Brandteknisk Byggesagsbehandling

2013 Brandteknisk Byggesagsbehandling Vejen Kommune Andst Skole & Børnecenter 7. Semester speciale Bygningskonstruktøruddannelsen VIA University College, Horsens Vejleder: 25 10 2013 Ove Bjerregaard Broch

Forord Dette speciale er skrevet som en del af bygningskonstruktør uddannelsens afsluttende eksamen. Specialet er skrevet over Andst Skole og Børnecenter, som er beliggende i Vejen kommune. Indholdet i dette speciale vil være en overordnet brandstrategi for bygningen, som derefter vil blive fulgt op af en fyldestgørende brandteknisk dokumentation. Den brandtekniske dokumentation vil indeholde mine analyser og forklarende tekster, der understøttes af tegninger og illustrationer. Tegningerne der bruges i dette speciale er angivet som bilag. Jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at takke min vejleder Ove Bjerregaard Broch for god støtte og vejledning gennem hele forløbet, samt VIVA Arkitekter i Horsens for at have udlånt det nødvendige projektmateriale. Forside billede: Andst Skole (www.andstskole.dk) 2 S ide

Abstract This report has been written about the project containing the School and Children's Centre in Andst. The report contains an overall strategy for the fire safety in the building, and a technical documentation of the fire resistance on the construction parts used in the building. My main question for this report is: Is it possible to build the building without making any changes from the main drawings? If I have to make some changes in the project, I will use my own considerations on how to solve the problem. In the fire technical documentation I will justify the changes I ve made, with drawings and descriptive text, and by the end of the report, I will make a conclusion of all the analysis I ve made in the report. 3 S ide

Indholdsfortegnelse Forord... 2 Abstract... 3 Billedliste... 7 Indledning med problemformulering... 8 Læsevejledning... 10 1.0 Brandstrategi for bygningen... 11 1.1 Bygningens udformning og anvendelse... 11 1.2 Indre og ydre miljø... 13 1.3 Personer i bygningen... 13 1.4 Håndtering af brandsikkerheden... 13 1.5 Evakueringsstrategi... 13 1.6 Brandsikringstiltag... 14 1.6.1 Passive brandsikringstiltag... 14 1.6.2 Aktive brandsikringstiltag... 14 1.7 Delkonklusion... 15 2.0 Brandteknisk dokumentation... 16 2.1 Indledning... 16 2.1.1 Byggemetoder og materialer... 16 2.1.2 Bygningens størrelse og højde... 17 2.1.3 Personbelastning... 17 2.1.4 Delkonklusion... 17 2.2 Bygningens anvendelse... 18 2.2.1 Antal personer i bygningen... 18 2.2.2 Personernes placering i bygningen... 18 2.2.3 Personernes kendskab til bygningens indretning og flugtveje... 18 2.2.4 Dagophold og/eller natophold... 18 2.2.5 Anvendelseskategorier... 19 2.2.6 Delkonklusion... 19 2.3 Placering af bygningen på grunden... 20 2.3.1 Bygningens placering... 20 4 S ide

2.3.2 Brandmæssig adskillelse fra nabobygninger... 20 2.3.3 Delkonklusion... 21 2.4 Flugtvejsforhold... 22 2.4.1 Flugtvejsstrategi og total evakuering... 22 2.4.2 Placering af flugtveje... 22 2.4.3 Udformning af flugtvejsgange... 28 2.4.4 Udformning af flugtvejstrapper... 29 2.4.5 Gangafstande... 31 2.4.6 Dørbredder... 31 2.4.7 Åbningsretning for døre og lignende... 32 2.4.8 edningsåbninger... 33 2.4.9 Delkonklusion... 34 2.5 Passive brandsikringstiltag... 35 2.5.1 Afstand til andre bygninger på samme grund... 35 2.5.2 Placering og udførelse af udvendige overflader og tagdækning... 35 2.5.3 Placering og udførelse af de brandmæssige enheder, herunder brandsektioner, brandceller og andre brandadskillende bygningsdele... 36 2.5.4 Placering og udførelse af indvendige overflader og gulvbelægninger... 41 2.5.5 Placering og udførelse af gennemføringer, branddøre, ventilationsanlæg... 42 2.5.6 Placering og udførelse af bærende bygningsdele og deres brandmodstandevne. 43 2.5.7 Anvendte byggevarer og bygningsdeles brandmæssige egenskaber... 43 2.5.8 Skilte og markering... 44 2.5.9 Delkonklusion... 44 2.6 Aktive brandsikringstiltag... 45 2.6.1 Automatisk brandalarmanlæg... 45 2.6.2 Varslingsanlæg... 45 2.6.6 Brand og røgsikring af ventilationsanlæg... 45 2.6.7 Placering og udførelse af automatiske branddørlukningsanlæg... 45 2.6.8 Flugtvejs og panikbelysning... 46 2.6.9 Vandfyldte slangevinder og andet slukningsmateriel... 46 2.6.10 Delkonklusion... 46 5 S ide

2.7 edningsberedskabets indsatsmuligheder... 47 2.7.1 Adgangsveje for redningsberedskabet, nøgleordning... 47 2.7.2 Brandredningsarealer... 48 2.7.3 Mulighed for røgudluftning... 48 2.7.4 Placering af brandcentral, betjeningspaneler, sprinklercentral og lignende... 48 2.7.5 Delkonklusion... 49 3.0 Konklusion... 50 Kildeliste... 52 Citerede værker... 52 Bilagsliste... 53 6 S ide

Billedliste FIGU 1 OPDELING AF BYGNINGSAFSNIT / STUEETAGE (EGEN TEGNING)... 12 FIGU 2 BYGNINGSAFSNIT 5 1.SAL (EGEN TEGNING)... 12 FIGU 3 AFSTANDSMAKEING (EGEN TEGNING)... 20 FIGU 4 INGEN EDNINGSÅBNINGE (EGEN TEGNING)... 22 FIGU 5 ADSKILLELSE AF TAPPEUM (BILAG 1 + 2)... 23 FIGU 6 UM 00.10 (BILAG 1)... 23 FIGU 7 EKSTA FLUGTVEJSDØ I UM 00.10 (BILAG 2)... 23 FIGU 8 AFSNIT MED JUNIOKLUB I KÆLDE (BILAG 2)... 24 FIGU 9 TAPPE FOBINDELSE VED UM 00.01 OG 01.01 (BILAG 1.2 + 2.2)... 25 FIGU 10 TAPPEUM 1 I KÆLDE (BILAG 2)... 25 FIGU 11 TAPPEUM 1 I STUEETAGE (BILAG 2)... 25 FIGU 12 FLUGTVEJ FA VENTILATIONSUM (EGEN TEGNING)... 27 FIGU 13 TAPPE DE NEDLÆGGES (BILAG 1.3)... 29 FIGU 14 PLACEING AF FLUGTVEJSTAPPE (EGEN TEGNING)... 30 FIGU 15 UDADGÅENDE DØE (ES. FIGU 2.8., KAP. 2.4, S. 34)... 32 FIGU 16 FI BEDDE OG HØJDE I EDNINGSÅBNINGE (ES. FIGU 2.10., KAP. 2.7.2, S. 39)... 33 FIGU 17 VINKELSMITTE (BILAG 1)... 37 FIGU 18 INGEN VINKELSMITTE (BILAG 2)... 37 FIGU 19 ILLUSTATION AF BANDKAM (ES. KAP. 5.2.9, S. 98)... 38 FIGU 20 ILLUSTATION AF BANDKAMSESTATNING (ES. KAP. 5.2.9, S. 99)... 38 FIGU 21 PLACEING AF BANDKAMSESTATNING (EGEN TEGNING)... 39 FIGU 22 AFSTAND FA NABOSKEL TIL ØVESTE PUNKT AF BANDKAMSESTATNING (ES. KAP. 5.3.2, S. 107)... 40 FIGU 23 AFSTAND I GANGLINJE (ES. KAP. 6.1, FIGU 6.1, S. 109)... 47 FIGU 24 BEFÆSTET KØEAEAL (EGEN TEGNING)... 47 FIGU 25 BANDEDNINGSAEAL (ES. KAP. 6.1, FIGU 6.2, S.110)... 48 TABEL 1 UDVENDIG BEKLÆDNING (UDKLIP AF TABEL 5.3. ES. KAP. 5.2.1, S. 85)... 35 TABEL 2 INDVENDIG BEKLÆDNING (ES. TABEL 5.2., KAP. 5.1.1, S. 83)... 42 7 S ide

Indledning med problemformulering Baggrundsinformation og præsentation af emnet Denne rapport er skrevet som et speciale i brandteknisk byggesagsbehandling, på bygningskonstruktør uddannelsens 7. semester, i efteråret 2013, ved VIA University College, Horsens. Specialet er skrevet over Andst Skole og Børnecenter, der er beliggende i Vejen kommune. Skolen er en eksisterende bygning, og jeg vil derfor arbejde ud fra de tegninger jeg har modtaget, der viser de eksisterende forhold over skolen. Disse vil blive tolket som nye tegninger til et nybyggeri. Den del af bygningen der er tiltænkt som børnecenter skal primært rumme børn i børnehavealderen, og resten af bygningen er beregnet til folkeskoleelever fra 0. 6. klasse. Samlet set vil hele bygningskomplekset blive brugt af børn og unge i alderen 3 13 år, samt dertilhørende pædagoger og undervisere. Alle udleverede tegninger er udført på dispositionsforslags niveau. Dette speciale vil derfor blive skrevet som en fyldestgørende brandteknisk dokumentation på samme dispositionsforslags niveau, men hvor kun enkelte punkter evt. skal tilrettes i slutningen af projekteringsfasen. Problemformuleringsspørgsmål Formålet med dette speciale er, at få et indblik i, hvordan den brandtekniske byggelovgivning kan påvirke projekteringen af et byggeri. Jeg vil derfor analysere bygningen, i forhold til de brandtekniske krav der stilles i hhv. Bygningsreglementet 2010 og Eksempelsamling om brandsikring af byggeri, 2012. Det overordnede spørgsmål for dette speciale, vil derfor være: Kan projektet bygges som det er projekteret, i forhold til den gældende brandtekniske lovgivning, eller skal der laves ændringer? Hvis det bliver nødvendigt at lave ændringer i projektet, vil jeg tage mine egne overvejelser og tanker med. Afgrænsning I dette speciale vil jeg udelukkende koncentrere mig om den brandtekniske byggesagsbehandling af Andst Skole og Børnecenter. På samme grund, ligger en selvstændig bygning, der bliver brugt til SFO samt fagundervisning i hjemmekundskab, fysik, træsløjd og billedkunst. I samråd med min vejleder, er der opnået enighed om, at denne bygning ikke medtages i dette speciale. 8 S ide

Afsnittet der omhandler den brandtekniske dokumentation, vil tage udgangspunkt i de 8 opstillede punkter, der er beskrevet som eksempel i Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012. Dog vil jeg ikke komme ind på punkt 8, der omhandler drift og vedligehold. Dernæst vil jeg heller ikke komme nærmere ind på nogen specifikke brandtekniske byggematerialer eller konstruktionsopbygninger, samt den brandtekniske lovgivning for andre byggerier. Valg af teoretisk grundlag og kilder Som reference til de oplysninger jeg vil bruge i denne rapport, vil jeg bruge følgende materiale: Bygningsreglement 2010 Energistyrelsen, Eksempelsamling om brandsikring af byggeri, 2012 Dansk Brandteknisk Institut, sep. 2000, Brandteknisk Vejledning 30 Hvis jeg skulle finde andre relevante opslagsværker, vil jeg bruge disse som inspiration. Skulle jeg få brug for rådgivning eller støtte i forbindelse med specialet, vil jeg bruge min vejleder, Ove Bjerregaard Broch. Valg af metode og empiri I dette speciale vil jeg bruge sekundære og kvalitative data, idet jeg bruger de ovennævnte opslagsbøger, hvori de brandtekniske byggekrav er beskrevet. Ud fra de nævnte opslagsbøger vil jeg analysere bygningen, for derefter at komme med en konklusion af det modtagne materiale. Struktur og argumentation Specialet er skrevet med en 3 delt struktur, hvilket vil sige at den består af en indledning, to hovedafsnit, og afsluttes med en samlet konklusion. Indledningen indeholder en kort præsentation af specialeemnet, samt det projekt specialet er skrevet over. De to hovedafsnit vil blive opdelt i hhv. Brandstrategi for bygningen og Brandteknisk dokumentation. Begge hovedafsnit vil være opdelt i underpunkter, hvor jeg her tager udgangspunkt i eksemplerne der står nævnt i kap. 1.1.1 og 1.1.2, i Energistyrelsens Eksempelsamling om brandsikring af byggeri. Den samlede konklusion vil indeholde en vurdering, af de resultater jeg kommer frem til, ved hjælp af mine analyser, i hovedafsnittene. 9 S ide

Læsevejledning Når der i dette speciale bliver henvist til Bygningsreglementet 2010, vil der være en henvisning til B10 med efterfølgende kapitelnummer og afsnit. Hvis der henvises til Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012, vil der være en henvisning til ES efterfulgt af kapitel nummer og sidetal. Eksempel:..henvisnings tekst.. (B10, kap. 5.2 stk. 2)..henvisnings tekst.. (ES. kap. 4, s.65) Hvis der bliver citeret direkte fra en af de ovennævnte bøger, vil citatet være skrevet i anførelsestegn og med kursiv skrift. Eksempel: Flugtveje skal være lette at identificere, nå og anvende. (B10, kap. 5.2 stk. 2) Alle henvisninger vil være anført i parentes. 10 S ide

1.0 Brandstrategi for bygningen Inden man søger om byggetilladelse eller lign., til større byggerier vil der normalt blive afholdt en forhåndsdialog med myndighederne. Forhåndsdialogen afholdes for at få fastlagt rammerne for byggeprojektet. Dermed også en strategi for brandsikringen af bygningen. Overordnet kan en brandstrategi indeholde mål, principper og ønsker for brandsikkerhedsniveauet i bygningen. En beskrivelse af den tiltænkte anvendelse af bygningen kan med fordel inkluderes i strategien, da denne vil have betydning for den videre projektering, samt måden bygningens brandsikkerhed vil blive udformet på. (ES. kap. 1.1.1, s.12) Denne brandstrategi tager udgangspunkt i de tilrettede tegninger, der er vedlagt i bilag 2. 1.1 Bygningens udformning og anvendelse Hovedbygningen til folkeskoleeleverne opføres i tre etager, og børnecenteret til børnehavebørnene udføres kun med stueetage. Bygningen bliver herefter opdelt i fem bygningsafsnit (Figur 1Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. og Figur 2). Bygningsafsnit 1 3 udføres med kælder og stueetage. Bygningsafsnit 4 udføres kun med stueetage, og bygningsafsnit 5 forefindes i den udnyttede tagetage. Afsnit 1,2,3 og 5 vil primært være for SFO og folkeskole elever, og afsnit 4 skal fungere som en børnehave. Kælderen har et brutto etageareal på 1232,6m 2. Kælderetagen består hovedsageligt af forbrugsrum. Dvs. teknikrum, omklædningsrum, cykelkælder, toiletrum, depotrum, garager, og nogle få disponible rum. De opholdsrum der forefindes i kælderen er pedel kontoret, musiklokale, et værksted for ungdomsskolen og et rum der benyttes af juniorklubben. Stueetagen har et brutto etageareal på 1934,5m 2, og vil være indrettet primært til alm. skole brug. Dvs. undervisningslokaler, grupperum, toiletter, personalerum, teknik og depotrum. Den udnyttede tagetage er på 998m 2, og er indrettet med undervisningslokaler, depotrum og toiletter. De tre etager er forbundet med tre trappe opgange. Derudover vil der fra stueetagen være yderligere to trapper der fører ned til kælderen. Fra både kælder og stueetage vil der være adgang til terræn i det fri, da terrænet omkring skolen ligger i to forskellige niveauer. Fra udgangene på de to etager kommer man ud i den store åbne skolegård. 11 S ide

Figur 1 Opdeling af bygningsafsnit / Stueetage (Egen tegning) Figur 2 Bygningsafsnit 5 1.sal (Egen tegning) 12 S ide

