MILJØGODKENDELSE. Kvægbruget Drøstrupvej 47, 9690 Fjerritslev

MILJØGODKENDELSE Kvægbruget Drøstrupvej 47, 9690 Fjerritslev Godkendelsesdato / offentliggørelse: 29. september 2009

Registreringsblad Titel 12 godkendelse Dato: 29. september 2009 Virksomhedens navn: Ny Drøstrupgård CVR nr.: 10615984 Matr. Nr.. 46k Ejerlav: Gøttrup By, Gøttrup Adresse: Drøstrupvej 47, 9690 Fjerritslev Virksomheds ejer: Gert Gunnersen Jensen Ansøger: Gert Gunnersen Jensen Tilsynsmyndighed: Jammerbugt Kommune Udarbejdet af: Ellen Marie Larsen Kontrolleret af: Mariane Eduardsen Ikke teknisk resumé Gert Gunnersen Jensen har ansøgt om miljøgodkendelse ( 12) af bedriften på adressen Drøstrupvej 47, 9690 Fjerritslev. Ejendommen ligger ca. 5,5 km syd for Fjerritslev i Jammerbugt Kommune. Produktionen i ansøgningen er en udvidelse af malkekvægproduktionen på adressen Drøstrupvej 47. Her opføres en ny stald på 2275 m 2 inklusiv foderlade. I forbindelse med udvidelsen skal der etableres en ny plansilo lige syd for de eksisterede siloer. Siloen skal være 10x50 m. Alt bygges i forbindelse med de eksisterende driftsbygninger på Drøstrupvej 47. Der bygges en ny gyllebeholder på 4.000 m 3 ved siden af den eksisterende gyllebeholder. Ansøger er økolog og der er derfor krav om, at besætningen skal gå ude en del af året. Da ansøger har et stort areal nær ejendommen, som ikke kan anvendes til udbringning af husdyrgødning anvendes dette areal til afgræsning. På grundlag af de i sagen foreliggende oplysninger meddeler Jammerbugt Kommune hermed miljøgodkendelse efter 12 til drift af ovennævnte landbrugsejendom på de vilkår der er beskrevet i denne miljøgodkendelse. Godkendelsen er meddelt i medfør af Lov om Miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (Lov nr. 1572 af 20. december 2006). 2

Indholdsfortegnelse: Ikke teknisk resumé... 2 Forord... 5 Sagens bilag... 5 Sagsforløb... 5 Andre tilladelser... 5 Offentliggørelse... 5 Lovgrundlag... 5 Meddelelse om godkendelse... 5 Klagevejledning og offentliggørelse... 7 Generelle vilkår... 9 Årsproduktion - staldbelægning... 10 Information og ændringer på virksomheden... 10 Ophør... 10 Husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold... 11 Placering i landskabet og bygningsmæssige forhold... 11 Afstande i forhold til vandforsyning, veje m.v.... 11 Anlæg... 11 Staldinventar- drift... 11 Ventilation... 11 Ensilage... 11 Energi og vandforbrug... 11 Spildevand herunder regnvand... 11 Affald... 12 Medicin... 12 Uheld og risici... 12 Gødningsproduktion og - håndtering... 12 Flydende husdyrgødning... 12 Fast gødning inkl. dybstrøelse... 13 Anvendelse af anden organisk gødning... 13 Forurening og gener fra husdyrbrugets anlæg... 13 Lugt... 13 Transport... 13 Støj... 14 Skadedyr... 14 Støv... 14 Lys... 14 Oplag af olie, affald, pesticider og øvrige kemikalier... 15 Påvirkning fra arealerne... 15 Udbringningsarealer... 15 Påvirkning af søer og vandløb... 15 Kvælstof og fosfor til overfladevand... 15 Renere Teknologi - BAT... 15 Tilsyn, kontrol og egenkontrol... 15 Beskrivelse og vurdering af det ansøgte... 17 Generelle forhold... 17 Indretning og drift... 18 3

Ophør af husdyrbruget... 19 Dyrehold og husdyrgødning... 20 Transporter... 21 Udspredningsarealer... 22 Lugt, lys og støv... 23 Affald... 24 Støj... 25 Skadedyr... 26 Spildevand... 26 Vurdering i forhold til overfladevand... 27 Vurdering i forhold til natur... 30 Vurdering i forhold til grundvand... 33 Uheld og driftsforstyrrelser... 33 BAT - Renere teknologi og ressourcebesparende tiltag.... 33 BAT.... 33 Management... 33 Foder... 34 Egenkontrol... 36 Jammerbugt Kommunes samlede vurdering... 37 4

