FREMTIDENS PRODUKTION DN mener, at Danmark i 2040 skal have en produktion, som ikke er til skade for natur og miljø og som i mange tilfælde derimod vil bidrage til et bedre miljø. Dette skal ske ved en næsten fuldstændig omstilling til vedvarende energikilder og produktion, baseret på genanvendte materialer. DN mener desuden, at der skal skabes et overblik over al forurening fra virksomheder og at dette senest skal være på plads i 2020. Til den tid skal forureningen være markant mindre end i dag. For at nå disse mål, skal forbrænding af affald udfases, og materialer i produkter skal genanvendes så vidt det overhovedet er muligt. De mest bæredygtige valg skal gøres til de billigste og nemmeste for virksomhederne via justeringer af afgifter og andre politiske virkemidler. Det organiske affald skal have en særlig fokus fra starten for at sikre, at det flyttes fra forbrænding til bioforgasning. Også plastik skal der satset på at finde genanvendelsesløsninger på fra starten. DN foreslår reglerne omkring virksomheder ændret, så organisationer, borgere og forskere bliver involveret langt mere i udviklingen af virksomhederne. Desuden introducerer DN en række udviklingstrin, som DN mener, skal danne grundlag for reguleringen af virksomheder fremover. Idéen er, at virksomhedernes forskellige aktiviteter indplaceres på en række udviklingstrin i forbindelse med, at der gives tilladelser og godkendelser. Baseret på disse indplaceringer skal virksomheden fremlægge offentlige udviklingsplaner for, hvordan den vil bevæge sig op igennem udviklingstrinnene mod de mest bæredygtige løsningsmodeller. Dette skal ske i en åben og offentlig proces og med virkemidler, der understøtter virksomhedernes valg af de mest bæredygtige løsninger. Der er sådan set ikke noget nyt i at benytte denne slags virkemidler på denne måde. F.eks. har vi i dag afgifter på visse kemikalier og på brugen af fossile energikilder, hvilket skaber incitamenter for virksomhederne til at vælge mindre skadelige løsninger. Det nye består i, at disse virkemidler bygges ind i en konsekvent, åben og systematisk proces, der er knyttet sammen med virksomhedernes tilladelser og godkendelser. UDVIKLINGSTRIN DN har med inspiration i det bredt anerkendte affaldshierarki udviklet et sæt af forslag til udviklingstrin på fem områder: Ressourcer Energiressourcer Kemikalier Affald og Udledninger til luft og spildevand Der er naturligvis overlap imellem de fem områder, og kagen kunne have været skåret anderledes, men vi ser de fem områder som operationelle for en reform af måden, vi fremover regulerer virksomheder på i Danmark.
Ressource-udviklingstrin Der findes ingen klart defineret adskillelse imellem ikke-fornyelige og fornyelige ressourcer. De fossile ressourcer kan i princippet gendannes, men det tager adskillige tusinde, år og dermed er fossile ressourcer i menneskets tidsalder i praksis ikke-fornyelige. I den anden ende af skalaen kan man nævne træ, som kan gendannes i løbet af en kort årrække. Midt imellem findes f.eks. tørv, som har en gendannelsestid på 100-200 år. Hvis man kombinerer gendannelsestiden for en ressource med antallet af gange, materialet kan genbruges og genanvendes, kan man få en samlet vurdering af, hvad betydningen af at udvinde og bruge ressourcen. Hvis der samtidig findes systemer for genbrug og genanvendelse, så det i praksis bliver muligt at implementere, så vil sådan et vurderingskoncept kunne lægges til grund for brugen af udviklingstrin i et fremtidigt miljøreguleringssystem.
Energiressource-udviklingstrin En særlig type af ressourcer er dem, vi bruger til energiformål. Det er de fossile kilder, bioenergi samt solens energi i form af solceller, solvarme (herunder jordvarme) samt indirekte vind, bølger og tidevand. Endelig findes der længere nede i jorden store mængder af oplagret varmeenergi, som strømmer ud fra jordens kerne, som kan udnyttes i den såkaldte geotermi. Den disse ressourcer får deres egen behandling er det fordi, der i disse år er særlig fokus på omstillingen fra kul, olie og naturgas til vedvarende energikilder. Det er der, fordi afbrændingen af de fossile energikilder giver anledning til en lang række klima-, miljø- og sundhedsproblemer. Danmark er allerede førende hvad angår andel af el fra vindmøller i elnettet, og vi har sat ambitiøse langsigtede mål for udfasningen af fossile energikilder i den danske energiproduktion med energiaftalen fra marts 2012 (http://www.kebmin.dk/klima-energi-bygningspolitik/dansk-klima-energi-bygningspolitik/energiaftale). En særlig udfordring i omstillingen er at finde den rette anvendelse af biomasse. Sagen er, at biomasse bliver den nye olie, fordi store dele af verdensmarkedet for energi er ved at forlade kul, olie og gas, og det nemmeste er at skifte direkte over til at forbrænde biomasse i lettere modificerede ovne. Desuden er der sat mål for, hvor stor andel af flydende biobrændstoffer, der skal iblandes benzin og diesel i EU. Og endelig er der overkapacitet af affaldsforbrændingsanlæg i store dele af Europa. Samlet set vil efterspørgslen på biomasse derfor blive så stor, at man kan forudse et ustabilt marked og svingende priser.
