Notat 14. marts 2016 MSB / J-nr.: 211808 / 2281408 Beskæftigelsesfrekvens og tomme boliger i kommunerne Medtagede boliger er defineret alene ved etageboliger, parcelhuse eller række-, kæde- og dobbelthuse, hvormed døgninstitutioner, kollegier og feriehuse således ikke indgår i oversigten. Ubeboede boliger er defineret ved, at der ikke er registreret et CPR-nummer på adressen. Boliger, der midlertidigt står tomme fx i forbindelse med overdragelse ved salg, hvor sælger er fraflyttet, men køber endnu ikke har fået registreret sin folkeregisteradresse på adressen, vil dermed være registreret som ubeboet. Ligeledes vil helårshuse, der fungerer som feriehuse i dele af året, være registreret som ubeboede. Det er således muligt, at en ubeboet bolig kan være en bolig i så dårlig stand, at ingen er interesseret i at bo i boligen. Men det kan ligeledes være tilfældet, at det er en ferielejlighed benyttet kun få uger om året, såfremt der ikke er bopælspligt på adressen. Dette har betydning for de klassiske sommerhus-kommuner. Scatterplottet viser kommuner med henholdsvis høj/lav beskæftigelsesgrad sammenholdt med graden af tomme boliger i kommunen. Kommuner placeret i de grønne felter er kommuner, der er karakteriseret ved en høj beskæftigelsesfrekvens, defineret ved en beskæftigelsesfrekvens på mindst 72 %. I det mørkgrønne felt er beskæftigelsesfrekvensen høj samtidig med antallet af ubeboede boliger i kommunen maksimalt må udgøre seks % af boligbestanden, mens det i det lysegrønne udgør en større andel. Figur 1: Scatterplot over kommunernes beskæftigelsesfrekvens og andelen af ubeboede boliger Høj beskæftigelsesfrekvens 80% Få tomme boliger 75% 1% 3% 5% 7% 9% 11% 13% 70% Mange tomme boliger 65% Lav beskæftigelsesfrekvens 60% Anm.: Samsø, Læsø, Langeland og Ærø er blændet i figuren. Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri Nørre Voldgade 106 Telefon: 72 16 00 00 www.danskbyggeri.dk Jyske Bank: 1358 København K CVR-nr.: 26 91 11 25 info@danskbyggeri.dk 5032-0001028719
Figur 2: Kommunernes beskæftigelsesfrekvens og andelen af ubeboede boliger Høj beskæftigelsesfrekvens og få tomme boliger Høj beskæftigelsesfrekvens og mange tomme boliger Lav beskæftigelsesfrekvens og få tomme boliger Lav beskæftigelsesfrekvens og mange tomme boliger Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri Der er stor spredning på tværs af kommuner i både beskæftigelsesfrekvens og andelen af tomme boliger. I de kommuner, der har højest beskæftigelsesfrekvens, er fire ud af fem beskæftigede i alderen 16-64 år, mens det for de kommuner med færrest i beskæftigelse er ca. tre ud af fem. Kommuner med færrest ubeboede boliger oplever, at knap to % af boligerne i kommunen er registreret som ubeboede, mens topscorerne har op mod 14 % af boligerne i denne kategori. Ø-kommunerne Samsø, Læsø, Langeland og Ærø ligger dog med endnu højere andele. Side 2 af 6
