Af Bente Naver, statsaut. ejendomsmægler/valuar MDE

Parcelhusreglen Hvornår kan en ejendom sælges skattefrit efter parcelhusreglen? Et spørgsmål, som forståeligt nok interesserer mange hvad enten der er tale om en villa, et sommerhus eller en lejlighed. I denne artikel gennemgås reglen og dermed betingelserne for, at man ikke skal betale skat af en fortjeneste ved boligsalg. Af Bente Naver, statsaut. ejendomsmægler/valuar MDE Selv om parcelhusreglen er en undtagelse til hovedreglen i ejendomsavancebeskatningsloven, er det nok den bestemmelse i loven, der oftest bringes i anvendelse. Reglen findes i ejendomsavancebeskatningslovens 8. Hovedreglen bestemmer, at fortjeneste ved salg af fast ejendom er skattepligtig for personers vedkommende som kapitalindkomst. I det følgende vil jeg gennemgå parcelhusreglen og dermed betingelserne for, at man ikke skal betale skat af en fortjeneste ved salg af sin bolig. Skal have tjent til bolig Det fremgår af parcelhusreglen, at man skattefrit kan sælge sin bolig, hvis denne er under 1.400 kvm under den udtrykkelige forudsætning, at ejendommen har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand, og at ejendommen anvendes hovedsageligt til bolig. Er der tale om en ejerlejlighed, er der ingen arealbegrænsninger. Og det samme gælder, hvis der er tale om et sommerhus eller et hus opført på en lejet grund. Man skal være meget opmærksom på, at man skal have boet i boligen, efter at den opfylder betingelserne, og efter at man er blevet ejer af boligen. Det betyder for eksempel, at man ikke er skattefri, hvis man frastykker et areal for at komme under de 1.400 kvm, men sælger, før udstykningssagen er afsluttet i Kort- og Matrikelstyrelsen. På samme måde vil den tidligere studerende, som overtager den bolig, forældrene købte til ham eller hende ved studiestart, ikke være skattefri ved salget, hvis vedkommende allerede er flyttet fra lejligheden på overtagelsestids- 18

punktet. Det hjælper altså ikke, at man har boet i boligen, hvis man ikke var ejer på boligtidspunktet. Det er ikke et krav, at ejerens anvendelse af ejendommen som bolig sker frem til salgstidspunktet. Det er tilstrækkeligt, at man har anvendt ejendommen som bolig på et tidspunkt i sin ejertid. Men det er et krav, at ejendommen på salgstidspunktet stadig anvendes af nogen som hovedsagelig bolig, jf. nedenfor. Hvornår er man ejer? Selve definitionen på ejeren eller dennes husstand er snæver. Det handler kun om ægtefælle, registreret partner, samlever og mindreårige børn. Det medfører således ikke skattefrihed, at voksne børn har boet i lejligheden. Ifølge Østre Landsrets dom SKM2004.102 var det heller ikke tilstrækkeligt, at en tidligere samlever og fælles børn havde boet i boligen, når ejeren ikke selv havde haft sin bolig på ejendommen. Hvis boligen sælges for et dødsbo, kan salget ske skattefrit, hvis afdøde kunne have solgt ejendommen skattefrit. Hovedsagelig bolig At ejendommen skal være anvendt til hovedsagelig bolig skal forstås således, at mindst 50 pct. af ejendommen anvendes til bolig. En ejer af et nedlagt landbrug, som var vurderet som parcelhus, og som han tidligere selv havde beboet, var skattepligtig af fortjenesten ved salget, idet ejendommen på salgstidspunktet blev brugt som socialpædagogisk værested. Af dommen U.2003.1058H fremgår, at Højesteret fandt, at da ejeren i de seneste år af sin ejertid havde afskrevet på ejendommen og anvendt den i sin virksomhed, var fortjenesten skattepligtig. På salgstidspunktet