Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4, tekstrække

Transkript

1 1 Grindsted Kirke Søndag d. 8. februar 2015 kl Steen Frøjk Søvndal Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4, tekstrække Salmer DDS 12: Min sjæl, du Herren love Dåb: DDS 448: Fyldt af glæde DDS 334: Guds kirkes grund alene DDS 319: Vidunderligst af alt på jord Altergang DDS 313: Kom, regn af det høje DDS 345: Guds menighed er jordens største under Tekstlæsninger GT-læsning: Es 55,6-11 Epistel: 1 Kor 1,18-25 Prædiketekst: Mark 4,1-20

2 2 Jesus gav sig igen til at undervise nede ved søen. Og en meget stor skare flokkedes om ham, så han måtte gå om bord og sætte sig i en båd ude på søen, mens hele skaren stod på bredden inde på land. Og han lærte dem meget i lignelser, og i sin undervisning sagde han til dem:»hør her! En sædemand gik ud for at så. Og da han såede, faldt noget på vejen, og fuglene kom og åd det op. Noget faldt på klippegrund, hvor der ikke var ret meget jord, og det kom straks op, fordi der kun var et tyndt lag jord; og da solen kom højt på himlen, blev det svedet, og det visnede, fordi det ikke havde rod. Noget faldt mellem tidsler, og tidslerne voksede op og kvalte det, så det ikke gav udbytte. Men noget faldt i god jord og gav udbytte; det voksede op og groede, og noget bar tredive og noget tres og noget hundrede fold.«og han sagde:»den, der har ører at høre med, skal høre!«da han var blevet alene med sine ledsagere og de tolv, spurgte de ham om lignelserne. Og han svarede dem:»til jer er Guds riges hemmelighed givet, men til dem udenfor kommer alt i lignelser, for at de skal se og se, men intet forstå, de skal høre og høre, men intet fatte, for at de ikke skal vende om og få tilgivelse. Og han sagde til dem:»forstår I ikke denne lignelse? Hvordan skal I så kunne forstå de andre lignelser? Sædemanden sår ordet. Med dem på vejen, hvor ordet sås, er det sådan, at når de har hørt det, kommer Satan straks og tager det ord bort, der er sået i dem. De, der bliver sået på klippegrund, er dem, der straks tager imod ordet med glæde, når de har hørt det; men de har ikke rod i sig, de holder kun ud en tid, så når der kommer trængsler eller forfølgelse på grund af ordet, falder de straks fra. Andre er dem, der bliver sået mellem tidslerne; det er dem, som har hørt ordet, men denne verdens bekymringer og rigdommens blændværk og lyst til alt muligt andet kommer til og kvæler ordet, så det ikke bærer frugt.

3 3 Men de, der bliver sået i den gode jord, det er dem, der hører ordet og tager imod det og bærer frugt, tredive og tres og hundrede fold.«prædiken Vi har hørt Guds ord, og nu fortsætter vi med at høre ordet udlagt. Som nævnt i begyndelsen af gudstjenesten og i bønnen for lidt siden, så hører vi Guds ord i tillid til og med forventning om, at hans ord kan røre os og bevæge os, ja forvandle os. Hvad sker der, når vi hører Guds ord? Ja, det er faktisk lidt modigt at sætte sig under en prædikestol. Gudsordet er levende, og din eksistens er på spil. Det er ikke fordi præsten er god til at prædike eller fordi du og jeg er speciel udrustede til at lytte, men fordi Guds ord bærer en helt uhørt kraft med sig. Guds ord bringer Gud nær! Hvor ville jeg dog ønske, at menigheden kender kraften i Guds ord! Eller: Jeg håber, at I gør det! Det er verdens bedste ord, verdens største ord, verdens kraftigste ord. I den første læsning hørte vi Gud sige: Mit ord, som udgår af min mund; det vender ikke virkningsløst tilbage til mig, men det gør min vilje og udfører mit ærinde. Når Gud sender sit ord ud, som han gør her ved gudstjenesten, så sker der noget. Du er ikke den samme, når du går herfra. Du har hørt den levende og Almægtige Guds røst, og ordet vender ikke virkningsløst tilbage. Som regnen går ned i jorden og får jorden til at frembringe afgrøder, sådan går Guds ord ind i vores hjerter og taler til os og arbejder med os. Andre ord end Bibelen kan forandre os i en eller anden retning det har vi nok oplevet men Bibelen har det særegne, at det ord kan flytte os i forhold til Gud. Så nej, du er ikke den samme, når du går herfra. Du har hørt Guds ord. Derfor kan det undre os, at Jesus siger, at nogle ikke vil fatte noget af, hvad han siger. Det er dem, Jesus kalder dem udenfor. De kommer for nysgerrighedens skyld, men vil ikke mere end det, de vil ikke vil røres og tales til, de vil ikke overgive sig til Jesus. For det er nøjagtig hvad Guds ord sigter imod: At du personligt overgiver dig til Jesus, omvender dig fra dine synder og lever dit liv i troen på ham. Du hører, at han har planer med dig. Planer om fred, om tilgivelse, om evigt liv, om at du skal

