PROGRAM KONFIRMANDUNDERVISNING 2016/2017

Relaterede dokumenter
PROGRAM KONFIRMANDUNDERVISNING 2012/ 2013 ADVENTSKIRKEN

PROGRAM KONFIRMANDUNDERVISNING 2013/ 2014 ADVENTSKIRKEN

PROGRAM KONFIRMANDUNDERVISNING 2015/2016

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

Kirkenyt for Tingsted kirke december 2015 samt januar og februar Og lyset skinner i mørket, og mørket fik ikke bugt med det. (Joh.

Den Danske Sømandskirke i New York Danish Seamen s Church in New York

Nogle datoer til kalenderen

Carl Nielsen

Kirkehilsen Egense og Øster Skerninge sogne. December 2015 Januar - Februar 2016

Se årets konfirmander Skal kirken ledes af glade amatører? 2011 i tal og tegninger Pinse i det grønne Hotdogs i lange baner

Prædiken til konfirmationsgudstjeneste, Store Bededag 2014

Kirkeblad forår 2008 Hvad vil vi som kirke/kirker her i Fjellerup og Glesborg? - Visioner for Fjellerup og Glesborg kirke

Kirkebladet MINIKONFIRMANDER I VEJBY KONFIRMANDHUS

Gerne tror jeg her er gemt glimt af Edens have, og hvad jeg nu ved bestemt: Det er alt Guds gave! DDS 724 v.4

Velkommen. i Tommerup P R O G R A M. Tommerup Missionshus. Bestyrelsen: Arbejdsgrupper: Hjemmeside: Skovstrupvej Tommerup

Konfirmand i Mølholm kirke

Dette hellige evangelium skriver evangelisten. Menighedssvar

Vision Metodistkirken er aktiv og dynamisk.

Det giver dig mere indsigt Nyhedsbrev

Vi har i år været nødt til at flytte vores købe/sælge dag, og i år er det derfor fredag d. 13. December kl

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Kirkerne i Vipperød SDR. ASMINDRUP GRANDLØSE ÅGERUP. juni juli august 2015

September Kirkeblad for Nr. Herlev Kirke og sogn. Koncert og Rock-gudstjeneste Småkagebager søges

I Guds hånd -1. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter

KIRKEBLAD Enderslev-Vråby-Himlingøje

BØRN. Foto: Niels Busch. Foto: Thomas H. Nielsen. Foto: Thomas H. Nielsen

TIL FRIVILLIGE PÅ HOSPICE SJÆLLAND NYHEDSBREV FEBRUAR Kære alle,

Nyt fra LightChannel.dk

Menighedens julefest finder i år sted søndag den 12. december kl. 10:30 (normal gudstjenestetid).

KIRKEBLAD SOGNETUR TIL CHRISTIANIA OG CHRISTIANS KIRKEN TORSDAG D. 4 JUNI VOR FRUE & VINDINGE SOGNES PRIS: KR

TÅRUP FORSAMLINGSHUS VENNER AKTIVITETSPROGRAM

Plejecenter Violskræntens Aktivitetstilbud. For beboere, efterlønsmodtagere & pensionister i Norddjurs kommune

Interview med drengene

REFERAT. Arbejdsmøde for gårdlaug. Torsdag den 12/ Klokken Mødested: Fælleshuset, Brorsonsvej 53 A, 7400 Herning

Katalog for klubbens aftenklub aktiviteter Fra september til december

Herrestræde 26, 4200 Slagelse Efterår 2015

KIRKEBLAD BREGNINGE - BJERGSTED - ALLESHAVE. 60. årgang * marts - maj 2010

TILMELDINGSBLANKET TIL KONFIRMATION I TAASTRUP NYKIRKE 2017

fornødent. Maria har valgt den gode del, og den skal ikke tages fra hende.«luk 10,38-42 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Prædiken

Tak fordi du vil hjælpe os med at få hele Danmark til at fortælle historier.

