Grøn Sagen. Min første spejderlejr. Nedtælling til årets julemarked og juletræssalg - side 4-7. Bredballe / 30. årgang / nr.



Relaterede dokumenter
- men det er aldrig kedeligt

VELKOMMEN TIL BREDBALLE GRUPPE

Dekorationsfremstilling Til julemarkedet. Julemarked 29/11 1/12. Juletræssalg Trop og Juniortroppen

D E T D A N S K E S P E J D E R K O R P S. Det Der Sker. Nr

Man skal forandre for at bevare

TIL FRIVILLIGE PÅ HOSPICE SJÆLLAND NYHEDSBREV FEBRUAR Kære alle,

Minilederne Christine og Rune blev gift 1. august. Spejderne stod i espalier udenfor kirken. Stort tillykke til brudeparret.

PROGRAM GOD JUL OG GODT NYTÅR TIL JER ALLE

MorescoSpejderne. Logo Bruges som udgangspunkt altid MORESCO. Spejderne MORESCO. Spejderne MORESCO MORESCO. Spejderne MORESCO. Spejderne.

Ind- og udmeldte børn. Personalet: nye børn og forældre og ønsker jer en god tid på fritidshjemmet.

D E T D A N S K E S P E J D E R K O R P S. Det Der Sker. Nr

Julehilsen fra gruppelederen

Januar årg. Nr. 1 P-POSTEN

Nyhedsbrev April. Sjov og fart. Dus Mellervang. Dus Mellervang Frøstrupvej Aalborg Øst

April ÅRGANG

Friskolen i Lemming Lemming Bygade 2a 8632 Lemming friskolenilemming@fibermail.dk Friskolen i Lemming

September, oktober & november ÅRGANG

D E T D A N S K E S P E J D E R K O R P S. Sjølund Koks. nr årgang Januar www. vordingborgspejderne.dk TJEK, TJEK, TJEK...

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

KNUDEN januar 2016 BROAGER DRENGEGRUPPE DET DANSKE SPEJDERKORPS DYBBØL DIVISION KNUDEN

Bladet Hawerthi-1. Rødovre Jan-marts

November ÅRGANG

Vi har i år været nødt til at flytte vores købe/sælge dag, og i år er det derfor fredag d. 13. December kl

Vi havde også en dejlig arbejdsdag i lørdag og rigtigt mange arbejdsopgaver blev løst. Der er igen arbejdsdag på lørdag i næste uge.

Forord. Julen Hej med jer!

Et nyt spejderår er startet, og vi ser tilbage på de mange oplevelser fra Spejdernes Lejr. Se billeder på hjemmesiden

Skolelederen juni s. 2. Løsnings Skoles legepatrulje på kursus... s. 6. Hilsen fra Skolebestyrelsen juni s. 7

Det giver dig mere indsigt Nyhedsbrev

Godkendelse af referat fra sidste rådsmøde samt nye punkter til dagsordenen

SPEJDERNYT. Maj Sommerlejr 2013 Har du sat kryds i kalenderen? Ellers er det på høje tid! Nyhedsbrev fra KFUM-Spejderne, Esbønderup gruppe

STILLINGE GRUPPE SPIDS ØRE. Maj Juni Juli - August

Interview med drengene

Personale: Christa er ansat som pædagogmedhjælper

Tale til sommerafslutning 2010

Ugebrev 34 Indskolingen 2014

Friskolen i Lemming Lemming Bygade 2a 8632 Lemming friskolenilemming@mail.dk Ugebrev 38

Nogle datoer til kalenderen

Til efterårets oprykning sendte vi 6 spejdere til minigrenen. Heldigvis er der efterfølgende kommet nye mikrospejdere til så vi p.t. er 12 spejder.

Fælles info. Nyhedsbrev Fritterhøjen uge

Sommerkoloni 2/7 11/7 på det gode sted Värmlandsgården Se mere i næste nummer

MGP i Sussis klasse.

Grøn Sagen. Spejdere i 692 år. Bredballe / 30. årgang / nr. 1 / forår 2013

September ÅRGANG

Menighedens julefest finder i år sted søndag den 12. december kl. 10:30 (normal gudstjenestetid).

Ryde-Handbjerg. Ja, vi skriver kun den 5. maj i dag, 70 året for Danmarks befrielse, men vi har allerede nået to store fester i sognene.

Gruppelederens side...

Bilag 6. Transskription af interview med Emil

Indhold: Hej Mikro/mini/junior 4 Postkasser og husnumre 5 Lodsedler 6 Program for mikro/mini/junior 7 Hilsen fra formanden

Nyhedsbrev december STU 2 i Møllehuset

Februar 2013 BESTYRELSEN PÅSKELEJR 2013 SOMMERENS HOLD

Midtjyske Distrikt Distriktsturnering 2011

D E T D A N S K E S P E J D E R K O R P S. Det Der Sker. Nr

December 2011, januar & februar 2012, 23. ÅRGANG

Dus Mellervang Børnerådsmøde i Pyramiden

Nr. 5 november - december årg.! " # $ $ % & % % ' (! & *$ ' % +,%, ' - * $. / +.

