Greve Kommune 2013
Indhold Forord... 3 Om 2013... 4 EPC II Børneinstitutioner og udvalgte kultur- og fritidsinstitutioner... 5 Decentrale energibudgetter... 7 Energiregistrering... 7 Beregning af CO 2... 8 Læsevejledning til 2013... 8 Noter og korrektioner...13 Tekniske forklaringer...14 Gode råd til god energimæssig adfærd...15 Bilag 1 2013 økonomimodel...18 2
Forord For andet år i træk har Greve Kommune udarbejdet et grønt budget for alle institutioner. er et energiforbrugsbudget og et redskab til at give kommunens institutioner en tilskyndelse til god energimæssig adfærd. Målet er fortsat, at alle institutioner skal spare 2 % årligt på hhv. el, vand og varme. er én af mange indsatser for at spare på ressourcerne og nedsætte CO 2 -udledningen. En af de andre store indsatser er energirenoveringsprojekterne EPC, som i 2011 blev gennemført på skolerne og i 2012/13 på institutioner og udvalgte kultur- og fritidsinstitutioner. I 2013 gennemføres yderligere tiltag på skoler, plejecentre, administrationsbygninger mv. Mens EPC-projekterne handler om teknik, bedre isolering, osv., så kan målene i nås ved at ændre adfærd, f.eks. ved at være opmærksom på spild og bedre udnyttelse af energien. I 2013 ansætter kommunen en energileder, der skal hjælpe institutionerne med at spare på ressourcerne. Det skal alt sammen hjælpe til et mindre ressourceforbrug og bidrage til at nå Greve Kommunes målsætning om at nedsætte CO 2 -udledningen fra Greve Kommune som geografisk område, med mere end 20 % i 2020, og undervejs opfylde forpligtelsen som Klimakommune, hvor CO 2 -udledningen fra kommunen skal nedsættes med 2 % om året. 3
Om 2013 Brugerne af kommunens bygninger har et medansvar for at nå Greve Kommunes energisparemål. Med bliver det synligt for alle, hvor meget den enkelte institution skal spare på el, vand og varme. Brugernes primære ansvar er at sikre en god daglig energimæssig adfærd for eksempel ved at sørge for korrekt udluftning, at slukke lyset, når der ikke er brug for det og at reagere, når toiletterne løber. Gode råd til rigtig energimæssig adfærd finder du på side 15. I 2012 var udgangspunktet, at institutionerne skulle spare 2 % i forhold til det reelle energiforbrug i 2010. Det er ikke gjort endeligt op om institutionerne har nået målet, men foreløbige vurderinger viser, at mange institutioner kan fremvise flotte besparelser. Greve Kommune vil gerne tilskynde institutionerne til at spare yderligere. I 2013 skal alle institutioner spare 2 % i forhold til det reelle energiforbrug i 2012 (baseline). For institutioner, der er med i EPC II (Energi Performance Contraction) gælder dog særlige regler, se side 5. = Energiforbrug 2012 jf. Agenda2100 2013= 2% Fig. 1. Principskitse. 2013. Gælder ikke for institutioner, der er med i EPC II Institutionerne får sammen med 2013 en økonomisk tilskyndelse, da byrådet har oprettet en belønningspulje. Når en institution overholder 2013 får institutionen et beløb svarende til halvdelen af den økonomiske besparelse. Overskrider en institution derimod budgettet, skal institutionen selv betale for overskridelsen og får ikke del i belønningspuljen. Det betyder, at kommunale institutioner, hvis energibudget er placeret centralt, vil få en ekstra regning. For institutioner med decentrale energibudgetter, se side 7. 4
Institutioner, der i 2012 kunne fremvise besparelser større end 4 % på el-, vand- eller varmeforbrug i forhold til 2012 har allerede gjort en betydelig indsats og vil derfor ikke blive straffet, fordi de ikke kan spare yderligere 2 % i 2013. For disse institutioner er 2013 sat til 2013. I den økonomiske model, se bilag 1, er givet et overblik over, hvad der gælder for institutioner med henholdsvis centrale og decentrale energibudgetter samt institutioner med i EPC II og uden for EPC II. Skoler og SFOér beliggende i skolebygninger indgår ikke i 2013. Skolerne deltog i 2011 i EPC I, hvor Siemens udførte energibesparende renoveringer. Kontrakten med Siemens er udformet, så Siemens garanterer en samlet energibesparelse