EHS-Foreningen Teknisk Grundkursus April 2016 1
2 Teknisk Grundkursus Tid: Lørdag d. 16. april kl 1000 - søndag d. 17. april kl 1500. Sted: "Egehuset", Brunbjergvej 1, 7441 Bording. (Se kort sidst i indbydelsen) Kursets formål er at give deltagerne faglige forudsætninger for selvstændige, hensigtsmæssige og praktiske handlemuligheder i forbindelse med forbedring af egen situation. Kurset er meget relevant for personer, som overvejer eller planlægger skærmningstiltag eller for personer, som søger efter EHS-venlige boliger. Samtidigt er kurset meget velegnet for EHS-pårørende, idet der gennemgås og demonstreres praktiske løsninger på mange af de problemer, EHS-ramte kommer ud for i hverdagen. Kursusstedet: Kursusstedet er en mindre spejderhytte, ensomt beliggende i en skovbevoksning. Nærmeste mobilmast er 2868 meter væk, og nærmeste naboer er flere hundrede meter væk. Der er ingen trådløse installationer på stedet. Der er mulighed for at slå al elektricitet fra; men idet hyttens opvarmning er elvarme (og hytten ikke er opvarmet, inden vores lejemål starter lørdag morgen), og idet der skal bruges fryser/køleskab i forbindelse med forplejningen, er det forventeligt ikke hensigtsmæssigt konstant at have al strømmen slået fra. Sådanne praktiske detaljer søges tilrettelagt ad hoc med basis i deltagernes ønsker og behov. Det vil dog forventeligt være formålstjenligt at indstille sig på lidt "rustikke" forhold og herunder medbringe hensigtsmæssig varm påklædningsmulighed. Koordinering og undervisning: Kurset koordineres af Kim Horsevad. Undervisningen forestås af Vagn Larsen og Kim Horsevad. Spørgsmål vedr tilmelding og øvrige praktiske detaljer rettes til Kim Horsevad (kim@horsevad.dk). Overnatning: Der er flere overnatningsmuligheder. Der er fælles sovesal på hyttens førstesal (medbring selv sovepose/lagen/dyne/etc); men det er også muligt at medbringe telt eller eventuelt campingvogn. Det bemærkes dog, at tilkørselsvejen ikke er egnet for større campingvogne. Det bemærkes samtidigt, at der ikke er faciliteter beregnet for campingvogne på stedet (strøm, tømningsmuligheder, etc)
3 Deltagergebyr: Kurset er åbent for medlemmer af EHS-foreningen og deres pårørende. Deltagelse i kurset koster 350kr pr person. Beløbet dækker overnatning, kursusmaterialer, teknisk kompendium (udleveres på kurset) samt kaffe/the/kage/frugt. Kurset afholdes i regi af EHS-foreningen, og begge undervisere stiller undervisningen til rådighed for EHS-foreningen pro bono. Et eventuelt overskud i forbindelse med kurset tilfalder således EHS-foreningen. Proviant: Idet kursuskoordinatoren ikke har nogen videre kulinarisk indsigt, laves der ikke fælles madplan. Deltagerne henstilles derfor at medbringe egen proviant. Der er køkkenfaciliteter (fryser/køleskab/komfur) på stedet, som deltagerne kan benytte. Medbring engangsservice, således at vi undgår at skulle have opvaskemaskinen igang - dampen derfra kan skabe væsentlige gener for MCS-ramte. Der regnes med følgende måltider: Lørdag: frokost, eftermiddagskaffe, aftensmad, aftenskaffe. Søndag: morgenmad, frokost, eftermiddagskaffe. Det forventes, at deltagerne selv sørger for orden og rengøring i forbindelse med benyttelse af køkkenfaciliteterne. Tag hensyn til hinanden: Eventuelt medbragte trådløse apparater af enhver art skal selvfølgelig være slukkede under kurset. Samtidigt opfordres man indtrængende til at tage hensyn til de af foreningens medlemmer, som udover EHS også døjer med MCS (duftoverfølsomhed). Det betyder, at man undlader anvendelse af parfume, parfumerede produkter eller i forvejen parfumeret tøj i forbindelse med kursusdeltagelsen. Det bemærkes i denne forbindelse, at der kan findes parfume i mange forskellige produkter (vaskepulver, skyllemiddel, aftershave, etc). Det vil normalt altid være angivet på produktets deklaration, såfremt det indeholder parfume. For en del af foreningens medlemmer er graden af MCS så alvorlig, at de får ubehag, blot de opholder sig i nærheden af en person, som i forbindelse med kollektiv transport til kursusstedet har opholdt sig i nærheden af en parfumeret person. Vis derfor venligst agtpågivenhed og hensynsfuldhed. Ligeledes vil der blandt kursusdeltagerne formentlig være personer med særdeles høj grad af EHS overfor magnetfelter. En del personer oplever dog i visse tilfælde en forbedring af almentilstanden ved at bære stærke magneter på kroppen; men samme magnetfelter kan være genstand til alvorligt ubehag og negativ helbredspåvirkning hos andre personer med stærk EHS overfor magnetfelter. Såfremt man, af hensyn til eget velbefindende, kontinuerligt anvender sådanne magneter terapeutisk, bør man samtidigt tage særligt hensyn til eventuelle deltagere med stærk magnetfeltsbetinget EHS.
