Rengøringsmidler Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Man gør rent af flere forskellige årsager... 3 Snavstyper... 4 Forebyggelse af snavs... 5 Rengøringsmidler... 6 Rengøringsmidlernes hovedgrupper... 6 PH-værdier... 12 Krav til rengøringsmidler... 14 Rengøringsmidlers indhold... 14 Tensider og Micelledannelse... 14 Overfladespænding... 14 Kalkbindere... 17 Alkali... 17 Syre... 17 Hjælpestoffer... 18 Dosering... 19 Doseringsvejledning... 20 Kemiprogram... 20 Brugsanvisning... 21 Arbejdspladsbrugsanvisning... 22 Substitution... 22 Internt miljø og indeklima... 23 Ekstern miljø og forurening... 23 Miljømærker... 24 Vandets kredsløb... 25 Rensningsanlæg... 26 Bilag 1. hjælpeskema... 27 1
RENGØRINGSMIDLER: INDHOLD, VIRKNING OG BRUG Indledning. Som rengøringsassistent er det vigtigt at vide noget om, hvad de rengøringsmidler som man benytter i sit arbejde indeholder. Rengøringsmidler er meget forskellige. Det er vigtigt at bruge midlerne rigtigt i forhold til snavstyper og overflader. Rengøringsmidlerne kan give en uheldig påvirkning af miljøet, men hvis man bruger midlerne rigtigt, kan man være med til at mindske denne påvirkning. Rengøringsmidlernes evner afhænger af de stoffer, de indeholder. F.eks. afhænger ph-værdien bl.a. af indholdet af alkali og syrer, mens evnen til at løsne snavs afhænger af indholdet af tensider. For at midlerne kan virke, er de afhængige af vand. Vand er derfor også et vigtigt emne i dette materiale. Materialet indeholder 2 hovedemner: - rengøringsmidlernes indhold - forskellige overflader til gulve, inventar og sanitet 2
Man gør rent af flere forskellige årsager Hygiejniske årsager En god rengøring giver en bedre sundhed. Ved at fjerne snavs fjernes mikroorganismer og dermed minimeres risikoen for smittefare. Sikkerhedsmæssige årsager Rengøring er med til at øge sikkerheden, fordi rengøring også betyder, at brandbare materialer bliver fjernet, og at man tørrer spildte væsker op. Vedligeholdelse Rengøring hjælper med til at vedligeholde overfladerne og giver dem en bedre holdbarhed. Pæne og rene lokaler er indbydende for brugerne og opfordrer til at efterlade lokalerne i pæn stand. Produktionsfremmende årsager Hvis rengøringen er dårlig f.eks. i en fabrik eller inden for levnedsmiddelindustrien, kan det betyde, at produktionen i fabrikken eller forretningen bliver stoppet. Repræsentative/æstetiske årsager Når et lokale er rent, kan det betyde, at kunderne føler sig godt tilpas. Det er specielt vigtigt for butikker og for hotel- og restaurationsbranchen. Forbedring af indeklimaet Ved at fjerne støv forbedres indeklimaet, man skal dog være opmærksom på, at visse stoffer i rengøringsmidlerne kan påvirke indeklimaet. 3
Snavstyper Forskellige snavstyper og valg af rengøringsmiddel. Man skal vide noget om de forskellige typer af snavs for at kunne vælge det rigtige rengøringsmiddel og den rigtige metode til opgaven. Man definerer snavs som: Enkelte eller sammensatte stoffer, der findes, hvor de normalt ikke skal være. Arbejdspladserne har forskellig slags snavs. Der kan også være forskellige typer af snavs i forskellige lokaler, f.eks. er der ikke den samme slags snavs i en fabrik som i en børnehave, køkkener eller på toiletter. Man kan dele snavs op i følgende grupper: - Løst snavs, som man kan fjerne ved tør-rengøring: - Støv, sand, tråde, hår, papir, aske m.m. - Vandopløseligt snavs: - Sukker, kaffe, sodavand, salt m.m. på faste flader. - Snavs, der kan opløses af rengøringsmidler: - Fedtstoffer, røg, sod, madrester, afføring, urin, opkast m.m. - Snavs, som er vanskeligt at opløse: - Kalk, rust, blæk, lim, farvestoffer, polishrester m.m. Snavs kommer ad forskellige veje: - Gennem luften (f.eks. støv, røg, insekter) - Ved spild (f.eks. kaffe, papir, madrester) - Ved afsmitning (f.eks. fra fodtøj og hænder) - Ved udfældning (f.eks. aflejring af kalk, rust, fedt) - Ved produktion (f.eks. produktion af mad indenfor levnedsmiddelindustrien) 4
Forebyggelse af snavs Her er eksempler på, hvordan man kan forebygge, at snavset sætter sig: Gode ventilationssystemer og indgangspartier kan forhindre, at snavset kommer ind. På nogle af ventilationssystemerne er det nemt selv at skifte de udvendige filtre, mens rengøringen af selve anlægget kræver specialudstyr. I en produktion kan man mindske mængden af snavs ved f.eks. at rense fedtfiltre og udsugninger i køkkenet. Man kan undgå snavs fra afsmitning ved at: - have måtter ved indgangene - gode dørgreb - overfladebehandling, der forhindrer, at snavset sætter sig fast En stor del af snavset kommer ind gennem entréen. Det bliver endnu værre, når vejret er dårligt. Jo mindre snavs, der kommer ind udefra, des nemmere bliver rengøringen. En god måtte er derfor en vigtig del af planlægningen af rengøringen. Det er en god idé med en eller to skrabemåtter til det grove snavs. Derefter en tekstilmåtte til støvet og fugten. Jo længere måtterne er, des mere snavs opfanger de. Et måttesystem på tre meter tager halvdelen af snavset, og efter ni meter stoppes 99%. Gode måtter er derfor en stor fordel for rengøringpersonalet. Man kan undgå store mængder spildt snavs ved at have gode og tilstrækkelige affaldsbeholdere i lokalerne. Udfældning af snavs, specielt kalk, kan man undgå ved korrekt rengøring og evt. udskiftning af slidte pakninger og reparationer af defekte cisterner. 5