var virksomheden omdannet til en selvejende institution, som ejeren af ejendommen var leder af. Ifølge dommen SKM2002.566.LR kunne ejeren ikke sælge et parcelhus skattefrit, selv om ejeren og hans ægtefælle havde beboet ejendommen tidligere. I ejertiden havde ejerens ægtefælle samtidig drevet erhverv fra ejendommen. Efter fraflytningen drev ægtefællen nu i selskabsform virksomhed fra ejendommen. Ifølge den bindende forhåndsbesked kunne ejendommen ikke sælges skattefrit, idet denne ikke mere blev anvendt til boligformål. Ifølge afgørelsen er»det bl.a. en forudsætning for anvendelse af skattefritagelsesreglerne i 8, stk. 1, at der er tale om afståelse af en ejendom, der på afståelsestidspunktet i overvejende grad tjener boligmæssige formål.«ved udlejning af en bolig, som man tidligere selv har beboet, til en lejer, der eksempelvis vil bruge en del af boligen til liberalt erhverv, kan det derfor være meget hensigtsmæssigt at anføre udtrykkeligt i lejekontrakten, at den erhvervsmæssige andel aldrig må overstige f.eks. 45 pct. Herved forhindrer man, at skattevæsenet med rette kan gøre gældende, at ejendommen ikke på salgstidspunktet blev brugt til hovedsagelig bolig. Bestemmelsen kan eventuelt kombineres med et erstatningsansvar, hvis erhvervsgraden overskrides. Sommerhuse For sommerhuse antages det, at selv kortere ferieophold i ejerperioden bringer sommerhuset ind under fritagelsesreglerne i 8 stk. 2. I højesteretsdommen TfS2005.155H havde ejeren en aftale med et udlejningsfirma om, at han kunne disponere over sommerhuset i tre uger inden for en nærmere angivet periode samt derudover kunne disponere over huset efter aftale med udlejningsfirmaet. Højesteret fandt på baggrund heraf, at huset kunne sælges skattefrit. Hvor længe skal ejeren have beboet ejendommen? Der er ifølge loven ikke et bestemt tidsrum, man skal have beboet ejendommen. Men myndighederne er meget grundige med at kontrollere, at der har været tale om reel beboelse. I den forbindelse er det ikke ualmindeligt, at man tjekker varmeforbrug, elforbrug, kørselsfradrag og lignende, ligesom andre undersøgelser kan komme på tale. I sagen TfS 2004.486 havde sælgeren oplyst at have opgivet samlivet med sin ægtefælle, hvorefter hun havde beboet ejendommen. Ejendommen havde indtil da været udlejet. Efter to måneder genoptog hun samlivet med ægtefællen og fraflyttede ejendommen. Der var ved såvel til- som fraflytning meldt adresseændring til Folkeregisteret, ligesom der var meldt flytning til postvæsenet. Under sagen var dokumenteret et el-forbrug på 51 kwh, 5 mwh varme og 4 m3 vand i den periode, hvor ejeren havde været tilmeldt adressen hos Folkeregisteret. Landsskatteretten fandt ikke, sælgeren havde løftet sin bevisbyrde for, at hun havde opgivet sin oprindelige bopæl og reelt boede i ejendommen. I præmisserne bemærkes, at Landsskatteretten har lagt afgørende vægt på det lave forbrug af el, varme og vand i boligperioden. I sagen SKM2003.285.LSR fandt Landsskatteretten derimod, at skatteyderen kunne afhænde sin ejerlejlighed skattefrit. Han havde indtil 1. juni 1997 boet i en lejlighed, som hans selskab havde lejet til ham. Den 1. juni flyttede han sammen med sin kæreste ind i en personligt ejet ejerlejlighed, som han hidtil havde udlejet. De boede i lejligheden indtil 1. juli samme år, hvor de flyttede til en nyerhvervet bolig. Lejligheden, som ejeren altså boede i én måned, solgte han den 23. juni til sit selskab. Da han ikke i den pågældende måned rådede