Tilmelding og betaling: Af hensyn til kursusplanlægningen bedes tilmelding foretages så hurtigt som muligt! Samtidigt er spejderhytten af begrænset størrelse, så skulle kurset blive overtegnet, udvælges tilmeldingerne efter "først til mølle". Tilmelding foretages til Kim Horsevad - helst per email: kim@horsevad.dk. Alternativt kan tilmelding foretages via tlf: 98956440 (læg besked med navn og antal på telefonsvareren), eller via post: Kim Horsevad, Tryvej 96, DK-9750 Østervrå. Tilmeldingerne skal være undertegnede i hænde senest mandag d. 10 april; men som sagt: meget gerne så tidligt som muligt! Deltagergebyret betales ved ankomst. (Sørg venligst for aftalte penge!). 4
Kursusplan: Lørdag d. 16. april 2016: 1000-1030: Ankomst/velkomst 1030-1230: Fokus på mikrobølger (v/ Kim Horsevad) - Kilder - Udbredelsesforhold - Skærmningsmuligheder 1230-1400: Frokost 1400-1530: Fokus på lavfrekvente og magnetiske felter (v/ Kim Horsevad) - Kilder - Udbredelsesforhold - Skærmings- og afhjæpningsmuligheder 1530-1600: Eftermiddagskaffe (EHS-foreningen sørger for kaffe/the/kage/frugt) 1600-1830: Fokus på forstyrrelser fra el-nettet og elektriske apparater (v/ Vagn Larsen) - Magnetfelter fra højspændingsledninger - Faseforskydninger og overharmoniske svingninger - "Dirty Electricity" - "Vagabonderende strømme" - Afhjælpningsmuligheder - Jording og måling af overgangsmodstand til jord - EHS-venlig installationspraksis 1830-2000 Aftensmad 2000... Aftenforedrag: (v/ Kim Horsevad) "Interaktion mellem biologiske systemer og elektromagnetiske felter" Herefter aftenskaffe (EHS-foreningen sørger for kaffe/the/kage/frugt) og mulighed for spørgsmål om tekniske/biologiske aspekter i forhold til EHS. Søndag d. 17. april 2016: 0800-0900: Morgenmad 0900-1000: Opmåling og dokumentation af mikrobølger (v/ Kim Horsevad) - Fordele og ulemper ved forskellige typer måleapparater - Opmålingsmetodologi - Demonstration af forskelligt målegrej og spectrum analyzer 1000-1100: Opmåling og dokumentation af lavfrekvente felter (v/ Vagn Larsen) - Fordele og ulemper ved forskellige typer måleapparater - Opmålingsmetodologi - Demonstration af forskelligt målegrej 1100-1200: Opmåling og dokumentation af elnetsforstyrrelser (v/ Vagn Larsen) (Under dette punkt vil det kortvarigt være nødvendigt at have forskellige elektriske apparater + evt pc/digitaloscilloskop tændte) 1200-1300: Frokost 1300-1400: Demonstration af skærming af mikrobølger (smartmeterantenne), samt demonstration af luftslangetelefon (v/ Kim Horsevad) (Under dette punkt vil det, såfremt deltagergruppen ønsker skærmningen aktivt demonstreret, kortvarigt (få sekunder) være nødvendigt at have en mikrobølgekilde tændt. Der vælges en målesender med så lav effekt som muligt.) 1400-1500: Eftermiddagskaffe (EHS-foreningen sørger for kaffe/the/kage/frugt), afslutning og oprydning. Det forventes, at deltagerne hjælper med oprydningen. 5
Kortmateriale: GPS-koordinater på hytten: 56,172137; 9,208517 6