Spredningsberegninger for Tengslemark Renseanlæg

Spredningsberegninger for Tengslemark Renseanlæg Odsherred Forsyning Rapport Juli 2011

Spredningsberegninger for Tengslemark Renseanlæg Agern Allé 5 2970 Hørsholm Tlf: 4516 9200 Fax: 4516 9292 dhi@dhigroup.com www.dhigroup.com Klient Klientens repræsentant Odsherred Forsyning Sascha Boserup Projekt Projekt nr. Forfattere Tengslemark Renseanlæg Charlotta Borell Lövstedt Olof Liungman Peter Rand Karsten Mangor Kim Rørbæk Henrik René Jensen 11810254 Dato 11-7-2011 Godkendt af H. Jacob Vested 1 Endelig rapport HRJ KM HJV 11/07/11 0 Foreløbig rapport HRJ JED HJV 17/06/11 Revision Beskrivelse Udført Kontrolleret Godkendt Dato Nøgleord Renseanlæg, spredningsberegninger, miljøpåvirkninger, sandtransport Klassifikation Åben Intern Tilhører klienten Distribution Odsherred Forsyning Grontmij DHI: CBL, OLI, HRJ, PRD, KM, KIR Antal kopier pdf pdf pdf

INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING... 1-1 2 BAGGRUND... 2-1 3 UDLEDNING FRA TENGSLEMARK RENSEANLÆG... 3-1 3.1 Udledningspunkt for spildevandet... 3-1 3.2 Spildvandsmængder og -koncentrationer... 3-2 3.3 Udledningsscenarier... 3-3 4 MODELOPSÆTNING... 4-1 4.1 Hydrodynamisk model... 4-1 4.2 Spredningsberegninger af spildevandsfanen... 4-1 4.3 Simuleringsperiode... 4-3 5 MODELRESULTATER... 5-1 5.1 Strømforhold... 5-1 5.2 Spredning af spildevandskomponenter... 5-4 5.3 Vurdering af effekter på habitater ved Ebbeløkke Rev... 5-6 5.4 Vurdering af effekter på badevandsforhold... 5-10 6 KVALITATIV VURDERING AF SANDVANDRINGSFORHOLD... 6-1 6.1 Baggrund... 6-1 6.2 Dybdemålinger... 6-1 6.3 De geologiske og topografiske forhold i området... 6-4 6.4 Indsamling og analyse af bundprøver... 6-7 6.5 Bølgeforholdene i området... 6-9 6.6 Kvalitativ diskussion af tilsandingsforholdene... 6-11 7 KONKLUSION... 7-1 8 REFERENCER... 8-1 BILAG A B Pejleplan Sigteanalyser 11810254.hrj.jed.be.06.2011 i DHI

1 INDLEDNING Nærværende rapport omhandler påvirkningen af badevandsforhold langs kysten øst for Sonnerup Skov samt af de marine habitater ved Ebbeløkke Rev som følge af en påtænkt udledning fra Tengslemark Renseanlæg. Beregninger af spredningsforholdene for forureningskomponenter i spildevandet samt vurderinger af konsekvenserne på det marine miljø er gennemført i henhold til DHI s tilbud Spredningsberegninger fra Tengslemark renseanlæg: Februar 2011. I nærværende rapport præsenteres resultaterne af modelberegninger af spredningsforholdene for de væsentligste spildevandskomponenter og vurderinger af omfanget af de negative påvirkninger af udledningen på badevandsforholdene langs kysten indenfor udledningspunktet samt på de marine habitater ved det beskyttede rev vest for udledningspunktet. Forud for spredningsberegningerne er der udarbejdet en kvalitativ vurdering af sandvandringsforholdene ved udledningspunktet. Disse er beskrevet sidst i rapporten. 11810254.hrj.jed.be.06.2011 1-1 DHI

2 BAGGRUND Odsherred Forsyning påtænker at etablere et renseanlæg ved Tengslemark med en ca. 3,4 km lang udløbsledning fra renseanlægget til udløb i Kattegat, øst for Sonnerup skov. Tengslemark Renseanlæg påtænkes etableret på matrikel 3cø -4bz syd for Tengslemarkvej, jævnfør Figur 2-1. Figur 2-1 Forventet trace for udløbsledningen fra Tengslemark Renseanlæg. Formålet med de gennemførte spredningsberegninger er: At dokumentere at stoffer udledt fra renseanlægget ingen målbar negativ påvirkning får på habitaterne ved Ebbeløkke Rev et Natura 2000 område beliggende ca. 4 km vest for udledningslinjen samt at udpege den nødvendige afstand af udledningen fra kystlinjen som sikrer overholdelse af EU kravet for god badevandskvalitet langs kysten. 11810254.hrj.jed.be.06.2011 2-1 DHI

3 UDLEDNING FRA TENGSLEMARK RENSEANLÆG 3.1 Udledningspunkt for spildevandet Det nye renseanlæg forventes at udlede renset spildevand inden for et område ud fra kysten, som vist i Figur 3-1. Figur 3-1 Planlagt position for udledning af spildevand fra Tengslemark Renseanlæg. For at afdække de mulige resulterende spredningsforhold i modelundersøgelsen er beregningerne gennemført med udledning i en række punkter fra 5 m dybdekurven samt med stigende afstand fra kysten, således at den optimale placering med rimelighed kan bestemmes inden for det undersøgte areal. At spredningsforholdene ikke er undersøgt for dybder mindre end 5 m (i en afstand fra kysten på 210 m) skyldes ønsket om at sikre udledningsarrangementet mod tilsanding som følge af sandvandring, jvf. den kvalitative vurdering af sandvandringsforhold beskrevet i Afsnit 6. Spildevandet planlægges udledt ved bunden, men som følge af at den anvendte model ikke kan anvendes til beregning af den vertikale opblanding tæt ved udledningspunktet, er der i de indledende beregninger gennemført modelkørsler med udledning ved bund samt i overfladen for at påvise den mest kritiske situation med hensyn til badevandsforhold samt påvirkning af habitaterne ved Ebbeløkke Rev. Denne konservative tilgang er anvendt for at redegøre for de maksimale effekter (worst case) af udledningen. I de efterfølgende beregninger med henblik på at optimere længden af udløbsledningen er der konsekvent anvendt den udledningsdybde som giver de største påvirkninger af det marine miljø. 11810254.hrj.jed.be.06.2011 3-1 DHI

3.2 Spildvandsmængder og -koncentrationer Spildevandsmængder samt koncentrationer af de væsentligste komponenter er sammenfattet i Tabel 3-1. Værdierne er baseret på oplysninger fra Grontmij. Tabel 3-1 Spildevandsmængder og - maksimale udløbskoncentrationer efter rensning for det planlagte renseanlæg ved Tengslemark. Flow m 3 /døgn Suspenderet stof (SS) mg/l Total kvælstof (TN) mg/l Total Fosfor (TP) mg/l E. coli celler/100 ml middel Maksimum Sommer, maksimum Sommer, middel 8850 17800 30 8 1,5 9,2 x 10 4 8100 15900 30 8 1,5 9,2 x 10 4 Påske 6600 12250 30 8 1,5 9,2 x 10 4 Vinter 5900 10450 30 8 1,5 9,2 x 10 4 Årsmiddel 6600-30 8 1,5 9,2 x 10 4 Ved modelberegningerne er der benyttet en tidsmæssig variation i spildevandsmængder indenfor designperioden (maj til september) svarende til den i Figur 3-2 viste variation. Værdierne er baseret på opgørelse fra Grontmij. Figur 3-2 Variationer i spildevandsmængde indenfor designperioden (maj til september). 11810254.hrj.jed.be.06.2011 3-2 DHI

3.3 Udledningsscenarier Ved de indledende beregninger med henblik på at optimere længden af udløbsledningen fra Tengslemark renseanlæg er der anvendt et udledningsscenario med fordeling af flowhændelser i badevandssæsonen som vist i Figur 3-2 (scenarie 1). Efter fastsættelse af en udløbslængde, som med stor sandsynlighed kunne tilfredsstille de opstillede vandkvalitetsmål, er der for den valgte udløbslængde gennemført en analyse af følsomheden af beregningsgrundlaget ved at variere det i Figur 3-2 viste flowforløb ved forskydning med henholdsvis +1, +2 samt -1 og -2 uger igennem badevandsæsonen (scenarier 2, 3, 4 og 5). Tabel 3-2 Oversigt over simulerede scenarier vedr. følsomhed af flowforløb. Scenarie Tidsforskydning ift. scenarie 1 1 0 2 +1 uge 3 +2 uger 4-1 uge 5-2 uger Beregningerne viste, at betydningen af disse tidsmæssige variationer i udløbsforløbet gennem badevandssæsonen ikke havde markante betydninger for de generelle vandkvalitetsforhold langs kysten samt ved Ebbeløkke Rev. 11810254.hrj.jed.be.06.2011 3-3 DHI

4 MODELOPSÆTNING Spredningsberegningerne er foretaget med en computermodel for hydrodynamik med tilhørende transportmoduler. Modellen er opsat med udgangspunkt i DHI s tredimensionelle operationelle regionale hydrodynamiske model, som bl.a. dækker området ved Sjællands Odde (Ref. /1/). 4.1 Hydrodynamisk model Den hydrodynamiske model dækker området vist i Figur 4-1, dvs. hele nordkysten fra Sjællands Odde til Nørrevang og ca. 10 km ud i Kattegat. Den anvendte model er en tredimensionel model (MIKE 3 FM), der horisontalt opløser modelområdet i trekantede beregningsceller af variabel størrelse. Den højeste opløsning på ca. 30 m findes ved det foreslåede udledningspunkt (se Figur 4-1), mens en gradvis lavere opløsning er benyttet væk fra kysten og området ved Tengslemark. Vertikalt er vandsøjlen i modellen opdelt i 19 lag. Tykkelsen af de øverste tre lag varierer med vandstanden, men svarer til 0,5 m ved middelvandstand. Mellem dybderne 1,5 m og 15 m er lagtykkelsen 1 m, og derunder er der to tykkere lag med lagtykkelse på hhv. 2 og 4 m. Det dybeste punkt i modellen svarer til 21 m. Figur 4-1 Model bathymetri (bundtopografi) med anvendt beregningsnet. 4.2 Spredningsberegninger af spildevandsfanen Beregninger af spildevandsfanen fra havudledningen er modelleret ved at indlægge et antal kilder i det inderst modelnet med den højeste opløsning, idet den endelige placering bl.a. vil afhænge af resultatet af spredningsberegningerne. Udledningspunkternes placering i modelområdet er vist i Figur 4-2. Det bemærkes, at de undersøgte udledningspunkter ligger tæt på hinanden, jf. den indledende analyse med udledninger startende fra 5 m dybden. 11810254.hrj.jed.be.06.2011 4-1 DHI

