Brandteknisk Byggesagsbehandling

2013 Brandteknisk Byggesagsbehandling Vejen Kommune Andst Skole & Børnecenter 7. Semester speciale Bygningskonstruktøruddannelsen VIA University College, Horsens Vejleder: 25 10 2013 Ove Bjerregaard Broch

Forord Dette speciale er skrevet som en del af bygningskonstruktør uddannelsens afsluttende eksamen. Specialet er skrevet over Andst Skole og Børnecenter, som er beliggende i Vejen kommune. Indholdet i dette speciale vil være en overordnet brandstrategi for bygningen, som derefter vil blive fulgt op af en fyldestgørende brandteknisk dokumentation. Den brandtekniske dokumentation vil indeholde mine analyser og forklarende tekster, der understøttes af tegninger og illustrationer. Tegningerne der bruges i dette speciale er angivet som bilag. Jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at takke min vejleder Ove Bjerregaard Broch for god støtte og vejledning gennem hele forløbet, samt VIVA Arkitekter i Horsens for at have udlånt det nødvendige projektmateriale. Forside billede: Andst Skole (www.andstskole.dk) 2 S ide

Abstract This report has been written about the project containing the School and Children's Centre in Andst. The report contains an overall strategy for the fire safety in the building, and a technical documentation of the fire resistance on the construction parts used in the building. My main question for this report is: Is it possible to build the building without making any changes from the main drawings? If I have to make some changes in the project, I will use my own considerations on how to solve the problem. In the fire technical documentation I will justify the changes I ve made, with drawings and descriptive text, and by the end of the report, I will make a conclusion of all the analysis I ve made in the report. 3 S ide

Indholdsfortegnelse Forord... 2 Abstract... 3 Billedliste... 7 Indledning med problemformulering... 8 Læsevejledning... 10 1.0 Brandstrategi for bygningen... 11 1.1 Bygningens udformning og anvendelse... 11 1.2 Indre og ydre miljø... 13 1.3 Personer i bygningen... 13 1.4 Håndtering af brandsikkerheden... 13 1.5 Evakueringsstrategi... 13 1.6 Brandsikringstiltag... 14 1.6.1 Passive brandsikringstiltag... 14 1.6.2 Aktive brandsikringstiltag... 14 1.7 Delkonklusion... 15 2.0 Brandteknisk dokumentation... 16 2.1 Indledning... 16 2.1.1 Byggemetoder og materialer... 16 2.1.2 Bygningens størrelse og højde... 17 2.1.3 Personbelastning... 17 2.1.4 Delkonklusion... 17 2.2 Bygningens anvendelse... 18 2.2.1 Antal personer i bygningen... 18 2.2.2 Personernes placering i bygningen... 18 2.2.3 Personernes kendskab til bygningens indretning og flugtveje... 18 2.2.4 Dagophold og/eller natophold... 18 2.2.5 Anvendelseskategorier... 19 2.2.6 Delkonklusion... 19 2.3 Placering af bygningen på grunden... 20 2.3.1 Bygningens placering... 20 4 S ide

2.3.2 Brandmæssig adskillelse fra nabobygninger... 20 2.3.3 Delkonklusion... 21 2.4 Flugtvejsforhold... 22 2.4.1 Flugtvejsstrategi og total evakuering... 22 2.4.2 Placering af flugtveje... 22 2.4.3 Udformning af flugtvejsgange... 28 2.4.4 Udformning af flugtvejstrapper... 29 2.4.5 Gangafstande... 31 2.4.6 Dørbredder... 31 2.4.7 Åbningsretning for døre og lignende... 32 2.4.8 edningsåbninger... 33 2.4.9 Delkonklusion... 34 2.5 Passive brandsikringstiltag... 35 2.5.1 Afstand til andre bygninger på samme grund... 35 2.5.2 Placering og udførelse af udvendige overflader og tagdækning... 35 2.5.3 Placering og udførelse af de brandmæssige enheder, herunder brandsektioner, brandceller og andre brandadskillende bygningsdele... 36 2.5.4 Placering og udførelse af indvendige overflader og gulvbelægninger... 41 2.5.5 Placering og udførelse af gennemføringer, branddøre, ventilationsanlæg... 42 2.5.6 Placering og udførelse af bærende bygningsdele og deres brandmodstandevne. 43 2.5.7 Anvendte byggevarer og bygningsdeles brandmæssige egenskaber... 43 2.5.8 Skilte og markering... 44 2.5.9 Delkonklusion... 44 2.6 Aktive brandsikringstiltag... 45 2.6.1 Automatisk brandalarmanlæg... 45 2.6.2 Varslingsanlæg... 45 2.6.6 Brand og røgsikring af ventilationsanlæg... 45 2.6.7 Placering og udførelse af automatiske branddørlukningsanlæg... 45 2.6.8 Flugtvejs og panikbelysning... 46 2.6.9 Vandfyldte slangevinder og andet slukningsmateriel... 46 2.6.10 Delkonklusion... 46 5 S ide

2.7 edningsberedskabets indsatsmuligheder... 47 2.7.1 Adgangsveje for redningsberedskabet, nøgleordning... 47 2.7.2 Brandredningsarealer... 48 2.7.3 Mulighed for røgudluftning... 48 2.7.4 Placering af brandcentral, betjeningspaneler, sprinklercentral og lignende... 48 2.7.5 Delkonklusion... 49 3.0 Konklusion... 50 Kildeliste... 52 Citerede værker... 52 Bilagsliste... 53 6 S ide

Billedliste FIGU 1 OPDELING AF BYGNINGSAFSNIT / STUEETAGE (EGEN TEGNING)... 12 FIGU 2 BYGNINGSAFSNIT 5 1.SAL (EGEN TEGNING)... 12 FIGU 3 AFSTANDSMAKEING (EGEN TEGNING)... 20 FIGU 4 INGEN EDNINGSÅBNINGE (EGEN TEGNING)... 22 FIGU 5 ADSKILLELSE AF TAPPEUM (BILAG 1 + 2)... 23 FIGU 6 UM 00.10 (BILAG 1)... 23 FIGU 7 EKSTA FLUGTVEJSDØ I UM 00.10 (BILAG 2)... 23 FIGU 8 AFSNIT MED JUNIOKLUB I KÆLDE (BILAG 2)... 24 FIGU 9 TAPPE FOBINDELSE VED UM 00.01 OG 01.01 (BILAG 1.2 + 2.2)... 25 FIGU 10 TAPPEUM 1 I KÆLDE (BILAG 2)... 25 FIGU 11 TAPPEUM 1 I STUEETAGE (BILAG 2)... 25 FIGU 12 FLUGTVEJ FA VENTILATIONSUM (EGEN TEGNING)... 27 FIGU 13 TAPPE DE NEDLÆGGES (BILAG 1.3)... 29 FIGU 14 PLACEING AF FLUGTVEJSTAPPE (EGEN TEGNING)... 30 FIGU 15 UDADGÅENDE DØE (ES. FIGU 2.8., KAP. 2.4, S. 34)... 32 FIGU 16 FI BEDDE OG HØJDE I EDNINGSÅBNINGE (ES. FIGU 2.10., KAP. 2.7.2, S. 39)... 33 FIGU 17 VINKELSMITTE (BILAG 1)... 37 FIGU 18 INGEN VINKELSMITTE (BILAG 2)... 37 FIGU 19 ILLUSTATION AF BANDKAM (ES. KAP. 5.2.9, S. 98)... 38 FIGU 20 ILLUSTATION AF BANDKAMSESTATNING (ES. KAP. 5.2.9, S. 99)... 38 FIGU 21 PLACEING AF BANDKAMSESTATNING (EGEN TEGNING)... 39 FIGU 22 AFSTAND FA NABOSKEL TIL ØVESTE PUNKT AF BANDKAMSESTATNING (ES. KAP. 5.3.2, S. 107)... 40 FIGU 23 AFSTAND I GANGLINJE (ES. KAP. 6.1, FIGU 6.1, S. 109)... 47 FIGU 24 BEFÆSTET KØEAEAL (EGEN TEGNING)... 47 FIGU 25 BANDEDNINGSAEAL (ES. KAP. 6.1, FIGU 6.2, S.110)... 48 TABEL 1 UDVENDIG BEKLÆDNING (UDKLIP AF TABEL 5.3. ES. KAP. 5.2.1, S. 85)... 35 TABEL 2 INDVENDIG BEKLÆDNING (ES. TABEL 5.2., KAP. 5.1.1, S. 83)... 42 7 S ide