over andre boliger, fandt man det bevist, at han havde boet i lejligheden i denne periode. Hvis en studerende overtager et tidligere forældrekøb efter forældrene typisk til en lav pris, nemlig den offentlige vurdering med fradrag af 15 pct. er det ligeledes vigtigt, at dette ikke sker for at omgå reglerne. Der skal således være tale om beboelse i en periode efter overtagelsen, og skattemyndighederne anser det som omgåelseshensigt, hvis boligen sættes til salg næsten samtidig med overtagelsen. Et salg skal altså ikke bare ske med en overtagelse et stykke ud i fremtiden. Selve formidlingsaftalen skal heller ikke være indgået næsten samtidig med overtagelsen, hvis man ikke vil udsætte sig for en antagelse om omgåelse og dermed med pligt til at betale skat. Der er næppe tvivl om, at ejendomsmægleren skal rådgive den unge, der for nylig eller måske netop har overtaget boligen fra forældrene. Ejendommens status Reglerne i lovens paragraf 8, stk. 1, drejer sig om helårsboliger. Men også et fritidshus, som har været anvendt som sådan af ejeren og dennes husstand, kan sælges skattefrit, jf. 8, stk. 2. Et helårshus, der erhverves som sommerhus, kan på samme måde sælges skattefrit, hvis det er lovligt i den pågældende kommune at»ned- 19

lægge«boligen for at bruge den som fritidshus. Er der derimod tale om et hus, der ligger i en kommune, der ikke accepterer anvendelse af helårsboliger som fritidshuse, vil man ikke kunne sælge skattefrit. En vigtig forudsætning er ifølge dommen TfS 1998, 118 LR. intentionen på erhvervelsestidspunktet. I denne sag havde ejeren overtaget sin mors helårsbolig, som hun herefter beboede i en årrække. Efter at moderen flyttede på plejehjem, beholdt sønnen huset og brugte det herefter som fritidsbolig. Da erhvervelsen ikke skete med henblik på anvendelse som fritidshus, kunne det ikke sælges skattefrit efter parcelhusreglen. Kun én- og tofamilieshuse Ifølge loven er det kun én- og tofamilieshuse og ejerlejligheder, der kan blive omfattet af parcelhusreglen. Det er ikke nødvendigvis den lovlige status, men den faktiske indretning, der er afgørende. Østre Landsret har den 24. maj 2005 fundet, at en sælger af en ejendom, vurderet som et tofamilieshus, men rent faktisk indrettet med tre boliger, ikke kunne sælges skattefrit. Ejeren havde uden byggetilladelse indrettet loftsetagen på 40 kvm til beboelse. Loftsetagen var indrettet med værelser med selvstændigt køkken og bad. Herefter havde ejendommen tre lejligheder. Ejendommens tre lejligheder havde indtil salget dels været lejet ud, dels været anvendt af ejeren til privat beboelse. Østre Landsret anfører i sin præmis, at»det må lægges til grund, at ejendommen i (..) indeholder tre selvstændige lejligheder med hvert sit køkken og bad og egen adgang fra ejendommens trappeopgang. Det må endvidere lægges til grund, at ejendommens tre lejligheder i perioder reelt har været anvendt af tre forskellige husstande. På den baggrund findes ejendommen (..) ikke at være et eneller tofamilieshus, og ejendommen er derfor ikke omfattet af bestemmelsen i ejendomsavancebeskatningslovens 8, stk. 1. Det er i den henseende uden betydning, at ejendommen skattemæssigt har været vurderet som et tofamilieshus, og at den faktiske anvendelse af den tredje lejlighed eventuelt har været ulovlig.