1.2 Indre og ydre miljø Det skal sikres, at redningsåbninger og flugtvejsdøre til terræn i det fri ikke bliver helt eller delvist spærret udefra, pga. børnenes udendørs legetøj, cykler, motorkøretøjer, beplantning eller andet. Samtidig skal flugtvejene sikres mod det vejrlige, så flugtvejsdøre til det fri f.eks. ikke bliver blokeret af snedriver i vinterperioden. 1.3 Personer i bygningen Andst skole og børnecenter skal skabe rammerne for børnehavebørn, SFO børn, folkeskoleelever og skolens medarbejdere. Derudover vil der enkelte gange, til diverse arrangementer, være ekstra gæster indbudt som f.eks. forældrene. 1.4 Håndtering af brandsikkerheden Ved alle bygningens primære indgange skal der ophænges en flugtvejsplan umiddelbart ved siden af indgangsdøren. Det samme gør sig gældende for både kælder og 1.sal. Skolens underviserer og pædagoger skal instrueres i bygningens flugtvejsmuligheder og brandslukningsmateriel, så de kan være behjælpelige med evakueringen af børnene og hinanden, indtil redningsberedskabet ankommer. For en sikkerhedsskyld bør der også afholdes minimum to brandøvelser om året. Dette for at børnene og lærerne/pædagogerne bliver mere trygge i dagligdagen, og nye elever også bliver introduceret til flugtvejsmulighederne. De udlagte flugtvejsarealer vises i bilag 3. I samme bilag er det markeret hvor flugtvejsplanerne ophænges. 1.5 Evakueringsstrategi En bygning skal udformes, så evakuering let og betryggende kan ske via flugtveje eller direkte til det fri. Evakuering skal ske til terræn i det fri eller til et sikkert sted i bygningen. (B10, kap. 5.2 stk. 1) I bygningsafsnit 4, der omfatter børnehaven, må der regnes med, at de fleste personer der opholder sig i afsnittet, ikke har kendskab til flugtvejene, og ikke er i stand til, ved egen hjælp, at bringe sig selv i sikkerhed. I bygningsafsnit 1 3 der omfatter skolen og SFO en kan man gå ud fra, at de personer der opholder sig i det enkelte afsnit, vil være i stand til, ved egen hjælp, at bringe sig selv i sikkerhed, men nødvendigvis ikke har kendskab til afsnittets flugtvejsmuligheder. Som nævnt i afsnit 1.1 er bygningen opdelt i fem bygningsafsnit, hvilket også betyder, at man kan flygte til et mere sikkert sted, fra det ene bygningsafsnit til det andet, og derfra kunne redde sige til terræn i det fri uden påvirkning fra ild, røg og varme. Ved evakuering af bygningen skal de anviste flugtvejsarealer benyttes, da det ellers ikke vil muligt, at evakuere personerne i bygningen uden at disse vil blive påvirket af røg og varme fra branden. De udlagte flugtvejsarealer fører direkte til terræn i det fri, eller en flugtvejstrappe hvorfra man kan evakuere til terræn i det fri. 13 S ide

1.6 Brandsikringstiltag Bygninger skal opføres og indrettes, så en brand kan begrænses til den brandmæssige enhed, hvor branden er opstået. Spredning af brand og røg til andre brandmæssige enheder skal forhindres i den tid, som er nødvendig for evakuering og redningsberedskabets indsats. (B10, kap. 5.5 stk. 1) 1.6.1 Passive brandsikringstiltag Fællesbetegnelsen passiv brandsikring, omfatter alm. bygningsdele, som f.eks. branddøre, bærende og ikke bærende brandadskillende bygningsdele og brandsikring af aktive brandsikringstiltag. Som passive brandsikringstiltag skal bygningen opdeles i selvstændige brandmæssige enheder, i form af brandceller og brandsektioner. Som et eksempel, er bygningen delt op i fem bygningsafsnit, og alle trapperum skal udføres som selvstændige brandsektioner. Ved at de selvstændige brandmæssige enheder opføres med brandadskillende bygningsdele, mindskes risikoen væsentlig for, at personer bliver afskåret fra flugtveje, eller bliver udsat for røg og varme påvirkning fra branden. Derudover skal alle overflader udføres på en sådan måde, at de ikke bidrager til røg eller brandudviklingen. F.eks. skal væg og loftoverfladerne i flugtvejsarealerne udføres med minimum beklædningsklasse K 1 10 B S1,d0 (klasse 1 beklædning), og gulvbelægningen med minimum belægningsklasse D fl s1 (klasse G, gulvbelægning.) (ES. kap. 5.1.1, s.83) Yderligere beskrivelse af de passive brandsikringstiltag findes i den brandtekniske dokumentation, i kap. 2.5. 1.6.2 Aktive brandsikringstiltag Aktive brandsikringstiltag omfatter generelt de brandtekniske installationer, som f.eks. slangevindere, røgalarmanlæg og brandventilation. Ved forhåndsdialogen med de lokale myndigheder, der afholdes meget tidligt i projekteringsfasen, kan man passende diskutere mulighederne for anvendelse af aktive brandsikringstiltag. Afhængig af de enkelte bygningsafsnits størrelse og anvendelse, stilles der forskellige krav til brugen af de aktive brandsikringstiltag. De aktive brandsikringstiltag, beskrives nærmere i den brandtekniske dokumentation, under kapitel 2.6. 14 S ide

1.7 Delkonklusion I denne brandstrategi, er der fastlagt nogle meget overordnede rammer, for bygningens brandsikkerhed, opbygning og udformning. Selvom rammerne er meget overordnede, er der blevet dannet et godt grundlag til den projekterende, der nu ved, at der f.eks. stilles et overfladekrav til flugtvejsarealerne, der kan have indflydelse på valg af materialer, byggemetoden der skal bruges og ikke mindst prisen for byggeriet. Det er også fastlagt hvilke personer der primært vil anvende bygningen, så her ved den projekterende også, hvilke rumdisponeringer der skal satses på. Ved hjælp af denne brandstrategi, vil jeg mene, at man allerede nu, kan have afhjulpet nogle små problemer, der muligvis ville være kommet senere i projekteringsfasen. 15 S ide

2.0 Brandteknisk dokumentation En brandteknisk dokumentation bør indeholde det nødvendige tegningsmateriale og beskrivelser, der kan dokumentere de enkelte bygningsdeles brandtekniske egenskaber, udførsel af flugtvejs og redningsforhold samt placering af de brandtekniske installationer. (B10, kap. 1.3.3 stk. 3) Desuden bør den brandtekniske dokumentation også indgå som en del af byggesagens dokumentationsgrundlag. (ES. kap. 1.1.2, s.15) 2.1 Indledning For at dette byggeri kan opføres, har jeg været nødsaget til at lave ændringer på de udleverede tegninger. I dette afsnit vil jeg komme ind på de ændringer jeg har foretaget, og begrunde hvorfor ændringerne er nødvendige. Denne brandtekniske dokumentation tager derfor udgangspunkt i de tilrettede tegninger der er vedlagt i bilag 2. For udleverede tegninger se da bilag 1. Da jeg allerede i foregående afsnit har beskrevet den overordnede brandstrategi for brandsikringen af bygningen, vil jeg enkelte steder i dette afsnit, kun referere til brandstrategien for bygningen. Derimod, vil jeg i stedet komme ind på de punkter der står oplistet som eksempler i eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012. 2.1.1 Byggemetoder og materialer Bygningen udføres som et traditionelt byggeri, hvor der anvendes traditionelle byggemetoder og godkendte og gængse byggematerialer. Ydervæggene er udført med præfabrikerede betonelementer som bagmur. Facaden bliver skalmuret med massive facade teglsten. Taget over bygningsafsnit 1,2,3 og 5 er udført som et tungt tegltag, og taget på bygningsafsnit 4 er udført som listedækket tagpap tag. Ligeledes er etageadskillelserne udført af præfabrikerede betondæk elementer. Indervægge der ikke er bærende, udføres som lette vægge. I kælderen består ydervæggene af insitustøbte betonvægge, med påklæbede drænplader på ydersiden. Gulvbelægningen på alle tre etager er udført med linoleum, bortset fra toiletrum, enkelte depotrum, og cykelkælderen. Alle toiletrum vil være beklædt med fliser og klinker, på hhv. vægge og gulv. Depotrummene i kælderen, samt cykelkælderen, vil derimod kun være udført som et glittet betongulv. 16 S ide

2.1.2 Bygningens størrelse og højde Overkanten af tagrygningen på hovedbygningen vil være udført i en højde af ca. 9,4 m over terræn. Afstanden fra overkanten af færdigt gulv i den øverste etage til terræn, vil derfor maks. være ca. 6,2 meter. (se bilag 5.5 og 5.6) Den højeste tagrygning på børnehave afsnittet vil være i en højde på ca. 6 m over terræn. Det samlede brutto etageareal for hele byggeriet er 4164 m 2. 2.1.3 Personbelastning Da bygningen skal anvendes til undervisning af børnehavebørn og folkeskoleelever, vil der være en naturlig stor personbelastning i bygningen. For yderligere information om personbelastning og personernes placering i bygningen, henvises der til afsnit 2.2.1 og 2.2.2. 2.1.4 Delkonklusion Jeg kan nu konkludere, at bygningen er udformet på en enkelt og traditionel måde, og at der anvendes traditionelle kendte byggevarer og byggemetoder. Samtidig fandt jeg ud af størrelsen på bygningen, samt hvor høj den er. Ud fra disse oplysninger vil jeg mene, at i forhold til bygningens anvendelse, er bygningen udformet på en sådan måde, at redningsberedskabet ikke bliver hindret i at evakuere bygningen. 17 S ide

2.2 Bygningens anvendelse 2.2.1 Antal personer i bygningen Som beskrevet i afsnit 1.3 skal bygningen huse børnehavebørn, SFO børn, folkeskoleelever og skolens medarbejdere. Heraf vil fordelingen være 60 børnehavebørn, 80 SFO børn, 130 skoleelever og 30 medarbejdere. Dvs., at de primære brugere af bygningen vil være børn i alderen 1 13 år, og medarbejderne i bygningen vil være underviserer, pædagoger, pedeller og skoleledelsen. Så alt i alt vil bygningen i dens normale brugstid blive brugt af 300 personer. 2.2.2 Personernes placering i bygningen Som nævnt i afsnit 1.1, vil bygningsafsnit 1 3 primært blive brugt af SFO børn og skoleelever, og bygningsafsnit 4 er til børnehavebørn. Ud fra afsnit 2.2.1 kan man nu antage, at bygningsafsnit 4 vil blive brugt af 60 børnehavebørn, samt tilhørende pædagoger. Så i dette tilfælde vurderer jeg, at der i dette bygningsafsnit vil være ca. 65 70 personer i den normale brugstid. Størstedelen af de resterende personer vil hovedsageligt være placeret i bygningsafsnit 1, 2, 3 og 5, da der i disse afsnit forefindes størstedelen af opholdsrummene i bygningen. I hovedbygningen (bygningsafsnit 1, 2, 3 og 5) er undervisningslokalerne i stueetage og på 1.sal beregnet til eleverne fra 0. 6. klasse, og børnehaveafsnittet bliver, udover personalet, brugt af børn i alderen 0 3 år. Personalerummet bliver brugt af hele skolens personale, og de enkelte kontorer der forefindes på stueetagen er forbeholdt skolens ledelse. 2.2.3 Personernes kendskab til bygningens indretning og flugtveje I bygningsafsnittet med børnehaven må det påregnes, at det er pædagogerne der står for evakueringen af børnene indtil redningsberedskabet ankommer. Dette pga. at børnene, der vil være i bygningsafsnittet, kun vil have en alder på maks. 3 år, og at man derfor ikke kan regne med, at børnene er i stand til at redde sig selv i sikkerhed. I skolens hovedbygning kan det påregnes, at alle er bekendt med bygnings indretning, og alle vil være i stand til, ved egen hjælp, at redde sig selv i sikkerhed til terræn i det fri. Der vil dog være brug for, at de pågældende undervisere er i stand til, at guide eleverne mod de etablerede flugtveje og redningsåbninger. 2.2.4 Dagophold og/eller natophold Hele skolebygningen vil kun være beregnet til alm. dagophold. Jf. (bekendtgørelse om brandværnsforanstaltninger i hoteller m.v., plejeinstitutioner, forsamlingslokaler, undervisningslokaler, daginstitutioner og butikker, 5) må bygningen dog anvendes til midlertidig overnatning indtil 5 døgn, hvis dette anmeldes og godkendes af kommunen. 18 S ide

2.2.5 Anvendelseskategorier Jf. (B10, kap. 5.1.1 stk. 1), skal et bygningsafsnit henføres til en eller flere anvendelseskategorier. Den egentlige anvendelse af bygningsafsnittet er afgørende for valget af den der tilhørende anvendelseskategori. De brandmæssige enheder i denne bygning kan henføres til hhv. anvendelseskategori 1, 2, 3 og 6. um i anvendelseskategori 6 vil udelukkende være i bygningsafsnit 4. (se bilag 4) Anvendelseskategori 1 omfatter bygningsafsnit til dagophold, hvor de personer, som normalt opholder sig i bygningsafsnittet, alle har kendskab til bygningsafsnittets flugtveje og er i stand til ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed. (B10, kap. 5.1.1 stk. 1) Anvendelseskategori 2 omfatter bygningsafsnit til dagophold med få personer pr. rum, hvor de personer, som opholder sig i bygningsafsnittet, ikke nødvendigvis har kendskab til bygningsafsnittets flugtveje, men er i stand til ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed. (B10, kap. 5.1.1 stk. 1) Anvendelseskategori 3 omfatter bygningsafsnit til dagophold for mange personer, hvor de personer, som opholder sig i bygningsafsnittet, ikke nødvendigvis har kendskab til bygningsafsnittets flugtveje, men er i stand til ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed. (B10, kap. 5.1.1 stk. 1) Anvendelseskategori 6 omfatter bygningsafsnit til dagophold og eventuelt tillige natophold, hvor de personer som opholder sig i bygningsafsnittet, ikke er i stand til ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed. (B10, kap. 5.1.1 stk. 1) Henføring af anvendelseskategorierne til de enkelte brandmæssige enheder kan ses i bilag 4. 2.2.6 Delkonklusion Da bygningens primære brugere vil være børn i alderen 1 13 år, vil jeg mene, at det er meget vigtigt, at skolens medarbejdere er instrueret i bygningens indretning samt flugtvejsmuligheder, og er behjælpelige med evakueringen indtil redningsberedskabet ankommer. De fleste børn vil nok kunne redde sig selv i sikkerhed men har samtidig brug for, at blive guidet mod den rigtige flugtvej af f.eks. deres underviser. I og med at de enkelte rum også er blevet inddelt i en passende anvendelseskategori, ud fra rummenes påtænkte størrelse og anvendelse, vil jeg mene, at bygningen er blevet mere sikker, både for brugerne og redningsberedskabet. 19 S ide

2.3 Placering af bygningen på grunden 2.3.1 Bygningens placering Bygninger skal placeres i en sådan afstand fra naboskel, vej eller sti eller skal udføres på en sådan måde, at der ikke er risiko for brandspredning til bygninger på anden grund. (B10, kap. 5.5.3 stk. 1) Bygningens placering på grunden fremgår af bilag 2.1 og 5.1. Ifølge situationsplanen kan man se, at bygningen er placeret ca. midt på matriklen, helt ovre i den sydøstlige side af grunden. Idet at bygningen er placeret så langt til højre på grunden, opstår der hermed en større risiko for brandspredning til nabobygning 1, da afstanden mellem skolebygningen og naboskellet er mindre end 2,5 meter. På Figur 3 til højre vises der med blå markering, hvor bygningen er placeret nærmere naboskel end 2,5 meter. Denne grønne markering illustrerer en afstand på 5 meter mellem skolebygningen og andre bygninger på samme grund. Figur 3 Afstandsmarkering (Egen tegning) 2.3.2 Brandmæssig adskillelse fra nabobygninger På Figur 3 er der ved den blå markering en afstand på 1,5 meter mellem bygningsafsnit 3 og naboskellet. Da afstanden er mindre end 2,5 meter stilles der her krav til, at den del af væggen der udføres nærmere naboskellet end 2,5 meter skal fungere som en brandvæg. I dette tilfælde vil brandvæggen blive udført som en bygningsdel klasse EI 120 A2 s1,d0 (BSbygningsdel 120), hvilket opfylder kravet der hedder minimum klasse EI 120 A2 s1,d0. (ES. kap. 5.3.2 s.106) For at branden ikke kan sprede sig til nabobygningen, over den udførte brandvæg, stilles der her krav til, at den del af taget der udføres nærmere naboskel end 2,5 m, skal udføres med brandkamserstatning, eller at brandvæggen udføres med brandkam. (ES. kap. 5.3.2 s. 106.) Nærmere beskrivelse af brandkam og brandkamserstatning findes i afsnit 2.5.3.4. 20 S ide