Indledning med problemformulering Baggrundsinformation og præsentation af emnet Denne rapport er skrevet som et speciale i brandteknisk byggesagsbehandling, på bygningskonstruktør uddannelsens 7. semester, i efteråret 2013, ved VIA University College, Horsens. Specialet er skrevet over Andst Skole og Børnecenter, der er beliggende i Vejen kommune. Skolen er en eksisterende bygning, og jeg vil derfor arbejde ud fra de tegninger jeg har modtaget, der viser de eksisterende forhold over skolen. Disse vil blive tolket som nye tegninger til et nybyggeri. Den del af bygningen der er tiltænkt som børnecenter skal primært rumme børn i børnehavealderen, og resten af bygningen er beregnet til folkeskoleelever fra 0. 6. klasse. Samlet set vil hele bygningskomplekset blive brugt af børn og unge i alderen 3 13 år, samt dertilhørende pædagoger og undervisere. Alle udleverede tegninger er udført på dispositionsforslags niveau. Dette speciale vil derfor blive skrevet som en fyldestgørende brandteknisk dokumentation på samme dispositionsforslags niveau, men hvor kun enkelte punkter evt. skal tilrettes i slutningen af projekteringsfasen. Problemformuleringsspørgsmål Formålet med dette speciale er, at få et indblik i, hvordan den brandtekniske byggelovgivning kan påvirke projekteringen af et byggeri. Jeg vil derfor analysere bygningen, i forhold til de brandtekniske krav der stilles i hhv. Bygningsreglementet 2010 og Eksempelsamling om brandsikring af byggeri, 2012. Det overordnede spørgsmål for dette speciale, vil derfor være: Kan projektet bygges som det er projekteret, i forhold til den gældende brandtekniske lovgivning, eller skal der laves ændringer? Hvis det bliver nødvendigt at lave ændringer i projektet, vil jeg tage mine egne overvejelser og tanker med. Afgrænsning I dette speciale vil jeg udelukkende koncentrere mig om den brandtekniske byggesagsbehandling af Andst Skole og Børnecenter. På samme grund, ligger en selvstændig bygning, der bliver brugt til SFO samt fagundervisning i hjemmekundskab, fysik, træsløjd og billedkunst. I samråd med min vejleder, er der opnået enighed om, at denne bygning ikke medtages i dette speciale. 8 S ide

Afsnittet der omhandler den brandtekniske dokumentation, vil tage udgangspunkt i de 8 opstillede punkter, der er beskrevet som eksempel i Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012. Dog vil jeg ikke komme ind på punkt 8, der omhandler drift og vedligehold. Dernæst vil jeg heller ikke komme nærmere ind på nogen specifikke brandtekniske byggematerialer eller konstruktionsopbygninger, samt den brandtekniske lovgivning for andre byggerier. Valg af teoretisk grundlag og kilder Som reference til de oplysninger jeg vil bruge i denne rapport, vil jeg bruge følgende materiale: Bygningsreglement 2010 Energistyrelsen, Eksempelsamling om brandsikring af byggeri, 2012 Dansk Brandteknisk Institut, sep. 2000, Brandteknisk Vejledning 30 Hvis jeg skulle finde andre relevante opslagsværker, vil jeg bruge disse som inspiration. Skulle jeg få brug for rådgivning eller støtte i forbindelse med specialet, vil jeg bruge min vejleder, Ove Bjerregaard Broch. Valg af metode og empiri I dette speciale vil jeg bruge sekundære og kvalitative data, idet jeg bruger de ovennævnte opslagsbøger, hvori de brandtekniske byggekrav er beskrevet. Ud fra de nævnte opslagsbøger vil jeg analysere bygningen, for derefter at komme med en konklusion af det modtagne materiale. Struktur og argumentation Specialet er skrevet med en 3 delt struktur, hvilket vil sige at den består af en indledning, to hovedafsnit, og afsluttes med en samlet konklusion. Indledningen indeholder en kort præsentation af specialeemnet, samt det projekt specialet er skrevet over. De to hovedafsnit vil blive opdelt i hhv. Brandstrategi for bygningen og Brandteknisk dokumentation. Begge hovedafsnit vil være opdelt i underpunkter, hvor jeg her tager udgangspunkt i eksemplerne der står nævnt i kap. 1.1.1 og 1.1.2, i Energistyrelsens Eksempelsamling om brandsikring af byggeri. Den samlede konklusion vil indeholde en vurdering, af de resultater jeg kommer frem til, ved hjælp af mine analyser, i hovedafsnittene. 9 S ide

Læsevejledning Når der i dette speciale bliver henvist til Bygningsreglementet 2010, vil der være en henvisning til B10 med efterfølgende kapitelnummer og afsnit. Hvis der henvises til Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012, vil der være en henvisning til ES efterfulgt af kapitel nummer og sidetal. Eksempel:..henvisnings tekst.. (B10, kap. 5.2 stk. 2)..henvisnings tekst.. (ES. kap. 4, s.65) Hvis der bliver citeret direkte fra en af de ovennævnte bøger, vil citatet være skrevet i anførelsestegn og med kursiv skrift. Eksempel: Flugtveje skal være lette at identificere, nå og anvende. (B10, kap. 5.2 stk. 2) Alle henvisninger vil være anført i parentes. 10 S ide

1.0 Brandstrategi for bygningen Inden man søger om byggetilladelse eller lign., til større byggerier vil der normalt blive afholdt en forhåndsdialog med myndighederne. Forhåndsdialogen afholdes for at få fastlagt rammerne for byggeprojektet. Dermed også en strategi for brandsikringen af bygningen. Overordnet kan en brandstrategi indeholde mål, principper og ønsker for brandsikkerhedsniveauet i bygningen. En beskrivelse af den tiltænkte anvendelse af bygningen kan med fordel inkluderes i strategien, da denne vil have betydning for den videre projektering, samt måden bygningens brandsikkerhed vil blive udformet på. (ES. kap. 1.1.1, s.12) Denne brandstrategi tager udgangspunkt i de tilrettede tegninger, der er vedlagt i bilag 2. 1.1 Bygningens udformning og anvendelse Hovedbygningen til folkeskoleeleverne opføres i tre etager, og børnecenteret til børnehavebørnene udføres kun med stueetage. Bygningen bliver herefter opdelt i fem bygningsafsnit (Figur 1Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. og Figur 2). Bygningsafsnit 1 3 udføres med kælder og stueetage. Bygningsafsnit 4 udføres kun med stueetage, og bygningsafsnit 5 forefindes i den udnyttede tagetage. Afsnit 1,2,3 og 5 vil primært være for SFO og folkeskole elever, og afsnit 4 skal fungere som en børnehave. Kælderen har et brutto etageareal på 1232,6m 2. Kælderetagen består hovedsageligt af forbrugsrum. Dvs. teknikrum, omklædningsrum, cykelkælder, toiletrum, depotrum, garager, og nogle få disponible rum. De opholdsrum der forefindes i kælderen er pedel kontoret, musiklokale, et værksted for ungdomsskolen og et rum der benyttes af juniorklubben. Stueetagen har et brutto etageareal på 1934,5m 2, og vil være indrettet primært til alm. skole brug. Dvs. undervisningslokaler, grupperum, toiletter, personalerum, teknik og depotrum. Den udnyttede tagetage er på 998m 2, og er indrettet med undervisningslokaler, depotrum og toiletter. De tre etager er forbundet med tre trappe opgange. Derudover vil der fra stueetagen være yderligere to trapper der fører ned til kælderen. Fra både kælder og stueetage vil der være adgang til terræn i det fri, da terrænet omkring skolen ligger i to forskellige niveauer. Fra udgangene på de to etager kommer man ud i den store åbne skolegård. 11 S ide