«landbrugsejendomme er som altovervejende hovedregel ikke fritaget for ejendomsavancebeskatning, men i sagen TfS 2003, 137 L blev en ejendom, der var vurderet som landbrug, men benyttet til beboelse på afståelsestidspunktet, fritaget for beskatning, selv om sælgeren i landsskatteretten var fundet at falde uden for parcelhusreglen. I Landsretten tog myndighederne bekræftende til genmæle det vil sige, at de gav skatteyderen medhold i, at ejendommen kunne sælges skattefrit, idet det var en fejl, at ejendommen ikke var omvurderet som parcelhus. Tidligere bebyggede og beboede grunde Ifølge en bindende forhåndsbesked SKM- 2005.352.LR kunne en ryddet grund i Seest, hvor der tidligere havde ligget et parcelhus, som blev ramt af fyrværkerieksplosionen, ikke sælges avanceskattefrit i ryddet og ubebygget stand. Hvis ejeren derimod genopførte huset og flyttede ind, kunne huset senere sælges avanceskattefrit. Når et hus, som sælgeren har brugt som enten helårsbolig eller sommerhus sælges til nedrivning, er det således vigtigt, at det ikke er sælger, der river huset ned, men køberen, der står for denne opgave. Hvis huset er nedrevet, sælges der en grund, som er ejendomsavanceskattepligtig og hvis huset ikke er nedrevet, sælges der et hus, som sælgeren har brugt til bolig eller fritidshus, og som derfor kan sælges skattefrit. Ejendommen overstiger arealgrænsen Hvis grunden er 1.400 kvm eller derover, skal der betales ejendomsavanceskat, medmindre man fra kommunen kan opnå en erklæring om, at der ikke kan ske udstykning. Hvis der kan ske udstykning, er der dog mulighed for skattefritagelse alligevel, hvis skattemyndighederne vil udstede en såkaldt værdiforringelseserklæring, jf. nedenfor. Hvis der ikke kan opnås en værdiforringelseserklæring, kan man normalt undgå beskatning af boligen med dertil hørende grund, såfremt man udstykker den eller de grunde, som ifølge kommunen kan udstykkes fra ejendommen. Hvis man beslutter sig for at udstykke, skal man forblive boende i boligen, indtil den opfylder betingelserne for skattefriheden, det vil sige indtil udstykningssagen er afsluttet i Kort- og Matrikelstyrelsen. Dette vil naturligvis ikke altid være muligt. Der kan for eksempel være tale om salg for et dødsbo, for en person, der skal på plejehjem, eller for en ejer, der på grund af job eller af andre årsager ikke kan blive boende det lille års tid, som det som regel tager at gennemføre udstykningen. Er det tilfældet, at der skal ske salg, før en udstykningssag kan afsluttes, vil der ofte ikke være nogen grund for sælgeren til at gennemføre udstykningen, medmindre hus og grund kan indbringe mere end den samlede ejendom, når der tillige henses til udstykningsomkostningerne. Der er imidlertid også tilfælde, hvor der på den ene side ifølge kommunen kan ske udstykning, men hvor en privatretlig servitut forhindrer dette. I så fald vil man altså ikke kunne udstykke, men må alligevel betale ejendomsavanceskat. Et eksempel på en sådan servitut finder vi i kendelse fra Klagenævnet nr. 10400146, idet der på ejendommen var tinglyst en servitut med følgende ordlyd:»underskrevne Gaardejer (..) paalægger herved de fra min ejendom(..) til sommerhusbebyggelse udstykkede parceller en stedsevarende Servitut gaaende ud paa, at Udstykning ikke maa finde Sted i mindre Parceller end en halv Td.«Ejendomsmægleren fik frakendt en del af sit 20