for alle skolebygninger. Dette gør, at skolerne og SFOér i skolebygninger ikke kan være med i. De enkelte institutioners 2013 kan ses på side 9. Ikke alle institutioner har fået deres eget grønne budget. Det skyldes, at der ikke er målere i alle bygninger og at det ikke er alle energidata, der indtastes i Agenda2100/Keep Focus. I løbet af første halvår 2014 vil det blive opgjort om institutionerne har overholdt 2013. EPC II Børneinstitutioner og udvalgte kultur- og fritidsinstitutioner Følgende institutioner er omfattet af energirenoveringsprojektet EPC II (Energy Performance Contracting): Junglen, Nørregården, Vesterbo, Åsagergård Vuggestue, Lillebo, Dammen, Møllehaven, Solstrålen, Damager, Kæret, Vibemosen, Mosebo, Holmebo, Grevehaven, Toftegården, Lunas Ark (Luna og Noahs Ark), Kernehuset, Abels Hus, Solsikken, Ungdomsgården, Klub Godset, Klub Havana, Brogården Klub, Oasen, Portalen og Hundige Bibliotek, Karlslunde Hallerne, Tune Hallerne og Greve Idræts Center. EPC II projektet bliver efter planen færdigt i foråret 2013. Energirenoveringsprojektet omfatter en lang række tekniske ændringer, f.eks. ny belysning, nye pumper og ekstra isolering. Ved fastlæggelse af 2013 for institutioner omfattet af energirenoveringsprojektet EPC II er det nødvendigt at tage højde for energispareeffekten af EPC II. Siemens (aftalepartner i EPC II) har for hver institution vurderet en baseline, dvs. hvad energiforbruget var før EPC-projektet. Desuden har de fastsat en forventet besparelse og en garanteret besparelse på el, vand og varme ved gennemførelse af de aftalte energirenoveringstiltag. Den garanterede besparelse er lidt mindre end den beregnede besparelse, se principskitse fig. 2. Udgangspunktet for 2013 for EPC II institutioner er fastsat til Siemens minus Siemens garanterede besparelse fratrukket 2 %. Fordi den garanterede besparelse er mindre end den beregnede, er det meget sandsynligt, at den garanterede besparelse opnås. 5
Siemens forventede besparelse Siemens garanterede besparelse Siemens = Gnst. energiforbrug 2007-2011 jf. Agenda 2100 2013 = 2 % Fig 2. Principskitse. 2013. Gælder for institutioner med i EPC II Der kan være enkelte tilfælde, hvor Siemens beregninger af den forventede og den garanterede besparelse ikke holder. I sådanne tilfælde skal Siemens betale kommunen for overskridelsen. Det er ikke rimeligt at straffe institutionerne for Siemens eventuelle fejlberegninger. Derfor kan EPC II institutioner i 2013 ikke straffes, hvis 2013 overskrides, men kun belønnes, hvis budgettet overholdes. Institutionerne skal fortsat dog bidrage til belønningspuljen. Sparer EPC II institutionerne mere end de 2 % vil belønningen være halvdelen af den økonomiske værdi af energibesparelsen, lige som for de øvrige institutioner. Sker der store ændringer i EPC II-projektet fx væsentlige forsinkelser i forhold til færdiggørelse, vil administrationen se på, om det får konsekvenser for, ligesom der tages forbehold for, om Siemens senere justerer baselinen. 6
Decentrale energibudgetter De fleste af kommunens selvejende institutioner, men også nogle kommunale institutioner, betaler deres energiregninger decentralt. Det drejer sig om: Børnehuset Karlslunde Strand (selvejende): Strandhuset, Egedal Vuggestue, Åsagergård Børnehave og Vuggestue; Børnehuset Karlsvognen (selvejende): Lillebo Børnehave, Blågård Børnehave, Sandrøjel, Prinsseparken, Eriksminde Børnehus, Børnehuset Syd, Tjørnelyparken; Nældebjerg Børnegård; Greve Borgerhus, Greve Museum, Olsbækken, Portalen, Hundige Bibliotek, Tune Bibliotek, Tune Borgerhus; Park & Vej Svejsegangen; Annas Hus, Familiehusene, De Unges Hus Karlslunde Centervej, Kirkemosegård; Hedely Tandklinik, Tune Tandklinik; Hedebo, Nældebjerg Plejecenter, Strandcentret, Møllehøj; Kirkemosegård; Greve Idræts Center, Greve Svømmehal, Hundigehuset, Karlslunde Hallerne, Tune Hallerne, Greve Brandvæsen og Håndværkerbyen 60. De selvejende institutioner modtager et driftstilskud fra Greve Kommune. Driftstilskuddet skal dække betaling for