MILJØREDEGØRELSE 2009 Forord Aalborg Kommune indbød i 1997 en række virksomheder til at deltage i en vækstgruppe med henblik på gennem workshops og møder at fokusere på miljøet og de miljøbelastninger, som virksomhederne er ansvarlige for. På den baggrund blev forbruget i Aalborg Zoo kortlagt i efteråret 1998. Kortlægningen viste bl.a et forbrug på 40.000 m3 vand, 800.000 kwh el og 35.000 m3 fjernvarme. 1
I marts 1999 blev Aalborg Zoo således miljøcertificeret efter DS/EN ISO 14001, som den første zoologiske have i verden. Efter 10 år med et velfungerende miljøledelsessystem, kan det nu konstateres, at der er opnået betydelige reduktioner i forbruget og dermed også en stor økonomisk gevinst. Facts om Aalborg Zoo Aalborg Zoo blev indviet i 1935 og er i dag én af provinsens største helårsåbne turistattraktioner med et besøgstal på 398.000 i 2009 Zoos areal udgør 8½ ha, som stilles vederlagsfrit til rådighed af Aalborg Kommune. Zoo er en selvejende institution, der årligt modtager tilskud fra stat og kommune. Aalborg Zoo har mere end 1.547 dyr fordelt på 140 arter. På årsbasis er der beskæftiget ca. 55 medarbejdere. Aalborg Zoo Mølleparkvej 63 9000 Aalborg www.aalborgzoo.dk Formål Aalborg Zoos vigtigste formål er naturbevarelse, direkte gennem internationalt samarbejde omkring avl, forskning og genudsætning i naturen og indirekte gennem formidling af viden om truede dyr. Miljøledelse i Aalborg Zoo Aalborg Zoo blev i 1999, som den første zoologiske have i verden, miljøcertificeret efter DS/EN ISO 14001. Miljøledelsessystemet er certificeret af Dansk Standard. Der er udarbejdet en miljøhåndbog, der beskriver Aalborg Zoos miljøpolitik, målsætninger og mål for det eksterne miljø. Håndbogen er med virkning fra den 1. marts 1999 gældende for alle medarbejdere i Aalborg Zoo. 2
I håndbogen er retningslinierne for Aalborg Zoos miljøaktiviteter og miljøledelsessystemet beskrevet. Miljøledelse er den ledelsesform, hvor arbejdet med alle havens væsentlige miljøpåvirkninger bliver inddraget i den daglige ledelse og de daglige arbejdsrutiner i form af overvågning af miljøforhold og løbende miljøforbedrende aktiviteter. Et miljøledelsessystem udstikker rammerne for, hvordan man styrer de aktiviteter, der kan resultere i miljømæssige belastninger. Systemet giver en systematisk kontrol af Aalborg Zoos miljøforhold. Miljøledelsessystemet skal sikre, at Aalborg Zoo virkeliggør miljøpolitikken, miljømålsætninger og miljømål for derigennem til stadighed at forbedre sig på miljøområdet. Denne miljøredegørelse samt miljøpolitik, -mål og -målsætninger kan downloades på www.aalborgzoo.dk Miljøpolitik Formålet med Aalborg Zoos miljøpolitik er at sikre, at ansatte i Aalborg Zoo motiveres til stedse at have det eksterne miljø for øje, således at arbejdet tilrettelægges på en måde, så miljøet tilgodeses i videst mulig omfang til glæde for Aalborg Zoo, for det omliggende samfund og den danske natur. Aalborg Zoo ønsker at medvirke til, at alle forhold, der har relation til driften af zoologisk have, udføres til størst mulig gavn for miljøet. Aalborg Zoo ønsker derfor en kontinuert forbedring af miljøforholdene og som minimum at overholde alle gældende love, som Aalborg Zoo er omfattet af. Aalborg Zoo ønsker at fokusere på den miljømæssige belastning primært i forbindelse med forbruget af el, vand og varme, således at Zoos samlede belastning af miljøet reduceres mest muligt. Endvidere ønsker Aalborg Zoo at fokusere på affaldssortering, således at den gennemføres til størst mulig gavn for miljøet. Miljøforholdene vil løbende blive forbedret under hensyntagen til økonomisk formåen og den til enhver tid værende teknologiske udvikling. Aalborg Zoo vil ligeledes aktivt kommunikere vedrørende havens miljøforhold og opfordre underleverandører til at arbejde mod minimal miljøbelastning. Aalborg Zoo ønsker, som en naturlig del af den formidling, der sker mod publikum og skoleelever, at øge informationsadgangen for eksterne grupper til at følge med i målinger og resultater. Aalborg Zoos miljøpolitik gennemgåes hvert andet år i marts måned næste gang i år 2010 og formidles til medarbejderne ved udlevering af et eksemplar af politikken. Politikken er 3
