Erhvervsakademi Sydvest Att.: Rektor Henrik Larsen. Sendt pr. e-mail: easv@easv.dk, hl@easv.dk

Erhvervsakademi Sydvest Att.: Rektor Henrik Larsen Sendt pr. e-mail: easv@easv.dk, hl@easv.dk Betinget positiv akkreditering af eksisterende udbud af erhvervsakademiuddannelsen inden for laboratorieområdet Akkrediteringsrådet har 9. april 2014 truffet afgørelse om akkreditering af det eksisterende udbud af erhvervsakademiuddannelsen inden for laboratorieområdet i Esbjerg. Rådet akkrediterer uddannelser og udbud af uddannelser efter beslutning fra Uddannelsesministeren. 1 Udbudsstedet er akkrediteret betinget positivt 2. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport, udarbejdet af Danmarks Akkrediteringsinstitution. Det er Akkrediteringsrådets faglige helhedsvurdering, at kriterierne for udbuddets relevans og kvalitet samlet set ikke er opfyldt, men at de vil kunne opfyldes inden for en periode på 1 år, som er den betinget positive akkrediterings varighed. Kriterium 2 (Aftager- og dimittendkontakt) Rådet lægger vægt på, at kontakten til dimittenderne er usystematisk og uformel, og at dette betyder, at udbudsstedet potentielt går glip af viden til at sikre uddannelsens relevans. Akkrediteringsrådet 11. april 2014 Bredgade 38 1260 København K Tel. 3392 6900 Fax 3392 6901 Mail akkr@akkr.dk Web www.akkr.dk CVR-nr. 3060 3907 Sagsbehandler Malene Hyldekrog Tel. 72318808 Mail mahy@akkr.dk Ref.-nr. 14/005259-17 Kriterium 4 (Udviklingsbasering i relation til erhverv og profession) Rådet lægger vægt på, at i forhold til at holde videngrundlaget opdateret med ny viden fra relevant forsøgs- og udviklingsarbejde, tilgår der ikke i tilstrækkelig grad viden til udbudsstedet gennem sådanne aktiviteter. Kriterium 14(systematisk og løbende kvalitetsarbejde) Rådet lægger videre vægt på, at udbudsstedet ikke gennemfører systematisk undervisningsevaluering, selvom der er fastsat procedurer herfor. Udbudsstedet gennemfører studentertilfredshedsundersøgelser, men det er kritisabelt, at undersøgelsernes resultater ikke bruges til at forbedre kvaliteten af uddannelsen. Ansøger gives en frist på 1 år til at rette op på ovenstående forhold beregnet fra meddelelse af denne afgørelse. Inden udløbet af denne frist skal ansøger indsende 1 jf. 15 i Lovbekendtgørelse nr. 882 af 8. august 2011 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og 12, stk. 1 i lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser. 2 jf. 13, stk. 2, 2. pkt. i Bekendtgørelse nr. 684 af 27. juni 2008 om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademi-uddannelser og professionsbacheloruddannelser m.v. med senere ændringer Side 1/2

tilstrækkelig og relevant dokumentation for ændringer af ovenstående forhold, hvorefter Danmarks Akkrediteringsinstitution udarbejder en supplerende akkrediteringsrapport. Herefter vil Akkrediteringsrådet træffe afgørelse om akkreditering på baggrund af den supplerende akkrediteringsrapport. 3 I kan kun få en godkendelse, hvis Akkrediteringsrådet har akkrediteret udbuddet positivt 4. Rådets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. 5 Retlige spørgsmål vedrørende denne afgørelse kan dog, indbringes for Styrelsen for Videregående Uddannelser. 6 Det betyder, at I kan klage til styrelsen, hvis I mener, at afgørelsen ikke er foretaget i overensstemmelse med de regler, som gælder for akkreditering af professions- og erhvervsakademiuddannelser. Der kan ikke klages over de faglige vurderinger, der er indgået i afgørelsen, idet Akkrediteringsrådets faglige vurderinger er endelige. Fristen for at klage over retlige spørgsmål vedrørende denne afgørelse er fastsat til senest 14 dage efter, at afgørelsen er meddelt Erhvervsakademi Sydvest. En eventuel klage skal indsendes til: Danmarks Akkrediteringsinstitution Styrelsen for Videregående Uddannelser Bredgade 43 1260 København K Eller på e-mail: uds@uds.dk Med venlig hilsen Per B. Christensen Formand Akkrediteringsrådet Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Enslydende brev er sendt til Uddannelses- og Forskningsministeriet 3 Jf. 15 i bekendtgørelse nr. 684 af 27. juni 2008 om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser m.v. 4 Jf. 14 i Lovbekendtgørelse nr. 882 af 8. august 2011 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser med senere ændringer. 5 Jf. akkrediteringslovens 14, stk. 1 6 Jf. akkrediteringslovens 14, stk. 2 Side 2/2

Erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet Erhvervsakademi SydVest, Esbjerg Eksisterende udbud, 2014

Erhvervsakademiuddannelsen inden for laboratorieområdet (laborant AK) ved Erhvervsakademi SydVest i Esbjerg Akkreditering af eksisterende udbudssted Indstilling til Akkrediteringsrådet Marts 2014 Sagsnummer: 14/003711 DANMARKS AKKREDITERINGSINSTITUTION

Erhvervsakademiuddannelsen inden for laboratorieområdet (laborant AK) ved Erhvervsakademi SydVest i Esbjerg 2014 Danmark Akkrediteringsinstitution Citat med kildeangivelse er tilladt Rapporten er tilgængelig i elektronisk form via www.akkr.dk.

Indhold 1 Indstilling 4 2 Indledning 7 3 Præsentation af uddannelsen på udbudsstedet 11 4 Vurdering af de enkelte kriterier 14

1 Indstilling Danmarks Akkrediteringsinstitution (AI) har sammen med et panel af eksterne eksperter gennemført en akkrediteringsvurdering af Erhvervsakademi SydVests udbud af erhvervsakademiuddannelsen inden for laboratorieområdet (laborant AK) i Esbjerg. AI indstiller udbudsstedet til: Betinget positiv akkreditering AI s indstilling bygger på ekspertpanelets vurdering af, om kriterierne for relevans og kvalitet samlet set er opfyldt. (Se herunder for en kort oversigt over kriteriernes vurdering. Den detaljerede vurdering af de enkelte kriterier findes i kapitel 4). Indstillingen bygger desuden på en vurdering af antallet af problemer og deres karakter, om problemerne er forbundne, og i hvilken grad institutionerne har iværksat tiltag med henblik på at løse problemerne. Ekspertpanelet og AI vurderer, at kriterierne for kvalitet og relevans samlet set ikke er opfyldt, men vil kunne opfyldes inden for en periode på 12 måneder, som er den betinget positive akkrediterings varighed. Ekspertpanelet vurderer, at uddannelsens videngrundlag inden for centrale tendenser og relevante forskningsområder er opdateret og dækkende for uddannelsens beskæftigelses- og fagområder, og at udbudsstedet gennemfører aktiviteter i et sådant omfang, at der løbende tilgår viden, der kvalificerer det faglige miljø og undervisningen på udbudsstedet. Desuden har udbudsstedet systematisk kontakt og dialog med et dækkende felt af aftagere via uddannelsesudvalg og praktikevalueringer. Udbudsstedets indhold og tilrettelæggelse sikrer, at uddannelsen på udbudsstedet er på det rette niveau, og at det er muligt for de studerende at nå målene for læringsudbytte. Praktikkens tilrettelæggelse og gennemførelse er hensigtsmæssig og understøtter de studerendes opnåelse af læringsmålene, og praktikken er integreret i den teoretiske undervisning, så de studerendes læring styrkes i et samspil mellem teori og praksis. Ekspertpanelet vurderer også, at udbudsstedets dimittender har tilfredsstillende beskæftigelsestal, og at deres opnåelse af mål for læringsudbytte er tilfredsstillende. Ekspertpanelet har dog identificeret flere centrale problemer med uddannelsen på udbudsstedet. Det gælder kontakten til dimittender, opdateringen af videngrundlaget med ny viden fra relevant forsøgs- og udviklingsarbejde og kvalitetssikringen af uddannelsen. Ekspertpanelet vurderer, at kontakten til dimittenderne er usystematisk og uformel og dermed ikke giver udbudsstedet en viden, der kan bruges til at sikre uddannelsens relevans. Når det gælder uddannelsens arbejde med at holde videngrundlaget opdateret med ny viden fra relevant forsøgs- og udviklingsarbejde, vurderer ekspertpanelet, at der ikke i tilstrækkelig grad tilgår viden til udbudsstedet gennem sådanne aktiviteter. Udbudsstedet har igangsat enkelte aktiviteter inden for forsøgs- og udviklingsarbejde, som ekspertpanelet vurderer er relevante, fx udarbejdelse af et kursusprogram i samarbejde med Maersk for teknikere ansat i et oliefelt. 4

Angående udbudsstedets kvalitetssikring af uddannelsen vurderer ekspertpanelet, at kvalitetsarbejdet ikke er tilstrækkeligt systematisk, og at resultaterne ikke i tilstrækkeligt omfang anvendes til kvalitetsforbedringer, hvorved der opstår en alvorlig brist i kvalitetssikringen. Ekspertpanelet finder, at flere af udbudsstedets problemer er betydelige, fordi de vedrører centrale forhold på uddannelsen som videngrundlaget og udbudsstedets arbejde med at følge op på problemer og uhensigtsmæssigheder i uddannelsen. Ekspertpanelet finder dog samtidig, at det vil være muligt for udbudsstedet at iværksætte de nødvendige indsatser for at forbedre de identificerede problemområder inden for 12 måneder, som er en betinget positiv akkrediterings varighed. Dette gælder i forhold til både kontakten til dimittender, videngrundlaget i forhold til forsøgs- og udviklingsarbejde, kvalitetssikringen af uddannelsen samt frafaldets omfang. Her vægter det positivt, at udbudsstedet på akkrediteringstidspunktet har igangsat et arbejde med at implementere et nyt kvalitetssikringssystem, der indebærer en systematisk og formel kontakt til dimittender, og et mere systematisk kvalitetshjul, der skal sikre, at resultaterne af kvalitetsarbejdet bliver anvendt til at forbedre uddannelsens kvalitet. Derfor indstilles udbudsstedet til betinget positiv akkreditering. Opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet opfylder kriterierne om: Beskæftigelse (kriterium 1) Erhvervs- og professionsbasering (kriterium 3) Udviklingsbasering i relation til forskningsviden (kriterium 5) Læringsudbytte (kriterium 6) Indhold og tilrettelæggelse (kriterium 7) Undervisere (kriterium 8) Praktik (kriterium 9) Kvalitetssikring af praktik (kriterium 10) Faciliteter og ressourcer (kriterium 11) Internationalisering (kriterium 12) Kvalitetssikring af internationaliseringen (kriterium 13) Gennemførelse (kriterium 15) Vurdering af læringsudbytte (kriterium 16) Opnåelse af læringsudbytte (kriterium 17). Delvist opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet delvist opfylder kriterierne om: Aftager- og dimittendkontakt (kriterium 2), fordi udbudsstedet ikke har dokumenteret en systematisk og formel kontakt med dimittender Udviklingsbasering i relation til erhverv og profession (kriterium 4), fordi der ikke tilgår tilstrækkelig viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde til udbudsstedet Systematisk og kontinuerligt kvalitetsarbejde (kriterium 14), fordi kvalitetsarbejdet ikke er tilstrækkeligt systematisk, og fordi resultaterne ikke bliver anvendt til at udvikle uddannelsen på udbudsstedet. Mere information Ekspertpanelets vurderinger af, om de enkelte kriterier er opfyldt, uddybes i rapportens kapitel 4. I rapportens indledning findes mere information om ekspertpanelets sammensætning og den faglige vurderingsproces. 5