energiforbruget. Driftstilskuddets størrelse skal svare til for. Hvis institutionens sparer mere på energien end 2013, vil den elregning, de modtager fra energileverandøren, blive væsentlig mindre svarende til, at de får hele værdien af energibesparelsen. For at der er lige vilkår for institutioner med centrale og decentrale energibetalinger betyder det, at de selvejende institutioner vil blive modregnet for et beløb svarende til halvdelen af den opnåede energibesparelse. I praksis vil modregningen ske i en arbejdsgang. Overskrider institutioner med decentrale energibetalinger, primært de selvejende og selvforvaltende institutioner, 2013 skal de betale forskellen mellem og 2013 som bidrag til belønningspujlen (de 2 %). Energiregistrering I Greve Kommune registreres el-, vand- og varmeforbruget hver måned i energistyringsportalen www.agenda2100.dk. Det er de energiansvarlige for hver institution, der indtaster energiforbruget. I Agenda2100 kan du kontrollere institutionens forbrug og holde øje med eventuelle udsving. Dermed opdager du hurtigt, hvis der er uregelmæssigheder i energiforbruget f.eks. fordi et toilet løber, termostatventiler er defekte eller der er fejl i automatikken. Læs, hvordan du logger på portalen, i " Regnskab 2011", side 4. Er din bygning ikke oprettet eller har du i øvrigt spørgsmål om Agenda2100/Keepfocus, kan du henvende dig til energileder Anette Velk på anv@greve.dk eller telefon 43 97 93 82. Alle de institutioner, hvis energiforbrug er registreret i Agenda2100, er med i. Også de selvejende. Har du spørgsmål til eller brug for hjælp, kan du enten henvende dig til energilederen eller din lokale klimaambassadør. Listen over klimaambassadører findes på www.greve.dk. 7
Beregning af CO2 I 2012 var vist den mængde CO2, den enkelte institutions energiforbrug er årsag til. Disse tal er udeladt i 2013. Du kan dog beregne CO2 udledningen ud fra følgende værdier El 426 g. CO2 pr. kwh (Energinet.dk energistatistik 2011) Fjernvarme 99 g. CO2 pr. kwh (VEKS miljødeklaration 2011) Gas 204 g. CO 2 pr. kwh (Energistyrelsens Energistatistik 2011) Energiselskaberne opgør CO2-udledning pr. produceret kwh. CO2-udledningen fra el og fjernvarme varierer fra år til år afhængigt af sammensætningen af det brændsel selskaberne anvender. CO 2 -udledningen fra elproduktionen bliver f.eks. lavere, de år det blæser meget, mens CO 2 -faktoren for fjernvarme bliver mindre, hvis der bruges meget biomasse i varmeproduktionen. Årets CO 2 -faktorer bliver først beregnet det følgende år. Data for 2012 udkommer først ultimo april, kontakt energilederen, hvis du får brug for de nye tal. Greve Kommune har udarbejdet grønne regnskaber over ressourceforbruget i kommunens ejendomme siden 1997. De grønne regnskaber kan findes på kommunens hjemmeside, www.greve.dk. Her kan udviklingen i energiforbrug og CO2-udledning i Greve Kommune ses samlet og fordelt på institutionsgrupper. Læsevejledning til 2013 For hver institution er i tabellen side 9 vist for elforbrug (målt i kilo-watt-timer, kwh), vandforbrug (målt i kubikmeter, m 3 ) og det graddage korrigerede varmeforbrug (målt i kwh). 2013 er fastlagt til dette forbrug fratrukket 2 %. For nogle institutioner har det været nødvendigt at foretage korrektioner af. Bogstaverne i kolonnerne El, Vand og Varme henviser til Noter og korrektioner på side 13. I tabellen ses desuden hvilke institutioner, der er med i EPC II og om institutionerne har centralt eller decentralt energibudget. 8
