PLEJECENTRET KROGSTENSHAVE



Relaterede dokumenter
PLEJECENTRET KROGSTENSHAVE

Velkommen til Plejecenter Kirstinehaven

Til nye beboere og deres pårørende. Velkommen til Haven

VELKOMMEN TIL LOKALCENTER TJØRNEHAVEN

VELKOMMEN TIL PLEJECENTER BØGEHAVEN

VELKOMMEN TIL PLEJECENTER DALBOGÅRD

VELKOMMEN TIL PLEJECENTER RYVANG

Velkommen som ny beboer på Langagergård Plejecenter

Velkommen til Kastaniely Plejecenter

Velkommen til Plejehjemmet Vestergården

Velkommen til Plejecenter Mimosen Ellevej og Grøn Gang, Rådhusvej

Velkommen til plejeboligerne Søhusparken

Velkommen som beboer på Plejecenter Korsløkkehaven

Velkommen til Plejecentret Sjælsø

Kære nye beboer Velkommen til Sundhedscenter Søndergården.Et godt sted at være

Apotek Vi har en aftale med Sct. Stefan Apotek på Nørrebrogade 140, som kan levere din medicin. Tilmeldingsblanket til PBS ligger i Velkomstmappen.

Velkommen som beboer på Enrum Plejecenter

VELKOMMEN. i aflastning/genoptræning eller fast beboer LÆSØ PLEJEHJEM Læsø Døgnpleje. Doktorvejen 1A, Byrum 9940 Læsø Tlf.

Velkommen til Lokalcenter Bøgeskovhus

Velkommen som ny beboer i plejeboligerne Søhusparken, Søhusvej 8, Ebeltoft.

Velkommen til Herlev Kommunes plejecentre

Velkommen til Solkrogen Demensplejecenter

Velkommen til Plejecentret Sjælsø

VELKOMMEN TIL SØKILDE PLEJEHJEM NYT BILLED

Velkommen til Plejehjemmet Hassinghave. Kirkevej Vodskov

PLEJECENTRET KROGSTENSHAVE

Velkommen til Plejehjemmet Hellashøj. Hellasvej Klarup

PLEJECENTER SCT. HANS PARKEN. Velkommen som beboer på Plejecenter Sct. Hans Parken

Velkommen til Sundhedscenter Søndergården.Et godt sted at være

Velkommen til Plejehjemmet Otiumgården. Otiumvej Aalborg

FREDERIKSBROEN PLEJECENTER. Velkommen som beboer på Frederiksbroen Plejecenter

Ud over serviceaftalen, udleveres en speciel pjece vedrørende husleje og indskud som administreres hos Arup & Hvidt, boligadministration.

Velkommen til Porsebakken

Velkommen til Øsby Plejecenter

Velkommen til Plejehjemmet Gabrielsværk

Velkommen til Plejehjemmet Elmely. Lindholmsvej Nørresundby

Velkommen til Toftegården

Velkommen til Træningscenter Gladsaxe Kildegården

PLEJECENTER NÆSBY. Velkommen som beboer på Plejecenter Næsby

Velkommen. Område Midtbyen. Til Møllestien Grønnegade 10 og Vestergade 25. Side

Velkommen som beboer på Plejecenter Rytterkasernen

Plejehjemmet Malik. Umanakvej Aalborg SØ

Velkommen Til Plejecentret Sjælsø. Plejeboligerne Soldraget 33 A D.

Velkommen til Plejecentret Møllegården

ÆRØ KOMMUNE. Når du skal flytte i plejebolig

PLEJECENTER KORSLØKKEHAVEN. Velkommen som beboer på Plejecenter Korsløkkehaven

Velkommen til ældreboligerne Vestervang 17-18

Velkommen til Nyremedicinsk Afdeling 8. Øst

Frederiksgadecenteret

Velkommen til Plejehjemmet Smedegården. Smedegårdsvej Aalborg Øst

Velkommen til Ældrecentret Solgården. Luneborgvej 16G 9382 Tylstrup

Velkommen som beboer på Plejecenter Rytterkasernen

Flintholm Plejeboliger

Velkommen til Solgården

Velkommen til Egestadshus Plejeboliger

ÆRØ KOMMUNE. Når du skal flytte i plejebolig

Flintholm Plejeboliger

Velkommen til Aabenraa Kommunes Special- og Rehabiliteringscenter

Velkommen til Vesterled.