2.3.3 Delkonklusion Efter dette afsnit kan jeg nu konkludere, at bygningen er placeret på grunden på en sådan måde, at der er forøget risiko for brandspredning til nabobygning 1, da afstanden mellem bygningsafsnit 3 og naboskellet kun er 1,5 meter. For at reducere risikoen for brandspredning til nabobygningen er det nødvendigt at udføre en brandvæg i den del af facadevæggen, der ligger nærmere naboskel end 2,5 meter. Samtidig kan jeg konkludere, at for at branden ikke skal sprede sig over brandvæggen og videre til nabobygningen, skal der udføres en brandkam eller brandkamserstatning. 21 S ide

2.4 Flugtvejsforhold I forhold til flugtvejsstrategien der var udtænkt efter de udleverede tegninger, har jeg været nødsaget til at ændre på en del af bygningens indretning og rumdisponering. I dette afsnit vil jeg b.la. komme ind på ændringerne jeg har foretaget, og begrunde dem med en forklarende tekst samt der tilhørende illustrationer. 2.4.1 Flugtvejsstrategi og total evakuering Jf. (B10, kap. 5.2 stk. 1) skal en bygning udformes og konstrueres på en sådan måde, at flugtvejen til enhver tid er anvendelig ved evakuering af bygningen. Som der også nævnes i afsnit 1.5, skal evakueringen af bygningen ske via de udlagte flugtveje. (se bilag 3.) 2.4.2 Placering af flugtveje Hvis en brandmæssig enhed, som f.eks. en brandcelle udføres med et sådan antal døre til flugtveje, at personer ikke kan blive fanget i brandcellen i tilfælde af brand, vil der normalt være tilstrækkelig antal døre til flugtvej. (ES. kap. 2.2, s. 25) I min analyse af kælderetagen fandt jeg ud af, at der i den ene side af kælderen (markeret med rødt på Figur 4) ikke er mulighed for at etablere redningsåbninger. Samtidig fandt jeg også ud af, at der i kælderen heller ikke kan etableres et tilstrækkeligt antal flugtveje fra de oprindelige rum. Derfor har jeg i forhold til de udleverede tegninger valgt, at nedlægge motionsrummet, pedellens værksted, samt, at ændre anvendelsen for fire af de rum der var tiltænkt juniorklubben. Figur 4 Ingen redningsåbninger (Egen tegning) 22 S ide

Da motionsrummet fjernes, har jeg i stedet valgt, at udvide pedelkontoret til en mere komfortabel størrelse. For at bibeholde pedelkontoret i kælderen skal, der udføres en flugtvejsgang, hvorfra der i modstående ender var adgang til to af hinanden uafhængige flugtveje. (se afsnit 2.4.3) For at kunne udføre denne flugtvejsgang har jeg projekteret med en adskillelse mellem trapperummet og den før nævnte flugtvejsgang. (se Figur 5) Figur 5 Adskillelse af trapperum (Bilag 1 + 2) Adskillelsen bliver udført som en bygningsdel klasse EI 60 A2 s1,d0, da jeg vælger at bruge trappen i trapperummet som en flugtvejstrappe. (se afsnit 2.4.4) Døren i adskillelsen bliver udført med en dør klasse E 30 C (F dør 30). (se afsnit 2.5.5) Ét af rummene som den nye flugtvejsgang betjener, er rum 00.10, værkstedet for ungdomsskolen. Fra dette rum vil der være adgang til et naborum hvor skolens lerovn skal placeres. (se Figur 6) um 00.10 indeholder nu en forøget brandrisiko, hvorfor jeg vælger at placere en ekstra dør i rummet. (se Figur 7) Således er der nu to udgange til flugtvejsgangen, og personer der opholder sig i rummet vil have to flugtvejsmuligheder, og kan dermed ikke bliver afspærret fra en udgang. (ES. kap. 2.2, s. 26) Figur 6 um 00.10 (Bilag 1) Figur 7 Ekstra flugtvejsdør i rum 00.10 (Bilag 2) 23 S ide

Som tidligere nævnt i dette afsnit valgte jeg, at ændre anvendelsen for fire af de rum der fra starten var tiltænkt juniorklubben. Tre af rummene er nu blevet til to disponible rum. ummet der nu har rum nr. 00.24 bestod førhen af to rum. Ved at nedbryde noget af den adskillende væg, giver det en bedre udnyttelse af rummet. Desuden er det nu er tilladt, at der kun placeres én udgangsdør fra rummet. Det tredje rum der ændres, er nu anvendt som toiletrum. (rum 00.22 og 00.23) De ændrede rum kan ses på Figur 8. ummet 00.25 er nu det eneste rum hvor det er tilladt, at udnytte rummet som juniorklub. Men som rummet var projekteret i de modtagne tegninger ville der stadig ikke være et tilstrækkeligt antal flugtvejsmuligheder. Jf. (ES. kap. 2.2, s. 25) vil kravet om et tilstrækkeligt antal døre til flugtveje være opfyldt, når der i rummet er udført et sådan antal døre, at personerne der opholder sig rummet ikke kan blive afspærret fra flugtvejene. Som det kan ses på bilag 1.2 var der fra starten projekteret med en udgang til flugtvejsgang 00.21. For at personer der opholder sig rummet ikke kan blive afspærret fra en flugtvej, er der derfor behov for en ekstra flugtvejsdør i rummet. Figur 8 Afsnit med juniorklub i kælder (Bilag 2) Det var ikke muligt at etablere en flugtvejsdør til cykelkælderen, da døren enten skal føre til en flugtvejsgang eller direkte til terræn det fri. Jeg har derfor valgt, at flytte den udvendige trappe der var projekteret ved cykelkælderen, ned til juniorklubben. (ny flugtvej etableres på side 26.) Dermed, er der nu i rummet en flugtvejsdør der fører til en flugtvejsgang, og en flugtvejsdør der fører direkte til terræn i det fri. Selvom rum 00.01 (se bilag 1.1) er i anvendelseskategori 3, opstår her samme problematik, med et utilstrækkeligt antal flugtveje, som ved de foregående rum.. Da dette rum er beregnet til mere end 50 personer, men højst 150 personer, er det derfor nødvendigt, at denne brandcelle udføres med to af hinanden uafhængige flugtveje der fører til terræn i det fri. De to flugtveje skal placeres i eller umiddelbart ved rummets modstående ender for at sikre, at personer der opholder sig i rummet, ikke bliver afskåret fra en flugtvej. (ES. kap. 22 s. 26+27) 24 S ide

I forhold til de oprindelige tegninger, har jeg valgt at flytte scenen til den modsatte side af rummet, samt, at inddrage noget af omklædningsrummet (rum 00.02). Ved disse små ændringer er der nu mulighed for, at udlægge et flugtvejsareal i denne ende af rummet, hvorfra det er muligt at flygte til flugtvejstrappen i trapperum 2. (se bilag 2.2) I den anden ende af rummet var der oprindeligt udført en adskillende væg, hvorfra, der på den modsatte side var adgang, til både en udvendig trappe der førte til terræn i det fri, og en trappe der førte til det overliggende rum 01.01. (se Figur 9) Da en udvendig kældertrappe hurtigt kan blive en stor omkostning i et byggeri, har jeg i stedet valgt at etablere en indvendig trappe. Trappen skal fungere som en flugtvejstrappe, og placeres derfor i et trapperum der udgør en selvstændig brandsektion. Figur 9 Trappe forbindelse ved rum 00.01 og 01.01 (Bilag 1.2 + 2.2) For at trapperummet kan udgøre sin egen selvstændige brandsektion kræver det, at trapperummet også bliver brandmæssigt adskilt fra det overliggende rum (01.01). (se afsnit 2.4.4) Trapperum 1 er nu udformet som det vises på Figur 10 og Figur 11. Figur 10 Trapperum 1 i kælder (Bilag 2) Figur 11 Trapperum 1 i stueetage (Bilag 2) 25 S ide

Den indvendige adskillelse af trapperummet udføres med en brandmodstandsevne svarende til minimum bygningsdel klasse EI 60 A2 s1,d0 (BS bygningsdel 60). Ved etableringen af trapperummet giver det også mulighed for, at kunne etablere et depot/disponibelt rum både i kælderen og i stueetagen. Løsningen med dette trapperum vil både være billigere og bedre i forhold til person evakuering, da evakueringen fra kælderen sker ved, at personer går ét trappeløb op, hvorfra de så har adgang direkte til terræn i det fri. Fra stueetagen skal personer bevæge sig ca. 2 3 trappetrin ned, og har så derfra adgang til den samme udgang, der fører direkte til terræn i det fri. Et andet trapperum der indeholder en flugtvejstrappe er trapperum 6. Dette trapperum er dog udført så det kun forbinder stueetagen og 1.salen. Men da flugtvejstapper skal have adgang direkte til terræn i det fri (se afsnit 2.4.4), har jeg valgt at udbygge dette trapperum, så det nu også bliver forbundet til kælderetagen. Dermed behøves der ikke etableres en udvendig trappe fra stueetagen, for at personer kan flygte til terræn i det fri. Ved at trapperummet føres ned i kælderen er det også med til, at der fra cykelkælderen nu er et tilstrækkeligt antal flugtveje fra rummet, da cykelkælderen nu er udført med to af hinanden uafhængige flugtveje der er placeret i brandcellens modstående ender. (se bilag 2.2) På 1.salen er det udelukkende kun rum nr. 02.08 og 02.09 der er tilknyttet til trapperum 6. Ifølge bilag 4, kan rum 02.08 henføres til anvendelseskategori 2, og rum 02.09 kan henføres til anvendelseskategori 1. Normalt skal der minimum være to flugtveje fra en brandcelle, for at personer ikke bliver indespærret i rummet. I nogle tilfælde kan det dog være forsvarligt at anvende et mindre antal, men dette afhænger af rummets anvendelse. Et eksempel er: Boliger i anvendelseskategori 4, samt bygningsafsnit i anvendelseskategori 1 og 2 med et etageareal på højst 150 m 2, og som er beregnet til højst 50 personer, såfremt der kun er ét sådan bygningsafsnit, der har adgang til samme flugtvejstrappe. (ES. kap. 2.2, s. 29) Det vil sige, at da de to rum placeres i samme brandcelle, og til sammen har et etageareal der er mindre end 150 m 2, er det tilladt for disse to rum, kun at have én fælles udgang til flugtvejstrappen i trapperum 6, så længe denne brandcelle er den eneste af dens slags der har adgang til dette trapperum. 26 S ide

De to føromtalte rum, samt trapperum 4, 5 & 6, er de eneste rum der vil være, som de oprindeligt var projekteret på 1. salen. Med det mener jeg, at jeg har været nødsaget til, at om disponere stort set resten af etagen, da det ikke ville være muligt, at etablere et tilstrækkeligt antal flugtveje fra alle de projekterede rum. For at der fra hvert rum kan være et forsvarligt antal flugtveje, er der udført en flugtvejsgang der opdeler etagen således, at der på den ene side af gangen er udført undervisningslokaler, og på den anden side er der depot og møderum. (se bilag 2.4) Ventilationsrummet over børnehaven er endnu ikke færdig projekteret på det nuværende tidspunkt i projektet. Men da rummet vil blive udformet som et arbejdsrum vil jeg mene, at det ikke er forsvarligt med kun én flugtvej fra rummet, som i dette tilfælde fører til teknikrummet der ligger under ventilationsrummet. Derfor vælger jeg her, at lave en flugtvejslem i tagkonstruktionen over det overdækkede areal, så personer der arbejder i ventilationsrummet kan flygte via gangbroen i tagkonstruktionen. (se Figur 12) Figur 12 Flugtvej fra ventilationsrum (Egen tegning) 27 S ide

De udlagte flugtveje forefindes udelukkende i hovedbygningen og vil, via flugtvejsgange eller flugtvejstrapper, have udgang direkte til terræn i det fri. Dog vil der i fælleslokalerne 01.15 og 01.20, kun være en lille del af rummet der bliver brugt som flugtvejsareal. Da disse rum bliver indrettet til andre formål end flugtvejsgang, vil der her skulle sikres, at indretningen i rummene ikke reducerer anvendeligheden af flugtvejsarealet, eller forøger brandrisikoen eller brandbelastningen. De fastlagte flugtvejsgange er udført som selvstændige brandceller, hvor flugtvejstrapperne derimod er udført som selvstændige brandsektioner. Placering og udførelse af brandceller og brandsektioner beskrives nærmere i afsnit 2.5.3. 2.4.3 Udformning af flugtvejsgange Jf. (ES. kap. 2.1, s.23+24) bør flugtveje udformes som gangarealer, beskyttede gange (flugtvejsgange) og beskyttede trapper (flugtvejstrapper). For de indvendige beklædninger og gulvbelægninger i flugtvejsgange og flugtvejstrapper, henvises der til afsnit 2.5.4. Som nævnt i det foregående afsnit er alle flugtvejsgange udformet som en selvstændig brandcelle. Dvs. at de brandadskillende bygningsdele, der omgrænser flugtvejsgangen, minimum skal have en brandteknisk klassifikation der svarer til bygningsdels klasse EI 60. (BD bygningsdel 60) (ES. kap. 5.2.4, s. 90) Som jeg fandt ud af i afsnit 2.4.2, har jeg været nødsaget til at udføre en flugtvejsgang i kælderen. Da der i pedellens kontor ikke er mulighed for, at etablere redningsåbninger, skal pedellen derfor have adgang til to af hinanden uafhængige flugtveje. For at pedellen kan have adgang til to af hinanden uafhængige flugtveje fra hans kontor, skal denne flugtvejsgang opdeles i to. (rum 00.16 og 00.17) (se bilag 5.2) Ved hjælp af denne opdeling vil flugtvejsgangen nu bestå af to uafhængige flugtvejsgange, der begge har adgang til flugtvejstrapper i modstående ender. Jf. (Es. kap. 2.2, s. 27) skal opdelingen af flugtvejsgangene udføres som en bygningsdel klasse EI 60 (BD bygningsdel 60), for at de kan være uafhængige. Døren der anbringes mellem de to flugtvejsgange, skal være udført som minimum dør klasse EI 2 60 C (BD dør 60), og sikres med ABDL anlæg. Alle flugtvejsgange i bygningen udføres med en fri bredde på 1500 mm. For branddøre der placeres i flugtvejsgangene, henvises der til afsnit 2.5.5. 28 S ide

2.4.4 Udformning af flugtvejstrapper Da trapper, der udføres som flugtvejstrapper, ofte vil være de primære indtrængningsveje for redningsberedskabet, vil det af hensigtsmæssige grunde være nødvendigt, at udføre flugtvejstrapperne i en selvstændig brandsektion således, at trapperummene bliver brandmæssigt adskilt fra resten af bygningen. Ved, at alle flugtvejstrapper bliver brandmæssigt adskilt fra resten af bygningen, mindskes risikoen for brand og røgspredning samt, at evakueringen bliver mere sikker for både elever, personale og redningsberedskabet. I dette projekt er det nødvendigt, at alle trapperum bliver udført med flugtvejstrapper, da der ellers ikke ville være et tilstrækkeligt antal sikre flugtveje til terræn i det fri, for bygningens mange rum. I og med, at jeg nu har fundet ud af, at hvert trapperum skal udføres med flugtvejstrapper, har jeg derfor også været nødsaget til, at nedlægge den ene trappe der skulle forbinde stueetagen med 1.salen. (se Figur 13) Jf. (ES. kap. 2.1, s. 25) skal trapper der udformes som flugtveje have udgang direkte til terræn i det fri. For at der fra denne trappe kan etableres udgang direkte til terræn i det fri, ville det kræve meget store ændringer i den oprindelige rumindretning af bygningen. Ved at denne trappe nedlægges medfører det også ændringer på 1. salen. Disse ændringer sker ved, at rummene der var beregnet til møde depot og toiletrum bliver fjernet Figur 13 Trappe der nedlægges (Bilag 1.3) 29 S ide

Jf. (ES. tabel 5.4., kap. 5.2.5, s.93), skal brandsektionsadskillelser i bygninger med mere end en etage, og som indeholder anvendelseskategorierne 2 og 3, udføres som minimum bygningsdel klasse EI 60 A2 s1,d0. (BS bygningsdel 60) Brandsektionsadskillelserne ved trapperummene i dette projekt, vil blive udført både som EI 60 A2 s1,d0 (BS bygningsdel 60) og 60 A2 s1,d0 (BS bygningsdel 60). (se bilag 5) Flugtvejstrapperne vil være præfabrikerede betontrapper med en fribredde på 1400mm ved trappeløbene. Mellem reposerne vil have en fribredde på 1500mm. På Figur 14 ses placering af trapperum der indeholder flugtvejstrapper. Disse trapperum er markeret med rødt, og vil ikke have en indbyrdes afstand der overstiger 50 meter. (se afsnit 2.4.5) For døre der placeres i trapperum, henvises der til afsnit 2.5.5. Figur 14 Placering af flugtvejstrapper (Egen tegning) 30 S ide