Ryde-Handbjerg. Ja, vi skriver kun den 5. maj i dag, 70 året for Danmarks befrielse, men vi har allerede nået to store fester i sognene.

nyt At finde sin rette plads... Se side årgang Nr Marts - April - Maj

Kærlig hilsen din SFO

ma ti on to fr lø sø

Sommerskole. Sommerskole i Kirkeladen. En verden udenfor. Fællesskab på den fede måde

Lis holder ferie i følgende perioder i juni og juli: Ferie i uge 27 og 28 Lis er på stævne i uge 29

Kirke & Sogn AUNSLEV BOVENSE

Landsmøde Ung kræft september DU ER INVITERET

Godt Nyt. Maj månedsblad fra Roskilde Frikirke. månedsblad fra Roskilde Frikirke

Indbydelse til fremvisning af projektopgaver Mandag d. 22/

Fælles info. Nyhedsbrev Fritterhøjen uge

Torsted Sogn. Østerhåb & Torsted kirker juli-august. 33. årgang. nr. 4. Foto: Sogneudflugt 2013 med rundvisning i Vor Frue Kirke i Århus.

Kirkeblad for Hjerm Sogn

Nyhedsbrev April. Sjov og fart. Dus Mellervang. Dus Mellervang Frøstrupvej Aalborg Øst

Velkommen til Sneslev Landbørnehus

Vanløse Frikirke. Kirkeblad sommer 2016

Hold Øje uge _OI27vGpXlUU92DSU50xfON0dAgr4/viewform?usp=send_form. Samba samba samba.

Agerskov Kristne Friskole. Valgfagshæfte. Skoleåret 2016/17. Valgfag Side 1

Der er mange nye ting at huske på når jeres barn begynder i vuggestuen, så derfor har vi samlet en del informationer her.

Henrik. September 2008 Side 3

KIRKENYT PADESØ SOGN. Padesø Kirke i december. 17. årgang Vinteren 2014/2015 Nr. 1

Konfirmand i Mølholm kirke

6. klasse. Børnearbejde

Nyhedsbrev Vejrum-Viskum Friskole & Fribørnehave. Nyhedsbrev uge Dukketeater i børnehøjde. Side 1 af 10. Side 4. LAN-party 15.

Forår 2019 Arrangeret af Bramming Sogns Menighedsråd

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17, tekstrække

Program 2014/15 Start 1.oktober Tilmeldingsfrist 19. september

Fælles info. Nyhedsbrev Fritterhøjen uge

Indsamlerevaluering 2012

Påskemandag (Anden Påskedag) 2013

Vejlby Sogns Kirkeblad

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Luk 15,1-10

mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved. Ap.G. 4,7-12

Aa-Strand. Sommerhøjskole Aa Strand Å Strandvej Ebberup

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Nyhedsbrev Uge

til Nordbyskolens SFO

Prædiken til Alle Helgen Søndag

LEKTIE. Det store, store træ. Parat til at undervise. Guds kærlighed hjælper os med at komme til at ligne Jesus mere, når vi vokser i ham.

Fordyb dig i. Bibelens fortælling. Videoer med. Studiehæfte

Kære konfirmander fra onsdagshold 2

Medlemsnyt. Nyhedsbrev Frederikshavn Folkedansere og Fladstrand Spillemændene Februar 2014 nr. 6

KIRKEBLADET ØSTER VELLING - HELSTRUP - GRENSTEN SOGNE

Kære konfirmand fra onsdagshold 1

Denedueforatmindeosom, atheligåndenskraftogvejledning erheltafgørendemidtialvorgode ognødvendigeplanlægning!

3. søndag efter påske I. Sct. Pauls kirke 21. april 2013 kl Salmer: 234/434/219/654//242/439/230/375 Uddelingssalme: se ovenfor: 230

VELKOMMEN TIL BØRNEHUSET KILDEBÆKKEN.

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4, tekstrække

3. marts Cafeén er egnet for personer med handicap og har handicap-toilet. Tilmelding er ikke nødvendig. Du kommer bare, hvis du har lyst.

Der har været tilbudt minikonfirmandundervisning i Sanderum i 7 år

Velkommen til gudstjeneste

ARENDSE NYT Februar 2014

Og det skete i de dage...