Rengøringsmidler. Hvorfor ikke kun anvende ét rengøringsmiddel til alle rengøringsopgaver? Der findes forskellige typer af snavs og forskellige overflader. Der findes derfor også mange forskellige typer rengøringsmidler med forskellige egenskaber. F. eks. skal der anvendes et surt rengøringsmiddel til at fjerne kalkbelægninger og et alkalisk middel til at fjerne fedt/olie. Som rengøringsassistent er det vigtigt, at man kender til de forskellige typer rengøringsmidler, hvilke egenskaber de har, og hvad de indeholder, så man kan vælge det rigtige middel til den konkrete opgave. I forhold til at mindske miljøbelastningen kan det derfor også være hensigtsmæssigt at anvende netop det rette middel i den rette mængde. Man bruger normalt rengøringsmidler i en blanding med vand, dette kaldes også for en brugsopløsning. På brugsanvisningen kan man læse hvilket doseringsforhold, der giver det bedste resultat. Dette er også med til at forlænge overfladernes holdbarhed. Rengøringsmidlernes hovedgrupper Man kan dele rengøringsmidler op i hovedgrupper efter anvendelse og indholdsstoffer. Inden for hver hovedgruppe er der forskellige anvendelsesområder og forskellige begrænsninger. I skemaet ses hovedgrupperne opdelt efter fortrinsvis midler til daglig og periodisk rengøring. 6
Rengøringsmidler til daglig rengøring Type ph-værdi i brugsopløsning Universelle 7-9,5 Alle overflader, der kan tåle vand. Universelle rengøringsmidler til sanitet Kan ikke fjerne kalkbelægninger, men virker kalkhæmmende. Vaskeplejemidler uden voks Anvendelse Egenskaber Anvendelsesbegrænsninger 7-9,5 Daglig rengøring af sanitet, f.eks. håndvask, fliser og toilet. 7-9 Alle overflader, der har brug for plejefilm. Fjerner snavs, der er let fedtbundet. Fjerner snavs, der er let fedtbundet, og daglige stænk af kalk. Fjerner snavs, der er let fedtbundet, og efterlader kalksæbe (plejefilm). Ingen. Ingen. Kan give et lag, der samler snavs. Det kan man forhindre ved at vaske med universalmidler en gang imellem = vekselvask. Vaskeplejemidler uden voks må ikke bruges til skridsikre og antistatiske gulve. Kan indeholde Syndet, kalkbinder, alkali, hjælpestof, parfume, konserveringsmidler. Syndet, kalkbinder, alkali, alkoholforbindelser, hjælpestof, farvestof, parfume, konserveringsmidler. Fedtsyresæbe, syndet, kalkbinder, alkali, hjælpestof, farvestof, parfume, konserveringsmidler. Bemærkninger Efterlader ikke plejefilm. Den kalksæbefilm (plejefilm) der sidder tilbage, kan man polere med f.eks. high speed maskine. Vaskeplejemidler med voks 7-9 Alle overflader, der har brug for plejefilm. Fjerner snavs, der er let fedtbundet, og efterlader kalksæbe, (plejefilm). Kan give et lag, der samler snavs. Det kan man forhindre ved at vaske med universalmidler en gang imellem = vekselvask. Vaskeplejemidler med voks må ikke bruges til skridsikre og antistatiske gulve. Kan gøre terrazzogulve glatte. Fedtsyresæbe, syndet, kalkbinder, voks, harpiks, polymer, alkali, hjælpestof, farvestof, parfume, konserveringsmidler. Den kalksæbefilm (plejefilm) der sidder tilbage, kan man polere med f.eks. high speed maskine. 7
Toiletrens 0-2 Enkelte producenter har midler med phværdi 10-12 Til toiletter og urinaler af porcelæn. Opløser kalk og rust. Bør ikke anvendes på terrazzo, emalje, marmor, fuger eller metal. Organisk og uorganisk syre, inhibitor, syndet, farve, parfume. Midlet må aldrig blandes med rengøringsmidler, der indeholder klor. 8
Rengøringsmidler til periodisk rengøring Type Fedtsyresæber sæbespåner Fedtsyresæber krystalsæbe Anvendelse Egenskaber Anvendelsesbegrænsninger Grundrengøringsmidler Skurende midler ph-værdi i brugsopløsning 7-9 Til overflader, der har brug for plejefilm. 9-12 Til klinker og stengulve. 9,5-11 Til periodisk grundrengøring af overflader, der tåler stærke alkaliske stoffer. 