Figur 1 Opdeling af bygningsafsnit / Stueetage (Egen tegning) Figur 2 Bygningsafsnit 5 1.sal (Egen tegning) 12 S ide

1.2 Indre og ydre miljø Det skal sikres, at redningsåbninger og flugtvejsdøre til terræn i det fri ikke bliver helt eller delvist spærret udefra, pga. børnenes udendørs legetøj, cykler, motorkøretøjer, beplantning eller andet. Samtidig skal flugtvejene sikres mod det vejrlige, så flugtvejsdøre til det fri f.eks. ikke bliver blokeret af snedriver i vinterperioden. 1.3 Personer i bygningen Andst skole og børnecenter skal skabe rammerne for børnehavebørn, SFO børn, folkeskoleelever og skolens medarbejdere. Derudover vil der enkelte gange, til diverse arrangementer, være ekstra gæster indbudt som f.eks. forældrene. 1.4 Håndtering af brandsikkerheden Ved alle bygningens primære indgange skal der ophænges en flugtvejsplan umiddelbart ved siden af indgangsdøren. Det samme gør sig gældende for både kælder og 1.sal. Skolens underviserer og pædagoger skal instrueres i bygningens flugtvejsmuligheder og brandslukningsmateriel, så de kan være behjælpelige med evakueringen af børnene og hinanden, indtil redningsberedskabet ankommer. For en sikkerhedsskyld bør der også afholdes minimum to brandøvelser om året. Dette for at børnene og lærerne/pædagogerne bliver mere trygge i dagligdagen, og nye elever også bliver introduceret til flugtvejsmulighederne. De udlagte flugtvejsarealer vises i bilag 3. I samme bilag er det markeret hvor flugtvejsplanerne ophænges. 1.5 Evakueringsstrategi En bygning skal udformes, så evakuering let og betryggende kan ske via flugtveje eller direkte til det fri. Evakuering skal ske til terræn i det fri eller til et sikkert sted i bygningen. (B10, kap. 5.2 stk. 1) I bygningsafsnit 4, der omfatter børnehaven, må der regnes med, at de fleste personer der opholder sig i afsnittet, ikke har kendskab til flugtvejene, og ikke er i stand til, ved egen hjælp, at bringe sig selv i sikkerhed. I bygningsafsnit 1 3 der omfatter skolen og SFO en kan man gå ud fra, at de personer der opholder sig i det enkelte afsnit, vil være i stand til, ved egen hjælp, at bringe sig selv i sikkerhed, men nødvendigvis ikke har kendskab til afsnittets flugtvejsmuligheder. Som nævnt i afsnit 1.1 er bygningen opdelt i fem bygningsafsnit, hvilket også betyder, at man kan flygte til et mere sikkert sted, fra det ene bygningsafsnit til det andet, og derfra kunne redde sige til terræn i det fri uden påvirkning fra ild, røg og varme. Ved evakuering af bygningen skal de anviste flugtvejsarealer benyttes, da det ellers ikke vil muligt, at evakuere personerne i bygningen uden at disse vil blive påvirket af røg og varme fra branden. De udlagte flugtvejsarealer fører direkte til terræn i det fri, eller en flugtvejstrappe hvorfra man kan evakuere til terræn i det fri. 13 S ide

1.6 Brandsikringstiltag Bygninger skal opføres og indrettes, så en brand kan begrænses til den brandmæssige enhed, hvor branden er opstået. Spredning af brand og røg til andre brandmæssige enheder skal forhindres i den tid, som er nødvendig for evakuering og redningsberedskabets indsats. (B10, kap. 5.5 stk. 1) 1.6.1 Passive brandsikringstiltag Fællesbetegnelsen passiv brandsikring, omfatter alm. bygningsdele, som f.eks. branddøre, bærende og ikke bærende brandadskillende bygningsdele og brandsikring af aktive brandsikringstiltag. Som passive brandsikringstiltag skal bygningen opdeles i selvstændige brandmæssige enheder, i form af brandceller og brandsektioner. Som et eksempel, er bygningen delt op i fem bygningsafsnit, og alle trapperum skal udføres som selvstændige brandsektioner. Ved at de selvstændige brandmæssige enheder opføres med brandadskillende bygningsdele, mindskes risikoen væsentlig for, at personer bliver afskåret fra flugtveje, eller bliver udsat for røg og varme påvirkning fra branden. Derudover skal alle overflader udføres på en sådan måde, at de ikke bidrager til røg eller brandudviklingen. F.eks. skal væg og loftoverfladerne i flugtvejsarealerne udføres med minimum beklædningsklasse K 1 10 B S1,d0 (klasse 1 beklædning), og gulvbelægningen med minimum belægningsklasse D fl s1 (klasse G, gulvbelægning.) (ES. kap. 5.1.1, s.83) Yderligere beskrivelse af de passive brandsikringstiltag findes i den brandtekniske dokumentation, i kap. 2.5. 1.6.2 Aktive brandsikringstiltag Aktive brandsikringstiltag omfatter generelt de brandtekniske installationer, som f.eks. slangevindere, røgalarmanlæg og brandventilation. Ved forhåndsdialogen med de lokale myndigheder, der afholdes meget tidligt i projekteringsfasen, kan man passende diskutere mulighederne for anvendelse af aktive brandsikringstiltag. Afhængig af de enkelte bygningsafsnits størrelse og anvendelse, stilles der forskellige krav til brugen af de aktive brandsikringstiltag. De aktive brandsikringstiltag, beskrives nærmere i den brandtekniske dokumentation, under kapitel 2.6. 14 S ide

1.7 Delkonklusion I denne brandstrategi, er der fastlagt nogle meget overordnede rammer, for bygningens brandsikkerhed, opbygning og udformning. Selvom rammerne er meget overordnede, er der blevet dannet et godt grundlag til den projekterende, der nu ved, at der f.eks. stilles et overfladekrav til flugtvejsarealerne, der kan have indflydelse på valg af materialer, byggemetoden der skal bruges og ikke mindst prisen for byggeriet. Det er også fastlagt hvilke personer der primært vil anvende bygningen, så her ved den projekterende også, hvilke rumdisponeringer der skal satses på. Ved hjælp af denne brandstrategi, vil jeg mene, at man allerede nu, kan have afhjulpet nogle små problemer, der muligvis ville være kommet senere i projekteringsfasen. 15 S ide