PRAKTISKE VINK VELKOMMEN I ADAMSMINDE. For at lette hverdagen i Adamsminde for alle parter, har vi samlet en række praktiske oplysninger.

2. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 8. december 2013 kl Salmer: 74/268/612/85//271/439/274/80 Uddelingssalme: se ovenfor: 274

Vesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave

Lis. Godt Nyt fra Roskilde Frikirke Side 2

Velkommen på Esbjerg Gymnasium

Ugebrev 17 Indskolingen 2015

Herrestræde 26, 4200 Slagelse Forår 2016

Transkript:

PROGRAM KONFIRMANDUNDERVISNING 2016/2017

KÆRE KONFIRMAND! Du har meldt dig til konfirmation i Adventskirken til maj 2017. I denne folder kan du og dine forældre læse lidt om den forberedelse, du skal følge, inden du kan blive konfirmeret. Du kan også være med, selvom du ikke ved, om du vil konfirmeres. Det er helt i orden. Undervisningen henvender sig til alle der i skoleåret 2016/17 går i 8.klasse og som enten bor i sognet, går på Katrinedalsskolen eller på anden måde har en tilknytning til netop Adventskirken. Konfirmanddåb Hvis du ikke er døbt og gerne vil konfirmeres kan du blive døbt ved en særlig dåbsgudstjeneste 2. påskedag, mandag 17. april 2017 kl. 19.00. Sæt kryds i kalenderen allerede nu Undervisning Som konfirmand i Adventskirken skal du deltage i både fællesundervisning og i det vi kalder modul-undervisning (selvvalgte timer). I alt 58 undervisningstimer som det er anbefalet i loven, og derfor er både fælles- og modulundervisning obligatorisk. Undervisningen er alsidig og giver plads til både det boglige og det kreative. Gudstjenestedeltagelse Det er normalt i andre kirker, at I konfirmander, ud over undervisningen, skal deltage i 8-10 gudstjenester. Vi har valgt, at lægge 4 af dem i forlængelse af et særligt konfirmandforløb, og så skal vi sammen deltage i én Freestyle-gudstjeneste i Brorsonskirken, onsdag 22. marts kl. 19.30. Vi cykler sammen fra Adventskirken kl. 19.00! Derudover er du velkommen til at deltage i alle de gudstjenester, du har lyst til, men du skal deltage i yderligere 4 gudstjenester gerne fordelt både forår og efterår. Deltagelse i gudstjenester i andre kirker gælder selvfølgelig også, men juleaften tæller ikke med. Orienteringsmøde Torsdag den 1. september 2016 kl. 17.00- ca.18.30. Det er vigtigt, at både du og dine forældre deltager denne aften. På mødet vil du høre mere om undervisningen, du vil møde præsterne og nogle af de andre medarbejdere her ved kirken og du vil få mulighed for at stille spørgsmål til undervisning, konfirmationerne, konfirmanddåb osv. Endelig vil vi også gerne tjekke alle oplysninger, vi har om dig, så vi er sikre på vores aftaler. KONFIRMATIONERNE Der er konfirmation på følgende dage: Store Bededag, 12. maj og lørdag 13. maj 2017. Tidspunktet for konfirmationerne afhænger af hvor mange, der gerne vil konfirmeres de enkelte dage. Til alle konfirmationerne kan hver konfirmand have ca. 10 personer siddende på bænken ved siden af sig. Vi slår også foldedøren op ind til rummet ved siden af, så det bliver en del af kirken. Derfor er I velkomne til at tage alle de gæster med, I har lyst til der er plads til alle. Konfirmationsgudstjenesterne varer knap 1½ time. I skal regne med yderligere ca. ½ time til fotografering m.m. Har man ønske om at ændre konfirmationsdag, skal man hurtigst muligt give besked til kirkekontoret.

