2007/2 BSF 119 (Gældende) Udskriftsdato: 10. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 11. april 2008 af Peter Skaarup (DF), Colette L. Brix (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Christian H. Hansen (DF), Marlene Harpsøe (DF) og Pia Kjærsgaard (DF) Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af foreningen Hizb-ut-Tahrir Folketinget pålægger regeringen at søge foreningen Hizb-ut-Tahrir opløst ved dom, så vidt muligt på grundlag af et foreløbigt forbud, der meddeles af justitsministeren eller af en anden myndighed, der er bemyndiget hertil af justitsministeren, jf. grundlovens 78, stk. 3, 2. pkt. 1
Bemærkninger til forslaget Beslutningsforslaget er en genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 212, forslag til folketingsbeslutning om opløsning af foreningen Hizb-ut-Tahrir, folketingsåret 2003-04, dog med ændrede bemærkninger. B 212 blev fremsat den 19. maj 2004, men nåede ikke at blive førstebehandlet inden sommerferien. Der henvises om B 212 til Folketingstidende 2003-04, tillæg A side 8505 og 8509. B 212 var en delvis genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 103, forslag til folketingsbeslutning om opløsning af foreningen Hizb-ut-Tahrir, folketingsåret 2001-02 (2. samling). Der henvises om B 103 til Folketingstidende 2001-02, 2. samling, forhandlingerne side 6507 og 7977, tillæg A side 5436 og 5444 og tillæg B side 1257. Anledningen til fremsættelsen af beslutningsforlag nr. B 103 i 2001-02, 2. samling, var foreningen Hizb-ut-Tahrirs omdeling af en løbeseddel med opfordring til at dræbe jøder, omdelt i København den 16. april 2002. Anledningen til fremsættelsen af beslutningsforslag nr. B 212 i 2003-04 var, at det i foråret 2004 kom frem, at yderligtgående muslimer hvervede skolebørn til den fundamentalistiske forening Hizbut-Tahrir. Aktuel baggrund Under en demonstration i København arrangeret af Hizb-ut-Tahrir fremsatte en af talerne, Khalid Amin fra Hizb-ut-Tahrir, ved demonstrationen direkte trusler mod den danske regering og det danske samfund:»endnu en gang har utallige danske medier valgt at udvise deres had over for vores profet. Endnu en gang forventes det af os, at vi ydmygt og stiltiende skal acceptere hån og latterliggørelse af vores elskede og beærede profet Muhammed. Hvor vover de at træde på vores værdier? Hvor vover de at fremstille vores beærede sendebud som terrorist, når Vesten selv kun har bidraget til drab og elendighed rundtomkring i verden? Hvor vover de at udfordre over en milliard muslimer verden over? Tror de, at vi vil glemme? Tror de, at vi har glemt? Vi har ikke glemt, og vil aldrig glemme. Regeringen bør vide, at den intet har set i forhold til muslimernes potentiale. Og hvis reaktionerne sidste gang var ved at give dem nervesammenbrud, så skal de bare afvente, at muslimerne genopretter Khilafah og forener hele den islamiske verden under sit banner. Vesten bør vide, at muslimerne er ved at fravriste deres politiske vilje fra dem, og den dag, kære muslimer, vil der blive gjort regnskab for alt det, vi ikke har glemt.«(jyllands-posten,»kritik af Islamisk Trossamfund«, 19. februar 2008). Hizb-ut-Tahrir og tidligere trusler Organisationens formål er oprettelse af en verdensomspændende kalifatstat, hvor alt er styret af islamisk lov. Organisationens medlemstal i Danmark har været genstand for en del debat. Estimater svinger mellem 100 og 200 medlemmer. Organisationen trækker dog langt flere tilhængere i forbindelse med deres møder og demonstrationer. Ekstra Bladet skriver f.eks., at der var 1.500 deltagere ved demonstrationen i København den 15. februar 2008 (Ekstra Bladet,»I krænker en milliard muslimer«, 16. februar 2008). Organisationen er forbudt i flere muslimske lande. Desuden er den forbudt i Tyskland og Holland, og i Sverige betegnes Hizb-ut-Tahrir som en terrororganisation. Organisationens danske talsmand, Fadi Abdullatif, blev i 2003 og 2007 dømt for racisme og trusler mod