DN mener, at vi skal producere biogas ud fra vores organiske affald i stedet for at brænde det. Og vi skal gøre det koordineret med at vi også bioforgasser mere og mere af landbrugets gylle. Biogassen skal først og fremmest bruges i den tunge transport men kan også sendes ud i gasnettet. Vi skal derimod ikke dyrke afgrøder som raps til flydende biobrændstoffer til biler. Energiregnskabet er for dårligt, og rapsen dyrkes med stort forbrug af sprøjtegift og kunstgødning. Bilerne skal i stedet køre længere på literen og elbiler skal fremmes. Vi har altså alle muligheder for i Danmark at vise vejen for vedvarende energi. Men vi har nogle hurdler, vi skal adressere fra starten: Vi skal afvikle affaldsforbrænding til fordel for bioforgasning og genanvendelse, vi skal droppe afgrøder til biobrændstoffer og vi skal udvikle metoder til at skabe produkter ud fra bioaffald f.eks. via bioraffinaderier. Den ægte vedvarende energi altså sol, vind og bølger skal fremmes i et koordineret tempo med udviklingen af det intelligente energinet, og vi skal lære at lagre energi, så den ujævne energiproduktion kan håndteres. En særlig rolle vil geotermien få, når vi får gjort op med forbrændingsanlæggenes monopol på at producere varme. Kemikalie-udviklingstrin
Kemikalier er også ressourcer. Men ligesom for energiressourcerne, er der behov for en særlig behandling af dem i forhold til fremtidens produktion. Sagen er, at vi i Danmark er underlagt EU's kemikalieregulering, REACH, som er et kæmpe administrativt apparat, som er langt bagud med vurdering og klassificering af de ca. 200.000 kemiske stoffer, der findes i dag. Det er en kompliceret proces, hvis Danmark ønsker at beskytte sig mere end resten af EU, men vi kan benytte andre virkemidler især de økonomiske for at sætte skub i udskiftningen af de værste kemikalier med mindre skadelige af slagsen. Hvis man skaber et system, der favoriserer brugen af især de kendte kemikalier, som ikke skal klassificeres, vil man ikke blot nedbringe kemikaliebelastningen af natur og mennesker, men man vil desuden skabe incitamenter i REACH-systemet for at få undersøgt og klassificeret flere af de mindst skadelige kemikalier. Man vil også gøre det nemmere at genanvende materialer, når der er færre problematiske kemikalier blandet i dem. Affalds-udviklingstrin Affald er ressourcer. Så dette område handler om, hvordan man skal prioritere imellem måderne, man behandler affaldet på, samt hvordan vi kan arbejde for at skabe mindre affald fra starten af. Denne model bygger på det velkendte affaldshierarki, men DN vurderer, at forskellen fra deponi som den dårligste behandlingsform til forbrænding med energiudnyttelse bliver mindre og mindre, jo mere vi kommer ind i genanvendelsesalderen. Derfor står deponi og forbrænding sammen længst til venstre.
I Danmark står vi foran et stort opgør med forbrænding af affald i løbet af de næste 20 år, fordi ressourcerne bliver mere og mere knappe og priserne derved stiger. Derfor bør vi være på forkant med denne udvikling og skabe en genbrugs- og genanvendelsesrevolution i Danmark. Øverst i affaldshierarkiet findes indsatsen for at skabe mindre affald, f.eks. ved at bruge mindre emballage, lave produkter, der holder længere, optimere brugen af materialer i produkter osv. Det næstbedste er at sørge for, at produkter kan genbruges direkte til samme eller næsten samme formål så mange gange som muligt. Det danske retur-flaskesystem er et godt eksempel på en ordninger der sikrer, at hver flaske kan bruges mange gange, før den er slidt ned og skal smeltes om. Når vi når til at de skal smeltes om, så er vi ovre i genanvendelse. Her kommer vi tilbage til materialet f.eks. plasttypen PET, som kan bruges til nye beholdere, vejmateriel eller fleece-trøjer. Det er især denne genanvendelsesindustri, vi skal understøtte udviklingen af over den næste generations tid. Når vi har særlige muligheder i Danmark for den type af industri, er det fordi, vi i Danmark har et højt uddannelsesniveau, tradition for højteknologiske løsninger, og måske især fordi vi har en stærk infrastruktur på flere planer. Kommunerne stiller løsninger til rådighed for borgere og virksomheder, som skal benyttes, og danskerne er indstillede på at spille med i gode, offentlige løsninger. Hvad der taler imod en genanvendelsesrevolution er imidlertid at kommunerne har investeret mange milliarder kroner i affaldsforbrændingsanlæg, som der derfor er stor interesse i at fylde op. Derfor har vi brug for opgøret med affaldsforbrænding som standardløsning på husholdningsaffald i Danmark.