FÆLLESUNDERVISNINGEN: Du skal deltage i hvad der svarer til 40 timers obligatorisk fællesundervisning fordelt på en rollespilsdag, to weekends, en altertavledag, en julekoncert og en undervisningsdag om påsken. Derudover skal du deltage i Sidste Udkald og Generalprøven, som finder sted ca. 14 dage før selve konfirmationen. Dernæst skal du vælge min. 18 u-timers modulundervisning (se s. 5). INTRO- OG GOSPELWEEKEND Fredag 2. september kl. 19.00 - lørdag 3. september kl. 16.30 (11 u-timer) Søndag 4. september kl. 9.00 (Den første af de 4 obligatoriske gudstjenester) Vi mødes fredag, hvor I dels skal lære kirken at kende, dels skal lære hinanden at kende. Med hjælp fra to unge fra Det Sociale Netværk MindU, skal vi bl.a. snakke om det vi er gode til hver især, og hvordan man tackler stress og pres i hverdagen, samt forholdet til vennerne og familien. Bagefter skal vi se en natkassefilm, der bl.a. handler om gospel og om at turde være sig selv. Alle overnatter i kirken. Lørdag får I et introduktionskursus til Biblen og et forberedende oplæg til rollespillet Luthers Nøgle. Og så skal I lære at synge gospel sammen med Hans Christian Jochimsen en af landets dygtigste og mest erfarne gospelinstruktører. Søndag morgen kl. 9.00 mødes alle i kirken og øver inden gudstjenesten kl. 10.30. KIRKENS FØDSELSDAG Søndag 4. september kl. 10.30 fejrer vi Adventskirkens fødselsdag. Det er samtidig konfirmandernes første gudstjeneste, hvor de bl.a. skal optræde med gospelsang. Det bliver en varm og festlig gudstjeneste, samt et righoldigt program for den efterfølgende fødselsdagsfest. Vi håber, at alle forældre, søskende og familier, sammen med konfirmanderne, vil bakke op om dagen, hvor der i øvrigt vil være mulighed for at spise frokost (grill), lave bål-popcorn, hoppe på hoppepude og meget mere. Vel mødt! LUTHERS NØGLE Et rollespil om reformationen for alle konfirmander i Vanløse og Valby Lørdag den 17. september ca. 9.30-13.00 (ca. 3 u-timer) Luthers Nøgle er et historisk men frit fortolket rollespil om reformationen i Danmark i 1500-tallet. Et spil om sjælens fred, nøglen til himmeriget, magtmisbrug, sygdomme, kærlighed, forandringer og tro. Mere information 1. september også om præcist mødetidspunkt og transport. MUSIC 4 EVER Torsdag 10. november kl. 16.00-18.00 (ca. 2 u-timer) Sammen med Christoffer Nolsøe og Peter Simonsen forbereder vi året sejeste julekoncert. Bandet fra kælderen er også med. Vi øver både gamle og nye gospelsange. JULEKONCERT Torsdag 17. november kl. 19.30 (ca. 3,5 u-timer) Inden koncerten: 16.00-17.00 øver bandet 17.00-18.30 øver alle og afslutter med generalprøve Vi spiser sammen og gør klar til den fedeste julekoncert for alle jeres venner og hele jeres familie Efter koncerten er der julehygge for alle.