8-12 Sanitet, stålvaske, terrazzo. Fjerner snavs, der er let fedtbundet og efterlader kalksæbe (plejefilm). Fjerner fedtbundet snavs, og efterlader kalksæbe (plejefilm). Fjerner snavs, der er groft fedtbundet. Fjerner fedtbundet snavs samt kalk. Kan give et lag, der samler snavs. Det kan man forhindre ved at vaske med universalmidler en gang imellem. Sæbespåner må ikke anvendes til skridsikre og antistatiske gulve. Midlet skal opløses i varmt vand. Bør ikke anvendes på linoleum, kork, lakerede overflader, gummi. Ikke egnet til vinyl eller maling. Midlet skal opløses i varmt vand. Bør ikke anvendes på maling, gummi, asfalt, kork, linoleum eller lakerede overflader. Nogle skuremidler kan ridse overfladen. Kan indeholde Fedtsyresæbe, alkali, hjælpestof, farvestof, parfume. Fedtsyresæbe, alkali, hjælpestof, farvestof, parfume. Syndet, alkali, kalkbinder, organisk opløsningsmiddel, inhibitor, hjælpestoffer, parfume, farvestof, konserveringsmidler. Slibemidler som kalksten, kalkpulver, pimpsten, kvarts, syndet, alkali, blegemiddel, kalkbinder, farve, parfume, konserveringsmiddel Bemærkninger Den kalksæbefilm (plejefilm) der sidder tilbage, kan man polere med f.eks. high speed maskine. Den kalksæbefilm (plejefilm) der sidder tilbage, kan man polere med f.eks. high speed maskine. Bør ikke anvendes til daglig rengøring. Midlet skal skylles af. 9
Glasrens 9-12 Rengøring af spejle og vinduer. Fjerner fedtbundet snavs. Må ikke anvendes på lakerede overflader. Syndet, propylalkohol, ethanol, ammoniak, parfume, farve. Kalkfjerner 0-4. Til kalk- og rustfjernelse på overflader, der kan tåle syre. Opløser kalk og rust. Bør ikke anvendes på terrazzo, emalje, marmor eller fuger. Organisk og uorganisk syre, syndet, alkoholforbindelser, inhibitor, hjælpestof, parfume, farvestof, konserveringsmiddel. Skal virke et stykke tid og skylles af. Må aldrig blandes med midler der indeholder klor. I rengøringsbranchen findes der mange øvrige specialmidler, læs grundigt på brugsanvisningen og få en vejledning fra din arbejdsleder. Eksempler på øvrige specialprodukter: - pletrens - tyggegummifjerner - desinficerende midler - kalksæbefjerner - polish - polishfjerner - olier til trægulve. 10
Rengøringsmidler og vand Rengøringsmidler skal anvendes i en brugsopløsning med vand. Temperaturen på rengøringsvandet anbefales at være koldt eller lunkent. Hvis der anvendes varmt vand kan man risikere at der udvikles dampe /små dråber (aerosoler). Til nogle rengøringsopgaver kan det dog være en fordel at anvende varmt vand, især til at opløse fedt. Vandet har en vigtig funktion ved rengøring, og det skal opfylde følgende krav: - Løsne vandopløseligt snavs. - Opløse og fordele rengøringsmidlet på den mest effektive måde. - Transportere snavset bort. Vand fra et vandværk indeholder bl.a. jern, calcium og magnesium. Vands totale hårdhed bestemmes af calcium- og magnesiumindholdet. Disse kaldes hårdhedsdannere. Et stort indhold giver hårdt vand - et lille indhold giver blødt vand. Hårdheden opgives i dh (tyske grader hårdhed). Sådan definerer man hårdhedsgrader: Hvis 100 l vand indeholder 1 gram hårdhedsdannere, så er vandets hårdhed lig 1 dh, (en grads hårdhed). Beskrivelse Hårdheden i dh Meget blødt 0-4 Blødt 4-8 Middelhårdt 8-12 Temmeligt hårdt 12-18 Hårdt 18-30 meget hårdt over 30 Hos kommunen, Teknisk Forvaltning kan der hentes oplysninger om vandet i det lokale vandværk. Ved rengøring har kalken nogle negative påvirkninger. Kalk binder sig til sæbe. Kalken binder sig også til fedtsyresæben i f.eks. håndsæbe og shampoo. Så får man det, der hedder kalksæbe. Denne kalksæbe danner uønskede belægninger på fliser og vaskekummer. Kalk binder sig ikke til universelle rengøringsmidler. Også til dosering af vaskepulver er det vigtigt at kende hårdhedsgraden på vandet. Jo mere hårdt vandet er, des større mængde af vaskepulver skal der bruges. For at undgå kalkens negative påvirkninger tilsætter producenten kalkbindere til rengøringsmidlet. Kalkbindere binder kalken i vandet, så den ikke sætter sig på overfladen, som kalksæbe. Kalk kan dog også have en positiv virkning ved rengøring: sammen med fedtsyresæben i vaskeplejemidler danner kalken i vandet kalksæbe, der virker plejende på f.eks. linoleumsgulve. De rengøringsmidler, der sælges i Danmark, er fremstillet til middelhårdt vand. 11
ph-værdier Rengøringsmidler kan indeholde mange forskellige kemikalier. Nogle af disse giver rengøringsmidlets ph-værdi. Et vandmolekyle har den kemiske betegnelse H 2 O, dette kan spaltes til en brintion (H+) og en hydroxylion (OH - ). I rent vand er der lige så mange brintioner som hydroxylioner. Er der tale om en syre, indeholder denne flere brintioner end hydroxylioner og omvendt alkalisk: her er der overskud af hydroxylioner. ph-værdien fortæller hvilke egenskaber rengøringsmidlet har i brugssituationen. ph-værdi måles på en skala fra ph 0 14. mange brintioner/mere surt mange hydroxylioner/mere alkalisk Stærkt surt svagt surt neutral svagt alkalisk stærk alkalisk ph0 ph1 ph2 ph3 ph4 ph5 ph6 ph7 ph8 ph9 ph10 ph11 ph12 ph13 ph14 Opløser kalk og rust Opløser fedt og olie Jo lavere ph-værdi, des mere surt, og jo højere ph-værdi, des mere alkalisk. ph-skalaen er en logaritmisk skala. Det betyder, at et rengøringsmiddel med en ph-værdi på 8 er 10 gange mere alkalisk end en ph-værdi på 7, en ph-værdi på 9 er 10x10, altså 100 gange mere alkalisk end en ph-værdi på 7 osv. Eller sagt med andre ord: hver gang man går et skridt på phskalaen, bliver midlet 10 gange mere aggressivt / stærkt. Det samme gælder for ph-værdier under 7. En ph-værdi på 12 er 100.000 gange mere alkalisk end en ph-værdi på 7. Modsvarende er en phværdi på 2 også 100.000 gange mere sur end en ph-værdi på 7. 12