Juridiske opmærksomhedspunkter Eksamensbekendtgørelsens 5, stk. 2, (bekendtgørelse nr. 714 om prøver og eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser af 27.6.2012) hjemler ikke studieordningens krav om, at det er en betingelse for, at den studerende kan få adgang til prøver på et semester, at alle obligatoriske opgaver og bundne forudsætninger skal være godkendte, jf. studieordningens kapitel 7. Efter bekendtgørelsens bestemmelse kan der alene stilles krav om deltagelse i undervisning og opgaveaflevering, men ikke om, at opgaverne også skal være godkendte. 6

2 Indledning Denne rapport indeholder AI s akkrediteringsvurdering af Erhvervsakademi SydVests eksisterende udbud af erhvervsakademiuddannelsen inden for laboratorieområdet (laborant AK) i Esbjerg. Rapportens formål i akkrediteringsprocessen Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering, betinget positiv akkreditering eller afslag på akkreditering af udbudsstedet. Akkrediteringsrådet meddeler afgørelsen til institutionen og Uddannelsesministeriet. Uddannelsesministeren træffer herefter beslutning om endelig godkendelse. Godkendelse gives til en institutions udbud af en uddannelse uden binding til geografiske steder, men under forudsætning af, at alle de steder, institutionen udbyder uddannelsen, er blevet positivt akkrediteret af Akkrediteringsrådet. Den faglige vurdering En akkrediteringsvurdering er en faglig vurdering af, om et udbudssted lever op til foruddefinerede kriterier for relevans og kvalitet. Denne akkrediteringsvurdering er foretaget ud fra de kriterier for udbuds relevans og kvalitet, som er fastsat i bilag 2 til bekendtgørelse nr. 684 af 27.6.2008 om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv. AI har nedsat et eksternt ekspertpanel til at foretage de faglige vurderinger af udbudsstedet. Ekspertpanelet består af personer med viden om de relevante fag-, uddannelses- og beskæftigelsesområder (se afsnittet om organisering nedenfor). Ekspertpanelet har gennemført akkrediteringsvurderingen på baggrund af det samlede dokumentationsmateriale. Det består dels af institutionens skriftlige redegørelse og bilag og dels af de oplysninger, som ekspertpanelet og AI har fået under besøget på udbudsstedet. I kriterierne 1, 15 og 17 indgår nøgletal for udbudsstedet, og der er for hvert af disse kriterier fastsat en vejledende grænseværdi for, hvornår kriteriet er opfyldt af udbud af laborantuddannelsen. De vejledende grænseværdier er fastlagt på baggrund af datamateriale, der er opgjort ens på alle udbudsstederne. Der gælder samme vejledende grænseværdier for alle steder, hvor uddannelsen udbydes. Hvis et eller flere af udbudsstedets nøgletal ligger over de vejledende grænseværdier, har institutionen haft mulighed for at dokumentere evt. særlige forhold, som institutionen mener har indflydelse på nøgletallet. Hvis institutionen har indsendt supplerende oplysninger, er disse indgået i ekspertpanelets vurdering af det pågældende kriterium. Det fremgår af begrundelsen for vurderingen af det enkelte kriterium i kapitel 4, om dette er tilfældet. 7

Mål for læringsudbytte Akkrediteringsvurderingen er foretaget på baggrund af de mål for læringsudbytte, som aktuelt gælder for uddannelsen, og som er fastlagt i bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet (laborant AK) BEK nr. 976 af 19.10.2009. Organisering Ekspertpanelet er sammensat, så dets medlemmer tilsammen har: Fagspecifik viden og erfaring Uddannelsesmæssig og pædagogisk viden og erfaring Viden om og erfaring med uddannelsen i et studenterperspektiv Viden om og erfaring fra relevante beskæftigelsesområder. Medlemmerne af ekspertpanelet er: Morten Pedersen, dr.pharm., ph.d. Selvstændig inden for kemisk forskning og udvikling. Tidligere afdelingschef i Formulation Innovation, Cheminova. Vejleder for ph.d.-, scholarog specialestuderende. Censor ved civil- og diplomingeniøruddannelserne i kemi. Fungerer som referee på flere internationale tidskrifter. Har udtaget en række patenter og forfattet en række publikationer i diverse videnskabelige tidsskrifter. Jens Klingenberg Rasmussen, laboratorietekniker med speciale i biologi. Faglig sekretær i Dansk Laborant-Forening. Tidligere overlærer og praktikvejleder ved Erhvervsakademi Sjælland, tidligere servicechef ved VWR Bie & Berntsen og tidligere afdelingsleder i Nycomed. Kathrine Esager Ørskov, laborant, studerende ved molekylærbiologi, Aarhus Universitet. Tidligere ansat på Brabrand Mejeri. Ole Stahl, industrilaborant, kemotekniker. Employer branding specialist i Haldor Topsøe. Tidligere kemotekniker i R&D-divisionen, Haldor Topsøe. Tidligere medlem af uddannelsesudvalget for procesteknologuddannelsen ved Professionshøjskolen Metropol og af advisoryboardet på Akademiet for Talentfulde Unge. Institutionen har haft mulighed for at gøre indsigelse, hvis den har betvivlet en eller flere eksperters habilitet. Alle eksperter har underskrevet en habilitetserklæring og en erklæring om tavshedspligt. Akkrediteringskonsulent Louise Berg Ebbesen fra AI har haft det metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringsvurderingen. Chefkonsulent Christel Sølvhjelm har haft det overordnede projektansvar, bl.a. ansvaret for at sikre tværgående konsistens i forhold til AI s øvrige akkrediteringsvurderinger af eksisterende uddannelsesudbud. Metode og proces Akkrediteringsvurderingen bygger på metodiske elementer, som er internationalt anerkendte, og på de europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring af videregående uddannelse. Akkrediteringsvurderingen omfatter derfor: Selvevaluering (redegørelse og bilag) Ekstern vurdering ved et fagligt ekspertpanel Institutionsbesøg ved ekspertpanelet og AI Offentliggørelse af en rapport. AI har tilrettelagt akkrediteringsprocessen med det formål at sikre en transparent proces og tilvejebringe et solidt dokumentationsmateriale, som ekspertpanelet kan foretage sin vurdering på baggrund af. Processen er forløbet på følgende måde: 8

Institutionen har været inviteret til et vejledende informationsmøde om akkrediteringsopgaven. Institutionen har indsendt skriftlig dokumentation (redegørelse og bilag) på grundlag af en skriftlig vejledning fra januar 2013, som findes på www.akkr.dk. Ekspertpanelet og AI har analyseret materialet og bedt institutionen om at indsende supplerende oplysninger ved tvivlsspørgsmål. Ekspertpanelet og AI har været på besøg på udbudsstedet. AI har udarbejdet akkrediteringsrapporten på baggrund af ekspertpanelets faglige vurderinger. Rapporten er efterfølgende godkendt af ekspertpanelet. Rapporten har været sendt i høring på uddannelsesinstitutionen. Ansøgeren har indsendt et høringssvar. Høringssvaret er indgået i det samlede vurderingsgrundlag. AI har sendt den endelige akkrediteringsrapport til Akkrediteringsrådet og har samtidig offentliggjort rapporten på www.akkr.dk. Ændringer på baggrund af høringen Institutionens høringssvar til kriterium 14 har medført formuleringsmæssige ændringer i rapporten. Panelet fastholder dog, at kriteriet er delvist opfyldt, da institutionens oplysninger ikke ændrer på panelets opfattelse af, at kvalitetsarbejdet ikke er tilstrækkeligt systematisk, og at resultaterne ikke i tilstrækkeligt omfang bliver anvendt til at forbedre uddannelsen på udbudsstedet. Begrundelserne for at fastholde vurderingen af kriterium 14 er følgende: Før høringen vurderede ekspertpanelet, at det koncept for undervisningsevaluering, som benyttes på udbudsstedet ikke dækkede alle de forhold, som er centrale for udbuddets kvalitet. Institutionen har i høringssvaret redegjort for, at konceptet for undervisningsevaluering indeholder spørgsmål om undervisningens indhold og tilrettelæggelse. På den baggrund vurderer ekspertpanelet nu, at kvalitetsarbejdet dækker de forhold, som er centrale for udbuddets kvalitet. Før høringen vurderede ekspertpanelet, at kvalitetssikringen af udbuddet ikke var tilstrækkeligt systematisk. Institutionen har i høringssvaret beskrevet, at alle undervisere ifølge undervisningsevalueringskonceptet skal evalueres efter en plan, der skal sikre at alle undervisere og alle fag evalueres mindst en gang i løbet af de tre første semestre på uddannelsen. Ekspertpanelet anerkender, at der findes relevante procedurer, men finder fortsat, at udmøntningen og implementeringen af denne evalueringsplan i praksis er mangelfuld. Panelet vurderer derfor stadig, at kvalitetsarbejdet ikke er tilstrækkeligt systematisk. Før høringen bemærkede ekspertpanelet, at der ikke var blevet afholdt MUS-samtaler i 2012 og 2013. Institutionen har i høringssvaret anført at kritikken ikke bør indgå i ekspertpanelets vurdering af kriteriet, da MUS-samtalerne er blevet afholdt vinteren 2014, og dermed er blevet afholdt på akkrediteringstidspunktet. Kritikken er derfor udeladt i kriterium 14. Ekspertpanelet vurderede før høringen, at det var en mindre svaghed, at arbejdspladsvurdering ikke indgik som en del af institutionens kvalitetskoncept. Institutionen har i høringssvaret anført, at arbejdspladsvurdering indgår som en del af kvalitetskonceptet og bliver foretaget hvert 3. år. Kritikken er derfor fjernet. Før høringssvaret vurderede ekspertpanelet, at resultaterne af kvalitetsarbejdet ikke i et tilstrækkeligt omfang anvendes til kvalitetsforbedringer. Ekspertpanelet vurderede i den sammenhæng, at resultaterne kun blev anvendt i det omfang underviserne selv havde beføjelser og ressourcer til at foretage ændringerne, men ikke blev anvendt til kvalitetsforbedringer, der krævede ledelsens involvering. Institutionen har i høringssvaret anført, at resultaterne af kvalitetsarbejdet anvendes til kvalitetsforbedringer i et tilstrækkeligt omfang. Dette kan ifølge institutionen ses af en score på 80 % i den seneste Ennova tilfredshedsundersøgelse fra 2013, hvor de studerende på 1. semester og 3. semester angiver, at der lyttes til deres evalueringer af undervisningen. Ekspertpanelet anerkender, at underviserne reagerer på undervisningsevalueringerne i det omfang, det er muligt for dem, hvilket også er beskrevet i kriteriet. Der er derfor ikke ændret noget på denne baggrund. 9

