdhed Forstår man bindemidlets evne til at fastholde det enkelte slibekorn under slibeprocessen. Hvis kornene rives ud af slibeskiven, før de er slidte, får man et for stort skiveforbrug. Skiven siges da at være "for blød" Omvendt kan slibekornene blive siddende, selv om de er sløve og ikke skærer godt, hvilket kan forårsage overophedning og sliberevner. Skiven virker da "For hård". Slibekornenes egen hårdhed har altså intet med skivens hårdhed at gøre. Hårdhedsgraden er et udtryk for mængde af bindemiddel i forhold til mængde af slibekorn. Lille mængde bindemiddel, store porer, giver en blød slibeskive. Stor mængde bindemiddel, små porer giver en hård slibeskive Hårdhedsgraden angives med bogstaverne fra A til Z, hvor A betyder meget blød og Z en meget hård skive. Hårdhedsgraden kan ikke angives ganske nøjagtigt, men må inddeles i områder. Fig. 205 Stor mængde bindemiddel, små porer, giver en hård skive. Meget blød Blød Middelhård Hård Meget hård A, B, C, D, E, F, G H, I, J, K L, M, N, O P, Q, R, S T, U, V, W, X, Y, Z Fig. 206 Bogstavbetegnelser for hårdhedsgraden på keramiske slibeskiver Struktur Med en slibeskives struktur forstås dens indre opbygning. Denne bestemmes af mængdeforholdet mellem slibekorn og bindemiddel samt den gennemsnitlige kornafstand. Med samme volumen af en slibeskive kan luftporerne gøres større eller mindre ved at ændre forholdet mellem mængden af henholdsvis slibe- og bindemiddel. To slibeskiver med samme kornstørrelse og hårdhedsgrad, men med Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Slibning af værktøjer til træindustrien, side 81 af 117

4 forskellig afstand mellem slibekornene (kornspredning) har ikke samme slibevirkning. Fig. 207 Tæt og åben struktur Tæt Middeltæt Åben 0, 1, 2, 3 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10 11, 12 Fig. 208 Talangivelser for en slibeskives struktur Bindemiddel Det almindeligste bindemiddel til slibeskiver, der anvendes til træbearbejdningsværktøj, er et keramisk bindemiddel, der består af forskellige lersorter. I dag anvendes hovedsageligt kun tre grundtyper : Keramiske bindemidler Elastiske bindemidler Metalliske bindemidler Mærkningssymbol DIN Bindemiddel Engelsk V S M Ke Ba Keramisk Kunstharpiks Metal Fig. 209 Bogstavbetegnelser for forskellige bindemidler Vitrified Resinoid Metallic Er bindemidlet for hårdt, holder det på kornene for længe, og slibeskiven bliver blank og opvarmer værktøjet - forholdsvis meget til skade for skæret. Er bindemidlet for blødt, vil kornene, inden æggen er sløv, blive slået af, hvilket giver et stort skiveforbrug uden tilsvarende mængde nyttigt slibearbejde. Keramiske, bundne slibeskiver er uelastiske og tåler ikke stød eller slag. Derfor er de netop særdeles velegnede til præcisionsslibning, hvor det gælder om at bibeholde skivens facon. Fordele Modstandsdygtige over for kemisk påvirkning. Stor temperaturbestandighed. Meget stive. Formbestandige. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Slibning af værktøjer til træindustrien, side 82 af 117