VELKOMMEN TIL SØBO PLEJECENTER... 3 FAKTA OM SØBO PLEJECENTER... 4 ADRESSE/TELEFON... 4 ANTAL BOLIGER... 4 PERSONALE... 4 KONTAKTPERSON...

Ud over serviceaftalen, udleveres en speciel pjece vedrørende husleje og indskud som administreres hos Arup & Hvidt, boligadministration.

MARIENLUND PLEJECENTER. Velkommen som beboer på Marienlund Plejecenter

Velkommen til Plejehjemmet Litvadhus. Nibevej Aalborg SV

Velkommen til Plejehjemmet Åløkkeparken

Velkommen til Plejecenter Lyngehus

Velkommen til Plejecenter Kirstinehaven

Velkommen til Humletoftens Plejecenter

Velkommen som beboer på Næsby Plejecenter

VELKOMMEN TIL VESTERBO... 3 FAKTA OM VESTERBO... 4 ADRESSE/TELEFON... 4 ANTAL BOLIGER... 5 KONTAKTPERSON... 5 LEJLIGHEDERNE... 6

Mergeltoften Plejeboliger Mergeltoften Nivå

Møllehjørnet s ABC. Der er let adgang til hovedgaden, indkøbsmuligheder samt besøg i Kulturhuset og Byparken.

Plejecenter Præstevænget

Breumgård. - hvor mennesket er i centrum

Det er værd at vide om lejligheden

Velkommen til Gefionshave

GENHUSNING. Af beboerne i Søndergade 42-56

Velkommen til Sofiegården

Plejecenter præstevænget

Velkommen som beboer på Plejecenter Ærtebjerghaven

Velkommen til Pilehavehus

Plejecenter Præstevænget

Humletoftens Plejecenter. Velkommen til. HUMLETOFTENs. plejecenter

Fleksible køkkensystemer til ældreboliger, institutioner og private

SVANEPUNKTET. Bofællesskab for voksne med fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse Furesø Boligselskab

Velkommen til Ammershøjparken

Plejeboliger April 2015

VELKOMMEN PÅ SMEDEGÅRDEN

Velkommen på Plejecentret Egely Plejebolig

Velkomstbrochure-Plejecenteret Egely. Velkommen til plejebolig på Plejecentret Egely

Plejebolig Kvalitetsstandard 2013

SVANEPUNKTET. Plejeboliger Furesø Boligselskab

Bedre boliger for alle

Velkommen til Højstruphave

Velkommen til Ældrecenter Sydvestvej

Velkommen på Povlsbjerg Plejecenter

Velkommen til Vibedal

Velkommen til Plejecenter Dybbøl

Mergeltoften Plejeboliger Mergeltoften Nivå

Velkommen til Struer Kommunes Plejeboliger

Transkript:

PLEJECENTRET KROGSTENSHAVE Information i forbindelse med indflytning i Plejeboligerne på Krogstenshave. Boligen og fællesrum 2008 Plejeboligerne, Krogstens Alle 47 og Karise Alle 31, 2650 Hvidovre