Forord Gert Gunnersen Jensen har den 11. januar 2008 ansøgt om miljøgodkendelse til udvidelse på bedriften beliggende på adressen Drøstrupvej 47, 9690 Fjerritslev. Der ansøges om tilladelse til at etablere et dyrehold på 416,28 DE i kvæg. Da det ansøgte husdyrhold overstiger 75 dyreenheder, er udvidelsen omfattet af reglerne for miljøgodkendelse. Det ansøgte dyrehold består af 270 malkekøer (tung race), 67 småkalve (0-6 mdr.), 225 kvier (6 mdr. kælvning) og 146 tyrekalve (0 1 mdr.). Her opføres en ny ungdyrstald på 2275 m 2 inklusiv foderlade. I forbindelse med udvidelsen skal der etableres en ny plansilo lige syd for de eksisterede siloer. Siloen skal være 10x50 m. Alt bygges i forbindelse med de eksisterende driftsbygninger på Drøstrupvej 47. Der bygges en ny gyllebeholder på 4.000 m 3 ved siden af den eksisterende gyllebeholder. Sagens bilag Følgende bilag er indgået i behandling af sagen: Ansøgningsmateriale af den 11. januar 2008. Supplerende materiale af den 11. februar 2009. Sagsforløb Jammerbugt Kommune har den 11. januar 2008 modtaget en ansøgning via det elektroniske ansøgningssystem. Andre tilladelser Eventuelle andre nødvendige tilladelser, herunder byggetilladelse, er ikke omfattet af denne miljøgodkendelse. Nybyggeri og ændring af eksisterende stalde kræver en særskilt byggetilladelse. Byggeriet kan igangsættes, når denne afgørelse er modtaget og eventuelle øvrige nødvendige tilladelser til byggeriet er indhentet. Byggeriet sker dog for egen risiko, hvis Miljøklagenævnet senere skulle omgøre kommunens afgørelse. Offentliggørelse Jammerbugt Kommunes afgørelse vil blive offentliggjort i lokalavisen den 29. september 2009 Lovgrundlag Ansøgningen er behandlet og godkendelsen er udarbejdet i henhold til Lov om miljøgodkendelser m.v. af husdyrbrug (lov nr. 1572 af 20. december 2006) Meddelelse om godkendelse På grundlag af de i sagen foreliggende oplysninger meddeler Jammerbugt Kommune hermed miljøgodkendelse til udvidelse og drift af ovennævnte landbrugsejendom med mere end 75 DE på følgende vilkår. Godkendelsen er meddelt i medfør af lov om Miljøgodkendelser m.v. af husdyrbrug (lov nr. 1572 af 20.12.2006). Virksomheden må ikke udvides eller ændres bygningsmæssigt eller driftsmæssigt på en sådan måde, at det indebærer forøget forurening, føre udvidelse eller ændringen er godkendt af Jammerbugt Kommune. Det skal endvidere bemærkes, at virksomheden er omfattet af Miljøbeskyttelseslovens 41 og 42. Her kan tilsynsmyndigheden påbyde afhjælpende foran- 5

staltninger, såfremt virksomhedens drift medfører væsentlig mere forurening, herunder affaldsfrembringelse, end nødvendigt ved anvendelse af den til enhver tid værende mindst forurenende teknologi eller bedst mulige rensning. Kan ulemperne ikke afhjælpes, kan tilsynsmyndigheden nedlægge forbud mod drift af virksomheden eller aktiviteten. 6