El (m3/år) Vand (m3/år) Graddagekorrigeret varmeforbrug GRØNT BUDGET 2013 Distrikt Midt Dammen 21.540 21.109 811 794 50.160 49.157 EPC II Cen El Vand Varme Med i EPC II Decentralt/ Centralt budget Bemærkninger Solstrålen 18.320 17.954 514 504 74.420 72.932 EPC II Cen Damager Børnehave 10.660 10.447 285 279 29.780 29.184 a EPC II Cen Forsynes med varme fra Damagerskolen, og der er ikke selvstændig måler på varme. Vuggestuen Kæret 15.940 15.621 299 293 44.660 43.767 EPC II Cen Holmebo 20.760 20.345 416 408 82.760 81.105 EPC II Cen Blåbærhaven Lukker 1. april 2013 Vibemosen 15.000 14.700 302 296 58.040 56.879 EPC II Cen Mosebo 6.860 6.723 361 354 57.040 55.899 EPC II Cen Distrikt Nord Luna 15.880 15.562 290 284 95.400 93.492 EPC II Cen Administrativt er Luna lagt sammen med Noahs Ark, og hedder nu Lunas Ark. Noahs Ark 23.860 23.383 794 778 136.740 134.005 EPC II Cen Administrativt er Luna lagt sammen med Noahs Ark, og hedder nu Lunas Ark. Toftegården 16.740 16.405 538 527 75.880 74.362 EPC II Cen Krogårdens vuggestue 11.872 11.635 241 236 63.978 62.698 Cen Nova 23.188 22.724 727 712 - - a Cen Får varme fra Hundige Alle 17. Kernehuset 37.260 36.515 592 580 122.320 119.874 EPC II Cen Solsikken 12.680 12.426 422 414 74.940 73.441 EPC II Cen Distrikt Øst Grevehavens Børnehave 18.600 18.228 238 233 38.840 38.063 EPC II Cen EPC II Elverhøj (tidl. Årstiderne 56.580 55.448 1.346 1.319 278.460 272.891 EPC II Cen EPC II og Ungdomsgården) Børnehaven Abels Hus 15.260 14.955 344 337 75.980 74.460 EPC II Cen EPC II Troldebo 16.269 *16.269 610 598 - - a Cen Tryllefløjten Sammenlægning af Ungdomsgårdens 9
GRØNT BUDGET 2013 El (m3/år) Vand (m3/år) Graddagekorrigeret varmeforbrug El Vand Varme Med i EPC II Decentralt/ Centralt budget Bemærkninger vuggestue og ½ Ungdomsgårdens børnehave. Institutionen er ikke registreret i Agenda2100. Arbejder på at få data fra institutionen. Distrikt Vest Junglen incl. Nørregården 40.980 40.160 785 769 201.460 197.431 a EPC II Cen I EPC II hedder det Tune Komplex. Er inkl. Nørregården. I Agenda2100 hedder det Tune Børnehave og Tune Vuggestue. Lundebo - - - a a a Cen Er en del af Lundegårdsskolen Lundegårdens Børnehave Lukker 1. april 2013 Vesterbo 9.680 9.486 225 221 40.380 39.572 EPC II Cen Møllehaven 30.540 29.929 639 626 77.060 75.519 EPC II Cen Børnehuset Karlslunde Strand (selvejende) Strandhuset inkl. 20.403 *20.403 516 506 127.338 *127.338 Dec Selvejende Egedal Vuggestue Åsagergård Vuggestue 12.140 11.897 209 205 36.480 35.750 EPC II Dec Selvejende Åsagergård Børnehave b b b Selvejende Børnehuset Karlsvognen (selvejende) Lillebo Børnehave 9.900 9.702 382 374 59.460 58.271 EPC II Dec Blågård Børnehave 6.294 6.168 205 201 60.154 58.951 Dec Sandrøjel 15.058 14.757 342 335 129.012 126.432 Dec Prinsesseparken - - - b b b Dec Eriksminde Børnehus - - - b b b Dec Tjørnelyparken - - - b b b Dec Privat Børnehuset Syd - - - b b b Dec Privat Selvejende, uden børnehus Nældebjerg Børnegård - - - - Dec Privat. Alt el registreres som varme. 10
El (m3/år) Vand (m3/år) Graddagekorrigeret varmeforbrug GRØNT BUDGET 2013 Fritidsklubber Havanna Klub & Støttecenter 33.100 32.438 345 338 85.880 84.162 EPC II Cen Brogården 46.500 45.570 546 535 140.000 137.200 EPC II Cen Klub Godset 41.680 40.846 281 275 90.480 88.670 EPC II Cen Oasen 20.180 19.776 162 159 59.860 58.663 EPC II Cen Kulturinstitutioner Greve Borgerhus 31.175 30.552 378 *378 316.029 309.708 Dec Selvejende. Greve Museum 154.478 *154.478 218 214 279.944 274.345 Dec Selvejende. Olsbækken 18.399 *18.399 245 *245 169.241 165.856 Dec Portalen (inkl. Hundige Bibliotek) El Vand Varme Med i EPC II Decentralt/ Centralt budget Bemærkninger 592.160 580.317 1.951 1.912 760.940 745.721 EPC II Dec Varmemålingen er inkl. naboejendom (tidl. navn: Ungdomshuset, areal 1.000 m2). Tune Bibliotek 39.167 38.384 107 105 84.767 *84.767 c Dec Se note c. Tune Borgerhus - - 284 *284 68.840 67.463 a Dec El leveres fra Lundegårdsskolens SFO. Mosede Fort - - - a a a Dec Der bruges ikke varme. Data tastes ikke i Agenda2100 Materielgårde Park & Vej Svejsegangen 81.722 *81.722 1.034 *1.034 376.614 *376.614 Dec Har fået nyt flisfyr i 2013. Sociale tilbud Annas Hus - 34 33 17.411 *17.411 a Dec Elopvarmet. Derfor registreres alt el som varme. Freya's Kvarter - - - a a a Dec Data registreres ikke i Agenda2100 Udviklingscenter Greve, Familiehusene Udviklingscenter Greve, De 59.163 39.162 57.980 *39.162 946-927 - 221.422 160.898 216.994 157.680 a Dec Dec Familiehusene og De Unges Hus er slået sammen i Udviklingscenter Greve. Energibudgettet er dog opgivet for hver institution Unges Hus, Karlslunde Centervej for sig. De Unges Hus har egen vand- boring. Kirkemosegård 23.730 *23.730 136 *136 133.740 131.065 Dec 11