5 Fig. 210 Valg af skiver til grov eller fin slibning Ulemper Tåler kun ringe sidetryk. Følsomme over for stød og slag. Lav trækstyrke (lav skærehastighed). Ved grov slibning af profiljern og opslibning, hvor der er skår i jernene, og i det hele taget, hvor der foretages en stor materialeafslibning, bør der anvendes slibeskiver med en stor kornstørrelse, og ved finslibning og opslibning anvendes skiver med små kornstørrelser. Slibeskiver til slibning af hurtigstål til bearbejdning i træ bør normalt have følgende sammensætning. Slibningens art Slibemiddel Kornstørrelse Hårdhed Struktur Bindemiddel Grov slibning A N 5-6 V Fin slibning A K-L 5-6 V Skiven må ikke til slibning af kehle- og fræsejern være mindre end 125 mm i diameter. Er den mindre, fremkommer der for megen hulslibning, og standtiden på værktøjet nedsættes. Fig. 211 Afrettersten Afretning Til afretning af keramiske slibeskiver anvendes oftest en afrettersten. Afretterstenen trykkes, mens slibeskiven roterer, med let, men fast hånd skråt ind mod slibeskiven, således at afretterstenen roterer let. Hold slibeskiven rund og velafrettet, men afret ikke mere end nødvendigt. Man kan let høre, om slibeskiven er rund. Afretning af en slibeskive kan ofte udgøre 10% eller mere af den samlede slibetid. Sliberesultatet er i højere grad end mange forestiller sig afhængig af afretningen. For at kunne vælge det rigtige afretterværktøj og den rigtige afretningsmetode, er det nødvendigt at forstå, hvad der sker under denne "spåntagningsproces". Formålet med en afretning er at skærpe skiven og give den korrekt geometrisk form. Skærpningen sker ved, at sløve slibekorn samt emne og slibemateriale fjernes fra slibebanens overflade. Derved frembringes skivens oprindelige struktur og porøsitet. Afretningsresultatet er altså først og fremmest en funktion af afretterværktøjets type og tilstand. Afretningen tjener som nævnt til at bibringe og vedligeholde slibeskivens spåntagende overflade med hensyn til: Den geometriske form De skærende egenskaber Afretterværktøj kan groft inddeles i tre grundtyper: Mekaniske Keramiske Diamant Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Slibning af værktøjer til træindustrien, side 83 af 117

6 Inden for værktøjsfremstillingen anvendes hovedsagelig diamantværktøj, der findes i mange variationer. De vigtigste er: Fig. 212 Enkeltafretter Fig. 213 Mejselafretter Fig. 214 Flerkornsafretter Siliciumkarbid Siliciumkarbid anvendes til grovslibning (afbarkning) af værktøjer pålagt HM. I visse tilfælde kan en fin siliciumslibeskive dog anvendes til færdigslibning. Æggen (skæret) vil ikke blive så skarp, som når der anvendes diamantslibeskive. Derfor kan skæret kun anvendes, når værktøjet skal bearbejde stærkt sløvende materialer som f.eks. teaktræ, krydsfiner og spånplade. Siliciumkarbid er særlig egnet til slibning i sprøde eller meget bløde materialer med relativ lille trækstyrke, f.eks. støbejern, hårdmetal, hårdstøbt gods, bronze, messing, kobber, aluminium, tin, zink, marmor, granit, glas, porcelæn, perlemor, ben, hårdt gummi, fiber, læder og træ. Siliciumcarbids krystalliske og skarpe form gør det meget fritskærende og er derfor velegnet til færdigslibning af alle materialer. Derimod gør dets skørhed det mindre velegnet til slibning af smedeligt jern, stål eller andre materialer med stor strækstyrke. Korntype (egnethed) Farven optræder i flere nuancer fra lysegrønne over blågrønne til sorte og undertiden sølvgrå. Det lysegrønne er det reneste og hårdeste, men det sprødeste. De andre er mere seje og blødere og indeholder flere urenheder. Den lysegrønne egner sig bedst til skarpslibning (færdigslibning) af værktøj på grund af den store sprødhed på slibekornene. Symbolbetegnelse C er en forbindelse mellem kisel og kulstof. Det fremstilles i en bestemt blanding af kvarts og kogsalt, som ved smeltning i elektriske ovne bliver tilsat savsmuld for at gøre massen porøs. Smeltningen af massen sker ved en temperatur på ca C. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Slibning af værktøjer til træindustrien, side 84 af 117