ALTERTAVLEDAG Lørdag, 28. januar 2017 - kl. 9.30-14.30 (4,5 u-timer) Hver konfirmand maler sin egen altertavle, som først skal udstilles i kirken før man kan tage den med hjem. Vi lærer om farver og motivvalg, skitsetegning og meget mere. Med os som kreativ konsulent har vi Lise Meijer, som dels maler selv, dels har en stor erfaring med kreative workshops for unge. En sjov og spændende dag, hvor man kan få lov at bruge sine kreative evner til at udtrykke nogle af sine tanker om Gud. HUSK madpakke! ALTERTAVLEFERNISERING 29. januar 2017 kl. 10.30 (Den anden af 4 obligatoriske gudstjenester) Vi håber alle forældre, søskende og bedsteforældre vil være med til gudstjenesten og se konfirmandernes altertavler i kirken. UNGDOMSGUDSTJENESTE Torsdag, 2. februar 2017 kl. 19.00 (Den tredje af de 4 obligatoriske gudstjenester) Ungdomsgudstjenesten er en sanselig og visuel gudstjeneste, hvor der bl.a. bruges YouTube-videoer og musikindslag. Gudstjenesten er for alle konfirmander og dermed en del af undervisningen. FREESTYLEGUDSTJENESTE Onsdag, 22. marts 2017 kl. 19.30-21.00 (valgfrit men et tilbud, som du bør deltage i ) Oplev en spændende oplevelse i Brorsonskirken, Nørrebro. Vi cykler fra Adventskirken kl. 19.00! PÅSKE Lørdag 25. marts 2017 kl. 9.00-14.30 (4 u-timer) Påsken er den kristne kirkes største højtid. Vi skal bl.a. se filmen The Passion of The Christ og spise et fælles påskemåltid sammen til frokost. Inden vi mødes skal man arbejde med onlinemateriale om påsken. TEMA WEEKEND Ansvar for mig selv, mine venner og verden hvem er min næste? Fredag 10. marts kl. 19.00 - lørdag 11. marts kl. 14.30 Søndag 12. marts kl. 10.30- ca.14.00 (Weekend og indsamling 11 u-timer.) (Gudstjenesten er den fjerde og sidste af de obligatoriske gudstjenester) Har vi et ansvar for andre end os selv og vores nærmeste familie? Det siger Jesus, at vi har. Men hvorfor og hvordan kan vi gøre noget for de fattige langt væk? Det vil vi prøve at arbejde med i løbet af weekenden. Vi får bl.a. besøg af Karavanen, som er en del af Folkekirkens Nødhjælps oplysningsarbejde for unge. Vi sover i kirken natten mellem fredag og lørdag. Søndag kl. 10.30 mødes vi til gudstjeneste. Bagefter er der en hurtig frokost, før alle skal ud ca. en time og samle ind til Folkekirkens Nødhjælps landsindsamling. Pengene går til kampen mod fattigdommen og dens virkninger rundt om i verden. Indsamlingen er en del af undervisningen! Vi håber, at nogle af jeres forældre og søskende også vil være med til at samle ind. SIDSTE UDKALD (Obligatorisk for alle konfirmander og det er vigtigt, at mindst én forældre også deltager.)torsdag, 27. april 2017 kl. 17.00-18.30 (ca. 1 u-timer) Organist Peter Jensen vil gennemgå og lære jer de salmer vi skal synge til konfirmationerne. Der skal vælges skriftord, og derudover vil vi også gennemgå alt det praktiske i forbindelse med selve konfirmationerne.

GENERALPRØVE Lørdag 29. april 2017 kl. 10.00-12.00. Alle konfirmander skal deltage i generalprøven. Vi gennemgår alt det praktiske, holder prøve i kirken og sikrer os, at alle ved, hvad der skal ske til konfirmationerne. Derudover skal alle konfirmander vælge et skriftord fra Biblen, som vil blive læst op på dagen. BLÅ MANDAGS BRUNCH Mandag 15. maj 2017 kl. 11.00-13.00 byder vi på brunch inden I skal videre ud og fejre jeres Blå Mandag. Vi snakker om jeres konfirmationsfest og hygger os sammen. Af hensyn til indkøb og planlægning har vi brug for en forhånds tilmelding senest 8. maj. VIGTIGT AT HUSKE: FRAVÆR Er man fraværende en dag, hvor man ellers skulle have været til undervisning, SKAL der ringes besked til en af præsterne senest kl. 8.00 lørdage og på hverdage senest 1 time før undervisningen begynder. Det er vigtigt, at I overholder denne regel, dels fordi vi ikke ses så tit og dels for at undgå, at vi unødigt spilder hinandens tid. FRAMELDING Ønsker man at ikke længere at deltage i undervisningen skal dine forældre foretage en skriftlig framelding, som skal sendes til præsterne. Er der brug for en snak om, hvorfor man ønsker at framelde sig, så kontakt en af præsterne. Vi står altid til rådighed for en samtale.

