Vejledning til bekendtgørelse nr. 986 af 11. oktober 2011 om helbredskrav på jernbaneområdet Oktober 2011
Forord Generelt Bekendtgørelse nr. 986 af 11. oktober 2011 om helbredskrav på jernbaneområdet (helbredsbekendtgørelsen) kan ses under Lovstof på Trafikstyrelsens hjemmeside. Bekendtgørelsen fastsætter helbredskrav til personer, der udfører sikkerhedsklassificerede funktioner på jernbaneområdet. Af bekendtgørelsen fremgår hvilke helbredsmæssige krav, der skal til for, at en helbredsgodkendelse kan opnås. Formål Vejledningen har til formål at hjælpe virksomheder og personer, der udfører sikkerhedsklassificerede funktioner på jernbaneområdet, ved at beskrive de krav, som virksomhederne og de sikkerhedsklassificerede personer skal opfylde. Vejledningen folder bekendtgørelsen ud med uddybende forklaringer til bestemmelserne. Vejledningens struktur Vejledningen er opbygget som en gennemgang af de relevante paragraffer i bekendtgørelsen. Efter gengivelse af de enkelte paragraffers tekst, uddybes disse med forslag og anvisninger til, hvordan kravene konkret skal opfyldes. Vejledningen er bygget op på følgende måde: Paragraf gengivelse af bestemmelsen (grøn boks) Om paragraffen hvordan bestemmelsen skal forstås (ingen boks) 2
Vejledning til de enkelte paragraffer 1. Anvendelsesområde og definitioner 1. Denne bekendtgørelse gælder for personer og enhver offentlig eller privat virksomhed, der udfører sikkerhedsklassificerede funktioner på jernbaneområdet. Stk. 2. Ved sikkerhedsklassificerede funktioner forstås i denne bekendtgørelse funktioner, der har direkte betydning for jernbanesikkerheden. De sikkerhedsklassificerede funktioner er inddelt i følgende kategorier: 1) fremføring af trækkraftenheder i henhold til lokomotivførerbekendtgørelsen samt fremføring af metrotog, 2) ansvar for arbejde i og ved spor uden sporspærring, herunder opsyn med andre, der arbejder i og ved spor med og uden sporspærring, 3) klargøring af tog, herunder sammenkobling af rullende materiel og deltagelse i rangering, 4) sikkerhedsopgaver i tog, og 5) deltagelse i den sikkerhedsmæssige afvikling af toggangen. Stk. 3. Trafikstyrelsen træffer i tvivlstilfælde afgørelse om, hvorvidt en person udfører sikkerhedsklassificerede funktioner, og hvilken sikkerhedsklassificeret funktion den pågældende person hører ind under. Stk. 4. Ved helbredsgodkendelse forstås i denne bekendtgørelse et af Trafikstyrelsen udstedt dokument, der bekræfter, at en sikkerhedsklassificeret person opfylder helbredsbestemmelserne i 6, jf. bilag 2-3, og 7-8. Stk. 5. Ved EØS-land forstås et land, som fuldt ud har tilsluttet sig EUlovgivningen på området. Stk. 6. Bekendtgørelsen gælder ikke for udførelse af sikkerhedsklassificerede funktioner på veteranbaner. Om 1: Ad 1, stk. 1-2 Bekendtgørelsen retter sig mod personer, der udfører sikkerhedsklassificerede funktioner på jernbaneområdet og virksomheder, der beskæftiger sådanne personer. I bekendtgørelsen er angivet 5 kategorier af sikkerhedsklassificerede funktioner: Kategori 1 Funktionerne i 1, stk. 2, nr. 1 (fremføring af trækkraftenheder i henhold til lokomotivførerbekendtgørelsen samt fremføring af metrotog) udføres f.eks. af: 3
lokomotivførere, førere af arbejdskøretøjer, herunder troljeførere køremænd, rangerførere, og metrostewarder. Kategori 2 Funktionerne i 1, stk. 2, nr. 2 (ansvar for arbejde i og ved spor uden sporspær-ring, herunder opsyn med andre, der arbejder i og ved spor med og uden spor-spærring) udføres f.eks. af: jernbanearbejdere, banebetjente, banemontører, sikringsmontører, SR2-arbejdsledere, og vagter, der enten udfører arbejde på egen hånd i eller ved spor uden sporspærring, eller som har ansvaret for andre, der arbejder i eller ved trafikeret spor med og uden sporspærring. Ved arbejde i eller ved spor forstås arbejde i områder, der normalt ikke er offentligt tilgængelige, og som er tættere end 4 meter fra nærmeste skinne uden afskærmning mod trafikeret spor. Kategori 3 Funktionerne i 1, stk. 2, nr. 3 (klargøring af tog, herunder sammenkobling af rullende materiel og deltagelse i rangering) udføres f.eks. af: stationsbetjente. Kategori 4 Funktionerne i 1, stk. 2, nr. 4 (sikkerhedsopgaver i tog) udføres f.eks. af: togpersonale, der udfører sikkerhedsklassificerede funktioner, herunder deltagelse i togets afgangsprocedure, evakuering af passagerer fx i tunneler. Kategori 5 Funktionerne i 1, stk. 2, nr. 5 (deltagelse i den sikkerhedsmæssige afvikling af toggangen) udføres f.eks. af: 4
stationsbestyrere og trafikledere. Ad 1, stk. 3 Placering i en gruppe af sikkerhedsklassificerede funktioner Opstår der tvivl om, hvorvidt en person udfører en sikkerhedsklassificeret funktion omfattet af funktionsområderne som beskrevet i 1, stk. 2, nr. 1-5, og hvilken kategori personen hører under, retter arbejdsgiveren henvendelse til Trafikstyrelsen. Trafikstyrelsen afgør, om personen skal helbredsgodkendes, og til hvilken kategori af sikkerhedsklassificerede funktioner den pågældende hører ind under. Ad 1, stk. 4 Helbredsgodkendelsen Helbredsgodkendelsen er et dokument (brev), der udstedes af Trafikstyrelsen, og som udleveres til personen. Virksomheden bliver også underrettet, så personen skal gemme sit brev som dokumentation for at være helbredsgodkendt af Trafikstyrelsen. Det fremgår af helbredsgodkendelsen, hvilken kategori den pågældende er helbredsgodkendt til, samt hvor lang tid godkendelsen er gyldig. Helbredsgodkendelse udstedt uden vilkår i én kategori omfatter automatisk godkendelse i de næstfølgende kategorier, men ikke omvendt. F.eks. omfatter en godkendelse i kategori 1, også kategorierne 2, 3, 4 og 5. Såfremt der er tale om helbredsgodkendelse med vilkår, skal Trafikstyrelsen kontaktes, inden en medarbejder skifter til anden kategori af sikkerhedsklassificerede funktioner. Ændring i sikkerhedsklassificerede funktioner til en foranstående kategoriskal altid forelægges for Trafikstyrelsen. Hvis dokumentet mistes, skal Trafikstyrelsen straks underrettes, så at der kan udstedes et nyt dokument. Ad 1, stk. 6 Bekendtgørelsen gælder ikke for sikkerhedsklassificerede funktioner, der udføres på veteranbaner. Ved veteranbaner skal forstås infrastruktur, der er afgrænset fra jernbanenettet, og hvor der udøves ikke-erhvervsmæssig jernbanedrift, fortrinsvist for at tilgodese jernbanehistoriske og turistmæssige formål. Personer, der udfører sikkerhedsklassificerede funktioner vedrørende veterantogskørsel mv., der foregår på jernbanenettet, er dog omfattet af bekendtgørelsen. 5