Gruppeblad - Pionererne 60. årg. August - September - Oktober Nr

Gruppeledernes december-hjørne 2012

Og sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie.

Dette bliver det sidste indlæg fra vores tid i Rumænien. Den sidste uge er gået, det er svært at forstå hvor de næsten 3 måneder blev af.

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Kirkenyt for Tingsted kirke december 2015 samt januar og februar Og lyset skinner i mørket, og mørket fik ikke bugt med det. (Joh.

Nr. 1 Januar årgang. Grøn - Sagen. Nytårsparade KFUM Spejderne Bredballe

bbb Børnebiksen, december Ørbækvej 34, Svendborg, kontor Biksen , Banjen , udegruppe

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge

1 udgave; 46. Årgang April-Juni 2010

Skolenyt uge 21

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

55 nord butikken kommer til Ballerup D. 30 november, Se side 3.

Kalenderen: 30. April Valborgaften 10. Maj Ide & Udvikling 29. Maj Kanotur 23. Juni Sankt Hans Juli Folk og Kultur 21. August Varde Å Dag Se

Mai, Louise og Betina, fik pladsen på forsiden. Fastelavn. Væbnermesterskabet Tirsdag den 1. januar 2008 kl. 01:01

Den store Julebasararbejdslørdag

Sæsonens første træningsdag

Nyhedsbrev uge

Fredagsbrev. Århus Friskole fredag d. 2. december 2010

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25

NYT FRA PLADS TIL FORSKEL

FjörðurNyt. Hvor skal I hen? Juni 2014

Dukketeater til juleprogram.

Grøn - Sagen. Nr. 2 August årgang. Fakkelbål fra sommerlejren 2007 ved Rådsklippen, Ejstrupholm.

OZ6HR nyt, Oktober Nr. 4, Oktober 2015 Medlemsblad for OZ6HR - EDR Horsens Afdeling

Kapitel 1. Noget om årets gang

Sjølund Koks. nr årgang maj BRYLLUPSNUMMER, se side 6 og 7! Se fotoreportage i næste nummer www. vordingborgspejderne.

Velkommen tilbage til skolen!

Husavis Hvalsø Ældrecenter Maj 2013

Nyt fra 0. årgang. Nyhedsbrev Fritterhøjen uge

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 19.APRIL SEP VESTER AABY KL Tekster: Salme 8, Joh.10,11-16 Salmer: 749,331, Sin pagt i dag,441,2

Kursusmappe. HippHopp. Uge 24. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY

Kursusmappe. HippHopp. Uge 28. Emne: Familie og arbejde HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 28 Emne: Familie og arbejde side 1

Dagene blev afsluttet med det store cykelringridning. Det var slet ikke så nemt at holde balancen på cyklen, med en lanse i hånden og så ramme den

Næste Aadum Nyt udkommer i uge 1. Sidste frist for aflevering: FREDAG D. 18/12-15 til Dagmar Vestergaard, Tøstrupvej 13, , ,

Børnehave i Changzhou, Kina

Det Danske Spejderkorps 1 2. Århus Gruppe

Sommerskole. Sommerskole i Kirkeladen. En verden udenfor. Fællesskab på den fede måde

Noter til ressourcen 'At håndtere uoverensstemmelser'

JUNI-NYT FRA KUNDBY SKOLE

Ungdom. spot på sporten // november Ministævne i Skjern Bank Arena lørdag den 29/10. Hovedsponsor:

sport.dk Ung handicapidræt

Munkebo Kulturhus Pigegruppen

Et godt valg -4. Daniel vælger at søge Gud

Fælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge

Transkript:

Nedtælling til årets julemarked og juletræssalg - side 4-7 Bredballe / 30. årgang / nr. 3 / november 2013 Grøn Sagen Min første spejderlejr Thilde skriver fra Vork side 9-14 Læs også Spejderne på Facebook Find nisser og vind gavekort

Tænk hvis du vidste hvorfor vi spejdere altid lugter af røg Spejderne går på Facebook Af Henrik Oxlund (blandt ulve: Mowgli) Ulveassistent - og nu den stolte ejer af et knivbevis! Du har sikkert bemærket det. Det er tirsdag aften, døren går op, ind kommer et grønt uniformeret menneske. Der er et stort smil på munden, en glubende appetit efter den mad, der står på komfuret, tøj, der skal tørres, og mudder, der skal vaskes af. Det har været spejderaften. Du spørger så, hvordan er det gået til spejder i dag? Fint! - lyder svaret. Dette var gnisten, der kickstartede ideen om en dynamisk Facebook-side for de grønne spejdere i Bredballe. Vi vil gerne invitere alle jer indenfor i denne fantastiske spejderverden - løfte sløret en smule og give jer et eksklusivt indblik i spejderbevægelsens svar på Nak og æd - pakket ind i grønt bomuld, en portion gode værdier samt nogle ildsjæle, som tillader sig at give jer børn et kærligt skub her i livet. Der er således etableret en Facebookside for KFUM-Spejderne i Bredballe. Da det var oppe på seneste grupperådsmøde, drøftede vi blandt andet disse formål med siden: Styrke informationen og dialogen med hele økosystemet (forældre, frivillige, sponsorer, ledere, spejdere). Skabe dialog. Give aktuel indsigt i spejderlivet. Vise, hvad man laver som spejder - vise, hvorfor det er fedt at være spejder. Grøn Sagen / redaktion: Marie Genefke, Krista Larsen og Kristian Pahus / 2