4 4 leve dit liv i troen på ham og blive frelst. Og for øvrigt, at du selv kan være med til at sprede Guds ord ud til dem, der står dig nær. Til dem udenfor, siger han, kommer alt i lignelser, for at de skal se og se, men intet forstå, de skal høre og høre, men intet fatte, for at de ikke skal vende om og få tilgivelse. Alt kommer i lignelser. Lignelser betyder egentlig her gådetale eller uforståelige billeder. Tænk sig, man kan høre om Guds kærlighed, om Jesu død på korset og hans sejr, da han stod op påskemorgen, og endda få udlagt, hvordan Jesus i dag kan være nær hos os og fylde os med sin kærlighed og så alligevel synes: Det var gådetale, som en gåde, jeg ikke kunne forstå. Det sagde mig ikke noget. Det var uforståeligt. Ja, for du kom måske bare for at få tilfredsstillet din egen religiøse nysgerrighed. Ordet har alligevel gjort sin gerning. Det er bare blevet afvist. Guds ord virker altid. Enten åbner det døren ind til de inderste rum i vores liv, eller også får det døren til at gå i baglås. Det skulle helst ikke ske, men det sker så tit alligevel. Modstanden mod Guds ord er hård, både fra verden og fra vores hjerter, og derfor har Guds ord svært ved at nå os. Hvis vi kender os selv en lille smule, så vil vi også forstå, at vi hver især er i farezonen. Ingen er der, hvor man for altid kan sige: Nu er jeg den gode jord, og Guds ord vil vokse og bære frugt resten af mit liv. Dåbsbørnene har fået lagt evangeliet og Guds evige kærlighed i hjertet i dag, og vi hørte Jesus sige, at vi skal modtage Guds rige ligesom et lille barn. Vi bad Gud om, at han ville styrke børnene med sin nåde til det evige liv og bevare deres udgang og indgang fra nu og til evig tid. Jo, for det går ikke altid sådan. Dåben er en vidunderlig gave, men den kan mistes. Lignelsen om sædemanden, som vi har hørt, er grundlignelsen i evangelierne. Både Matt, Mark og Luk har lignelsen med. Kun hos Johannes mangler den.

5 5 Lignelsen handler om, hvordan Guds ord virker i verden. Hvordan det sker, at Gud spreder sit ord ud i en ufattelig ødselhed og generøsitet, uden på forhånd at overveje, om det slår rod. Lignelsen svarer også på det ubegribelige, at et menneske, der har hørt evangeliet og måske er blevet grebet af det og har kendt Guds kærlighed, alligevel ender med at blive en af dem udenfor en af dem, der ikke får tilgivelse, mister troen og går fortabt. Hvem forstår, at det kan ske? Det kan det! Derfor forstår vi også, at det er en vigtig lignelse. Jesus fortalte den for at vække os. Det er dit evige liv, der står på spil, når Jesus udfordrer os med lignelsen om, hvordan Guds ord når ned i dit hjertes muld. Der er fire slags jordbunde. Den første er den hårde vej. Den anden er den stenede jord. Den tredje er jorden med tidsler. Den fjerde er den gode jord. Og for nu at tage pointen med det samme: Det gælder om at høre, eller lytte. Jesus slutter lignelsen med:»den, der har ører at høre med, skal høre!«lyttesansen er den vigtigste i Guds rige, siger Martin Luther, og det er rigtigt. Troen kommer altså af det, der høres, og det, der høres, kommer i kraft af Kristi ord, læser vi i Paulus brev til romerne. P3 har fat i sandheden, når de siger: Det man hører er man selv. Derfor: Hør Jesu ord! Lyt til Jesu tale! Det er det ord, der bærer kraft i sig til at overbevise os om Guds godhed. Vi kommer ikke uden om de forskellige jordbunde. Og Jesus var så venlig at fortælle os, hvad de betyder. Jeg tør slet ikke tænke på, hvilken fantasifuldhed vi teologer kunne stille med, hvis der var frit slag for fortolkning. Der er den hårde vej. Her minder Jesus os om, at Guds ord har en modstander, nemlig Djævelen, som sagde til Eva: Mon Gud virkelig har sagt? Det samme siger han i dag og sikkert også til dig, som har hørt ordet i dag. Mon Gud virkelig har sagt det? Og så slår ordet ikke rod.