2. Helbredsgodkendelse 2. Sikkerhedsklassificerede funktioner må kun udføres af personer, som har opnået helbredsgodkendelse fra Trafikstyrelsen, jf. dog stk. 2. Helbredsgodkendelsens udløbsdato fastsættes i godkendelsen. Stk. 2. Helbredsgodkendelser udstedt i henhold til gældende EU-lovgivning af et andet EU-medlemsland eller EØS-land gælder i Danmark. Stk. 3. En person, som er indehaver af en udenlandsk helbredsgodkendelse og som har opnået denne helbredsgodkendelse på anden måde end den i stk. 1 eller 2 angivne, vil kunne opnå en dansk helbredsgodkendelse, såfremt den pågældende helbredsgodkendelse anses for at svare til de krav, der er angivet i denne bekendtgørelse. Stk. 4. De i stk. 3 nævnte personer skal over for Trafikstyrelsen dokumentere, at den pågældendes helbredsgodkendelse svarer til de helbredskrav, som kræves for udførelsen af de sikkerhedsklassificerede funktioner i henhold til denne bekendtgørelse. På baggrund af den fremsendte dokumentation træffer Trafikstyrelsen, efter indstilling fra Trafikstyrelsens læge, afgørelse om, hvorvidt der kan udstedes en dansk helbredsgodkendelse. Om 2: Ad 2, stk. 1 For at have ret til at udføre sikkerhedsklassificerede funktioner på jernbaneområdet, skal man have en gyldig helbredsgodkendelse udstedt af Trafikstyrelsen. Udfører man sikkerhedsklassificerede funktioner uden at have en gyldig helbredsgodkendelse, kan man straffes med bøde, jf. 13 i bekendtgørelsen. Ad 2, stk. 2-4 Gensidig anerkendelse Personer, som har fået en helbredsgodkendelse i henhold til gældende EUlovgivning i et EU- eller EØS-land, kan bruge denne helbredsgodkendelse i Danmark. Det kan f.eks. være tilfældet for lokomotivførere, rangerførere, førere af arbejdskøretøjer m.fl., der har en lokomotivførerlicens udstedt i henhold til lokomotivførerdirektivet 1. Desuden kan sikkerhedsklassificerede personer, der opfylder helbredskravene i henhold TSI Drift og Trafikstyring 2, bruge deres helbredsgodkendelse i Danmark. 1 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/59/EF af 23. oktober 2007 om certificering af lokomotivførere, der fører lokomotiver og tog på jernbanenettet i Fællesskabet, (EU Tidende 2007 nr. L 315, side 51-78). 2 Den tekniske specifikation for interoperabilitet for delsystemet Drift og trafikstyring i det transeuropæiske jernbanesystem for konventionelle tog. 6
Trafikstyrelsen kan desuden udstede en dansk helbredsgodkendelse på baggrund af en udenlandsk helbredsgodkendelse, som ikke er udstedt i henhold til gældende EU-lovgivning. Der skal ansøges om denne godkendelse, og ansøgningen skal være vedlagt behørig dokumentation. Der opkræves gebyr på samme vilkår som for en almindelig helbredsgodkendelse. Se vejledningens punkt om gebyr nedenfor om 11. 3. Trafikstyrelsen udsteder helbredsgodkendelse til personer, der ved helbredsattest og synsattest dokumenterer at opfylde helbredskravene i bekendtgørelsens 6, jf. bilag 2-3, og 7-8. Stk. 2. Trafikstyrelsen kan udstede helbredsgodkendelser, hvortil der knyttes særlige vilkår med henblik på efterfølgende dokumentation for, at betingelserne er opfyldt. Stk. 3. Helbredsundersøgelser med henblik på helbredsgodkendelse skal foretages af en læge eller speciallæge og udføres efter Trafikstyrelsens anvisninger. Stk. 4. Krav til helbredsundersøgelser før ansættelse og ved de efterfølgende periodiske helbredsundersøgelser er angivet i bilag 1 for de sikkerhedsklassificerede funktioner i henhold til 1, stk. 2. Stk. 5. Attesterne i bilag 4 (Helbredsattest til brug ved undersøgelse af personer, der udfører sikkerhedsklassificerede funktioner på jernbaneområdet) og bilag 5 (Synsattest til brug ved undersøgelse af personer, der udfører sikkerhedsklassificerede funktioner på jernbaneområdet) skal benyttes. Om 3: Ad 3, stk. 1 og 5 Brug af attester For at blive helbredsgodkendt skal henholdsvis helbredsattest (03.13.51.02 Lægeforeningens Attestudvalg og Trafikstyrelsen) og synsattest (03.13.53.02 Lægeforeningens Attestudvalg og Trafikstyrelsen) benyttes. Attesterne bruges i forbindelse med helbredsundersøgelse hos læge og/eller øjenlæge. Attesterne kan findes på Trafikstyrelsens hjemmeside og kan desuden rekvireres ved henvendelse til Trafikstyrelsen: Trafikstyrelsen Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S E-mail: helbred@trafikstyrelsen.dk Tlf.: +45 72 26 70 00 7
Bemærk venligst, at de nyeste attester, som skal anvendes, har samme nummer som de hidtidige attester. Derfor hedder de nyeste attester på Trafikstyrelsens hjemmeside henholdsvis 03.13.51.02 (2) for helbredsattesten og 03.13.53.02 (2) for synsattesten. På den måde er det muligt at se forskel på de hidtidige attester og de nye, som følger af bekendtgørelsen. Virksomhederne kan også udlevere attesterne til de ansatte. Attesterne træder i stedet for de hidtil anvendte attester. De hidtil anvendte attester kan kun anvendes indtil den 30. april 2012, og de skal være modtaget i Trafikstyrelsen senest den 1. maj 2012. Ansøgeren har pligt til sandfærdigt at besvare alle spørgsmål, som er angivet i attesterne. Personen, der søger helbredsgodkendelse, medtager attesterne til sin praktiserende læge henholdsvis speciallæge i øjensygdomme. Lægen henholdsvis speciallægen udfylder de resterende oplysninger, underskriver og stempler attesten. Attesterne sendes herefter til Trafikstyrelsen. Attesterne sendes herefter til Trafikstyrelsen. Regningen skal sendes til personens arbejdsgiver, hvorfor personen skal medbringe arbejdsgiveroplysninger til brug for afregningen. For at Trafikstyrelsen kan behandle attesterne, skal de være korrekt udfyldt, hvilket vil sige, at alle spørgsmål skal besvares. Ad 3, stk. 4 Helbredsundersøgelse Helbredsundersøgelsernes indhold varierer lidt afhængigt af, om der er tale om helbredsundersøgelse for første gang i forbindelse med nyansættelse, eller om der er tale om periodiske helbredsundersøgelser, som foretages for de personer, der allerede udfører sikkerhedsklassificerede funktioner. Se bilag 1. 4. Personer, der udfører sikkerhedsklassificerede funktioner i henhold til 1, stk. 2, nr. 1, skal helbredsundersøges med følgende intervaller: 1) hvert tredje år i alderen til og med 55 år, og 2) hvert år i alderen fra 56 år. Stk. 2. Personer, der udfører sikkerhedsklassificerede funktioner i henhold til 1, stk. 2, nr. 2-5, skal helbredsundersøges med følgende intervaller: 1) hvert femte år i alderen til og med 40 år, 2) hvert tredje år i alderen fra 41 år til og med 62 år, og 3) hvert år i alderen fra 63 år. Stk. 3. Helbredsattest vedrørende periodisk helbredsundersøgelse skal foreligge hos Trafikstyrelsen senest fire uger inden helbredsgodkendelsens udløbsdato. Helbredsgodkendelsen bortfalder ved den i godkendelsen angivne udløbsdato. Trafikstyrelsen kan forny en helbredsgodkendelse, hvorved helbredsgodkendelsens gyldig- 8