Figur 4-2 Udledningspunkter. Til de indledende beregninger blev der anvendt udledninger i en afstand af 250 m fra kysten. Som følge af resultaterne fra disse beregninger, der indikerede at påvirkningerne af badevandskvaliteten langs kysten samt vandkvaliteten ved Ebbeløkke Rev kun var marginalt påvirket af udledning i denne afstand fra kysten, er der i de efterfølgende beregninger anvendt et udledningspunkt i en afstand fra kysten på 210 m, svarende til 5 m dybdegrænsen. Det skal bemærkes, at samtlige spredningsberegninger er foretaget med en udledning til overfladelaget, foruden udledning til bundlaget, hvor den faktiske udledning finder sted, idet detaljerne inden for initialfortyndingen ikke er medtaget i beregningerne. Spredningsberegningen med den højeste resulterende koncentration i overfladelaget er benyttet i den videre analyse. Denne konservative fremgangsmåde er anvendt for både at tage hensyn til en situation, hvor bundvand med spildevand føres direkte mod kysten, når strømforholdene begunstiger dette, samtidig med at der tages hensyn til en situation, hvor spildevandet stiger direkte til overfladen som resultat af vægtfyldeforskellen mellem det ferske spildevand og det tungere havvand, som derefter ledes mod kysten (se afsnit 5.1). Spredningsberegningerne er foretaget for næringsstofferne nitrogen (som total N) og fosfor (som total P), for suspenderet stof samt for bakterier (E. coli). Spredningsberegningerne for total N og total P er baseret på en konservativ antagelse (ingen henfald/nedsynkning). Ved spredningsberegningerne for E. coli er der taget højde for nedbrydning af bakterierne i det marine miljø. Henfaldshastigheden for bakterier i det marine miljø er sat til 0,5 pr. dag, hvilket er konservativt, idet det kan nævnes, at feltstudier i havvand viser, at henfaldskonstanter kan være 5-10 gange større (Ref. /2/). 11810254.hrj.jed.be.06.2011 4-2 DHI

4.3 Simuleringsperiode Modellen er opsat, så spredningen af spildevandskomponenter simuleres i perioden fra 1. maj til 1. september 2008 svarende til 4 sammenhængende måneder i en badesæson. Modellen drives af de faktiske meteorologiske forhold i sommeren 2008. Designperioden (maj til september) er valgt som en periode med maksimal belastning af renseanlæg, dækkende en fuld badevandssæson samt størst biologisk aktivitet i habitaterne ved Ebbeløkke Rev. Året 2008 blev udvalgt fra perioden 2007 til 2010 for at inkludere længerevarende perioder med vind fra øst, der forventes at ville transportere spildevandet langs kysten mod Ebbeløkke Rev. Sommeren 2008 inkluderer endvidere længere perioder med svag vind fra nord, hvilket anses som kritisk for badevandsforholdene langs kysten indenfor udledningspunktet. Variationen i vindhastighed og -retning i designperioden er vist i Figur 4-3, hvor både vindstyrken og vindretningen er vist som tidsserier. Figur 4-3 Tidsserie af vindstyrke og -retning for simuleringsperioden. Som det fremgår af Figur 4-4 er simuleringsperioden domineret af vestlige vinde, men perioden inkluderer også perioder med vind fra øst (med transport af spildevand mod Ebbeløkke Rev) og vind fra nord (med transport af spildevand mod kysten). 11810254.hrj.jed.be.06.2011 4-3 DHI

Figur 4-4 Vindrose for simuleringsperioden (2008-05-01 to 2008-09-01). 11810254.hrj.jed.be.06.2011 4-4 DHI

5 MODELRESULTATER 5.1 Strømforhold De hydrodynamiske beregninger udgør grundlaget for spredningsberegningerne. Strømforholdene i udledningsområdet er resultatet af en kombination af flere drivende faktorer: Tidevand, vind samt densitetsvariationer. Alle disse faktorer er inkluderet i modellen. Af geometriske årsager er strømningen nær udløbet relativt tæt på kysten domineret af kystparallelle strømme. På grund af den begrænsede vanddybde i området er densitetsvariationen over vandsøjlen lille, hvorved densitetsdrevne strømme er svage. Det er således vinden, som skubber overfladevandet i vindens retning, der er den vigtigste faktor. Vinden bidrager også til vertikal opblanding af vandet og dermed også af udledningsfanen. I Figur 5-1 til Figur 5-3 er vist eksempler (fastfrysning til en aktuel tid) på de hydrodynamiske forhold i vandoverfladen. Figur 5-1 Eksempel på situation med vestgående overfladestrøm. 11810254.hrj.jed.be.06.2011 5-1 DHI

Figur 5-2 Eksempel på situation med østgående overfladestrøm. Figur 5-3 Eksempel på situation med sydgående overfladestrøm. Den hydrodynamiske model udgør en såkaldt tredimensionel model, hvor også vertikale vandstrømninger medtages under hensyntagen til forskelle i vandets vægtfylde pga. temperatur - og saltholdighedsforskelle foruden de øvrige hydrodynamiske forhold. Eksempler på vertikale vandstrømninger, hvor overfladevand henholdsvis bundvand strømmer ind mod kysten, er vist i Figur 5-4 og Figur 5-5. 11810254.hrj.jed.be.06.2011 5-2 DHI

Figur 5-4 Vertikalsnit med eksempel på strømforhold med overfladevand ind mod kysten (downwelling). Figur 5-5 Vertikalsnit med eksempel på strømforhold med bundvand ind mod kysten (upwelling). 11810254.hrj.jed.be.06.2011 5-3 DHI

5.2 Spredning af spildevandskomponenter Som tidligere beskrevet er der til belysning af spredningsforholdene for de udvalgte komponenter i spildevandet ved alternative udledningspunkter foretaget beregninger af den rummelige og tidsmæssige variation af koncentration i det marine miljø af stofferne (se afsnit 3.3). For at kunne præsentere resultaterne, samt lette sammenligningen mellem de forskellige udløbsscenarier, er der fortaget en statistisk behandling af resultaterne for hvert punkt i modellen. For koncentrationen af kvælstof (TN), koncentrationen af fosfor (TP) samt for koncentrationen af suspenderet materiale (SS) er der foretaget en beregning af middelkoncentrationerne i designperioden. De beregnede middelkoncentrationer skal betragtes som middeloverkoncentrationer, idet vandet i modelområdet i forvejen indeholder disse stoffer som følge af eksisterende tilførsler fra land, luft og omkringliggende vandmasser. Som eksempel på resultatet af beregningerne (for scenarie 1 udledning ved bunden i en afstand fra kysten på 210 m) er der i Figur 5-6 vist et 2D-plot af middeloverkoncentration af TN i overfladelaget for den del af modelområdet der er tættest ved kilden. Figur 5-6 Middeloverkoncentration af total kvælstof (TN) i overfladelaget ved udløbsscenarie 1 for udledning ved bunden 210 m fra kysten. Den viste firkant indikerer positionen af Ebbeløkke Rev. Som det fremgår af Figur 5-6 vil middelkoncentrationen af total kvælstof blive forøget med 5 til 10 µg TN/l som følge af den planlagte spildevandsudledning i et område ca. 300 2000 m langs kysten. En mere detaljeret analyse af tidsserierne for koncentrationen ved de to østlige hjørner af Ebbeløkke Rev området viser, at den højeste middelkoncentration findes ved overfladen ved det sydøstlige hjørne (se Tabel 5-1, overkoncentrationen af suspenderet materiale). Dette er ikke overraskende, da dette punkt ligger tættest på udledningspunkterne. Bemærk, at dette gælder, uanset om udledningen sker ved overfladen eller bunden og 210 m eller 250 m fra kysten. Ved det nordøstlige hjørne er middelkoncentrationerne højere ved bunden, men stadig lavere end både overflade- og bundkoncentrationer ved 11810254.hrj.jed.be.06.2011 5-4 DHI

det sydøstlige hjørne. Da de højeste middelkoncentrationer findes ved overfladen, er kun overfladekoncentrationer benyttet i den fortsatte analyse. Tabel 5-1 Modellerede middelkoncentrationer af suspenderet materiale (mg/l) ved de østlige hjørner af Ebbeløkke Rev for fire alternative udledningspunkter (scenarie 1). 210 m overflade 210 m bund 250 m overflade 250 m bund SØ-hjørne, overflade SØ-hjørne, bund NØ-hjørne, overflade NØ-hjørne, bund 0,0023 0,0018 0,0023 0,0018 0,0016 0,0016 0,0016 0,0015 0,0008 0,0007 0,0008 0,0007 0,0009 0,0013 0,0009 0,0013 Det bemærkes, at for koncentrationen af E. coli bakterier vil der højst sandsynlig være tale om absolutte værdier, idet de eksisterende lokale kilder til E. coli (Odden Havneby renseanlæg samt Lumsås Rodzoneanlæg) vil blive tilsluttet det nye renseanlæg ved Tengslemark, og de diffuse kilder anses for ubetydelige. For resultaterne af koncentrationerne af bakterier er der foretaget en beregning af, hvor stor en del af tiden en given grænseværdi vil blive overskredet (overskridelsessandsynlighed eller exceedance). Som grænseværdi er anvendt 500 celler/100 ml, idet EU badevandskriteriets overholdelse forudsætter, at en vandprøve udtaget i overfladen på en dybde af 1 m maksimalt må have et indhold af E. coli bakterier, der overskider denne grænseværdi i 5 % af tiden indenfor badevandssæsonen (Ref. /2/). Som eksempel på resultatet af beregningerne for scenarie 1 overfladeudledning i en afstand fra kysten på 250 m er der i Figur 5-7 vist et 2D-plot af overskridelsessandsynlighed af kriteriet på 500 celler/100 ml i overfladelaget for den del af modelområdet, der er tættest ved kilden. 11810254.hrj.jed.be.06.2011 5-5 DHI