2.0 Brandteknisk dokumentation En brandteknisk dokumentation bør indeholde det nødvendige tegningsmateriale og beskrivelser, der kan dokumentere de enkelte bygningsdeles brandtekniske egenskaber, udførsel af flugtvejs og redningsforhold samt placering af de brandtekniske installationer. (B10, kap. 1.3.3 stk. 3) Desuden bør den brandtekniske dokumentation også indgå som en del af byggesagens dokumentationsgrundlag. (ES. kap. 1.1.2, s.15) 2.1 Indledning For at dette byggeri kan opføres, har jeg været nødsaget til at lave ændringer på de udleverede tegninger. I dette afsnit vil jeg komme ind på de ændringer jeg har foretaget, og begrunde hvorfor ændringerne er nødvendige. Denne brandtekniske dokumentation tager derfor udgangspunkt i de tilrettede tegninger der er vedlagt i bilag 2. For udleverede tegninger se da bilag 1. Da jeg allerede i foregående afsnit har beskrevet den overordnede brandstrategi for brandsikringen af bygningen, vil jeg enkelte steder i dette afsnit, kun referere til brandstrategien for bygningen. Derimod, vil jeg i stedet komme ind på de punkter der står oplistet som eksempler i eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012. 2.1.1 Byggemetoder og materialer Bygningen udføres som et traditionelt byggeri, hvor der anvendes traditionelle byggemetoder og godkendte og gængse byggematerialer. Ydervæggene er udført med præfabrikerede betonelementer som bagmur. Facaden bliver skalmuret med massive facade teglsten. Taget over bygningsafsnit 1,2,3 og 5 er udført som et tungt tegltag, og taget på bygningsafsnit 4 er udført som listedækket tagpap tag. Ligeledes er etageadskillelserne udført af præfabrikerede betondæk elementer. Indervægge der ikke er bærende, udføres som lette vægge. I kælderen består ydervæggene af insitustøbte betonvægge, med påklæbede drænplader på ydersiden. Gulvbelægningen på alle tre etager er udført med linoleum, bortset fra toiletrum, enkelte depotrum, og cykelkælderen. Alle toiletrum vil være beklædt med fliser og klinker, på hhv. vægge og gulv. Depotrummene i kælderen, samt cykelkælderen, vil derimod kun være udført som et glittet betongulv. 16 S ide

2.1.2 Bygningens størrelse og højde Overkanten af tagrygningen på hovedbygningen vil være udført i en højde af ca. 9,4 m over terræn. Afstanden fra overkanten af færdigt gulv i den øverste etage til terræn, vil derfor maks. være ca. 6,2 meter. (se bilag 5.5 og 5.6) Den højeste tagrygning på børnehave afsnittet vil være i en højde på ca. 6 m over terræn. Det samlede brutto etageareal for hele byggeriet er 4164 m 2. 2.1.3 Personbelastning Da bygningen skal anvendes til undervisning af børnehavebørn og folkeskoleelever, vil der være en naturlig stor personbelastning i bygningen. For yderligere information om personbelastning og personernes placering i bygningen, henvises der til afsnit 2.2.1 og 2.2.2. 2.1.4 Delkonklusion Jeg kan nu konkludere, at bygningen er udformet på en enkelt og traditionel måde, og at der anvendes traditionelle kendte byggevarer og byggemetoder. Samtidig fandt jeg ud af størrelsen på bygningen, samt hvor høj den er. Ud fra disse oplysninger vil jeg mene, at i forhold til bygningens anvendelse, er bygningen udformet på en sådan måde, at redningsberedskabet ikke bliver hindret i at evakuere bygningen. 17 S ide

2.2 Bygningens anvendelse 2.2.1 Antal personer i bygningen Som beskrevet i afsnit 1.3 skal bygningen huse børnehavebørn, SFO børn, folkeskoleelever og skolens medarbejdere. Heraf vil fordelingen være 60 børnehavebørn, 80 SFO børn, 130 skoleelever og 30 medarbejdere. Dvs., at de primære brugere af bygningen vil være børn i alderen 1 13 år, og medarbejderne i bygningen vil være underviserer, pædagoger, pedeller og skoleledelsen. Så alt i alt vil bygningen i dens normale brugstid blive brugt af 300 personer. 2.2.2 Personernes placering i bygningen Som nævnt i afsnit 1.1, vil bygningsafsnit 1 3 primært blive brugt af SFO børn og skoleelever, og bygningsafsnit 4 er til børnehavebørn. Ud fra afsnit 2.2.1 kan man nu antage, at bygningsafsnit 4 vil blive brugt af 60 børnehavebørn, samt tilhørende pædagoger. Så i dette tilfælde vurderer jeg, at der i dette bygningsafsnit vil være ca. 65 70 personer i den normale brugstid. Størstedelen af de resterende personer vil hovedsageligt være placeret i bygningsafsnit 1, 2, 3 og 5, da der i disse afsnit forefindes størstedelen af opholdsrummene i bygningen. I hovedbygningen (bygningsafsnit 1, 2, 3 og 5) er undervisningslokalerne i stueetage og på 1.sal beregnet til eleverne fra 0. 6. klasse, og børnehaveafsnittet bliver, udover personalet, brugt af børn i alderen 0 3 år. Personalerummet bliver brugt af hele skolens personale, og de enkelte kontorer der forefindes på stueetagen er forbeholdt skolens ledelse. 2.2.3 Personernes kendskab til bygningens indretning og flugtveje I bygningsafsnittet med børnehaven må det påregnes, at det er pædagogerne der står for evakueringen af børnene indtil redningsberedskabet ankommer. Dette pga. at børnene, der vil være i bygningsafsnittet, kun vil have en alder på maks. 3 år, og at man derfor ikke kan regne med, at børnene er i stand til at redde sig selv i sikkerhed. I skolens hovedbygning kan det påregnes, at alle er bekendt med bygnings indretning, og alle vil være i stand til, ved egen hjælp, at redde sig selv i sikkerhed til terræn i det fri. Der vil dog være brug for, at de pågældende undervisere er i stand til, at guide eleverne mod de etablerede flugtveje og redningsåbninger. 2.2.4 Dagophold og/eller natophold Hele skolebygningen vil kun være beregnet til alm. dagophold. Jf. (bekendtgørelse om brandværnsforanstaltninger i hoteller m.v., plejeinstitutioner, forsamlingslokaler, undervisningslokaler, daginstitutioner og butikker, 5) må bygningen dog anvendes til midlertidig overnatning indtil 5 døgn, hvis dette anmeldes og godkendes af kommunen. 18 S ide