Supplere formidling af praktisk information. Være bindeled mellem spejder og forældre. Være katalysator for fremtidens ledere og spejdere. Bruge flere platforme til at kommunikere; Grøn-Sagen, www, mail, tirsdagsmøderne og nu også Facebook. Siden er det gået stærkt. Facebooksiden er blevet et dynamisk site med op til flere opslag på væggen per uge, flittige kommentarer samt adskillige initiativer til at dele praktisk dialog. Vi vil derfor gerne invitere dig ind som medlem i gruppen. Dette gøres enten ved at søge på Facebook efter en åben gruppe, der hedder KFUM- Spejderne Bredballe eller ved at sende en mail til oxlund@hotmail.com, så skal jeg nok sende dig en venneanmodning til gruppen. Du kan også invitere dine bedsteforældre, kusiner eller andre i dit netværk til at deltage. Vi glæder os til at se dig som medlem af Facebook-gruppen. Grøn Sagen / november 2013 / 3

Gør en god gerning: Tøm skabet for glemte gaver Vi mangler tombola-gaver til årets julemarked Af Marie Genefke På vegne af Nissebanden NU DET JUL IGEN OG NU DET JUL IGEN Tidligt? Ja, måske, men ikke desto mindre er de frivillige i Nissebanden i fuld gang med forberedelserne til årets spejder-julemarked i Bredballe. Vi filter i fællesskab, udveksler ideer, strikker og kreerer på livet løs - og snart skal vi i gang med at binde kranse og lave juledekorationer. Vi hygger os og glæder os til, at julemarkedet 2013 løber af stablen i Bredballe Missionshus Fredag 22. november klokken 14-18 Lørdag 23. november klokken 10-15 I år er det 18. gang, der er julemarked, og vi har i år været så heldige at få tilgang af nye kreative nisser, så vi er allerede i tankerne ved at forestille os 20-års jubilæet. MEN for der er et men igen i år er tombolaen vores smertensbarn. Vi kæmper hvert år en brav kamp for at få så mange og så varierede gevinster som muligt. Vi har heldigvis et par håndfulde gode forældre, der er søde til at donere gaver, og vi nisser går hvert år rundt til byens forretningsdrivende, som heldigvis også er søde til at støtte os. Grøn Sagen / november 2013 / 4

Selvom indsatsen koordineres centralt, så vi ikke kommer to gange det samme sted, så tager disse rundture lang tid. Ofte er der mange steder, og måske skal vi forbi flere gange, forhåbentlig for at hente gevinster eller måske for at få at vide, at desværre, nej! Vi søger derfor hjælpenisser, der vil bruge tid på at hjælpe os med at samle ind. Har man ikke lyst til at hjælpe med kontakt til sponsorer, er der måske forældre eller andre, som har kontakt til firmaer/forretninger/ arbejdspladser, som vi ikke har på vores liste, og som måske gerne vil donere gevinster til os. En anden mulighed kunne være, at der er nogle, som har gaver liggende, der aldrig er blevet taget i brug? Eller fejlkøb, der bare ligger i originalemballagen og fylder? Tombolaen er en vigtig indtægtskilde ved julemarkedet, og vi synes alle, at uden tombola - intet julemarked - og den tanke har vi ikke lyst til at tænke. Pengene går jo til vores unge mennesker. Vi glæder os til at se jer til julemarkedet. PS: Send evt. gevinster med jeres børn til spejder senest tirsdag 12. november eller kom forbi Grønager 13, hvor jeg tager imod. Ring gerne først på 28 76 09 13, så du ikke går forgæves. Grøn Sagen / november 2013 / 5

Årets juletræssalg - tradition og nytænkning I år kan du planlægge dine vagter via nettet Af Heidi Foldager Medlem af grupperådet og juletræsgruppen KFUM-Spejderne i Bredballe har gennem mange år solgt juletræer ved Bredballe Center. Det er en rigtig god indtægtskilde for gruppen. Salget er 100 procent frivilligt drevet af juletræsgruppen samt forældre og andre frivillige sjæle. Arbejdet består i at hjælpe med at sætte salgsområdet op, udpakke træerne den dag, de kommer, sælge dem, bringe dem ud og generelt bidrage til den gode julestemning på torvet. I år bliver salgsområdet sat op 23. november, og træerne ankommer. Herefter vil der være salg hver weekend (fredag, lørdag og søndag) frem til jul. Fra midt i december vil der også være salg på hverdage. I hver salgsperiode skal vi bruge en-to spejdere, der sammen med en voksen står for salget. Man bestemmer selv, hvor mange timer man vil stå vagt (dog mindst to timer). På lørdage og søndage i de to sidste weekender før jul skal vi have en højere bemanding, så her skal der bookes dobbelt hele dagen. Udbringningen starter et par timer, inden salget lukker, og kræver, at man har en bil med anhængertræk. Bredballe Gruppe har en trailer, og alle juletræer bliver nettet, så de er lettere at håndtere. Hvis det er første år, du er med, skal du ikke fortvivle. Der bliver uddelt vejledning omkring alle praktiske forhold, priser m.m., så enhver er klædt på. Så juletræssalget er en tradition - hvad er det nye så? Grøn Sagen / november 2013 / 6