6 6 Klippegrunden, hvor der er en smule jord. Det er den, som hører ordet og tager imod det med glæde. Det er et godt budskab, Jesus har frelst mig, jeg oplever hans kærlighed! Halleluja, jeg har min Jesus fundet skriver Brorson i en salme. Men han skriver også i en anden salme: Begyndt er ikke endt, det må du vide. Begejstringen for Jesus holdt ikke, da trængsler satte ind. Måske troede man, at livet med Jesus kun var glæde og fremgang, og da man fandt ud af, at det også kunne være besværligt og byde på nederlag og modgang, så visnede den tro, man havde vundet. Den tredje jord er den med tidslerne. Kornet bliver sået, men allerede inden det når at komme op af jorden, viser det sig, at der i jorden ligger andre frø, ja et helt net af tidsler, som vokser op sammen med kornet og tager lyset og vandet fra det sårbare korn. Jesus siger, at det er denne verdens bekymringer og rigdommens blændværk og lyst til alt muligt andet, som kan kvæle ordet. Tænk, hvor aktuel Jesu ord er. Mange gode Guds ord er blevet kvalt af optagetheden af denne verden. Det kan være arbejdet, udseendet, hjemmet, Facebook, mobiltelefonen og meget andet. Nogle kalder det en tidsrøver, men hvad værre er; det kan være behøver ikke være det, men kan være en Gudsrøver, en livsrøver. Rigdommens blændværk eller bedrag? Hvorfor er det et bedrag? Jo, du tror, at verden og rigdommen er det, der kan give dig mening i tilværelsen, det sikrer dig lykke, glæde og overskud. Og i virkeligheden er det kun Gud, som kan det. Derfor tager det pladsen fra Gud. Den gode jord er den, der er blevet blødgjort til at tage imod kornet. Og hvordan bliver min jord sådan? Jo, den kan kun blive blødgjort ved at jeg kommer til at kende min reelle situation over for Gud. Det er Guds lovs opgave den, der peger på vores synd og ulydighed mod ham. Når jeg står over for den levende Gud, så ved jeg med mig selv, at jeg er en synder, og jeg er fortabt i mig selv. Kun der bliver jorden den gode jord. Det er altså ikke noget med, at jeg skal fokusere så inderligt som muligt på Jesus eller sætte al min religiøsitet ind for at blive den gode jord. Det er nærmest det modsatte: At lægge kortene på bordet og erkende min virkelige situation over for den

7 7 levende Gud, nemlig at jeg har brug for ham. Jeg må søge Jesus! Derfor hørte vi i lektien: Søg Herren, når han er at finde, kald på ham, når han er nær. Den ugudelige skal forlade sin vej, det onde menneske sine planer og vende om til Herren, som vil vise ham barmhjertighed, tilbage til vor Gud, for han er rig på tilgivelse. Når vi ser ind i os selv, ved vi også, at vi kan være alle slags jordbunde. Den hårde vej, der ikke tager imod kornet, klippegrunden, der begejstres, men ikke har rod, jorden fuld af tidsler, der kvæler ordet. Jo, vi kan have alle slags jord i os. Enhver kristen kender også til den sorg og anfægtelse, at ordet har gjort så lidt i mig. Gud har givet mig chance efter chance, ord efter ord, og jeg bliver ved med at være en synder og bliver ved med at glemme det, er en doven kristen, der hellere ligger på sofaen end at sprede Guds ord videre ud. Den evangeliske sandhed er, at Gud spreder sit ord over det hele uden på forhånd at tænke over, hvor meget frugt det skaber. Dermed vil Jesus sige, at Gud er ødsel. Gud er god. Gud bliver ved, på trods af, at chancerne for spiring er minimale. Denne sandhed får sit ultimative udtryk, når Jesus dør på korset for hele verdens synd. Han sår på den hårde vej. Forestil jer en landmand komme kørende med sin traktor og såmaskinen bagpå hen ad Kirkegade, og så tænker han: Jeg sætter lige såmaskinen ned. Det kan da være, det spirer. Sådan gør Gud. Han kører på klippen og sår. Der er ikke meget jord, men det får chancen. Han sår blandt tidsler. Han sår i den gode jord. Pludselig er jorden nemlig god ingen ved hvorfor. Kornet bærer frugt og bliver til tredive, tres og hundrede fold. Ét korn kan bære ubegribelig frugt. Det er derfor, vi har en menighed, jordens største under, som vi skal synge til sidst i gudstjenesten. Guds ord er faldet i god jord, har overvundet al modstand og knyttet vores hjerter til Jesus. Det afhænger af ørerne, der hører. Hvad du hører er du selv. Så hør da evangeliet: Ham, der ikke kendte til synd, har han gjort til synd for os, for at vi kunne blive Guds retfærdighed i ham.

8 8 Eller fra Es 53: Men han blev gennemboret for vore overtrædelser og knust for vore synder. Han blev straffet, for at vi kunne få fred, ved hans sår blev vi helbredt. Det er Guds gode ord, der skaber liv i overflod. Amen!