Klagevejledning og offentliggørelse Du kan påklage kommunens afgørelse indtil 4 uger efter offentliggørelsen jf. Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, kapitel 7. Afgørelsen kan påklages af dig eller enhver, der har væsentlig individuel interesse i sagen, samt en række foreninger og organisationer m.v. Klagen behandles af Miljøklagenævnet. Klagen skal være skriftlig og indsendes til: Jammerbugt Kommune, Toftevej 43, 9440 Aabybro eller via e-mail: raadhus@jammerbugt.dk Kommunen vil herefter videresende evt. klage til Miljøklagenævnet sammen med det materiale, der er indgået i sagens bedømmelse. Fristen for at klage er senest ved kontortids ophør den 27. oktober 2009 En klage har ikke opsættende virkning medmindre klagemyndigheden bestemmer andet. Det betyder, at miljøgodkendelsen kan udnyttes under forudsætning af, at andre nødvendige tilladelser er indhentet. Det skal dog bemærkes, at Miljøklagenævnet ved sin behandling kan ændre eller ophæve en miljøgodkendelse, og en udnyttelse af en påklaget miljøgodkendelse sker for egen regning og risiko. Kommunens afgørelse kan også indbringes for domstolene. Eventuel retssag skal være anlagt inden 6 måneder fra den dag, afgørelsen er bekendtgjort. Ellen Marie Larsen Jammerbugt Kommune Team Miljø Bilag: Bilag 1: Lokalisering Bilag 2: Oversigtskort visende placering af ejendommens bygninger. Bilag 3: Transportveje. Bilag 4: Udspredningsarealer og nitratklasser. Bilag 5: NH3 fra stalde. Bilag 6: Udbringningsarealer og natur Bilag 7: Konsekvensvurdering jf. Natura 2000-direktivet. Bilag 8: Beredsskabsplan. Bilag 9: Scenarie med præfabrikeret gulve i den nye stald 7

Kopi af udksatet sendt til: Gert Gunnersen, Drøstrupvej 47, 9690 Fjerritslev Aase Olesen, Drøstrupvej 17, 9690 Fjerritslev Preben Østergaard Pedersen, Drøstrupvej 51, 9690 Fjerritslev Heine Sølgaard Madsen, Drøstrupvej 55, 9690 Fjerritslev Søren Christian Jensen, Drøstrupvej 68, 9690 Fjerritslev Flemming Buus Jensen, Drøstrupvej 71, 9690 Fjerritslev Marie-Louise og Peter Falk, Drøstrupvej 74, 9690 Fjerritslev Kopi af denne afgørelse er sendt til: Klageberettigede i henhold til Husdyrlovens 84: Gert Gunnersen, Drøstrupvej 47, 9690 Fjerritslev Miljøcenter Aalborg, Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Ø via e-mail: Post@aal.mim.dk. Sundhedsstyrelsen: Embedslægeinstitutionen Nord, Vesterbro 81 B, Postboks 1826, 9100 Aalborg via e-mail: nord@sst.dk. Klageberettigede i henhold til Husdyrlovens 85: Danmarks Fiskeriforening, H.C. Andersens Boulevard 37, 1553 Købehavn V e-mail: mail@fiskeriforening.dk. Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, Kirkedalsvej 4, Vedslet, 9732 Hovedgård e-mail: nb@ferskvandsfiskeriforeningen.dk. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Reventlowsgade 14,1, 1651 København V e-mail: ae@aeraadet.dk. Forbrugerrådet, Fiolstræde 17, postbox 2188, 1017 København K e-mail: fbr@fbr.dk. Klageberettigede i henhold til Husdyrlovens 86 lokale foreninger: DN Jammerbugt, att. Hans Borglykke, Urballen 31, Øland. 9460 Brovst e-mail: hans@borglykke.com Danmarks sportsfiskerforbund Miljøkoordinator: Per Sonnesen, Asgård 48, 9700 Brønderslev e-mail: per.sonne@mail.tele.dk Klageberettigede i henhold til Husdyrlovens 87 landsdækkende foreninger: Det Økologiske Råd, Blegdamsvej 4B, 2200 København N e-mail: info@ecocouncil.dk. Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø e-mail: dn@dn.dk. Danmarks Sportsfiskerforbund e-mail: jkt@sportsfiskerforbundet.dk. Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade 140, 1620 Kbh. V e-mail: natur@dof.dk Andre AgriNord, Hobrovej 437, 9200 Aalborg SV, att. Carsten Aarup e-mail: caa@agrinord.dk 8