Eksempler på rengøringsmidler: - stærkt sure (ph 0-4), - midler til daglig rengøring (ph 6-9) - stærke alkaliske midler (ph 9-14) Stærkt sure ph-værdi 0-5 Kalkfjerner Toiletrens Sur skumrengøring Til daglig rengøring ph-værdi 6-9 Universalmiddel Universalmiddel til sanitet Opvaskemiddel Vaskeplejemidler med eller uden voks Sæbespåner Stærkt alkaliske ph-værdi 10-14 Grundrens Polishfjerner Alkalisk skumrengøring Brun sæbe ph-værdierne kan aflæses med ph-indikatorsticks eller med et elektronisk ph-meter. 13
Krav til rengøringsmidler Man kan stille forskellige krav til rengøringsmidlerne, de skal: - være effektive - have gode deklarationer og brugsanvisninger - ikke være farlige for sundheden, ikke give allergi eller eksem - være let nedbrydelige i naturen Når et middel blandes med vand, vil dets ph-værdi nærme sig 7, et alkalisk vil falde i ph-værdi og et surt vil stige i ph-værdi. På brugsanvisningen til en kalkfjerner kan der f.eks. stå: ph-værdi koncentrat ca. 0,4 ph-værdi i brugsopløsning ca. 1,5 På brugsanvisningen til et grundrengøringsmiddel kan der f.eks. stå: ph-værdi koncentrat, ca. 12,3 ph-værdi i brugsopløsning ca. 9,5 Rengøringsmidlers indhold Overfladespænding Helt rent vand har en stor overfladespænding. Overfladespænding opstår, fordi molekylerne i en væske tiltrækker hinanden. I vand er tiltrækningen mellem de enkelte vandmolekyler for eksempel ganske stor, derfor har vand en stor overfladespænding. Når man tilsætter rengøringsmiddel til vandet, binder dette sig til vandmolekylerne i overfladen og overfladespændingen bliver brudt. Tensider og micelledannelse De stoffer der forefindes i rengøringsmidler, og som nedsætter eller ødelægger vands overfladespænding er tensider. De bliver også kaldt overfladeaktive stoffer eller vaskeaktive stoffer. Tensid er en fællesbetegnelse for sæbe og syndet. Det betyder, at rengøringsvand med tensider kan befugte en overflade. Tensidernes funktion i rengøringsmidlet er udover at bryde overfladespændingen også at løsne og bære snavs. Det gør de ved at danne miceller. Tensidmolekylet består af én del, der tiltrækkes af fedt og snavs, det kaldes en hydrofob del samt én del, der tiltrækkes af vand, og kaldes en hydrofil del. Tensidet søger mod fedt og snavs på overfladen, løsner det og bærer det så ud i rengøringsvandet i en micelle. En micelle er sammensat af flere tensidmolekyler. I midten vil der være snavs, som den hydrofobe del af tensiderne søger ind mod. Micellerne dannes bedst, når man har doseret rengøringsmidlet rigtigt. Hvis man bruger for meget rengøringsmiddel, er der for mange tensider til stede. Det betyder, at tensiderne binder sig til hinanden i stedet for til fedt og snavs. I sådan et tilfælde bliver overfladen 14
ikke ren. For meget rengøringsmiddel kan også betyde, at ph-værdien ændrer sig. Det kan ødelægge overfladerne og gøre dem mere ru og dermed også mere modtagelige for snavs. Modsat, hvis man bruger for lidt rengøringsmiddel, er der ikke tensider nok til at få en optimal micelledannelse, og så bliver overfladen heller ikke ren. Man kan fremstille tensider af flere forskellige stoffer bl.a. : - Olieprodukter: det tensid, man får af olieprodukter, kaldes syndet. Syndeter anvendes i de fleste rengøringsmidler. - Planteolier og fedtstoffer fra dyr: heraf kan man fremstille fedtsyresæbe (rene sæber) og nogle af tensiderne i vaskeplejemidler. - Majs, hvede og kartofler: heraf kan man fremstille sukkertensider. Sukkertensider kaldes også APG (Alkyl Poly Glycosider). Der findes flere forskellige grupper af tensider. Grupperne har navn efter tensidernes elektriske ladning. Der er 4 forskellige former for elektrisk ladning: - Tensid med en negativ ladning kaldes an-ion. Den negative ladning skriver man med et - Tensid uden ladning kaldes non-ion. - Tensid med en positiv ladning kaldes kat-ion. Den positive ladning skriver man med et +. - Tensid, der både kan have en positiv eller en negativ ladning kaldes en amfoter-ion. Der er således flere forskellige typer tensider. Det fremgår også af rengøringsmidlernes deklarationer. Det følgende vil omhandle egenskaber, de forskellige typer tensider har. Anioniske tensider er billige, og derfor anvendes de hyppigt. Nogle af de anioniske tensider giver et meget kraftigt skum, også selvom man ikke bruger ret meget. Anioniske tensider findes i mange rengøringsmidler kombineret med andre tensider, f.eks. i opvaskemiddel og universalmiddel. Anioniske tensiders ph-værdi er alkalisk. Eksempler på anioniske tensider: - Fedtalkoholsulfat, FAS - lineær alkylbenzensulfonat, LAS - natriumlaurylethersulfonat, sekundær alkylsulfonat, SAS - natriumlaurylcarboxylat - naphtalinsulfonat 15