MODUL-UNDERVISNINGEN Som konfirmand i Adventskirken får du mulighed for individuelt at vælge forskellige moduler, alt efter hvad du kunne tænke dig at arbejde med, og hvornår det passer bedst for dig. Du skal vælge moduler, der svarer til 18 u-timer. Du skal have valgt moduler og aflevere skemaet senest 1. september. Sådan vælger du: På det vedlagte skema skal du sætte kryds udfor de moduler, du ønsker at deltage i på den dato, der passer for dig. Derudover SKAL du vælge, hvad der svarer til 4 u-timer som 2. prioritet. Du skriver 2 ud for de moduler, du vælger som 2. prioritet. Når du har udfyldt skemaet, skriver du dit navn, din e-mail og dit mobilnummer øverst på sedlen og sender/ afleverer skemaet på kirkekontoret så hurtigt som muligt og senest 1. september ved orienteringsmødet. Du skal herefter oprette dig som ven af Adventskirkens digitale konfirmander på Facebook. Har du en Smartphone/ Iphone kan du få den til at koordinere din kalender med Fb. Vi vil løbende give dig besked om undervisningen via Fb eller sms. På vores hjemmeside kan du downloade dette program og MODUL-holdoversigt, når den er klar. Hvis du ikke er helt så meget on-line, skal du bare skrive alle fællesdage og de dage, du har valgt i din kalender og huske at møde til tiden. Hvis du ikke kan komme, skal du huske at give besked til en af præsterne eller kontoret. ** GENNEMGANG AF MODULERNE 1. MODUL - BIBELVÆRKSTED 2 u-timer (uden pause) følgende dage: I Bibelværkstedet skal vi arbejde med Biblen på mange forskellige måder. Du skal vælge mindst ét modul Bibelværksted. Torsdag 27. oktober kl. 16.00-18.00 Torsdag 3. november kl. 16.00-18.00 Torsdag 24. november kl. 16.00-18.00 Jesus, Biblen og os! Står der noget i Biblen, vi kan bruge i dag? Vi læser en af Jesu lignelser med en særlig læseteknik, der gør det lettere at forstå og forholde sig til. Hvad sker der, når vi dør? Liv og død, sorg og tab og livet efter døden. Vi ser bl.a. kortfilmen Helium. Kristuskransen Bøn er at tale med Gud. Men det kan ofte være svært at be, når man ikke syntes der er noget, der ændre sig, eller nogen der lytter. Kristuskransen er en måde at gøre bøn mere konkret og skaber plads til stilhed, eftertanke og bøn, ved at se og mærke perlernes forskellige farver og betydninger. Torsdag 5. januar 17 kl. 16.00-18.00 Jesus, Biblen og os! Står der noget i Biblen, vi kan bruge i dag? Vi læser en af historierne om Jesu med den særlige læseteknik, der gør det lettere at forholde sig til.

Torsdag 2. februar 17 kl. 16.00-18.00 4(h)julskristen eller hvad? 4 unge med forskellige baggrund taler om at være kristen! Hvad betyder det f.eks. for ens hverdagsliv, og de valg man træffer? Bagefter er YouTube kyndelmisse gudstjeneste - for alle. 2. MODUL Musik & Gospel (kælderen) 9 u-timer Christoffer Nolsøe Lund og Peter Simonsen er to erfarne unge musikere, der som team har søsat mange projekter og workshops inden for rytmisk kor- og bandarbejde. Kom med ombord på rejsen i dette spændende musikalske modul, hvor du er med ved roret. Reglerne er enkle: Vi skal have det super sjovt og lave musik sammen, både instrumentalt og med sang. Vi vil skabe rammerne for et band bestående af jer konfirmander. I Adventskirkens kælder vil vi indrette et øvelokale med trommer, bas, guitar, keyboards og sanganlæg. Her vil vi få en fornemmelse af at være et rigtig band. Her vil vi larme, rappe, synge smukt, råbe og måske endda danse. Vi vil lave vores egen musik og vi vil spille andres. Der vil også være mulighed for at I kan komme på andre tidspunkter end undervisningsgangene og øve selv. Ud over en lille jamsession 13. oktober, vil bandet også spille til julekoncerten 17. november med de andre konfirmander. Så kom og vær med i et sprødt band, enten som instrumentalist og/eller sanger/rapper og lav fed musik/tekst sammen med os. ALLE er velkomne - uanset din musikalske erfaring. Vi glæder os til at møde jer! Torsdag 22. september 16-18 Torsdag 29. september 16-18 Torsdag 6. oktober 16-18 Torsdag 13. oktober 16-17 Torsdag 27. oktober 16-18 Jamsession, åben for alle, torsdag 13. oktober kl. 17.30 (pizzahygge bagefter kl 18.00-19.00)