Jo, tidligere har vi fået tilmeldinger fra jer hjælpsomme sjæle pr. mail, hvilket dog aldrig har dækket behovet. Derfor har der efterfølgende været en runde (eller to), hvor vi har ringet rundt. Men i år vil vi forsøge noget nyt - elektronisk booking! Vi er i gang med at få et system kørt i stilling, så I i år kan sidde hjemme med resten af familien og jeres kalendere og afstemme, hvilke vagter I gerne vil tage. Derefter logger I jer på en hjemmeside, hvor I kan booke vagterne ind. Der vil blive åbnet for systemet i starten af november, hvorefter I har cirka to uger til at booke jer ind. Herefter låses planen. Der vil følge en vejledning til e-booking på papir (som sendes med spejderne hjem), og der vil blive udsendt en mail, som forklarer, hvordan I skal gøre. Men begynd allerede nu at kigge i kalenderen, hvornår I kan dække en vagt eller to. Det er som regel rigtigt hyggeligt, og når man så ved, at en stor del af gruppens indtægt kommer fra dette stykke arbejde, så er det smilet og den gode samvittighed, der vinder. Har I spørgsmål inden da, er I velkomne til at kontakte Christian Holm, 22 78 22 76 (efter kl. 18), cho@martinsen.dk, eller Heidi Foldager, 50 40 23 93 (efter kl. 16), psykologheidifoldager@hotmail.com. Grøn Sagen / november 2013 / 7

Find nisserne og vind Har du gode øjne, kan du vinde juletræs-gavekort Af Kristian Pahus, Grøn-Sagens redaktør Hej spejder! Du har sikkert hørt, at julen varer længe, koster mange penge. Vi på Grøn-Sagen vil gerne hjælpe dig og din mor og far. Vi har gemt en masse spejder-nisser rundt om i bladet. Dem skal du tælle. Hvis du finder det rigtige antal, kan du være med i lodtrækningen om to gavekort på hver 150 kroner til vores juletræssalg i Bredballe Center. Mon ikke dine forældre bliver glade, hvis du vinder, og kan give dem en før-julegave? Sådan gør du Tæl nisserne. De to, der er her på siden, skal tælles med. Det er kun tegnede spejdernisser som dem her på siden, der tæller. Udfyld kuponen og klip den ud. Læg kuponen i den kasse, vi stiller op på spejdernes julemarked i Bredballe Missionshus 22.-23. november. Vi tømmer kassen, når julemarkedet slutter om lørdagen, og trækker lod blandt de rigtige kuponer. Regler Kun spejdere (bævere, ulve, junior, trop eller senior) fra Bredballe Gruppe kan være med. Kuponen kan kun afleveres i kassen på julemarkedet. Du behøver ikke være der, når vi trækker lod. Vi kontakter dig, hvis du vinder. Gavekortet kan ikke ombyttes til kontanter. ------------------------------------------------------------- klip ---------------- Kupon Der er spejdernisser i Grøn-Sagen Navn Sæt kryds: bæver ulv junior trop senior Grøn Sagen / november 2013 / 8

Lejrbål? Indenfor? Det lyder slet ikke som en god idé Roland? Goddag med venstre hånd? Stjerneløb? Spejderlivet er fyldt med ord og koder, der godt kan forvirre en NY. Det oplevede Thilde, da hun var med på sit livs første spejderlejr. Læs hendes beretning fra familieweekenden i Vork Bakker Af Thilde Winther - mor til Jonas, som er bæver Mor Jeg vil gerne gå til spejder! Må jeg ikk godt?! Det var et nemt ja. For mig repræsenterer spejderlivet gode sunde værdier og spændende, brugbare aktiviteter. Derfor startede Jonas som bæver efter sommerferien i år. Vi følte os fortsættes næste side Thilde Grøn Sagen / november 2013 / 9

fortsat godt taget imod, og Jonas insisterede på at springe over prøvetiden og hoppe direkte i spejderuniformen. Så kom invitationen til Familieweekend i Vork Bakker. Tiden var inde til at knytte ord til handling og udnytte muligheden for at være en del af sønnikes fritidsliv. Selvfølgelig skulle vi med, Jonas, lillesøster Merle og mig. Vi glædede os og var spændte. Selvom jeg har en spejdermoster og en spejdersøster, har jeg ikke meget kendskab til spejderlivet. Jeg vidste egentlig bare, at man lugter rigtig meget af bål, når man har været på lejr. Invitationen var fin og udførlig. Børnene var allerede velekviperede til udelivet, så eneste nødvendige indkøb var et par gummistøvler til mor. Vi mødte op i Vork Bakker lørdag 5. oktober med højt humør og skinnende, blanke gummistøvler. Vi blev modtaget af omvendte håndtryk Det vil sige: Nogle af de tilstedeværende hilste på sædvanlig vis, mens andre insisterede på dette sære fingersammenflet med forkerte hænder. Forvirringen var stor, og mærkatet med NY føltes tydeligt. Heldigvis italesatte en gæv grøn situationen meget kærligt Nåååå, du er vist en af de nye - du står jo også der med fine nye gummistøvler og et lettere forvirret ansigtsudtryk, og så var lejren skudt i gang. Grøn Sagen / november 2013 / 10