Endelig har institutionen redegjort for, at ledelsens manglende opfølgning på kvalitetsarbejdet skal ses i lyset af seneste Ennova tilfredshedsundersøgelse fra 2013, hvor laborantuddannelsens studerende er tilfredse med deres faciliteter sammenlignet med institutionens øvrige studerende. Ekspertpanelet har i forbindelse med kriterium 11 anerkendt, at der for nyligt er blevet indkøbt nyt udstyr til laborantuddannelsen. I forbindelse med kriterium 14 bruges eksemplet imidlertid som et ud af flere eksempler på, at der løbende er rejst kritik fra studerende og undervisere, uden at der har været lydhørhed eller er blevet fulgt op af ledelsen. Tilfredshedsundersøgelsen fra efteråret 2013 ændrer ikke på, at der har været denne løbende kritik fra studerende og undervisere, hvorfor panelet fastholder sin kritik. Institutionens høringssvar til kriterium 15 har medført indholdsmæssige ændringer og har betydet, at vurderingen af kriteriet er ændret fra delvist opfyldt til opfyldt. Det er sket, fordi ansøger har indsendt yderligere dokumentation i høringssvaret om systematisk indsamling af viden om årsager til frafald, hvorfor kritikken i kriterium 15 omkring manglende kendskab til årsagerne til frafald fjernes. Lovgrundlag Pr. 1. juli 2013 har AI overtaget opgaven med at akkreditere videregående uddannelser fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) som følge af lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner nr. 601 af 12.6.2013. Akkrediteringsansøgninger, som er indsendt inden ansøgningsfristen i juni 2013, behandles på baggrund af bekendtgørelse nr. 684 af 27.6.2008 om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv. 10

3 Præsentation af uddannelsen på udbudsstedet Dette kapitel indeholder institutionens egen præsentation af udbudsstedet taget direkte fra institutionens redegørelse. Adresse Akkrediteringsvurderingen omfatter udbud af uddannelsen på denne adresse: Laborantuddannelsen i Esbjerg Erhvervsakademi SydVest Sp. Kirkevej 103 6700 Esbjerg Studiets struktur Laborantuddannelsen følger en landsdækkende studieordning, der er udarbejdet af alle udbydere i samarbejde. Studiet er opdelt i tre kerneområder (laboratorieteknik og -forståelse, bioteknologi og kemiteknologi). Herudover er der nogle valgfrie uddannelseselementer. Nedenfor ses en skematisk oversigt over studiet: Kerneområder obligatoriske Valgfrit uddannelseselement Laboratorieteknik og -forståelse 1. og 2. semester ECTS-point 3. semester ECTS-point Bioteknologi 15 10 Kemiteknologi 15 10 30 4. og 5. semester ECTS-point Praktik 50 Afsluttende eksamensprojekt 10 10 Undervisningen foregår på faste hold, hvor al undervisning er praksisnær, idet alle gennemgåede emner relateres til praktiske problemstillinger. Der undervises i korte perioder med forelæsning, hvorefter undervisningen går over i dialog mellem underviser og studerende. Der er afsat lektioner, hvor de studerende skal løse bundne opgaver, som relaterer til det teoretiske emne. Disse lektioner kan være med eller uden underviser tilknyttet. Det praktiske laboratoriearbejde gennemføres i kemi-/biologilaboratorium, apparatrum eller sterilrum. Alle laboratorieøvelser tilpasses teorien, således at der skabes helhed i uddannelsesforløbet. Gennem uddannelsesforløbet bliver der anvendt mere og mere tid med de praktiske laboratorieøvelser, således at der på 3. semester gennemføres undervisning i laboratoriet i ca. 2/3 af lektionerne. 11

De centrale fagområder De centrale fagområder udgøres af: De tre kerneområder (obligatoriske uddannelseselementer) De valgfrie uddannelseselementer Praktik De tilhørende ETCS-point, samt på hvilket semester fagområdet læses, er angivet nedenfor. 1. + 2. semester: Obligatoriske uddannelseselementer: Kemi og biokemi, 10 ECTS-point Laboratorieteknik og beregninger, 10 ECTS-point Kvalitetssikring, kommunikation og arbejdsmiljø, 10 ECTS-point Mikrobiologi, 5 ECTS-point Fermentering, proteinoprensning og -karakterisering samt immunkemi, 10 ECTS-point Spektrofotometriske og potentiometriske metoder, 5 ECTS-point Kromatografiske metoder, 10 ECTS-point 3. semester: Obligatoriske uddannelseselementer: Bioteknologisk laboratoriemetodik og avancerede teknikker, 10 ECTS-point Kemiteknologisk laboratoriemetodik og avancerede teknikker, 10 ECTS-point Valgfrie uddannelseselementer: 10 ECTS-point 4. + 5. semester: Praktik: 50 ECTS-point Afsluttende eksamensprojekt: 10 ECTS-point Antal studerende og undervisere på uddannelsen på udbudsstedet Antal indskrevne studerende aktuelt: 20 Antal optagne studerende pr. semester de seneste tre år Dato og årstal Antal optagne studerende 1.10. 2010 19 1.10. 2011 10 1.10. 2012 13 Der er ikke optaget udenlandske studerende. Antal undervisere og årsværk Antal undervisere: 3 fastansatte undervisere, en deltidsansat tekniker og to timelærere Antal årsværk: 2,75 12

De centrale praktiksteder De studerende får praktikpladser på mange forskellige typer virksomheder, både offentlige og private. Flere får også praktikpladser på forskningslaboratorier og universiteter. Eksempler på praktiksteder de seneste år: I Danmark: Eurofins, Vejen; Aalborg Universitet, Esbjerg, Esbjerg; DONG Energy, Esbjerg; TripTrap Woodcare, Vejen; Dupont, Grindsted; NNC Road, Vejen; LEO Pharma, Esbjerg; LEO Pharma, Ballerup; Syddansk Universitet, Odense; Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet, Frederiksberg. I udlandet: Nelson Mandela University, Sydafrika; McGill University, Canada; Chronos Therapeutic Faculty, Oxford University; OXION Proteomics Faculty, Oxford University. Særlige forhold Uddannelsen har adresse på institutionens hovedadresse på Sp. Kirkevej 103, 6700 Esbjerg, men undervisningen foregår i lejede laboratorier og teorilokaler på Niels Bohrs Vej 8, 6700 Esbjerg. 13

4 Vurdering af de enkelte kriterier Kriterium 1: Beskæftigelse Uddannelsesudbuddets dimittender er i tilstrækkeligt omfang i relevant beskæftigelse, eller de deltager i videre uddannelse. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere tilfredsstillende overgangsfrekvenser til relevant beskæftigelse i erhverv eller profession samt videre uddannelse, set i forhold til resultaterne for det uddannelsesområde, som akkrediteres, eller i forhold til resultaterne for beslægtede uddannelsesområder. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet konstaterer, at 4 % af udbudsstedets dimittender er ledige. Denne ledighedsfrekvens er ikke over den vejledende maksimumgrænse på 32 %, som er fastsat i forbindelse med denne akkrediteringsvurdering, og er derfor tilfredsstillende. Den vejledende maksimumgrænse gælder for alle udbud af uddannelsen. Det skal bemærkes, at datamaterialet ikke indeholder oplysninger om beskæftigelsens relevans, hvorfor denne dimension ikke er indgået i vurderingen. Dokumentation: Statistik over aktiviteten for nyuddannede dimittender fra erhvervsakademiuddannelsen inden for laboratorieområdet (laborant AK) er baseret på data fra Danmarks Statistiks Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik (RAS) og Uddannelsesstatistikkens Elevregister. 14

Kriterium 2: Aftager- og dimittendkontakt Uddannelsesudbuddets relevans søges sikret gennem løbende kontakt med aftagere og dimittender. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der indhentes relevant viden fra et felt af aftagere og dimittender, som er dækkende for udbuddet, at denne viden anvendes til at understøtte udbuddets fortsatte relevans. Vurdering: Kriteriet er delvist opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Samlet set Ekspertpanelet vurderer det positivt, at udbudsstedet i kraft af dialog med praktikstederne og gennem uddannelsesudvalget har løbende kontakt til et bredt felt af aftagere, hvorfra udbudsstedet henter relevant viden, som anvendes til at sikre udbudsstedets relevans. Men da udbudsstedets kontakt med dimittender ikke er tilstrækkelig til at sikre viden om udbudsstedets relevans fra denne gruppe, er kriteriet samlet set kun delvist opfyldt. Uddybning Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet har en systematisk kontakt med et bredt felt af aftagere, og at kontaktfladen er dækkende for udbudsstedets aftagerfelt, som omfatter offentlige institutioner og private virksomheder med laboratorier inden for forskning, kvalitetskontrol, validering og produktion. Institutionen har redegjort for, at kontakten med aftagere sker på fire årlige møder i uddannelsesudvalget for laborantuddannelsen, hvor der sidder fem aftagerrepræsentanter fra bl.a. DuPont, Eurofins Steins Laboratorium og Aalborg Universitets afdeling i Esbjerg. Fra udbudsstedet deltager to studenterrepræsentanter, en personalerepræsentant samt uddannelseslederen fra laborantuddannelsen. Derudover har institutionen redegjort for, at ledelsen får viden om uddannelsens relevans gennem de årlige praktikevalueringer, som læses af uddannelseslederen. Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet indhenter viden fra relevante aftagere, som kan bruges til at sikre udbudsstedets relevans. Gennem uddannelsesudvalget og praktikevalueringerne indhenter udbudsstedet viden om temaer, som er centrale for at sikre udbudsstedets fortsatte relevans. Det gælder fx centrale tendenser i erhvervet og på uddannelsen, kobling mellem teoretisk og praktisk undervisning og vurdering af de studerendes kompetencer. Fx blev indførelsen af en intern prøve på 3. semester diskuteret og vedtaget på et møde i uddannelsesudvalget i foråret 2013. Ekspertpanelet vurderer desuden, at institutionen redegør tilstrækkeligt for, hvordan udbudsstedet anvender denne viden til at sikre udbudsstedets relevans, fx gennem systematisk videndeling og opfølgning. Det sker ved, at uddannelseschefen og uddannelseslederen løbende drøfter resultaterne af praktikevalueringerne og diskuterer, om der er behov for opfølgning, hvilket fremgik af interview med ledelsen under besøget. Ekspertpanelet vurderer ikke, at udbudsstedet har kontakt med et felt af dimittender, som er dækkende for udbuddet. Ekspertpanelet vurderer, at det er en svaghed, at der ikke løbende og systematisk indhentes viden fra dimittender. Dimittendkontakten består alene af en usystema- 15

tisk, uformel kontakt gennem forskellige grupper på Facebook, hvorfor ekspertpanelet vurderer kontakten som utilstrækkelig og kriteriet kun som delvist opfyldt. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 2 og 14, interview med ledelsen under institutionsbesøget, supplerende oplysninger og følgende bilag: Bilag 5: Bilag 6: Bilag 7: Bilag 8: D2 Evaluering af praktikperioden Studerende D1 Evaluering af praktikperioden Virksomhed D2 Evaluering af praktikperioden Studerende D1 Evaluering af praktikperioden Virksomhed 16