jøder. (Jyllands-Posten,»Fakta om Hizb-ut- Tahrir«, 20. februar 2008). Hizb-ut-Tahrir vakte for alvor opsigt, da foreningen i 2002 uddelte løbesedler i København, hvor den opfordrede til at dræbe jøder. Overskriften på løbesedlen lød således:»og dræb dem, hvorend I finder dem, og fordriv dem, hvorfra de fordrev jer«. Længere nede på løbesedlen stod bl.a.:»jøderne er et bagvaskende folk, og de er et folk, der forråder og bryder aftaler og pagter, og de opdigter løgne og fordrejer ord fra deres rette sammenhæng, og de fratager uretfærdigt rettighederne, og de har dræbt profeter og dræber uskyldige, og de er voldsommest i fjendskab til muslimerne, og Allat (swt) har forbudt os at tage 2
dem til loyale venner.«(hizb-ut-tahrirs løbeseddel er optrykt som bilag 1 i beslutningsforslag nr. B 103, 2001-02, 2. samling). Der blev senere anlagt straffesag mod en repræsentant for foreningen, som den 30. oktober 2002 blev idømt 60 dages betinget fængsel for overtrædelse af straffelovens 266 b. Dommen blev stadfæstet af Østre Landsret den 14. marts 2003. Efterfølgende blev der af Rigsadvokaten udarbejdet en redegørelse om spørgsmålet om organisationens eventuelle opløsning. I foråret 2004 kom det frem, at yderligtgående muslimer hvervede skolebørn til den fundamentalistiske forening Hizb-ut-Tahrir. Racistisk retorik og et åbenlyst udemokratisk menneskesyn forsøgtes indpodet i børn, ofte i hemmelighed. Flere medier, bl.a. Radioavisen og TV-avisen, bragte oplysningerne frem, og Berlingske Tidende berettede den 5. maj 2004 om, hvordan hvervningen af børn sker i hemmelighed og i skjul for forældrene. Morgenavisen Jyllands-Posten berettede i JP København den 5. maj 2004, at børn og unge følte sig under pres og blev truet med, at de ville få problemer, hvis de ikke fulgte en meget fundamentalistisk opfattelse af islam. Aggressive hvervemetoder og tilfælde af anonyme trusler omtaltes ligeledes i avisen. Flere medier, bl.a. B.T. den 5. maj 2004, pegede på, at Hizb-ut-Tahrir kunne fortsætte med at optrappe sine aktiviteter her i landet, så længe myndighederne ikke tager skridt til at søge foreningen opløst. I 2003 blev Hizb-ut-Tahrirs talsmand, Fadi Abdul Latif, idømt 60 dages betinget fængsel for at oversætte og videreformidle tekster, der forhåner og truer jøder (Jyllands-Posten,»Hizb-ut-Tahrir dømt for trusler mod regeringen«, 17. august 2006). Den 17. august 2006 blev han endnu en gang idømt fængsel. Denne gang blev han idømt 3 måneders ubetinget fængsel ved Københavns Byret for at true statsministeren og endnu en gang opfordre til drab på jøder. Dommen blev efterfølgende anket og resulterede i en delvis frifindelse i Østre Landsret i februar 2007. Talsmanden blev frifundet for trusler mod statsministeren, men dømt for forhånelse af jøder. Dommen blev reduceret til 60 dages fængsel (Ritzau,»Delvis frifindelse af Hizb-ut-Tahrirs talsmand«, 28. februar 2007). Af et ritzautelegram den 22. august 2006 fremgår det, at det tyske politi har varetægtsfængslet en person af libanesisk baggrund, som deltog i mislykkede terrorangreb på to regionaltog i Tyskland. Angrebet slog fejl på grund af»håndværksmæssige fejl«i bomberne. Det tyske politi vurderede, at såfremt bomberne var gået af, ville der have været tale om det største terrorangreb i Tyskland i nyere tid. Det fremgår, at den anholdtes familie havde forbindelser til Hizb-ut-Tahrir (Ritzau,»Tysk politi udpeger eftersøgt terrormistænkt«, 22. august 2006). Rigsadvokatens redegørelse om Hizb-ut-Tahrir Redegørelsen blev i sammendrag offentliggjort på Justitsministeriets hjemmeside den 15. januar 2004. I redegørelsen finder Rigsadvokaten, at det er sandsynligt, at der i en eventuel sag om opløsning af organisa-tionen efter grundlovens 78 vil kunne føres bevis for, at Hizb-ut-Tahrir opfylder grundlovens betingelser for at kunne betegnes som en forening. Ifølge sammendraget skriver Rigsadvokaten bl.a. følgende:»hizb-ut-tahrir har imidlertid selv tilkendegivet, at