2.4.5 Gangafstande Flugtveje skal være lette at identificere, nå og anvende. (B10, kap. 5.2 stk. 2) Fra et vilkårligt sted i den enkelte brandcelle, bør der ikke være mere end 25 meter til den nærmeste udgang. De 25 meter gælder for den direkte ganglinje, og der tages normalt ikke hensyn til evt. inventar eller lignende. (ES. kap. 2.6, s. 36) Ved døre fra en brandcelle der fører til en flugtvejsgang, der i modstående retninger har adgang til to af hinanden uafhængige udgange, bør afstanden fra brandcellens dør til udgangen ligeledes ikke overstige 25 meter. (ES. kap. 2.2, s. 26) For at flugtvejsgangen man flygter til ikke bliver fyldt med røg, og dermed vanskeliggøre evakueringen, kan det være nødvendigt, at røgopdele flugtvejsgangen. Normalt vil der gøres krav på sådan en opdeling, hvis flugtvejsgangen er længere end 50 meter. Hvis bygningen anvendes til natophold, vil kravet om røgopdeling være til stede når længden på flugtvejsgangen overstiger 25 meter. Det samme gør sig gældende, når brugerne af bygningen er personer med nedsat mobilitet. En sådan røgopdeling kan ske med døre der har dør klasse CS a (selvlukkende røg tæt dør). Disse døre bør sikres med et ABDL anlæg. (ES. kap. 2.5, s. 36) (se afsnit 2.6.7) Hvis der i bygningen gøres brug af to eller flere flugtvejstrapper, bør afstanden mellem to flugtvejstrapper ikke overstige 50 meter. (ES. kap. 2.8, s. 42) Da der i bygningen også gøres brug af vandfyldte slangevindere, bør afstanden fra et vilkårligt punkt i bygningen til den nærmeste slangevinde, ikke overstige 25 meter. (se afsnit 2.6.9) 2.4.6 Dørbredder Jf. (B10, kap. 5.2 stk.3) kræves det, at flugtveje og døre i og til flugtveje, dimensioneres efter antallet af personer flugtvejen er beregnet til. Erfaringer viser, at personer normalt vil bruge den dør de kom ind ad, som flugtvej. Dermed kan disse døre betegnes som primære flugtvejsdøre. For rum der er beregnet til maks. 150 personer, er minimumskravet for fribredden på døre 77cm. (ES. kap. 2.3, s. 31) I rum der er indrettet til mere end 150 personer skal de primære flugtvejsdøre have en fribredde på minimum 1,2 meter, så det sikres, at to personer kan anvende døren på samme tid. (ES. kap. 2.3, s. 32) 31 S ide

2.4.7 Åbningsretning for døre og lignende Ved rum der er indrettet til mere end 50 personer, samt rum i anvendelseskategori 3 der er større end 150m 2, skal der tages ekstra hensyn til, at der vil være mange mennesker på samme tid, der skal kunne passere dørene. Derfor vil det mest optimale være, at dørene i disse rum åbner i flugtvejsretningen. (ES. kap. 24, s. 34) Dette vil derfor betyde, at flugtvejsdørene fra rummene 00.01, 01.01, 01.15 og 01.20 der fører til flugtvejsgang eller flugtvejstrappe skal være udadgående (se Figur 15). Samtidig skal udgangsdørene fra alle flugtvejsarealer gange og trapper også være udadgående. Ved døre fra andre brandmæssige enheder end de ovennævnte rum stilles der ingen krav til åbningsretningen, men det skal dog sikres, at dørene er med til at yde en hurtig og betryggende evakuering. Figur 15 Udadgående døre (ES. figur 2.8., kap. 2.4, s. 34) 32 S ide

2.4.8 edningsåbninger En redningsåbning har følgende tre funktioner: Give personer, der opholder sig i bygningen, mulighed for at give sig til kende over for redningsberedskabet. Personredning, eventuelt via redningsberedskabets stiger, hvis flugtvejene i bygningen er blokeret. øgudluftning. (ES. kap. 2.7, s. 37) For at en redningsåbning kan bruges til personredning, skal den have en fri højde og bredde der til sammen svarer til 1,5 meter eller mere. Dog skal fri højden være min. 0,6m, og fri bredden skal være min. 0,5m. (se Figur 16) H= minimum 0,6m B= minimum 0,5m Figur 16 Fri bredde og højde i redningsåbninger (ES. figur 2.10., kap. 2.7.2, s. 39) Antallet af redningsåbninger i en brandmæssig enhed skal tilpasses det antal personer, som enheden er beregnet til. (B10, kap. 5.2 stk. 7) Antallet af redningsåbninger pr. rum afhænger af antallet af personer der opholder sig i rummet. Normalt vil der være et tilstrækkeligt antal redningsåbninger i brandcellen/rummet, hvis der pr. 10 personer er én redningsåbning der opfylder alle tre ovennævnte krav. Hvis der er mere end 10 personer i rummet, skal antallet af redningsåbninger øges tilsvarende. (ES. kap. 2.7.1, s. 38) For at personer kan benytte redningsåbningerne må afstanden fra overkanten af gulvet til underkanten af redningsåbningen ikke overstige 1,2 meter. Hvis dette krav ikke kan imødekommes kan der som alternativ f.eks. udføres et eller flere faste trin, så der fra overkanten af det/de faste trin og op til redningsåbningen ikke er en afstand der er større end de 1,2 meter. (ES. kap. 2.7.2, s. 40) 33 S ide

For redningsåbninger der udføres i tagkonstruktionen, gælder det samme krav om 1,2 meter fra gulv til underkant af åbningen. Dog skal der i dette tilfælde også sikres, at afstanden fra tagkanten og indtil underkanten af redningsåbningen ikke overstiger 1,4 meter. (ES. kap. 2.7.2, s. 40) Placering af redningsåbninger ses i bilag 5. 2.4.9 Delkonklusion Ud fra dette afsnit kan jeg nu konkludere, at der i hele bygningen vil være tilstrækkeligt med redningsåbninger og flugtveje, såfremt der ikke ændres på rummenes funktion og placering. Ved redningsåbningerne der etableres i tagkonstruktionen har jeg valgt at udføre nogle faste trin selvom der ikke stilles krav til det i denne situation. Dette er fordi, at jeg mener det vil lette evakuering af de enkelte rum, da redningsåbningerne udføres forholdsvis langt inde i rummet. Jeg har kun valgt at udlægge flugtsvejsarealer i hovedbygningen. Dette fordi at der i børnehaven er direkte udgang, til terræn i det fri, fra alle rum. Desuden vil der fra fællesrummet være adgang til af tre af hinanden uafhængige flugtvejs døre der vil føre direkte til terræn i det fri, hvorfor jeg ikke finder det nødvendigt med flugtvejsarealer. 34 S ide

2.5 Passive brandsikringstiltag Passive brandsikringstiltag kendetegnes ved, at de altid er til stede i bygningen, og at de ikke skal aktiveres eller give information om brand til redningsberedskabet, personer i bygningen eller andre brandsikringstiltag. 2.5.1 Afstand til andre bygninger på samme grund Udover skolebygningen er der to andre bygninger på grunden. (se bilag 2.1 og 5.1) Den ene bygning fungerer som en faglokale bygning, med undervisningsrum der bruges til b.la. fysik, træsløjd og hjemmekundskab. Den anden bygning på grunden fungerer som en inspektørbolig. Der vil ikke være nogen steder hvor afstanden, fra disse to bygninger og over til skolebygningen, overstiger 5,0 meter. Derfor kan den udvendige vægoverflade på disse ydervægge være ringere end beklædningsklasse K 1 10 B s1,d0 (klasse 1 beklædning). (ES. kap. 5.3.1, tabel 5.6., s. 104) 2.5.2 Placering og udførelse af udvendige overflader og tagdækning Udvendige overflader og tagdækninger skal udføres på en sådan måde, at de ikke giver et væsentlig bidrag til brandspredning. (B10, kap. 5.5.2 stk. 1) For at en brand ikke kan sprede sig via tagdækningen, stilles der et beklædningskrav til tagdækningen. Brandmodstandsevnen for tagdækningen skal derfor minimum svare til klasse B OOF (t2) (klasse T tagdækning.) (ES. kap. 5.2.2, s. 87) I afsnit 1.1 fandt jeg ud af, at der bruges to forskellige slags tagdækninger. Det ene tag udføres med tegl tagsten på taglægter, og det andet med listedækket tagpaptag der svejses på et fast undertag. Begge tagdækninger vil overholde det ovennævnte krav til beklædningsklassen for tagdækning, såfremt udførelsen af tagdækningen sker efter producentens anvisninger. Da hovedbygningen er udført i flere etager, og gulvet i øverste etage ikke er placeret højere end 22 m over terræn (se afsnit 2.1.2), skal disse ydervægge opfylde kravet om en brandmodstandsevne svarende til beklædningsklasse K 1 10 B s1,d0 (klasse 1 beklædning). (se Tabel 1) Den udvendige vægoverflade for ydervæggene i bygningsafsnit 4 kan dog udføres som beklædningsklasse K 1 10 D s2,d2 (klasse 2 beklædning), da bygningen kun er udført med én etage. (se Tabel 1) Tabel 1 Udvendig beklædning (Udklip af tabel 5.3. ES. kap. 5.2.1, s. 85) 35 S ide

Ved døre, vinduesrammer og karme i facadevæggene stilles der på nuværende tidspunkt ingen krav til materialets brandmæssige egenskaber. 2.5.3 Placering og udførelse af de brandmæssige enheder, herunder brandsektioner, brandceller og andre brandadskillende bygningsdele Som jeg nævnte i afsnit 1.1, har jeg valgt at inddele bygningen i 5 bygningsafsnit. I dette tilfælde vil hvert enkelt bygningsafsnit blive opdelt i mindre brandsektioner. Jf. (B10, kap. 5.1 stk. 1 + kap. 5.5.2 stk. 2) kan der udføres flere anvendelseskategorier i et bygningsafsnit, så længe man sikrer sig, at bygningen er opført og indrettet på en sådan måde, at der vil være en tilfredsstillende tryghed mod brand og brandspredning til andre bygninger på egen eller nabogrund. 2.5.3.1 Brandsektioner I tilfælde af brand skal en brandsektionsadskillelse kunne forhindre en brandspredning fra én brandmæssig enhed til en anden. Samtidig skal den kunne bevare sin stabilitet i 60 minutter, uanset hvilken side af sektionsadskillelsen der påvirkes af branden. En brandsektionsadskillelse kan f.eks. udføres på følgende måde, for at bevarer sin stabilitet under 60 minutters brand: Sammenbygningen i brandmæssig henseende er ikke ringere, end hvad der kræves for de enkelte sammenbyggede bygningsdele. (ES. kap. 5.2.8, s. 97) Med dette menes der, at måden sektionsadskillelsen sammenbygges med andre bygningsdele på, skal overholde brandkravet for en sektionsadskillelse under en 60 minutters brand. Alle trapperum i bygningen vil udgøre sin egen selvstændige brandsektion. (se afsnit 2.4.4) Udover trapperummene vil bygningsafsnittene 1, 2 og 3, der alle er udført med kælder, blive opdelt i mindre brandsektioner således, at kælder og stueetage i det enkelte bygningsafsnit udgør en selvstændig brandsektion. Derudover vil bygningsafsnittene 4 og 5 også udgøre hver sin selvstændige brandsektion. Jf. (ES. kap. 5.2.5, tabel 5.4., s. 92) skal alle brandsektionsadskillelser udføres som bygningsdel klasse EI 60 A2 s1,d0 (BS bygningsdel 60) eller bedre. I dette projekt vil de udførte brandsektionsadskillelser være udført som bygningsdel klasse EI 60 A2 s1,d0 (BS bygningsdel 60), 60 A2 s1,d0 (BS bygningsdel 60) og EI 60 A2 s1,d0 (BS 60). Der vil dog være et enkelt sted i bygningen, hvor en lille del af en brandsektionsadskillelse udføres som bygningsdel klasse EI 120 A2 s1,d0 (BS bygningsdel 120). (se afsnit 2.3.2) 36 S ide

2.5.3.2 Brandceller Hver enkelt brandsektion er ligeledes opdelt i flere mindre brandmæssige enheder, i dette tilfælde brandceller. (se bilag 5) Væggene, der afgrænser en brandcelle, skal som udgangspunkt minimum udføres med en brandmodstandsevne svarende til bygningsdel klasse EI 60 (BD bygningsdel 60). Dette krav kan dog reduceres i enkelte tilfælde. Dette, hvis brandcellen grænser op imod et uudnytteligt tagrum der hverken kan eller må benyttes, og brandbelastningen er begrænset. I sådan et tilfælde kan kravet om brandmodstandsevnen for loftkonstruktioner og adskillende vægge imødekommes ved, at de adskillende bygningsdele udføres som minimum bygningsdel klasse EI30 (BD bygningsdel 30). (ES. kap. 5.2.4, s. 90) Skunkvæggene på 1.sal vil i dette projekt være udført som bygningsdel klasse 30. Dog vil de enkelte skunkvægge der udføres i flugtvejsgangen, og som den bærende del for en brandkamserstatning bliver udført med en bygningsdels klasse EI 60. (se bilag 5.4) 2.5.3.3 Vinkelsmitte Ved rum 01.21 var der på de udleverede tegninger projekteret med, at der skulle være et vindue fra depotrummet der vendte ud mod skolegården. (se Figur 17) Figur 17 viser hjørnet mellem to brandsektioner, hhv. bygningsafsnit 2 og 4. I et tilfælde som dette, vil der være en særlig stor risiko for, at en evt. brand kan sprede sig vandret mellem de to bygningsafsnit, hvilket vil sige, at der her er risiko for vinkelsmitte. isikoen for vinkelsmitte vil normalt opstå, når vinklen mellem to seksionsafgrænsende bygningsdele er mindre end 135 grader. (ES. kap. 5.2.10, s. 103) For at reducere muligheden for vinkelsmitte i dette hjørne, har jeg valgt at lukke vinduet fra depotrummet (rum 01.21) af, da der jf. (ES. kap. 5.2.10, s. 103) ikke må være åbninger i den ene af de sektionsafgrænsende bygningsdele, indenfor en afstand af 2,5 meter. (se Figur 18) Samtidig skal ydervæggene, hvor der er mulighed for vinkelsmitte, udføres minimum som bygningsdel klasse EI 60 (BD bygningsdel 60). Figur 17 Vinkelsmitte (Bilag 1) Figur 18 Ingen vinkelsmitte (Bilag 2) Som det også kan ses på Figur 18, har jeg valgt at lukke vinduet med en bygningsdels klasse EI 60 A2 s1,d0, da vinduet sad i en brandsektionsvæg. Og som jeg fandt ud af i afsnit 2.5.5, skal alle gennembrydninger i brandadskillende vægge udføres på en sådan måde, at brandmodstandsevnen for væggen der gennembrydes, ikke bliver forringet på nogen måde. 37 S ide

2.5.3.4 Brandkam/Brandkamserstatning I afsnit 2.3.2 fandt jeg ud af, at bygningen skal udføres med enten brandkam eller brandkamserstatning. En brandkam skal være med til at sikre, at en brand ikke kan sprede sig vandret over et tag, fra én brandsektion til en anden, eller til nabobygninger. En brandkam kan f.eks. udføres ved, at man fører brandsektionsvæggen over tagdækningen. (se Figur 19) En sådan brandkam skal som minimum udføres med samme brandmodstandsevne som den underliggende væg. Som det vises på Figur 19 skal overkanten af brandkammen føres minimum 0,3 meter op over tagdækningen. Denne afstand måles vinkelret fra tagfladen. Figur 19 Illustration af brandkam (ES. kap. 5.2.9, s. 98) Som et alternativ til brandkammen, kan der i stedet udføres en brandkamserstatning. En brandkamserstatning har samme funktion som en brandkam, men hvor en brandkam føres op over tagdækningen, udføres brandkamserstatningen i selve tagkonstruktionen. En brandkamserstatning kan udføres som énsidet eller dobbeltsidet. (se Figur 20) Uanset om sikringen er énsidet eller dobbeltsidet skal bredden være minimum 1 meter. Hvis brandkamserstatningen udføres som dobbeltsidet stilles der kun krav til brandmodstandsevnen, og altså ingen krav til bæreevnen. Brandkamserstatningen kan i dette tilfælde udføres som bygningsdel klasse EI 60 (BD bygningsdel 60). Dermed stilles der heller ingen krav til brandmodstandsevnen for bygningsdelene der bærer den dobbeltsidet brandkamserstatning. (ES. kap. 5.2.9, s. 98+99) Figur 20 Illustration af brandkamserstatning (ES. kap. 5.2.9, s. 99) 38 S ide