2.2.5 Anvendelseskategorier Jf. (B10, kap. 5.1.1 stk. 1), skal et bygningsafsnit henføres til en eller flere anvendelseskategorier. Den egentlige anvendelse af bygningsafsnittet er afgørende for valget af den der tilhørende anvendelseskategori. De brandmæssige enheder i denne bygning kan henføres til hhv. anvendelseskategori 1, 2, 3 og 6. um i anvendelseskategori 6 vil udelukkende være i bygningsafsnit 4. (se bilag 4) Anvendelseskategori 1 omfatter bygningsafsnit til dagophold, hvor de personer, som normalt opholder sig i bygningsafsnittet, alle har kendskab til bygningsafsnittets flugtveje og er i stand til ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed. (B10, kap. 5.1.1 stk. 1) Anvendelseskategori 2 omfatter bygningsafsnit til dagophold med få personer pr. rum, hvor de personer, som opholder sig i bygningsafsnittet, ikke nødvendigvis har kendskab til bygningsafsnittets flugtveje, men er i stand til ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed. (B10, kap. 5.1.1 stk. 1) Anvendelseskategori 3 omfatter bygningsafsnit til dagophold for mange personer, hvor de personer, som opholder sig i bygningsafsnittet, ikke nødvendigvis har kendskab til bygningsafsnittets flugtveje, men er i stand til ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed. (B10, kap. 5.1.1 stk. 1) Anvendelseskategori 6 omfatter bygningsafsnit til dagophold og eventuelt tillige natophold, hvor de personer som opholder sig i bygningsafsnittet, ikke er i stand til ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed. (B10, kap. 5.1.1 stk. 1) Henføring af anvendelseskategorierne til de enkelte brandmæssige enheder kan ses i bilag 4. 2.2.6 Delkonklusion Da bygningens primære brugere vil være børn i alderen 1 13 år, vil jeg mene, at det er meget vigtigt, at skolens medarbejdere er instrueret i bygningens indretning samt flugtvejsmuligheder, og er behjælpelige med evakueringen indtil redningsberedskabet ankommer. De fleste børn vil nok kunne redde sig selv i sikkerhed men har samtidig brug for, at blive guidet mod den rigtige flugtvej af f.eks. deres underviser. I og med at de enkelte rum også er blevet inddelt i en passende anvendelseskategori, ud fra rummenes påtænkte størrelse og anvendelse, vil jeg mene, at bygningen er blevet mere sikker, både for brugerne og redningsberedskabet. 19 S ide

2.3 Placering af bygningen på grunden 2.3.1 Bygningens placering Bygninger skal placeres i en sådan afstand fra naboskel, vej eller sti eller skal udføres på en sådan måde, at der ikke er risiko for brandspredning til bygninger på anden grund. (B10, kap. 5.5.3 stk. 1) Bygningens placering på grunden fremgår af bilag 2.1 og 5.1. Ifølge situationsplanen kan man se, at bygningen er placeret ca. midt på matriklen, helt ovre i den sydøstlige side af grunden. Idet at bygningen er placeret så langt til højre på grunden, opstår der hermed en større risiko for brandspredning til nabobygning 1, da afstanden mellem skolebygningen og naboskellet er mindre end 2,5 meter. På Figur 3 til højre vises der med blå markering, hvor bygningen er placeret nærmere naboskel end 2,5 meter. Denne grønne markering illustrerer en afstand på 5 meter mellem skolebygningen og andre bygninger på samme grund. Figur 3 Afstandsmarkering (Egen tegning) 2.3.2 Brandmæssig adskillelse fra nabobygninger På Figur 3 er der ved den blå markering en afstand på 1,5 meter mellem bygningsafsnit 3 og naboskellet. Da afstanden er mindre end 2,5 meter stilles der her krav til, at den del af væggen der udføres nærmere naboskellet end 2,5 meter skal fungere som en brandvæg. I dette tilfælde vil brandvæggen blive udført som en bygningsdel klasse EI 120 A2 s1,d0 (BSbygningsdel 120), hvilket opfylder kravet der hedder minimum klasse EI 120 A2 s1,d0. (ES. kap. 5.3.2 s.106) For at branden ikke kan sprede sig til nabobygningen, over den udførte brandvæg, stilles der her krav til, at den del af taget der udføres nærmere naboskel end 2,5 m, skal udføres med brandkamserstatning, eller at brandvæggen udføres med brandkam. (ES. kap. 5.3.2 s. 106.) Nærmere beskrivelse af brandkam og brandkamserstatning findes i afsnit 2.5.3.4. 20 S ide

2.3.3 Delkonklusion Efter dette afsnit kan jeg nu konkludere, at bygningen er placeret på grunden på en sådan måde, at der er forøget risiko for brandspredning til nabobygning 1, da afstanden mellem bygningsafsnit 3 og naboskellet kun er 1,5 meter. For at reducere risikoen for brandspredning til nabobygningen er det nødvendigt at udføre en brandvæg i den del af facadevæggen, der ligger nærmere naboskel end 2,5 meter. Samtidig kan jeg konkludere, at for at branden ikke skal sprede sig over brandvæggen og videre til nabobygningen, skal der udføres en brandkam eller brandkamserstatning. 21 S ide

2.4 Flugtvejsforhold I forhold til flugtvejsstrategien der var udtænkt efter de udleverede tegninger, har jeg været nødsaget til at ændre på en del af bygningens indretning og rumdisponering. I dette afsnit vil jeg b.la. komme ind på ændringerne jeg har foretaget, og begrunde dem med en forklarende tekst samt der tilhørende illustrationer. 2.4.1 Flugtvejsstrategi og total evakuering Jf. (B10, kap. 5.2 stk. 1) skal en bygning udformes og konstrueres på en sådan måde, at flugtvejen til enhver tid er anvendelig ved evakuering af bygningen. Som der også nævnes i afsnit 1.5, skal evakueringen af bygningen ske via de udlagte flugtveje. (se bilag 3.) 2.4.2 Placering af flugtveje Hvis en brandmæssig enhed, som f.eks. en brandcelle udføres med et sådan antal døre til flugtveje, at personer ikke kan blive fanget i brandcellen i tilfælde af brand, vil der normalt være tilstrækkelig antal døre til flugtvej. (ES. kap. 2.2, s. 25) I min analyse af kælderetagen fandt jeg ud af, at der i den ene side af kælderen (markeret med rødt på Figur 4) ikke er mulighed for at etablere redningsåbninger. Samtidig fandt jeg også ud af, at der i kælderen heller ikke kan etableres et tilstrækkeligt antal flugtveje fra de oprindelige rum. Derfor har jeg i forhold til de udleverede tegninger valgt, at nedlægge motionsrummet, pedellens værksted, samt, at ændre anvendelsen for fire af de rum der var tiltænkt juniorklubben. Figur 4 Ingen redningsåbninger (Egen tegning) 22 S ide

Da motionsrummet fjernes, har jeg i stedet valgt, at udvide pedelkontoret til en mere komfortabel størrelse. For at bibeholde pedelkontoret i kælderen skal, der udføres en flugtvejsgang, hvorfra der i modstående ender var adgang til to af hinanden uafhængige flugtveje. (se afsnit 2.4.3) For at kunne udføre denne flugtvejsgang har jeg projekteret med en adskillelse mellem trapperummet og den før nævnte flugtvejsgang. (se Figur 5) Figur 5 Adskillelse af trapperum (Bilag 1 + 2) Adskillelsen bliver udført som en bygningsdel klasse EI 60 A2 s1,d0, da jeg vælger at bruge trappen i trapperummet som en flugtvejstrappe. (se afsnit 2.4.4) Døren i adskillelsen bliver udført med en dør klasse E 30 C (F dør 30). (se afsnit 2.5.5) Ét af rummene som den nye flugtvejsgang betjener, er rum 00.10, værkstedet for ungdomsskolen. Fra dette rum vil der være adgang til et naborum hvor skolens lerovn skal placeres. (se Figur 6) um 00.10 indeholder nu en forøget brandrisiko, hvorfor jeg vælger at placere en ekstra dør i rummet. (se Figur 7) Således er der nu to udgange til flugtvejsgangen, og personer der opholder sig i rummet vil have to flugtvejsmuligheder, og kan dermed ikke bliver afspærret fra en udgang. (ES. kap. 2.2, s. 26) Figur 6 um 00.10 (Bilag 1) Figur 7 Ekstra flugtvejsdør i rum 00.10 (Bilag 2) 23 S ide