Vi stillede alle op rundt om flagstangen og blev officielt modtaget. Stemning var varm, velkommen, velvillig og humoristisk. Første punkt på dagsordenen var indkvartering. Ungerne og jeg fandt et dejligt værelse med køjeseng (hit!) og eget badeværelse (endnu mere hit!). Så var vi klar til stjerneløb arrangeret af nogle gæve mennesker, der insisterede på at være grønne men på ingen måde stedsegrønne. Et stjerneløb er (åbenbart ) ikke et løb med deltagelse af Iben Hjejle og Paprika Steen, men derimod et løb, hvor vi var ved forskellige poster i området, og hver gang vendte tilbage til mødepunktet i midten og dermed dannede en stjerne. Vi kunne vælge mellem 10 konvolutter med et lille puslespil i. Når billedet var samlet, var der som regel: et træ, noget græs og lidt himmel. Vi gættede så stedet eller købte os til hjælp af den meget udspekulerede løbsdirigent. Posterne var utroligt gennemtænkte, simple og sjove. Det var en fornøjelse at deltage i et så velplanlagt fortsættes Grøn Sagen / november 2013 / 11

fortsat og engageret arrangement. Der var indlagt en pause med dejlig kage. Børnene var især vilde med kagen med blå glasur, så vi sad der i støvregnen med vores blåmundede unger rendende velfornøjede omkring os. Jeg nåede lige at iføre mig regnbukser (gamle, men aldrig brugte ), da regnen stoppede igen og gav plads til, at gråvejret kunne vende tilbage. Da løbet var slut, fik børnene en time til at planlægge lejrbålsunderholdningens genialiteter, mens vi voksne mødtes til en snak om spejderhytte, økonomi, Facebook og grupperådet. Som NY kan det være en udfordring at hitte rede i alle de nye udtryk, når de meget engagerede mennesker har befundet sig i spejderverdenen i mange (ikke så mange som de stedsegrønne) år. Ord som tropspejder Roland og Råd flyver gennem luften, og det er en selvfølgelighed, at alle ved, hvornår juletræerne skal sælges. Heldigvis er vi NYE gode til at spørge, og de gamle er beredte med svar. Grøn Sagen / november 2013 / 12

Så var det tid til et KONGEMÅLTID. Aftensmaden bestod af herlig Pulled Pork, og sovsen var lige til at hente tre gange af. Til dessert var der en tilsyneladende sagnomspunden og meget eftertragtet koldskål - den var altså også lækker! Ved aftensmaden blev aftenens program fremlagt. Et punkt hed Lejrbål i det tilstødende lokale. Jeg tænkte bare... Helt ærligt! Jeg er ikke spejder Jeg ved ikke meget... Men jeg er så ret sikker på, at bål indenfor IKKE er en god ide - selv for en garvet spejder! Jeg kunne lige se avisoverskrifterne for mig. Jeg fik spurgt sådan lidt stille, om vi så ligesom skulle have bål indendørs? Nej nej, det kalder vi det bare. Nå ja, naturligvis! Ved lejrbålet (som så ikke var et bål) blev vi vel underholdt med vandede vittigheder og sjove indslag. Det var en fest! Igen kom der særlige tilråb, hujen, klappen og alt muligt nyt. Vi havde en rigtig fin andagt med et skønt spejderkors som rekvisit og en oplagt præst som fortæller. Så var det tid til sidste oplevelse for de små - bævernatløb og lidt senere natløb. Igen - alt klappede bare, og ungerne (og de voksne) nød oplevelsen og de mange stjerner, der tittede frem. Da børnene gik omkuld, mødtes de voksne, der ikke var gået omkuld under putningen, til lidt voksengodter. Det var vældig hyggeligt, og vi fik vendt hele verdenssituationen - flere gange. fortsættes Grøn Sagen / november 2013 / 13

fortsat Oplevelsen af at være NY har sat mange tanker i gang. Spejderverdenen er fyldt af gode oplevelser og alle de små sjove ting som håndtryk, klappen, tilråb og alt det, der er med til at virke inkluderende og skaber en stemning af at være med i noget særligt. Som udenforstående kan alt det særlige virke ekskluderende, men for mig er det kun et spørgsmål om tid og masser af spørgsmål. Søndag morgen var det tid til at pakke sammen, mens ungerne spillede Stratego med sig selv som brikker og fik presset det sidste ud af lejrlivet. Vi vendte hjem til fjernsyn, ipads og alt det andet - glade, trætte og ganske uden bållugt. Vi glæder os allerede til næste lejr. Tak til alle for godt arrangement, god stemning og hyggeligt samvær. Billederne er fra stjerneløbet - på nær bålbilledet. Og det er selvfølgelig ikke taget indenfor, men i Vorks store bålhytte! Grøn Sagen / november 2013 / 14