hedsperiode forlænges. Stk. 4. Personer, der udfører sikkerhedsklassificerede funktioner, skal lægeundersøges, hvis de har mere end 30 dages sammenhængende sygefravær eller har været involveret i en ulykke eller hændelse, hvor der kan opstå tvivl om, hvorvidt den pågældende kan udføre sin funktion sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Stk. 5. Trafikstyrelsens læge kan bestemme, at der skal ske hyppigere undersøgelser, hvis den ansattes helbredstilstand giver grundlag herfor. Stk. 6. Ved mistanke om at der foreligger et misbrug af alkohol og lægemidler eller brug af euforiserende stoffer, kan der udtages blod-, sved- og urinprøver i forbindelse med helbredsundersøgelse af personer, der udfører sikkerhedsklassificerede funktioner. Om 4: Ad 4, stk. 1 og 2 Gyldighedsperiode for helbredsgodkendelsen På intet tidspunkt kan der gå længere tid mellem to undersøgelser end de i 4, stk. 1-2 angivne perioder. Hvilken gyldighedsperiode helbredsgodkendelsen har, afhænger bl.a. af personens alder, typen af sikkerhedsklassificeret funktion personen udfører, tidspunktet for den seneste lægeundersøgelse, og om Trafikstyrelsens læge efter 4, stk. 5 har bestemt, at der skal ske hyppigere undersøgelser. Personer, der udfører sikkerhedsklassificerede funktioner, som beskrevet i 1, stk. 2, nr. 1 (kategori 1) skal overholde perioderne, som beskrevet i 4, stk. 1. Personer, der udfører sikkerhedsklassificerede funktioner, som beskrevet i 1, stk. 2, nr. 2-5 (kategori 2-5) skal overholde perioderne, som beskrevet i 4, stk. 2. Personer, hvis helbredsgodkendelse er udløbet, må ikke udføre nogen form for sikkerhedsklassificeret funktion. Ad 4, stk. 3 (jf. også 2) Helbredsgodkendelsens udløb Helbredsgodkendelsens udløb fremgår af helbredsgodkendelsen. Det er endvidere i helbredsbekendtgørelsen fastsat, at en ny helbredsattest skal foreligge i Trafikstyrelsen senest fire uger inden udløb af den seneste helbredsgodkendelse. I forbindelse med sagsbehandlingen af en indsendt helbreds- eller synsattest vil der eventuelt skulle foretages yderligere undersøgelser af personen, hvis oplysningerne i attesten er mangelfulde, eller hvis oplysningerne indikerer, at den pågældende ikke opfylder helbredskravene i bekendtgørelsen. 9
Fristen på fire uger er begrundet i den sagsbehandling, der skal foretages i Trafikstyrelsen i forbindelse med udstedelsen af helbredsgodkendelsen. Hvis helbredsgodkendelsen er udløbet og personen ikke har modtaget brev fra Trafikstyrelsen om en fornyet helbredsgodkendelse, må personen ikke udføre sikkerhedsklassificeret funktion før Trafikstyrelsen har udstedt en ny helbredsgodkendelse. Ad 4, stk. 4 Genoptagelse af sikkerhedsklassificerede funktioner efter længerevarende sygdom, ulykke eller hændelse Ved sygefravær af mere end 30 dages varighed afgør Trafikstyrelsen på grundlag af lægelige oplysninger, hvorvidt der ved raskmelding foreligger helbredsmæssige forhold, der udelukker den pågældende fra udførelse af sikkerhedsklassificerede funktioner. Hvis fraværet kun skyldes forhold, som ikke anses for at påvirke jernbanesikkerheden, f. eks. en brækket arm, operation i forbindelse med udskiftning af knæ, hofte m.v., skal dette ikke indberettes til Trafikstyrelsen. Når en person har været involveret i en ulykke eller hændelse, skal virksomheden vurdere, hvorvidt den pågældende kan udføre sin funktion sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Når Trafikstyrelsen modtager meddelelse om, at en person har været involveret i en ulykke eller hændelse, og hvor der kan være tvivl om personens evne til fortsat at udføre sin funktion sikkerhedsmæssigt forsvarligt, vil personen blive indkaldt til fornyet helbredsundersøgelse. Undersøgelsen skal sikre, at personen igen både fysisk og psykisk er i stand til at varetage den sikkerhedsklassificerede funktion på betryggende vis. Når et positivt resultat af lægeundersøgelsen (som følge af en hændelse) foreligger, giver Trafikstyrelsen straks den pågældende person samt arbejdsgiveren (virksomheden) besked pr. brev om, at den sikkerhedsklassificerede funktion må genoptages. For ikke at forsinke den pågældende person unødigt i at genoptage sit arbejde, sender Trafikstyrelsen også en e-mail til arbejdsgiveren med besked om, at den sikkerhedsklassificerede funktion må genoptages. Så snart arbejdsgiveren har modtaget denne e-mail, kan den pågældende person genoptage sit arbejde. Pligten til at underrette Trafikstyrelsen i ovennævnte situationer fremgår af 9. Ad 4, stk. 5 og 6 Trafikstyrelsens læge kan i tilfælde af en helbredstilstand med øget risiko for jernbanesikkerheden (f.eks. forhøjet blodtryk eller sukkersyge) lade hyppigere undersøgelser gennemføre i forbindelse med særlige forhold i en persons sygdomsbillede. 10