offentlig tilgængelig, og kan rekvireres ved henvendelse til zoologisk have eller kan downloades på www.aalborgzoo.dk. Miljømålsætning Aalborg Zoo vil, hvor det er teknisk og økonomisk forsvarligt: Fokusere på miljøemnerne energi, vand og affaldssortering. Minimere forbrug af el, varme og vand ved optimering af nuværende anlæg, anvendelse af vedvarende energi samt tillige (gen)anvendelse af regn og procesvand. Anvendelse af energibesparende køretøjer og arbejdsredskaber i den interne arbejdsgang. I videst muligt omfang forsøge at anvende produkter, der har mindst mulig miljøpåvirkning i arbejdsprocesser for derved at mindske omfanget af miljøbelastningen. Herunder anvende Svanemærket papir til PR og markedsføringsmateriale. Hvor muligt anvende FSC mærket træ, der sikrer bæredygtig skovdrift, bæredygtig økonomi og social bæredygtighed. For andre materialers vedkommende bør det sikres, at de på tilsvarende måde er fremstillet efter de mest miljørigtige metoder, hvilket i begge tilfælde kan ske efter forudgående henvendelse til leverandører. Generelt tilstræbe, at leverandører motiveres til at anvende miljørigtig indpakning og emballage af de varer Aalborg Zoo modtager, og i det hele taget begrænse indpakning og emballage til det mest nødvendige materiale. Ved fremtidige ny og tilbygninger tilsikre, at nærværende målsætning opfyldes, således at såvel rådgivere som entreprenører gøres bekendte med de krav, der opstår som følge af miljøpolitikken for Aalborg Zoo. 4
Miljømål 2009 Nedbringe forbruget af el i sydamerikaafd. Med 5 %. Forbruget af el i flodhesteanlægget nedbringes med 3000 kwh. Nedbringe forbruget af vand i flamingoanlægget. Nedbringe forbruget af vand i flodhestehuset. Udarbejdelse af langsigtede mål. Miljøredegørelse I 2009 er der i henhold til miljøhandlingsplanerne gennemført en række miljøtiltag. Elforbrug i sydafd ( Tropehus ) Der er i stedet for et skønnet fald på 2195 kwh registreret en stigning på 2392 kwh. Det er meget svært at pege nøjagtigt på hvad der er årsagen til stigningen, men den meget kolde december er en medvirkende faktor. Forbruget af el i flodhestehus. I 2008 blev der brugt 84429 kwh i flodhestehuset og et skøn fra Zoos maskinmester viste at der var mulighed for at spare 3240 kwh. Forbruget i 2009 blev på 66240 kwh som er et fald på 18189 kwh Ned bringe forbruget af vand i flamingoanlæg. Dette er et forslag fra afdelingen og de har selv stået for hele processen. I 2008 var forbruget på 1066 m3 og det var i 2009 faldet til 832 m3 altså et fald på 234 m3 eller 22 % Ned bringe forbruget af i flodhesteanlæg Det er lykkedes at ned bringe forbruget af vand med 1192 m3 eller 70 % fra 1699 m3 til 507 m3 og det skyldes at filtersystemet er ombygget og at der er sket en optimering af filtreringsprocessen. Udarbejdelse af langsigtede mål. Det er et mål der ikke er nået i 2009, men der er i 2010 aftalt en møderække som skal munde ud i at målet nås først i 2010 og i skrivende stund er arbejdet i fuld gang og det bliver spændende at se resultatet. Det vil så også betyde at Aalborg Zoos miljømålsætninger og miljøpolitik skal gennemgås og evt. revideres, men det vil først ske slutningen af hele denne proces. 5
Elforbrug 1400000 Elforbrug 1200000 1225818 1212957 1234002 1183299 1078494 1039960 1000000 875781 922912 934120 959383 982116 927960 Forbrug i kwh 800000 600000 Elforbrug 400000 200000 0 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 I forhold til 2008 er der sket et fald på 50703 kwh. Hovedårsagen til dette fald skal findes i en øget indsats med optimering af driften af dværgflodhesteanlægget. Også tropehus og chimpansehus er gået væsentligt ned i forbrug. Eneste alvorlig merforbrug er registreret i administrationsbygningen. Elforbruget har vi meget focus på hele tiden i alle afdelinger. 6
Vandforbrug Vandforbrug 45000 40000 39339 35000 33182 30000 28355 26426 26293 29924 29312 28120 29399 26627 Forbrug i m3 25000 20000 23885 22492 Vandforbrug 15000 10000 5000 0 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Årstal Forbruget af vand er faldet med 4135 m3. Dette store fald skyldes at vores fjernaflæste måler var ude af drift og derfor har vi afregnet efter tidligere års forbrug, 7
Fjernvarme Fjernvarmeforbrug 45000 40000 35000 38748 34319 34743 36998 34579 35438 Forbrug i m3 30000 25000 20000 30431 30946 26641 25496 26705 29894 Fjernvarmeforb 15000 10000 5000 0 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Årstal Fjernvarmeforbruget viser en stigning på859 m3. Det er små udsving over alt i Zoo der giver faldet, ligeledes kan vejrliget spille ind, da disse tal er rene m3 tal og derfor er der ikke korrigeret for graddage. 8