3. MODUL FILM (store sal) 2,5 u-timer pr. film Adams Æbler Torsdag 13. oktober 2016 kl. 19.00-21.30 Filmen handler om nynazisten Adam, der er idømt samfundstjeneste og derfor kommer ud til landsbypræsten Ivan, der forsøger at bringe kriminelle tilbage på den rette vej. Men Adam er ikke modtagelig for Ivans næstekærlige budskaber, og han bliver provokeret af hans grænseløse godhed. Han accepterer dog, at målet med hans ophold skal være at bage en kage med æblerne fra kirkens flotte æbletræ. Men så sker der noget Med bl.a. Ulrich Thomsen og Mads Mikkelsen. The Matrix Torsdag 19. januar 2017 kl. 16.00-18.30 Andy & Larry Wachowski s film om en computerhacker, der gennem kontakt med nogle mystiske oprørere, lærer om den sande natur af hans virkelighed. Filmen er på mange måder et billede på historien om Jesus, men kommer også ind på en lang række klassiske filosofiske spørgsmål, som f.eks.: Hvad er bevidsthed, for noget? Har vi en sjæl? Hvorfor lever vi? Og er kærligheden virkelig stærkere end døden? Hævnen Torsdag 30. marts 2017 kl. 16.00-18.30 Susanne Biers Oscarbelønnede film fra 2010. Hævnen trækker spor fra den brutale hverdag i en afrikansk flygtningelejr til den tilsyneladende smukke idyl i en sovende dansk provinsby. Filmen handler om vold, sorg, svigt, vrede, venskab og hvad der skal til, for at tilgivelse giver mening. En meget stærk film om at være barn og voksen i en verden, der ikke altid er så enkel og ligetil. 4. modul Foto-session (Kirken on locations ) 3 u-timer Lørdag 24. september kl. 10.00-13.00 Lørdag 4. marts kl. 10.00-13.00 Hvordan formidler man kristne temaer og budskaber ved hjælp af foto og en Power Point præsentation? Efter en kort introduktion i kirken, får du mulighed for selv at gå i marken og finde motiver ud fra et givent tema. Efterfølgende skal du udarbejde en fremstilling enten som Power Point eller som foto-udstilling. Der bliver mulighed for at flere arbejder sammen i team, afhængig af antal tilmeldte. (max.12. deltagere. Skriv evt. 1. og 2. prioritet ved de to datoforslag, hvis du vil være sikker på at komme med på ét af holdene)

5. modul Bibelsk mad (køkkenet) 3 u-timer Sammen med Christina Klein skal I lave mad inspireret af de bibelske fortællinger og efterfølgende spise sammen. Også for de første kristne var det at spise sammen en vigtig måde at vise kristent fællesskab og sammenhørighed på. (OBS! Der er deltagerbegrænsning, og vi kan ikke garantere, at alle interesserede får plads.) Lørdag, 24. september kl. 10.00-13.00 Torsdag, 26. januar 2017 kl. 16.00-19.00 Lørdag, 4. marts kl. 10.00-13.00 (max 10. deltagere pr. gang. Skriv evt. 1., 2. og 3. prioritet ved de tre datoforslag, hvis du vil være sikker på at komme med på ét af holdene) 6. MODUL TRO, HÅB OG FODBOLD (i alt ca. 4 u-timer) Torsdag 6. april kl. 16.00-18.00 (i Adventskirken) Apostlen Paulus skriver en masse om hvordan man kan være kirke og kristen og have det med sig også i hverdagen. På mange måder minder det om at være et godt fodboldhold. Det skal vi snakke om, og så får vi også besøg af en spiller og træner fra FC Udfordringen, som fortæller om deres fodboldklub Københavns eneste kristne fodboldklub. Torsdag 20. april kl. 16.00-18.00 Vi besøger FC Udfordringen, som træner i Valby Idrætspark. Tag træningstøjet på vi skal nemlig spille fodbold! Vi mødes på Flintholm St. kl. 15.50. * * * Folkekirkens Nødhjælps Landsindsamling, søndag 13. marts 2016 Adventskirken indsamlede ca. kr. 28.500 ved bl.a. konfirmandernes store hjælp! TAK!!