Generelle vilkår Drift og indretning 1. Virksomheden skal placeres, indrettes og drives i overensstemmelse med de oplysninger, der fremgår af den vedlagte miljøteknisk beskrivelse og med de ændringer der fremgår af godkendelsens vilkår. 2. Der skal til stadighed tilstræbes en god staldhygiejne, herunder sikre at stier og båse holdes tørre, samt at staldene og fordringsanlæg holdes rene. Godkendelsen omfatter samtlige landbrugsmæssige aktiviteter på ejendommen Drøstrupvej 47, 9690 Fjerritslev. Til ejendommen er tilknyttet husdyrproduktionen vedrørende CHRnr. 39044. Bedriften skal til enhver tid leve op til gældende regler i love og bekendtgørelser - også selvom disse regler eventuelt måtte være skærpede i forhold til denne godkendelse. Bedriften skal underrette tilsynsmyndigheden således: Når besætningen er nået op på 416,28 dyreenheder Besætningens/produktionens størrelse den 29. september 2011 (2 år efter godkendelsens dato) Gyldighed Godkendelsen bortfalder, såfremt den ikke er udnyttet inden 2 år fra denne afgørelses meddelelse. Med udnyttet menes, at det ansøgte byggeri er taget i brug og der er indsat et dyrehold svarende til opstart af den ansøgte produktion. Den fulde årsproduktion behøver således ikke være opfyldt 2 år efter meddelelse af godkendelse. Der gives tilladelse til at den nye gyllebeholder opføres inden for en 5 års periode fra godkendelses datoen. Retsbeskyttelse Med denne miljøgodkendelse følger 8 års retsbeskyttelse. Retsbeskyttelsens udløber i 2017. Vilkårene kan dog til enhver tid ændres efter reglerne i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug 40 stk. 2. Revurdering Virksomhedens miljøgodkendelse skal, jf. 17 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug regelmæssigt og mindst hvert 10 år, tages op til revurdering. Den første regelmæssige vurdering skal dog foretages senest, når der er forløbet 8 år. Det er planlagt, at foretage den første revurdering i 2017. 9

Årsproduktion - staldbelægning 3. Ejendommen har tilladelse til et dyrehold på 270 malkekøer (tung race), 67 småkalve (0-6 mdr.), 225 kvier (6 mdr. kælvning) og 146 tyrekalve (0 1 mdr.), i alt svarende til 416,28 DE 4. Den samlede produktion må ikke overstige 416,28 DE på årsplan. Inden for de enkelte husdyrgrupper tillades afvigelser i DE på +/- 5 % på årsplan, så længe det maximale antal DE ikke overstiges. 5. Den godkendte husdyrproduktion skal foretages jævnt fordelt over året. 6. Dyrene skal være udegående en del af året. Således, at der ved afgræsning udenfor udbringningsarealet afsættes husdyrgødning svarende til 57 DE. Og ved afgræsning indenfor udbringningsarealet afsættes husdyrgødning svarende til 51 DE. 7. Der skal til enhver tid over for tilsynsmyndigheden kunne fremlægges diverse planer, afregninger, regnskaber eller lignende, som dokumenterer størrelsen af ejendommens dyrehold. Information og ændringer på virksomheden 8. Ændringer i ejerforhold (eller hvem der har ansvar for driften) skal meddelelses til kommunen. Ophør 9. Ophører driften af det erhvervsmæssige dyrehold (dvs. < 3 DE) skal dette meddeles til Jammerbugt Kommune. 10. Ved ophør af bedriften, skal ejer foretage oprydning i et sådant omfang, at forureningsfare undgås Drifts-, indretnings- eller bygningsmæssige ændringer, der er relevante i forhold til godkendelsen, skal anmeldes til kommunen inden gennemførelsen. Kommunen vurderer om de aktuelle planer for ændring/udvidelse kan ske inden for rammerne af denne godkendelse. De vilkår der vedrører driften, skal være kendt af de ansatte, der er beskæftiget med den pågældende del af driften. 10

Husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold Placering i landskabet og bygningsmæssige forhold 11. Der skal plantes omkring de to gyllebeholdere. Der skal etableres en stedse vedligeholdt beplantning, som i løbet af 4-5 år giver en vedvarende, effektiv afskærmning. Beplantningsbæltet skal bestå af min. 3 rækker, og være plantet senest ét år efter den nye gyllebeholder er opført. 12. Der skal plantes et trerækket læhegn af egnskarakteristiske arter langs med grusvejen til Drøstrupvej 32 mod syd, således, at der er en vedvarende, effektiv afskærmning. Beplantningen skal være udført senest et år efter at miljøgodkendelsen er givet. (29. Sep. 2010). 13. Gyllebeholderen skal fjernes når den ikke længere er i drift. Afstande i forhold til vandforsyning, veje m.v. 14. Den nye gyllebeholder og nye staldbygning skal overholde afstandskravene i husdyrlovens 8. Anlæg Staldinventar- drift 15. Spalter rengøres med spalteskraberen 12 gange i døgnet. Ventilation 16. Der er naturlig ventilation i alle staldafsnit. Ensilage 17. I tilfælde af etablering af ensilagestak eller oplag af kompost i markstak skal tidspunkt og placeringen noteres. Kort med placering af markstak skal opbevares sammen med gødningsplan/-regnskab for den pågældende planperiode. 18. Ensilagestakke, der ikke placeres på fast bund med afløb til opsamlingsbeholder, må højst være placeret på samme sted i 24 måneder. Der skal derefter gå 5 år, før ensilage igen må placeres på samme sted. 19. Kasseret ensilage fra ensilagepladsen eller siloer skal fjernes løbende og opbevares overdækket med plast eller lignende for at forhindre lugtgener. Energi og vandforbrug 20. Drikkevandssystemet skal drives og vedligeholdes således at unødigt spild undgås i videst muligt omfang 21. Staldmekanik (mølleri, foderanlæg,) renholdes og rengøres efter behov dog mindst en gang om året. Dette skal fremgå af egenkontrol-journal 22. Mælkekøleanlægget skal serviceres og justeres i henhold til producentens beskrivelse af optimal drift. Serviceringen skal foretages af autoriseret firma. Spildevand herunder regnvand 23. Eventuel nedsivning af overfladevand skal ske til særskilt nedsivningsanlæg (kræver særskilt tilladelse) 24. Tagvand kan ledes direkte til vandløb eller sø. Overfladevand fra øvrige befæstede arealer skal passere et veldimensioneret sandfang inden udledning til dræn, vandløb eller søer (kræver særskilt tilladelse) 11

25. Spildevand fra rengøring af stalde og lignende skal ledes til samletank eller gyllesystem og anvendes i henhold til reglerne for husdyrgødning og spildevand i husdyrgødningsbekendtgørelsen 26. Al vask af maskiner og redskaber skal foregå på støbt, tæt plads med bortledning af spildevandet til opsamlingsbeholder. Udbringning skal ske jf. husdyrgødningsbekendtgørelsens regler for udbringning af husdyrgødning. Affald 27. Affald skal opbevares og bortskaffes efter Jammerbugt Kommunes regulativer 28. Der må ikke foretages afbrænding af affald på ejendommen. Det gælder dog ikke afbrænding af affald, der er tilladt i medfør af kommunens affaldsregulativ (haveaffald og skovaffald). 29. Virksomhedens medicinaffald, veterinært affald m.v. skal opbevares utilgængeligt for uvedkommende. Affaldet skal bortskaffes efter kommunens regulativer. 30. Animalsk affald, herunder selvdøde dyr, skal opbevares i lukket kasse, container (større dyr under kadaverkappe) eller lignende og placeres på et egnet sted efter aftale med tilsynsmyndigheden, således at der i tidsrummet indtil afhentningen ikke opstår uhygiejniske forhold herunder adgang for omstrejfende dyr. 31. Arealerne omkring bygninger og tilkørselsveje skal holdes ryddelige og frie for affald. Evt. spild på offentlige veje i forbindelse med landbrugsmæssig drift (jord m.v.) fjernes hurtigst muligt. Medicin 32. Rester af lægemidler og kanyler fra dyrehold betragtes som særligt affald og skal bortskaffes efter de til enhver tid gældende regler om bortskaffelse af affald. Medicin (lægemidler) må ikke opbevares sammen med levnedsmidler eller foderstoffer 33. Lægemiddelrester og bruget kanyler skal bortskaffes via autoriserede kanaler som f.eks. kommunale modtageordninger. Ved særlige forholdsregler for bortskaffelse af lægemidler, vil det fremgå af indlægssedlen i pakninger. 34. Medicinrester og emballage skal bortskaffes efter de til enhver tid gældende regler om bortskaffelse af affald, herunder reglerne om olie- og kemikalieaffald. Uheld og risici 35. Ved driftsuheld, hvor der opstår risiko for forurening af miljøet, er der pligt til øjeblikkeligt at anmelde dette til: Alarmcentralen tlf.: 112 og efterfølgende underrette: Tilsynsmyndigheden Jammerbugt kommune Teknisk Forvaltning tlf.: 72 57 77 77. 36. Beredskabsplanen skal holdes ajourført og skal være at finde for alle medarbejdere på bedriften. Gødningsproduktion og - håndtering Flydende husdyrgødning 37. Der skal altid være en opbevaringskapacitet for flydende husdyrgødning på mindst 9,0 måneder på husdyrbruget 38. Gyllebeholderne skal være forsynet med fast overdækning. alternativt kan flydelag anvendes mod, at flydelaget holdes intakt og løbende 12