Nonioniske tensider giver meget lidt skum, og kaldes derfor lavtskummende. Nonioniske tensider anvendes f.eks. i midler til vaskemaskiner, skuremaskiner og kombinationsmaskiner, fordi rengøringsmidler til disse maskiner ikke skal skumme. Nonioniske tensider kan også anvendes i blandinger med andre tensider. Nonioniske tensiders ph-værdi er neutral. Eksempler på nonioniske tensider: - alkoholethoxylat, AEO - alkylphenolethoxylat, APEO - polyglycosider Kationiske tensider kan dræbe bakterier, og derfor anvendes de bl.a. i desinfektionsmidler. Man kan også anvende kationiske tensider i tekstilskyllemidler, fordi de også har en antistatisk effekt. Kationiske tensiders ph-værdi er svagt sur. Eksempler på kationiske tensider: - kvarternære ammoniumforbindelser - esterquat Amfotere tensider er dyre at fremstille. De er ikke så skadelige for huden som andre tensider. Derfor anvendes de i midler til personlig pleje, men også i mange rengøringsmidler. Amfotere tensider kan være enten sure eller alkaliske. De fleste typer er let nedbrydelige. Eksempler på amfotære tensider: - alkylamidbatainer - kokosamfopolycarboxyglycinat - alkylamin dikarboxylat Inden for hver tensidgruppe findes mange forskellige tensider med forskellige funktioner. Det udnytter man, når man fremstiller rengøringsmidler. Man kan dog ikke blande anioner og kationer, da de ophæver hinandens virkning. Det betyder, at hvis man har rengjort med en anion, skal man skylle efter med rent vand inden man f.eks. desinficerer med en kation. Selv om tensiderne har en elektrisk ladning, får man ikke stød af det. Ladningerne er meget små, men alligevel store nok til, at tensiderne kan holde sig adskilt fra hinanden. Det er vigtigt for micelledannelsen og dermed tensidernes funktion. Rengøringsmidler indeholder også andet end tensider. De kan f.eks. også indeholde kalkbindere. 16
Kalkbindere Kalkbindere kaldes også for komplexbindere. Kalken i vandet binder sig til tensiderne, så de ikke er i stand til at løsne snavset. Kalkbindere forhindrer, at kalken binder sig til tensiderne, og binder kalken i vandet, så denne ikke aflejres på overfladen efter rengøringen. Der findes en række forskellige kalkbindere, f.eks: - fosfat - fosfonat - citrat, der er salte af citronsyre - ethylendiamintetraacetat, EDTA - zeolit Alkali Alkali er et stof, der gør midlet mere alkalisk. Det får altså en højere ph-værdi og rengøringsmidlet bliver mere effektivt som fedtløsner. Eksempler på alkali er: - natriumhydroxid, NaOH - kaliumhydroxid, KOH, kaustisk soda - salmiak, ammoniak NH 3 - carbonat - metasilikat - silikat Syre Syre i midlet sænker ph-værdien. Midlet bliver altså mere surt og mere effektivt til at fjerne kalk. Eksempler på syrer er f.eks: - Svage syrer: - citronsyre - eddikesyre - Stærke syrer: - fosforsyre - salpetersyre - saltsyre 17
Hjælpestoffer Parfume Parfume får overfladen til at dufte ren. Det kan også bruges til at sløre lugten af noget ubehageligt. Mange parfumer virker allergifremkaldende ved hudkontakt. Parfume har ingen rengørende effekt men måske en psykologisk. Parfume kan være f.eks.: - citron - salmiak - eukalyptus Konserveringsstoffer Tilsættes for at forlænge holdbarheden på rengøringsmidlet, idet man ellers kan risikere at sæberne bliver harske, dette gælder især ph-neutrale rengøringsmidler. Eksempler på konserveringsmidler kan være: - bronopol - benzoesyre - formaldehyd - parabener - benzothiazolin-3-on Fortykkelsesmidler Tilsættes rengøringsmidler for at gøre dem mere tyktflydende. Eksempler på fortykkelsesmidler kan være: - xanthangummi - salt - cellulosepulver Blegemidler Tilsættes rengøringsmidlerne, så disse får en blegende effekt på overfladen. Eksempler på blegemidler kan være: - hypochlorit - natriumdithionit - perborat Farvestoffer Tilsættes rengøringsmidlerne, så disse fremstræder i forskellige farver. Kan være en fordel ved toiletrens, der bruges koncentreret, man kan derved lettere se, hvor meget middel der er anvendt. Eksempel på farvestof kan være: - tartrazsin E102 På indholdsdeklarationen står indholdsstofferne nævnt efter faldende vægt, det der er mest af står nævnt først. 18