Hvis den derimod udføres som en énsidet sikring, vil der stilles krav til bæreevnen. Brandkamserstatningen skal i dette tilfælde udføres som en bygningsdel klasse EI 60 (BDbygningsdel 60). Grunden til, at den skal udføres som en bærende bygningsdel er, at man dermed sikrer sig, at bygningsdelen ikke falder for tidligt ned i tilfælde af en brand, og branden derefter kan sprede sig til taget på den anden side af brandsektionsvæggen. Samtidig skal tagkonstruktionen, eller andre bygningsdele der bærer den énsidige brandkamserstatning, udføres som en bygningsdel klasse 60 (BD bygningsdel 60) eller bedre. (ES. kap. 5.2.9, s. 99) I dette projekt vil det være mest hensigtsmæssigt, af arkitektoniske grunde, at udføre bygningen med brandkamserstatninger. Figur 21 viser placeringen af brandkamserstatningerne. Figur 21 Placering af brandkamserstatning (Egen tegning) 39 S ide

Brandkamserstatning 1 skal udføres på følgende måde: Hvor der i bygningen udføres en brandvæg (se afsnit 2.3.2) skal der fra naboskellet og ind til det øverste punkt af brandkamserstatningen være en vandret afstand på minimum 2,5 meter. (se Figur 22) Brandkamserstatningen skal i dette tilfælde udføres som en bygningsdel klasse EI 60 (BD bygningsdel 60), da der kun er mulighed for at udføre en ensidig brandkamserstatning. Figur 22 Afstand fra naboskel til øverste punkt af brandkamserstatning (ES. kap. 5.3.2, s. 107) I dette projekt udføres alle rummene i bygningsafsnit 5 med skunkvægge. (se bilag 5.4 og 5.6) Det mest oplagte vil her være, at udføre disse skunkvægge som den bærende del for brandkamserstatningen. Derfor vil denne del af skunkvæggen blive udført som bygningsdels klasse EI 60 (BD bygningsdel 60). De resterende skunkvægge udføres som bygningsdel klasse 30 (BD bygningsdel 30). (se afsnit 2.5.3.2) Brandkamserstatning 2 skal udføres på følgende måde: Da denne brandkamserstatning også udføres som en énsidig sikring, skal brandmodstandsevnen ligeledes være EI 60 (BD bygningsdel 60) eller bedre. Ved denne sikring vil det dog være selve tagkonstruktionen der udføres som den bærende del for sikringen, da der ikke etableres bærende vægge under brandkamserstatningen. Afstanden fra den længst væk liggende side af brandkamserstatningen over bygningsafsnit 4, og ind til taget over bygningsafsnit 2 og 3, skal minimum være 1 meter. 40 S ide

2.5.4 Placering og udførelse af indvendige overflader og gulvbelægninger Indvendige overflader skal udføres på en sådan måde, at de ikke bidrager væsentlig til brand og røgudviklingen i den tid, som personer, der opholder sig i rummet, skal bruge til at bringe sig i sikkerhed. (B10, kap. 5.5.1 stk. 1) Erfaringsmæssige undersøgelser viser, at nedhængte lofter inkl. ophængningssystemet ikke overholder de brandmæssige krav til hverken beklædningsklasse K 1 10 B s1,d0 (klasse 1 beklædning) eller K 1 10 D s2,d0 (klasse 2 beklædning). For at nedhængte lofter overholder kravet om, at indvendige overflader ikke må bidrage væsentligt til brand og røgudvikling, vil der derfor her være et krav om, at det nedhængte loft består af materiale klasse B s1,d0 (klasse A materiale). Kravene for de væg og loftoverflader der forefindes over det nedhængte loft, vil være de samme som der stilles til de øvrige væg og loftoverflader i det pågældende rum. (ES. kap. 5.1.2, s. 83) I dette projekt vil der, jf. (ES. tabel 5.1., s. 82) stilles følgende krav til de indvendige overflader, i hhv. anvendelseskategori 1,2,3 og 6: Anvendelseskategori 1 + 2: Vægbeklædning = K 1 10 B s1,d0 (klasse 1 beklædning) eller bedre. Loftbeklædning = K 1 10 B s1,d0 (klasse 1 beklædning) eller bedre. Gulvbelægning = Ingen krav. Anvendelseskategori 3: Vægbeklædning = K 1 10 B s1,d0 (klasse 1 beklædning) eller bedre. Loftbeklædning = K 1 10 B s1,d0 (klasse 1 beklædning) eller bedre. Gulvbelægning = D fl s1 (klasse G gulvbelægning) Anvendelseskategori 6: Vægbeklædning = K 1 10 B s1,d0 (klasse 1 beklædning) eller bedre. Loftbeklædning = K 1 10 B s1,d0 (klasse 1 beklædning) eller bedre. Gulvbelægning = Ingen krav. Det vil dog være acceptabelt, at der i de enkelte brandmæssige enheder bliver udført vægog loftoverflader som beklædningsklasse K 1 10 D s2,d2, såfremt disse overflader fordeles jævnt i rummet, og ikke overstiger 20% af det samlede overfladeareal for vægge og loft i det pågældende rum. (ES. kap. 5.1.2, s. 83) Overfladearealerne er de væg og loftarealer der vil blive påvirket af en fuldt udviklet brand. 41 S ide

Derimod er der faste krav til de indvendige overflader i flugtveje, som på ingen måde kan eller må reduceres. Tabel 2 viser minimumskravene til de indvendige overflader i flugtveje, der gælder i alle anvendelseskategorier. Tabel 2 Indvendig beklædning (ES. tabel 5.2., kap. 5.1.1, s. 83) 2.5.5 Placering og udførelse af gennemføringer, branddøre, ventilationsanlæg Ventilationsrør, vandrør samt elkabler bliver i dette projekt fremført over det nedhængte loft. Da det ikke kan undgås, at disse fremføringer gennembryder brandadskillende bygningsdele, skal det derfor her sikres, at gennembrydningerne udføres, så den enkelte bygningsdels brandmæssige egenskaber ikke forringes. (B10, kap. 5.5.2 stk. 4) Det generelle brandkrav til dørklasserne hedder, at når en dør anbringes i en brandadskillende væg, skal døren have den samme brandmodstandsevne som væggen den anbringes i. (ES. kap. 2.5, s. 35) Dørene der anvendes i denne bygning vil have en af nedenstående dørklasser: EI 2 60 C (BD dør 60) EI 2 30 C (BD dør 30) EI 2 30 (BD dør 30 M) E 30 C (F30) Uklassificeret Normalt skal døre der placeres brandsektionsadskillende vægge have en brandmodstandsevne der svarer til minimum dør klasse EI 2 60 C (BD dør 60). Der vil dog være situationer, hvor det kan være forsvarligt at anvende branddøre med en lavere brandklasse. Som der f.eks. nævnes i afsnit 2.4.4, vil alle trapperum være udformet som en selvstændig brandsektion, da trapperne er en del af flugtvejsstrategien. Og da der fra trapperummene vil være adgang til både flugtvejsgange, og andre brandmæssige enheder der ikke fungere som en flugtvejsgang, kan der i nogle tilfælde ske lempelser på brandkravet til dørklasserne. 42 S ide

Hvor der fra trapperummene er adgang til flugtvejsgange, vil det f.eks. være sikkerhedsmæssigt forsvarligt, at anvende en branddør med dør klasse E 30 C (F dør 30), da der her kun kan forekomme en relativ lav brandbelastning på døren fra begge sider. (ES. kap. 2.5, s. 36) Samtidig vil der ved døre i et trapperum der fører til en anden brandmæssigenhed, der ikke fungere som en flugtvejsgang, være forsvarligt at udføre døren med dør klasse EI 2 30 C (BDdør 30). (ES. kap. 2.8, s. 41) For døre der placeres i brandcelleadskillende vægge, kan disse for det meste udføres med en brandmodstandsevne der tidsmæssigt, svarer til halvdelen af den brandcelleadskillende bygningsdels brandmodstandevne. (ES. kap. 5.2.7, s. 96) Ved døre der placeres mellem en flugtvejsgang og et andet rum, kan disse døre f.eks. udføres med en dørklasse der svarer til EI 2 30 (BD dør 30 M). Dog stilles der krav til, at døre der forbinder flugtvejsgange og depotrum, kopirum og lignende rum, skal udføres som dør klasse EI 2 30 C (BD dør 30). Dørene mellem flugtvejsgange og baderum/wc rum, kan udføres som uklassificerede døre pga. den lave brandbelastning der kan forekomme. (ES. kap. 2.5, s. 35) Dørene mellem flugtvejsgangene og kontorlokalerne kan udføres som branddøre med brandklasse EI 2 30 (BD dør 30 M) da disse døre normalt vil være lukkede i brugstiden. Døren mellem flugtvejsgang 00.16 og pedellens kontor kan dog udføres som EI 2 30 C (BD dør 30). Det samme gør sig gældende for døren mellem pedellens kontor og flugtvej 00.17. Se bilag 5.2, 5.3 og 5.4 for placering af døre. 2.5.6 Placering og udførelse af bærende bygningsdele og deres brandmodstandevne De bærende bygningsdele vil i dette projekt udføres som etageadskillelser, yder og indervægge og betonsøjler. Placeringen af de bærende bygningsdele vises i bilag 5. For at sikre de bærende bygningsdele i bygningen, er det specielt vigtig, at være opmærksom på, at de bærende bygningsdele ikke bliver understøttet eller stabiliseret af andre bygningsdele, der har en mindre brandmodstandsevne. Dvs. at man ved dimensioneringen af de bærende bygningsdele kan komme ud for, at det i nogle tilfælde er stabiliteten af bygningsdelens brandmodstandsevne der er dimensionsgivende, i stedet for bygningsdelens bæreevne. (ES. kap. 3.3, s. 57) 2.5.7 Anvendte byggevarer og bygningsdeles brandmæssige egenskaber Jf. (B10, kap. 5.3 stk. 1) skal anvendte byggevarer og bygningsdele sikre, at personer i eller ved bygningen, på en betryggende måde kan redde sig selv i sikkerhed et sikkert sted i bygningen, eller på terræn i det fri. Samtidig skal de anvendte byggevarer og bygningsdele sikre acceptable forhold for redningsberedskabet. 43 S ide

For at den enkelte byggevare eller bygningsdel kan anvendes i dette byggeri, kræves der dokumentation for, at den opfylder de krævede brandmæssige egenskaber. Dokumentationen kan foreligge på en eller flere af følgende måder: Beregning. Brandprøvning efter gældende prøvningsmetoder eller andre for anvendelsen relevante metoder. CE mærkning Kommisionsbeslutninger omhandlende byggevarer, der er klassificeret uden yderligere brandprøvning. 1 Kommisionsbeslutninger omhandlende byggevarer, der er klassificeret uden brandprøvning som klasse A1 og A1 fl. 2 MK godkendelse eller tilsvarende ordning. (ES. kap. 1.2, s.15) 2.5.8 Skilte og markering Fordi at der i denne bygning ikke gøres brug af brandkamme, men hvor man i stedet for anvender brandkamserstatning, kan der måske være behov for, at enkelte vægge markeres med skilte eller anden markering, for at redningsberedskabet hurtigt kan danne et overblik over bygningsudformning. Udformning og omfanget af skilte og markeringer aftales med redningsberedskabet. 2.5.9 Delkonklusion Hvis de udvendige overflader og tagdækninger udføres efter kravene der nævnes i dette afsnit, vil jeg mene, at selvom der et enkelt sted vil være en kritisk afstand til naboskellet (se afsnit 2.3), er bygningen udført på en sådan måde, at risikoen for brandspredning til andre bygninger eller nabobygninger er minimal. Samtidig er chancen for brandspredning fra rummet hvor branden opstår væsentlig reduceret, da rummene i bygningen både inddeles i brandceller og brandsektioner. Disse brandmæssige enheder vil alle være udført med en indvendig beklædning der hverken bidrager til røg eller brandspredning. Så min endelige konklusion af dette afsnit vil være, at bygningen nu er indrettet og udført på en sådan måde, at der er et højt og tilfredsstillende sikkerhedsniveau, da man er sikker på, at hvis der opstår brand i bygningen, så er branden spærret inde i det pågældende rum, i den tid det kræver, for at der kan ske en forsvarlig evakuering af bygningen. 1 Byggevarer med en generel klassifikation på baggrund af brandprøvning f.eks. træbaserede plader eller gipskartonplader. 2 Byggevarer med brandmæssige egenskaber der er fastlagt uden brandprøvning f.eks. beton, stål og keramik. 44 S ide

2.6 Aktive brandsikringstiltag De aktive brandsikringstiltag er med til at supplere de passive brandsikringstiltag, for at opretholde brandsikkerheden i bygningen, i den tid det kræves, for at der kan ske person evakuering. 2.6.1 Automatisk brandalarmanlæg Der skal installeres et automatisk brandalarmanlæg (ABA anlæg) i bygningen, der ved aktivering alarmerer redningsberedskabet. (B10, kap. 5.4 stk. 17) Samtidig skal ABA anlægget også aktivere varslingsanlægget, samt ABDL anlægget. (se afsnit 2.6.7) 2.6.2 Varslingsanlæg Da der kan opstå situationer, hvor der vil være mange personer der på samme tid skal bruge de enkelte flugtveje, vil der i dette projekt være behov for, at der installeres et automatisk varslingsanlæg i hele skolebygningen. Varslingsanlægget har til opgave i tilfælde af brand, at varsle personer der opholder sig i bygningen om, at de skal flygte til terræn i det fri, eller til et mere sikkert sted i bygningen. Varslingen kan ske enten via en talende besked eller et forsvarligt signal som alle tilstedeværende er bekendt med. (ES. kap. 4.1.4, s. 66+67) 2.6.6 Brand og røgsikring af ventilationsanlæg Ventilationsrummet skal udføres som en selvstændig brandcelle, med omgrænsende brandadskillende bygningsdele der skal udføres som minimum bygningsdel klasse EI 60 (BDbygningsdel 60). Ventilationsanlægget skal udføres på en sådan måde, at faren for udbredelse af brand og røg, udebliver. (ES. kap. 5.2.7, s.96) 2.6.7 Placering og udførelse af automatiske branddørlukningsanlæg I bygningen vil der være visse branddøre som vil give et bedre flow i bygningen ved at forblive i åben stilling. Ved disse døre vil jeg derfor anbefale, at der installeres et automatisk branddørlukningsanlæg (ABDL anlæg) for at opretholde det nødvendige sikkerhedsniveau i bygningen. Aktivering af anlæggene kan enten ske ved selvstændige detektorer koblet til de automatiske branddørlukningsanlæg, eller ved at integrere ABDL anlæggene med bygningens automatiske brandalarmanlæg. (ES. kap. 4.1.6, s.72) 45 S ide

2.6.8 Flugtvejs og panikbelysning For en forsvarlig evakuering af bygningen, bør man installere belysningsanlæg der kan opretholde belysningen til både panik og flugtvejsbelysningen i 30 60 min efter en unaturlig strømafbrydelse. Flugtvejsbelysningen vil bestå af gennemlyste flugtvejsskilte, der vil være placeret ved udgangsdøre og flugtvejsdøre. Der skal installeres panikbelysning i alle trapperummene, samt ved udgangsdørene fra flugtvejene. Panikbelysningen vil som udgangspunkt give tilstrækkeligt med lys i flugtvejsarealerne, hvis den lyser med minimum 1,0 lux. (ES. kap. 4.1.7, s. 72+73) Ved rum i anvendelseskategori 3, skal der altid installeres både panik og flugtvejsbelysning, da man her kan regne med, at personerne i rummet ikke nødvendigvis har kendskab til rummets flugtveje. (se bilag 5.2 5.4 for placering af flugtvejsbelysning) 2.6.9 Vandfyldte slangevinder og andet slukningsmateriel De installerede slangevindere i bygningen vil være placeret umiddelbart i nærheden af adgangsdørene. Slangevinderne er placeret, så der fra et vilkårligt punkt i bygningen, maksimalt vil være en afstand på 25 m til den nærmeste slangevinder. I de 25 meter der måles fra et vilkårligt punkt til en slangevinder, er der også taget hensyn til, at man normalt ikke vil gå helt hen til ilden for at slukke den, og at slangevinderen vil have en vis kastelængde. Da slangevindere normalt ikke føres gennem brandsektionsadskillende døre, vil antallet af slangevindere i bygningen afhænge af størrelse på den enkelte brandsektion. (ES. kap. 4.1.9, s. 73) (se bilag 5.2 5.4 for placering af slangevindere) 2.6.10 Delkonklusion Ved at de aktive brandsikringstiltag der omtales i dette afsnit installeres i bygningen, mener jeg, at der vil være et tilfredsstillende sikkerhedsniveau i bygningen. Dog kræves det, at de enkelte tiltag bliver installeret efter producentens anvisning, og de ovennævnte krav overholdes. Ved ABDL anlægget vil jeg mene, at pga. bygningens størrelse og anvendelse, vil det mest optimale resultat forekomme, hvis ABDL anlægget integreres med bygningens ABA anlæg. På denne måde sikres det, at varme, ild og røg fra branden forbliver i det enkelte rum eller afsnit, og ikke spreder sig til andre rum eller flugtvejsgange. 46 S ide