journaliseres i logbogen. Overtrædelse af notatpligten i logbogen kan medføre krav om overdækning af gyllebeholderne. 39. Ved opståede huller i flydelaget i forbindelse med bundvending, udbringning eller lignede, skal flydelaget reetableres indenfor 7 dage enten naturligt eller vha. f.eks. snittet halm eller lecanødder 40. Kravet om reetablering gælder ikke i forbindelse med udbringning, såfremt det er koncentreret i en sammenhængende periode. Der accepteres en periode på 2 uger uden tæt overdækning. 41. Der skal foreligge gødningsaftaler, således at husdyrgødning svarende til 121,94 DE bortføres fra ejendommen. 42. Monteres der en stationær pumpe på beholderen skal der sættes en låsemekanisme på pumpens startrelæ, således den kun kan startes af bedriftens personale. Startrelæ skal opsættes ved beholder så det straks opdages hvis pumpen startes ved en fejl. 43. Hvis en gyllebeholder tages ud af drift, skal den rengøres. Såfremt gyllebeholderen afmeldes beholderkontrol, skal den gøres uanvendelig inden førstkommende 1. januar. Fast gødning inkl. dybstrøelse 44. Dybstrøelse skal i gennemsnit ligge mindst 3 måneder i stalden, før det kan betragtes som kompost. 45. Fast gødning, der ikke overholder kravet til opbevaring i markstak, skal opbevares på møddingsplads med fast bund og afløb til beholder eller opbevares i gyllebeholder. 46. Lagre af fast gødning uden daglig tilførsel skal overdækkes med kompostdug eller lufttæt materiale straks efter udlægning. 47. Andelen af dybstrøelse, som udspredes på marken direkte fra stalden, skal min. være 75 %. Anvendelse af anden organisk gødning 48. Al anvendelse i markdriften af spildevandsslam, bioaske og øvrigt affald til jordbrugsformål, jordforbedrende midler samt øvrige produkter med indhold af kvælstof og fosfor skal årligt oplyses og dokumenteres overfor tilsynsmyndigheden. Forurening og gener fra husdyrbrugets anlæg Lugt 49. Driften af husdyrbruget må ikke give anledning til unødige lugtgener for naboer. Transport Transport af husdyrgødning 50. Transport af flydende husdyrgødning på offentlig veje skal foregå i transportvogne, hvor åbninger skal være forsynet med låg eller lignende, så spild ikke kan finde sted. Skulle der alligevel ske spild, skal dette straks opsamles. 51. Transport gennem større byer og for afstande over 10 km skal foregå i lastbil eller et påhængskøretøj hertil. Øvrig transport 52. Transport af foder og øvrige hjælpemidler til og fra ejendommen skal hovedsageligt finde sted mellem kl. 6 og kl. 18. 53. Transport af dyr til og fra ejendommen skal fortrinsvist ske mandag til fredag i tidsrummet kl. 7 til kl. 18. 13