Kriterium 3: Erhvervs- og professionsbasering Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden om centrale tendenser fra det eller de beskæftigelsesområder, udbuddet retter sig mod. Uddybning: Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at ny viden om centrale tendenser fra det eller de relevante beskæftigelsesområder løbende tilgår udbuddet og medvirker til, at det til stadighed er tidssvarende. Dette kan fx ske gennem undervisernes kontakt med praksis gennem samarbejde og/eller undervisning af praktikere i efter- og videreuddannelsesregi, via udbuddets kontakt med eller viden om videncenteraktiviteter og/eller kurser og praksisorienterede temadage, deltagelse i netværk mv. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at ny viden om centrale tendenser fra det relevante beskæftigelsesområde løbende tilgår udbudsstedet, bl.a. gennem undervisernes besøg på praktikstederne og gennem uddannelsesudvalget. Ekspertpanelet vurderer, at der tilgår udbudsstedets undervisere ny viden om centrale tendenser, der er dækkende for beskæftigelsesområdet. Det sker ved, at underviserne er faglige vejledere for de studerende i praktikken og derved deltager i besøg på praktikstedet. Underviserne fungerer også som faglige vejledere i forbindelse med de studerendes afsluttende eksamensprojekter, hvor underviserne tilegner sig ny viden inden for de specifikke emner. Det sker også ved, at underviserne tager med de studerende på en årlig studietur, hvor de får viden om nye tendenser i de besøgte virksomheder. Senest gik denne studietur til Krakow, hvor studerende og undervisere besøgte Oil and Gas Institute, GEOKRAK og Cracow University of Technology. Der tilgår også udbudsstedets undervisere ny viden om centrale tendenser fra beskæftigelsesområdet via uddannelsesudvalget, og ved at en af de to timelærere er ansat som miljømedarbejder i Esbjerg Kommune. Der tilgår også ny viden, ved at en af undervisernes har en ph.d.- uddannelse i cellebiologi fra 2013 gennemført ved Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research ved Københavns Universitets Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Da forskningslaboratorier også er en del af beskæftigelsesområdet, tilgår den nyeste viden om centrale tendenser til udbudsstedet gennem denne underviser. Ekspertpanelet vurderer, at der tilgår udbudsstedet ny viden om centrale tendenser fra beskæftigelsesområdet gennem de nævnte aktiviteter, men vurderer, at det er en mindre svaghed, at der ikke er flere aktiviteter. Af interviewet med underviserne under besøget fremgik det også, at underviserne oplever, at der hverken er tilstrækkelig tid eller tilstrækkelige ressourcer til at tilegne sig ny viden, fx gennem deltagelse i konferencer, seminarer eller netværk. Da de eksisterende aktiviteter, dvs. praktikbesøg, uddannelsesudvalget og timelæreren, primært er af blivende karakter, vurderer ekspertpanelet dog, at det er tilstrækkeligt til, at kriteriet samlet set er opfyldt. 17

Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 2, 3 og 5, interview med underviserne under institutionsbesøget og følgende bilag: Bilag 1: Studieordning 2012 18

Kriterium 4: Udviklingsbasering i relation til erhverv eller profession Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde, som er relevant for det eller de beskæftigelsesområder, udbuddet retter sig mod. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der løbende tilgår udbuddet erfaringer og resultater fra relevant, aktuelt og praksisorienteret forsøgs- og udviklingsarbejde samt rådgivning, som kan bidrage til at styrke de studerendes kompetencer til at løse problemer i praksis. Forsøgs- og udviklingsarbejdet kan dreje sig om fx udvikling af nye redskaber, produkter og metoder for og/eller med praksisfeltet eller slutbrugere af det udviklede. Vurdering: Kriteriet er delvist opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Samlet set Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedets undervisere gennem enkelte aktiviteter tilegner sig relevant viden om forsøgs- og udviklingsarbejde inden for det beskæftigelsesområde, som uddannelsen på udbudsstedet retter sig mod. Ekspertpanelet vurderer dog, at hyppigheden og karakteren af aktiviteterne ikke er tilstrækkelig til, at der løbende tilgår udbudsstedets undervisere relevant viden, og at aktiviteterne ikke er dækkende for beskæftigelsesområdet, hvorfor kriteriet samlet set kun er delvist opfyldt. Uddybning Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedets undervisere gennem enkelte aktiviteter tilegner sig relevant viden om forsøgs- og udviklingsarbejde inden for beskæftigelsesområdet, som uddannelsen på udbudsstedet retter sig mod. Det drejer sig om, at udbudsstedet har indgået en aftale med Maersk om efteruddannelse af teknikere fra Harald-feltet, fremgik det under besøget af interview med ledelsen. Denne efteruddannelse indebærer to forløb på hver tre kursusdage i hhv. efteråret 2013 og vinteren 2014. Der vil blive indhentet en ekstern underviser til at forestå undervisningen, men ekspertpanelet vurderer, at arbejdet med at udvikle kursusprogrammet har tilført viden til udbudsstedets undervisere. Udbudsstedets undervisere tilegner sig også ny viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde ved at vejlede de studerende i forbindelse med deres afsluttende eksamensprojekter, som tager udgangspunkt i en problemstilling fra deres praktiksted. Der tilgår også ny viden gennem den ph.d.-uddannede underviser, der er opdateret med hensyn til ny viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde i kraft af sin ph.d.-grad fra 2013. Institutionen har desuden redegjort for, at der som fast aktivitet på 1. semester indhentes en foredragsholder fra Metrohm, som fortæller om de nyeste metoder og apparaturer på phmeter-området. Af interview med de studerende under besøget fremgik det dog, at dette er det eneste foredrag, og at der ikke benyttes gæsteforelæsere i øvrigt, hvilket underviserne også gav udtryk for under besøget. Udbudsstedet deltager ikke i projekter eller andre aktiviteter, og underviserne gav under interviewet under besøget udtryk for, at de oplever, at deres deltagelse i sådanne aktiviteter ikke bliver prioriteret pga. tidsmæssige og økonomiske begrænsninger, 19

hvilket ekspertpanelet vurderer er en svaghed. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 4 og interview med ledelsen, underviserne og de studerende under institutionsbesøget. 20

Kriterium 5: Udviklingsbasering i relation til forskningsviden Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden fra forskningsfelter, der er relevante for udbuddets fagområder. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der løbende tilgår udbuddet ny relevant forskningsviden, som kan bidrage til at kvalificere erhvervs- eller professionsudøvelse i praksis. Dette kan fx ske gennem undervisernes deltagelse i konferencer, netværk og andet, ved eksterne oplæg for de studerende, eller ved at viden fra institutionens samarbejde og videnudveksling med forskningsinstitutioner tilgår udbuddet. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at nogle af udbudsstedets undervisere gennem forskellige aktiviteter i lige netop tilstrækkelig grad tilegner sig ny viden fra forskningsfelter, der er relevante for udbuddets fagområder. Institutionen har redegjort for, at en deltidsansat tekniker på udbudsstedet deltager i et forskningsprojekt i samarbejde med Aalborg Universitet og Cheminova om nye metoder til nedbrydning af pesticider. Teknikeren forestår den daglige laboratorieundervisning og vejledning i laboratorieøvelser og har på den måde tæt kontakt til udbudsstedets studerende. Denne tekniker fungerer også som bivejleder for ingeniørstuderende på Aalborg Universitet i forbindelse med deres afsluttende eksamensprojekter, og i den forbindelse tilegner teknikeren sig forskningsviden for at kunne vejlede disse studerende. Under besøget fremgik det også af interview med ledelsen, at der tilgår udbudsstedet ny forskningsviden fra studerende, der er i praktik hos ph.d.-studerende på Aalborg Universitet. Den underviser, der har en ph.d.-grad, bidrager også til, at der tilgår forskningsviden til udbudsstedet, ved aktivt at inddrage ny forskningsviden i sin undervisning. Ekspertpanelet vurderer, at det er en mindre svaghed, at underviserne ikke har adgang til tidsskrifter og forskningsartikler online, hvilket fremgik af interviewet med underviserne under besøget. Af dette interview fremgik det også, at både studerende og undervisere har mulighed for at benytte Aalborg Universitets fysiske bibliotek lige ved siden af udbudsadressen, hvorfor ekspertpanelet vurderer, at undervisernes muligheder for at tilegne sig ny forskningsviden er tilstrækkelige. Ekspertpanelet bemærker, at en af underviserne har i sin normering, at 25 % af denne undervisers tid fremover skal anvendes til deltagelse i forskningsprojekter. Dette kan dog ikke vægtes i vurderingen, der tager udgangspunkt i den nuværende praksis. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 5 og 8, interview med underviserne under institutionsbesøget og følgende bilag: Bilag 9: Forsiden til udgivet artikel 21

Bilag 10: Program for studietur til Krakow 2012 Bilag 11: Confirmation Letter 2013 22