Som tidligere nævnt i dette afsnit valgte jeg, at ændre anvendelsen for fire af de rum der fra starten var tiltænkt juniorklubben. Tre af rummene er nu blevet til to disponible rum. ummet der nu har rum nr. 00.24 bestod førhen af to rum. Ved at nedbryde noget af den adskillende væg, giver det en bedre udnyttelse af rummet. Desuden er det nu er tilladt, at der kun placeres én udgangsdør fra rummet. Det tredje rum der ændres, er nu anvendt som toiletrum. (rum 00.22 og 00.23) De ændrede rum kan ses på Figur 8. ummet 00.25 er nu det eneste rum hvor det er tilladt, at udnytte rummet som juniorklub. Men som rummet var projekteret i de modtagne tegninger ville der stadig ikke være et tilstrækkeligt antal flugtvejsmuligheder. Jf. (ES. kap. 2.2, s. 25) vil kravet om et tilstrækkeligt antal døre til flugtveje være opfyldt, når der i rummet er udført et sådan antal døre, at personerne der opholder sig rummet ikke kan blive afspærret fra flugtvejene. Som det kan ses på bilag 1.2 var der fra starten projekteret med en udgang til flugtvejsgang 00.21. For at personer der opholder sig rummet ikke kan blive afspærret fra en flugtvej, er der derfor behov for en ekstra flugtvejsdør i rummet. Figur 8 Afsnit med juniorklub i kælder (Bilag 2) Det var ikke muligt at etablere en flugtvejsdør til cykelkælderen, da døren enten skal føre til en flugtvejsgang eller direkte til terræn det fri. Jeg har derfor valgt, at flytte den udvendige trappe der var projekteret ved cykelkælderen, ned til juniorklubben. (ny flugtvej etableres på side 26.) Dermed, er der nu i rummet en flugtvejsdør der fører til en flugtvejsgang, og en flugtvejsdør der fører direkte til terræn i det fri. Selvom rum 00.01 (se bilag 1.1) er i anvendelseskategori 3, opstår her samme problematik, med et utilstrækkeligt antal flugtveje, som ved de foregående rum.. Da dette rum er beregnet til mere end 50 personer, men højst 150 personer, er det derfor nødvendigt, at denne brandcelle udføres med to af hinanden uafhængige flugtveje der fører til terræn i det fri. De to flugtveje skal placeres i eller umiddelbart ved rummets modstående ender for at sikre, at personer der opholder sig i rummet, ikke bliver afskåret fra en flugtvej. (ES. kap. 22 s. 26+27) 24 S ide

I forhold til de oprindelige tegninger, har jeg valgt at flytte scenen til den modsatte side af rummet, samt, at inddrage noget af omklædningsrummet (rum 00.02). Ved disse små ændringer er der nu mulighed for, at udlægge et flugtvejsareal i denne ende af rummet, hvorfra det er muligt at flygte til flugtvejstrappen i trapperum 2. (se bilag 2.2) I den anden ende af rummet var der oprindeligt udført en adskillende væg, hvorfra, der på den modsatte side var adgang, til både en udvendig trappe der førte til terræn i det fri, og en trappe der førte til det overliggende rum 01.01. (se Figur 9) Da en udvendig kældertrappe hurtigt kan blive en stor omkostning i et byggeri, har jeg i stedet valgt at etablere en indvendig trappe. Trappen skal fungere som en flugtvejstrappe, og placeres derfor i et trapperum der udgør en selvstændig brandsektion. Figur 9 Trappe forbindelse ved rum 00.01 og 01.01 (Bilag 1.2 + 2.2) For at trapperummet kan udgøre sin egen selvstændige brandsektion kræver det, at trapperummet også bliver brandmæssigt adskilt fra det overliggende rum (01.01). (se afsnit 2.4.4) Trapperum 1 er nu udformet som det vises på Figur 10 og Figur 11. Figur 10 Trapperum 1 i kælder (Bilag 2) Figur 11 Trapperum 1 i stueetage (Bilag 2) 25 S ide

Den indvendige adskillelse af trapperummet udføres med en brandmodstandsevne svarende til minimum bygningsdel klasse EI 60 A2 s1,d0 (BS bygningsdel 60). Ved etableringen af trapperummet giver det også mulighed for, at kunne etablere et depot/disponibelt rum både i kælderen og i stueetagen. Løsningen med dette trapperum vil både være billigere og bedre i forhold til person evakuering, da evakueringen fra kælderen sker ved, at personer går ét trappeløb op, hvorfra de så har adgang direkte til terræn i det fri. Fra stueetagen skal personer bevæge sig ca. 2 3 trappetrin ned, og har så derfra adgang til den samme udgang, der fører direkte til terræn i det fri. Et andet trapperum der indeholder en flugtvejstrappe er trapperum 6. Dette trapperum er dog udført så det kun forbinder stueetagen og 1.salen. Men da flugtvejstapper skal have adgang direkte til terræn i det fri (se afsnit 2.4.4), har jeg valgt at udbygge dette trapperum, så det nu også bliver forbundet til kælderetagen. Dermed behøves der ikke etableres en udvendig trappe fra stueetagen, for at personer kan flygte til terræn i det fri. Ved at trapperummet føres ned i kælderen er det også med til, at der fra cykelkælderen nu er et tilstrækkeligt antal flugtveje fra rummet, da cykelkælderen nu er udført med to af hinanden uafhængige flugtveje der er placeret i brandcellens modstående ender. (se bilag 2.2) På 1.salen er det udelukkende kun rum nr. 02.08 og 02.09 der er tilknyttet til trapperum 6. Ifølge bilag 4, kan rum 02.08 henføres til anvendelseskategori 2, og rum 02.09 kan henføres til anvendelseskategori 1. Normalt skal der minimum være to flugtveje fra en brandcelle, for at personer ikke bliver indespærret i rummet. I nogle tilfælde kan det dog være forsvarligt at anvende et mindre antal, men dette afhænger af rummets anvendelse. Et eksempel er: Boliger i anvendelseskategori 4, samt bygningsafsnit i anvendelseskategori 1 og 2 med et etageareal på højst 150 m 2, og som er beregnet til højst 50 personer, såfremt der kun er ét sådan bygningsafsnit, der har adgang til samme flugtvejstrappe. (ES. kap. 2.2, s. 29) Det vil sige, at da de to rum placeres i samme brandcelle, og til sammen har et etageareal der er mindre end 150 m 2, er det tilladt for disse to rum, kun at have én fælles udgang til flugtvejstrappen i trapperum 6, så længe denne brandcelle er den eneste af dens slags der har adgang til dette trapperum. 26 S ide

De to føromtalte rum, samt trapperum 4, 5 & 6, er de eneste rum der vil være, som de oprindeligt var projekteret på 1. salen. Med det mener jeg, at jeg har været nødsaget til, at om disponere stort set resten af etagen, da det ikke ville være muligt, at etablere et tilstrækkeligt antal flugtveje fra alle de projekterede rum. For at der fra hvert rum kan være et forsvarligt antal flugtveje, er der udført en flugtvejsgang der opdeler etagen således, at der på den ene side af gangen er udført undervisningslokaler, og på den anden side er der depot og møderum. (se bilag 2.4) Ventilationsrummet over børnehaven er endnu ikke færdig projekteret på det nuværende tidspunkt i projektet. Men da rummet vil blive udformet som et arbejdsrum vil jeg mene, at det ikke er forsvarligt med kun én flugtvej fra rummet, som i dette tilfælde fører til teknikrummet der ligger under ventilationsrummet. Derfor vælger jeg her, at lave en flugtvejslem i tagkonstruktionen over det overdækkede areal, så personer der arbejder i ventilationsrummet kan flygte via gangbroen i tagkonstruktionen. (se Figur 12) Figur 12 Flugtvej fra ventilationsrum (Egen tegning) 27 S ide