Støj 54. Ejendommens bidrag til støj i omgivelserne må ikke overstige følgende værdier, målt ved nabobeboelse eller deres opholdsarealer, angivet som det ækvivalente, korrigerede lydtryksniveau i db(a): Tidsrum Grænse db(a) Mandag fredag kl. 07.00 18.00 55 Lørdag kl. 07.00 14.00 Mandag fredag kl. 18.00 22.00 Lørdag kl. 14.00 22.00 45 Søn- og helligdage kl. 07.00 22.00 Alle dage 40 kl. 22.00 07.00 Tabel 1. Støjgrænser. Maksimalværdien af støjniveauet må om natten ikke overstige 55 db(a). Normal kørsel med traktor og landbrugsmaskiner er ikke omfattet af støjgrænserne i ovenstående vilkår. 55. Virksomheden skal, for egen regning, dokumenterer at støjvilkår overholde, hvis tilsynsmyndigheden finder det påkrævet. Dokumentation for overholdelse af støjkravene kan være i form af målinger i ejendommen omgivelser (under fuld drift) eller kildestyrkemålinger, ved de enkelte støjkilder kombineret med beregninger efter den fælles nordiske beregningsmodel for industristøj. 56. Kravet om dokumentation af støjforholdene kan højst fremsættes en gang årligt, med mindre den seneste kontrol viser, at vilkår nr. 53 ikke kan overholdes. Støjmålingerne skal udføres som beskrevet i Miljøstyrelsens til enhver tid gældende støjberegningsvejledning og foretages i punkter som forinden aftales med tilsynsmyndigheden. Støjmåling skal udføres af et akkrediteret firma. Skadedyr 57. Der skal på landbruget foretages en effektiv fluebekæmpelse i overensstemmelse med retningslinierne fra Statens Skadedyrslaboratorium. 58. Opbevaring af foder skal ske på en sådan måde, at der ikke opstår risiko for tilhold af skadedyr (rotter m.v.). Støv 59. Landbrugsproduktionen må ikke give anledning til væsentlige støvgener udenfor ejendommens arealer. 60. Fodersiloer m.v. skal indrettes, så støvgener i forbindelse med evt. indblæsning af foder undgås. Dette kunne for eksempel være ved anvendelse af cykloner eller anden støvbegrænsende foranstaltning. Lys 61. Mellem solnedgang og solopgang skal porte holdes lukkede og andre staldåbninger afskærmes for at reducere lysgenerne for omboende. Portene kan dog åbnes kortvarigt ved ind- og udkørsel 62. Udendørs pladsbelysning skal forsynes med bevægelsessensorer, der sikrer, at lyst ikke er tændt unødigt. 14

Oplag af olie, affald, pesticider og øvrige kemikalier 63. Etablering og sløjfning af olietanke skal ske i henhold til Bekendtgørelse om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines, Bekendtgørelse nr. 729 af 14. juni 2007 eller den til enhver tid gældende bekendtgørelse på området. 64. Opstilling af plasttanke henvises til Beredskabsstyrelsens vejledning til opstilling af plasttanke. 65. Ved påfyldning af diesel og ved opbevaring af olieprodukter skal det ske på en sådan måde, at der ikke opstår risiko for forurening Påvirkning fra arealerne Udbringningsarealer 66. Fra 1. januar 2011 skal al udbringning af flydende husdyrgødning på sort jord og græsmarker ske ved nedfældning. 67. Ved udbringning af husdyrgødning på ubevoksede arealer skal det nedbringes hurtigst muligt og inden 6 timer. Påvirkning af søer og vandløb 68. Der må ikke etableres afvandingsrender på markerne til afledning af vand til åer, bække, grøfter, dræn eller søer. Kvælstof og fosfor til overfladevand 69. Der må maksimalt udbringes husdyrgødning på bedriftens arealer svarende til 234,12 DE per planår (1/8 31/7), og således at der på bedriftens arealer ikke udbringes mere end 1,4 DE/ha. Der skal ved tilsyn foreligge dokumentation herfor for de seneste 5 år f.eks. i form af kopier af de indsendte gødningsregnskaber. Der må derudover ikke tilføres bedriftens arealer anden organisk gødning som f.eks. affald. 70. På bedriften må der ikke anvendes handelsgødning. 71. Der skal ved tilsyn foreligge dokumentation herfor for de seneste 5 år f.eks. i form af kopier af de indsendte gødningsregnskaber eller ansøgninger vedrørende enkeltbetalingsordningen. 72. Fosforoverskuddet må ikke overstige 0 kg P/ha/år. Det forudsættes at der ikke tilføres fosfor med handelsgødning/uorganisk gødning, såfremt der er balance eller fosforoverskud på arealerne (startgødning til majs undtaget). Der må ikke tilføres arealerne anden organisk gødning med indhold af fosfor. Renere Teknologi - BAT 73. Der skal i godkendelsesperioden foretages fornøden forureningsbegrænsning på basis af principper om bedst tilgængelig teknik til nedbringelse af eventuelle gener fra stald og gødningsopbevaringsanlæg. 74. Ved substitution af råvarer og hjælpestoffer skal virksomheden dokumentere, at substitutionen sker til mindre miljøbelastende råvarer og hjælpestoffer. 75. Mælkekøleanlægget skal kontrolleres og vedligeholdes således, at det altid kører energimæssigt optimalt. Tilsyn, kontrol og egenkontrol 76. På tilsynsmyndighedens forlangende skal virksomheden dokumentere overholdelse af denne godkendelses vilkår. 77. Dokumentation i form af kvitteringer, sædskifte- og gødningsplaner, 15

forpagtnings- og overførelsesaftaler (af mindst 1 års varighed) m.v. opbevares i mindst 5 år og forevises kommunen på forlangende. 16