El (m3/år) Vand (m3/år) Graddagekorrigeret varmeforbrug GRØNT BUDGET 2013 Bemærkninger Tandklinikkker Hedely Tandklinik 3.295 *3.295 119 *119 - - a Dec Får varme fra Hedelyskolen. Tune Tandklinik - - 81 81 67.892 67.892 a Dec Får el fra Tune Skole. 2013 = 2013 p.g.a. hygiejnetekniske krav. Ældrepleje - Plejecentre Hedebo 109.422 107.234 1.495 1.465 434.310 425.624 e e e Dec er kun for serviceareal. Se note e. Nældebjerg Plejecenter 106.865 *106.865 1.150 *1.150 201.052 *201.052 e e e Dec er kun for serviceareal. Se note e. Strandcentret 95.955 94.036 2.136 2.093 383.027 375.366 e e e Dec er kun for serviceareal. Se note e. Møllehøj a a a Dec Data registreres ikke i Agenda2100 Idrætsanlæg Greve Idræts Center (GIC) 310.400 304.192 3.336 3.269 930.120 911.518 EPC II Dec Greve Svømmehal 822.378 *822.378 19.586 19.194 2.108.479 *2.108.479 Dec Hundigehuset 62.510 *62.510 202 *202 90.448 88.639 Dec Karlslunde Hallerne 247.060 242.119 2.474 2.425 496.840 486.903 EPC II Dec Tune Hallerne 208.680 204.506 1.190 1.166 472.780 463.324 EPC II Dec Administrationsbygninger Rådhuset 658.074 644.913 2.843 2.786 743.431 728.562 Cen Øvrige Greve Videncenter 289.332 283.545 1.673 1.640 1.385.931 1.358.212 Cen Håndværkerbyen 60 14.993 *14.993 86 84 52.903 51.845 d d Dec Se note d. El Vand Varme Med i EPC II Decentralt/ Centralt budget 12
Noter og korrektioner * 2013 er sat til 2013. Gælder for institutioner, der i 2012 kunne fremvise besparelser større end 4 % på el-, vand- eller varmeforbrug i forholdt til 2012. a b c d e Måler mangler. I nogle tilfælde inkluderes institutionens forbrug i en anden institutions energimålinger. Institutionen er enten privatejet eller har en selvforvaltningsaftale og energiforbruget registreres ikke i Agenda 2100. Institutionen figurerer stadig på listen, da der arbejdes på, at den kan komme med i senere. Tune Bibliotek Varme: Der er en bimåler for biblioteket og en for menighedscenteret. (2012) er justeret ud fra forholdstal fra bimålerne fra 165.433 kwh til 84.767 kwh. for vandforbruget dækker både forbrug i bibliotek og menighedscenter, da man ikke kan anvende forholdstal i forhold til vandforbrug. Håndværkerbyen 60 (Ågården Materielgård) Hovedel- og hovedvandmålere deles med lejerne. Kommunens andel er udregnet ved at fratrække lejernes forbrug aflæst på bimålerne. Plejecentre og ældreboliger: I Plejecentrene registreres el-, varme- og vandforbruget samlet for fællesarealer og private lejligheder. gælder kun for Greve Kommunes aktiviteter, og ikke for de private lejligheder. Derfor fordeles det registrerede energiforbrug efter antal kvadratmeter. Følgende fordeling er anvendt: Strandcentret Boligdel 62 %, Centerdel 38 % (Fjernvarme) Nældebjerg Boligdel 74 %, Centerdel 26 % (Fjernevarme) Hedebo Plejecenter Boligdel 50 %, Centerdel 50 % (Naturgas) 13
Tekniske forklaringer Hvad er 1 kwh? I står der, at du skal spare et vist antal kwh, i forhold til forbruget i 2012. Men hvor meget er 1 kwh? k står for kilo, dvs. 1.000. W står for watt, som er det, som energieffekt måles i, og h står for hour, som betyder time. På en elkedel står f.eks, at dens effekt er 1.000 W. Dette er et udtryk for, hvor meget, den yder (og hvor meget el den bruger). Hvis elkedlen bruges i 1 time, har den brugt 1000 W * 1 time = 1.000 Wh, svarende til 1 kwh. Er elkedlen derimod tændt i et døgn, bruger den: 1.000 W * 24 timer = 24.000 Wh = 24 kwh. Havde elkedlen derimod en effekt på 600 W, ville den på en time have brugt: 600 W * 1 time = 600Wh, dvs. 0,6 kwh. På et døgn ville den have brugt: 600 W * 24 timer = 14.400 Wh = 14,4 kwh. En almindelig tændt glødepære på 60 W vil på en otte timers arbejdsdag, bruge 60 W * 8 timer, dvs. 480 Wh, eller 0,48 kwh. På et helt arbejdsår med 220 arbejdsdage vil det blive 0,48 kwh * 220 = 105,6 kwh. Skifter vi derimod glødepæren ud med en sparepære, der omtrent giver det tilsvarende