De styrer spejderne Du kender selvfølgelig de spejderledere, der står for de ugentlige møder, lejre og så videre. Spejderlederne ledes af gruppeleder Susanne Herrmann. Derudover har Bredballe Gruppe også en bestyrelse - det hedder et grupperåd på spejdersprog. Grupperådet består for det meste af forældre til spejdere. Der er valg til grupperådet hvert år. Næste valg holdes 25. februar. Måske er det noget for dig? I øjeblikket består grupperådet af: Formand Kristian Søholm 75 71 27 26 kristian.soeholm@gmail.com Medlem Heidi Foldager 50 40 23 93 psykologheidifoldager@hotmail.com Medlem Majbritt Fredgaard 28 90 99 10 fredgaard75@stofanet.dk Medlem Henrik Krog Dalgas 24 79 26 78 henrik@cosinus.dk Medlem Tina Tornbøl 31 50 15 40 tina2110@forum.dk Kasserer Peder J. Pedersen 75 81 53 79 bopep2@hotmail.com Gruppeleder Susanne Herrmann 42 18 04 89 herrmann.susanne@gmail.com Så kom der tekst i boblerne I sidste nummer bad vi Grøn-Sagens læsere udfylde taleboblerne på dette foto. Det bedste forslag kom fra Marie Genefke, der nu kan se frem til at Så gør vi sådan, når vi Kom så... Synger bygger et bål, bygger et du for?... 1-2-3... bål, bygger et bål... modtage et gavekort på 200 kroner til grejshoppen 55 Nord. Tillykke! Grøn Sagen / november 2013 / 15

Eksperterne borer i Ekkodalen Nyt fra Bredballe Spejdercenter Af Karsten Mikkelsen Husprojekt-koordinator, tidl. gruppeleder Det er den Den Selvejende Institution Bredballe Spejdercenter, der tager hånd om spejderhuset i Ekkodalen, som vi grønne KFUM-Spejdere bruger sammen med de blå spejdere i Ørnebjerg Gruppe. Bredballe Spejdercenter har sin egen bestyrelse med repræsentanter for begge spejdergrupper. I daglig tale benævnes bestyrelsen som husudvalget. Ud over at forestå den økonomiske drift og udvikling af spejderhuset varetager den selvejende institution vedligeholdelsen af såvel ejendommene som udendørsarealerne. Lørdag 7. september havde vi arbejdsdag, hvor vi... det vil sige Mikkel Thorsen!... blandt andet fældede seks døde træer i sheltermosen. Plads og vej blev trimmet, og ikke mindst og vigtigst blev det halvrådne raftetårn nedlagt og omplaceret. I forbindelse med de en-to årlige arbejdsdage af fire-fem timers varighed kan vi godt bruge et par ekstra folk, som vil deltage i vedligeholdelses- Grøn Sagen / november 2013 / 16

opgaverne uden at være aktive i bestyrelsen. Så hvis vi må kontakte dig næste gang, vi skal bruge et par ekstra hænder, så send mig en mail. Projekt Nyt spejderhus Nogle har nok bemærket de tre kokage-lignende plamager med en hvid pind i, som er placeret rundt om huset. Det skyldes, at vi har fået lavet en jordbundsundersøgelse, som skal bruges til beregninger for fundamentet og tagkonstruktionen på det nye spejderhus, der skal erstatte vores gamle - og nedslidte - hus. Arkitekt Mads Mølgaard arbejder på at udfærdige detailtegninger i samarbejde med ingeniøren. Det arbejde skal danne grundlag for indhentning af tilbud på en totalentreprise. Vi har blandt andet afholdt møde med Vejles tidligere entreprenør Ove Larsen, som rådgiver os lidt på sidelinjen. Det er vores håb, at vi primo 2014 kan få indhentet tilbud på byggeriet, så vi efterfølgende kan bruge resten af 2014 til fundraising-delen. Med lidt held skulle det gerne betyde, at vi kan holde åbningsceremoni i august 2015. Det er naturligvis ønsketænkning, og det forudsætter finansieringen falder på plads som forventet. Billederne fra jordbundsundersøgelsen er taget af Bodil Pedersen. Grøn Sagen / november 2013 / 17

Bævere, vinter 2013-2014 0. og 1. klasse DAG AKTIVITET NOVEMBER Tirsdag 05 Bålaften Tirsdag 12 Besøg hos organisten i Bredballe Kirke. Vi mødes på p-pladsen ved kirken kl. 17.00 og slutter ved kirken til normal tid 18.30. Tirsdag 19 Vand-OL, husk regntøj Fredag 22 Julemarked i Bredballe Missionshus 14.00-18.00 Lørdag 23 Julemarked i Bredballe Missionshus 10.00-15.00 Tirsdag 26 Tovværk vi fremstiller en hest DECEMBER Tirsdag 03 Juleafslutning JANUAR Tirsdag 07 Forberedelse til nytårsparade Søndag 12 Nytårsparade. Vi mødes kl. 10.00 i kirken Tirsdag 14 Intet møde Tirsdag 21 Vi starter på et nyt mærke Tirsdag 28 Mærke FEBRUAR Tirsdag 04 Kyndelmisse - fakkeltog og gudstjeneste Tirsdag 11 Intet møde - vinterferie Tirsdag 18 Forberedelse til fastelavn Bæverne mødes 17.00-18.30 ved spejderhuset i Ekkodalen. Sørg altid for at være praktisk påklædt til udeaktivitet. Tirsdag 25 Fastelavnsfest og grupperådsvalg Bæverleder: Majbritt Fredgaard 28 90 99 10 Bæver-assistenter: Helle Pahus 88 71 65 67 Caroline Fredgaard 53 13 26 10 Vi henstiller af hensyn til beboerne i området til, at man parkerer enten ved Bybækvej eller Viemosevej ved aflevering eller afhentning. Grøn Sagen / november 2013 / 18