Velkommen til Krogstenshave. Vi glæder os til at byde dig velkommen i din nye bolig på Plejecentret Krogstenshave. Før indflytningen tilbyder vi dig og dine nærmeste en samtale, hvor vi bl.a. kan hjælpe med at afklare spørgsmål omkring indflytningen, fortælle dig om vores tilbud og drøfte gensidige forventninger. Efter indflytningen tilbyder vi dig en indflytningssamtale, hvor vi sammen vil træffe aftale om bl.a. hvilken hjælp og pleje, der skal og kan ydes og hvem du ønsker, skal hjælpe dig med at træffe beslutninger, hvis du ikke længere selv magter det. Vi vil også spørge ind til dit hidtidige liv og vaner samt om dine forventninger til os. Vores aftaler dokumenteres i en helhedsvurdering i den elektroniske journal. Det er kun relevant personale på Krogstenshave og i socialforvaltningen i Hvidovre Kommune, som har adgang til oplysningerne, som er omfattet af tavshedspligten. Mindst en gang årligt vil aftalerne blive gennemgået med dig og eventuelt dine nærmeste. Vi vil også tilbyde dig en vurdering af din ernæringstilstand, hvor vi bl.a. måler dit BMI. Ud fra resultatet af denne vurdering vil vi i samarbejde med dig tilbyde en kost, som er tilpasset dine reelle ernæringsbehov. Vi gør dig opmærksom på, at dine nærmeste kun deltager ved samtalerne, hvis du ønsker det. Pjece I denne pjece kan du bl.a. læse om, hvordan boligen ser ud og lidt om, hvordan dagligdagen vil komme til at fungere. I pjecen kan du også finde en liste over de praktiske ting, der skal foretages i forbindelse med flytningen samt en liste over hvilke ting, du vil få brug for i din nye bolig. De 2 boligblokke 47 og 31 er lidt forskellige, da Plejeboligerne Krogstens Alle 47 er en nybyggede (2007), mens Karise Alle 31 er gennemrenoveret (2008) 1

Leve- og bomiljø Ved Krogstenshave fungerer dagligdagen efter tankerne om leve- og bo miljø. Dette betyder, at dagligdagen tilrettelægges, så den minder mest muligt om en dagligdag i eget hjem. Og du har mulighed for at deltage i de forskellige daglige gøremål efter evne og lyst. Afdelingerne er opdelt i 2 bogrupper med 12 boliger i hver. Bogrupperne er samlet om et fælles køkken og et fælles opholdsrum. På første sal er der altan ud for fælleskøkkenerne og de fælles opholdsrum, mens der i stueetagen er en lille have udenfor fælleskøkkenerne og de fælles opholdsrum. Der er to etager i begge bygninger, og hver etage udgør én afdeling. Midt imellem de to bogrupper er der et fælles område med trappe og elevator til den anden etage samt adgang til centerbygningen. Fælles for de to bogrupper er ligeledes et bryggers, fryserum og affaldsrum. Personalefaciliteter for de to bogruppers personale er ligeledes samlet i dette område. I fælleskøkkenet er der et stort spisebord eller flere mindre borde med plads til alle bogruppens beboere. Hvidovre Central Køkken, HCK, leverer maden til de enkelte bogrupper, men det er op til bogruppen selv at afgøre, på hvilket tidspunkt af dagen måltiderne indtages. Det varme måltid serveres til aften. Hvis du har lyst til at hjælpe med madlavning og opvask, vil der være mulighed for dette, da fælleskøkkenet er fuldt udstyret, og maden ikke nødvendigvis skal leveres helt færdig fra Centerkøkkenet. Køkkenet er udstyret med komfur, køleskab, opvaskemaskine og en speciel ovn til behandling af den mad, der bliver leveret fra HCK.. Det fælles opholdsrum er møbleret med sofa, sofabord, stole samt diverse hyggemøbler og nips. Der er tv med video og DVD afspiller. I rummet er der teleslyngeanlæg for brugere af høreapparat. 2

Plejeboligerne Krogstens Alle 47 Plejeboligerne Karise Alle 31 Plejeboligerne Karise Alle og Krogstens Alle, Centerkøkken og Center Hvidovre Central Køkken Centerbygning 3

Tegning over fælleskøkken og fælles opholdsrum samt boliger i Bygningen Krogstens Alle 47 Plejeboligerne Krogstens Alle 47, boliger og fælles køkken og opholdsrum. Plejeboligerne Karise Alle 31 Plejeboligerne Krogstens Alle 47 4