Kriterium 6: Læringsudbytte Uddannelsesudbuddets mål for læringsudbytte er niveaumæssigt i overensstemmelse med den relevante gradstypebeskrivelse i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse, og der er tilstrækkelig sammenhæng mellem disse overordnede mål for læringsudbytte og læringsmålene for udbuddets elementer. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1 hvilke mål for læringsudbytte, der er fastlagt for udbuddet, 2 at der samlet set er god sammenhæng mellem læringsmålene for udbuddets enkelte elementer og de overordnede mål for læringsudbytte, så en studerende, der realiserer elementernes læringsmål også realiserer de overordnede mål for læringsudbytte. Som ét udtryk for sammenhængen skal udbuddet redegøre for og dokumentere vægtningen af elementerne, som den kommer til udtryk i ECTS-fordelingen. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at de overordnede mål for læringsudbytte, der gælder for uddannelsen på udbudsstedet, er på rette niveau for en erhvervsakademiuddannelse. Ekspertpanelet vurderer dette på baggrund af de overordnede mål for læringsudbytte for laborantuddannelsen, som er fastlagt i bilag 1 til uddannelsesbekendtgørelsen fra 2009, sammenholdt med gradstypebeskrivelsen for erhvervsakademigraden i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse. Ekspertpanelet vurderer, at der er en tilfredsstillende sammenhæng mellem de overordnede mål for læringsudbytte og læringsmålene for uddannelsens elementer. Uddannelsens elementer består af ni obligatoriske uddannelseselementer, der hver især udgør 5 eller 10 ECTSpoint, valgfrie uddannelseselementer på 10 ECTS-point, praktik på 50 ECTS-point og et afsluttende eksamensprojekt på 10 ECTS-point. Læringsmålene for uddannelsens elementer er beskrevet i den nationale studieordning for laborantuddannelsen. Studieordningen er opdelt i en fælles del, der gælder for alle udbud af uddannelsen, og en institutionsspecifik del, der gælder for det enkelte udbud. Den fælles del af studieordningen beskriver læringsmål opdelt i viden, færdigheder og kompetencer, indhold og vægtning (udtrykt i ECTS-point) for alle elementer i uddannelsen på nær de valgfrie uddannelseselementer, som er beskrevet i den institutionsspecifikke del, og det afsluttende eksamensprojekt, som der ikke er beskrevet læringsmål for. Den fælles studieordning indeholder også læringsmål for uddannelsens tre kerneområder laboratorieteknik og -forståelse (30 ECTS-point), bioteknologi (30 ECTS-point) og kemiteknologi (30 ECTS-point), beskrevet i viden, færdigheder og kompetencer. Hvert kerneområde indeholder tre af de føromtalte obligatoriske uddannelseselementer. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 6, uddannelsesbekendtgørelsens bilag 1 og følgende bilag: Bilag 1: Studieordning 2012 23

Kriterium 7: Indhold og tilrettelæggelse Indhold og tilrettelæggelse af uddannelsesudbuddets elementer samt anvendte undervisnings- og arbejdsformer er passende for, at de studerende kan realisere de fastsatte læringsmål. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1 at det faglige indhold af udbuddets elementer har passende bredde, dybde og relevans set i forhold til læringsmålene, 2 at de valgte undervisnings- og arbejdsformer er hensigtsmæssige for, at læringsmålene kan realiseres, 3 at elementernes samspil understøtter realiseringen af uddannelsens mål for læringsudbytte. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at det faglige indhold af uddannelsens elementer har en passende bredde, dybde og relevans i forhold til de læringsmål, der er beskrevet for elementerne. Institutionen redegør på tilfredsstillende vis for det faglige indhold i fire udvalgte fag på udbudsstedet og viser herunder, hvordan det metodefaglige indhold understøtter udviklingen af de studerendes kompetencer. Institutionen har redegjort for følgende fag: kemi og biokemi, laboratorietekniske beregninger, spektrofotometriske og potentiometriske metoder og kemiteknologisk laboratoriemetodik og avancerede teknikker. Ekspertpanelet vurderer, at underviserne anvender hensigtsmæssige undervisnings- og arbejdsformer, som understøtter, at de studerende når de tilsigtede læringsmål. Udbudsstedet har redegjort for, at der i de fire ovennævnte fag anvendes fx holdundervisning, gruppearbejde og praktisk laboratoriearbejde. I faget laboratorieteknik og beregning anvendes undervisningsformer som holdundervisning, selvstudie og laboratorieøvelser. Her skal resultaterne af laboratorieøvelser dokumenteres ved hjælp af resultatskemaer og skriftlige rapporter, der alle skal godkendes af underviseren i det pågældende fag. Ekspertpanelet vurderer, at uddannelsen på udbudsstedet er tilrettelagt på en måde, som understøtter de studerendes realisering af mål for læringsudbytte. Udbudsstedet har redegjort for, at der er en indbygget progression i uddannelsesforløbet, så der gradvist bliver anvendt mere tid på de praktiske laboratorieøvelser. På den måde oparbejder de studerende fra starten teoretiske kompetencer, der gradvist suppleres af flere og flere laboratorieøvelser. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 7 og følgende bilag: Bilag 1: Studieordning 2012 24

Bilag 12: Undervisningsplan Kemi 1. semester 2012 Bilag13: Trin 1 kemi 2012 (Omgangsplan for laboratorium øvelser) Bilag 14: Undervisningsplan for organisk kemi Bilag 15: Omgangsplan for Organisk kemi 2013 Bilag 16: Undervisningsplan Kemisk regning 2012 Bilag 17: Indledende mikrobiologi og sikkerhed Laborantuddannelsen 2012 Bilag 18: Arbejdsplan til indledende laboratorieteknik. Mikrobiologi Bilag 19: Revideret undervisningsplan Første runde Apparatteknik 2012 Bilag 20: Omgangsplan apparat øvelser 1 2012 Bilag 21: Undervisningsplan - Apparat øvelser 2. runde Bilag 22: Apparatteknik 2. øvelsesomgang 2012 Bilag 23: Forside til Øvelsesvejledning ( IR) Bilag 24: Undervisningsplan- kemiteknologi 25

Kriterium 8: Undervisere Undervisernes kvalifikationer og kompetencer er samlet set tilstrækkelige i forhold til uddannelsesudbuddets niveau og mål for læringsudbytte, og undervisergruppen er ajourført med den nyeste viden om centrale tendenser i erhverv eller professioner samt relevant forskning. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1 at undervisergruppen samlet set lever op til de krav til teoretiske, faglige, pædagogiske og erhvervs- eller professionsmæssige kvalifikationer og kompetencer, der følger af reglerne for uddannelsen, 2 at undervisergruppen gennem løbende kompetenceudvikling og andre aktiviteter er ajourført med den nyeste viden om centrale tendenser i erhverv eller professioner samt relevant forskning. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at undervisergruppen samlet set har tilfredsstillende teoretiske, faglige og erhvervsmæssige kompetencer. Undervisergruppen består af fem undervisere, herunder tre fastansatte undervisere samt to timelærere, fordelt på 2,75 årsværk. Derudover er der tilknyttet en deltidsansat tekniker og en laboratorieassistent, der forbereder øvelser og vejleder de studerende i laboratoriet. Af de faste undervisere har to en lang videregående uddannelse som hhv. cand.scient. i biologi og ph.d. i cellebiologi, og en er uddannet på professionsbachelorniveau som kemiingeniør. Timelærerne er begge uddannet kemiingeniør, og alle underviserne har således en uddannelse på et højere niveau end laborantuddannelsen. Ekspertpanelet vurderer også, at undervisernes teoretiske og faglige baggrund samlet set dækker de fagområder, der indgår i laborantuddannelsen. Fx underviser en uddannet kemiingeniør i kemi og biokemi, mens en underviser, der er uddannet cand.scient. i biologi, underviser i mikrobiologi og bioteknologi. Ekspertpanelet vurderer også, at undervisernes pædagogiske kompetencer samlet set er tilfredsstillende. To af underviserne har pædagogiske kompetencer i form af pædagogikum, mens en underviser har taget pædagogisk grundkursus. En underviser har opnået pædagogiske kompetencer gennem 15 års undervisningserfaring, mens en nyuddannet underviser endnu ikke har dokumenterede pædagogiske kompetencer. Ekspertpanelet vurderer, at undervisergruppen samlet set har kendskab til erhvervet fra virksomhedspraktik og tidligere beskæftigelse, som fx miljømedarbejder i Århus og Ribe Amter, bioanalytiker og kemiingeniør på en skadedyrscentral. Ekspertpanelet vurderer desuden, at allokeringen af underviserne i fagene på udbudsstedet er hensigtsmæssig. Fx underviser en miljømedarbejder i kvalitetssikring i Esbjerg Kommune. Ekspertpanelet vurderer, at undervisergruppen i tilstrækkelig grad er ajourført med den nyeste viden om centrale tendenser i erhvervet og om relevant forskning. Underviserne deltager i de 26

aktiviteter, der er nævnt under kriterium 3 og 5, og videndeler om disse aktiviteter på teammøder. Ekspertpanelet finder det dog kritisabelt, at underviserne i meget ringe grad har adgang til egentlig kompetenceudvikling som fx efteruddannelse og kurser. Af interviewet med ledelsen under besøget fremgik det, at der ikke har været afsat ressourcer til opkvalificering og kompetenceudvikling af underviserne på laborantuddannelsen inden for de sidste to år. Af interviewet med underviserne under besøget fremgik det også, at underviserne ikke oplever, at der er tilstrækkelig tid eller tilstrækkelige ressourcer til at tilegne sig ny viden, fx gennem deltagelse i konferencer, seminarer eller netværk. Under besøget fremgik det derudover af interviewet både med ledelsen og med underviserne, at undervisernes MUS-samtaler ikke har været afholdt hverken i 2012 eller i 2013. Ekspertpanelet finder, at dette er problematisk, da det betyder, at ledelsen ikke har haft et opdateret billede af undervisernes kompetencer og kvalifikationer, ligesom det sender et uheldigt signal om, at kompetenceudvikling ikke er et prioriteret område på laborantuddannelsen. Men da underviserne gennem andre aktiviteter end egentlige kompetenceudviklingsaktiviteter holder sig ajour om den nyeste viden om centrale tendenser i erhverv og relevant forskning, har det ikke haft indflydelse på ekspertpanelets vurdering af kriteriet. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 8, interview med ledelsen og underviserne under institutionsbesøget og supplerende oplysninger. 27