lys, kan vi nøjes med en effekt på 11 W. Hvis den er tændt et helt år, bliver elforbruget: 11 W * 8 timer * 220 dage = 19,4 kwh. Elbesparelsen ved at skifte fra glødepære til sparepære bliver derfor 105,6 kwh - 19,4 kwh = 86,2 kwh. Graddagekorrektion Varmeforbruget afhænger af, hvor koldt det er. For at man kan sammenligne varmeforbruget fra år til år er varmeforbruget i graddage korrigeret. Graddage er et mål for, hvor koldt det har været, og hvor meget energi der bruges til rumopvarmning. Graddagetallet kan hjælpe med at sammenligne energiforbruget pr. måned med en normalmåned og energiforbruget pr. år med et normalår. Definition på graddage: En graddag er et udtryk for en forskel på 1 C mellem døgnmiddeltemperatur på 17 C indendørs og døgnmiddeltemperatur udendørs. Døgnets graddagetal udregnes derfor som forskellen mellem 17 C og den udvendige døgnmiddeltemperatur, f.eks.: -5 C ude giver (17 (-5)) = 22 graddage +2 C ude giver (17 2) = 15 graddage De enkelte døgns graddagetal summeres til uge-, måneds-, års- og sæsonværdier. I Agenda 2100 anvendes Teknologisk Instituts beregninger af graddage. Normalåret, som er gennemsnitstemperaturen i årene 1941-1980 er sat til 3.112 graddage. En del af varmeforbruget går til opvarmning af varmt vand fx til brusebade. Forbruget af varmt vand ændrer sig normalt ikke, fordi det bliver koldere eller varmere. Det tages der hensyn til ved at fastsætte et graddageuafhængigt forbrug, kaldet GUF. For hver institution er i Agenda2100/Keepfocus vist et GUF-tal som en procentdel af varmeforbruget. 14
Gode råd til god energimæssig adfærd Her er en række gode råd til god energimæssig adfærd, både af vanemæssig- og af teknisk karakter. En del af rådene kommer fra www.ens.dk/boligtjek. Belysning Belysning står for cirka halvdelen af arbejdspladsens elforbrug. Den gode langsigtede løsning er at skifte til energieffektiv belysning med f.eks. A-pærer eller lysdioder, også kaldet LED-pærer. Men på kort sigt kan vi sagtens gøre en forskel ved at huske at slukke for det lys, ingen har gavn af. Sluk lyset også lysstofrørene Det betaler sig altid at slukke lyset, når du går. Det gælder også for lysstofrør og sparepærer. Det er en myte, at de bruger meget strøm, når de bliver tændt igen, og at det derfor ikke kan betale sig at slukke dem. En anden myte er, at sparepærer og lysstofrør går i stykker, når de bliver tændt / slukket ofte. Dog skal du være opmærksom på, at hvis lyset kun skal brænde kort tid, kan lysstofrørene og sparepærerne ikke nå at blive varmet op. Det betyder, at de bruger energi uden at give den samme mængde lys. Hold øje med det naturlige dagslys Er der overhovedet brug for at have lyset tændt lige nu? Måske er solen kommet højere op på himlen, siden du mødte i morges, så der ikke længere er behov for at have lyset tændt. Er lyset tændt i fælleslokaler? I kældre, gange, køkkener, kantiner, mødelokaler, printerrum og på toiletter er lyset ofte tændt, selvom der ikke er nogen. Sluk det, når du ser det, og husk selv at slukke efter dig. Oplever du tit, at lyset står tændt i tomme lokaler, så sig det til den energiansvarlige. Så kan det nemlig betale sig at installere bevægelsesfølere (også kaldet tilstedeværelsesfølere), så lyset selv slukker efter nogen tid, hvor rummet har stået tomt. Computer og skærm Der er mange penge at spare på elregningen ved at vælge energieffektivt it-udstyr og ved at bruge udstyret, f.eks. computer og skærm, energirigtigt. Sluk skærmen på dens kontakt, også når du kun er væk i kortere tid. Den tager ikke skade af at blive tændt og slukket flere gange i løbet af dagen. Husk, at pauseskærme IKKE sparer strøm. Lad computeren gå i dvale It-udstyr i Greve Kommune er som standard indstillet til at gå i dvale. Snak med it-afdelingen, hvis dit udstyr ikke går i dvale. Sluk for it-udstyr også i mødelokalet Du kan bidrage til at spare på strømmen til din computer og skærm ved at slukke begge dele, når du går fra din plads, uanset om du går til frokost, møde eller andet - medmindre du har en meget langsom computer, hvor du så måske skal nøjes med at lade computeren gå i dvale og slukke skærmen. Men du skal naturligvis slukke det hele, når du går hjem. Husk også at slukke for it-udstyr i mødelokalet, når du er færdig med at bruge lokalet. Det kan f.eks. være projektor, whiteboard og tv. Glem heller ikke at slukke lyset. 15