Dosering Rengøringsmidler skal bruges i en brugsopløsning med vand. Det er vigtigt at dosere midlet korrekt, for at det kan virke rigtigt. En doseringsvejledning viser, hvor meget rengøringsmiddel, der skal anvendes. Det er vigtigt at følge denne anvisning for at få den rette sammensætning til den ideelle micelledannelse. En overdosering kan betyde, at rengøringsassistenten får hud- eller luftvejsproblemer. Samtidig vil overfladerne,,dampe af rengøringsmiddel, og det kan genere brugerne af lokalet. Korrekt dosering er også af betydning for økonomien. ¼ dl for meget rengøringsmiddel i 4 spande pr. dag bliver for en rengøringsassistent der arbejder på en skole 200 dage om året til : 4 spande med ¼ dl for meget rengøringsmiddel = 1 dl ekstra rengøringsmiddel pr. dag på 200 arbejdsdage bliver det 200 dl ekstra rengøringsmiddel 200 dl = 20 l ekstra rengøringsmiddel, for denne ene rengøringsassistent på denne ene arbejdsplads! En anden uheldig effekt ved overdosering er belastningen af naturen. Den ekstra mængde rengøringsmiddel ender i søer, vandløb og havet. Som rengøringsassistent skal man også være med til at mindske denne belastning. Det kan gøres ved at: - dosere korrekt - vælge det middel, der passer bedst til opgaven Der findes forskelligt udstyr til dosering: dl- mål, pumpe, doserings-top eller automatisk doseringsanlæg. Ved brug af forskelligt doseringsudstyr er det vigtigt at disse bliver gjort rene ved skift fra brugt til ny dunk/flaske. Ellers kan der være risiko for, at gamle sæberester indtørrer i doseringsudstyret, og der bliver ikke doseret den rette mængde. Doseringsvejledningen findes på rengøringsmidlets etikette, ofte står doseringen angivet pr. 8 eller 10 l vand. 19
Doseringsvejledning Doseringsvejledningen kan være skrevet på flere forskellige måder på etiketten f.eks. Hvad der kan stå på etiketten: ¼ -½ dl til 10 l vand Omskrevet til 5 l vand: 1/8-1/4 dl til 5 dl vand 25-50 ml til 10 l vand 12,5-25 ml til 5 l vand opblandes til en 2% brugsopløsning opblandes til en 2% brugsopløsning (svarende til 2 dl til 10 l vand) 1 dl til 5 l vand 2 pumpeslag til 10 l vand 1 pumpeslag til 5 l vand For at skåne krop og miljø mest muligt er det en god idé at anvende mindre vandmængde, f.eks. ved at anvende 5 l rengøringsvand i stedet for 10 l Rengøringsmidler må aldrig blandes med andet end vand. I dag bliver der mange steder gjort rent med metoder, der sparer på såvel vand som rengøringsmiddel miljømetoder. På rengøringsvognen vil der ofte sammen med arbejdsplanen hænge et kemiprogram. Kemiprogram Et eksempel på kemiprogram : Overflade Inventar Gulve, vinyl Gulve, linoleum Sanitet, håndvaske og toiletter Produkt Universalmiddel Blandes i forholdet ¼ dl til 5 l vand Universalmiddel Blandes i forholdet ¼ dl til 5 l vand Vaskeplejemiddel og universalmiddel i vekselvask. Der bruges universalmiddel ved hver 3. vask. Sanitetsmiddel. Blandes i forholdet ¼ dl til 5 l vand. Ved periodisk rengøring bruges kalkfjerner, der blandes i forholdet ½ dl til 5 l vand 20
Begrebet vekselvask betyder, at der skiftes mellem 2 forskellige produkter universelmiddel og vaskeplejemiddel. Dette for at undgå ophobning af plejefilm der kan give et nusset udseende - leverpostejkanter. Brugsanvisninger Rengøringsmidler kan være med til at belaste naturen. Rengøringsmidler kan også være farlige for de personer, som arbejder med dem. Derfor har rengøringsmidler en brugsanvisning (datablad), der fortæller, hvordan man bruger midlet rigtigt. Det er vigtigt, at man som rengøringsassistent ved, hvad der står i brugsanvisningen. Nogle midler kan risikere at give eksem eller allergi, det er også vigtigt at overholde doseringerne for ikke at ødelægge materialerne. En del rengøringsmidler er faremærkede. Faremærkningerne på midlerne kan bl.a. være: Xn Sundhedsskadelig C Ætsende Xi Lokalirriterende E Eksplosiv Fx Yderst brandfarlig F Meget Brandfarlig O Brandnærende N Miljøfarlig Som medarbejder kan du få en brugsanvisning fra leverandøren = leverandørbrugsanvisning. Hvis et rengøringsmiddel er faremærket, skal der på arbejdspladsen være en 16-punkts arbejdspladsbrugsanvisning, der skal være kendt af rengøringsassistenten. 21
Arbejdspladsbrugsanvisning En arbejdspladsbrugsanvisning skal indeholde oplysninger om følgende 16 punkter, hvis det er teknisk og fagligt muligt: - Identifikation af stoffet/præparatet og leverandøren. - Sammensætning/oplysning om indholdsstoffer. - Fareidentifikation. - Førstehjælpsforanstaltninger. - Brandbekæmpelse. - Forholdsregler over for udslip ved uheld. - Håndtering og opbevaring. - Eksponeringskontrol/personlige værnemidler. - Fysiske og kemiske egenskaber. - Stabilitet og reaktivitet. - Toksikologiske oplysninger. - Miljøoplysninger. - Bortskaffelse. - Transportoplysninger. - Oplysninger om regulering, herunder oplysninger om fx anvendelsesbegrænsninger, krav om særlig uddannelse, særlige krav til alder mv. - Andre oplysninger. Flere producenter har efterhånden leverandørbrugsanvisninger liggende på Internettet samt tillæg hertil, dette kan være en god hjælp til udfyldelsen af arbejdspladsbrugsanvisninger evt. med et såkaldt tillægsskema. Se bilag 1 Substitution Substitution betyder erstatning. Som rengøringsassistent er det mange gange en god ide at erstatte midler med mindre farligt midler. Det kan være en hjælp at læse brugsanvisningen og se om midlet er faremærket. Hvis man f.eks. har et middel med faresymbolet ætsende, kan man evt. vælge et middel med faresymbolet lokalirriterende eller et middel helt uden faremærkning. Kommer du til skade med et produkt, så tager du produktet og evt. datablad med til lægen/skadestuen. På produkterne står oftest, hvor der er mulighed for at få yderligere oplysninger ved et eventuelt uheld, f.eks. Giftinformationen, Arbejdsmedicinsk Klinik eller et navngivet hospital. Her ligger recepten for de enkelte produkter. 22