ET SÆRLIGT TILBUD til FORÆLDRE! Hvert år tilbyder vi forældre til konfirmander og mini-konfirmander en mulighed for selv at opleve kirke og tro på en anderledes måde. I år tilbyder vi: Et særligt modul for de juletravle.. Torsdag 1. december kl. 18.30 Stress-af inden jul Kom og slap af, stræk ud, træk vejret og tag på en lille rejse ind i stilheden inden juletravlheden for alvor melder sig. Vi vil bruge enkle teknikker, som du kan tage med dig og bruge i hverdagen. Leder er afspændingspædagog Inge Friis Nielsen. Husk at tilmelde jer til dette kursus! * Livstemaaftener om Tro I efteråret har vi valgt at sætte fokus på mennesker og tro. Fire aftener med forskellige mennesker, der med deres meget forskellige baggrund, fortæller om deres tro og hvordan den præger deres liv. Det er åbne arrangementer, og alle kan derfor deltage (uden tilmelding), og ud over foredrag, interview og debat, vil der også være mulighed for at snakke på tværs bordene, når der er caféhygge under afslappede former. De fire aftener er mandage kl. 19.00-ca.21.00 med ca. 3 ugers mellemrum: Mandag 22. august med skuespiller Bodil Jørgensen og journalist Anders Laugesen Mandag 12. september med psykiater og brevkasseredaktør Jørgen Due Madsen Mandag 3. oktober prædiker politikker Ida Auken ved en aftengudstjeneste Mandag 31. oktober fortæller musikker og gospelinstruktør Henrik Mikkelsen fra vores eget New Joy om sin tro og sit liv med musik BÅDE KONFIRMANDER OG FORÆLDRE KAN OGSÅ VÆRE MED TIL: Gospelgudstjeneste i forbindelse med Vanløse-arrangementet: Musik på Engen. Søndag 21. august kl. 10.30 ved Erik Meier, frikirkepræst Ruben Andersen-Hoel og Adventskirkens gospelkor New Joy (v Damhussøen v ishuset) Allehelgenssøndag vi mindes dem vi har mistet. Efterfølgende frokost. Søndag 6. november kl. 10.30-ca.11.45. Frokost m. foredrag kl. 12-14.30 Søndag 27. november kl. 10.30- ca. 13.30. Familiegudstjeneste og Adventsfest m. Julebrunch. Påskedag, søndag 16. april 2017 kl. 10.30 festgudstjeneste ved begge præster Følg med på vores hjemmeside www.adventskirken.dk og tilmeld dig vores nyhedsbrev. Bliv ven med Adventskirken på Facebook og få løbende info om hvad der sker i kirken. Følg med på vores hjemmeside www.adventskirken.dk og tilmeld dig vores nyhedsbrev. Bliv ven med Adventskirken på Facebook og få løbende info om hvad der sker i kirken. Adventskirken Sallingvej 90 2720 Vanløse adventskirken.dk 3879 kontor, v

Altertavledag med konfirmanderne 2015-16 i Adventskirken

Tid til hygge og fællesskab : Konfirmand i Adventskirken! ADVENTSKIRKEN Sallingvej 90 2720 Vanløse adventskirken.dk 3879 0311 Mail til kirkens kontor, v kordegn Mette Hessel: mette@adventskirken.dk Sognets præster Lene Hjære Østergaard, M: 29256815 E: lene@adventskirken.dk Erik Meier Andersen, M: 29256809 E: erik@adventskirken.dk