Ulve, vinter 2013-2014 2. og 3. klasse DAG AKTIVITET ANSVARLIG NOVEMBER Tirsdag 05 Pionering Christian Tirsdag 12 Julenisser Henrik O Tirsdag 19 Kok Henrik L Fredag 22 Julemarked i Bredballe Missionshus 14-18 Lørdag 23 Julemarked i Bredballe Missionshus 10-15 Tirsdag 26 Kok Henrik L DECEMBER Tirsdag 04 Julebanko/fuldmånemøde Rasmus JANUAR 2014 Tirsdag 07 Forberede nytårsparade Alle Søndag 12 Nytårsparade. Tirsdag 14 Intet møde Vi mødes i kirken klokken 10.00 Grupperådet Tirsdag 21 Natur Susanne Tirsdag 28 Natur Susanne FEBRUAR Tirsdag 04 Kyndelmisse - fakkeltog og gudstjeneste Birgith og Bo Tirsdag 11 Intet møde - vinterferie Tirsdag 18 Natur Susanne Tirsdag 25 Fastelavnsfest og grupperådsvalg Grupperådet Ulvene mødes 18.30-20.00 ved spejderhuset i Ekkodalen. Vær praktisk påklædt til udeaktivitet. Ulveledere Enhedsleder Susanne Herrmann 42 18 04 89 Assistent Rasmus Caspersen 75 85 27 58 Assistent Christian Rasmussen 29 70 77 87 Assistent Henrik Lüders 23 25 42 91 Assistent Henrik Oxlund 29 69 07 86 Vi henstiller af hensyn til beboerne i området til, at man parkerer enten ved Bybækvej eller Viemosevej ved aflevering eller afhentning. Grøn Sagen / november 2013 / 19

Juniorspejdere, vinter 2013-2014 4. og 5.klasse DAG AKTIVITET ANSVARLIG NOVEMBER Tirsdag 05 Trangia Bage Bolcher Ole/Bo/Jørn Tirsdag 12 Trangia Bage Bolcher Ole/Bo/Jørn Tirsdag 19 Surpriseaften Fredag 22 Julemarked i Bredballe Missionshus 14-18 Lørdag 23 Julemarked i Bredballe Missionshus 10-15 Tirsdag 26 Trangia Bage Bolcher Ole/Bo/Jørn Onsdag 27 Tropnetværk DECEMBER Tirsdag 03 Måtter Juleafslutning Bo/Jørn JANUAR Tirsdag 07 Forberede nytårsparade Jørn/Ole/Bo Søndag 12 Nytårsparade. Tirsdag 14 Intet møde Vi mødes kl. 10.00 i kirken Grupperådet Tirsdag 21 Det store Batteriprojekt Bo/Jørn/Ole Tirsdag 28 Det store Batteriprojekt, fortsat Bo/Jørn/Ole FEBRUAR Tirsdag 04 Kyndelmisse - fakkeltog og gudstjeneste Bo Tirsdag 11 Intet møde - vinterferie Tirsdag 18 Afslutning Udlevering af mærke til dem, Bo/Jørn/Ole der har bestået Tirsdag 25 Fastelavn - Grupperådsvalg Grupperådet Normal mødetid er tirsdag 18.30-20.00 ved Spejderhytten i Ekkodalen. Parkering på Viemosevej eller Bybækvej. Vær klædt på til udendørs aktivitet. Stab: Jørn: 50 50 65 77, Bo: 96 74 21 29, Ole: 60 47 92 78 Grøn Sagen / november 2013 / 20

Spejdertroppen, vinter 2013-2014 6.-9. klasse DAG AKTIVITET ANSVARLIG Normal mødetid NOVEMBER er tirsdag 18.30- Tirsdag 05 Tropmøde 20.30 ved Spejderhytten i Ekkodalen. Mikkel Tirsdag 12 Patruljemøde 5 PL/PA Fre-lør 16-17 Troptur Mikkel Tirsdag 19 Fælles med senior Senior Fredag 22 Julemarked i Bredballe Missionshus 14-18 Lørdag 23 Julemarked i Bredballe Missionshus 10-15 Tirsdag 26 Patruljemøde 6 PL/PA Parkering på Onsdag 27 Tropnetværk Viemosevej DECEMBER Tirsdag 03 Juleafslutning. Husk eller Bybækvej. Lars gave til pakkeleg Vær klædt på til udendørs JANUAR aktivitet. Tirsdag 07 Forberede Medbring Lars underholdning til nytårsparade kniv (og lommelygte). Søndag 12 Nytårsparade. Grupperådet Vi mødes kl. 10.00 i kirken Tirsdag 14 Patruljemøde planlagt af tropslederne Kristian Tirsdag 21 Tropmøde Mikkel Tirsdag 28 Planlægningsmøde Kristian FEBRUAR Tirsdag 04 Kyndelmisse - fakkeltog og gudstjeneste Bo Tirsdag 11 Intet møde - vinterferie Tirsdag 18 Patruljemøde 1 PL/PA Tirsdag 25 Fastelavn Grupperådsvalg Grupperådet Sommerlejr holdes første uge i skolernes ferie - 28/6-5/7 2014 Tropstaben Giv gerne besked, hvis du ikke kommer. Kristian Appel, 52 34 25 76. Lars Sørensen, 20 83 90 94. Mikkel Thorsen, 40 81 60 40. Grøn Sagen / november 2013 / 21