Hvis der i forbindelse med de periodiske helbredsundersøgelser eller i øvrigt opstår mistanke om alkohol- eller lægemiddelmisbrug eller brug af euforiserende stoffer, kan en person pålægges at aflevere blod-, sved- og urinprøver, så mistanken kan be- eller afkræftes. Formålet er at mindske risikoen for, at personer, som er afhængige af og/eller påvirkede af bevidsthedspåvirkende stoffer udfører sikkerhedsklassificerede funktioner. Se også 7. 5. Trafikstyrelsen tilbagekalder en helbredsgodkendelse, såfremt indehaveren ikke længere opfylder helbredskravene i bekendtgørelsens 6, jf. bilag 2-3, og 7-8. Hvis Trafikstyrelsen modtager en indberetning fra en sikkerhedsklassificeret person eller dennes virksomhed om, at det formodes eller at der foreligger kendskab til, at den pågældende person ikke længere opfylder helbredskravene i bekendtgørelsen, vil Trafikstyrelsen iværksætte en undersøgelse af denne indberetning. Trafikstyrelsen vil, hvis indberetningen kommer fra virksomheden, tage kontakt til den pågældende person for at vedkommende kan få lejlighed til at udtale sig i sagen. Som følge af denne høring af personen, vil Trafikstyrelsen i samarbejde med Trafikstyrelsens læge, foretage en konkret vurdering af, om der er grundlag for at tilbagekalde personens helbredsgodkendelse. 3. Krav til helbred Om 6-8: 6. Personer, der udfører sikkerhedsklassificerede funktioner i henhold til 1, stk. 2, nr. 1, skal opfylde de helbredskrav, som er angivet i bilag 2. Stk. 2. Personer, der udfører sikkerhedsklassificerede funktioner i henhold til 1, stk. 2, nr. 2-5, skal opfylde de helbredskrav, som er angivet i bilag 3. Ad 6 Helbredskrav Personer, der fremfører trækkraftenheder i henhold til lokomotivførerbekendtgørelsen samt fremfører metrotog (kategori 1) skal opfylde helbredskravene i bilag 2. Personer, der udfører øvrige sikkerhedsklassificerede funktioner (kategori 2-5) skal opfylde helbredskravene i bilag 3. 11
7. Personer, der 1) er afhængige af eller misbruger alkohol, eller har et alkoholoverforbrug, 2) misbruger lægemidler, eller 3) bruger euforiserende stoffer må ikke udføre sikkerhedsklassificerede funktioner. Stk. 2. Lægemidler, der kan påvirke reaktionsevnen eller bevidsthedsniveauet, må ikke anvendes ved udførelse af sikkerhedsklassificerede funktioner. Ad 7 Afhængighed, misbrug af alkohol eller alkoholoverforbrug eller misbrug af lægemidler samt brug af euforiserende stoffer Herved forstås alkohol eller psykoaktive stoffer (bortset fra nikotin og koffein) samt lægemidler, som ikke er af psykoaktiv art, men som vurderes at kunne påvirke varetagelsen af sikkerhedsklassificerede funktioner. Afhængighed af alkohol eller psykoaktive stoffer i henhold til ovenstående anses for at foreligge, når en sådan diagnose er stillet i henhold til sædvanlig medicinsk praksis. Ved misbrug forstås et forbrug, som ikke er tilfældigt, og som ud fra medicinsk synspunkt er skadeligt, eller som opfylder kriterierne 3 for misbrug af psykoaktive stoffer. Hvis kriterierne er opfyldte, skal foreliggende regler vedrørende sådanne tilstande anvendes. Ved alkoholoverforbrug forstås et alkoholforbrug, som udgør en høj risiko for at blive syg på grund af alkohol, dvs. såfremt forbruget er større end 14 genstande pr. uge for kvinder og 21 genstande pr. uge for mænd. Trafikstyrelsen kan udstede helbredsgodkendelse med vilkår på baggrund af en lægelig vurdering, herunder i forbindelse med alkoholbehandlinger m.v. I jernbanelovens 21 m er der fastsat bestemmelser om sikkerhedsklassificerede personers forpligtelser under selve udøvelsen af den sikkerhedsklassificerede funktion, herunder krav om at sikkerhedsklassificerede funktioner ikke må udføres under påvirkning af spiritus eller andre bevidsthedsforstyrrende midler. 8. Graviditet kan medføre uegnethed til at udføre sikkerhedsklassificerede funktioner, hvis der under graviditeten optræder sygdomslignende symptomer, som beskrevet i bekendtgørelsens 6, jf. bilag 2-3, punkt 1. 3 Med kriterier menes, de kriterier, som fremgår af godkendte diagnoseklassifikationer, ICD 10 (International Classification Of Diseases), der er obligatorisk i Danmark, og DSM (Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders). 12
Ad 8 Graviditet Graviditet er en tilstand, der kan påvirke kvindens formåen for udførelse af de aktuelle sikkerhedsklassificerede funktioner, selv om der er tale om en naturlig tilstand og ikke en sygdomstilstand. Hvis der ikke opstår komplikationer i forbindelse med graviditeten, fødslen eller efter fødslen, skal Trafikstyrelsen ikke underrettes. 4. Informations- og indberetningspligt 9. Ledelsen i virksomheder, hvor sikkerhedsklassificerede funktioner udføres, skal sørge for at informere de personer, der udfører sikkerhedsklassificerede funktioner, om kravene i denne bekendtgørelse. Stk. 2. Sikkerhedsklassificerede personer, der har formodning om eller kendskab til, at de ikke længere opfylder helbredskravene i bekendtgørelsen, skal snarest muligt indberette dette til Trafikstyrelsen og virksomheden og afholde sig fra at udføre sikkerhedsklassificerede funktioner. Stk. 3. Virksomheder, der har en formodning om eller kendskab til, at en sikkerhedsklassificeret person ikke opfylder helbredskravene i denne bekendtgørelse, skal indberette dette til Trafikstyrelsen snarest muligt og fratage den pågældende udførelsen af sikkerhedsklassificerede funktioner, indtil Trafikstyrelsens vurdering af helbredsforholdene foreligger. Stk. 4. Virksomhederne skal orientere Trafikstyrelsen om ansættelse eller afskedigelse af personer, som udfører sikkerhedsklassificerede funktioner, med henblik på opfølgning af kravene i bekendtgørelsen. Om 9: Virksomheden har informationspligt over for de personer, der udfører sikkerhedsklassificerede opgaver i virksomheden. Dette indebærer, at virksomheden informerer de pågældende personer, der udfører sikkerhedsklassificerede funktioner, om indholdet af helbredsbekendtgørelsen. Der er ingen formkrav til, hvordan informationen skal gives. Sikkerhedsklassificerede personer har en indberetningspligt. Det er den pågældendes ansvar, at Trafikstyrelsen og virksomheden informeres i tilfælde af, at pågældende har en formodning om eller kendskab til, at han/hun ikke længere opfylder helbredskravene. Der gøres opmærksom på, at midlertidige sygdomstilfælde, som f.eks. ukompliceret influenzatilfælde, ukomplicerede benbrud og lignende, ikke falder ind under indberetningspligten. Skulle der være tvivl om, hvorvidt en given sygdomssituation er omfattet af indberetningspligten, kan Trafikstyrelsen spørges til råds. Ligeledes har virksomheden en indberetningspligt. Har virksomheden en formodning om, at en sikkerhedsklassificeret person i virksomheden ikke 13
