SIDE 1 AF 17 Adresse: Slotsholmsgade 2 Postnr./by: 1216 København K BBR-nr.: 101-509532-001 Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: [KLADDE] [IKKE INDBERETTET] Mikael Weiling Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke bygninger til handel og service samt offentlige bygninger. Oplyst varmeforbrug Udgift inkl. moms og afgifter: 439.326 kr./år Energimærke A Forbrug: Oplyst for perioden: 641,88 MWh Fjernvarme: 31-12-2007-31-12-2008 Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenten, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år rent temperaturmæssigt. B C D E F G D Besparelsesforslag Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet Energikonsulentens bygningsgennemgang. Forslag til forbedring Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. inkl. moms Skønnet investering inkl.moms Tilbagebetalingstid 1 Montering af ny cirkulationspumpe på brugsvandsanlæg 2 Efterisolering af etageadskillelse mod loftsrum 250 mm. 1.016 kwh el 6,68 MWh 268,29 MWh 5.800 kr. 20.000 kr. 3,5 år 150.800 kr. 1.495.000 kr. 9,9 år 3 Montering af ny cirkulationspumpe på varmeanlæg 1.376 kwh el 2.800 kr. 27.000 kr. 9,8 år 14 Indblæsning af granulat i brystninger 4,78 MWh 2.700 kr. 16.800 kr. 6,3 år
SIDE 2 AF 17 Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, herunder driftstider m.v. for installationer og for bygningen som helhed. Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere eller hvis udgifter til vand reduceres. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering. Samlet besparelse her og nu Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme 157.433 kr./år Samlet besparelse på el til andet end opvarmning 4.784 kr./år Besparelser i alt 162.217 kr./år Investeringsbehov 1.558.800 kr. inkl. moms Alle beløb er inklusive moms. Hvis forslagene gennemføres vil det forbedre bygningens energimærkning til karakteren: C Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus Energiforbedring ved ombygning og renovering
SIDE 3 AF 17 Ved ombygning og renovering er det som regel særlig attraktivt at gennemføre energiforbedringer både af økonomiske og praktiske grunde. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med ombygning og renovering. Læs mere i Bygningsreglementet (www.ebst.dk/br08.dk). Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering: Forslag til forbedring Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. inkl. moms 4 Efterisolering af massive brystninger på 1. og 2. sal. med 100 mm. 43,31 MWh 24.400 kr. 5 Udskiftning af forsatsruder i stuen til 2.sal til energiruder. 63,82 MWh 6 Etablering af moderne armaturer i thekøkkener 4.310 kwh el -2,79 MWh 7 Udskiftning af fuger omkring vinduer og døre 54,66 MWh 8 Etablering af bevægelesmelder i teknik/kopirum. 136 kwh el -0,09 MWh 9 Udskiftning af gamle træyderdøre til nye isolerede døre. 8,90 MWh 10 Udskiftning af belysninganlæg i kantine 1.832 kwh el -1,18 MWh 11 Udskiftning af loftspots og bordlamper i Rentekammersal 1.530 kwh el -0,99 MWh 12 Udskiftning af bordlamper til LED bordlampe 12.877 kwh el -8,37 MWh 35.900 kr. 7.100 kr. 30.800 kr. 300 kr. 5.100 kr. 3.100 kr. 2.600 kr. 21.100 kr. 13 Etablering af bevægelsesmelderer i trapperum. 1.306 kwh el 2.700 kr.