Natforbrug En natrundering vil afsløre, om der er unødigt forbrug på din institution. På kontorer bliver op til 40 procent af strømmen brugt om natten, hvor vi ikke er på arbejde. Det er f.eks. strøm til serverrum, nødstrømsanlæg og natbelysning. Men også i høj grad strøm til en masse apparater, der er tændt til ingen nytte om natten. Sidste mand lukker og slukker Sluk for computere, printere, kopimaskiner og kaffemaskiner, inden du går hjem. Husk også at slukke i fællesarealer og kopi-/ printerrum og for kaffemaskinen. Hjælp hinanden Det er vigtigt at tænke på at hjælpe hinanden med at slukke. Hvis alle tror, at de andre gør det, er der ingen, der gør det. Brug de gule Post-it-notes til at gøre opmærksom på apparater eller lys og lamper, der er tændt uden at blive brugt. Varme En stor del af en bygnings energiforbrug går til varme. Der er derfor mange penge at spare ved at holde den rigtige rumtemperatur på det rigtige tidspunkt. Derudover kan meget spares ved at se teknikken efter i sømmene. Første skridt i at se, om teknikken fungerer, som den skal, er at huske at indtaste energiforbrugsdata i Agenda2100 hver måned, hvis din bygning er tilmeldt dette. Hvis man gør dette systematisk, kan mange fejl opdages. Har du brug for hjælp til udbedring af fejl på varmeanlæggene, eller oplever du andre problemer, kan du kontakte den ansvarlige tekniske serviceleder, eller afdelingen for Ejendomme og Energi, se under Energiregistrering på side 7. 21 C Sørg for korrekt rumtemperatur. Temperaturen stiger i løbet af dagen. Derfor anbefaler Energistyrelsen, at morgentemperaturen om vinteren er højst 21 C på kontorarbejdspladser og skoler og højst 19 C i børneinstitutioner. Det er den temperatur, som de fleste trives med. Det koster 1-5 procent på varmeregningen, hver gang indetemperaturen øges med én grad, afhængigt af bygningens størrelse. Termostatventiler Alle radiatorer skal have velfungerende termostatventiler. Sørg for, at eventuelt defekte termostatventiler bliver udskiftet. Alle termostater i samme rum skal have samme indstilling. En indstilling på 3 svarer normalt til 20-21 C, men tjek, om det holder stik i de enkelte rum. Hvis brugerne skruer meget på termostaterne, kan du overveje at få låst termostaterne og i stedet styre rumtemperaturen ved at styre fremløbstemperaturen, som er den temperatur, som det varme vand i rørerne hen til radiatoren har. Nat- og weekendsænkning Nat- og weekendsænkning er en effektiv måde at begrænse varmeforbruget på. Temperaturen må nemlig gerne være lavere uden for arbejdstid, altså om natten og i weekender og ferier. Om der skal være natsænkning i løbet af arbejdsugen, afhænger af brugen af rummene og af dit varmeanlæg. Hvis lokalerne bliver brugt ud på aftenen og igen fra tidlig morgen, vil der ikke være den store besparelse at hente. Desuden kan det være svært at overholde den anbefalede rumtemperatur om morgenen. Er der til gengæld et 16
langt spænd fra arbejdstids ophør til næste morgen, kan det være en god måde at spare varme på. Har institutionen en teknisk serviceleder, så bed ham om at være behjælpelig med at sikre, at fyret korrekt indstillet. Alternativt er det muligt at få besøg af Greve Kommunes nye flyvende varmemester, hvis institutionen forventer, at der er noget at spare. Har du interesse i dette, så kontakt energilederen. Sænkning af temperaturen i weekender og ferier er som udgangspunkt altid en god måde at spare varme på. Hvis du sænker temperaturen til f.eks. 16 C, kan du typisk spare cirka 4-6 procent om året. Vær særligt opmærksom på at overholde anbefalingen for morgentemperaturen om mandagen. Hvis du varmer bygningen op for sent, kan der komme klager. Styring af