organisationens formål overordnet er (gen)etablering af kalifatstaten, som skal omfatte alle muslimer og være opbygget efter de retningslinjer, som ifølge Hizb-ut-Tahrir entydigt angives af islam. Der må imidlertid siges at være betydelig usikkerhed med hensyn til, om Hizb-ut-Tahrir konkret eller teoretisk har til hensigt at overtage magten i Danmark med henblik på at etablere kalifatet. Der hersker endvidere betydelig usikkerhed om, hvorledes Hizb-ut-Tahrir i praksis forestiller sig en sådan magtovertagelse gennemført, og om den i givet fald skal gennemføres ved ulovlige midler. Det må lægges til grund, at der ikke på baggrund af de gennemførte undersøgelser kan føres det nødvendige bevis for, at Hizb-ut-Tahrir har et ulovligt formål.«3
I sin redegørelse oplyser Rigsadvokaten, at der i Tyskland er nedlagt forbud mod Hizb-ut-Tahrir. Dette begrundes bl.a. med, at Hizb-ut-Tahrirs virke er i strid med tanken om mellemfolkelig forståelse, og at organisationen går ind for at anvende vold som middel til at gennemføre politiske mål og vil fremkalde denne. Imidlertid fremhæver Rigsadvokaten, at der er en forskel i de danske retsregler om forbud mod eller opløsning af foreninger og de tilsvarende tyske regler. Rigsadvokaten omtaler endvidere, at Hizb-ut-Tahrir i Sverige betragtes som en terrororganisation. Men Rigsadvokaten mener ikke, at oplysningerne om organisationens virke som terrororganisation er tilstrækkelig konkrete til, at de kan indgå i en begrundelse for at forbyde Hizb-ut-Tahrir her i landet. Rigsadvokatens konklusion er, at der efter en samlet vurdering ikke vil kunne føres det fornødne bevis for, at Hizb-ut-Tahrir har et ulovligt øjemed eller virker ved eller søger at nå sit mål ved vold, anstiftelse af vold eller lignende strafbar påvirkning af anderledes tænkende, jf. grundlovens 78, stk. 2. På trods af, at Rigsadvokaten i 2004 nåede frem til, at det ikke var muligt at forbyde Hizb-ut-Tahrir, har Rigsadvokaten påbegyndt endnu en undersøgelse af, om det er muligt at få opløst foreningen. Hvis Rigsadvokaten denne gang finder, at der er juridisk grundlag for en opløsning af Hizb-ut-Tahrir, vil anbefalingen formentlig være, at foreningen opløses med hjemmel i grundlovens 78, der forbyder foreninger at virke ved vold. Afsluttende bemærkninger Rigsadvokaten har redegjort for, hvorfor han finder, at anklagemyndigheden ikke kan vinde en sag om at forbyde Hizb-ut-Tahrir. Rigsadvokaten undersøger nu dette endnu en gang. Set på baggrund af organisationens utallige trusler mod det danske samfund, medlemmer af regeringen og andre trosretninger samt den direkte opfordring til at dræbe jøder finder Dansk Folkeparti imidlertid ikke, at Folketinget blot kan slå sig til tåls med Rigsadvokatens redegørelse og lade, som om problemet og den direkte trussel fra Hizb-ut-Tahrir ikke eksisterer. Det er ikke uden grund, organisationen er forbudt i Holland og Tyskland, og det er heller ikke uden grund, den betegnes som en terrororganisation i Sverige. En verdensomspændende organisation, der virker ved vold og opfordrer til drab på anderledes tænkende, bliver ikke mindre farlig, blot fordi Rigsadvokaten i Danmark måtte have betænkeligheder ved at gå til domstolene. Dansk Folkeparti er enigt i, at det kan være meget vanskeligt at føre bevis for, at foreninger virker ved vold eller søger at opnå deres mål ved vold. Men i tilfældet Hizb-ut-Tahrir har der været adskillige grove tilfælde. Dansk Folkeparti mener, at det er på tide at få afprøvet, hvor langt grundlovens beskyttelse går med hensyn til foreninger, der virker ved og opfordrer til vold. Formålet med nærværende forslag er således at søge Hizb-ut-Tahrir opløst ved dom, så vidt muligt på grundlag af et foreløbigt forbud. 4
Peter Skaarup (DF):: Skriftlig fremsættelse Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af foreningen Hizb-ut-Tahrir. (Beslutningsforslag nr. B 119). Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling. 5