Kriterium 9: Praktik Praktikken tilrettelægges og gennemføres, så den studerendes læring styrkes i et samspil mellem teori og praksis. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1 at praktikken tilrettelægges og gennemføres hensigtsmæssigt, 2 at praktikken er en integreret del af det samlede udbud, så den studerendes videntilegnelse, erfaringsdannelse og læring på henholdsvis udbudssted og praktiksted er gensidigt supplerende. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at praktikkens længde og placering i studieforløbet er hensigtsmæssig og understøtter, at den studerende kan nå de læringsmål, der er fastsat for praktikken. Læringsmålene er fastlagt i studieordningen og har fokus på fire områder: arbejdspladsens organisering og kultur; sikkerhedsarbejde og arbejdsmiljø; kvalitetssystemer; laboratorietekniske metoder. Praktikken udgør 50 af uddannelsens 150 ECTS-point og er placeret på 4. og 5. semester. Praktikken gennemføres som lønnet ansættelse i en eller flere danske eller udenlandske virksomheder, universiteter eller offentlige institutioner. Ekspertpanelet vurderer desuden, at de krav, udbudsstedet stiller til praktikforløbet, er med til at sikre, at de studerende kan nå de læringsmål, der er fastsat for praktikken, og som fremgår af den nationale studieordning. Udbudsstedet stiller fx krav om, at den studerende løser opgaver i løbet af praktikforløbet, der er relevante i forhold til læringsmålene for praktikken, og at den studerende modtager vejledning fra virksomheden og har mulighed for at stille spørgsmål og få svar i løbet af praktikken. Ekspertpanelet vurderer, at institutionen på tilfredsstillende vis redegør for, at praktikken er en integreret del af uddannelsen på udbudsstedet. Placeringen af praktikken på det givne tidspunkt muliggør en praksisnær problemformulering og informationsindsamling i forhold til det afsluttende eksamensprojekt, der som hovedregel tager udgangspunkt i den studerendes praktik. Institutionen redegør desuden for, at den teoretiske undervisning og særligt laboratorieøvelserne på 1. til 3. semester er forberedende til den praksisnære praktik. Der er en indbygget progression i mængden af laboratorieøvelserne, der på 3. semester fylder to tredjedele af undervisningen. Ud over den praksisnære undervisning bliver de studerende forberedt til praktikken bl.a. under en todages virksomhedspraktik på 2. semester, hvor de studerende får mulighed for at finde ud af, hvad det vil sige at være i praktik, og bliver afklarede med hensyn til, hvilken type praktiksted de kunne tænke sig at være i praktik på. Under besøget fremgik det af interviewet med de studerende, at de synes, denne todages virksomhedspraktik er givende i forhold til at blive afklaret om, hvor de gerne vil i praktik. På 2. semester deltager de studerende også i et arrangement med en repræsentant for Dansk Laborant Forening, som vejleder dem i at skrive en ansøgning og i at gå til jobsamtale. Derudover formulerer de studerende selv læringsmål for 28

praktikperioden, der nedskrives i uddannelsesplanen, som skal godkendes af virksomhedens praktikvejleder og udbudsstedets praktikvejleder senest fire uger inde i praktikperioden. De studerende vejledes forud for praktikken af en generel praktikansvarlig på laborantuddannelsen og af deres praktikvejleder på praktikstedet. Efter at de har afleveret en problemformulering for deres afsluttende eksamensprojekt, tildeles de en faglig vejleder på udbudsstedet, og denne overtager herefter vejledningen af den studerende fra den generelle praktikansvarlige. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 9, interview med de studerende under institutionsbesøget, supplerende oplysninger og følgende bilag: Bilag 1: Studieordning 2012 Bilag 25: A Praktikaftale Aftaleparter Bilag 26: B Uddannelsesplan Bilag 10: Program for studietur til Krakow 2012 29

Kriterium 10: Kvalitetssikring af praktik Praktikken kvalitetssikres løbende. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at det løbende sikres, at praktikken fungerer tilfredsstillende, fx gennem krav til praktiksted, dialog mellem institution og udbud på den ene side og praktiksted på den anden om deres opgave som praktiksted og gennem evaluering af praktik. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at kravene til praktikstederne er tilstrækkelige og hensigtsmæssige. Udbudsstedet stiller de krav til praktiksteder, som er beskrevet i Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen Laborant AK, der er vedtaget i det nationale uddannelsesnetværk for laborantuddannelsen. Her stilles der krav om, at institutionen skal udpege en kontaktperson, der skal rådgive praktikstedet om praktikken, at praktikstedet skal udpege en uddannelsesansvarlig, og at praktikstedet og den studerende i fællesskab udarbejder en uddannelsesplan. Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet løbende sikrer, at kravene til praktikstederne bliver overholdt. Udbudsstedet indgår individuelle praktikaftaler med praktikstederne for de studerende. Praktikaftalen indeholder informationer om den studerende, praktikstedet og den uddannelsesansvarlige på praktikstedet, praktikperiodens start samt uddannelsesinstitutionens kontaktoplysninger og kontaktperson. Uddannelsesplanen beskriver læringsmål for den studerende i form af opgavebeskrivelser fordelt på uger. Udbudsstedet anvender denne uddannelsesplan til at sikre, at den studerende får et relevant praktikforløb. Under besøget fremgik det af interviewet med den praktikansvarlige, at der har været et eksempel på, at der ikke har været tilstrækkeligt læringsudbytte i en uddannelsesplan, og den generelle praktikansvarlige indarbejdede derfor i samarbejde med praktikstedet flere mål i planen, hvorefter planen blev godkendt. De studerende afleverer også en midtvejsrapport, der gør det muligt for den praktikansvarlige at sikre, at den studerende når mål for læringsudbytte. Derudover skal den studerende hver uge udfylde en ugejournal, som skal afleveres og godkendes sammen med midtvejsrapporten, hvorved den generelle praktikansvarlige får mulighed for at sikre, at kravene til praktikken bliver opfyldt. Udbudsstedet sikrer også, at kravene overholdes, ved at være i kontakt med praktikstederne og de studerende, mens de studerende er i praktik. Det sker ved, at den generelle praktikansvarlige besøger den studerende midtvejs i praktikforløbet. Derudover har udbudsstedet redegjort for, at de studerende har mulighed for at kontakte den generelle praktikansvarlige eller deres faglige vejleder, hvis de har behov for det. De studerende gav under interviewet under besøget udtryk for forvirring om, hvem der var den generelle praktikvejleder, og hvem der var deres faglige vejleder. Ekspertpanelet vurderer, at det er en mindre svaghed, at der ikke er kommunikeret en klar ansvarsfordeling mellem den generelle praktikvejleder og den faglige vejleder på udbudsstedet i forbindelse med vejledningen af de studerende. De studerende gav dog alle udtryk for, at de oplevede, at det var muligt for dem at komme i kontakt med udbudsstedets 30

generelle praktikvejleder under praktikopholdet, og ekspertpanelet vurderer derfor, at kriteriet samlet set er opfyldt. Ekspertpanelet vurderer, at kontakten mellem udbudsstedet og praktikstedet sikrer, at der er klarhed om varetagelsen af opgaver i forbindelse med praktikken, og at udbudsstedet og praktikstedet er opdateret med relevant viden om hinanden. Ud over den beskrevne kontakt inviterer udbudsstedet nye praktiksteder til informationsmøde på udbudsstedet om opgaven som praktiksted. Ekspertpanelet vurderer, at evaluering af praktikken sker løbende og med inddragelse af relevante parter. Af studieordningen fremgår det også, at den studerendes udbytte af praktikken skal evalueres i en skriftlig rapport, hvor den studerende skal beskrive, hvordan læringsmålene for praktikperioden er opnået. Praktikforløbet bliver evalueret skriftligt af praktikstedet og den studerende efter hver studerendes praktikforløb. Her spørges bl.a. ind til de studerendes kompetencer, tilrettelæggelsen af praktikken samt opnåelsen af læringsmål. Endelig inddrages uddannelsesudvalget i diskussioner af praktikkens længde, indhold og relevans og i diskussioner om praktikpladssituationen hos de repræsenterede virksomheder. Institutionen har redegjort for, at evalueringer gennemlæses af den generelle praktikansvarlige og uddannelseschefen, der også har ansvaret for, at der bliver fulgt op på evalueringerne. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 10 og 9, supplerende oplysninger og følgende bilag: Bilag 1: Studieordning 2012 Bilag 5: D2 Evaluering af praktikperioden Studerende Bilag 6: D1 Evaluering af praktikperioden Virksomhed Bilag 7: D2 Evaluering af praktikperioden Studerende Bilag 8: D1 Evaluering af praktikperioden Virksomhed 31

Kriterium 11: Faciliteter og ressourcer De fysiske faciliteter og materielle ressourcer er tilstrækkelige i forhold til mål for læringsudbytte. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at de fysiske faciliteter og materielle ressourcer, der er til rådighed for udbuddets studerende og undervisere på udbudsstedet, er tilstrækkelige til, at det er muligt at opnå det forventede læringsudbytte. De fysiske faciliteter og materielle ressourcer er fx bibliotek, it-udstyr, lokaler, apparatur, materialer og redskaber. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at de fysiske faciliteter og materielle ressourcer, der er til rådighed for uddannelsens studerende og undervisere på udbudsstedet, er tilstrækkelige til, at det er muligt at opnå det forventede læringsudbytte, og at forholdet mellem antallet af studerende og faciliteter og ressourcer er passende. Institutionen har redegjort for, at der er en række særlige behov for faciliteter, der knytter sig til fagenes indhold, bl.a. teorilokaler, laboratoriefaciliteter og diverse apparater, glasvarer og kemikalier. Udbudsstedet lejer teorilokalerne og laboratoriefaciliteterne af Aalborg Universitet, som har campus ved siden af udbudsadressen. Laboratoriefaciliteterne inkluderer glasvarer og kemikalier, som udbudsstedet også låner af Aalborg Universitet. I laboratorierne er der også apparater til rådighed for de studerende, fx autoklaver, HPLC-apparatur, GC-apparatur, PCR-apparatur og ELISA, som er indkøbt af udbudsstedet. Institutionen har redegjort for, at en række af udbudsstedets apparater er nyindkøbte i 2012 og 2013, hvilket ekspertpanelet vurderer har været nødvendigt for, at de studerende kunne nå mål for læringsudbytte. Yderligere nødvendige apparater bliver lånt af Aalborg Universitet, fx IR-apparatur, GC-MSapparatur, ionkromatograf, GC-ECD-detektor og ICP-apparatur. Ekspertpanelet vurderer, at der er to mindre svagheder, der gør sig gældende vedrørende udbudsstedets faciliteter og ressourcer. For det første fremgik det af interviewet med de studerende, at nogle af udbudsstedets apparater, fx en fermentor, ikke har fungeret i længere perioder. For det andet har udbudsstedets undervisere og studerende i en længere periode ikke kunnet benytte centrifuger og sterilbænke pga. manglende serviceeftersyn. Det fremgik dog af interviewet med ledelsen, at der netop er blevet indkøbt nye apparater, bl.a. en fermentor og to centrifuger, til at erstatte de ødelagte. Desuden er der for nylig blevet gennemført lovpligtige serviceeftersyn af de apparater, hvor det er påkrævet. På tidspunktet for akkrediteringen kan ekspertpanelet dermed konstatere, at de studerende har mulighed for at opnå det forventede læringsudbytte, men ekspertpanelet understreger vigtigheden af, at udbudsstedet fortløbende opdaterer og vedligeholder laboratorieudstyr og apparaturer og fx planlægger regelmæssige serviceeftersyn. Ekspertpanelet vurderer, at forholdet mellem antallet af studerende og faciliteter og ressourcer er passende. Institutionen har redegjort for, at laboratoriefaciliteterne passer til en holdstørrelse på ca. 16 studerende, hvilket stemmer overens med holdstørrelsen på de nuværende 32