Figur 5-7 Overskridelsessandsynlighed (% af tiden) i overfladelaget af en koncentration på 500 E. coli bakterier/100ml ved udløbsscenarie 1 ved en overfladeudledning 250 m fra kysten. Som det fremgår af Figur 5-7, vil kravkriteriet på max. 5 % af tiden være overskredet for et område på ca. 0,2 km 2 i en afstand af ca. 100 m fra kysten (markeret med rødt). 5.3 Vurdering af effekter på habitater ved Ebbeløkke Rev Ebbeløkke Rev er et større område med formationer af rev ud for Odsherreds østkyst. Revet er et EU-beskyttet fugle- og habitatområde (NATURA 2000 - område 243). Revets habitater er domineret af tætte bestande af rødalger, som er følsomme overfor mængden af tilgængelige næringsstoffer i vandet samt overfor lysforholdene. Små forøgelser af næringsstofkoncentrationerne som følge af spildevandsudledninger vil kunne resultere i forskydninger i artssammensætningen af rødalger, mens større forøgelser af koncentrationerne af tilgængelige næringsstoffer vil resultere i forskydninger af balancen mellem rødalger og hurtigere voksende grønalger. Karakteren af habitaterne på et rev vil være et produkt af de fysiske forhold på lokaliteten og de tidsmæssige variationer af en lang række naturlige og menneskeskabte omgivelsesfaktorer. Det er derfor ikke muligt at opstille absolutte krav til de enkelte omgivelsesfaktorer for at sikre en ønsket tilstand i en given beskyttet habitat. For at opnå en rimelig sikkerhed for, at en forøgelse af f.eks. næringsstoftilførslen eller en reduktion af lysforholdene ved bunden som følge af spildevandsudledninger ikke har en målelig negativ påvirkning af tilstanden i den beskyttede habitat, kan der imidlertid opstilles nogle teoretiske grænseværdier for f.eks. total kvælstof, total fosfor samt suspenderet stof, hvis fastsættelsen beror på en kombination af den eksisterende koncentration af de pågældende stoffer, den naturlige tidsmæssige variation i koncentrationerne samt af den naturlige variation i tilstanden indenfor den beskyttede habitat. Vurderet på grundlag af resultaterne af tidligere års monitering af vandkvaliteten ved Odden (Ref. /7/) er middelkoncentrationerne af TN, TP og SS i sommerhalvåret ca. 280 µg TN/l, ca. 35 µg TP/l samt ca. 3 mg SS/l. Den tidsmæssige variation udgør ca. 20 % for TN og TP og mere end en faktor 10 for SS. 11810254.hrj.jed.be.06.2011 5-6 DHI

På grundlag heraf er det vurderet, at overskridelser af de eksisterende koncentrationer (de beregnede overkoncentrationer) på mindre end 5 % af baggrundsværdien ikke vil have målelig negativ effekt på tilstanden af habitaterne på Ebbeløkke Rev. De konservativt nedrundet kritiske grænseværdier for total kvælstof, total fosfor samt suspenderet stof bliver som følger: Total kvælstof (TN): Total fosfor (TP): Suspenderet stof (SS): 10 µg N/l 5 µg P/l 0,1 mg SS/l 5.3.1 Total kvælstof (TN) Middeloverkoncentrationen af total kvælstof i overfladen i designperioden er vist ved udledning 250 m fra kysten i Figur 5-8 og Figur 5-9 (udledning ved bund og ved overflade) samt ved udledning 210 m fra kysten i Figur 5-10 og Figur 5-11 (udledning ved bund og ved overflade). I figurerne er overskridelsen beregnet på baggrund af en kombination af alle 5 simulerede scenarier. Figur 5-8 Middeloverkoncentration of total kvælstof i overfladelaget ved udledning ved bunden 250 m fra kysten baseret på en kombination af alle 5 scenarier. Den viste firkant indikerer positionen af Ebbeløkke Rev. Som det fremgår af Figur 5-8, sker der ved udledning i bundlaget 250 m fra kysten en meget begrænset berigelse af overfladelagets indhold af total kvælstof selv tæt ved udledningspunktet. Ved Ebbeløkke Rev er middeloverkoncentrationen mindre end 1 µg N/l, hvilket er betydeligt under den fastsatte effektgrænse for ændringer af tilstanden i de beskyttede habitater på Ebbeløkke Rev. Ved udledning i overfladen i en afstand på 250 m fra kysten ses det af Figur 5-9, at middeloverkoncentrationen af total kvælstof overstiger kravkriteriet i et mindre område omkring udledningspunktet, men at middeloverkoncentrationen ved Ebbeløkke Rev stadig er langt under kravkriteriet. 11810254.hrj.jed.be.06.2011 5-7 DHI

Figur 5-9 Middeloverkoncentration of total kvælstof i overfladelaget ved udledning ved overfladen 250 m fra kysten baseret på en kombination af alle 5 scenarier. Den viste firkant indikerer positionen af Ebbeløkke Rev. Sammenlignes Figur 5-8 og Figur 5-9 ses det, at udledning i overfladen giver betydeligt højere middelværdier i området omkring udledningspunktet. Som det fremgår af Figur 5-10 sker der ved udledning i bundlaget 210 m fra kysten en meget begrænset berigelse af overfladelagets indhold af total kvælstof selv tæt ved udledningspunktet. Figur 5-10 Middeloverkoncentration of total kvælstof i overfladelaget ved udledning ved bunden 210 m fra kysten baseret på en kombination af alle 5 scenarier. Den viste firkant indikerer positionen af Ebbeløkke Rev. Som ved udledning 250 m fra kysten (Figur 5-8) er middeloverkoncentrationen ved Ebbeløkke Rev mindre end 1 µg N/l, hvilket er betydeligt under den fastsatte effektgrænse for ændringer af tilstanden i de beskyttede habitater på Ebbeløkke Rev. Sammenlignes middeloverkoncentrationerne for udledningerne 250 m og 210 m fra kysten, ses stort set ingen forskel. Ved udledning i overfladen i en afstand på 210 m fra kysten ses det af Figur 5-11, at middeloverkoncentrationen af total kvælstof overstiger kravkriteriet i et mindre område 11810254.hrj.jed.be.06.2011 5-8 DHI

omkring udledningspunktet, men at middeloverkoncentrationen ved Ebbeløkke Rev stadig er langt under kravkriteriet. Figur 5-11 Middeloverkoncentration of total kvælstof i overfladelaget ved udledning ved overfladen 210 m fra kysten baseret på en kombination af alle 5 scenarier. Den viste firkant indikerer positionen af Ebbeløkke Rev. Som ved udledning 250 m fra kysten giver udledning i overfladen 210 m fra kysten betydeligt højere middelværdier i området omkring udledningspunktet. 5.3.2 Total fosfor (TP) Som følge af at udledning i overfladen 210 m fra kysten i alle udløbsscenarier viser sig at være mest kritisk for overkoncentrationen af spildevandskomponenter i overfladelaget, er resultaterne af beregningerne af middeloverkoncentrationerne af total fosfor kun vist for denne udløbsposition. Som det fremgår af Figur 5-12, sker der ved udledning i overfladelaget 210 m fra kysten en meget begrænset berigelse af overfladelagets indhold af total fosfor selv tæt ved udledningspunktet. Figur 5-12 Middeloverkoncentration of total fosfor i overfladelaget ved udledning ved overfladen 210 m fra kysten baseret på en kombination af alle 5 scenarier. Den viste firkant indikerer positionen af Ebbeløkke Rev. 11810254.hrj.jed.be.06.2011 5-9 DHI