Udviklingstrin for udledninger til luft og spildevand I starten var fortynding I 1960 erne kom miljø på dagsordenen, fordi det blev mere og mere tydeligt, at der ikke er noget, der kan kaldes væk. Før den tid lagde man affald, herunder farligt kemikalieaffald, i jorden. Opfattelsen var, at så var det væk i den forstand at man vidste, hvor det var gravet ned, og at det ikke kom i kontakt med mennesker, når det var gravet ned. I 1970 erne fik vi verdens første miljøministerium og verdens første miljølov. Man gjorde hurtigt op med væk og begyndte at fokusere på at rense forurening, inden man ledte resten ud i naturen. Man blev bedre og bedre til at rense op igennem 1980 erne, men også rensning har sin begrænsning, for der er altid noget tilbage. Og det, man har renset fra, skulle man så lægge på en losseplads, hvor det også kunne give problemer. I 1980 erne og 1990 erne trådte princippet om renere teknologi mere og mere frem, og i dag er der altid et afsnit om bedste tilgængelige teknologi i enhver miljøgodkendelse. Desværre er der stadig mange eksempler på fortynding, og der er stadig stor fokus på, at man kan rense sig ud af forureningsproblemer og kun lidt fokus på udvikling af nye teknologier, som i sig selv skaber mindre forurening. DN mener, at der skal fornyet fokus på at hjælpe virksomhederne til at træffe de mest bæredygtige valg, når der skal investeres. Det vil overordnet sige, at fokus skal ligge på valg af teknologiske løsninger, der ikke kræver rensning og fortynding men i sig selv skaber mindre forurening.
OVERVÅGNING Der findes i dag intet samlet overblik over, hvor meget danske virksomheder forurener Danmarks natur. Der er opstillet rammer i form af vilkår i miljøgodkendelser og tilladelser til virksomheders aktiviteter. Men der offentliggøres ikke geografisk baserede oversigter over forureningen fra virksomheder. Det mener DN, der bør laves om på. Store virksomheder skal i kraft af det nye industri-emissions-direktiv sende opgørelser over emissioner til et europæisk register, der såkaldte eprtr-register, og DN mener, dette er startskuddet til, at vi inden 2020 skal have skabt er dækkende kort over emissioner fra virksomheder i Danmark. Sådan et kort vil danne grundlag for en vurdering af sammenhængen imellem udledningerne og naturens følsomhed. Denne sammenhæng er helt central i en fremtidig regulering af virksomheder med respekt for natur og miljø. DIALOG Dialogen imellem virksomhed og myndighed handler i dag især om overholdelse af de krav og vilkår, der er indskrevet i miljøgodkendelsen. Enkelte steder har dialogen dog udviklet sig til noget mere. Det er dette mere, DN mener, der skal lægges meget mere vægt på fremover i regulering og tilsyn. Ved at skabe større åbenhed omkring virksomhedernes udvikling og inddrage eksperter og andre borgere jævnligt i dialogen med virksomheder mener DN, der kan sættes skub i udviklingen af virksomhederne i retning af en mere bæredygtig produktion. ØKONOMISKE VIRKEMIDLER Pengene taler sit eget stærke sprog. Det er økonomien, der driver beslutningerne i erhvervslivet, og derfor er det også de økonomiske virkemidler, der kan flytte virksomheders adfærd mest effektivt. DN mener, økonomiske virkemidler skal bruges langt mere systematisk og målrettet til at skubbe virksomhedernes beslutninger i en bæredygtig retning. Det kan være afgifter, lånegarantier, støtteordninger og momsdifferentiering. Men der er også behov for at kigge på de grundlæggende rammevilkår i økonomien. Skal vi f.eks. til at forlange sikkerhedsstillelse for alle virksomheder, der håndterer farlige kemikalier for at sikre, at vi ikke får flere Collstrop-grunde? Skal vi fjerne afgiftslempelsen på gulpladekøretøjer, for at dæmme lidt op for kørsel i erhvervssammenhæng? Samlet set bør vi tage nogle skridt i retning af cirkulær økonomi, hvor der skabes incitamenter til at sikre, at materialer anvendes igen og igen i et kredsløb endnu en måde at forlade deponi og forbrænding og øge genanvendelse og genbrug.