Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled

Transkript

1 Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled Denne rapport indeholder en begrundelse for prioriteringen af testområdet for gyldenrisbekæmpelse på Amager Fælled, beskrivelse af metoden for den præcise kortlægning af gyldenris inden for arealet, beskrivelse testområdets tilstand i dag og hvad Københavns Kommune kan forvente, hvis indsatsen i området fortsættes. Care4Nature Care4Nature, Rugvænget 33, 2630 Taastrup,

2 Baggrund Københavns Kommune ønsker at påbegynde en bekæmpelse af gyldenris på Amager Fælled, samt at forbedre naturindholdet i området. Gyldenris dækker i denne rapport over de to invasive planter sildig gyldenris og kanadisk gyldenris. De kan begge årligt sprede sig ca. 30 cm i alle retninger via rodskud og spredes milevidt med frø. De fortrænger de naturlige danske planter og er derfor meget skadelige for naturkvaliteten. Bekæmpelsen indledes ved at udføre et høslæt (dvs. slåning med opsamling), i et testområde (se figur 1). Området er udvalgt i samarbejde mellem Care4Nature (Charlotte Rosenblad Ralund og Daniel Møller Nielsen) og Københavns Kommune (Nanna Fournaise). Høslættet er udført i oktober 2011 af Care4Nature med en manuel fingerklipper med opsamling. Valg af testområde Tre forhold blev prioriteret ved udvælgelsen af testområde: Forekomsten af gyldenris Det eksisterende naturindhold Offentlig tilgængelighed Amager Fælled er generelt voldsom inficeret med gyldenris, og flere steder er den total dominerende. Der er dog lagt vægt på at udvælge et område, hvor gyldenris stadig er under etableringen, og derfor ikke totalt dominerende. Denne prioritering skyldes, at man opnår flere synergieffekter ved at vælge et bekæmpelsesområde hvor der er et eksisterende naturindhold. Bekæmpelsen af gyldenris er blandt andet mere effektiv når der er et eksisterende naturindhold, som kan tage over og udkonkurrere gyldenris, når den bliver svækket af slåningen. Reetableringen af det naturlige plantesamfund vil ske hurtigere og effekterne af bekæmpelsen er mere tydelige, når der er et eksisterende naturindhold, som kan sprede sig. Desuden er der mere natur at miste i områder hvor gyldenris er under etablering, end i områder hvor gyldenris er totalt dominerende. Af hensyn til offentlighedens opmærksomhed omkring projektet, blev det prioriteret at vælge et område med stor offentlig tilgængelighed. Bekæmpelsen af gyldenris og reetablering af et naturligt blomsterrigt plantesamfund vil samtidig genere større rekreative værdier. Figur 1. Oversigt over testområde 1 og gyldenrisbestande i og omkring området 2011.

3 Beskrivelse af testområdet Testområdet er m 2 og er beliggende ud til de store stier Grønjordsstien og Kongevejen. Det betyder at mange mennesker passerer gennem området hver dag, og små trampestier bevidner om at de rekreative arealer ofte benyttes og er let tilgængelige. Der er flere steder i testområdet, hvor gyldenris står i tætte, næsten monokulturelle bestande (røde polygoner i figur 1). Den tætte bestand i den nordlige del af testområdet er inkluderet for at få et stort sammenhængende testområde, hvor offentligheden kan få en bedre udsigt fra stierne (figur 2). På det resterende område står gyldenris står kun i mere eller mindre spredte bestande (gule og orange polygoner på figur 1) og er generelt ikke over 1 m høje. Dette vidner om at gyldenris i dette område er under etablering, og planternes ringe højde vidner om, at området stedvist ikke er lige så næringsbelastet, som størstedelen af Amager Fælled. Disse faktorer bidrager til at området har et godt naturpotentiale. Der kan være en sammenhæng mellem næringsbelastning og en fugtighedsgradient, da de tætte bestande i testområdet generelt står mere fugtigt end de spredte bestande. Denne sammenhæng kan dog ikke konkluderes, da der ikke observeret nogen konsekvent sammenhæng mellem fugtighed og bestandstæthed udenfor testområdet. Der er store områder domineret med gyldenris tæt på testområdet, men fortsættes en årlig slåning af området er der ingen risiko for at gyldenris genindvandrer via frøspredning. De største gyldenrisbestande ligger øst for testområdet, og selvom dette område kun er blevet delvist slået, blæser vinden ofte fra vest, og derfor føres frøene hovedsagelig væk fra testområdet. Området har naturpotentiale som overdrev med fugtige lavere liggende partier. Der er flere plantearter i området, som indikerer at der er et godt potentiale for et pænt overdrev. Det er bl.a. prikbladet perikon, gul snerre, krybende potentil, muse-vikke, almindelig hvene, pile-alant, vild gulerod og humle-sneglebælg. De dele af testområdet, som ikke er domineret af gyldenris, er til gengæld domineret af bjerg-rørhvene. Det er en stor og meget konkurrencedygtig græs, som kan fortrænge blomsterplanter og forringe naturindholdet. Bjerg-rørhvene vil dog først og fremmest udkonkurrere gyldenris og bidrage til dennes udryddelse. Fortsættes der med årlige høslæt vil bjerg-rørhvene efterhånden blive svækket i takt med, at området bliver mere næringsfattigt. Dermed vil naturindholdet gradvis øges som bjerg-rørhvene forsvinder, og blomsterplanter tager over. Figur 2. Slåning af den massive gyldenrisbestand syd for Grønjordsstien.