2.7 edningsberedskabets indsatsmuligheder Bygningens udformning, anvendelse og placering har indflydelse på, hvilket sluknings og redningsmateriel redningsberedskabet har brug for. 2.7.1 Adgangsveje for redningsberedskabet, nøgleordning Evt. brug af nøgleordning aftales nærmere med redningsberedskabet. edningsberedskabet skal have mulighed for uhindret at komme frem til bygningen. (B10, kap. 5.6.1, stk. 1) For at redningsberedskabet kan komme uhindret frem til bygningen, kræver det en tilstrækkeligt bred og befæstet kørevej. Minimumsbredden for kørevejen er 2,8 meter. Samtidig skal redningsberedskabet have mulighed for, at fremføre redningsmateriel til enhver dør til terræn i det fri. For at dette kan lade sig gøre kræver det, at der maksimum er en afstand på 40 meter målt i ganglinjen, fra den befæstede kørevej til dørene i bygningen. (ES. kap. 6.1, s. 109) (se Figur 23) For at kunne opfylde dette krav, har jeg været nødsaget til at inddrage noget af det grønne areal, da der ellers ville være en afstand på mere end 40 meter fra det befæstede køreareal, og frem til den længst væk liggende dør til terræn i det fri. (se Figur 24) På Figur 24 er der markeret med gråt og røde pile, hvor jeg har inddraget noget af det grønne areal, og udført en befæstet kørevej i stedet for. Figur 23 Afstand i ganglinje (ES. kap. 6.1, figur 6.1, s. 109) For den oprindelige situationsplan henvises der til bilag 1.1. Figur 24 Befæstet køreareal (Egen tegning) 47 S ide

2.7.2 Brandredningsarealer Hvis der i bygningen er udført redningsåbninger, hvor underkanten af åbningen er placeret højere end 10,8 meter over terræn, er det nødvendigt at udføre et brandredningsareal. (se Figur 25) Figur 25 Brandredningsareal (ES. kap. 6.1, figur 6.2, s.110) Et brandredningsareal bør som minimum være 4,0 meter bredt. Ved udformningen af et brandredningsareal er det vigtig man tager hensyn til b.la. altaner, karnapper og tagudhæng. Samtidig skal man have i tankerne, at redningsberedskabets kørebare stiger er noget meget tungt materiel, så befæstelsen på brandredningsarealet skal være udført med en bæreevne der kan klare dette materiel. (ES. kap. 6.1, s. 110) 2.7.3 Mulighed for røgudluftning I trapperummene 4, 5 og 6 vil der mulighed for røgudluftning via en røglem der udføres i tagkonstruktionen. Det frie geometriske åbningsareal for røglemmen skal være min. 1 m 2. (ES. kap. 6.2.1, s. 111) For at røgudluftningen fra andre rum kan ske via vinduerne, skal vinduerne have et lysningsareal der svarer til minimum 0,5 % af det enkelte rums etageareal. øgudluftningen kan ske via naborummene. (ES. kap. 6.2.2, s. 111) 2.7.4 Placering af brandcentral, betjeningspaneler, sprinklercentral og lignende Den endelige placering af centraludstyret til ABA anlæg og ABDL anlæg, samt betjeningspanelet for varslingsanlæg, aftales med redningsberedskabet på et senere tidspunkt. Jeg vil dog anbefale, at placeringen sker i rum 01.12 eller 01.27. (se bilag 5.3) 48 S ide

2.7.5 Delkonklusion Da gulvet i bygningens øverste etage er mindre end 22 meter over terræn, og alle trapperum er udført med 200mm lysningsbredde mellem trapperne, vil jeg mene, at redningsberedskabet har gode muligheder for at fremføre vand i bygningen, og at det derfor ikke vil være nødvendigt at udføre stigrør i trapperummene. Grunden til, at jeg anbefaler at placere betjeningspaneler og centraludstyr i rum 01.12 og 01.27, skyldes, at det primært vil være disse to indgange som bruges som hovedindgang for udefra kommende. På grund af bygningens udformning og højde, vil der i dette projekt ikke være brug for et brandredningsareal, da der ikke vil være nogen steder i bygningen hvor underkanten af redningsåbninger, er placeret højere end 10,8 meter over terræn. Så min konklusion vil ud fra dette afsnit være, at bygningen er udformet og placeret på en sådan måde, at redningsberedskabet ikke vil have problemer med, at evakuere personerne i bygningen, eller fremføre deres slukningsmateriel. Samtidig vil redningsberedskabet også have hurtig adgang til betjeningspaneler og centraludstyr, for de givne aktive brandsikringstiltag. 49 S ide

3.0 Konklusion Da jeg nu har analyseret projektet i henhold til de brandtekniske krav der stilles i B 10 og Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012, kan jeg konkludere, at der skal en del ændringer til, før projektet vil kunne godkendes af brandmyndighederne. Desuden er der blevet belyst hvor mange og hvilke personer der primært vil bruge bygningen, samt hvor personerne hovedsageligt er placeret i bygningen. Ved hjælp af disse oplysninger ved redningsberedskabet også, hvilke steder i bygningen de skal søge hen imod ved evakuering af personer. Ændringerne der er foretaget, skete b.la. i kælderen, hvor det f.eks. ikke var muligt, at etablere et tilstrækkeligt antal flugtveje fra de projekterede rum, hvilket resulterede i, at jeg var nødsaget til at ændre på den oprindelige rumdisponering. Derfor er der nu kun ét rum der kan bruges til juniorklubben, hvor det oprindeligt var projekteret med fire rum i det udleverede materiale. Samtidig fandt jeg ud af, at der også skulle være en flugtvejsgang i kælderen, som yderligere måtte opdeles, for at der var to uafhængige flugtvejsgange i én flugtvejsgang. Ellers var der mange rum der skulle nedlægges, eller udelukkende kun kunne bruges til oplagringsrum. Stueetagen var til gengæld projekteret rimelig fornuftigt i forhold til de givende brandkrav. De eneste ændringer der måtte foretages i på denne etage, var at fjerne trappen der var placeret ved personalegarderoben, og som skulle forbinde stueetagen med 1.salen. Grunden til at jeg har fjernet denne trappe er, at jeg i mine analyser fandt ud af, at den ikke kunne opfylde kriterierne for en flugtvejstrappe. Derudover mener jeg, at da den ikke kan udføres som en selvstændig brandmæssig enhed, ville det kunne medføre brandspredning mellem de to etager. På 1.salen var der det samme problem som i kælderen, nemlig at der ikke kunne etableres et tilstrækkeligt antal flugtveje til de projekterede rum. Dette har resulteret i, at jeg har omdisponeret stort set hele etagen. I denne proces har jeg projekteret en flugtvejsgang, der opdeler etagen, så der på den ene side af gangen er undervisningslokaler, og på den anden side, bogdepoter og et enkelt forberedelsesrum til underviserne. Undervejs i mine analyser har jeg opdelt bygningen i klare og forståelige bygningsafsnit, i form af brandceller og sektioner. Samtidig er der i speciallet blevet belyst hvilke aktive brandsikringstiltag der kræves i bygningen, for at brandsikkerheden i bygningen vil være forsvarlig. 50 S ide

Udover at have analyseret bygningen i forhold til de givende brandkrav mener jeg, at jeg har sparret den projekterende, der skal videre bearbejde dette projekt, for en del arbejde, i form af, at dette speciale har løst mange af de problemer der senere kunne være opstået. Problemer der senere kunne blive en meget stor omkostning. Jeg mener at med de ændringer, jeg er kommet frem til, vil projektet opfylde den brandtekniske lovgivning og dermed kunne godkendes ved brandmyndighederne. I forhold til mit problemformuleringsspørgsmål er min konklusion dog, at projektet ikke vil kunne bygges i forhold til den gældende brandtekniske lovgivning ud fra den oprindelige projektering. 51 S ide

Kildeliste Bibliografi Anon., 2000. Bygningsdele og beklædninger m.v.. s.l.:dansk Brandteknisk Institut. Anon., 2010. Bygningsreglement 2010. s.l.:erhvers og Byggestyrelsen. Anon., 2012. Eksempelsamling om brandsikring af byggeri. s.l.:energistyrelsen. Anon., 25. februar 2008. Bekendtgørelse om brandværnsforanstaltninger i hoteller m.v., plejeinstituitioner, forsamlingslokaler, undervisningslokaler, daginstitutioner og butikker, s.l.: Forsvarsministeriet. Anon., Februar 2012. Brandsikring af byggeri. s.l.:dbi. Citerede værker Anon., 2010. Bygningsreglement 2010. s.l.:erhvers og Byggestyrelsen. Anon., 2012. Eksempelsamling om brandsikring af byggeri. s.l.:energistyrelsen. Anon., 25. februar 2008. Bekendtgørelse om brandværnsforanstaltninger i hoteller m.v., plejeinstituitioner, forsamlingslokaler, undervisningslokaler, daginstitutioner og butikker, s.l.: Forsvarsministeriet. 52 S ide

Bilagsliste Bilag 1 Udleverede tegninger 1.1 Situationsplan 1.2 Kælderplan 1.3 Stueplan 1.4 1.salsplan 1.5 Tværsnit Bilag 2 Tilrettede tegninger 2.1 Situationsplan 2.2 Kælderplan 2.3 Stueplan 2.4 1.salsplan 2.5 Tværsnit A A 2.6 Tværsnit B B Bilag 3 Flugtvejsplaner 3.1 Kælderplan 3.2 Stueplan 3.3 1.salsplan Bilag 4 Anvendelseskategorier 4.1 Skema 4.2 Kælderplan 4.3 Stueplan 4.4 1.salsplan Bilag 5 Brandtekniske tegninger 5.1 Situationsplan 5.2 Kælderplan 5.3 Stueplan 5.4 1. salsplan 5.5 Tværsnit A A 5.6 Tværsnit B B 53 S ide

Bilag 1 Indhold: Udleverede tegninger Tegnings nr. Emne Papir str. 1.1 Situationsplan 630x594 1.2 Kælderplan 630x445 1.3 Stueplan 630x445 1.4 1.salsplan 630x445 1.5 Tværsnit A3

Bilag 2 Indhold: Tilrettede tegninger Tegnings nr. Emne Papir str. 2.1 Situationsplan 630x594 2.2 Kælderplan 630x445 2.3 Stueplan 630x445 2.4 1.salsplan 630x445 2.5 Tværsnit B B 630x445 2.6 Tværsnit B B 630x297

N V Ø S SFO - FAG LOKALE DS NABO BYGNING NABO BYGNING LEGEPLADS 2.1 Cykelskur UNIVESITY COLLEGE TEKNISK, MEKANTIL HØJSKOLE - HOSENS BYGGESAG: ANDST SKOLE & BØNECENTE DATO: 13/09/13 Situationsplan - tilrettet 1 : 250 EMNE: SITUATIONSPLAN UDFØT AF: THOMAS WIBOG JESSEN MÅL: 1 : 250 KLASSE: BK 71 2.1

OP Trapperum 6 38,9 m2 00.27 Cykelkælder 219,3 m2 2.2 Baderum 00.03 Toilet 6,4 m2 00.02 Omklædningsrum m. bad 64,6 m2 00.04 Gang 6,1 m2 00.05 Depot 4,6 m2 Trapperum 3 8,4 m2 OP Trapperum 2 00.07 Garage 20,7 m2 00.08 Garage 21 m2 OP Trapperum 4 31,3 m2 00.16 Gang 12 m2 00.09 Teknik/Fyrrum 45,5 m2 00.10 Værksted for ungdomsskolen 46,1 m2 00.17 Gang 40,6 m2 00.11 Skolens lerovn 12,4 m2 OP Trapperum 5 38,9 m2 00.26 Disponibelt rum 20,7 m2 00.21 Gang 9 m2 OP OP OP Scene 00.12 Pedel kontor 46,4 m2 00.13 Depot 6,7 m2 00.15 Toilet 8 m2 00.14 Toilet 6,7 m2 00.18 Disponibelt rum 34,4 m2 00.19 Disponibelt rum 18 m2 00.20 Disponibelt rum 20,8 m2 00.22 Toilet 6,9 m2 00.23 Toilet 6,9 m2 00.25 Juniorklub 64,5 m2 00.01 Musiklokale og teater 173 m2 00.24 Disponibelt rum 45,5 m2 00.06 Disponibelt rum 9,8 m2 Trapperum 1 15 m2 OP UNIVESITY COLLEGE TEKNISK, MEKANTIL HØJSKOLE - HOSENS BYGGESAG: ANDST SKOLE & BØNECENTE DATO: 13/09/13 Kælderplan - tilrettet 1 : 150 EMNE: KÆLDEPLAN UDFØT AF: THOMAS WIBOG JESSEN MÅL: 1 : 150 KLASSE: BK 71 2.2

OP DN Trapperum 6 13,9 m2 01.26 Basislokale 2. klasse 48 m2 01.25 Basislokale 1. klasse 48,2 m2 01.03 Specialundervisning matematik 18,2 m2 01.02 Specialundervisning - dansk 26,1 m2 01.07 WC 4,7 m2 01.10 Gang 10,6 m2 01.04 Sundhedsplejerske 21,7 m2 01.13 Skolebod 16,6 m2 01.05 Garderobe 12,2 m2 NED Trapperum 3 7,2 m2 01.08 WC Drenge 21 m2 01.09 WC Piger 21 m2 OP Trapperum 4 18 m2 01.15 Fælleslokale + SFO 140,7 m2 01.14 engøring 5,6 m2 OP Trapperum 5 28,9 m2 01.20 Fælleslokale 109,7 m2 01.24 Basislokale 0. klasse 48,2 m2 01.23 29,1 m2 Kontor adm. Kontor souschef B-glas NED Trapperum 2 18,6 m2 NED 01.06 Forrum 46,7 m2 01.12 Gang 28,9 m2 01.22 Kontor - Skoleleder 18,3 m2 01.16 Fælleslokale + SFO 46,5 m2 01.17 Fælleslokale + SFO 46,5 m2 01.18 Depot 11,5 m2 01.19 Forbindelsesgang 18 m2 01.21 Personale garderobe 13,3 m2 01.29 Personalegarderobe 6 m2 01.30 WC 4 m2 01.34 Te-køk. 4,4 m2 01.27 Vindfang 6,6 m2 01.28 Garderobe 28,2 m2 01.31 WC 2,5 m2 01.32 Gang 2,6 m2 01.36 Teamrum 7,5 m2 2.3 01.35 Personalerum 68,4 m2 01.33 Teamrum 8,1 m2 01.01 Musiklokale og teater 169,7 m2 01.43 eng./vask 9,4 m2 01.42 Depot 5 m2 01.41 H-toilet 5 m2 01.40 Gang 7,1 m2 01.39 Fællesrum 101,2 m2 01.37 Gang 18,3 m2 01.38 "Grov" garderobe 16,3 m2 01.52 Toilet "ude" 3,9 m2 01.51 Grupperum 9,4 m2 01.44 Køkken 26,1 m2 01.11 Depot 9,8 m2 Trapperum 1 15 m2 NED 01.53 Toilet 11 m2 01.48 Grupperum 64,7 m2 01.55 Teknik/depot 5,2 m2 01.45 Grupperum 65 m2 01.54 Toilet/pusle 11 m2 B-glas 01.47 Grupperum 64,7 m2 01.46 Grupperum 11,8 m2 01.49 Grupperum/soverum 17,9 m2 01.50 Grupperum 14 m2 UNIVESITY COLLEGE TEKNISK, MEKANTIL HØJSKOLE - HOSENS BYGGESAG: ANDST SKOLE & BØNECENTE DATO: 13/09/13 Stueplan - tilrettet 1 : 125 EMNE: STUEPLAN UDFØT AF: THOMAS WIBOG JESSEN MÅL: 1 : 125 KLASSE: BK 71 2.3