Ved Ebbeløkke Rev er middeloverkoncentrationen af total fosfor mindre end 0,5 µg P/l, hvilket er betydeligt under den fastsatte effektgrænse for ændringer af tilstanden i de beskyttede habitater på Ebbeløkke Rev. 5.3.3 Suspenderet materiale (SS) Som ved middeloverkoncentrationerne af total fosfor, er middeloverkoncentrationen af suspenderet materiale i designperioden kun vist for udledning i overfladen 210 m fra kysten. Som det fremgår af Figur 5-13, sker der ved udledning i overfladelaget 210 m fra kysten en meget begrænset berigelse af overfladelagets indhold af suspenderet materiale selv tæt ved udledningspunktet. Figur 5-13 Middeloverkoncentration af suspenderet materiale (SS) i overfladelaget ved udledning ved overfladen 210 m fra kysten baseret på en kombination af alle 5 scenarier. Den viste firkant indikerer positionen af Ebbeløkke Rev. Ved Ebbeløkke Rev er middeloverkoncentrationen af suspenderet materiale mindre end 10 µg SS/l (< 0,01 mg/l), hvilket er betydeligt under den fastsatte effektgrænse for ændringer af tilstanden i de beskyttede habitater på Ebbeløkke Rev. 5.3.4 Sammenfatning vedrørende påvirkning af Ebbeløkke Rev Som beskrevet ovenfor viser beregningerne af overkoncentrationerne af kvælstof, fosfor og suspenderet materiale fra spildevandsudledningen fra Tengslemark Rensningsanlæg, at der selv ved antagelsen om konservative stoffer (ingen omsætning eller sedimentation) ikke vil forekomme overkoncentrationer af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) eller skyggende stoffer (suspenderet materiale) ved Ebbeløkke Rev, der kan forventes at forårsage målelige negative ændringer i tilstanden af revets beskyttede habitater. Dette gælder for udløbslængder større end de undersøgte 210 og 250 meter fra kysten idet opblandingsforholdene alt andet lige vil forbedres ved øget afstand fra kysten og større vanddybder. 5.4 Vurdering af effekter på badevandsforhold Badevandskvaliteten på strandene indenfor det planlagte punkt for udledning af bakterieholdigt spildevand er vurderet ved beregning af overskridelseshyppigheden (exceedance) af EU kravværdien på 500 celler/100 ml. Badevandskriteriet specificerer den 11810254.hrj.jed.be.06.2011 5-10 DHI

maksimale overskridelseshyppighed til 5 % af tiden (prøverne) ved udtagning i overfladelaget på en vanddybde af 1 m gennem badesæsonen (maj til september). Overskridelseshyppigheden af grænseværdien på 500 E. coli celler per 100 ml i overfladen i designperioden er vist for udledning svarende til scenarie 1 ved udledning 250 m fra kysten i Figur 5-14 og Figur 5-15 (udledning ved bund og ved overflade) samt ved udledning 210 m fra kysten i Figur 5-16 og Figur 5-17 (udledning ved bund og ved overflade). Figur 5-14 Overskridelsessandsynlighed af 500 E. coli celler/100 ml i overfladelaget ved udledning ved bunden i en afstand af 250 m fra kysten ved udledningsscenarie 1. Af Figur 5-15 fremgår det, at udledning ved bunden i en afstand fra kysten på 250 m vil stemme overens med kravet om maksimal overskridelse af badevandskriteriet i 5 % af tiden i badesæsonen for hele modelområdet. Ved udledning i overfladelaget (Figur 5-15) ses derimod en overskridelse af badevandskriteriet i et 0,2 km 2 stort område omkring udledningspunktet (det røde område). Området ligger imidlertid minimum 100 m fra kysten, hvor badevandsforholdene er tilfredsstillende med den valgte længde af udløbsrøret. Figur 5-15 Overskridelsessandsynlighed af 500 E. coli celler/100 ml i overfladelaget ved udledning i overfladen i en afstand af 250 m fra kysten ved udledningsscenarie 1. 11810254.hrj.jed.be.06.2011 5-11 DHI

Som det fremgår af Figur 5-16 giver en udledning ved bunden 210 m fra kysten tilfredsstillende badevandskvalitet. Sammenholdes Figur 5-14 og Figur 5-16 ses stort set samme billede. Figur 5-16 Overskridelsessandsynlighed af 500 E. coli celler/100 ml i overfladelaget ved udledning ved bunden i en afstand af 210 m fra kysten ved udledningsscenarie 1. Derimod vil der ved udledning i overfladen 210 m fra kysten (se Figur 5-17) være et område omkring udledningspunktet, hvor badevandkvaliteten ikke opfylder kravkriteriet. Som ved udledning i overfladen 250 m fra kysten (se Figur 5-15) er badevandskriteriet imidlertid stadig overholdt ud til en afstand fra kysten på ca. 100 m. Figur 5-17 Overskridelsessandsynlighed af 500 E. coli celler/100 ml i overfladelaget ved udledning i overfladen i en afstand af 210 m fra kysten ved udledningsscenarie 1. Som tidligere beskrevet, er der for at undersøge betydningen af den valgte tidslige variation i udløbsmængderne fra Tengslemark Renseanlæg på badevandsforholdene langs kysten indenfor udledningspunktet, foretaget en række modelkørsler med tidsmæssige forskydninger i udløbsmængderne gennem badesæsonen (scenarierne 1 til og med 5). Resultaterne for den mest kritiske position for spildevandsudledningen (udledning i overfladen 210 m fra kysten) er illustreret for de øvrige fire scenarier samt det kombinerede scenarie i Figur 5-18 til og med Figur 5-22 nedenfor. 11810254.hrj.jed.be.06.2011 5-12 DHI

Figur 5-18 Overskridelsessandsynlighed af 500 E. coli celler/100 ml i overfladelaget ved udledning i overfladen i en afstand af 210 m fra kysten ved udledningsscenarie 2. Figur 5-19 Overskridelsessandsynlighed af 500 E. coli celler/100 ml i overfladelaget ved udledning i overfladen i en afstand af 210 m fra kysten ved udledningsscenarie 3. Figur 5-20 Overskridelsessandsynlighed af 500 E. coli celler/100 ml i overfladelaget ved udledning i overfladen i en afstand af 210 m fra kysten ved udledningsscenarie 4. 11810254.hrj.jed.be.06.2011 5-13 DHI

Figur 5-21 Overskridelsessandsynlighed af 500 E. coli celler/100 ml i overfladelaget ved udledning i overfladen i en afstand af 210 m fra kysten ved udledningsscenarie 5. Figur 5-22 Overskridelsessandsynlighed af 500 E. coli celler/100 ml i overfladelaget ved udledning i overfladen i en afstand af 210 m fra kysten baseret på en kombination af alle 5 scenarier. Som det fremgår af Figur 5-17 til og med Figur 5-21 er der ikke stor forskel i værdierne for overskridelsessandsynlighed af badevandskriteriet ved variationer af den tidsmæssige fordeling af spildevandsbelastningen (scenarier 1 til 5). Overskridelsessandsynligheden vist i Figur 5-22 for kombinationen af alle 5 scenarier viser, at badevandskriteriet indenfor en afstand af ca. 100 m fra kysten er overholdt. Som vist i Figur 5-23 er der imidlertid, som forventeligt, en markant forskel i koncentrationsforløbet indenfor designperioden for de forskellige alternative udledningsscenarier. 11810254.hrj.jed.be.06.2011 5-14 DHI

Figur 5-23 Tidsmæssige variationer i koncentration af E.coli/coliforme bakterier ved stranden 750 m øst for udledningspunktet igennem badevandssæsonen ved de 5 alternative udløbsscenarier (overfladeudledning 210 m fra kysten). Dette har imidlertid, som vist ovenfor, begrænset betydning for hyppighed af overskridelserne af badevandskriteriet som helhed gennem badevandssæsonen. Det skal bemærkes, at samtlige modelkørsler er gennemført uden hensyntagen til initialfortynding forårsaget af et diffusorarrangement (beregninger foretaget med udledning direkte til overfladen eller direkte til bundvandet). 11810254.hrj.jed.be.06.2011 5-15 DHI

6 KVALITATIV VURDERING AF SANDVANDRINGSFORHOLD 6.1 Baggrund I dette afsnit gives en kvalitativ vurdering af sandvandringsforholdene omkring Tengslemark udledningslinjen med henblik på at bestemme den minimumsafstand af udledningspunktet, som giver en rimelig sikkerhed imod tilsanding. Sandvandringsforholdene er vurderet, før de overfor beskrevne spredningsberegninger er gennemført, således at disse kunne danne grundlag for vurdering af den minimale afstand fra kysten til havledningens udløbspunkt. Den kvalitative vurdering af sandvandringsforholdene indeholder følgende elementer: Dybdeopmåling i området langs udledningslinjen dækkende ca. 500 m på hver side af udledningslinjen fra omkring 1 m dybde og ud til en dybde af ca. 8 m. Bundens beskaffenhed vil desuden blive vurderet ud fra dybdemålingerne og prøveindsamlingen, herunder forekomst af sandbund, hård bund og områder bevokset med ålegræs og makroalger. Beskrivelse af de overordnede geologiske forhold i området. Indsamling og analyse af ca. 10 bundprøver for kornstørrelsesfordeling. Der indsamles bundprøver for hver ca. 1 m dybde. Udtræk af bølgedata fra den danske farvandsmodel (Ref. /1/). Kvalitativ diskussion af tilsandingsforholdene på grundlag af ovennævnte forhold i området. 6.2 Dybdemålinger Der er foretaget pejlinger fra en lille opmålingsbåd udstyret med præcisionsekkolod og DGPS positionsudstyr. Der er opmålt 40 parallelle linjer med 25 m afstand fra en vanddybde af ca. 1,0 m ud til ca. 11 m vanddybde. Pejlingerne er processeret til en pejleplan, som er præsenteret i Bilag A. Pejleplanen er vist i reduceret målestok på Figur 6-2. Til pejlingerne anvendtes et CeeSTAR single-beam ekkolod (200 khz) samt Trimble differentiel GPS til positionering. Ekkoloddet blev kalibreret til den aktuelle lydhastighed vha. lydhastighedsprofil opmålt med salinitetsmåler, og målte dybder er reduceret til DVR90 vha. vandstandsdata fra Odden Havn. Data er indsamlet og processeret i Hypack Max vers. 2011 navigationssoftware. Til endelig præsentation af data er anvendt AutoCAD 2011. Figuren herunder viser bundprofilet i ledningstraceet. 11810254.hrj.jed.be.06.2011 6-1 DHI

Figur 6-1 Bundprofilet i ledningstraceet. Det fremgår, at der er en meget stejl forstrand, idet 2 m dybdekurven forløber meget tæt på strandlinjen, hvilket stemmer godt overens med, at der er observeret en stejl ralstrand i området. Der er en tydelig sandtransportzone med en revle på mellem 2 og 3 m dybde, hvor profilet er forholdsvist fladt. Mellem 3 og 9 m er hældningen gennemsnitligt ca. 1:50, men med aftagende hældning udefter. Fra 9 m og udefter flader profilet ud, således at hældningen mellem 10 og 11 m dybde er ca. 1: 280. Der kunne ikke konstateres forekomst af ålegræs i forbindelse med pejlingerne, hvilket dog ikke er ensbetydende med, at der ikke forekommer ålegræs i området. Hvis det forekommer, skønnes det udelukkende at være på vanddybder større end ca. 5 m. 11810254.hrj.jed.be.06.2011 6-2 DHI