SIDE 4 AF 17 Forslag til forbedring 15 Montering af forsatsruder med energiruder på vinduer i stuen til 2.sal mod nord og syd. Årlig besparelse i energienheder 11,33 MWh Årlig besparelse i kr. inkl. moms 6.400 kr. 16 Bordlamper i kontorer udskiftes til moderne med LED 2.876 kwh el -1,77 MWh 17 Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 200 mm. 6,56 MWh 18 Isolering af vindfang til kælder samt udskiftning af kælderdør. 0,58 MWh 4.800 kr. 3.700 kr. 400 kr. Energikonsulentens konklusion og kommentarer
SIDE 5 AF 17 Ejendommen har SES nummer 911-039 og ejendommen omfatter to bygninger som er opført henholdsvis i 1720 og 1783. Bygningerne fremstår pæne og velholdt uden skader. Bygningerne er har fredningsstatus fredet. Bygningerne er opført med saddeltag med tagstensbeklædning. Ydervæggene er opført i massivt blankt murværk. Etageadskillelserne er opført som bjælkelag med indskudsler. Vinduerne er originale 1 lags med 1 lags forsatsruder. Bygningerne anvendes til erhvervsmæssige formål og omfatter kontorareal, kantine, køkken, reception, serviceafsnit og mødefaciliteter. Bygningerne er delvis gennemgået sammen med ejendomsfunktionær og registreringen er foretaget uden destruktive indgreb. Der er foretaget opmålinger i og på bygningen, samt på udleveret tegningsmaterialer. Ejendomsfunktionæren oplyser at ejendommen er i drift fra kl. 07.00 til 17.00 på hverdage, hvilket giver en ugentlig drifttid på 50 timer. Bygningen forudsættes at være opvarmet til 20 grader C, samt at der ikke bades. Oplysninger om forbrug af el, vand og varme er modtaget af SES. Der er udført ELO-rapport i 2005, med 5 forslag til forbedringer. Besparelsesforslag vedr.: 1. Forsatsrammer er ikke udført og er medtaget i nærværende rapport. 2. Fjernelse varmtvandsforsyning fra Christianborg og etablering af egen varmtvandbeholder er ikke udført. 3. Isolering af snavssamler blev ikke registreret ved besigtigelsen. 4. Indstilling af driftstider. Er udført. 5. Kantine ventilation. Er udført. Ved utilgængelige konstruktioner, som ikke er angivet i tegningsmaterialet, er opbygning samt isoleringsgrad skønnet ud fra tidstypiske byggeskikke og krav. Samme skøn gør sig gældende for varmeinstallationer mv. Der tages i den forbindelse forbehold for afvigelser fra faktiske forhold, der kan have betydning for energimærkningens besparelsesforslag. Årsagen til lang tilbagebetalingstid på besparelsesforslagene er de lave priser. Før et eller flere forslag til besparelser udføres, anbefales det, at der udarbejdes veldefinerede projekter. Enhedspriser for besparelser er vejledende, og det anbefales, at der altid indhentes flere tilbud. Enhedspriser er, med mindre andet står, baseret på V&S pris bøger og erfaringstal.
SIDE 6 AF 17 Det kan være nødvendigt med myndighedsgodkendelser inden påtænkt arbejde kan igangsættes. På ejendommen ligger henholdvis Slotsholmsgade 2-4 og Slotsholmsgade 6. Kælderen betragtes som være opvarmet. Det uudnyttede tagrum er ikke opvarmet. Kælderen betragtes som være opvarmet. Det u-udnyttede tagrum er ikke opvarmet. Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Loft og tag Lukket etageadskillelse mod uopvarmet loftsrum er udført som bjælkelag med indskudsler og afsluttet med flisebelægning. Etageadskillelsen er uisoleret. Forslag 2: Efterisolering af etageadskillelse mod loft med 250 mm gangbrobatts. Der vælges gangbrobatts for at hele tagarealet kan betrædes. Det er ikke muligt at isolere ved indblæsning af granulat i bjælkelaget, da bjælkelaget er fyldt med sand til flisebelægningen. Iht. BYG-ERFA blad nr. 08 06 30, er der ikke krav om etablering af dampspærre i eksisterende bygninger. Overslagspris er ekskl. dampspærrer idet