NED DN Trapperum 6 02.09 Garderobe 29,7 m2 02.08 Basislokale 3. klasse 91,6 m2 02.07 Gr. rum/matematikværksted/ EDB 96,1 m2 02.13 Bogdepot 60,4 m2 NED DN Trapperum 4 02.12 Disponibelt rum 19,5 m2 02.11 Bogdepot 19,5 m2 02.10 Personaleforberedelse 60,4 m2 NED DN Trapperum 5 Garderobe OP 02.10 Gang 89,5 m2 02.04 Basislokale 4. klasse 101 m2 02.01 EDB Lokale 78,8 m2 02.02 Basislokale 6. Klasse 80,3 m2 02.03 Basislokale 5. klasse 80,3 m2 02.05 Disponibelt rum 15,1 m2 02.06 Depot 15,6 m2 2.4 02.14 Ventilationsrum 31,8 m2 UNIVESITY COLLEGE TEKNISK, MEKANTIL HØJSKOLE - HOSENS BYGGESAG: ANDST SKOLE & BØNECENTE DATO: 13/09/13 1.salsplan - tilrettet 1 : 125 EMNE: 1.SALSPLAN UDFØT AF: THOMAS WIBOG JESSEN MÅL: 1 : 125 KLASSE: BK 71 2.4

2.5 02.13 Disponibelt rum 02.10 Gang 02.02 Basislokale 6. Klasse 01.15 Skolebod 01.17 Fælleslokale + SFO 01.18 Fælleslokale + SFO 00.10 Teknik/Fyrrum 00.13 Pedel kontor UNIVESITY COLLEGE TEKNISK, MEKANTIL HØJSKOLE - HOSENS BYGGESAG: ANDST SKOLE & BØNECENTE DATO: 13/09/13 Tværsnit A-A 1 : 50 EMNE: TVÆSNIT A-A UDFØT AF: THOMAS WIBOG JESSEN MÅL: 1 : 50 KLASSE: BK 71 2.5

2.6 02.02 Basislokale 6. Klasse 01.26 Basislokale 2. klasse 00.27 Cykelkælder UNIVESITY COLLEGE TEKNISK, MEKANTIL HØJSKOLE - HOSENS BYGGESAG: ANDST SKOLE & BØNECENTE DATO: 13/09/13 2.6 Tværsnit B-B 1 : 50 EMNE: TVÆSNIT B-B UDFØT AF: THOMAS WIBOG JESSEN MÅL: 1 : 50 KLASSE: BK 71 2.6

Bilag 3 Indhold: Flugtvejsplaner Tegnings nr. Emne Papir str. 3.1 Flugtvejsplan Kælder 630x420 3.2 Flugtvejsplan Stue 630x594 3.3 Flugtvejsplan 1.sal 630x594

F OP Trapperum 6 38,9 m2 00.27 Cykelkælder 219,3 m2 Brandinstruks til ansatte Alarmering ing til alarmcentral, tryk 1-1-2 - Aktivér nærmeste brandtryk. 3.1 Oplys Fortæl der er udbrudt brand i bygningen. F F F F F - Hvem du er - Du ringer fra Markdannersvej 4, 6600 Vejen - Er der tilskadekommende eller personer i livsfare Baderum 00.03 Toilet 6,4 m2 00.02 Omklædningsrum m. bad 64,6 m2 00.04 Gang 6,1 m2 00.05 Depot 4,6 m2 OP Trapperum 2 OP Trapperum 3 8,4 m2 OP 00.07 Garage 20,7 m2 00.08 Garage 21 m2 OP Trapperum 4 31,3 m2 00.16 Gang 12 m2 00.09 Teknik/Fyrrum 45,5 m2 00.10 Værksted for ungdomsskolen 46,1 m2 00.17 Gang 40,6 m2 00.11 Skolens lerovn 12,4 m2 OP Trapperum 5 38,9 m2 00.26 Disponibelt rum 20,7 m2 00.21 Gang 9 m2 OP F Bekæmp edning Evakuering Begrænsning Forsøg at bekæmpe branden med nærmeste slukningsmateriel. - Udsæt ikke dig selv for fare. Bring elever og andre ansatte væk fra farezonen. - Udsæt ikke dig selv for fare. Evakuér elever og andre ansatte til den nærmeste flugtvej / terræn i det fri. Luk alle vinduer og døre. - Døre eller vinduer må ikke låses. Scene 00.12 Pedel kontor 46,4 m2 00.13 Depot 6,7 m2 00.15 Toilet 8 m2 00.14 Toilet 6,7 m2 00.18 Disponibelt rum 34,4 m2 00.19 Disponibelt rum 18 m2 00.20 Disponibelt rum 20,8 m2 00.22 Toilet 6,9 m2 00.23 Toilet 6,9 m2 00.25 Juniorklub 64,5 m2 Brandvæsen Informér redningsberedskabet om branden hvor/hvornår/hvordan og forsyn dem med eventuelle nøgler. Signaturforklaring 00.01 Musiklokale og teater 173 m2 00.24 Disponibelt rum 45,5 m2 F Fastlagt flugtvejsareal Flugtvejsdør til terræn i det fri Gennemlyst flugtvejsskilt Vandfyldt slangevinder Her står De. (ophængningssted for denne plan) 00.06 Disponibelt rum 9,8 m2 Trapperum 1 15 m2 OP F UNIVESITY COLLEGE TEKNISK, MEKANTIL HØJSKOLE - HOSENS BYGGESAG: ANDST SKOLE & BØNECENTE DATO: 05/10/13 Flugtvejsplan - Kælderetage 1 : 150 EMNE: FLUGTVEJSPLAN - KÆLDE UDFØT AF: THOMAS WIBOG JESSEN MÅL: 1 : 150 KLASSE: BK 71 3.1

Brandinstruks til ansatte Alarmering ing til alarmcentral, tryk 1-1-2 - Aktivér nærmeste brandtryk. OP Trapperum 6 13,9 m2 01.26 Basislokale 2. klasse 48 m2 Oplys Fortæl der er udbrudt brand i bygningen. - Hvem du er - Du ringer fra Markdannersvej 4, 6600 Vejen - Er der tilskadekommende eller personer i livsfare Bekæmp Forsøg at bekæmpe branden med nærmeste slukningsmateriel. - Udsæt ikke dig selv for fare. edning Bring elever og andre ansatte væk fra farezonen. - Udsæt ikke dig selv for fare. 01.25 Basislokale 1. klasse 48,2 m2 Evakuering Evakuér elever og andre ansatte til den nærmeste flugtvej / terræn i det fri. Begrænsning Luk alle vinduer og døre. - Døre eller vinduer må ikke låses. Brandvæsen Informér redningsberedskabet om branden hvor/hvornår/hvordan og forsyn dem med eventuelle nøgler. F F 01.03 Specialundervisning matematik 18,2 m2 01.02 Specialundervisning - dansk 26,1 m2 01.07 WC 4,7 m2 01.10 Gang 10,6 m2 01.04 Sundhedsplejerske 21,7 m2 01.13 Skolebod 16,6 m2 01.05 Garderobe 12,2 m2 NED Trapperum 3 7,2 m2 01.08 WC Drenge 21 m2 01.09 WC Piger 21 m2 OP Trapperum 4 18 m2 01.15 Fælleslokale + SFO 140,7 m2 01.14 engøring 5,6 m2 OP Trapperum 5 28,9 m2 01.20 Fælleslokale 109,7 m2 01.24 Basislokale 0. klasse 48,2 m2 01.23 29,1 m2 Kontor adm. Kontor souschef Signaturforklaring F Fastlagt flugtvejsareal Flugtvejsdør til terræn i det fri Gennemlyst flugtvejsskilt B-glas Vandfyldt slangevinder NED Trapperum 2 18,6 m2 NED 01.06 Forrum 46,7 m2 01.12 Gang 28,9 m2 01.22 Kontor - Skoleleder 18,3 m2 Her står De. (ophængningssted for denne plan) F F 01.16 Fælleslokale + SFO 46,5 m2 01.17 Fælleslokale + SFO 46,5 m2 01.18 Depot 11,5 m2 01.19 Forbindelsesgang 18 m2 01.21 Personale garderobe 13,3 m2 01.29 Personalegarderobe 6 m2 01.30 WC 4 m2 01.34 Te-køk. 4,4 m2 3.2 F F F 01.27 Vindfang 6,6 m2 01.28 Garderobe 28,2 m2 01.31 WC 2,5 m2 01.33 Teamrum 8,1 m2 01.32 Gang 2,6 m2 01.35 Personalerum 68,4 m2 01.36 Teamrum 7,5 m2 F 01.01 Musiklokale og teater 169,7 m2 01.43 eng./vask 9,4 m2 01.42 Depot 5 m2 01.41 H-toilet 5 m2 01.40 Gang 7,1 m2 01.39 Fællesrum 101,2 m2 01.37 Gang 18,3 m2 01.38 "Grov" garderobe 16,3 m2 F 01.52 Toilet "ude" 3,9 m2 01.51 Grupperum 9,4 m2 F 01.44 Køkken 26,1 m2 01.11 Depot 9,8 m2 Trapperum 1 15 m2 NED F 01.53 Toilet 11 m2 01.48 Grupperum 64,7 m2 01.55 Teknik/depot 5,2 m2 F 01.45 Grupperum 65 m2 01.54 Toilet/pusle 11 m2 B-glas F 01.47 Grupperum 64,7 m2 F 01.46 Grupperum 11,8 m2 F F 01.49 Grupperum/soverum 17,9 m2 01.50 Grupperum 14 m2 UNIVESITY COLLEGE TEKNISK, MEKANTIL HØJSKOLE - HOSENS BYGGESAG: ANDST SKOLE & BØNECENTE DATO: 05/10/13 Flugtvejsplan - Stueetage 1 : 125 EMNE: FLUGTVEJSPLAN - STUE UDFØT AF: THOMAS WIBOG JESSEN MÅL: 1 : 125 KLASSE: BK 71 3.2

Brandinstruks til ansatte Alarmering ing til alarmcentral, tryk 1-1-2 NED DN Trapperum 6 02.09 Garderobe 29,7 m2 Oplys - Aktivér nærmeste brandtryk. Fortæl der er udbrudt brand i bygningen. - Hvem du er - Du ringer fra Markdannersvej 4, 6600 Vejen - Er der tilskadekommende eller personer i livsfare Bekæmp Forsøg at bekæmpe branden med nærmeste slukningsmateriel. - Udsæt ikke dig selv for fare. edning Bring elever og andre ansatte væk fra farezonen. 02.08 Basislokale 3. klasse 91,6 m2 Evakuering - Udsæt ikke dig selv for fare. Evakuér elever og andre ansatte til den nærmeste flugtvej / terræn i det fri. Begrænsning Luk alle vinduer og døre. - Døre eller vinduer må ikke låses. Brandvæsen Informér redningsberedskabet om branden hvor/hvornår/hvordan og forsyn dem med eventuelle nøgler. 02.07 Gr. rum/matematikværksted/ EDB 96,1 m2 Signaturforklaring 02.13 Bogdepot 60,4 m2 NED DN Trapperum 4 02.12 Disponibelt rum 19,5 m2 02.11 Bogdepot 19,5 m2 02.10 Personaleforberedelse 60,4 m2 NED DN Trapperum 5 Garderobe F Fastlagt flugtvejsareal Flugtvejsdør til terræn i det fri OP 02.10 Gang 89,5 m2 02.04 Basislokale 4. klasse 101 m2 Gennemlyst flugtvejsskilt Vandfyldt slangevinder 02.01 EDB Lokale 78,8 m2 02.02 Basislokale 6. Klasse 80,3 m2 02.03 Basislokale 5. klasse 80,3 m2 Her står De. (ophængningssted for denne plan) 02.05 Disponibelt rum 15,1 m2 3.3 02.06 Depot 15,6 m2 02.14 Ventilationsrum 31,8 m2 UNIVESITY COLLEGE TEKNISK, MEKANTIL HØJSKOLE - HOSENS BYGGESAG: ANDST SKOLE & BØNECENTE DATO: 05/10/13 Flugtvejsplan - 1.sal 1 : 125 EMNE: FLUGTVEJSPLAN - 1.SAL UDFØT AF: THOMAS WIBOG JESSEN MÅL: 1 : 125 KLASSE: BK 71 3.3

Bilag 4 Indhold: Anvendelseskategorier Tegnings nr. Emne Papir str. 4.1 Skema A4 (4 sider) 4.2 Kælderplan 630x420 4.3 Stueplan 630x594 4.4 1.salsplan 630x594

Bilag 4 Anvendelseskategori 1 Nr. 4.1 Side 1 um nr. ummets anvendelse m2 00.05 Depot 4,6 00.06 Disponibelt 9,8 00.07 Garage 20,7 00.08 Garage 21 00.09 Teknik / Fyrrum 45,5 00.12 Pedel kontor 46,4 00.13 Depot 6,7 00.18 Disponibelt 34,4 00.19 Disponibelt 18 00.20 Disponibelt 20,8 00.24 Disponibelt 45,5 00.26 Disponibelt 20,7 00.27 Cykel kælder 219,3 01.04 Sundhedssygeplejerske 21,7 01.05 Materialerum 12,2 01.06 Forrum 46,7 01.11 Depot 9,8 01.13 Skolebod 16,6 01.14 engøring 5,6 01.18 Depot 11,5 01.22 Kontor 18,3 01.23 Kontor 29,1 01.33 Teamrum 8,1 01.34 Te køkken 4,4 01.35 Personalerum 68,4 01.36 Teamrum 7,5 01.42 Depot 5 01.43 engøring / Vaskerum 9,4 01.44 Køkken 26,1 01.55 Teknik /Depot 5,2 02.05 Disponibelt 15,1 02.06 Depot 15,6 02.10 Personale forberedelse 60,4 02.11 Bog depot 19,5 02.12 Disponibelt 19,5 02.13 Bog depot 60,4 02.14 Ventilationsrum 31,8

Bilag 4 um i anvendelseskategori 2 Nr. 4.1 Side 2 um nr. ummets anvendelse m2 00.10 Værksted for ungdomsskolen 46,1 00.11 um med skolens lerovn 12,4 00.25 Juniorklub 64,5 01.02 Specialundervisning Dansk 26,1 01.03 Specialundervisning Matematik 18,2 01.16 Fælleslokale + SFO 46,5 01.17 Fælleslokale + SFO 46,5 01.24 Basislokale 0. klasse 48,2 01.25 Basislokale 1. klasse 48,2 01.26 Basislokale 2. klasse 48 02.01 EDB lokale 78,8 02.02 Basislokale 6. klasse 80,3 02.03 Basislokale 5. klasse 80,3 02.04 Basislokale 4. klasse 101 02.07 Grupperum / Matematik værksted / EDB lokale 96,1 02.08 Basislokale 3. klasse 91,6

Bilag 4 um i anvendelseskategori 3 Nr. 4.1 Side 3 um nr. ummets anvendelse m2 00.01 Musiklokale og Teater 173 01.01 Musiklokale og Teater 169,7 01.15 Fælleslokale + SFO 140,7 01.20 Fælleslokale 109,7 01.21 Personale garderobe 13,3 01.28 Garderobe 28,2 01.37 Gang 18,3 01.39 Fællesrum 101,2

Bilag 4 um i anvendelseskategori 6 Nr. 4.1 Side 4 um nr. ummets anvendelse m2 01.45 Grupperum 65 01.46 Grupperum 11,8 01.47 Grupperum 64,7 01.48 Grupperum 64,7 01.49 Grupperum / Soverum 17,9 01.50 Grupperum 14 01.51 Grupperum 9,4

OP Trapperum 6 38,9 m2 00.27 Cykelkælder 219,3 m2 4.2 Baderum 00.03 Toilet 6,4 m2 00.02 Omklædningsrum m. bad 64,6 m2 00.04 Gang 6,1 m2 00.05 Depot 4,6 m2 Trapperum 3 8,4 m2 OP Trapperum 2 00.07 Garage 20,7 m2 00.08 Garage 21 m2 OP Trapperum 4 31,3 m2 00.16 Gang 12 m2 00.09 Teknik/Fyrrum 45,5 m2 00.10 Værksted for ungdomsskolen 46,1 m2 00.17 Gang 40,6 m2 00.11 Skolens lerovn 12,4 m2 OP Trapperum 5 38,9 m2 00.26 Disponibelt rum 20,7 m2 00.21 Gang 9 m2 OP OP OP Scene 00.12 Pedel kontor 46,4 m2 00.13 Depot 6,7 m2 00.15 Toilet 8 m2 00.14 Toilet 6,7 m2 00.18 Disponibelt rum 34,4 m2 00.19 Disponibelt rum 18 m2 00.20 Disponibelt rum 20,8 m2 00.22 Toilet 6,9 m2 00.23 Toilet 6,9 m2 00.25 Juniorklub 64,5 m2 Signaturforklaring Anvendelseskategori 1 00.01 Musiklokale og teater 173 m2 00.24 Disponibelt rum 45,5 m2 Anvendelseskategori 2 Anvendelseskategori 3 00.06 Disponibelt rum 9,8 m2 Trapperum 1 15 m2 OP UNIVESITY COLLEGE TEKNISK, MEKANTIL HØJSKOLE - HOSENS BYGGESAG: ANDST SKOLE & BØNECENTE DATO: 10/05/13 Anvendelseskategori - Kælderplan 1 : 150 EMNE: ANVENDELSESKATEGOI - KÆLDEPLAN UDFØT AF: THOMAS WIBOG JESSEN MÅL: 1 : 150 KLASSE: 4.2