De udlagte flugtveje forefindes udelukkende i hovedbygningen og vil, via flugtvejsgange eller flugtvejstrapper, have udgang direkte til terræn i det fri. Dog vil der i fælleslokalerne 01.15 og 01.20, kun være en lille del af rummet der bliver brugt som flugtvejsareal. Da disse rum bliver indrettet til andre formål end flugtvejsgang, vil der her skulle sikres, at indretningen i rummene ikke reducerer anvendeligheden af flugtvejsarealet, eller forøger brandrisikoen eller brandbelastningen. De fastlagte flugtvejsgange er udført som selvstændige brandceller, hvor flugtvejstrapperne derimod er udført som selvstændige brandsektioner. Placering og udførelse af brandceller og brandsektioner beskrives nærmere i afsnit 2.5.3. 2.4.3 Udformning af flugtvejsgange Jf. (ES. kap. 2.1, s.23+24) bør flugtveje udformes som gangarealer, beskyttede gange (flugtvejsgange) og beskyttede trapper (flugtvejstrapper). For de indvendige beklædninger og gulvbelægninger i flugtvejsgange og flugtvejstrapper, henvises der til afsnit 2.5.4. Som nævnt i det foregående afsnit er alle flugtvejsgange udformet som en selvstændig brandcelle. Dvs. at de brandadskillende bygningsdele, der omgrænser flugtvejsgangen, minimum skal have en brandteknisk klassifikation der svarer til bygningsdels klasse EI 60. (BD bygningsdel 60) (ES. kap. 5.2.4, s. 90) Som jeg fandt ud af i afsnit 2.4.2, har jeg været nødsaget til at udføre en flugtvejsgang i kælderen. Da der i pedellens kontor ikke er mulighed for, at etablere redningsåbninger, skal pedellen derfor have adgang til to af hinanden uafhængige flugtveje. For at pedellen kan have adgang til to af hinanden uafhængige flugtveje fra hans kontor, skal denne flugtvejsgang opdeles i to. (rum 00.16 og 00.17) (se bilag 5.2) Ved hjælp af denne opdeling vil flugtvejsgangen nu bestå af to uafhængige flugtvejsgange, der begge har adgang til flugtvejstrapper i modstående ender. Jf. (Es. kap. 2.2, s. 27) skal opdelingen af flugtvejsgangene udføres som en bygningsdel klasse EI 60 (BD bygningsdel 60), for at de kan være uafhængige. Døren der anbringes mellem de to flugtvejsgange, skal være udført som minimum dør klasse EI 2 60 C (BD dør 60), og sikres med ABDL anlæg. Alle flugtvejsgange i bygningen udføres med en fri bredde på 1500 mm. For branddøre der placeres i flugtvejsgangene, henvises der til afsnit 2.5.5. 28 S ide

2.4.4 Udformning af flugtvejstrapper Da trapper, der udføres som flugtvejstrapper, ofte vil være de primære indtrængningsveje for redningsberedskabet, vil det af hensigtsmæssige grunde være nødvendigt, at udføre flugtvejstrapperne i en selvstændig brandsektion således, at trapperummene bliver brandmæssigt adskilt fra resten af bygningen. Ved, at alle flugtvejstrapper bliver brandmæssigt adskilt fra resten af bygningen, mindskes risikoen for brand og røgspredning samt, at evakueringen bliver mere sikker for både elever, personale og redningsberedskabet. I dette projekt er det nødvendigt, at alle trapperum bliver udført med flugtvejstrapper, da der ellers ikke ville være et tilstrækkeligt antal sikre flugtveje til terræn i det fri, for bygningens mange rum. I og med, at jeg nu har fundet ud af, at hvert trapperum skal udføres med flugtvejstrapper, har jeg derfor også været nødsaget til, at nedlægge den ene trappe der skulle forbinde stueetagen med 1.salen. (se Figur 13) Jf. (ES. kap. 2.1, s. 25) skal trapper der udformes som flugtveje have udgang direkte til terræn i det fri. For at der fra denne trappe kan etableres udgang direkte til terræn i det fri, ville det kræve meget store ændringer i den oprindelige rumindretning af bygningen. Ved at denne trappe nedlægges medfører det også ændringer på 1. salen. Disse ændringer sker ved, at rummene der var beregnet til møde depot og toiletrum bliver fjernet Figur 13 Trappe der nedlægges (Bilag 1.3) 29 S ide

Jf. (ES. tabel 5.4., kap. 5.2.5, s.93), skal brandsektionsadskillelser i bygninger med mere end en etage, og som indeholder anvendelseskategorierne 2 og 3, udføres som minimum bygningsdel klasse EI 60 A2 s1,d0. (BS bygningsdel 60) Brandsektionsadskillelserne ved trapperummene i dette projekt, vil blive udført både som EI 60 A2 s1,d0 (BS bygningsdel 60) og 60 A2 s1,d0 (BS bygningsdel 60). (se bilag 5) Flugtvejstrapperne vil være præfabrikerede betontrapper med en fribredde på 1400mm ved trappeløbene. Mellem reposerne vil have en fribredde på 1500mm. På Figur 14 ses placering af trapperum der indeholder flugtvejstrapper. Disse trapperum er markeret med rødt, og vil ikke have en indbyrdes afstand der overstiger 50 meter. (se afsnit 2.4.5) For døre der placeres i trapperum, henvises der til afsnit 2.5.5. Figur 14 Placering af flugtvejstrapper (Egen tegning) 30 S ide

2.4.5 Gangafstande Flugtveje skal være lette at identificere, nå og anvende. (B10, kap. 5.2 stk. 2) Fra et vilkårligt sted i den enkelte brandcelle, bør der ikke være mere end 25 meter til den nærmeste udgang. De 25 meter gælder for den direkte ganglinje, og der tages normalt ikke hensyn til evt. inventar eller lignende. (ES. kap. 2.6, s. 36) Ved døre fra en brandcelle der fører til en flugtvejsgang, der i modstående retninger har adgang til to af hinanden uafhængige udgange, bør afstanden fra brandcellens dør til udgangen ligeledes ikke overstige 25 meter. (ES. kap. 2.2, s. 26) For at flugtvejsgangen man flygter til ikke bliver fyldt med røg, og dermed vanskeliggøre evakueringen, kan det være nødvendigt, at røgopdele flugtvejsgangen. Normalt vil der gøres krav på sådan en opdeling, hvis flugtvejsgangen er længere end 50 meter. Hvis bygningen anvendes til natophold, vil kravet om røgopdeling være til stede når længden på flugtvejsgangen overstiger 25 meter. Det samme gør sig gældende, når brugerne af bygningen er personer med nedsat mobilitet. En sådan røgopdeling kan ske med døre der har dør klasse CS a (selvlukkende røg tæt dør). Disse døre bør sikres med et ABDL anlæg. (ES. kap. 2.5, s. 36) (se afsnit 2.6.7) Hvis der i bygningen gøres brug af to eller flere flugtvejstrapper, bør afstanden mellem to flugtvejstrapper ikke overstige 50 meter. (ES. kap. 2.8, s. 42) Da der i bygningen også gøres brug af vandfyldte slangevindere, bør afstanden fra et vilkårligt punkt i bygningen til den nærmeste slangevinde, ikke overstige 25 meter. (se afsnit 2.6.9) 2.4.6 Dørbredder Jf. (B10, kap. 5.2 stk.3) kræves det, at flugtveje og døre i og til flugtveje, dimensioneres efter antallet af personer flugtvejen er beregnet til. Erfaringer viser, at personer normalt vil bruge den dør de kom ind ad, som flugtvej. Dermed kan disse døre betegnes som primære flugtvejsdøre. For rum der er beregnet til maks. 150 personer, er minimumskravet for fribredden på døre 77cm. (ES. kap. 2.3, s. 31) I rum der er indrettet til mere end 150 personer skal de primære flugtvejsdøre have en fribredde på minimum 1,2 meter, så det sikres, at to personer kan anvende døren på samme tid. (ES. kap. 2.3, s. 32) 31 S ide