efterisoleringen godt kan udføres uden. Etageadskillelsen mellem loft og 2.sal er isoleret mellem bjælkelaget med ca. 50 mm granulat. Forslag 17: Efterisolering af etageadskillelse med 200 mm mineraluldsbatts og gangbro-isolering. Iht. BYG-ERFA blad nr. 08 06 30, er der ikke krav om etablering af dampspærre i eksisterende bygninger. Dampspærrer er dog altid en god idé og det anbefales at der etableres dampspærrer i forbindelse med større renoveringer. Overslagspris er ekskl. dampspærrer idet efterisoleringen godt kan udføres uden. Der er i overslagsprisen afsat et beløb på kr. 5.000 inkl. til løftning af de to boksventilatorer. Ydervægge
SIDE 7 AF 17 Bygningsdele Ydervæggene over terræn er tykkest omkring stuen med en tykkelse på ca. 155 cm og tyndest på 2. sal med en tykkelse på ca. 85 cm, svarende til en gennemsnitstykkelse på ca. 110 cm. Kælderydervæggene under terræn har en gennemsnitstykkelse på ca. 170 cm. Brystninger består af 48 cm massiv teglvæg. Forslag 4: Montering af indvendig isoleringsvæg på massive brystninger med 100 mm isolering, effektiv dampspærre på varm side af isolering og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Brystninger i kontor består af 24 cm massiv teglvæg (helstens væg), samt pladebeklædning. De vurderes ikke at være isoleret mellem massiv væg og pladebeklædning og der skønnes at være et hulrum på ca. 75 mm. Vindfang til kælder er opført som let trævæg. Brystninger mod gård i gang består af 24 cm massiv teglvæg (helstens væg) og ca. 60% er dækket af radiator. Ydervægge er blankmuret og består af ca. 48 cm massiv teglvæg. Kælderydervægge består af ca. 48 cm massiv teglvæg. Forslag 14: Det vurderes muligt at blæse granulat ind i brystningers hulrum. Der skønnes plads til ca. 75 mm, hvilket ikke lever op til BR08 krav. Inden arbejdet igangsættes bør det bekræftes at brystningerne ikke allerede er isoleret samt at det skønnede hulrum er lig det faktiske. Vinduer, døre og ovenlys
SIDE 8 AF 17 Bygningsdele Alle vinduer i stuen til 2. sal er oplukkelige vinduer med 2-4 rammer. Vinduer er monteret med 1 lag glas med forsatsrude/ramme. Vinduerne springer fra et areal på ca. 2 m2 til ca. 3,8 m2. Der er i nærværende mærke brugt reference vindue med areal på ca. 3 m2. Generelt er vinduernes tætningslister gamle og flere brugere har oplyst konsulenten at vinduerne er utætte. Vinduer mod nord, syd, øst og vest i kælder er gamle 2 fags vinduer med koblede rammer. Yderdøre er generelt gamle trædøre som er uisoleret. Tætningslisterne er ligeledes af ældre dato. Yderdørene i portgennemgang er generelt gamle trædøre som er uisoleret. Tætningslisterne er ligeledes af ældre dato. Massiv yderdør i stuen i portgennemgang er uisoleret og med glasparti. Forslag 5: Vinduer mod nord, syd, øst og vest fra stuen til 2.sal er alle med forsatsruder. Forsatsruderne bør udskiftes til energiruder med U-værdi mindre end 1,1. Energiruderne skal være med varm kant. Koblede ruder på kældervinduer bør ligeledes udskiftes til energiruder. Forslag 9: Udskiftning af yderdøre i kælder og stueplan til nye døre med isolerede fyldninger. Der er regnet med ca. 5000 kr/m² dør inkl. montering. Der er regnet med 15 døre der tilsammen udgør ca. 50 m². Vinduer mod nord og syd i stuen til 2.sal er oplukkelige dannebrogs vinduer med 4 rammer. Vinduer er monteret med 1 lag glas og forsatsrude med 1 lag glas. Kældervinduer mod nord og syd er udført som 2 fagsvindue med enkelt lag glas. Massiv træ yderdør vindfang er uisoleret. Massiv træ yderdør i portgennemgang er uisoleret. Forslag 15: På vinduer mod nord og syd i stuen til 2.sal monteres der forsatsrude af 2 lags energirude i træramme på vinduer med 1 lag glas og 1 lags forsatsrude.