længere opfylder helbredskravene i medfør af helbredsbekendtgørelsen, afgøres det af Trafikstyrelsen, hvorvidt der reelt foreligger helbredsmæssige forhold, der udelukker den pågældendes udførelse af sikkerhedsklassificerede funktioner. Der er ingen formkrav til indberetningen. Indberetningen skal foretages så hurtigt som muligt. Skriftlig indberetning kan ske til helbred@trafikstyrelsen.dk (sikker e-post). 5. Dispensation og vilkår 10. Trafikstyrelsen kan dispensere fra kravene i bekendtgørelsens bilag 2 og 3, punkterne 2 og 3 (syn og hørelse), hvis det må formodes, at den pågældende kan udføre tjenesten på fuldt betryggende måde, og når det i øvrigt er foreneligt med EU-regler på området. Stk. 2. Trafikstyrelsen kan udstede helbredsgodkendelse med vilkår på baggrund af en lægelig vurdering, herunder i forbindelse med behandling af hjertesygdomme, sukkersyge og alkoholbehandlinger m.v. Ad 10, stk. 1 Dispensation Trafikstyrelsen kan dispensere fra kravene i bekendtgørelsens bilag 2 og 3, punkterne 2 og 3 (syn og hørelse), hvis en samlet vurdering af personens helbred og sikkerhedsklassificerede funktion lader formode, at den pågældende ud fra et sikkerhedsmæssigt synspunkt på fuldt betryggende måde, kan udføre sit arbejde. I forbindelse med en sådan dispensation kan Trafikstyrelsen fastsætte nærmere krav til, hvilke konkrete sikkerhedsklassificerede funktioner, som personen må udføre. Ad 10, stk. 2 Godkendelse med vilkår Trafikstyrelsen kan udstede helbredsgodkendelse med vilkår. Helbredsgodkendelse med vilkår kan gives til personer, som f.eks. er i behandling for hjertesygdomme, sukkersyge og eller er i alkoholbehandling mv. Vilkårene kan bestå i udvidede eller hyppigere undersøgelser. Disse vilkår vil være nævnt i helbredsgodkendelsen. Helbredsgodkendelse med vilkår kan gives, når Trafikstyrelsen efter en konkret vurdering finder, at den pågældende person, under overholdelse af de fastsatte vilkår, vil være i stand til at udføre sikkerhedsklassificeret arbejde sikkerhedsmæssigt forsvarligt. 14
6. Gebyr, klage og straf 11. For udstedelse af helbredsgodkendelse er der i Trafikstyrelsens gebyrbekendtgørelse fastsat gebyr til dækning af omkostningerne i forbindelse med sagsbehandling af helbredsgodkendelser (godkendelser og afslag), herunder for helbredsgodkendelse efter 2, stk. 3. Om 11-12: Ad 11 Gebyr Betalingen til lægen/speciallægen for helbredsundersøgelse m.v. afholdes af arbejdsgiveren i overensstemmelse med principperne i 3, stk. 4, i lov nr. 286 af 24. april 1996 om brug af helbredsoplysninger m.v. på arbejdsmarkedet (Helbredsloven). Regningen stiles og sendes til arbejdsgiveren/virksomheden. For udstedelse af helbredsgodkendelse eller afslag på ansøgning om helbredsgodkendelse opkræver Trafikstyrelsen hos arbejdsgiveren et gebyr, som fastlægges i bekendtgørelse om gebyrer på Trafikstyrelsens område 4. Gebyret udgør 600 DKK (oktober 2011-niveau). Den aktuelle gebyrsats kan ses på Trafikstyrelsens hjemmeside www.trafikstyrelsen.dk. 12. Trafikstyrelsens afgørelser i medfør af denne bekendtgørelse kan påklages til transportministeren. Klager skal være indgivet til transportministeren senest 4 uger efter, at Trafikstyrelsens afgørelse er meddelt den pågældende. Ad 12 Klage Klager over afgørelser i forbindelse med udstedelse af en helbredsgodkendelse, herunder med vilkår eller dispensation eller afslag på en helbredsgodkendelse kan indbringes for transportministeren på følgende adresse: Transportministeriet, Frederiksholms Kanal 27 F, 1220 København K eller sendes til: 4 Bekendtgørelse nr. 513 af 20. maj 2010 om gebyrer på Trafikstyrelsens område. 15
trm@trm.dk (sikker e-post). Klager skal være Transportministeriet i hænde senest 4 uger efter, at Trafikstyrelsen har givet besked om afgørelsen til den pågældende person. 13. Den, der ikke har en helbredsgodkendelse efter 2, og som udfører sikkerhedsklassificerede funktioner, jf. 1, stk. 1-2, straffes med bøde. Overtrædelse af 9, stk. 1-3, straffes med bøde. Ad 13 Straf Såfremt en person udfører sikkerhedsklassificerede funktioner uden at have en gyldig helbredsgodkendelse, kan personen straffes med bøde. 7. Ikrafttræden og overgangsbestemmelser 14. Bekendtgørelsen træder i kraft den 29. oktober 2011. 15. Bekendtgørelse nr. 72 af 2. februar 2009 om helbredskrav på jernbaneområdet ophæves. Stk. 2. Helbredsgodkendelser, der er udstedt i henhold til bekendtgørelse nr. 72 af 2. februar 2009 forbliver i kraft, indtil de udløber eller tilbagekaldes. Stk. 3. Senest den 1. maj 2012 skal de i bilag 4 og 5 angivne attester anvendes. Indtil dette tidspunkt kan de hidtidige attester anvendes. Om 15: Ad 15, stk. 2 Overgangsbestemmelser Helbredsgodkendelser udstedt af Trafikstyrelsen inden den 29. oktober 2011 forbliver i kraft, indtil de udløber eller tilbagekaldes. 8. Bilag Bilag 1 1. Krav til helbredsundersøgelser Personer, der udfører sikkerhedsklassificerede funktioner i henhold til 1, stk. 2, skal helbredsundersøges som angivet i punkt 2 før ansættelse og som angivet i punkt 3 16
ved de periodiske undersøgelser. 2. Helbredsundersøgelser før ansættelse 2.1. Generelle krav til helbredsundersøgelser for alle sikkerhedsklassificerede funktioner før ansættelse: 2.1.1. generel lægeundersøgelse, 2.1.2. undersøgelse af sansefunktioner (syn, hørelse, farvesans), 2.1.3. undersøgelse af urin for sukkersyge (diabetes mellitus), og supplerende undersøgelser i det omfang, de er nødvendige for at bedømme personens fysiske egnethed, 2.1.4. test for euforiserende stoffer eller psykotrop medicin (herunder antidepressiva), samt for alkoholmisbrug, der kan rejse tvivl om, hvorvidt personen er egnet til at udføre den pågældende sikkerhedsklassificerede funktion, 2.1.5. undersøgelse af de kognitive egenskaber: opmærksomhed og koncentration, hukommelse, opfattelsesevne, dømmekraft, 2.1.6. undersøgelse af kommunikationsevne, og 2.1.7. undersøgelse af psykomotoriske egenskaber: reaktionshastighed, koordinering af bevægelser. 2.2. Særlige helbredsundersøgelser før ansættelse af personer, der udfører sikkerhedsklassificerede funktioner i henhold til 1, stk. 2, nr. 1: 2.2.1. elektrokardiogram (EKG) i hvile. 2.2.2. Kravet gælder ikke for metrostewarder. 3. De periodiske helbredsundersøgelser 3.1. Generelle krav til de periodiske helbredsundersøgelser efter ansættelse for alle sikkerhedsklassificerede funktioner: 3.1.1. generel lægeundersøgelse, 3.1.2. undersøgelse af sansefunktioner (syn og hørelse), 3.1.3. analyse af blod- eller urinprøve for at undersøge for sukkersyge (diabetes mellitus) og andre helbredstilstande efter indikation fra den kliniske undersøgelse, og 3.1.4. test for euforiserende stoffer, hvis den kliniske undersøgelse indikerer det. 3.2 Særlige periodiske helbredsundersøgelser for personer, som udfører sikkerhedsklassificerede funktioner i henhold til 1, stk. 2, nr. 1: 3.2.1 elektrokardiogram (EKG) i hvile, hvis personen er fyldt 40 år. 3.2.2. Kravet gælder ikke for metrostewarder. Om bilag 1: Bilag 1 omhandler kravene til helbredsundersøgelse. Der er forskel på de helbredsundersøgelser, der foretages af personer før ansættelse og på de helbredsundersøgelser af de personer, der allerede arbejder med sikkerhedsklassificerede funktioner, og som regelmæssigt skal have deres hel- 17