årgange. Under besøget fremgik det af interviewet med underviserne, at der har været et stort optag på den nye årgang. Ekspertpanelet finder, at dette fremover kan udgøre en udfordring i forhold til lokalestørrelsen, men at der på udbudsstedet er løbende opmærksomhed på, om forholdet mellem antallet af studerende og faciliteter og ressourcer er passende. Laborantuddannelsen i Esbjerg har ikke sit eget bibliotek, men de studerende og underviserne har adgang til Aalborg Universitets bibliotek i samme bygning som de lejede teorilokaler og laboratoriefaciliteter. Ekspertpanelet vurderer på denne baggrund, at biblioteksressourcerne er tilstrækkelige, selvom der ikke findes et bibliotek på selve udbudsadressen. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 11, interview med ledelsen, underviserne og de studerende under institutionsbesøget, rundvisning under institutionsbesøget og supplerende oplysninger. 33

Kriterium 12: Internationalisering Uddannelsesudbuddet er tilrettelagt, så der er mulighed for at gennemføre en eller flere dele af uddannelsen i udlandet inden for den normerede studietid. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at det er muligt for de studerende at gennemføre en eller flere dele af uddannelsen i udlandet inden for den normerede studietid. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at det er muligt at gennemføre en eller flere dele af uddannelsen i udlandet inden for den normerede studietid. Institutionen har redegjort for, at det er muligt at tage på studieophold i udlandet i løbet af 3. semester eller at tage praktikophold i udlandet på 4. og 5. semester. Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet fremmer og understøtter, at de studerende gennemfører en del af uddannelsen i udlandet. Institutionen har bilaterale aftaler med Oxford University i England, Nelson Mandela University i Sydafrika og McGill University i Canada, hvor de studerende kan gennemføre deres praktikophold. Institutionen opfordrer ved studiestart de studerende til at tage på studieophold i udlandet, og den internationale koordinator informerer i den forbindelse om praktiske forhold, fx SUreglerne ved udlandsophold. De studerende har på udbudsstedet adgang til vejledning om udlandsophold hos den internationale koordinator, som løbende arbejder på at skabe kontakt til nye praktiksteder ud over de tre udenlandske universiteter. Den internationale koordinator varetager også kontakten mellem udbudsstedet og det udenlandske praktiksted. Koordinatoren hjælper desuden de studerende i forbindelse med korrespondance med det udenlandske praktiksted, ansøgning om visum, bolig mv. Siden februar 2011 har fire studerende været i praktik i udlandet, mens ingen har været på studieophold i udlandet. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 12 og følgende bilag: Bilag 27: OXION: Ion Channels and Disease Initiative Bilag 28: CHRONOS THEURAPEUTICS Bilag 29: McGill Bilag 30: A Internship agreement Contracting parties Bilag 31: Laboranter i praktik i Oxford Bilag 32: Laboranten nr. 4, april 2013 Bilag 33: Laboranter drager ud 34

Kriterium 13: Kvalitetssikring af internationaliseringen Det sikres løbende, at uddannelsesdele, der gennemføres i udlandet, i tilstrækkelig grad bidrager til opnåelsen af det samlede læringsudbytte. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1 at udbuddet stiller relevante og tilstrækkelige kvalitetskrav til de uddannelsesdele, de studerende kan vælge at gennemføre i udlandet, 2 at udbuddet løbende sikrer sig, at kvalitetskravene opfyldes. Fx skal den danske uddannelsesinstitution forhåndsvurdere og godkende de udenlandske uddannelseselementer, som de studerende kan tage, 3 at der ved uddannelser, der er tilrettelagt som parallelforløb, er indgået aftale med en anerkendt udenlandsk uddannelsesinstitution om vilkårene for gennemførelsen af dele af uddannelsen på den udenlandske uddannelsesinstitution. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at der stilles relevante og tilstrækkelige krav for at sikre kvaliteten af de uddannelsesdele, som de studerende kan gennemføre i udlandet. For praktikophold gælder det, at udbudsstedet stiller krav om, at der på praktikstedet bliver udpeget en praktikvejleder, som skal stå for oplæringen af den studerende, samt krav om tilfredsstillende laboratoriefaciliteter. Når der er etableret kontakt til praktikstedet i udlandet, fremsendes studieordning på engelsk. Praktikstedet vurderer herefter, om det kan opfylde kravene, og indgår i dialog med udbudsstedet om opgaven som praktiksted. Der indgås desuden altid, ligesom ved praktik i Danmark, en praktikaftale mellem udbudsstedet, praktikstedet og den studerende, der forpligter praktikstedet til at overholde de krav, der er indskrevet i studieordningen. Den studerende udformer ligeledes en uddannelsesplan, der indeholder læringsmål for praktikperioden, i samarbejde med praktikstedet. Ekspertpanelet vurderer, at det løbende sikres, at kravene til de uddannelsesdele, som de studerende kan gennemføre i udlandet, opfyldes. Den studerende skal i samarbejde med den praktikansvarlige på praktikstedet udarbejde en uddannelsesplan, der skal godkendes af udbudsstedets praktikvejleder senest fire uger inde i praktikken. Ligesom ved den danske praktik skal den studerende aflevere en midtvejsrapport, løbende aflevere ugejournaler samt skrive et afsluttende eksamensprojekt, der bedømmes af den faglige vejleder på udbudsstedet og en ekstern censor. Udbudsstedet tager derudover kontakt til de studerende via telefon, e-mail eller Skype under udlandsopholdet. Efter endt praktikophold udfylder praktikstedet og den studerende et evalueringsskema, som den internationale koordinator og den praktikansvarlige diskuterer med uddannelseschefen. Institutionen har redegjort for, at evalueringerne indtil nu ikke har givet anledninger til ændringer. 35

Institutionen har redegjort for, at der på udbudsstedet gælder de samme procedurer ved studieophold i udlandet, som ingen studerende dog indtil nu har været af sted på, og ekspertpanelet vurderer, at disse planer for procedurer er tilstrækkelige. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 13 og 12, supplerende oplysninger og følgende bilag: Bilag 1: Studieordning 2012 Bilag 34: B Educational plan Bilag 35: Problem formulation Bilag 36: Mail: Julaine Enas/Darwin Lyew Bilag 37: D2 Evaluation of the internship period Student Bilag 38: D1 Evaluation of the in-ternship period Company 36

Kriterium 14: Systematisk og kontinuerligt kvalitetsarbejde Der arbejdes systematisk og løbende med at sikre og udvikle kvaliteten af udbuddets aktiviteter og resultater. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1 at der systematisk gennemføres aktiviteter for at kvalitetssikre og -udvikle udbuddet, 2 at eksterne og interne interessenter inddrages, herunder at udbuddet regelmæssigt og systematisk sikrer sig de studerendes vurdering af udbuddet, 3 at udbuddet bruger den viden, der indhentes gennem evaluering, kvalitetssikring og - udvikling, til at forbedre og udvikle sine aktiviteter og resultater. Vurdering: Kriteriet er delvist opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Samlet set Ekspertpanelet vurderer, at kvalitetsarbejdet dækker de forhold, som er centrale for udbuddets kvalitet, og at resultaterne af det kvalitetsarbejde, der bliver gennemført, tilgår relevante personer. Ekspertpanelet vurderer dog, at kvalitetsarbejdet ikke gennemføres tilstrækkeligt systematisk, og at resultaterne ikke i tilstrækkeligt omfang anvendes til kvalitetsforbedringer, og kriteriet er derfor samlet set kun delvist opfyldt. Uddybning Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedets kvalitetsarbejde dækker de forhold, som er centrale for udbuddets kvalitet. Udbudsstedets kvalitetsarbejde er rammesat af institutionens overordnede, fælles strategi- og kvalitetsmål, som bliver fastlagt af institutionens bestyrelse. Disse mål er udmøntet i et nedskrevet koncept omkring det årlige kvalitetsarbejde på institutionens udbud. Af dette koncept fremgår det, hvordan kvalitetsarbejdet omfatter de forhold, der er centrale for laborantuddannelsens kvalitet, herunder frafald, undervisningens indhold og tilrettelæggelse og trivsel. Ekspertpanelet vurderer det som en svaghed, at dele af kvalitetsarbejdet ikke gennemføres systematisk i praksis selv om der findes relevante nedskrevne procedurer. Disse procedurer er beskrevet i et undervisningsevalueringskoncept med en fælles spørgeramme for institutionens uddannelser. Spørgerammen i undervisningsevalueringen inkluderer spørgsmål om værdien af undervisningen for de studerende, undervisernes forberedelse, tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen samt de studerendes eget engagement. Konceptet placerer også ansvaret for opfølgning, idet uddannelseslederen er ansvarlig for udarbejdelse af en evalueringsplan, underviserne er ansvarlige for at udarbejde handlingsplaner på baggrund af de gennemførte evalueringer, mens det er uddannelseschefens overordnede ansvar, at der bliver fulgt op på handlingsplanerne. Ifølge konceptet skal der udarbejdes en evalueringsplan for hver årgang, så alle fag og alle undervisere bliver evalueret mindst en gang i løbet af de tre første semestre. Ekspertpanelet finder dog udmøntningen af evalueringsplanen for laborantuddannelsen mangelfuld. Det fremgår af den fremsendte evalueringsplan, at kun henholdsvis to og tre fag af i alt 17 fag 37