salær for at have oplyst sælgerne om, at når der ikke kunne udstykkes, var der ikke skattepligt. Dette gælder kun, når der er tale om offentligretlige servitutter, og da kun, hvis myndighederne påberåber sig servitutten. Ejendoms-mægleren havde således fejlrådgivet sælgeren. I dommen SKM2005.201.ØLR har Østre Landsret fundet, at der ikke var skattefrihed af avancen ved salg af en ejendom på 3.506 kvm. En tidligere Landsskatteretskendelse fra 1992 om nedsættelse af ejendomsværdien på samme ejendom var ikke en»offentlig myndigheds bestemmelse«om, at der ikke kunne udstykkes fra ejendommen til selvstændig bebyggelse i EBL 8, stk. 1, 2. pkt., nr. 2's forstand, allerede fordi en på ejendommen tinglyst privatretlig servitut fra 1947 som Landsskatteretten med urette havde lagt vægt på i kendelsen fra 1992 tillod udstykning fra ejendommen og bebyggelse på det fra ejendommen udstykkede areal, hvilket også var sket i 1955. Dommen er et godt eksempel på, at tidligere afgivne erklæringer om skattefrihed ikke skal tages til indtægt for skattefrihed ved næste salg. Den servitut, der var til hinder for udstykning af en grund til selvstændig bebyggelse lød således:»paa Ejendommen (..) eller Parceller af denne maa fremtidig kun opføres 1 Beboelseshus, der skal opføres i villaagtig Bebyggelse, der ikke maa indeholde mere end een Beboelseslejlighed til een Familie, og ikke maa bygges højere end Kælder, 2 Etager og Tag uden Beboelse...«Man bør altid sikre sig skriftlig erklæring fra kommunen om, hvorvidt der kan ske udstykning. Hvis dette er tilfældet, og hvis der ikke kan opnås værdiforringelsesattest, skal sælger oplyses om risikoen/sandsynligheden for skattepligt. Det er ikke ejendomsmæglerens opgave at beregne skatten, men alene at henvise til en revisor. Det er endda sådan, at hvis ejendomsmægleren foretager beregningen og laver fejl i den forbindelse, er dette arbejde ikke omfattet af forsikringsdækning, hvorfor det stærkt må frarådes at kaste sig ud i beregningerne. Til gengæld er det overordentlig vigtigt at kunne dokumentere, at der er rådgivet om skattepligten. I den forbindelse skal nævnes, at der bør gives oplysning i punkt 14 i købsaftalen herom udover den standardoplysning, der findes i salgsprovenuet. Dette hænger sammen med, at oplysningen om skattepligten jo ret beset også er af betydning for køberen. Herudover har der altid været tvivl om vægten af standardtekster. Det er nødvendigt altid at indhente erklæringen fra kommunen om, hvorvidt der kan ske udstykning, også selv om ejendommen ligger i landzone, idet kommunen har mulighed for at dispensere fra landzonebåndet. Dette fremgår af TfS 2000, 829 LR. Værdiforringelsesattest Hvis der kan ske udstykning, har man mulighed for at spørge de regionale told- og skattemyndigheder, om en udstykning vil medføre væsentlig værdiforringelse af restarealet eller den bestående bebyggelse. En sådan erklæring kan normalt først afgives, efter at det er fastslået, at udstykning af grund til selvstændig bebyggelse kan finde sted. Hvis man ikke er tilfreds med svaret, kan man klage til Told- og Skattestyrelsen. Det er ikke tilstrækkeligt, at en frastykket grund ikke repræsenterer en merværdi i forhold til salgsprisen for den samlede ejendom. For at være skattefri, skal der være tale om, at ejendommen forringes væsentligt alt taget i betragtning. Dette kan bl.a. ses af en dom fra Vestre Landsret SKM2005.101.VLR, ifølge hvilken sælgeren ikke kunne være skattefri for salget af sin ejendom på godt 2 ha. Der kunne udstykkes en grund på f.eks. 700 kvm, og den kunne efter syn- og skønsmandens vurdering formentlig indbringe cirka 25.000 kr. i umodnet stand, udstykningsomkostningerne ansloges til 22.000 kr., og restejendommen ville ikke blive forringet på grund af frastykningen. På den baggrund fandt