Internt miljø og indeklima Mange mennesker er generet af dårligt indeklima på deres arbejdsplads. De har hovedpine, er trætte, har tørre slimhinder i øjnene, næsen og munden. Indeklimaet i en bygning er afhængigt af flere ting: temperaturen, udluftningen og rengøringen. Støj og belysning kan også have en betydning for, hvordan man befinder sig i et lokale. Hvis et lokale bliver brugt meget, bliver det mere snavset. Hvis indeklimaet skal være godt, er der altså behov for mere rengøring. Snavset i et lokale kan komme både udefra og fra de mennesker, der bruger lokalet. Det meste snavs og støv sætter sig på vandrette overflader, f.eks. reoler, skabe, borde osv. Det sætter sig også i lådne overflader som tæpper, polstrede møbler, gardiner og skillevægge eller opslagstavler af stof. Hvis en overflade er ødelagt eller ru fordi man f.eks. har brugt for meget eller forkert rengøringsmiddel, bliver overfladen nemmere snavset. Det kan give grobund for mikroorganismer, der kan være med til at forværre indeklimaet. Forkert rengøring kan også påvirke indeklimaet negativt. Derfor skal man dosere rigtigt, vælge rengøringsmidler, som ikke indeholder stoffer, der afgiver dampe og vælge metoder, der ikke danner aerosoler (små dråber, der svæver i luften) samt anvende lunkent vand. Man skal også vælge rengøringsmetoder, der ikke støver for meget. Mange steder har man ventilationssystemer, og de skal også holdes rene for at virke rigtigt. Denne type rengøring hører normalt ikke til rengøringsassistentens arbejdsopgaver. Her vil der være behov for samarbejde med fagfolk inden for området. For at man kan foretage en rengøring, der forbedrer indeklimaet, er det meget vigtigt, at brugerne af et lokale rydder op efter sig, så rengøringsassistenten kan komme til. Ud over en alm. oprydning er det også vigtigt for rengøringsassistenten, at lokalet i øvrigt er indrettet, så det er nemt at komme til de forskellige flader, borde, vindueskarme, radiatorer mm. At der ikke står ting i vejen at et lokale er rengøringsparat. Eksternt miljø og forurening I dag fokuserer man meget på det spildevand, som vi leder ud i kloaksystemet og rensningsanlæggene. Både det spildevand vi udleder som almindelige forbrugere, og det virksomhederne udleder. Producenten af et rengøringsmiddel har også en interesse i at tænke på miljøet ved fremstillingen af rengøringsmidler. Flere og flere producenter bliver miljøcertificerede. Det betyder, at de arbejder med at forbedre produktionen for at tage mere hensyn til miljøet. Det kan f.eks. være at analysere indholdsstofferne i midlerne eller analysere produktionen og distributionen. 23
Miljømærker Eksempler på nogle af de anvendte miljømærkninger: EU-blomsten, der er det europæiske miljømærke. Det blev etableret i 1992 og Danmark var med fra starten. Svanen, der er det Nordiske Ministerråds mærke. Svanen blev etableret i 1989 og Danmark tilsluttede sig i 1998. Når et produkt er svanemærket, har man garanti for at produktet er blandt de mindst belastende for miljøet. Kravene til de miljømærkede produkter revideres hvert 3. år. Dette for at sikre at produkterne fortsat udvikles i miljørigtig retning. Det svenske mærke Bra Miljöval er Sveriges Naturbeskyttelsesforenings miljømærkning. I 1987 begyndte Sveriges Naturbeskyttelsesforening at arbejde med miljømærkning. Bra Miljöval-mærket viser hvilke produkter, der er mindst skadelige for miljøet. Rengøringsmidler er med til at forurene. Når rengøringsassistenten hælder rengøringsvand ud i vasken, løber det ud i kloakken. Her er det med til at forurene, fordi nogle af stofferne i rengøringsmidlet fortsat virker ud i vandmiljøet. Rensningsanlæg, søer og vandløb kan blive overbelastede pga. rengøringsmidlernes påvirkning. De stoffer, der er svære at opløse, vil hobe sig op i naturen. Alle organiske stoffer bliver nedbrudt i naturen med tiden. Det er forskelligt, hvor lang tid det tager. Hvis et stof er langsomt nedbrydeligt, kan det blive optaget i fødekæden (naturens kredsløb). Nogle af leddene i fødekæden kan blive påvirket så meget, at de ændrer sig, og det kan gå ud over reproduktionen. Måske uddør nogle af leddene, og så fungerer naturens eget kredsløb ikke længere. Et langsomt nedbrydeligt stof bliver heller ikke nedbrudt i rensningsanlæggene. Det løber derfor ud i søer og vandløb eller i fjorde og have uden at være nedbrudt. Fosfat findes bl.a. i rengøringsmidler. Fosfat er et stof, der virker som gødning i f.eks. vandløb og søer. Plante- og