Tabel 1: Kommunal oversigt over andelen af tomme boliger og beskæftigelsesfrekvens Område - Kommune Andelen af tomme boliger Beskæftigelsesfrekvens Nordjylland Brønderslev 7% 72% Frederikshavn 12% 70% Hjørring 9% 71% Jammerbugt 11% 72% Læsø 32% 68% Mariagerfjord 8% 72% Morsø 10% 70% Rebild 6% 77% Thisted 10% 71% Vesthimmerlands 9% 71% Aalborg 5% 68% Midt- og Vestjylland Herning 6% 73% Holstebro 7% 75% Ikast-Brande 5% 73% Lemvig 12% 74% Ringkøbing-Skjern 8% 74% Skive 8% 73% Struer 10% 71% Viborg 6% 73% Østjylland Favrskov 4% 77% Norddjurs 8% 69% Odder 5% 74% Randers 5% 70% Samsø 33% 70% Silkeborg 4% 74% Skanderborg 3% 78% Syddjurs 7% 72% Århus 3% 67% Hedensted 5% 77% Horsens 4% 71% Sydjylland Billund 6% 75% Esbjerg 5% 70% Fanø 5% 72% Fredericia 6% 69% Haderslev 8% 70% Kolding 5% 73% Sønderborg 8% 68% Tønder 13% 70% Varde 7% 75% Vejen 6% 75% Vejle 6% 74% Aabenraa 8% 69% Fyn Assens 7% 71% Faaborg-Midtfyn 7% 70% Side 3 af 6
Kerteminde 5% 69% Langeland 26% 64% Middelfart 5% 74% Nordfyns 7% 70% Nyborg 5% 68% Odense 3% 65% Svendborg 6% 68% Ærø 26% 65% Lolland-Falster Guldborgsund 9% 66% Lolland 14% 61% Sjælland Faxe 6% 73% Næstved 5% 71% Stevns 6% 74% Vordingborg 10% 67% Holbæk 5% 72% Kalundborg 6% 68% Odsherred 9% 67% Ringsted 4% 73% Slagelse 6% 68% Sorø 5% 72% Greve 3% 76% Køge 3% 73% Lejre 3% 77% Roskilde 3% 74% Solrød 2% 78% Nordsjælland Allerød 3% 80% Egedal 2% 80% Fredensborg 4% 74% Frederikssund 4% 76% Furesø 4% 76% Gribskov 5% 75% Halsnæs 5% 71% Helsingør 4% 72% Hillerød 3% 77% Hørsholm 4% 75% Rudersdal 4% 75% Hovedstadsområdet Albertslund 3% 66% Ballerup 2% 71% Brøndby 2% 67% Dragør 2% 78% Frederiksberg 4% 72% Gentofte 6% 74% Gladsaxe 2% 73% Glostrup 3% 75% Herlev 2% 73% Hvidovre 2% 73% Høje-Taastrup 3% 71% Ishøj 2% 66% Side 4 af 6
København 4% 69% Lyngby-Taarbæk 4% 74% Rødovre 3% 73% Tårnby 2% 76% Vallensbæk 2% 78% Bornholm Bornholm 9% 66% Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri Når den procentvise andel af flygtninge, der modtages i kommunen, holdes op mod, hvor stor en andel kommunens befolkning udgør af Danmarks samlede befolkning, modtager de større byer generelt færre flygtninge end deres befolkningstal retfærdiggør, mens mellem- og yderkommuner tager imod en større andel. Det skyldes, at flygtningene fordeles med udgangspunkt i, hvor mange udlændinge af ikke-vestlig baggrund der i forvejen er i kommunen. På nedenstående landkort modtager de røde kommuner relativt flere flygtninge end deres befolkningstal foreskriver, mens de grønne modtager færre flygtninge. Figur 3: Andelen af Danmarks flygtninge relativt til kommunens størrelse Kilde: Udlændinge-, Integration- og Boligministeriet, Danmarks Statistik og Dansk Byggeri Side 5 af 6
Sætter vi i stedet andelen af flygtninge som kommunen modtager i relation til andelen af Danmarks beskæftigelse, der har arbejdssted i kommunen, ser vi nedenstående landkort. Kortet ligner til forveksling ovenstående, men kommuner som Billund, Lyngby-Tårnbæk og Allerød kommer med blandt kommuner, der kan modtage en større andel af flygtninge, mens kommunerne Fredensborg, Furesø, Helsingør og Slagelse i højere grad har bosætning end beskæftigelse, og dermed ikke længere er grønne kommuner. Figur 4: Andelen af Danmarks flygtninge relativt til kommunens beskæftigelse Kilde: Udlændinge-, Integration- og Boligministeriet, Danmarks Statistik og Dansk Byggeri Side 6 af 6