Plejeboligerne Karise Alle 31, boliger og fælles køkken og opholdsrum 5

Boligen Hver bolig indeholder en opholdsafdeling med køkkenniche, en soveafdeling med en karnap og et badeværelse. I vinduet i soveafdelingen findes en 30 cm bred vindueskarm. I køkkennichen findes en bordplade med vask samt overskabe. Der er ingen underskabe for ikke at hindre kørestolsbrugeres muligheder for at benytte køkkenbordet. Der er afsat plads til et lille køleskab i køkkennichen. Ønsker du at have køleskab i boligen, skal du selv købe eller medbringe et. Under overskabene er der to stikkontakter udover det stik, som kan benyttes til køleskab. Hvis du ønsker selv at lave lidt mad i din bolig, er der mulighed for permanent at låne en dobbelt el-kogeplade, som kan opstilles på køkkenbordet. Vær opmærksom på, at køkkenbordet ikke er særligt stort, og at en kogeplade optager meget plads, hvis ikke den bliver brugt. Hvis du ønsker, at der skal være en kogeplade i din bolig allerede ved indflytningen, skal du give besked om dette til plejepersonalet. På den ene side af indgangsdøren findes en åben garderobeniche med en bøjlestang, og på den anden side af indgangsdøren findes et indbygget skab med hylder. På den ene hylde i det indbyggede skab er lejlighedens elektriske hovedtavle med sikringer placeret. Badeværelset er så stort, at en kørestolsbruger kan komme rundt uden besvær. Der er to håndstøtter ved toilettet, og højden på håndvasken kan reguleres, så den passer til dig. På badeværelset findes tre små indbyggede skabe til opbevaring af medicin og hygiejniske artikler. Der er mulighed for at aflåse det ene skab. I hver lejlighed er der en fransk altan med dobbelte døre. Der er kaldeanlæg i alle lejligheder. Træksnorene er placeret ved sengen, på badeværelset og ved indgangsdøren. Det er muligt at få et personbåret nødkald som supplement til de faste træksnore. 6

Der er ca. 12 stikkontakter i boligen, udover de stikkontakter, der er placeret under overskabene i køkkennichen. Der er placeret stikkontakter ved TV- og telefonstik samt ved sengen, ved indgangsdøren og på hver side af den franske altan. I boligen er der tre lampeudtag. Ét i soveafdelingen og to i opholdsafdelingen. Rygning Det er ikke tilladt at ryge i fællesrum mv. på Krogstenshave. Rygeforbudet gælder også i fælleskøkkenet, i det fælles opholdsrum, på gangene og i hele Centerbygningen. Ønsker du at ryge, kan du gøre dette i din egen bolig. I hver enkelt bogruppe kan det aftales, om det er tilladt at ryge udendørs på altanerne og i haverne. Huslejekontrakt Alle boligerne på Krogstenshave er almene boliger. Der gælder derfor de samme regler efter Lejeloven, som for alle andre almene boliger mht. opsigelse, istandsættelse, beboerdemokrati osv. Beboeren i hver bolig får en huslejekontrakt svarende til i enhver anden lejlighed. Arealet af hver bolig er inden for din hoveddør ca. 35 m 2, men arealet på lejekontrakten er ca. 65 m 2. Forskellen skyldes, at arealet af gangen, fælleskøkkenet og fællesstuen også opfattes som en del af beboernes lejligheder. Disse arealer fordeles derfor ligeligt på de 12 beboeres lejemål i hver bogruppe. Bryggers, fryserum og depot opfattes ligeledes som en del af beboernes område. Disse arealer fordeles mellem 2 bogruppers 24 beboere. DAB Huslejekontrakt samt betaling af indskud og husleje, el, varme, vand, vinduespolering, rengøringsartikler samt antenne bidrag vil ske gennem det almene boligselskab DAB. Ved indflytning betales der husleje fra den dato, som er påført kontrakten. Teknisk Service team ved Krogstenshave vil sammen med dig gennemgå boligen og udarbejde en indflytningsrapport. Kontakt Teknisk Serviceteam på telefon 36 34 03 59 eller 40 7