4 Kortlægning af gyldenris For at kunne følge resultaterne af høslættet har Care4Nature udført en meget præcis kortlægning af gyldenrisudbredelsen inden for testområdet. Kortlægningen blev udført den 6. og 27. oktober 2011 af Charlotte Rosenblad Ralund ved hjælp af en håndholdt GPS. Gyldenris blev kortlagt ved at markere GPS-punkter rundt om hver enkelt gruppe af gyldenris og bestandens tæthedsgrad blev noteret: spredt, spredt-tæt og tæt (se figur 3 for illustration og forklaring). Dette giver både et indtryk af, hvor etableret gyldenris er, og vil i fremtiden kunne vise hvordan tætheden af gyldenris falder år for år, efterhånden som bekæmpelsen skrider frem. Registreringen af gyldenris er foretaget i et område, som er lidt større end testområde 1, for at sikre at alle bestande inden for testområde 1 er komplet kortlagt. Således er det samlede antal gyldenrisbestande, som er kortlagt på m 2. Spredt Spredt-tæt Tæt Spredt forekomst af gyldenris. Det oprindelige plantesamfund er stadig intakt. Gyldenris forekommer relativt tæt. Der er stadig indslag af det oprindelige plantesamfund, dog er det i tilbagegang. Gyldenris forekommer dominerende. Det oprindelige plantesamfund er stort set væk (her kun enkelte tagrør). Figur 3. Illustration og forklaring af de tre tæthedsgrader for gyldenrisbestande. Bekæmpelsen Bekæmpelsen har i 2011 har omfattet et høslæt af alle de lysåbne arealer inden for testområde 1 (figur 1). Desuden er testområde 1 blevet gjort mere tilgængeligt ved at fjerne en del af de små tjørn, hvilket vil lette efterfølgende års bekæmpelse, men flere tjørn må gerne fjernes for at lette bekæmpelsen yderligere. Det afslåede materiale er henlagt til kompostering i nærliggende områder, hvor det ikke er til gene for naturen og brugere af Amager Fælled. Da komposteringsområderne har et højt næringsniveau og er bevokset med gyldenris, vurderes det at placeringen af materialet har mindst mulig negativ effekt. Den grønne kompost (græs) er blevet blandet med den brune kompost (stængler og grene), for at sikre det optimale kulstofkvælstof (CN-)forhold i nedbrydningen, så komposteringen foregår hurtigt som muligt. Stængler og grene skaber desuden luft i bunkerne, så nedbrydningen foregår iltrigt og ikke skaber lugtgener. Slåning er den mest effektive og naturvenlige bekæmpelse af gyldenris. Det optimale slåningstidspunkt er ifølge forskningen omkring Skt. Hans ( juni) 1,2. Her opnås det bedste resultat, idet planten ikke når at sætte frø og der løsnes op i plantetætheden af bestandene. Ved en årlig slåning på dette tidspunkt, forventes det at gyldenris er udryddet efter 3-7 år, afhængig

5 af voksestedet og konkurrencen med den øvrige vegetation. Den sene slåning i 2011 kan forsvares ved at plantematerialet fjernes og dette bidrager både til at skade gyldenris, forhindre frøspredning og udpining af området, da der stadig er næring i planterne og gyldenris endnu ikke har smidt sine frø. Høslæt udpiner området, hvilket skaber de bedste forudsætninger for at en god dansk natur kan overtage arealet efter udryddelsen af gyldenris. Det skyldes at gyldenris gøder jorden, hvor den vokser, og man risikerer at arealet overtages af andre uønskede planter, såsom brændenælder, når gyldenris er udryddet. I årene fremover vil det derfor være optimalt at fjerne materialet fra området, og derved fortsat at udpine arealet, via høslæt for at opnå det bedste resultat i form af en øget naturkvalitet. Alternativt kan gyldenris blot slås og materialet efterlades for at bekæmpe planten, men i dette tilfælde gavner man ikke naturindholdet i samme grad. Resultatet En fortsat bekæmpelse i testområdet vil resultere i, at gyldenris om senest 7 år vil være udryddet fra arealet. Bjerg-rørhvene vil være i tilbagegang og blomsterplanterne, som allerede eksisterer på arealet, vil have en meget større udbredelse end i dag (se eksempler på figur4). Samtidig vil andre blomsterplanter fra nærområdet være begyndt at indvandre. Generelt vil området have fået karakter af et godt overdrev med lavtvoksende vegetation og et stort antal blomsterplanter, hvilket vil tiltrække et større antal insekter og dyr. Alt i alt vil resultatet være en øget biodiversitet og øgede rekreative værdier. pile-alant prikbladet perikon muse-vikke krybende potentil gul snerre Figur 4. Eksempler på blomsterplanter, der allerede findes i området, og som kan forventes at få en større udbredelse, efterhånden som gyldenris bliver udryddet, og området får en øget naturkvalitet.

6 Referenceliste 1. Hald, A. B. 2010: Invasiv Gyldenris slås bedst lige før Sct. Hans. Jord og Viden 2010 (7). S Hald, A. B. 2008: Bekæmpelse af invasive gyldenris arter. URT 32 (4). S