Figur 6-2 Pejleplan for Ebbeløkke i reduceret målestok (dvs. den angivne skala 1:4500 passer ikke). Den planlagte ledningstrace er vist med rød streg. 11810254.hrj.jed.be.06.2011 6-3 DHI

6.3 De geologiske og topografiske forhold i området Odsherreds nordkyst er dannet dels af moræneformationer fra sidste istid og dels af marine aflejringer (sand, grus og ral), som er nedbrydningsprodukter fra bølgernes påvirkning af de fremskudte moræneformationer. Tengslemark er omgivet af morænepartiet ved Ebbeløkke/Lumsås mod vest og af morænepartiet ved Klint umiddelbart øst for udledningspunktet. Disse områder er meget kuperede, jævnfør de topografiske kort i Figur 6-3 og Figur 6-4. Imellem de to morænepartier er der en slette bestående af saltvandssand og grus, strandvolde delvist overlejret med flyvesand, jævnfør de geologiske forhold i området i Figur 6-5. Dette område er meget fladt og er i dag dækket af Sonnerup Skov samt et overdrev øst for skoven, se Figur 6-4. Figur 6-3 Topografisk kort fra Ebbeløkke til Klint (Ref. /6/). 11810254.hrj.jed.be.06.2011 6-4 DHI

Figur 6-4 Topografisk kort nær ledningstraceen (Ref. /6/). 11810254.hrj.jed.be.06.2011 6-5 DHI

Figur 6-5 Geologisk kort over området (Ref. /3/). GEUS har udgivet et Bundtypekort, som viser, hvad bunden består af i De Danske Farvande. Et udsnit af dette kort er præsenteret i Figur 6-6. 11810254.hrj.jed.be.06.2011 6-6 DHI

Figur 6-6 Udsnit af GEUS s bundtypekort for området ud for Tengslemark. Det fremgår, at området omkring den planlagte udløbsledning er en overgangszone mellem de to typer: Sand, lokalt grus og sten Residual sedimenter/moræne, stedvis med tynde dæklag af sand, grus eller sten < 1 m. Dette stemmer fint overens med den geologiske beskrivelse, hvoraf man ville forvente moræne eller residual sedimenter ud for moræneformationen ved Klint og evt. sand- eller grusbund ud for Sonnerup Skov. 6.4 Indsamling og analyse af bundprøver Der er indsamlet, eller forsøgt indsamlet bundprøver fra 2 m dybde til 11 m i dybdeintervaller på 1 m, dog suppleret med en prøve i dybden 10,5 m. Prøverne er indsamlet i ledningstraceen. Der blev indsamlet sandprøver på vanddybderne 2, 3, 4, 7, 8 og 9 m. Bunden var hård eller bestod af sten på dybderne 5, 6, 10, 10,5 og 11 m. Det var således ikke muligt trods gentagne forsøg at indsamle prøver på dybderne 5, 6 og 10,5 m, mens prøverne på dybden 10 m bestod af småsten og på 11 m af blandet småsten og sand. Prøvepositionerne er vist i Figur 6-7. Resultaterne af sigtningen af sandprøverne fra dybderne 2, 3, 4, 7, 8, 9, 10 og 11 m er præsenteret i Bilag B. En oversigt over analyseresultaterne af bundprøverne er præsenteret i Tabel 6-1. Sandprøverne er markeret med gult, og områder med småsten eller hård bund (ingen prøve) er markeret med gråt. 11810254.hrj.jed.be.06.2011 6-7 DHI

Figur 6-7 Bundprøvepositioner. Gul markering angiver prøver med sand. Grå markering angiver positioner med sten/eller hård bund. Der er ingen prøver fra positioner uden prøvenummer. 11810254.hrj.jed.be.06.2011 6-8 DHI

Tabel 6-1 Prøve nr. Ca. Dybde [m] Oversigt over bundprøver. Sandprøver er markeret med gult, prøver med småsten er markeret med grønt. Afstand fra strand Position, WGS-84, UTM 32N Øst Nord Beskrivelse Ingen Strand NA NA Ingen prøve, stejl ralstrand observeret bred 1 2 75* 660539.56 6204500.63 Sand, mellem, d 50 = 0,239, u = 1,66 (velsorteret) 2 3 110 660535.73 6204536.19 Sand, mellem, d 50 = 0,208, u = 1,63 (velsorteret) 3 4 130 660517.37 6204555.29 Sand, mellem, d 50 = 0,226, u = 1,58 (velsorteret) Ingen 5 170 660494.35 6204591.45 Hård/stenet bund Ingen 6 220 660490.11 6204642.21 Hård/stenet bund 4 7 290 660468.10 6204707 Sand, mellem, d 50 = 0,260, u = 1,84 (velsorteret) 5 8 345 660431.91 6204744 Sand, mellem, d 50 = 0,276, u = 1,92 (velsorteret) 6 9 410 660411.81 6204804.18 Sand, mellem, d 50 = 0,565, u = 2,40 (sorteret) (7) 10 490 660368.29 6204872.39 7 små sten, d = 2-5 cm, prøven ikke sigtet Ingen 10.5 625 660305.01 6204989.42 Hård/stenet bund 8 11 800 660539.56 6204500.63 Blandet prøve 74% småsten og 26% mellem sand Note: *Revletop Det fremgår af tabellen, at der er to områder med sand, dels mellem 2 og 4 m dybde, med d 50 ~ 0,21 0,24 mm dels mellem 7 og 9 m dybde med d 50 ~ 0,26 0,57 mm. Sandet i den yderste sandzone er således grovere end i den inderste sandzone, hvilket tyder på, at den inderste zone er en transportzone, medens den yderste zone formodentlig er en udvaskningszone, med meget ringe transport. DHI har tidligere udført undersøgelser for en udløbsledning ved Lumsås, jævnfør Ref. /8/, som er beliggende ca. 3,5 km længere mod vest. Kystprofilet på denne lokalitet består af forholdsvis tykke sandaflejringer og der er to tydelige revler på denne lokalitet med topkote i henholdsvis 1,3 m og 2,0 m. Sandet er noget finere ved Lumsås. Der er udført transportberegninger på denne lokalitet som viser at transporten går ud til en vanddybde af ca. 4 m. Der er desuden udført simuleringer af profiludvikling under en storm for denne lokalitet som viser at den yderste revle under en sådan storm rykker ca. 40 m udefter, hvilket medfører en reduktion af dybden på ca. 0,5 m på vanddybder mellem 2 og 4 m, men ingen ændringer på større vanddybde. 6.5 Bølgeforholdene i området DHI udfører løbende bølgesimuleringer for alle danske farvande i en forholdsvis grovmasket model som en del af Vandudsigten. Det benyttede modelleringsnet for området ud for Tengslemark er præsenteret i Figur 6-8. 11810254.hrj.jed.be.06.2011 6-9 DHI

Figur 6-8 Modelleringsnet for bølgemodelleringen i forbindelse med Vandudsigten. Bølgedata er udtrukket i punktet 11.5959 Ø, 55.9775 N, som er beliggende på ca. 10 m vanddybde. Data er udtrukket hver 3. time for perioden 1.1.2007 til 1.4.2011, i alt godt 4 år. En statistisk analyse af bølgehøjder vs bølgeretninger viser, at bølger fra vestlige retninger er fremherskende, se bølgerosen i Figur 6-9. Figur 6-9 Statistisk fordeling af bølgehøjder og bølgeretninger, en såkaldt bølgerose, for udtrækningspunktet 11.5959 Ø, 55.9775 N. 11810254.hrj.jed.be.06.2011 6-10 DHI

Den maksimale simulerede bølgehøjde i perioden var: H S = 2,9 m. Middelperioden for de største bølger er T m = 5-6 s. 6.6 Kvalitativ diskussion af tilsandingsforholdene Transport af sand foregår i littoralzonen (omtrent det samme som bølgebrydningszonen) i det omfang der er sand til stede. Det fremgår af afsnit 6.3, at der er varierende bundforhold i området som følger: Strandbredden og indre strandplan ud til ca. 2 m dybde: Ral Indre strandplan mellem dybderne 2 og 4 m: Middel sand (almindeligt strandsand) Ydre strandplan mellem dybderne 5 og 6 m: Hård/stenet bund Ydre strandplan mellem dybderne 7 og 9 m: Grovere middel sand Ydre strandplan på dybder større end 10 m: Hård/stenet bund med spredt forekomst af sand Dybden af transportzonen beregnes normalt ud fra formlen: Hvor: d l 2 H S,12h / y 2.28 H S, 12h / y 68. 5 (Ref. /4/, gengivet i Ref. /5/) gt 2 s d l er den dybde, hvortil transporten i alt væsentlighed foregår H S, 12h/y er den signifikante bølgehøjde, som overskrides i 12 timer per år g er tyngdeaccelerationen 9,81 m/s 2 T S er den signifikante bølgeperiode svarende til H S, 12h/y Indsættes H S, 12h/y = 2,9 m og T S = 6 s fås: d l = 5,0 m Det kan på denne baggrund konkluderes, at sandtransporten i det aktuelle kystprofil hovedsagelig foregår på det indre strandplan i den zone, hvor der er fundet et bælte med sand, dvs. ud til en dybde af 4-5 m. Hovedtransportzonen vurderes således at befinde sig indtil en afstand af ca. 130 m fra kysten (ud til ca. 4 m dybde) med aftagende transport ud til en afstand af ca. 170 m (5 m dybde). Der vil forekomme transport på større dybder under ekstreme forhold, skønsmæssigt ud til ca. 7 m dybde, dvs. ud til en afstand af ca. 300 m fra kystlinjen, men den sandtransport, som foregår på dybder mellem 5 m og 7 m vil være lille i forhold til den transport der foregår på dybder mindre end 4 m (ud til en afstand af ca. 130 m fra kysten). Disse betragtninger vedrører de gennemsnitlige årlige transportforhold, hvor transporterne i de forskellige zoner er vægtet med hyppigheden for deres forekomst. Dvs. at moderate bølger, som giver en moderat transport på vanddybder indtil ca. 4 m (ca. 130 m fra kysten) vægtes med en betydelig større hyppighed end transporten på de større dybder ud til ca. 7 m (ca. 300 m fra kysten), som 11810254.hrj.jed.be.06.2011 6-11 DHI