Seniorspejdere, vinter 2013-2014 9. klasse og opefter Normal mødetid er onsdag 18.30-20.30. Møderne er ved Spejderhytten i Ekkodalen. Seniorleder: Daniel Søholm, mobil 23 92 96 72. Giv gerne besked til Daniel, hvis du ikke kan komme. DAG AKTIVITETER ANSVARLIG NOVEMBER Onsdag 6 Pionere Pariserhjul Daniel Onsdag 13 Arrangere møde for troppen Daniel Tirsdag 19 Holde møde for troppen Alle seniorer Fredag 22 Julemarked i Bredballe Missionshus 14-18 Lørdag 23 Julemarked i Bredballe Missionshus 10-15 Onsdag 27 Sjov med ild Daniel DECEMBER Onsdag 04 Juleafslutning Alle seniorer JANUAR Onsdag 08 Forberede nytårsparade Søndag 12 Nytårsparade. Onsdag 15 Intet møde Vi mødes kl. 10.00 i kirken Grupperådet Onsdag 22 Seniormøde Onsdag 29 Seniormøde FEBRUAR Tirsdag 04 Kyndelmisse - fakkeltog og gudstjeneste Birgith og Bo Onsdag 12 Intet møde - vinterferie Onsdag 19 Seniormøde Tirsdag 25 Fastelavn - Grupperådsvalg Grupperådet Grøn Sagen / november 2013 / 22

Sæt kryds i kalenderen Planlagte større aktiviteter for Bredballe Gruppe 2013-2014 DAG AKTIVITETER / NOTATER ANSVARLIG NOVEMBER Fredag 22 Julemarked i Bredballe Missionshus kl. 14-18 Stedsegrønne Lørdag 23 Julemarked i Bredballe Missionshus kl. 10-15 Stedsegrønne JANUAR Søndag 12 Gudstjeneste i Bredballe Kirke og nytårs- FEBRUAR parade til Hældagerskolen. Uddeling af årsstjerner og spejdersketch. For hele familien Tirsdag 04 Kyndelmisse. Fakkeltog til Tirsdag 11 Vinterferie Bredballe Kirke og gudstjeneste Grupperådet Birgith og Bo Tirsdag 18 Nyt nummer af Grøn-Sagen udleveres Tirsdag 25 Fastelavn for spejdere og søskende. MARTS Grupperådsvalg for forældre. Forældre og søskende inviteres Tirsdag 11 Troppen deler sorte og grønne poser ud. APRIL Vi mangler forældre til kørsel Grupperådet Lars Tirsdag 15 Påskeferie JUNI 22 Bæver, Ulve & Junior på sommerlejr. Vi mangler tanter Fredagsøndag 20- Tirsdag 24 Sommerafslutning med grill og hygge. For hele familien Lørdaglørdag 28. Tropspejdernes sommerlejr juni - 5. juli Grupperådet Grøn Sagen / november 2013 / 23

Lyset er stærkere end mørket Vi går med fakler til kyndelmisse i kirken Af Henrik Johannesen og Birgith Vestergaard Præster i Bredballe Kirke Kyndelmisse er et gammelt ord, der betyder lysguds-tjeneste. Om vinteren, hvor alt er mørkt og koldt, fejrer vi i kirken, at der findes et lys i verden, der aldrig går ud. Lyset er et billede på Guds kærlighed. Vi tænder lys i kirken og hører ord om lyset, fordi vi tror, at lyset er stærkere end mørket. Lysene er levende og varme ligesom Gud. Til vinter holder vi en særlig kyndelmissegudstjeneste tirsdag 4. februar kl. 19.00. Vi håber, at mange af jer spejdere har lyst til at gå med i et fakkeltog inden gudstjenesten. De, der har lyst til at være med, mødes et sted i byen (tid og sted kan vi aftale senere). Så tænder vi vores fakler og går sammen op til kirken. Det ser flot ud, når vi kommer gående med faklerne i hænderne. Vi ankommer til kirken i god tid, og så stiller vi os rundt om kirken med faklerne. Så kan alle se, at nu skal der foregå noget, som har med lys at gøre. Når gudstjenesten begynder, slukker vi faklerne og sætter os ind i kirken. Vi håber, I vil være med. Grøn Sagen / november 2013 / 24