OP DN Trapperum 6 13,9 m2 01.26 Basislokale 2. klasse 48 m2 01.25 Basislokale 1. klasse 48,2 m2 01.03 Specialundervisning matematik 18,2 m2 01.02 Specialundervisning - dansk 26,1 m2 01.07 WC 4,7 m2 01.10 Gang 10,6 m2 01.04 Sundhedsplejerske 21,7 m2 01.13 Skolebod 16,6 m2 01.05 Garderobe 12,2 m2 NED Trapperum 3 7,2 m2 01.08 WC Drenge 21 m2 01.09 WC Piger 21 m2 OP Trapperum 4 18 m2 01.15 Fælleslokale + SFO 140,7 m2 01.14 engøring 5,6 m2 OP Trapperum 5 28,9 m2 01.20 Fælleslokale 109,7 m2 01.24 Basislokale 0. klasse 48,2 m2 01.23 29,1 m2 Kontor adm. Kontor souschef B-glas NED Trapperum 2 18,6 m2 NED 01.06 Forrum 46,7 m2 01.12 Gang 28,9 m2 01.22 Kontor - Skoleleder 18,3 m2 01.16 Fælleslokale + SFO 46,5 m2 01.17 Fælleslokale + SFO 46,5 m2 01.18 Depot 11,5 m2 01.19 Forbindelsesgang 18 m2 01.21 Personale garderobe 13,3 m2 01.29 Personalegarderobe 6 m2 01.30 WC 4 m2 01.34 Te-køk. 4,4 m2 01.27 Vindfang 6,6 m2 01.28 Garderobe 28,2 m2 01.31 WC 2,5 m2 01.32 Gang 2,6 m2 01.36 Teamrum 7,5 m2 4.3 01.35 Personalerum 68,4 m2 01.33 Teamrum 8,1 m2 01.01 Musiklokale og teater 169,7 m2 01.43 eng./vask 9,4 m2 01.42 Depot 5 m2 01.41 H-toilet 5 m2 01.40 Gang 7,1 m2 01.39 Fællesrum 101,2 m2 01.37 Gang 18,3 m2 01.38 "Grov" garderobe 16,3 m2 01.52 Toilet "ude" 3,9 m2 01.51 Grupperum 9,4 m2 01.44 Køkken 26,1 m2 01.11 Depot 9,8 m2 Trapperum 1 15 m2 NED 01.53 Toilet 11 m2 01.48 Grupperum 64,7 m2 01.55 Teknik/depot 5,2 m2 Signaturforklaring 01.45 Grupperum 65 m2 01.54 Toilet/pusle 11 m2 B-glas Anvendelseskategori 1 01.47 Grupperum 64,7 m2 Anvendelseskategori 2 01.46 Grupperum 11,8 m2 01.49 Grupperum/soverum 17,9 m2 Anvendelseskategori 3 01.50 Grupperum 14 m2 Anvendelseskategori 6 UNIVESITY COLLEGE TEKNISK, MEKANTIL HØJSKOLE - HOSENS BYGGESAG: ANDST SKOLE & BØNECENTE DATO: 10/05/13 Anvendelseskategori - Stueplan 1 : 125 EMNE: ANVENDELSESKATEGOI - STUEPLAN UDFØT AF: THOMAS WIBOG JESSEN MÅL: 1 : 125 KLASSE: BK 71 4.3

NED DN Trapperum 6 02.09 Garderobe 29,7 m2 02.08 Basislokale 3. klasse 91,6 m2 02.07 Gr. rum/matematikværksted/ EDB 96,1 m2 02.13 Bogdepot 60,4 m2 NED DN Trapperum 4 02.12 Disponibelt rum 19,5 m2 02.11 Bogdepot 19,5 m2 02.10 Personaleforberedelse 60,4 m2 NED DN Trapperum 5 Garderobe OP 02.10 Gang 89,5 m2 02.04 Basislokale 4. klasse 101 m2 02.01 EDB Lokale 78,8 m2 02.02 Basislokale 6. Klasse 80,3 m2 02.03 Basislokale 5. klasse 80,3 m2 02.05 Disponibelt rum 15,1 m2 4.4 02.06 Depot 15,6 m2 02.14 Ventilationsrum 31,8 m2 Signaturforklaring Anvendelseskategori 1 Anvendelseskategori 2 UNIVESITY COLLEGE TEKNISK, MEKANTIL HØJSKOLE - HOSENS BYGGESAG: ANDST SKOLE & BØNECENTE DATO: 10/05/13 Anvendelseskategori - 1.Salsplan 1 : 125 EMNE: ANVENDELSESKATEGOI - 1.SALSPLAN UDFØT AF: THOMAS WIBOG JESSEN MÅL: 1 : 125 KLASSE: BK 71 4.4

Bilag 5 Indhold: Brandtekniske tegninger Tegnings nr. Emne Papir str. 5.1 Situationsplan 630x594 5.2 Kælderplan 630x420 5.3 Stueplan 630x594 5.4 1.salsplan 630x594 5.5 Tværsnit A A 630x420 5.6 Tværsnit B B A3

N V Ø S Signaturforklaring SFO - FAG LOKALE Bygning med faglokaler (medtages ikke i specialet) Asfalt belægning DS NABO BYGNING Belægningssten 5301 NABO BYGNING LEGEPLADS Cykelskur 5736 5725 5000 Skellinie 1500 Note: Alle mål er angivet i mm. Skolegård 16200 5735 5426 5.1 Skolegård 7000 Markdannersvej Koldingvej UNIVESITY COLLEGE TEKNISK, MEKANTIL HØJSKOLE - HOSENS BYGGESAG: ANDST SKOLE & BØNECENTE DATO: 08/10/13 Brandplan - Situationsplan 1 : 250 EMNE: SITIUTAIONSPLAN UDFØT AF: THOMAS WIBOG JESSEN MÅL: 1 : 250 KLASSE: BK 71 5.1

F TVÆSNIT B-B OP Trapperum 6 38,9 m2 TVÆSNIT B-B 00.27 Cykelkælder 219,3 m2 5.2 TVÆSNIT A-A F F F F F Signaturforklaring Baderum 00.03 Toilet 6,4 m2 00.02 Omklædningsrum m. bad 64,6 m2 00.04 Gang 6,1 m2 Trapperum 3 8,4 m2 OP Trapperum 2 00.07 Garage 20,7 m2 00.08 Garage 21 m2 OP Trapperum 4 31,3 m2 ABDL 00.16 Gang 12 m2 00.09 Teknik/Fyrrum 45,5 m2 ABDL 00.10 Værksted for ungdomsskolen 46,1 m2 00.17 Gang 40,6 m2 00.11 Skolens lerovn 12,4 m2 ABDL OP Trapperum 5 38,9 m2 00.26 Disponibelt rum 20,7 m2 00.21 Gang 9 m2 OP F F ABDL Gennemlyst flugtvejsskilt Vandfyldt slangevinder edningsåbning Flugtvejsdør til terræn i det fri Automatisk Branddørlukning Anlæg Fastlagt flugtvejsareal OP OP Scene 00.12 Pedel kontor 46,4 m2 00.13 Depot 6,7 m2 00.15 Toilet 8 m2 00.14 Toilet 6,7 m2 00.18 Disponibelt rum 34,4 m2 00.19 Disponibelt rum 18 m2 00.20 Disponibelt rum 20,8 m2 00.22 Toilet 6,9 m2 00.23 Toilet 6,9 m2 00.25 Juniorklub 64,5 m2 Branddøre EI2 60-C (BD-dør 60) EI2 30 (BD-dør 30-M) EI2 30-C (BD-dør 30) Uklassificeret dør 00.01 Musiklokale og teater 173 m2 TVÆSNIT A-A 00.24 Disponibelt rum 45,5 m2 Bygningsdele EI 120 A2-s1,d0 (BS 120) EI 60 (BD 60) EI 60 A2-s1,d0 (BS 60) 60 (BD 60) 60 A2-s1,d0 (BS60) EI 60 (BD 60) EI 60 A2-s1,d0 (BS 60) 00.06 Disponibelt rum 9,8 m2 Trapperum 1 15 m2 OP F UNIVESITY COLLEGE TEKNISK, MEKANTIL HØJSKOLE - HOSENS BYGGESAG: ANDST SKOLE & BØNECENTE DATO: 08/10/13 Brandplan - Kælder 1 : 150 EMNE: KÆLDEPLAN UDFØT AF: THOMAS WIBOG JESSEN MÅL: 1 : 150 KLASSE: BK 71 5.2

TVÆSNIT B-B OP Trapperum 6 13,9 m2 01.26 Basislokale 2. klasse 48 m2 TVÆSNIT B-B 01.25 Basislokale 1. klasse 48,2 m2 TVÆSNIT A-A Signaturforklaring F F 1500 Foreslået placering af centraludstyr og betjeningspaneler 01.03 Specialundervisning matematik 18,2 m2 01.02 Specialundervisning - dansk 26,1 m2 01.07 WC 4,7 m2 01.10 Gang 10,6 m2 01.04 Sundhedsplejerske 21,7 m2 01.13 Skolebod 16,6 m2 01.05 Garderobe 12,2 m2 NED Trapperum 3 7,2 m2 01.08 WC Drenge 21 m2 01.09 WC Piger 21 m2 B-glas OP Trapperum 4 18 m2 01.15 Fælleslokale + SFO 140,7 m2 2000 01.14 engøring 5,6 m2 OP Trapperum 5 28,9 m2 01.20 Fælleslokale 109,7 m2 01.24 Basislokale 0. klasse 48,2 m2 01.23 29,1 m2 Kontor adm. Kontor souschef F ABDL B-glas Gennemlyst flugtvejsskilt Vandfyldt slangevinder edningsåbning Flugtvejsdør til terræn i det fri Automatisk Branddørlukning Anlæg Brandsikret glas NED Trapperum 2 18,6 m2 NED 01.06 Forrum 46,7 m2 01.12 Gang 28,9 m2 01.22 Kontor - Skoleleder 18,3 m2 Branddøre Fastlagt flugtvejsareal F F 01.16 Fælleslokale + SFO 46,5 m2 F TVÆSNIT A-A 01.17 Fælleslokale + SFO 46,5 m2 F 01.18 Depot 11,5 m2 F 01.19 Forbindelsesgang 18 m2 01.27 Vindfang 6,6 m2 01.21 Personale garderobe 13,3 m2 01.28 Garderobe 28,2 m2 01.31 WC 2,5 m2 01.33 Teamrum 8,1 m2 01.32 Gang 2,6 m2 01.29 Personalegarderobe 6 m2 01.30 WC 4 m2 01.35 Personalerum 68,4 m2 01.34 Te-køk. 4,4 m2 01.36 Teamrum 7,5 m2 F EI2 60-C (BD-dør 60) EI2 30-C (BD-dør 30) EI2 30 (BD-dør 30-M) E 30-C (F-dør 30) 5.3 01.01 Musiklokale og teater 169,7 m2 01.43 eng./vask 9,4 m2 01.42 Depot 5 m2 01.41 H-toilet 5 m2 01.40 Gang 7,1 m2 01.39 Fællesrum 101,2 m2 01.37 Gang 18,3 m2 01.38 "Grov" garderobe 16,3 m2 F 01.52 Toilet "ude" 3,9 m2 01.51 Grupperum 9,4 m2 Bygningsdele Uklassificeret dør EI 120 A2-s1,d0 (BS 120) F 01.44 Køkken 26,1 m2 EI 60 A2-s1,d0 (BS 60) 01.11 Depot 9,8 m2 Trapperum 1 15 m2 NED F 01.53 Toilet 11 m2 01.48 Grupperum 64,7 m2 60 A2-s1,d0 (BS60) 01.55 Teknik/depot 5,2 m2 F 01.45 Grupperum 65 m2 01.54 Toilet/pusle 11 m2 B-glas F EI 60 A2-s1,d0 (BS 60) 60 (BD 60) 01.47 Grupperum 64,7 m2 F EI 60 (BD 60) 01.46 Grupperum 11,8 m2 F F 01.49 Grupperum/soverum 17,9 m2 01.50 Grupperum 14 m2 Note Alle mål er angivet i mm. UNIVESITY COLLEGE TEKNISK, MEKANTIL HØJSKOLE - HOSENS BYGGESAG: ANDST SKOLE & BØNECENTE DATO: 08/10/13 Brandplan Stue 1 : 125 EMNE: STUEPLAN UDFØT AF: THOMAS WIBOG JESSEN MÅL: 1 : 125 KLASSE: BK 71 5.3

TVÆSNIT B-B NED DN Trapperum 6 02.09 Garderobe 29,7 m2 TVÆSNIT B-B 02.08 Basislokale 3. klasse 91,6 m2 TVÆSNIT A-A Signaturforklaring Gennemlyst flugtvejsskilt 02.07 Gr. rum/matematikværksted/ EDB 96,1 m2 Vandfyldt slangevinder edningsåbning 02.13 Bogdepot 60,4 m2 NED DN Trapperum 4 02.12 Disponibelt rum 19,5 m2 02.11 Bogdepot 19,5 m2 02.10 Personaleforberedelse 60,4 m2 NED DN Trapperum 5 Garderobe ABDL Automatisk Branddørlukning Anlæ øglem i tagkonstruktion 02.01 EDB Lokale 78,8 m2 ABDL 02.02 Basislokale 6. Klasse 80,3 m2 02.10 Gang 89,5 m2 02.03 Basislokale 5. klasse 80,3 m2 ABDL 02.04 Basislokale 4. klasse 101 m2 Branddøre Fastlagt flugtvejsareal EI2 30-C (BD-dør 30) 02.05 Disponibelt rum 15,1 m2 EI2 30 (BD-dør 30-M) E 30-C (F-dør 30) 5.4 TVÆSNIT A-A 02.06 Depot 15,6 m2 Bygningsdele EI 60 A2-s1,d0 (BS 60) EI 60 (BD 60) EI 60 (BD 60) 30 (BD 30) EI 30 (BD 30) 02.14 Ventilationsrum 31,8 m2 UNIVESITY COLLEGE TEKNISK, MEKANTIL HØJSKOLE - HOSENS BYGGESAG: ANDST SKOLE & BØNECENTE DATO: 08/10/13 Brandplan - 1.sal 1 : 125 EMNE: 1.SALSPLAN UDFØT AF: THOMAS WIBOG JESSEN MÅL: 1 : 125 KLASSE: BK 71 5.4

5.5 02.13 Disponibelt rum 02.10 Gang 02.02 Basislokale 6. Klasse 1400 1400 808 808 01.15 Skolebod 01.17 Fælleslokale + SFO 01.18 Fælleslokale + SFO 3760 Signaturforklaring 6220 960 edningsåbning Terræn Bygningsdele 00.10 Teknik/Fyrrum 00.13 Pedel kontor EI 60 A2-s1,d0 (BS60) 60 A2-s1,d0 (BS60) Terræn EI 60 (BD60) EI 60 (BD60) 30 (BD30) Note: Alle mål er angivet i mm. UNIVESITY COLLEGE TEKNISK, MEKANTIL HØJSKOLE - HOSENS BYGGESAG: ANDST SKOLE & BØNECENTE DATO: 08/10/13 Tværsnit A-A 1 : 50 EMNE: TVÆSNIT A-A UDFØT AF: THOMAS WIBOG JESSEN MÅL: 1 : 50 KLASSE: BK 71 5.5

5.6 Signaturforklaring 1310 599 02.02 Basislokale 6. Klasse 2500 Brandkamserstatning edningsåbning Naboskel 600 Bygningsdele EI 120 A2-s1,d0 (BS120) EI 60 A2-s1,d0 (BS60) 01.26 Basislokale 2. klasse 5452 60 A2-s1,d0 (BS60) EI 60 (BD60) Skolegård 6220 960 EI 60 (BD60) 60 (BD60) 00.27 Cykelkælder 1500 Terræn 30 (BD30) EI 30 (BD30) Terræn Note: Alle mål er angivet i mm. UNIVESITY COLLEGE TEKNISK, MEKANTIL HØJSKOLE - HOSENS BYGGESAG: ANDST SKOLE & BØNECENTE DATO: 08/10/13 Tværsnit B-B 1 : 50 EMNE: TVÆSNIT B-B UDFØT AF: THOMAS WIBOG JESSEN MÅL: 1 : 50 KLASSE: BK 71 5.6