bredsforhold undersøgt. For de periodiske/regelmæssige helbredsundersøgelser er der også forskel på, hvilken kategori af sikkerhedsklassificerede funktioner man tilhører. Helbredskravene fremgår af bilag 2 og 3. Helbredsundersøgelse før ansættelse I afsnit 2 i bilag 1 beskrives, hvad en helbredsundersøgelse af de personer, der skal udføre sikkerhedsklassificerede funktioner (kategori 1-5), og som endnu ikke er ansat, skal indeholde. Ved før ansættelse menes den første ansættelse i den pågældende funktion, f.eks. en person, som ansættes med henblik på uddannelse som lokomotivfører, og som ikke tidligere har fået en helbredsgodkendelse. Hvis lokomotivføreren senere ansættes i en ny virksomhed efter at have fået en helbredsgodkendelse, skal de følgende helbredsundersøgelser følge regler for De periodiske helbredsgodkendelser som beskrevet nedenfor og i bilag 1, afsnit 3. Vedrørende test for euforiserende stoffer foretages urintest for hash, extacy og kokain, hvilket fremgår af helbredsattesten under den objektive undersøgelse. For personer, der tilhører kategori 1 af de sikkerhedsklassificerede funktioner, dvs. lokomotivførere, troljeførere, rangerførere og køremænd m. fl. skal der også foretages et elektrokardiogram (EKG) i hvile. Langt de fleste praktiserende læger kan foretage et EKG. Metrostewarder skal dog ikke have foretaget EKG. De periodiske helbredsundersøgelser Helbredsundersøgelse af de personer, der allerede udfører sikkerhedsklassificerede funktioner, er mindre omfattende end de, der foretages af personer, der skal til at begynde med at foretage sikkerhedsklassificerede funktioner. For personer, der tilhører kategori 1 af de sikkerhedsklassificerede funktioner, dvs. lokomotivførere m.fl., skal der også foretages et elektrokardiogram (EKG) i hvile, såfremt personen er fyldt 40 år. Så længe man er under 40 år skal der ikke foretages EKG ved de regelmæssige undersøgelser. Metrostewarder, der er fyldt 40 år, skal ikke have foretaget EKG ved de regelmæssige undersøgelser. Tidsintervallet for de regelmæssige undersøgelser følger bekendtgørelsens 4: Personer, der tilhører kategori 1 (førere af trækkraftenheder, dvs. lokomotivførere, rangerførere m.fl.): skal helbredsundersøges med følgende intervaller: 1) hvert tredje år i alderen til og med 55 år, og 2) hvert år i alderen fra 56 år. 18
Personer, der tilhører kategori 1: (øvrige sikkerhedsklassificerede funktioner, jf. 1, stk. 2, nr. 2-5): skal helbredsundersøges med følgende intervaller: 1) hvert femte år i alderen til og med 40 år, 2) hvert tredje år i alderen fra 41 år til og med 62 år, og 3) hvert år i alderen fra 63 år. Bilag 2 Helbredskrav for personer, der udfører sikkerhedsklassificerede funktioner i henhold til 1, stk. 2, nr. 1 1. Generelle krav til helbred Personen må ikke have noget helbredsproblem, være under medicinsk behandling eller tage medikamenter eller stoffer, der kan forårsage: 1.1. pludselig bevidstløshed, 1.2. nedsat opmærksomhed eller koncentration, 1.3. pludseligt tab af arbejdsevnen, 1.4. nedsat balance- eller koordinationsevne, eller 1.5. betydelig begrænsning af bevægelsesevnen. 2. Krav til synsevnen Der stilles følgende krav til synsevnen: 2.1. synsstyrke på afstand med eller uden korrektion: 1,0 med mindst 0,5 på det svagest seende øje, 2.2. maksimalværdier for korrigerende linser: langsynethed +5/nærsynethed - 8. Trafikstyrelsen kan i særlige tilfælde, og efter udtalelse fra en øjenlæge, tillade værdier, der ligger uden for dette interval, 2.3. synsstyrke på kort og mellemlang afstand: tilstrækkelig med eller uden korrektion, 2.4. kontaktlinser og briller er tilladt, hvis de regelmæssigt kontrolleres, 2.5. normalt farvesyn. Der anvendes en anerkendt test, f.eks. Ishihara, suppleret af en anden anerkendt test, hvis nødvendigt, 2.6. synsfelt: normalt (ingen abnormitet af betydning for det arbejde, der skal udføres), 2.7. syn på begge øjne: fyldestgørende; kræves ikke, når en person har god adaptationsevne og tilstrækkelig kompenseringsevne. Kun i det tilfælde, hvor personen har mistet sit binokulære syn efter ansættelsen, 2.8. binokulært syn: skal være normalt og uden dobbeltsyn, 2.9. identificering af farvesignaler: testen skal baseres på genkendelse af enkeltfarver og ikke på relative forskelle, 19
2.10. kontrastfølsomhed: god, 2.11. ingen fremadskridende øjensygdom, 2.12. øjenimplantater, keratotomi og keratektomi er kun tilladt, hvis de kontrolleres eller med en hyppighed, som Trafikstyrelsen fastsætter, 2.13. evne til at modstå blænding, og 2.14. farvede kontaktlinser og farveskiftende glas må ikke benyttes. Linser med UV-filter må benyttes. 3. Krav til hørelse og tale Tilstrækkelig hørelse skal være bekræftet ved audiogram, dvs.: 3.1. ingen anomali (svimmelhedssygdomme) i det vestibulære sanseapparat (balanceorganet), 3.2. ingen kroniske talevanskeligheder (jf. nødvendigheden af høj og klar udveksling af meddelelser), og 3.3. hørelsen skal være tilstrækkelig til, at personen kan føre en telefonsamtale og høre alarmtoner og radiomeddelelser. 3.4. Følgende værdier anses for vejledende: 3.4.1. hørenedsættelsen må ikke være større end 40 db ved 500 og 1000 Hz, og 3.4.2. hørenedsættelsen må ikke være større end 45 db ved 2000 Hz for det øre, hvor hørelsen ved luftledning er dårligst. 3.5. Brug af høreapparat er tilladt i særlige tilfælde. Om bilag 2: Bilag 2 gælder for de personer, der udfører funktioner, jf. bekendtgørelsens 1, stk. 2, nr. 1 (fremføring af trækkraftenheder i henhold til lokomotivførerbekendtgørelsen samt fremføring af metrotog), dvs. bl.a.: lokomotivførere, førere af arbejdskøretøjer, herunder troljeførere køremænd, rangerførere, og metrostewarder. Generelle krav til helbred Til sygdomme, medicinsk behandling eller medikamenter eller stoffer, der kan forårsage pludselig bevidstløshed, nedsat opmærksomhed eller koncentration, pludseligt tab af arbejdsevnen, nedsat balance- eller koordina- 20
