Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder: Ingrid Arild Jensen Tegn eks. mellemrum og tabeller: 69.973 Afleveringsdato: 4. januar 2011 (Må udlånes)
Resume Inspirationen til dette projekt, tager afsæt i den eksplosive stigning af ADHD diagnoser, der er blevet stillet de sidste 10 år. Hertil hører en endnu større stigning af medicinering til både børn, unge og voksne. Indledende undersøgelser førte frem til problemformuleringen, som lyder: Med fokus på grænselandet mellem SI og ADHD ønsker jeg at undersøge nødvendigheden af tværfaglighed i vurderingen af børn og om hvorvidt diagnosestilling af ADHD er nødvendig. Problemstillingen belyses ud fra en teoretisk referenceramme med afsæt i Ayres teori om sanseintegration og det danske referenceprogram om ADHD. Her sammenlignes årsager og symptomer, med et foruroligende enslydende resultat. Derudover bygges opgaven op over en case omhandlende en pige på 3 år, med sansemotoriske problemer. Af samme årsag er pigen i udredning for ADHD, og i opgaven fremgår hendes forløb i det kommunale system fra aug. 2010 til dec. 2010. Hun er et eksempel på vigtigheden af tværfaglig vurdering. Endvidere belyses problemstillingen i en kvalitativ undersøgelse, bestående af interviews med fagfolk, der til dagligt arbejder med børn med henholdsvis ADHD, sanseintegrative dysfunktioner eller motoriske problematikker, og et pilot projekt på en skole, omhandlende konsekvensen af motorik træning for 0. klasse elever. Resultatet viser, at sansemotorisk træning ikke behøver at tage udgangspunkt i Ayres teori for at have stor gavnlig effekt. Undersøgelsen er derved med til at validere på ovenstående teori. Problemstillingen bliver diskuteret med kritiske øjne på den enorme stigning af ADHD diagnoser og medicinering og på det danske referenceprogram, som er udviklet af fagfolk, med egen økonomisk interesse i stigningen. Der konkluderes, at for at hjælpe børnene og samfundet bedst muligt, må der til en hver tid, foreligge en tværfaglig observation og vurdering af det enkelte menneske, og en diagnose behøver ikke være relevant, hvis barnet og menneskerne omkring dette, kan få hjælp og støtte uden at, en sådan foreligger.
Projektet kan danne grundlag for yderligere forskning på området, og bidrage med viden til egen og andre faggrupper. Dette perspektiveres afslutningsvis med fremtidige mulige undersøgelser, med stor relevans til emnet.
Abstract The inspiration for this project is based on the explosive rise of ADHD diagnoses the last 10 years. These include an even larger increase of medication for children, adolescents and adults. Initial investigations led to the problem formulation, which reads: Focusing on the border between SI and ADHD, I want to examine the necessity of interdisciplinarity in the assessment of children and whether the diagnosis ADHD is needed. The problem illustrated from a theoretical frame of reference based on Ayres' theory of sensory integration and the Danish guideline on ADHD. This compares causes and symptoms with alarming identical results. In addition, built up over the assignment of a case dealing with a girl aged 3 years, with motor sensory problems. For that reason, the girl in the diagnosing of ADHD the case shows her course in the municipal system from August 2010 to December 2010. She is an example of the importance of multidisciplinary assessment. Furthermore the issue in a qualitative study consisting of interviews with professionals who work with children, with diagnosed ADHD, sensory integrative disfunction, motor problems, and a pilot project at a school, dealing with the consequences of motor skills training for infant pupils. The results show that sensory motor training need not be based on Ayres' theory, to have major beneficial effect, this study thus helps to validate the above theory. The issue is being discussed with a critical eye on the huge increase in ADHD diagnosis, medication and the Danish reference program, developed by professionals with their own economic interest in growth. It concluded that to help the children and society as best possible, there must at all times, be a multidisciplinary observation and assessment of the individual, and a diagnosis need not be relevant if the child and the people around that child can receive help and support without such a diagnosis existing. The project can serve as a basis for further research in this area and contribute to their
own and other professions. This perspective concludes with possible future studies with high relevance to the topic.