kun forekommer med års mellemrum under ekstreme storme. Dvs. at der under en ekstrem storm, med bølgehøjder op til ca. 3,5-4 m, kan forekomme ikke ubetydelig transport på dybder ud til ca. 7 m, men altså kun i meget sjældent forekommende situationer. Der vil typisk være hurtige fluktuationer i bundens beliggenhed i hovedtransportzonen, dvs. ud til en afstand af ca. 130 m fra kysten, idet det er i dette område revlerne befinder sig. Ved opmålingen var der kun én revle, men der vil muligvis i perioder være to revler. Forekomsten af revler er dog mindre ved Tengslemark end ved Lumsås, hvilket skyldes at der er mere sand i profilet ved Lumsås end ved Tengslemark. Det mere udbyggede revlemønster ved Lumsås end ved Tengslemark ses tydelige på satellit billedet i Figur 3-1. Med henvisning til ovennævnte diskussion og resultaterne af tidligere undersøgelser kan det konkluderes at der i sjældne tilfælde kan forekomme ikke ubetydelig transport ud til en afstand af mere end 210 m fra kysten, men det vurderes at bundens beliggenhed ikke ændres i nævneværdig grad i denne afstand fra kysten. En diffusor placeret i denne afstand fra kysten vil således kun have ubetydelig risiko for at blive dækket af sand under en storm. 11810254.hrj.jed.be.06.2011 6-12 DHI

7 KONKLUSION Resultaterne af nærværende undersøgelse kan kort sammenfattes til: Sandtransporten i det aktuelle kystprofil ved Tengslemark foregår hovedsagelig på det indre strandplan i den zone, hvor der er fundet et bælte med sand, dvs. ud til en dybde af 4-5 m. Der vil i sjældne tilfælde forekomme ikke ubetydelig transport ud til en afstand af mere end 210 m fra kysten (svarende til en vanddybde større end 5 m), men det vurderes at bundens beliggenhed ikke ændres i nævneværdig grad i denne afstand fra kysten. En diffusor placeret i denne afstand fra kysten vil således kun have ubetydelig risiko for at blive dækket af sand under en storm. Beregningerne af overkoncentrationerne af kvælstof, fosfor og suspenderet materiale fra spildevandsudledningen fra Tengslemark Rensningsanlæg 210 m fra kysten viser, at der selv ved antagelse om konservative stoffer (ingen omsætning eller sedimentation) ikke vil forekomme overkoncentrationer af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) eller skyggende stoffer (suspenderet materiale) ved Ebbeløkke Rev, der kan forventes at forårsage målelige negative ændringer i tilstanden af revets beskyttede habitater. Badevandskvaliteten, som et resultat af den planlagte udledning af bakterieholdigt renset spildevand, er vurderet ved en beregning af overskridelseshyppigheden af EU kravværdien på 500 celler/100 ml. Badevandskriteriet specificerer en maksimal overskridelseshyppighed på op til 5 % af tiden (i prøverne) ved udtagning i overfladelaget på en vanddybde af 1 m gennem badesæsonen (maj til september). Beregningerne viser, at der ved en udledning i en afstand på 210 m fra kysten ses en overskridelse af badevandskriteriet i et 0,2 km 2 stort område omkring udledningspunktet, samt at badevandskriteriet indenfor en afstand af ca. 100 m fra kysten er overholdt. Ved udledning i større afstand fra kysten vil størrelsen af området med overskridelse af badevandkriteriet gradvist formindskes og områdets afstand til kysten gradvist forøges som følge af de forbedrede opblandingsforhold (kraftigere strøm og større vanddybder) men der vil kun være marginale forskelle i påvirkningen af tilstanden ved Ebbelykke Rev, hvor der ved udløbsledninger længere end 210 meter ikke kan forventes at opstå målelige negative påvirkninger af tilstanden for revets beskyttede habitater. 11810254.hrj.jed.be.06.2011 7-1 DHI

8 REFERENCER /1/ http://www.vandudsigten.dk/havmiljoe/ /2/ Miljøstyrelsen. Etablering af badevandsprofiler og varslingssystemer i henhold til EU's nye badevandsdirektiv Bilag A. http://www2.mst.dk/common/udgivramme/frame.asp?http://www2.mst.dk/udgiv/ Publikationer/2006/87-7052-126-3/html/kap06.htm /3/ K. Rørdam og V. Milthers, 1900. Beskrivelse til Geologisk Kort over Danmark, 1:100.000, Kortbladene Sejrø, Nykjøbing, Kalundborg og Holbæk. Danmarks geologiske Undersøgelse, 1. Række Nr. 8, København 1900. /4/ Hallemeyer, R.J., 1981. A Profile Zonation for Seasonal Sand Beaches from Wave Climate. Coastal Engineering, Vol.4, 253 277. /5/ K. Mangor, 2004. Shoreline Management Guidelines. Udgivet af DHI. /6/ http://kmswww3.kms.dk/kortpaanettet/index.htm /7/ Vandkemidata fra den nationale database for marine data (MADS) fra stationerne 20004 (Kattegat-syd) og 925/20925 (Gniben) for perioden 2000-2006. http://www.dmu.dk/vand/havmiljoe/mads/vandkemi/data/ /8/ Udløbsledning ved Lumsås, Rapport August 1995. Udført af DHI for H. Lundbeck A/S. 11810254.hrj.jed.be.06.2011 8-1 DHI