74 21 59 for at aftale indflytningssyn. Indflytning kan først ske, når kontrakten er underskrevet, og indskuddet er betalt. Opsigelse af huslejekontrakten skal foretages af dig, dine nærmeste eller af den, der er ansvarlig for boet. Teknisk Service Team vil sammen med en af disse gennemgå boligen og udarbejde en udflytningsrapport. Boligydelse, boliglån og personlige tillæg Fra Hvidovre Kommunes boligteam har du modtaget oplysninger om den foreløbige husleje, som du skal betale samt oplysninger om hvem, der er din sagsbehandler i pensionsområdet. Folderen Når du skal flytte indeholder orientering om mulighederne for at søge dækning af flytteudgifter, ansøgning om tilskud til personlige tillæg (flytning, dobbelthusleje, varmetillæg), indskudslån og boligydelse. Indskudslån og boligydelse skal søges inden den dato, lejekontrakten lyder fra. Nye kontaktoplysninger. Fra den 1. marts 2013 er det ikke længere Hvidovre Kommune, men den nye myndighed Udbetaling Danmark, der udbetaler boligstøtte, folkepension og førtidspension. Fra den 1. marts kan du søge oplysninger på Borger.dk eller ringe til Udbetaling Danmark om boligstøtte på telefon 7012 8063. Hvis du ikke har mulighed for at ringe eller for at betjene dig selv på nettet, kan Hvidovre Kommune hjælpe også efter 1. marts, ved personlig betjening. Måling af forbrug Der er ikke etableret individuelle varmemålere i boligerne, da udgifterne til aflæsning af målere og udsendelse af regninger forventes at overstige selve forbruget. Udgifterne til varme fordeles ligeligt på alle beboere. Der er heller ikke etableret individuelle elmålere i boligerne. Langt den største del af elforbruget vil være i fællesområderne, hvor udgifterne alligevel vil skulle fordeles ligeligt mellem beboerne. Derfor er det valgt, at beboerne ikke skal belastes af udgifterne til aflæsning af individuelle målere i boligerne. 8

Belysning i boligen Der er fast belysning på gangsiden af din indgangsdør. Under køkkennichens overskabe samt i badeværelset er der ligeledes fast belysning. Du skal selv sørge for indkøb af øvrig belysning. Nøgler Du vil få udleveret én nøgle til din bolig ved indflytningen. Du skal skrive under på modtagelsen af nøglen. Nøglen kan ikke bruges til Krogstenshaves yderdøre. Er du ude om aftenen og kommer så sent hjem, at yderdørene er låst, er der selvfølgelig mulighed for at ringe på, hvorefter personalet vil lukke op. Fjernsyn og radio Der er ét antennestik i hver bolig med mulighed for individuel tilkobling til TDC s kabel-tv. Antennestikket er placeret midt i lejligheden ved siden af køkkennichen. Ved siden af antennestikket er der en dobbelt stikkontakt. Flyttemeddelelser Du og/eller dine nærmeste skal sørge for At melde flytning til folkeregisteret At melde adresseændring til postvæsenet At flytte telefonen At flytte abonnementer At opsige eventuelle forsikringer, hvis du tilmeldes fællesforsikringen At beholde dit evt. medlemskab af sygeforsikringen Danmark At underskrive beboeraftalen og aflevere denne til personalet At underskrive evt. huslejekontakt og betale evt. indskud/depositum inden indflytningen Indretning af boligen. Når du skal beslutte, hvad du vil medtage af indbo, skal du være opmærksom på, om der skal være plads til kørestol, rollator og/eller lift mv. i boligen. Har du behov for fysisk hjælp til pleje og/eller forflytninger, evt. brug af lift, vil kommunens fysioterapeuter i samarbejde med plejepersonalet tilbyde at vurdere og 9