2.4.7 Åbningsretning for døre og lignende Ved rum der er indrettet til mere end 50 personer, samt rum i anvendelseskategori 3 der er større end 150m 2, skal der tages ekstra hensyn til, at der vil være mange mennesker på samme tid, der skal kunne passere dørene. Derfor vil det mest optimale være, at dørene i disse rum åbner i flugtvejsretningen. (ES. kap. 24, s. 34) Dette vil derfor betyde, at flugtvejsdørene fra rummene 00.01, 01.01, 01.15 og 01.20 der fører til flugtvejsgang eller flugtvejstrappe skal være udadgående (se Figur 15). Samtidig skal udgangsdørene fra alle flugtvejsarealer gange og trapper også være udadgående. Ved døre fra andre brandmæssige enheder end de ovennævnte rum stilles der ingen krav til åbningsretningen, men det skal dog sikres, at dørene er med til at yde en hurtig og betryggende evakuering. Figur 15 Udadgående døre (ES. figur 2.8., kap. 2.4, s. 34) 32 S ide

2.4.8 edningsåbninger En redningsåbning har følgende tre funktioner: Give personer, der opholder sig i bygningen, mulighed for at give sig til kende over for redningsberedskabet. Personredning, eventuelt via redningsberedskabets stiger, hvis flugtvejene i bygningen er blokeret. øgudluftning. (ES. kap. 2.7, s. 37) For at en redningsåbning kan bruges til personredning, skal den have en fri højde og bredde der til sammen svarer til 1,5 meter eller mere. Dog skal fri højden være min. 0,6m, og fri bredden skal være min. 0,5m. (se Figur 16) H= minimum 0,6m B= minimum 0,5m Figur 16 Fri bredde og højde i redningsåbninger (ES. figur 2.10., kap. 2.7.2, s. 39) Antallet af redningsåbninger i en brandmæssig enhed skal tilpasses det antal personer, som enheden er beregnet til. (B10, kap. 5.2 stk. 7) Antallet af redningsåbninger pr. rum afhænger af antallet af personer der opholder sig i rummet. Normalt vil der være et tilstrækkeligt antal redningsåbninger i brandcellen/rummet, hvis der pr. 10 personer er én redningsåbning der opfylder alle tre ovennævnte krav. Hvis der er mere end 10 personer i rummet, skal antallet af redningsåbninger øges tilsvarende. (ES. kap. 2.7.1, s. 38) For at personer kan benytte redningsåbningerne må afstanden fra overkanten af gulvet til underkanten af redningsåbningen ikke overstige 1,2 meter. Hvis dette krav ikke kan imødekommes kan der som alternativ f.eks. udføres et eller flere faste trin, så der fra overkanten af det/de faste trin og op til redningsåbningen ikke er en afstand der er større end de 1,2 meter. (ES. kap. 2.7.2, s. 40) 33 S ide

For redningsåbninger der udføres i tagkonstruktionen, gælder det samme krav om 1,2 meter fra gulv til underkant af åbningen. Dog skal der i dette tilfælde også sikres, at afstanden fra tagkanten og indtil underkanten af redningsåbningen ikke overstiger 1,4 meter. (ES. kap. 2.7.2, s. 40) Placering af redningsåbninger ses i bilag 5. 2.4.9 Delkonklusion Ud fra dette afsnit kan jeg nu konkludere, at der i hele bygningen vil være tilstrækkeligt med redningsåbninger og flugtveje, såfremt der ikke ændres på rummenes funktion og placering. Ved redningsåbningerne der etableres i tagkonstruktionen har jeg valgt at udføre nogle faste trin selvom der ikke stilles krav til det i denne situation. Dette er fordi, at jeg mener det vil lette evakuering af de enkelte rum, da redningsåbningerne udføres forholdsvis langt inde i rummet. Jeg har kun valgt at udlægge flugtsvejsarealer i hovedbygningen. Dette fordi at der i børnehaven er direkte udgang, til terræn i det fri, fra alle rum. Desuden vil der fra fællesrummet være adgang til af tre af hinanden uafhængige flugtvejs døre der vil føre direkte til terræn i det fri, hvorfor jeg ikke finder det nødvendigt med flugtvejsarealer. 34 S ide

2.5 Passive brandsikringstiltag Passive brandsikringstiltag kendetegnes ved, at de altid er til stede i bygningen, og at de ikke skal aktiveres eller give information om brand til redningsberedskabet, personer i bygningen eller andre brandsikringstiltag. 2.5.1 Afstand til andre bygninger på samme grund Udover skolebygningen er der to andre bygninger på grunden. (se bilag 2.1 og 5.1) Den ene bygning fungerer som en faglokale bygning, med undervisningsrum der bruges til b.la. fysik, træsløjd og hjemmekundskab. Den anden bygning på grunden fungerer som en inspektørbolig. Der vil ikke være nogen steder hvor afstanden, fra disse to bygninger og over til skolebygningen, overstiger 5,0 meter. Derfor kan den udvendige vægoverflade på disse ydervægge være ringere end beklædningsklasse K 1 10 B s1,d0 (klasse 1 beklædning). (ES. kap. 5.3.1, tabel 5.6., s. 104) 2.5.2 Placering og udførelse af udvendige overflader og tagdækning Udvendige overflader og tagdækninger skal udføres på en sådan måde, at de ikke giver et væsentlig bidrag til brandspredning. (B10, kap. 5.5.2 stk. 1) For at en brand ikke kan sprede sig via tagdækningen, stilles der et beklædningskrav til tagdækningen. Brandmodstandsevnen for tagdækningen skal derfor minimum svare til klasse B OOF (t2) (klasse T tagdækning.) (ES. kap. 5.2.2, s. 87) I afsnit 1.1 fandt jeg ud af, at der bruges to forskellige slags tagdækninger. Det ene tag udføres med tegl tagsten på taglægter, og det andet med listedækket tagpaptag der svejses på et fast undertag. Begge tagdækninger vil overholde det ovennævnte krav til beklædningsklassen for tagdækning, såfremt udførelsen af tagdækningen sker efter producentens anvisninger. Da hovedbygningen er udført i flere etager, og gulvet i øverste etage ikke er placeret højere end 22 m over terræn (se afsnit 2.1.2), skal disse ydervægge opfylde kravet om en brandmodstandsevne svarende til beklædningsklasse K 1 10 B s1,d0 (klasse 1 beklædning). (se Tabel 1) Den udvendige vægoverflade for ydervæggene i bygningsafsnit 4 kan dog udføres som beklædningsklasse K 1 10 D s2,d2 (klasse 2 beklædning), da bygningen kun er udført med én etage. (se Tabel 1) Tabel 1 Udvendig beklædning (Udklip af tabel 5.3. ES. kap. 5.2.1, s. 85) 35 S ide