B I L A G 11810254.hrj.jed.be.06.2011 DHI

B I L A G A Pejleplan 11810254.hrj.jed.be.06.2011 DHI

6205400Y 660200X 660000X 660400X 660600X 660800X 661000X 11.2 11.1 11.0 11.4 11.2 11.2 11.2 11.0 11.0 6205400Y 659800X DHI Water & Environment 11.1 11.3 11.2 11.2 11.2 11.1 11.0 10.9 10.9 11.2 11.1 11.0 11.0 11.1 11.2 11.2 11.2 11.1 11.0 11.0 10.9 10.9 Agern Allé 5 DK-2970, Hoersholm, Denmark 11.0 11.0 10.9 10.8 10.8 11.0 11.0 11.1 11.0 11.0 10.9 10.9 10.8 10.8 www.dhi.dk E-mail: dhi@dhi.dk 11 Client: 3 11.0 10.9 10.9 10.9 10.8 10.7 10.6 10.6 10.5 10.7 10.8 10.9 11.0 10.9 10.8 10.7 10.6 10.6 10.5 10.9 6205200Y 6205200Y 11.0 10.9 11.0 10.9 10.9 10.8 10.7 10.6 10.9 11.0 11.1 11.1 11.0 10.9 10.7 10.7 10.7 11.0 10.9 10.8 10.8 10.8 10.9 10.7 10.7 10.6 10.5 10.4 10.4 10.4 10.8 10.7 10.8 10.7 10.8 10.7 10.6 10.4 10.4 10.3 10.7 10.8 10.9 10.8 10.8 10.7 10.7 10.7 10.5 10.5 10.4 10.3 10.3 10.2 10.4 10.7 10.7 10.6 10.5 10.6 10.7 10.6 10.4 10.3 10.2 16:10:26 10.7 10.6 10.6 10.7 10.7 10.8 10.8 10.7 10.6 10.5 10.5 10.4 10.4 10.3 10.2 10.4 10.3 10.7 10.7 10.5 10.4 10.5 10.5 10.4 10.2 10.1 10.0 10.6 10.6 10.6 10.6 10.5 10.5 10.6 10.6 10.6 10.6 10.5 10.4 10.3 10.3 10.2 10.1 10.2 10.3 10.6 10.5 10.5 10.3 10.2 10.3 10.2 10.1 10.3 10.0 10.1 9.6 9.5 9.4 10.6 10.6 10.5 10.5 10.5 10.5 10.5 10.4 10.3 10.4 10.4 10.5 10.4 10.5 10.3 10.2 10.1 10.1 10.1 10.2 10.3 10.3 10.4 10.4 10.3 10.2 10.0 10.0 10.5 10.5 10.4 10.4 10.3 10.4 10.4 10.4 10.3 10.2 10.2 10.2 10.2 10.1 10.1 10.1 10.1 10.1 10.1 10.0 10.1 10.1 10.0 10.1 10.0 10.0 10.7 10.7 10.7 10.7 10.5 10.4 10.3 10.3 10.3 10.3 10.2 10.2 10.1 10.1 10.1 10.0 10.0 10.0 10.0 10.0 10.0 10.0 9.6 9.5 9.4 9.3 2 9.6 9.5 9.3 9.1 8.9 Legend: 9.6 9.6 9.6 9.4 9.3 9.2 9.0 8.8 8.6 11.2 11.2 11.1 11.0 11.0 10.9 10.8 10.8 10.6 10.5 10.4 10.3 10.2 10.1 10.1 10.1 10.1 10.1 10.1 10.0 10.0 10.0 10.1 10.0 9.6 9.5 9.5 9.5 9.5 9.4 9.1 9.0 9.0 8.8 8.6 8.4 8.4 11.2 11.1 11.1 11.1 11.0 10.9 10.9 10.8 10.7 10.6 10.5 10.4 10.3 10.2 10.1 10.0 10.1 10.1 10.1 10.0 10.0 9.6 9.5 9.4 9.3 9.3 9.3 9.3 9.1 9.0 8.7 8.7 8.6 8.4 8.3 8.2 15:51:06 10 9.6 9.6 9.5 9.3 9.2 9.3 9.2 9.2 9.1 9.0 8.8 8.6 8.5 8.6 8.3 8.1 7.9 7.8 9.5 9.4 9.3 9.3 9.0 8.9 8.8 8.7 8.6 8.4 8.2 8.3 8.1 7.9 7.6 7.5 10.0 10.7 10.6 10.6 10.6 10.6 10.6 10.6 10.6 10.5 10.4 10.3 10.2 10.1 10.0 9.6 9.6 9.5 9.3 9.2 9.0 8.9 8.7 8.5 8.5 8.3 8.1 7.9 7.8 7.7 7.5 7.4 7.1 6.9 10.5 10.5 10.5 10.5 10.5 10.4 10.4 10.4 10.4 10.2 10.1 10.0 9.6 9.6 9.5 9.4 9.4 9.3 9.3 9.2 9.0 9.0 8.7 8.7 8.5 8.3 8.1 8.0 7.8 7.6 7.4 7.3 7.2 7.0 6.6 6.2 10 9.6 9.5 9.5 9.6 9.5 9.4 9.4 9.2 9.2 9.1 8.9 8.9 8.8 8.8 8.7 8.5 8.4 8.3 8.1 7.9 7.7 7.5 7.3 7.2 6.9 6.7 6.6 6.2 6.0 5.5 5.5 7.7 7.4 7.2 6.9 6.7 6.5 6.2 6.0 5.8 5.7 5.6 5.4 5.2 10.4 10.4 10.4 10.4 10.3 10.3 10.2 10.2 10.2 10.1 10.0 1.00-1.99 2.00-2.99 4.00-4.99 8 10.3 10.3 10.2 10.2 10.2 10.1 10.0 10.0 9.6 9.4 9.3 9.3 9.3 9.3 9.2 9.0 8.9 8.8 8.5 8.5 8.4 8.4 8.2 8.0 7.9 7.8 10.2 10.1 10.1 10.0 10.0 9 9.0 8.9 8.7 8.6 8.4 8.2 8.1 7.9 7.8 7.7 7.5 7.5 7.4 7.3 6.9 6.6 6.3 6.0 5.8 5.6 5.4 5.2 5.1 4.9 4.7 4.5 8.7 8.6 8.3 8.2 8.0 7.9 15:35:44 7.7 7.5 7.3 7.2 7.1 7.0 6.9 6.7 6.4 6.1 5.7 5.4 5.2 5.0 4.8 4.7 4.6 4.4 4.1 3.9 3.6 9.6 9.5 9.5 9.4 9.3 9.1 9.1 9.1 7 10.0 9.6 9.6 9.5 9.3 9.3 9.2 9.1 9.0 8.9 8.8 9.6 9.6 9.5 9.5 9.4 9.4 9.2 9.1 9.0 8.9 8.8 8.7 8.6 8.5 8.3 8.0 7.8 7.6 7.5 7.3 7.1 6.9 6.7 6.6 6.5 6.3 6.1 6.0 5.7 5.4 5.1 4.8 4.5 4.3 4.1 4.0 3.8 3.5 3.1 2.7 2.3 9.6 9.5 9.5 9.4 9.3 9.2 9.2 9.2 9.1 8.8 8.7 8.6 8.5 8.4 8.3 8.2 7.9 8 7.7 7.4 7.2 7.1 6.8 6.6 6.4 6.2 6.0 5.9 5.7 5.5 5.4 5.3 4.7 4.3 4.1 3.9 3.6 3.4 3.2 2.8 2.2 1.8 1.6 9.5 9.4 9.3 9.3 9.1 9.0 8.9 8.9 8.8 8.6 8.5 8.3 8.3 8.1 8.0 7.8 7.5 7.2 7.0 6.8 6.6 6.4 6.1 5.9 5.8 5.6 5.4 5.1 5.0 4.8 5 5.1 4.7 4.5 4.0 3.6 3.5 3.3 2.9 2.6 2.3 1.8 1.6 1.7 9.1 9.1 9.0 8.9 8.7 8.6 8.5 8.5 8.4 8.2 8.0 7.9 7.8 7.6 7.4 7.1 6.8 6.6 6.4 6.1 6.0 5.7 5.5 5.3 5.1 5.0 4.7 4.4 4.1 3.8 3.4 3.1 2.8 2.6 2.4 1.9 1.5 1.7 1.5 8.9 8.8 8.7 8.6 8.4 8.2 8.1 8.1 8.0 7.8 7.6 7.4 7.4 7.3 7.1 6.7 6.4 6.2 6.0 5.8 5.6 5.4 5.1 4.8 4.6 4.4 4.2 3.8 3.5 3.1 2.8 2.3 1.8 1.6 1.5 1.5 1.5 8.5 8.4 8.2 8.1 7.9 7.8 7.6 7.6 7.5 7.3 7.0 7.0 6.9 6.8 6.4 6.0 5.9 5.7 5.6 5.3 1.4 1.2 8.3 8.0 7.9 7.8 7.6 7.4 7.3 7.3 7.1 6.9 6.6 6.5 6.5 6.5 6.0 5.6 5.5 5.3 5.1 4.9 7.9 7.7 7.5 7.4 7.3 7.1 7.0 6.9 6.6 6.5 6.2 6.0 5.9 5.8 5.5 5.2 5.0 4.9 4.8 7.3 7.1 7.0 6.9 6.8 6.6 6.2 6.0 5.9 5.7 5.5 5.3 5.1 4.9 4.7 4.4 4.4 6.7 6.5 6.5 6.3 6.0 5.7 5.5 5.4 5.2 5.0 4.8 4.6 4.3 4.0 3.8 6.3 6.1 5.9 5.7 5.5 5.2 5.0 4.8 4.7 4.5 4.3 4.1 3.9 3.6 5.6 5.3 5.2 5.0 4.7 4.5 4.3 4.2 4.0 3.8 3.5 3.3 5.0 4.7 4.6 4.4 4.2 4.0 3.8 3.7 3.4 3.1 2.7 4.2 4.0 3.8 3.7 3.4 3.2 2.9 2.7 2.3 3.7 3.5 3.3 3.1 2.8 2.4 2.1 1.9 3.2 2.9 2.6 2.4 2.1 1.8 1.9 2.4 1.9 1.7 1.7 2.3 2.7 9 8 5.00-5.99 6.00-6.99 7.00-7.99 9.00-9 10.00-10.99 >= 11.00 6 5 4 3 1.4 2.1 2.4 2.4 2.1 2.1 1.7 1.4 2.2 6 15:27:06 15:18:11 4 3 5.1 4.6 4.3 4.1 3.9 3.7 3.4 2.9 2.5 2.2 1.9 2 1.4 4.8 4.4 3.9 3.6 3.3 3.0 2.6 2.0 1.7 1.5 1.4 1.3 4.5 4.2 3.9 3.4 3.0 2.4 2.0 1.8 1.9 1.8 1.7 1.3 4.2 4.0 3.6 3.2 2.7 2.0 1.8 2.0 2 1.7 2.1 1.8 3.7 3.7 3.2 2.5 2.2 1.9 2.3 2.4 2.4 2.1 1.7 3.2 3.2 3 2.2 1.7 2.0 2.4 2.7 2.5 1.9 3.0 2.5 2.0 1.8 1.6 2.0 2.5 2.1 2.0 2.4 2.1 1.7 1.6 2.2 2.6 2.1 1.7 1.8 2.1 1.8 2.2 2.4 1.9 1.4 1.8 2.2 2.4 2.3 1.9 2.4 2.6 2.4 2.3 1.4 2.1 1.9 1.6 2 5 4 2.8 2 15:14:25 15:11:26 15:09:00 Central Meridian: 009 E Scale factor: 0.9996 False Easting: 500 000 m False Northing: 0 m Sensor Details: Positionerings system: Trimble DSM132 differential GPS Ekkolod: NAVISOUND 215, 210 khz Lydhastighedsmåler: Sensordata SD200 Sound Velocity Profiler Navigation, dataopsamling og processerings software: HYPACK Max vers. 2011 og AutoCAD 2011 Scala 1: 4500 Meters 0 50 100 300 200 Tengslemark Bathymetrisk opmåling 14. April 2011 2 6204400Y 8.00-8.99 7 7 15:32:44 6 Geodætiske parametre: 1 6204600Y 3.00-3.99 15:38:43 9 Ækvidistance: 1.0 m Projektionsparametre: 6204800Y 6204800Y 15:42:48 Målte dybder reduceret til DVR 90 med vandstand målt i København Datum: WGS-84 Projektion: UTM Zone 32 N 10.8 10.8 10.8 10.7 10.7 10.7 10.7 10.6 10.5 10.4 10.3 10.2 10.1 10.0 10.0 < 1.00 6204600Y 10.0 10.0 11.1 11.0 10.9 10.8 10.8 10.8 10.7 10.6 10.4 10.3 10.2 10.2 10.1 10.1 10.1 10.1 10.0 10.0 10.0 10.0 10.1 10.1 10.0 11.0 11.0 11.0 10.9 10.8 10.8 10.8 10.7 10.6 10.5 10.4 10.3 10.2 10.2 10.0 10.0 10.0 10.0 10.0 10.0 6204400Y 10.0 10.0 10.0 10 Odsherred Forsyning Hovedgaden 39 4571 Grevinge 6205000Y 6205000Y 10.4 10.4 10.5 10.5 10.4 10.3 10.4 10.4 10.3 10.2 10.1 10.2 10.3 10.2 10.2 10.2 10.1 10.1 10.1 10.0 10.0 10.1 10.2 10.2 10.3 10.2 10.1 10.0 Bathymetrisk kontur plot Revision History: 000 28. April 2011 Final 000 14. April 2011 Preliminary (ref. UTM 32) Rev. No. Rev. Date Survey Dates: 1.5 KIR 14. April 2011 KIR KM Checked Accepted KIR Drawn Description Surveyed by: Survey Vessel: KIR Økoline 2.0 659800X 660000X 660200X 660400X 660600X 660800X 661000X Drawing Date: 28. April 2011 Drawing No.: Drawn by: KIR