Affald Affald 140000 120000 113370 116800 105180 102990 102090 100000 80000 92870 89990 96370 85170 81080 76360 95280 Kg Affald 60000 40000 20000 0 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Mængden af affald varierer meget fra år til år, da det bl.a. afhænger af, mængden af de gratisvarer vi får, men en stigning / eller fald af gæster har også indflydelse. 9
450000 Affald i forhold til besøgende 400000 350000 385857 385802 386056 389461 391363 397647 363858 363871 365265 367095 372391 347745 300000 Antal kg og besøgende 250000 200000 150000 Affald Besøgende 113370 100000 92870 89990 96370 85170 81080 76360 95280 105180 116800 102990 102090 50000 0 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Årstal Aalborg Zoo sorterer affald i følgende fraktioner: Industriaffald; Papir/pap, jern og metal, frugt og grønt, betonaffald, have- og parkaffald samt kødaffald. Farligt affald; Maling, trykimprægneret træ, pærer og lysstofrør, glas, kanyler og medicinrester, batterier, spildolie, elektronikaffald. Den resterende mængde affald, der ikke kan sorteres i ovenstående fraktioner, køres til forbrænding. Der er sket en fald på 900 kg i forhold 2008 og det er dejligt at vi har kunnet fastholde mængden fra sidste år. Gødning fra dyrene bliver fra 1. januar sendt til kompostering/jordforbedring hos RGS 90 det skyldes et EU direktiv kaldet BALAI og det foranledige at vi skulle bortskaffe vores gødning anderledes end hidtil og det resulterede i ovennævnte løsning. Dog bliver gødning fra rovdyr og aber stadig sendt til forbrænding af veterinære hensyn. Uddannelse og træning Miljøkoordinatoren har deltager i mødeaktiviteter i miljøgruppen i DAZA regi, Nyansatte får en grundig gennemgang af miljøledelsessystemet og får desuden udleveret en folder, der i korte træk fortæller om miljøet og arbejdsmiljøet i Aalborg Zoo. Desuden bliver der hvert år afholdt et møde for at det samlede personale kan få en orientering om hvorledes det er gået med miljøarbejdet det pågældende år. 10
Eksterne henvendelser Der er stadig stor interesse for at høre mere om, hvorledes miljøledelse praktiseres i Zoo og desuden er der en del elever fra både folkeskolen, gymnasier og studerende fra universitetet der bruger os i forbindelse med forskellige opgaver, som de bliver stillet i forbindelse med deres uddannelse. Formidling Skoletjenesten tilbyder som en del af undervisningstilbudene undervisning i emnet Miljøet i Aalborg Zoo. Aalborg Zoo har desuden et medlem i EAZAs Education Committee, som er den europæiske zooorganisation med over 300 medlemmer. Herunder er der en række forskellige arbejdsgrupper, hvor der bl.a. arbejdes med publikumsundersøgelser, zoodesign m.m. I den forbindelse er en af Aalborg zoos formidlere formand/koordinator for en gruppe, som arbejder med global opvarmning og miljø/bæredygtighed. Naturbevaring/det eksterne miljø Det eksterne miljøarbejde i de zoologiske haver er overordentligt vigtigt. WAZA (World Association of Zoos and Aquarias) anbefaler alle verdens zoos at integrere miljø og naturbevaring i alle områder af zoos arbejde. Aalborg Zoo samarbejder fortsat med Payamino stammen i Projekt Payamino, et arbejde, som i korte træk går ud på at bevare stammens territorium som et levested for dyr og mennesker. Territoriet ligger i et af verdens mest artsrige områder, og i samarbejde med universiteterne i Glasgow og Manchester, arbejder vi på at dokumentere, hvilke arter der lever i området. Der er fortsat et stort pres udefra for at udnytte de naturlige ressourcer i området i form af tømmer, guld og olie, et pres som nok ikke bliver mindre i fremtiden, men indtil nu har stammen holdt stand. Det har de kunnet i kraft af at projektet har kunnet tilbyde dem et alternativ til de penge, som bl.a. olieselskaber tilbyder, men også fordi vi har støttet undervisningen i landsbyen og har gjort dem mere bevidst om værdien af deres territorium. Projektets mål er fortsat at finde måder hvorpå stammen kan udnytte området på en bæredygtig måde, og samtidig forbedre deres levevilkår. Nye afgrøder og nye indtjeningsmuligheder vil blive forsøgt virkeliggjort i 2010. 11