retten ikke, at der var tale om væsentlig værdiforringelse, hvilket er forudsætningen for skattefrihed efter bestemmelsen i EBL 8, stk. 3. Vestre Landsret har i sagen SKM2005.317.VLR endda fundet, at der var skattepligt ved salg af en bolig for 1.200.000 kr. Grunden var på 1.756 kvm, og skattemyndighederne ville ikke udstede værdiforringelseserklæring, da man fandt, at der kunne frastykkes en grund på 700 kvm, og dette ville ikke medføre en samlet værdiforringelse af restejendommen eller den bestående bebyggelse. Ifølge en indhentet syn- og skønserklæring ville restejendommen efter udstykning af en grund på 700 kvm have en værdi på 930.000 kr. på salgstidspunktet, og den udstykkede grund ville have en værdi på 245.000 kr., således at salg af restejendom og udstykket grund ville indbringe i alt 1.175.000 kr. Landsretten fandt ikke, at dette var en væsentlig værdiforringelse. Delsalg Hvis en ejendom i sin helhed kan sælges skattefrit, kan også dele heraf sælges skattefrit. Hvis der skal ske udstykning, er det dog en forudsætning, at salget sker, inden udstykningssagen er afsluttet, idet der i modsat fald er Seminar: Nye regler for ejendomsmæglere Før sommerferien 2005 vedtog Folketinget en lang række ændringer i loven om ejendomsmægleres formidling af boliger, der træder i kraft i det nye år. Endvidere er der netop udarbejdet en ny bekendtgørelse om ejendomsformidling. Det ny regelgrundlag vil betyde omlægning af en del af de hidtidige procedurer og sædvaner i branchen. Seminaret vil behandle: kravene til formidlingsaftaler mæglers pligt til at oplyse om samarbejdsaftaler, inkl. provisioner og rabatter som modtages de fremtidige krav til oplysninger til købere om lån, finansiering m.v. mægleres mulighed fror at skrive skøder for købere samt den fremtidige struktur på ejendomsomsætningsmarkedet. Lovændringernes særlige konsekvenser for ejendomsformidlerens erstatningsansvar vil blive analyseret i tilknytning til hvert emne. Seminaret holdes på Handelshøjskolen i Århus, onsdag den 30. november 2005, kl. 15-18. Læs mere og tilmeld dig på www.asb.dk/evc, vælg Kurser og konferencer. 21

tale om salg af en selvstændig ejendom. Det fremgår af Ligningsvejledningen, at»efter praksis har der ikke fundet udstykning sted før, der foreligger approbation fra Kort- og Matrikelstyrelsen«. Inden godkendelsen af udstykningen foreligger, er der således tale om delsalg, mens der er tale om helsalg, såfremt udstykningen er godkendt. Et eksempel på et delsalg, der var skattefrit, ser vi i sagen TfS 2000, 829 LR, hvor ejeren havde erklæring om, at udstykning ikke kunne finde sted, og hvor denne efterfølgende solgte en del af jorden til naboejendommen. Salget skete som arealoverførsel. Også salg af en ideel anpart af et tofamilieshus kan ske skattefrit, idet parcelhusreglen gælder for én- og tofamilieshuse. Det forudsættes, at sælgeren har beboet én af lejlighederne i ejertiden, og at der i øvrigt lovligt kan etableres en ideel anpart. Er der derimod tale om, at tofamilieshuset opdeles i ejerlejligheder, kan kun den lejlighed, som ejeren har beboet, sælges skattefrit, jf. Ligningsvejledningen. Heraf fremgår følgende: Efter opdeling af et tofamilieshus i to ejerlejligheder vil eventuel avance ved salg af den af ejeren beboede lejlighed være omfattet af fritagelsesbestemmelsen, medens avancen ved salg af den lejlighed, der hidtil har været anvendt til udlejning, ikke vil være omfattet, uagtet ejendommen som helhed var omfattet af fritagelsesbestemmelsen