SIDE 9 AF 17 Bygningsdele Forslag 18: Kældervindfang bør isoleres og døren bør udskiftes til en isoleret dør. Der vurderes at være plads til ca. 75 mm isolering mellem træsøjler i vindfang. Gulve og terrændæk Terrændæk er udført i beton og slidlagsgulv. Gulvet er uisoleret. Terrændæk er udført i beton og slidlagsgulv. Gulvet er uisoleret. Ventilation Ventilation Der er naturlig ventilation i hele bygningen i form af oplukkelige vinduer og aftrækskanaler i gange. Bygningen er delvis utæt, da vinduer ikke slutter tæt til tætningslister eller helt mangler dem. Der er mekanisk udsugning fra emhætte i køkken og toiletter. Udsugning er styret af CTS og er i drift fra kl. 6.00-18.00 mandag - fredag. Driftstiden skønnes at være tilfredstillende. Der er monteret mekanisk ventilationsanlæg der ventilerer køkken og kantine. Anlægget består af 3 sammenbyggede aggregatenheder med væskekoblede batterier og er placeret i loftsrum. Temperaturvirkningsgraden skønnes at være 50%. Indreguleringsrapporten for nærværende ventilationsanlæg har ikke kunnet fremskaffes, hvorfor den mekaniske ventilation om sommeren og om vinteren skønnes at være 4 l/s pr. m². Driftstiden er aflæst på CTS - start: kl. 6.00 - slut: kl. 16.00. Driftstid skønnes at være tilfredsstillende. 1.) Indblæsningsaggregat motor: MT 100 LB, 3.0 kw. 2.) Udsugningsaggregat motor: MT 100 LB. 3.0 kw. 3.) Filteraggregat har ingen motor. Forslag 7: Eftergang af tætningslister omkring vinduer, samt justering af vinduer.
SIDE 10 AF 17 Ventilation Der er naturlig ventilation i hele bygningen i form af oplukkelige vinduer. Varme Varmeanlæg Bygningen opvarmes med ved damp. Anlægget er udført med 2 stk. isolerede rør varmevekslere fra Ajva type OM6 fra 1992. Rørvekslerne er placeret i uopvarmet kælder med indgang fra portrum og forsyner ligeledes Slotsholmsgade 6. Varmt vand Ejendommen forsynes med varmt vand fra Christianborg. På varmtvandsrør og cirkulationsledning er monteret en gammel pumpe uden trinregulering med en effekt på 150 W. Pumpen er af fabrikat Smedegård type Vario 75V. Brugsvandsrør og cirkulationsledning i varmecentral er udført som 1" stålrør. Ca. 26 m rør er isoleret med 30 mm isolering. Ca. 350 m brugsvandsrør og cirkulationsledning i den øvrige del af bygningenen er isoleret med 30 mm isolering. Forslag 1: Varmtvands cirkulationspumpe udskiftes til automatisk modulerende pumpe. Der er i overslagsprisen regnet med 5 stk. termostatiske reg. ventiler. Fordelingssystem
SIDE 11 AF 17 Varme På varmefordelingsanlægget er monteret en nyere automatisk trinstyret pumpe med en effekt på 1150 W. Pumpen er af fabrikat Grundfos type UPS 65-120 F. På væskebatteri er der monteret en pumpe uden trinregulering med en effekt på 250 W. Pumpen er af fabrikat Grundfos TP25-90/2R A-O-A-BUBE På indblæsningsaggregats varmeflader er der monteret 2 stk. automatisk modulerende pumper med en effekt på 100 W. Pumperne er af fabrikat Grundfos UPE 25-60 180. Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i alle opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som et-strengs anlæg med øvre fordeling. Radiatorer er generelt støbejernsradiatorer. Ca. 21 m varmerør i varmecentral er udført som 98 mm stålrør og isoleret med ca. 40 mm mineraluld. Varmefordelingsrør er udført som 1" stålrør. Ca. 125 m rør er isoleret med 50 mm isolering. Forslag 3: Montering af ny automatisk modulerende cirkulationspumpe på varmefordelingsanlæg. Det vurderes at pumpe kan udskiftes til en pumpe med lavere effekt. Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i alle opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som et-strengs anlæg og har øvre fordeling. Varmefordelingsrør på loftet er udført som 1 1/4" stålrør. Ca. 22 m rør er isoleret med 40 mm isolering. Automatik Til regulering af varmeanlæg er monteret automatik for central styring. Der er monteret automatik der styres efter udetemperatur. Denne overstyrer regulering i de enkelte rum. Ejendomsteknikeren oplyser at bygningen har natsænkning på 5 grader. Vedvarende energi Solvarme
SIDE 12 AF 17 Vedvarende energi Det skønnes ikke muligt at udføre økonomisk rentabelt besparelsesforslag ved etablering af solvarmeanlæg - bl.a. pga. den lave pris. Varmepumper Det skønnes ikke muligt at udføre økonomisk rentabelt besparelsesforslag ved etablering af varmepumpe - bl.a. pga. den lave pris. Solceller Det skønnes ikke muligt at udføre økonomisk rentabelt besparelsesforslag ved etablering af solceller. El Belysning
SIDE 13 AF 17 El Belysningsarmaturer i gangarealer i ca. halvdelen af stueetagen samt 2.sal er med bevægelsesmeldere. Armaturerne varierer i type og er primært udført med kompaktrør og elsparerpærer. Den gennemsnitlige eleffekt for gangareal i ca. halvdelen af stueetagen til 2.sal er beregnet til 7,3 W/m². Belysningsarmaturer i gangarealer i ca. halvdelen af stueetagen samt 1.sal er uden bevægelsesmeldere. Armaturerne varierer i type og er primært udført med kompaktrør og elsparerpærer. Den gennemsnitlige eleffekt for gangareal i ca. halvdelen af stueetagen til 1.sal er beregnet til 5,75 W/m². Thekøkkener og toiletter er primært udført med spots og elsparerpærer. Thekøkkener og toiletter har bevægelsesmeldere. Anvendelsestiden for thekøkkener og toiletter antages at være 5 timer om dagen. Den gennemsnitlige effekt er beregnet til ca. 27 W/m². Belysningen i teknik/kopirum består af loftlamper med glødepærer eller energisparepærer. Rummene er primært uden bevægelsesmeldere og anvendelsestiden skønnes at være ca. 5 timer om dagen. Gennemsnitseffekten er beregnet til 5,8 W/m². Gennemsnitsligt består belysningsanlæggene i kontorlokalerne af 1 loftslampe med glødepærer eller energipære og 2-3 bordlamper med halogen, glødepære eller energipære. Der er ingen bevægelsesmeldere i kontorlokalerne og den gennemsnitlige effekt for loftslamper er beregnet til 3 W/m² og for bordlamper er den beregnet til 3,7 W/m² Belysningen i trappeopgangen består af armaturer med almindelige glødelamper eller energipærer. Der er ingen styring i trappeopgangene. Den gennemsnitlige effekt er beregnet til ca. 5,6 W/m². Det antages at trappelyset er tændt ca. 5 timer om dagen. Belysningen i Rentekammersalen består af halogenspots i loftet og glødepære i bordlamperne. Effekten for loftspots er beregnet til 7,8 W/m² og 7,5 W/m² for bordlamperne. Der er ingen lysstyring i lokalet. Anvendelsestiden skønnes at være ca. 10 timer om ugen. Belysning i kantine er udført med halogenspots. Der er ingen lysstyring i kantinen. Effekten er beregnet til ca. 8,7 W/m². Anvendelsestiden skønnes at være 7 timer om dagen. Belysninganlæg i ca. 50% af kælder består af ældre rør uden bevægelsesmelder. Den gennemsnitlige effekt er beregnet til ca. 5,3 W/m². Anvendelsestiden skønnes at være ca. 2 timer om dagen.