tionsevne, eller betydelig begrænsning af bevægelsesevnen henregnes navnlig: 1) Hjertesygdomme, forhøjet blodtryk eller anden kredsløbssygdom med risiko for bevidsthedspåvirkning. 2) Sukkersyge (diabetes mellitus), som er tablet- eller insulinbehandlet. 3) Epilepsi eller andre neurologiske sygdomme, som kan medføre bevidsthedspåvirkning. 4) Svimmelhedssygdomme. 5) Vågenhedsforstyrrelser og alvorlige søvnforstyrrelsestilstande. 6) Andre legemlige handicap eller funktionsforstyrrelser, der kan indebære risiko for jernbanesikkerheden. 7) Psykiske sygdomme, der viser sig ved ændret adfærd i betydelig grad. 8) Begyndende demens eller andre årsager til opmærksomheds-, koncentrations- og kognitive forstyrrelser. Ad 1) Hjertesygdomme, forhøjet blodtryk eller anden kredsløbssygdom med risiko for bevidsthedspåvirkning Som eksempler på sådanne sygdomme kan nævnes: Koronarkar sygdomme, der manifesterer sig som angina pectoris (hjertekramper), Hjerteinfarkt, Arytmier, som kan medføre akut bevidsthedsforstyrrelse, Tilstande efter koronarkar- og hjerteklapoperationer, Hjertetransplantationer, Længerevarende ikke behandlet eller svært regulerbart forhøjet blodtryk eller Manifest hypotoni (for lavt blodtryk) eller risiko for gentagne ortostatisk udløste blodtryksfald. Vurderingen af, om blodtrykket er normalt, således at sikkerhedsklassificerede funktioner igen kan udføres, foretages i henhold til alment anerkendt medicinsk praksis. Det samme gælder for koronarkar udvidelser med eller uden stent, A-V blok grad 3, pacemakerbehandling, arytmibehandling (ablation) m.v. Blodtrykket skal være under 160/95 med eller uden behandling. Ad 2) Sukkersyge (diabetes mellitus), som er tablet- eller insulinbehandlet Der kan blive tale om helbredsgodkendelse på vilkår for tabletbehandlet sukkersyge, hvis der ikke er risiko for anfald af for lavt blodsukker (hypoglykæmi), og såfremt lægekontrol mindst fire gange årligt viser, at sukkersygen er velreguleret. I øjeblikket opfylder følgende lægemidler kravet: Metformin, Actos, Avandia, Avandamet, Januvia, Janumet, Galvus, Eucreas, Glucobay, Byetta og Victoza. 21
Ad 3) Epilepsi eller andre neurologiske sygdomme, som kan medføre bevidsthedspåvirkning Ved epilepsi forstås, at en person har tilbagevendende epileptiske anfald med eller uden samtidig manifestation af abnorme repetitive udladninger i hjernens celler (EEG). For personer omfattet af 1, stk. 2, nr. 1 vurderes anfaldsfrihed i 10 år uden behandling med antiepileptisk medicin som værende acceptabel. Anfaldsfrihed med medicinsk behandling indebærer altid risiko for anfaldsgennembrud. Abstinenskramper og alkoholkramper udelukker udførelsen af sikkerhedsklassificerede funktioner, indtil der har været anfaldsfrihed uden epileptisk behandling, og personen kan dokumentere total afholdenhed i mindst et år. Ad 4) Svimmelhedssygdomme Som eksempel kan nævnes Mb. Menière og andre sygdomme, der kan give anledning til svimmelhed. Hvis Mb. Menière eller lignende sygdomme skal kunne vurderes som ikke mere klinisk aktive, skal dette fremgå af aktuelle undersøgelser og erklæring fra special-læge i otologi (øre-, næse- og halssygdomme), før sikkerhedsklassificerede funktioner igen kan udføres. Ad 5) Vågenhedsforstyrrelser og alvorlige søvnforstyrrelsestilstande Som eksempel på en søvnforstyrrelse kan nævnes søvnapnoe. Vurderingen af, om sikkerhedsklassificerede funktioner igen kan udføres, foretages på grundlag af speciallægeerklæring fra relevant speciale, som i givet fald skal dokumentere, at behandlingen har opnået længerevarende stabilt tilfredsstillende resultat. Ad 6) Andre legemlige handicap eller funktionsforstyrrelser, der kan indebære risiko for jernbanesikkerheden Som eksempler kan nævnes følgende: Neurologiske og neuromuskulære sygdomme, såsom dissemineret sclerose (MS), parkinsonisme, progressive muskelsygdomme, narkolepsi og følgetilstande efter intrakraniel kirurgi. Sygdomme i led og knogler, som begrænser den fysiske funktionsevne i udførelsen af en sikkerhedsklassificeret funktion. Sværere kvæstelser af kraniet og dettes indhold med eller uden postkommotionelt syndrom eller epilepsi. Apopleksi eller andre cerebrovaskulære sygdomme. Vurderingen af, om sikkerhedsklassificerede funktioner igen må udføres, foretages på grundlag af speciallægeerklæring fra relevant speciale, som i givet fald skal sandsynliggøre, at der ikke foreligger øget risiko for jernbanesikkerheden. 22
Ad 7) psykiske sygdomme, der viser sig ved ændret adfærd i betydelig grad Til psykiske sygdomme, der viser sig i en forstyrret opførsel, regnes psykoser, såsom skizofreni og maniodepressive tilstande. Øvrige psykiske tilstande, som kan have betydning, er impulskontrolforstyrrelser, som eksempelvis panikreaktioner og affektlabilitet. Den undersøgende læge skal særskilt tage hensyn til samtidig forekomst af overforbrug af alkohol eller brug af andre midler, som påvirker evnen til på sikker måde at udføre arbejdsopgaverne. Ligeledes skal den undersøgende læge tage hensyn til risikoen for, at igangværende medikamentel behandling kan medføre en svækket grad af agtpågivenhed og sløvet reaktionsevne. Ad 8) Begyndende demens eller andre årsager til opmærksomheds-, koncentrations- og kognitive forstyrrelser Personer, der har været udsat for svære hovedtraumer med risiko for varige mén, bør have en så lang observationstid før genoptagelse af sikkerhedsklassificerede funktioner, således at risikoen for opmærksomheds-, hukommelses- og kognitive forstyrrelser er på samme niveau som for en rask person. Det samme gælder efter slagtilfælde eller andre cerebrovaskulære tilstande. Genoptagelse af arbejdet kan i visse tilfælde ske efter en nøje medicinsk bedømmelse foretaget i samråd med en læge med relevant speciale og en læge med kendskab til de aktuelle arbejdsopgaver. Bestemmelsen omfatter f.eks. også svær respiratorisk insufficiens, kroniske tarm-sygdomme med komplikationer, kronisk nyresvigt med dialyse og maligne sygdomme, der medfører øget risiko for komplikationer og påvirkning af funktionsevnen. Krav til synsevnen Synsundersøgelser skal udføres med godkendt synstavle og under standardiserede forhold, mono- og binokulært. Synsfeltet bestemmes ad modum Donders. Ved astigmatisme (bygningsfejl) over 2 dioptrier skal indhentes øjenlægens vurdering af egnethed til varetagelse af sikkerhedsklassificerede funktioner. Til fremadskridende øjensygdomme henregnes også grå stær. Den undersøgende læge skal være opmærksom på, at synsstyrken kan være normal tidligt i forløbet, men blændingsfølsomheden stiger med alderen, hvilket også kan medføre, at mørkesynet i nogen grad nedsættes. Defekt farvesyn (farveblindhed) vil normalt udelukke helbredsgodkendelse. Farvesynet skal undersøges med Ishihara Test for colour blindness 1980 eller anden anerkendt pseudoisokromatisk tavleserie og skal udføres i god belysning af en undersøger med normalt farvesyn. 23