vejlede dig omkring hensigtsmæssig indretning af din bolig. Det er vigtigt for dig og for personalet, som skal hjælpe dig, at der i boligen er den fornødne plads til brug af hjælpemidler og hensigtsmæssige arbejdsstillinger og bevægelser. For at mindske faldrisiko og gøre det lettere for dig at gå med rollator eller benytte kørestol, fraråder vi løse tæpper/måtter. Ønsker du et fast gulvtæppe i din bolig, er et tæppe med kort, fast luv mest hensigtsmæssigt. Vi gør dog opmærksom på, at et gulv helt uden tæppe vil gøre det lettere for dig at færdes med rollator eller kørestol. Plejepersonalet vil efter indflytning gennemgå boligen for eventuelle faldricisi. Boligen skal indrettes, så personalet kan benytte de rigtige arbejdsstillinger Ved brug af personlift m.m. kan det være nødvendigt at fjerne evt. tæpper Hvor det er nødvendigt, skal der være plads til 2 hjælpere Der skal være god arbejdsbelysning Ved indflytningen skal du eller dine nærmeste selv sørge for ophængning af billeder, lamper og lignende. Du skal selv sørge for el-pærer og batterier til eget forbrug. Der kan dog købes el-pærer, søm, skruer og batterier i afdelingen. Hjælpemidler. Nogle hjælpemidler vil Krogstenshave fremover stille til rådighed f.eks. plejeseng, nødkald og lift. Hvis du allerede har disse hjælpemidler, skal de returneres til Hvidovre Kommunes hjælpemiddeldepot. Øvrige hjælpemidler f.eks. kørestol, rollator og kropsbårne hjælpemidler skal du medbringe. Plejepersonalet på Krogstenshave kan oplyse dig om, hvilke hjælpemidler, der skal medbringes og hvilke, der skal returneres. Fysioterapeuterne vil i forbindelse med din indflytning, aftale et tidspunkt med dig, hvor der skal udarbejdes en forflytningsvejledning. Forflytningsvejledningen vil indeholde oplysninger om de evt. hjælpemidler, du har behov for og vejledning om hvilke teknikker, der skal anvendes, hvis De har behov for hjælp til komme ud af sengen mv. 10

Indbo mv. I det følgende har vi beskrevet hvilke ting, som det vil være hensigtsmæssigt at medbringe. Personlige papirer, herunder dåbsattest, evt. vielsesattest, sygesikringsbevis, evt. testamente mv. Bøger, fotoalbum o. lign. Personlige hjælpemidler (kørestol, rollator mv.) Dagligstuemøbler, hvilestol, bord, stole mv. Garderobeskab Gardiner, De skal selv sørge for indkøb og ophængning af gardiner og gardinstænger Lamper, billeder, nipsting, vaser og duge Planter, skjulere og lille vandkande. Evt. små altankasser Badeforhæng & stang, svaber og evt. mindre opbevaringsmøbel til badeværelset med hjul Skridsikker baderumsmåtte Dyne og hovedpuder (vaskbare fiberdyner og fiberpuder anbefales, da vi kun kan tilbyde at vaske denne type) Sengetæppe og sofapuder Evt. et natbord Evt. køleskab, kaffemaskine, el-koger, køkkenting, porcelæn, glas mv. til eget brug Fjernsyn, video/dvd Evt. pynt til højtiderne Tøj - rigeligt undertøj, så det kan nå at blive vasket. Fodtøj og overtøj til alle årstider Personlige toiletartikler samt fx. barbermaskine, neglesaks og termometer 11

Praktisk information. Du og din familie-venner har ikke mulighed for at låne service på Krogstenshave eller købe kaffe i afdelingen. Varme drikke kan købes i automaten i caféen. Krogstenshaves fællesarealer kan ikke lånes til fødselsdage eller andre private arrangementer. 12