fremløbstemperatur og automatik Undersøg om varmeanlægget er korrekt indstillet. Jo lavere fremløbstemperatur, des lavere energiforbrug. Typisk er 45-70 C nok om vinteren afhængigt af bygningens isoleringsstand og klimaskærmen. En lav fremløbstemperatur begrænser varmetabet fra de varme rør. Det bedste er, hvis varmeanlægget har klimakompensering, så fremløbstemperaturen følger udetemperaturen. For yderligere at spare på varmen er det vigtigt at isolere de varme rør, så varmen ikke går tabt undervejs til målet. Kontrollér, at automatikken virker efter f.eks. en strømafbrydelse, ved skift mellem sommertid og vintertid og lignende. Cirkulationspumpe Sluk for cirkulationspumpen i sommerhalvåret, hvor der ikke er behov for varme, men vær opmærksom på at motionere cirkulationspumpen ca. 5-10 minutter en gang om ugen, så den ikke kalker til. På den måde undgår du fuldstændigt at spilde varme fra de varme rør. Varmt brugsvand Af hensyn til risikoen for legionellabakterier i varmtvandsbeholderen anbefales det at holde temperaturen over 57 C. Men for høje temperaturer giver et stort energispild ved cirkulation og øger tilkalkningen af beholderen. Desuden er der fare for, at brugerne kommer til at skolde sig. Sluk for cirkulationen af det varme brugsvand i weekender og ferier (gælder ikke boliger). Såfremt der er monteret et korrosionsbeskyttende elektrolyseanlæg på varmtvandsbeholderen, må cirkulationspumpen ikke stoppes om natten. Fyrrummet Hvis fyrrummet er varmt, er det tegn på, at der er energispild. Vær opmærksom på, at alle varmerør, ventiler, varmtvandsbeholder og lignende er isolerede, så varmen ikke forsvinder op i den blå luft. Fjernvarme Hvis du bruger fjernvarme, er det en fordel for fjernvarmeværket, at fjernvarmevandet afkøles mest muligt ude i bygningen, inden det sendes tilbage til fjernvarmeværket, fordi fjernvarmevandet er værkets kølingsvand. De enkelte fjernvarmeselskaber oplyser (ofte på regningen), hvilken afkøling de kræver. Afkøler du fjernvarmevandet mere end afkølingskravet siger, kan du få en økonomisk bonus fra fjernvarmeværket. Omvendt kan du få en økonomisk straf, hvis du ikke opfylder afkølingskravet. Derfor kan det godt betale sig at være opmærksom på, om dit fjernvarmeanlæg fungerer efter hensigten og er indreguleret korrekt både for økonomien og for klimaet. 17
Bilag 1 2013 økonomimodel Regningsbetaling Institutionen har sparet mere end 4 % på energiforbruget i forhold til 2012 Institutioner med centralt energibudget Regninger betales centralt, når de kommer 2013 sættes til 2013 Institutioner med decentralt energibudget Modtager accontbeløb svarende til baseline. Institutionen betaler selv energiregningerne. 2013 sættes til 2013 Andre 2013 overholdt Institutionen får 50 % af besparelsen mellem den aktuelle betaling og budget baseline Da institutionen har fået hele besparelsen i form af en lavere regning, skal institutionen betale 50% af den ekstra besparelse i forhold til baseline. 2013 overskredet Regningsbetaling Institutionen skal betale overskridelsen i forhold til budget 2013. Regninger betales centralt, når de kommer Institutionen skal betale forskellen mellem og 2013 (de 2%) Modtager acontobeløb svarende til. Institutionen betaler selv energiregningerne. Med i EPC II 2013 overholdt 2013 overskredet Institutionen får 50 % af besparelsen mellem den aktuelle betaling og budget baseline Institutionen skal betale forskellen mellem og 2013 (2%). Resten af overskridelsen godskrives, da institutionen ikke skal straffes for Siemens fejlvurdering. Da institutionen har fået hele besparelsen i form af en lavere regning, skal institutionen betale 50 % af den ekstra besparelse i forhold til. Institutionen skal betale forskellen mellem og 2013 (2%), men bliver kompenseret for forskellen mellem den aktuelle energiregning og, da den ikke skal straffes for Siemens fejlvurdering 18
19
2013 er udgivet af Center for Teknik & Miljø For henvendelse vedrørende 2013: Center for Teknik & Miljø Email: teknik@greve.dk www.greve.dk/klima 20