I tvivlstilfælde skal indhentes erklæring fra speciallæge i øjensygdomme med henblik på vurdering af personens egnethed til at varetage sikkerhedsklassificerede funktioner. Lanternetest kan i tvivlstilfælde anvendes. Vedr. laseroperationer for enten nærsynethed, langsynethed eller grå stær Nærsynethed eller langsynethed Hvis en person, som er helbredsgodkendt, skal opereres for nærsynethed eller langsynethed, skal Trafikstyrelsen underrettes, og personen må ikke udføre sikkerhedsklassificeret funktion efter operationen. En måned efter operationen kan resultatet af aktuel undersøgelse indsendes til Trafikstyrelsen, som bedømmer om helbredsgodkendelsen kan opretholdes. Herefter vil der sandsynligvis i en periode på ca. 1 år være tale om et antal ekstra kontrolundersøgelser. Grå stær Hvis en person, som er helbredsgodkendt, skal opereres for grå stær, skal Trafik-styrelsen underrettes, og personen må ikke udføre sikkerhedsklassificeret funktion efter operationen. En måned efter operationen kan resultatet af aktuel undersøgelse indsendes til Trafikstyrelsen, som bedømmer om helbredsgodkendelse kan opretholdes. Herefter vil der sandsynligvis i en periode på ½ år være tale om et antal ekstra kontrolundersøgelser. Krav til hørelse og tale Den, som på 4 meters afstand opfatter almindelige talestemme på hvert øre for sig, vurderes at have normal høreevne. Såfremt personen ved denne undersøgelse vurderes ikke at have normal høreevne, skal der foretages en høreprøve med audiogram. Bilag 3 Helbredskrav for personer, der udfører sikkerhedsklassificerede funktioner i henhold til 1, stk. 2, nr. 2-5 1. Generelle helbredskrav Personen må ikke have helbredsproblemer eller være under en medicinsk behandling, der kan forårsage: 1.1. pludselig bevidstløshed, 1.2. nedsat opmærksomhed eller koncentration, 1.3. pludseligt tab af arbejdsevnen, 24
1.4. nedsat balance- eller koncentrationsevne, eller 1.5. betydelig begrænsning af bevægelsesevnen. 2. Krav til synsevnen Der stilles følgende krav til synsevnen: 2.1. synsstyrke på afstand med eller uden korrektion: 0,8 (højre øje + venstre øje målt separat); mindst 0,3 på det svagest seende øje, 2.2. maksimalværdier for korrigerende linser: langsynethed + 5/nærsynethed -8. Trafikstyrelsen kan i særlige tilfælde, og efter udtalelse fra en øjenlæge, tillade værdier, der ligger uden for dette interval, 2.3. synsstyrke på kort og mellemlang afstand: tilstrækkelig med eller uden korrektion, 2.4. kontaktlinser og briller er tilladt, hvis de regelmæssigt kontrolleres, 2.5. normalt farvesyn. Der anvendes en anerkendt test, f.eks. Ishihara, suppleret af en anden anerkendt test, hvis nødvendigt, 2.6. synsfelt: normalt (ingen abnormitet af betydning for det arbejde, der skal udføres), 2.7. syn på begge øjne: fyldestgørende; kræves ikke, når en person har god adaptationsevne og tilstrækkelig kompenseringsevne. Kun i det tilfælde, hvor personen har mistet sit binokulære syn efter ansættelsen, 2.8. binokulært syn: skal være normalt og uden dobbeltsyn, 2.9. kontrastfølsomhed: god, 2.10. ingen fremadskridende øjensygdom, og 2.11. øjenimplantater, keratotomi og keratektomi er kun tilladt, hvis de kontrolleres årligt eller med en hyppighed, som Trafikstyrelsen fastsætter. 3. Krav til hørelsen Tilstrækkelig hørelse skal være bekræftet ved toneaudiogram, dvs.: 3.1. hørelsen skal være tilstrækkelig til, at personen kan føre en telefonsamtale samt høre alarmtoner og radiobudskaber. 3.2. Følgende værdier anses for vejledende: 3.2.1. hørenedsættelsen må ikke være større end 40 db ved 500 og 1000 Hz, og 3.2.2. hørenedsættelsen må ikke være større end 45 db ved 2000 Hz for det øre, hvor hørelsen ved luftledning er dårligst. Om bilag 3: 25
Bilag 3 gælder for de personer, der udfører funktioner, jf. bekendtgørelsens 1, stk. 2, nr. 2-5 (øvrige sikkerhedsklassificerede funktioner), dvs. bl.a.: jernbanearbejdere, banebetjente, banemontører, sikringsmontører, SR2-arbejdsledere, vagter, der enten udfører arbejde på egen hånd i eller ved spor uden sporspærring, eller som har ansvaret for andre, der arbejder i eller ved trafikeret spor med og uden sporspærring, stationsbetjente, togpersonale, der udfører sikkerhedsklassificerede funktioner, herunder deltagelse i togets afgangsprocedure, evakuering af passagerer fx i tunneler, stationsbestyrere og trafikledere. Generelle krav til helbred Til sygdomme eller medicinsk behandling, der kan forårsage pludselig bevidstløshed, nedsat opmærksomhed eller koncentration, pludseligt tab af arbejdsevnen, nedsat balance- eller koordinationsevne, eller betydelig begrænsning af bevægelsesevnen henregnes navnlig: 1) Hjertesygdomme, forhøjet blodtryk eller anden kredsløbssygdom med risiko for bevidsthedspåvirkning. 2) Sukkersyge (diabetes mellitus), som er tablet- eller insulinbehandlet. 3) Epilepsi eller andre neurologiske sygdomme, som kan medføre bevidsthedspåvirkning. 4) Svimmelhedssygdomme. 5) Vågenhedsforstyrrelser og alvorlige søvnforstyrrelsestilstande. 6) Andre legemlige handicap eller funktionsforstyrrelser, der kan indebære risiko for jernbanesikkerheden. 7) Psykiske sygdomme, der viser sig ved ændret adfærd i betydelig grad. 8) Begyndende demens eller andre årsager til opmærksomheds-, koncentrations- og kognitive forstyrrelser. Ad 1) Hjertesygdomme, forhøjet blodtryk eller anden kredsløbssygdom med risiko for bevidsthedspåvirkning Som eksempler på sådanne sygdomme kan nævnes: Koronarkar sygdomme, der manifesterer sig som angina pectoris (hjertekramper), Hjerteinfarkt, Arytmier, som kan medføre akut bevidsthedsforstyrrelse, 26