algevækst vil derfor øges. Når planterne og algerne dør, rådner de. Denne proces kræver ilt. Hvis der efterhånden ikke er nok ilt tilbage til fiskene i vandet, taler man om iltsvind. Fiskene dør, og så har man mistet et led i fødekæden. I dag er fosfat ikke et problem i rensningsanlæggene det var det tidligere. I dag kan rensningsanlæggene sortere fosfat fra. At der står på rengøringsmidlerne, at de er biologisk nedbrydelige, betyder nødvendigvis ikke, at de er mere miljøvenlige end andre midler. Alle rengøringsmidler skal ifølge loven være mindst 90% biologisk nedbrydelige. Flere producenter har dannet en brancheforening, og der kan på produkterne være en mærkning for hvilken brancheforening, de er medlem af, eksempler herpå er SPT Charter. 24
Der er også flere virksomheder og institutioner der gør meget for miljøet - hensyn der rækker langt ud over rengøringen alene, eksempler herpå er Den Grønne Nøgle, der anvendes i hotelbranchen og på vandrehjem. For at kunne bruge mærkningen Den Grønne Nøgle i sin markedsføring er der en række krav til virksomheden/institutionen, der skal være opfyldt. Vandets kredsløb Grundvandet pumpes op til forbrugeren, der anvender det til f.eks. rengøring. Herefter hældes det i kloakken, hvorfra det ledes til et rensningsanlæg. Det rensede vand ledes ud i havet. På varme dage fordamper vandet og stiger til vejrs og når det regner, siver vandet ned i jorden og på et tidspunkt ender det i grundvandet. Kredsløbet tager 15-20 år fra vandet er brugt til det igen kommer til forbrugeren. Hvor lang tid der går, afhænger af flere ting, bl.a. hvor dybt grundvandet ligger nede. Ligger det dybt, kan der gå op til 50 år før dagens regnvand når derned. Det betyder også at drikkevand fra dette grundvand er mindst 50 år gammelt. Størstedelen af drikkevandet i Danmark bliver hentet i 50-100 meters dybde, og det betyder at det er mindst 15-20 år gammelt. 25
Rensningsanlæg Her i landet renser man det meste spildevand, inden man lukker det ud i naturen. Men det er stadig ikke muligt at rense spildevandet totalt. Hvor rent spildevandet bliver, inden det løber ud i naturen, afhænger bl.a. af, hvad man som forbruger hælder i kloakken. Man kan altså ikke udelukke, at det rensede spildevand indeholder nogle stoffer, der kan forurene i naturen. I de fleste rensningsanlæg renser man spildevandet ved en kombination af forskellige metoder. Tre metoder er f.eks. mekanisk rensning og biologisk rensning og kemisk rensning. En rensning kan foregå sådan: 1) Mekanisk rensning - her tilbageholdes fast materiale, der er større end 1 cm 2) Sandfang og fedtfang - her bundfældes sand og grus. Vandet iltes, så partikler af olie og fedt kan,,skummes fra 3) Primær bundfældningstank - her synker kloakslam ned til bunden og bliver pumpet væk. Biologisk rensning foregår i såkaldte luftningstanke og bundfældningstanke 4) Luftningstanke - her fjerner man organiske stoffer, bakterier og næringssalte 5) Sekundær bundfældningstank - det slam, der blev dannet i luftningstankene synker til bunden i denne tank og bliver fjernet. Sideløbende med spildevandsrensningen har rensningsanlæggene ofte en behandling af slam. Heri findes fortsat miljøfremmede stoffer dog kun i små mængder. De stoffer, der i forbindelse med rengøring er interessante, er stoffer som f.eks. organiske opløsningsmidler, blødgørere, LAS og EDTA. For at tilgodese miljøhensyn ønsker myndighederne og landmændene, at slammet skal overholde visse krav til kvaliteten, hvis det skal bruges som gødning på landbrugsjord. I slammet er der fortsat en hel del gode næringsstoffer, der kan gavne landbrugsafgrøderne. Herudover tilgodeses også den faktor, at mindst muligt affald deponeres eller afbrændes. 26
Arbejdspladsbrugsanvisning på rengøringsmidler og andre produkter. Bilag 1 - tillæg til datablade Produktnavn: Dosering: Må bruges til: Må bruges af: Evt. begrænsninger: Instruktion i brug: Opbevaring: Værnemidler: Værnemidler: H = Handsker, B = Beskyttelsesbriller, A = Ansigtsskærm, F = Vandtæt forklæde, G = Gummistøvler, Å = Åndedrætsværn, S = Støvmaske Værnemidler opbevares og kan afhentes Handsker: Førstehjælp: Brandbekæmpelse: Uheld og spild: Transport: Bortskaffelse: Bemærkninger: Brug ALTID handsker ved brug af rengøringsmidler. De skal være tørre og rene indvendig. Der kan evt. bruges bomuldshandsker indvendigt. Førstehjælpsudstyr incl. Øjenskylleflaske forefindes Tilkald hjælp på tlf. Brandslukkere er placeret Brandtæpper findes Andet udstyr Opsaml med papir, klud, vandstøvsuger eller. Få hjælp på tlf. Sørg altid for at låget er skruet helt på dunken. Er rengøringsmidlet iblandet vand må spanden ikke være overfyldt. Tom emballage skal i, rengøringsvand skal i kloakken og evt. koncentrerede produkter skal Sørg for at pleje hænderne med beskyttende creme. Udarbejdet af: Dato: Underskrift: Erstatter tidligere dato: 27