skulle evalueres i efteråret 2012 og foråret 2013. Det fremgik ydermere af interviewet med de studerende, at der ikke havde været evaluering af en ud af i alt tre underviseres fag igennem hele uddannelsen, hvorved to af de planlagte fem evalueringer ikke er gennemført. Da brister i undervisningskvaliteten risikerer at blive overset, idet der ikke er andre typer af undervisningsevaluering på uddannelsen til at supplere med, vurdere ekspertpanelet derfor, at den mangelfulde evalueringsplan samt den gentagne manglende evaluering af en tredjedel af undervisningen i centrale fag er en svaghed. Institutionen har redegjort for, at laborantuddannelsens studerende deltager i den årlige landsdækkende studentertilfredshedsundersøgelse gennemført af Ennova, som er baseret på spørgeskemaer. Ekspertpanelet vurderer dog, at viden herfra ikke kan erstatte manglende undervisningsevaluering, da denne undersøgelse kun giver overordnet viden for hele laborantuddannelsen, der ikke kan knyttes til den enkelte underviser eller til indhold og tilrettelæggelse af det enkelte fag. Ekspertpanelet vurderer på grund af den mangelfulde undervisningsevaluering heller ikke at relevante interne interessenter inddrages i tilstrækkelig grad i kvalitetsarbejdet. Eksterne interessenter inddrages i det omfang, som er beskrevet i forbindelse med inddragelse af aftagere i uddannelsesudvalget under kriterium 2 og evaluering af praktikken under kriterium 10, hvilket ekspertpanelet vurderer er lige netop tilstrækkeligt. Selv om kvalitetsarbejde ikke bliver gennemført tilstrækkeligt systematisk i praksis, så vurderer ekspertpanelet, at resultaterne af det arbejde, der gennemføres, tilgår de relevante personer. Resultaterne af både undervisningsevalueringerne og studentertilfredshedsundersøgelsen ses af både uddannelseschefen og uddannelseslederen, samt underviserne og de studerende. Resultaterne af studentertilfredshedsundersøgelsen drøftes også i uddannelsesudvalget. Ekspertpanelet vurderer dog, at det er en svaghed, at resultaterne ikke i tilstrækkeligt omfang anvendes til kvalitetsforbedringer selv om de tilgår de relevante personer. Af interviewene med både de studerende og underviserne under besøget fremgik det, at de i forbindelse med flere kritiske evalueringer af faciliteter og ressourcer, informationsflow og studiemiljø, som kræver handling fra ledelsen, ikke har oplevet lydhørhed eller prioritering af forbedringer. Dog fremgik det af interviewene, at evalueringsresultater er blevet anvendt til kvalitetsforbedringer i tilfælde, hvor underviserne selv havde mulighed for at foretage ændringerne. Et eksempel fra interviewet med de studerende var, at afleveringer var blevet mere jævnt fordelt ud over et semester. Samlet set vurderer ekspertpanelet dog, at opfølgning på kvalitetsarbejdet ikke er tilstrækkelig, Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 14, interview med ledelsen, underviserne og de studerende under institutionsbesøget, supplerende oplysninger og følgende bilag: Bilag 41: Bilag 42: Bilag 43: Bilag 44: Bilag 45: Bilag 46: Bilag 47: ENNOVA rapport laborant udd. EASV Eksempel på opfølgning / ENNOVA / indsatsområder Lærerevalueringskoncept Spørgeramme lærerevaluering Evalueringsplan / lærerevaluering Referat Uddannelsesudvalg Funktionsbeskrivelse uddannelsesleder EASV 38

Kriterium 15: Gennemførelse Frafald minimeres, og de studerende gennemfører i tilfredsstillende omfang. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1 at der er iværksat indsatser for at øge antallet af studerende, som gennemfører, fx registrering af nøgletal, studie- og erhvervsvejledning samt viden om årsager til frafald, 2 at der opnås tilfredsstillende resultater med hensyn til de studerendes gennemførelsesfrekvens set i forhold til andre udbud inden for samme eller beslægtede uddannelsesområder. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Samlet set Frafaldstallet for udbudsstedet er meget højt, og selvom det ikke er over den vejledende maksimumgrænse, er det et negativt udgangspunkt for ekspertpanelets vurdering af kriteriet. Ekspertpanelet vurderer dog, at udbudsstedet har kendskab til årsagerne til frafald, og at de indsatser, der gøres for at øge antallet af studerende, der gennemfører, er relevante og tilstrækkelige. Kriteriet er derfor opfyldt. Uddybning Ekspertpanelet konstaterer, at 46 % af udbudsstedets studerende på laborantuddannelsen, som er startet på årgang 2009 og 2010, har afbrudt uddannelsen. Frafaldstallet for uddannelsen på udbudsstedet er dermed ikke over den vejledende maksimumgrænse på 48 %, som er fastsat i forbindelse med denne akkrediteringsvurdering. Den vejledende maksimumgrænse gælder for alle eksisterende udbud af laborantuddannelsen. Udbudsstedets nøgletal er beregnet ud fra opgørelser af de nyoptagne studerende, der enten gennemførte uddannelsen på normeret tid, eller som fortsat var indskrevet på udbudsstedet efter normeret varighed. Ekspertpanelet har imidlertid vurderet, at frafaldstallet for udbudsstedet er meget højt, og understreger vigtigheden af, at udbudsstedet i denne situation tilegner sig tilstrækkelig viden om årsagerne til frafald blandt udbudsstedets studerende og bruger denne viden til at iværksætte relevante og tilstrækkelige indsatser for at nedbringe frafaldet. Institutionen har, pga. det store frafald, haft mulighed for at indsende supplerende redegørelse og bilag, som belyser og begrunder særlige forhold, som institutionen mener har indflydelse på frafaldstallet, og som derfor skal tages med i betragtning ved ekspertpanelets vurdering af, om udbudsstedet opfylder kriteriet. I den aktuelle situation vurderer ekspertpanelet, at den viden, som udbudsstedet har om frafaldet på uddannelsen, er tilstrækkelig. Institutionen har redegjort for, at udbudsstedet registrerer årsager til frafald, idet de studerende alle har en såkaldt kontaktlærer. Denne kontaktlærer har ansvaret for at indkalde den studerende til en samtale og dermed opnå kendskab til årsagen til frafald. På baggrund af denne samtale udarbejder kontaktlæreren en skriftlig redegørelse, der kort bekriver frafaldet. På udbudsstedet er der en jævn fordeling af frafaldet på forskellige typer af årsager, men ingen af de studerende har angivet forhold ved undervisningen som en år- 39

sag. Institutionen har redegjort for en række indsatser på udbudsstedet for at modvirke frafald. Der er bl.a. mødepligt til undervisningen, og der føres fraværsprotokol. I tilfælde af dalende aktivitet tager den studerendes kontaktlærer en samtale med den studerende. Denne samtale følges fx op af ekstraundervisning eller flere samtaler efter behov. Udbudsstedet arbejder også med at informere kommende studerende om laborantuddannelsens indhold for at forventningsafstemme, før de studerende starter på uddannelsen. Derudover har udbudsstedet en række indsatser for at fremme det sociale miljø på udbudsstedet som fx fællesmiddage, studietur og sportsdag. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 15, institutionens nøgletal for kriterium 15 og følgende bilag: Bilag 39: Bilag 40: Skema til startsamtaler Mail: Else Marie Fog/Sandi Besic 40

Kriterium 16: Vurdering af læringsudbytte Prøver og eksamensformer sikrer en tilstrækkelig samlet belysning af, hvorvidt en studerende har realiseret mål for læringsudbytte. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1 at de valgte prøver og eksaminer er velegnede til at belyse, om en studerende opnår de læringsmål, der skal vurderes ved prøven/eksamenen, 2 at de valgte prøver og eksaminer samlet set giver et tilstrækkeligt dækkende billede af, om en studerende har opnået viden, færdigheder og kompetencer, der svarer til mål for læringsudbytte. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Rammerne for laborantuddannelsens prøver og eksaminer er fastlagt i bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (BEK nr. 636 af 29.6.2009), mens rammerne for og oversigten over de obligatoriske prøver er beskrevet i den fælles del af den nationale studieordning, og de nærmere bestemmelser for prøverne er beskrevet i institutionsdelen af studieordningen. Ekspertpanelet vurderer, at de prøver og eksaminer, der gennemføres på udbudsstedet, er velegnede til at belyse, om de studerende når fagenes læringsmål. Udbudsstedet anvender på uddannelsen forskellige prøveformer, fx mundtlige, skriftlige og praktiske prøver og forskellige kombinationer heraf. Fx er prøven i specialet på 3. semester et projekt med en skriftlig rapport på baggrund af praktiske laboratorieøvelser og en mundtlig eksamination inden for det valgte speciale. Ekspertpanelet vurderer, at de beskrevne prøver og eksamensformer samlet set giver et tilstrækkeligt dækkende billede af, om den studerende har opnået viden, færdigheder og kompetencer, der svarer til mål for læringsudbytte, efter endt studieforløb. Ekspertpanelet bygger sin vurdering dels på det forhold, at de valgte prøver samlet set dækker undervisningselementerne, dels på, at de valgte prøver og eksaminer er velbeskrevne i udbuddets studieordninger, og dels på ekspertpanelets vurdering under kriterium 6, der påpeger en god sammenhæng mellem læringsmålene for udbuddets elementer og det overordnede mål for læringsudbytte. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 16 og følgende bilag: Bilag 1: Studieordning 2012 41

Kriterium 17: Opnåelse af læringsudbytte Uddannelsesudbuddets dimittender realiserer mål for læringsudbytte i tilfredsstillende grad. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at udbuddets dimittender opnår tilstrækkeligt gode karakterresultater, set i forhold til resultaterne for det uddannelsesområde, der akkrediteres, eller i forhold til resultaterne for beslægtede uddannelsesområder. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Samlet set Andelen af dimittender med karakteren 02 på eksamensbeviset er over den vejledende maksimumgrænse, hvilket er et negativt udgangspunkt for ekspertpanelets vurdering af kriteriet. Ekspertpanelet vurderer imidlertid, at udbudsstedet på tilfredsstillende vis har redegjort for, at det statistiske grundlag for nøgletallet er lille, og at særlige forhold gjorde sig gældende for de studerende på de årgange, der indgår i datagrundlaget. Samlet set vurderer ekspertpanelet derfor, at kriteriet er opfyldt. Uddybning Ekspertpanelet konstaterer, at 8 % af karaktererne, som fremgår af eksamensbeviserne for udbudsstedets dimittender fra laborantuddannelsen, er på karakterskalaens niveau 02. Nøgletallet for uddannelsen på udbudsstedet er dermed over den vejledende maksimumgrænse på 6 %, som er fastsat i forbindelse med denne akkrediteringsvurdering, og er derfor ikke tilfredsstillende. Den vejledende maksimumgrænse gælder for alle udbud af uddannelsen. Udbudsstedets nøgletal er beregnet ud fra en opgørelse af karaktererne for de eksaminer, som fremgår af dimittendernes eksamensbeviser. Institutionen har indsendt supplerende oplysninger, som belyser og begrunder særlige forhold, som institutionen mener har indflydelse på andelen af karakterer på karakterskalaens niveau 02, og som derfor skal tages med i betragtning ved ekspertpanelets vurdering af, om udbudsstedet opfylder kriteriet. Her redegør institutionen for, at eksamenskarakteren 02 er givet samlet set tre gange fordelt på to studerende med særlige behov som følge af manglende boglige evner og manglende motivation. Begge studerende har senere færdiggjort uddannelsen med fine resultater. Derudover har udbudsstedet redegjort for, at det statistiske grundlag for nøgletallet er lille, hvorved de tre tildelte karakterer får en stor betydning for det samlede gennemsnit. Derfor vurderer ekspertpanelet, at det er dokumenteret, at udbudsstedets dimittender i tilstrækkelig grad realiserer målene for læringsudbytte. Dokumentation: Institutionens nøgletal for kriterium 17. 42