B I L A G B Sigteanalyser 11810254.hrj.jed.be.06.2011 DHI

GRAIN SIZE ANALYSIS Project name Tengslemark File Location C:\Mohr\Biolab\Korn\Lumsaas-11 Project no. 11.810.254 Remarks Medium sand Sample I.D. 1 Dybde 2 m Lab. Date 18-19/04-2011 Init. SMM Org. mat. + Mesh size Sieve Sieve Weight on Amount Amount Mesh size Org. mat. removed No Silt D emty full Sieve passing sieve passing sieve D [g] (mm) [g] [g] (g) (g) (%) (mm) 0,000 59,8 2,000 0,00000 59,8 100,00 2,000 Sieve diameter 200 mm 1,400 0,04101 59,8 99,93 1,400 Sieve time 20 min. 1,000 0,14613 59,6 99,69 1,000 Amplitude 0,3 mm 0,710 0,88142 58,7 98,21 0,710 0,500 1,80699 56,9 95,19 0,500 0,355 6,66871 50,3 84,04 0,355 0,250 16,87781 33,4 55,83 0,250 0,180 24,81509 8,6 14,34 0,180 0,125 7,57986 1,0 1,67 0,125 0,090 0,95414 0,0 0,07 0,090 0,063 0,03961 0,0 0,01 0,063 Pan 0,00440 Total < 63µ 0,004 Total 59,82 Analys loss % 0,33 120,00 100,00 90,00 100,00 80,00 70,00 80,00 60,00 60,00 50,00 40,00 40,00 30,00 20,00 20,00 10,00 0,00 0,010 0,100 1,000 10,000 Descriptive D50(mm) U=D60/D10 Parameter 0,239 1,657 D.60 D.50 D.10 84,04 0,355 55,83 0,250 14,34 0,180 55,83 0,250 14,34 0,180 1,67 0,125 D60 (mm) 0,263 D50 (mm) 0,239 D10 (mm) 0,159 11810254.hrj.jed.be.06.2011 B-1 DHI

GRAIN SIZE ANALYSIS Project name Tengslemark File Location C:\Mohr\Biolab\Korn\Lumsaas-11 Project no. 11.810.254 Remarks Medium sand Sample I.D. 3 Dybde 4 m Lab. Date 18-19/04-2011 Init. SMM Org. mat. + Mesh size Sieve Sieve Weight on Amount Amount Mesh size Org. mat. removed No Silt D emty full Sieve passing sieve passing sieve D [g] (mm) [g] [g] (g) (g) (%) (mm) 0,000 59,7 2,000 0,44477 59,2 99,25 2,000 Sieve diameter 200 mm 1,400 0,30919 58,9 98,74 1,400 Sieve time 20 min. 1,000 0,58666 58,3 97,75 1,000 Amplitude 0,3 mm 0,710 1,11750 57,2 95,88 0,710 0,500 2,11551 55,1 92,34 0,500 0,355 4,68310 50,4 84,49 0,355 0,250 11,77387 38,7 64,76 0,250 0,180 28,65493 10,0 16,75 0,180 0,125 8,99080 1,0 1,68 0,125 0,090 0,96100 0,0 0,07 0,090 0,063 0,03864 0,0 0,01 0,063 Pan 0,00529 Total < 63µ 0,005 Total 59,68 Analys loss % 0,33 120,00 100,00 90,00 100,00 80,00 70,00 80,00 60,00 60,00 50,00 40,00 40,00 30,00 20,00 20,00 10,00 0,00 0,010 0,100 1,000 10,000 Descriptive D50(mm) U=D60/D10 Parameter 0,226 1,583 D.60 D.50 D.10 64,76 0,250 64,76 0,250 16,75 0,180 16,75 0,180 16,75 0,180 1,68 0,125 18-19/04-2011 0,242 D50 (mm) 0,226 D10 (mm) 0,153 11810254.hrj.jed.be.06.2011 B-3 DHI

GRAIN SIZE ANALYSIS Project name Tengslemark File Location C:\Mohr\Biolab\Korn\Lumsaas-11 Project no. 11.810.254 Remarks Groft sand (coarse sand) Sample I.D. 6 Dybde 9 m Lab. Date 18-19/04-2011 Init. SMM Org. mat. + Mesh size Sieve Sieve Weight on Amount Amount Mesh size Org. mat. removed No Silt D emty full Sieve passing sieve passing sieve D [g] (mm) [g] [g] (g) (g) (%) (mm) 0,000 63,0 2,000 0,00000 63,0 100,00 2,000 Sieve diameter 200 mm 1,400 0,02442 63,0 99,96 1,400 Sieve time 20 min. 1,000 1,40428 61,5 97,73 1,000 Amplitude 0,3 mm 0,710 13,48797 48,1 76,31 0,710 0,500 25,43967 22,6 35,92 0,500 0,355 11,82058 10,8 17,15 0,355 0,250 4,87859 5,9 9,40 0,250 0,180 2,85404 3,1 4,87 0,180 0,125 2,31498 0,8 1,19 0,125 0,090 0,70446 0,0 0,07 0,090 0,063 0,03808 0,0 0,01 0,063 Pan 0,00821 Total < 63µ 0,008 Total 62,98 Analys loss % 0,33 120,00 100,00 90,00 100,00 80,00 70,00 80,00 60,00 60,00 50,00 40,00 40,00 30,00 20,00 20,00 10,00 0,00 0,010 0,100 1,000 10,000 Descriptive D50(mm) U=D60/D10 Parameter 0,565 2,399 D.60 D.50 D.10 76,31 0,710 76,31 0,710 17,15 0,355 35,92 0,500 35,92 0,500 9,40 0,250 D60 (mm) 0,616 D50 (mm) 0,565 D10 (mm) 0,257 11810254.hrj.jed.be.06.2011 B-6 DHI

GRAIN SIZE ANALYSIS Project name Tengslemark File Location C:\Mohr\Biolab\Korn\Lumsaas-11 Project no. 11.810.254 Remarks prøven bestod af 7 sten Sample I.D. 7 størrelse 2-5 cm i diam Dybde 10 m Lab. Date 18-19/04-2011 Init. SMM Org. mat. + Mesh size Sieve Sieve Weight on Amount Amount Mesh size Org. mat. removed No Silt D emty full Sieve passing sieve passing sieve D [g] (mm) [g] [g] (g) (g) (%) (mm) 0,000 80,9 2,000 80,86610 0,0 0,00 2,000 Sieve diameter 200 mm 1,400 0,00000 0,0 0,00 1,400 Sieve time 20 min. 1,000 0,00000 0,0 0,00 1,000 Amplitude 0,3 mm 0,710 0,00000 0,0 0,00 0,710 0,500 0,00000 0,0 0,00 0,500 0,355 0,00000 0,0 0,00 0,355 0,250 0,00000 0,0 0,00 0,250 0,180 0,00000 0,0 0,00 0,180 0,125 0,00000 0,0 0,00 0,125 0,090 0,00000 0,0 0,00 0,090 0,063 0,00000 0,0 0,00 0,063 Pan 0,00000 Total < 63µ 0,000 Total 80,87 Analys loss % 0,33 100,00 1,00 90,00 0,90 80,00 0,80 70,00 0,70 60,00 0,60 50,00 0,50 40,00 0,40 30,00 0,30 20,00 0,20 10,00 0,10 0,00 0,00 0,010 0,100 1,000 10,000 Descriptive D50(mm) U=D60/D10 Parameter 0,000 ######### D.60 D.50 D.10 98,35 0,090 98,35 0,090 98,35 0,090 97,63 0,063 97,63 0,063 97,63 0,063 D60 (mm) 0,000 D50 (mm) 0,000 D10 (mm) 0,000 11810254.hrj.jed.be.06.2011 B-7 DHI

GRAIN SIZE ANALYSIS Project name Tengslemark File Location C:\Mohr\Biolab\Korn\Lumsaas-11 Project no. 11.810.254 Remarks 2 typer sediment Sample I.D. 8 1: ral (pebble), 74,32% > 2 mm Dybde 11 m 2: groft sand (coarse sand) Lab. Date 18-19/04-2011 Init. SMM Org. mat. + Mesh size Sieve Sieve Weight on Amount Amount Mesh size Org. mat. removed No Silt D emty full Sieve passing sieve passing sieve D [g] (mm) [g] [g] (g) (g) (%) (mm) 0,000 80,1 2,000 59,54611 20,6 25,69 2,000 Sieve diameter 200 mm 1,400 2,40550 18,2 22,69 1,400 Sieve time 20 min. 1,000 2,84857 15,3 19,13 1,000 Amplitude 0,3 mm 0,710 2,50751 12,8 16,00 0,710 0,500 2,04400 10,8 13,45 0,500 0,355 2,92884 7,8 9,80 0,355 0,250 3,90449 3,9 4,92 0,250 0,180 2,95407 1,0 1,24 0,180 0,125 0,64553 0,3 0,43 0,125 0,090 0,25683 0,1 0,11 0,090 0,063 0,06966 0,0 0,02 0,063 Pan 0,01816 Total < 63µ 0,018 Total 80,13 Analys loss % 0,33 100,00 30,00 90,00 25,00 80,00 70,00 20,00 60,00 50,00 15,00 40,00 10,00 30,00 20,00 5,00 10,00 0,00 0,010 0,100 1,000 10,000 Descriptive D50(mm) U=D60/D10 Parameter 35,996 446,713 D.60 D.50 D.10 25,69 2,000 25,69 2,000 13,45 0,500 22,69 1,400 22,69 1,400 9,80 0,255 D60 (mm) 118,193 D50 (mm) 35,996 D10 (mm) 0,265 11810254.hrj.jed.be.06.2011 B-8 DHI