forinden opdelingen i ejerlejligheder«. Ejeren har så naturligvis den mulighed, at han sælger den bolig, han har beboet, og flytter ind i den anden bolig, som han så senere vil kunne sælge skattefrit, fordi han nu også har beboet denne. I SKM2004.91.LR fandt Ligningsrådet, at ejere af ejerlejligheder, som opfylder betingelserne i ejendomsavancebeskatningslovens 8, stk. 1, vil være skattefri af deres andel af vederlaget for afståelse af byggeretten til opførelse af nye ejerlejligheder i en ny tagetage på ejendommen. Det er her forudsat, at den enkelte ejer kun modtager et beløb svarende til fordelingstallet for den pågældende lejlighed. De ejere, som ikke kan sælge deres ejerlejlighed efter parcelhusreglen f. eks. forældre, som har købt og udlejet til deres børn vil således blive skattepligtige af deres andel af en fortjeneste ved salg af en byggeret som nævnt. En del af købesummen for lejligheden vil dog kunne henføres til anskaffelsessummen. Andelsboliger, interessentskabslejligheder mv. Ifølge lovens 8, stk. 4, kan man ligeledes skattefrit sælge en andel i et boliginteressentskab, når der til ejerskabet er knyttet en brugsret, jf. cirkulære nr. 37 af 19. maj 2003. I sagen SKM2003.212.VLR har Skatteministeriet indgået forlig i sagen, således at ministeriet anerkender, at sælgers avance ved salget af sin andel af et boliginteressentskab er skattefri. Det er naturligvis en forudsætning, at ejeren har beboet lejligheden i en del af den periode, hvor han har været ejer. Ingen fritagelse som næringsdrivende De beskrevne regler gælder ikke, hvis man er næringsdrivende med handel med fast ejendom. Man skal her være opmærksom på, at det er intentionen på erhvervelsestidspunktet. Det er således ligegyldigt, om man bor en årrække i huset, hvis man på købstidspunktet købte og solgte huse som erhverv og omvendt kan man senere end erhvervelsen blive næringsdrivende og alligevel gå fri for skat af den bolig, man erhvervede, inden man tog denne næringsvej. At man er ejendomsmægler er ikke automatisk ensbetydende med, at man er næringsdrivende inden for handel med fast ejendom. En ejendomsmægler formidler jo normalt blot andre menneskers ejendomshandler. Men hvis man ind imellem opkøber noget, som man videresælger, skal der ikke meget til, før man også bliver næringsdrivende ved handel med egen bolig. z Tillæg til artiklen om olietanke i»ejendomsmægleren«10/2005 Af Bente Naver, statsaut. ejendomsmægler/valuar I artiklen anfører jeg, at olietanke, som man ikke har en tankattest på, skal sløjfes inden udgangen af november 2005. Som det fremgår af det tilhørende skema, er der tale om jordtanke, når der tales om sløjfning i 2005, idet overfladetanke tidligst skal sløjfes i 2008. Herudover skal det udtrykkeligt bemærkes, at hvis man på anden måde end via en tankattest, typisk ved at grave ned til olietanken, kan dokumentere tankens type og årgang, kan man følge de øvrige sløjfningsterminer, der er angivet i skemaet, såfremt kommunen godkender dokumentationen. Men har man ingen tankattest og ikke anden form for dokumentation for tankens type og alder, må man regne med, at tanken skal være sløjfet inden 1. december i år, hvis der er tale om en ståltank. Man skal i den forbindelse huske, at kommunen kan kræve, at olietanken graves op i stedet for en normal sløjfning. Der findes plasttanke, som der ikke er fastsat en sløjfningstermin for, men det gælder ifølge Miljøstyrelsen kun typegodkendte olietanke. 22 EJENDOMSMÆGLEREN NR.11 2005