SIDE 14 AF 17 El Belysninganlæg i ca. 50% af kælder består af ældre rør med bevægelsesmelder. Den gennemsnitlige effekt er beregnet til ca. 3,1 W/m². Anvendelsestiden skønnes at være ca. 2 timer om dagen. Belysningsanlæg i mødelokaler i kælder består af energipærer og der er generelt bevægelsesmelder. Den gennemsnitlige effekt er beregnet til ca. 1 W/m². Andvendelsestiden skønnes at være ca. 10 timer om ugen. Forslag 6: Armaturer i thekøkkener og toiletter kan med fordel udskiftes til moderne armaturer med en lavere effekt. Effekten vurderes at kunne reduceres til ca. 8 W/m². Forslag 8: Der etableres bevægelsemeldere i teknik/kopirum og evt. glødepærer udskiftes til energisparepærer. Anvendelsestiden vurderes at kunne reduceres til ca, 3 timer om dagen. Forslag 10: Belysning i kantine udskiftes til moderne anlæg med lavere effekt. Det skønnes muligt at reducere effekten til ca. 4 W/m². Forslag 11: Loftsspots i Rentekammersalen kan med fordel udskiftes til downlight og borlamperne udskiftes til lamper med lavere effekt. Det skønnes muligt at reducere loftspots effekt til ca. 3 W/m² og bordlamperne til ca. 2,8 W/m². Forslag 12: Eksisterende bordlamper i kontorer udskiftes til moderne bordlamper med LED-pærer. Den gennemsnitlige effekt for bordlamperne skønnes at kunne nedsættes til 1,5 W/m². Det anbefales ligeledes at evt. glødepærer skiftes til energipærer. Forslag 13: Der etableres bevægelsesmeldere i trappeopgange. Anvendelsestiden skønnes at kunne nedsættes fra 5 timer om dagen til 2 timer.
SIDE 15 AF 17 El Belysningsanlæggene i kælderlokalerne består af ældre 2-rørs armaturer. Der er ingen styring ved bevægelsesmeldere. Effekten er beregnet itl ca. 25,4 W/m². Anvendelsestiden skønnes at være ca. 20 timer om ugen. Belysningen i gangarealer består af energipærer. Belysningen styres med bevægelsesmeldere. Den gennemsnitlige effekt er beregnet til 2,9 W/m² og anvendelsestiden skønnes at være 35 timer om ugen. Belysningsanlæggene i kontorlokalerne består grundlæggende af enkelt loftlampe med energipærer og 2 stk. bordlampe med energipærer eller glødepærer. Der er ingen styring ved bevægelsesmeldere eller dagslysstyring. Den gennemsnitlige effekt for loftslampe er beregnet til ca. 2,2 W/m² og for bordlampe er den beregnet til ca. 7,5 W/m². Forslag 16: Udskiftning af eksisterende bordlamper til moderne bordlamper med LED-pærer og lavere effekt. Det skønnes muligt at reducere gennemsnits W/m² for bordlamper fra 7,5 til ca. 2 W/m². Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1720 og 1783 År for væsentlig renovering: Varme: Fjernvarme Supplerende opvarmning: Ikke oplyst Boligareal ifølge BBR: 0 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 8749 m² Opvarmet areal: 7416 m² Anvendelse ifølge BBR: Kontor/handel Kommentar til BBR-oplysninger: Det registrerede areal svarer til oplysningerne i BBR-ejeroplysningsskemaet/www.ois.dk Det registrerede areal svarer til oplysningerne i BBR-ejeroplysningsskemaet/www.ois.dk
SIDE 16 AF 17 Energipriser Anvendt energipris inkl. moms og afgifter: Fjernvarme: El: Fast afgift: 562,00 kr. pr. MWh 2,00 kr. pr. kwh 157.179,24 kr. pr. år
SIDE 17 AF 17 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af lejligheder skal sælger eller udlejer fremlægge en energimærkning, der ikke må være over 5 år gammel. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Ejendomme, som er større end 1000 m2, skal energimærkes hvert 5. år. Energimærkning foretages af et certificeret firma eller en beskikket konsulent. Ordningen administreres af Fællessekretariatet for Eftersyns- og Mærkningsordningerne (FEMsekretariatet, www.femsek.dk) på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes konkrete tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig konkret vudering af løsninger og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Hvis dette ikke fører til en afklaring, kan man sende en skriftlig klage til Energistyrelsen. Klager vedrørende energimærkninger kan indbringes af ejere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder herunder ejerforeninger og andelsforeninger samt købere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder. Læs mere www.sparenergi.dk Energikonsulent Firma: Moe & Brødsgaard A/S Adresse: Tørringvej 7, 2610 Telefon: 98121911 Rødovre E-mail: mwe@moe.dk Dato for bygningsgennemgang: 29-06-2009 Energikonsulent nr.: Se evt. www.femsek.dk for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.