Beskrivelse og vurdering af det ansøgte - miljøteknisk beskrivelse og vurdering Generelle forhold Beskrivelse AgriNord har på vegne af Gert Gunnersen Jensen søgt om miljøgodkendelse til at udvide eksisterende malkekvægproduktion fra 249,3 DE til 416,28 DE. Etableringen og udvidelsen sker på adressen Drøstrupvej 47, 9690 Fjerritslev. Her opføres en ny stald på 2.275 m 2 inklusiv foderlade. I forbindelse med udvidelsen skal der etableres en ny plansilo lige syd for de eksisterede siloer. Siloen skal være 10x50 m. Alt bygges i forbindelse med de eksisterende driftsbygninger på Drøstrupvej 47. Der bygges en ny gyllebeholder på 4.000 m 3 ved siden af den eksisterende gyllebeholder. Når den nye gyllebeholder er bygget plantes der rundt omkring begge gyllebeholdere som vist på bilag 2. Nærmeste naboejendom Drøstrupvej 51 ligger ca. 50 m nordøst for driftsbygningerne på Drøstrupvej 47. Ejendommens lokalisering ses af bilag 1. Anlægget og arealerne ligger i "jordbrugsområde" i henhold til Nordjyllands Amts regionplan 2005. Ejendommen er ikke beliggende i et område med særligt værdifuldt landskab, værdifulde kulturmiljøer eller på arealer udpeget som lavbund. Anlægget er beliggende udenfor fredninger, strand- klit-, sø-, å- og fortidsmindebeskytteseslinier samt kirke- og skovbyggelinier. Afstandskrav i henhold til 8 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug er overholdt Afstandsforhold fra staldbygning/gyllebeholdere Fælles vandindvindingsanlæg > 50meter Enkelt vandindvindingsanlæg >25 meter Sø/vandløb > 15 meter Offentlig vej, privat fællesvej >15 meter Levnedsmiddelvirksomhed > 25 meter Naboskel > 30 meter Beboelse på samme ejendom > 15 meter Vurdering Jammerbugt Kommune vurderer, at det samlede bygningsanlæg vil fremstå som en driftsmæssig enhed. Udvidelsen vil ikke forringe de landskabelige, kulturhistoriske, naturmæssige, geologiske, eller rekreative værdier i området. Det vurderes endvidere, at de stillede vilkår ved bedriftens ophør, er tilstrækkelige i forhold til at undgå forureningsfare og for at bringe stedet tilbage i tilfredsstillende miljømæssig stand herunder hensyn til varetagelse af landskabelige hensyn. 17

Indretning og drift Beskrivelse Stalde Den nye kviestald bliver på 2275 m² med røde stålplader, sort træ og gardiner i siden. Taget bliver grå eternit. Stalden indeholder også et foderlade-afsnit. Lamper på gavlene. Der etableres spaltegulv med linespil og skraber ovenpå spalterne. Staldenes indretning ses i nedenstående skema, og deres placering ses af bilag 2. Bygning nr. Staldtype Dyretype og antal Kostald Sengestald med spalter og ringskyld 245 malkekøer Sengestald med spaltegulv og linespil med Kviestald skraber ovenpå spalterne. 225 kvier/stude Dybstrøelse Dybstrøelse 67 småkalve 146 tyrekalve Der er naturlig ventilation i alle staldafsnit. Den gamle ungdyrstald tages ud af drift, og der bliver herved større afstand fra staldafsnit med dyr til naboejendommen på Drøstrupvej 51. Ensilage og foder Ensilage opbevares i køresiloer ved ejendomme. Køresiloernes placering heraf ses i bilag 2. Foder opbevares i den nye foderlade i tilknytning til kviestalden. Foderet blandes i en foderblander i foderladen. Nudrift Ansøgt Eget grovfoder 4000 m³/år 6800 m³/år Indkøbt foder 390 t/år 555 t/år Ensilage-, møddings- og vaskeplads Der er en beholder til opsamling af afløb fra ensilage-, møddings- og vaskeplads. Det opsamlede vand ledes til gyllebeholder. Sprøjtemidler Der anvendes ikke sprøjtemidler på ejendommen, idet bedriften drives økologisk. Vandforbrug Forbruget af drikkevand og vaskevand til drift stiger til 12.125 m 3 efter udvidelse af dyreholdet. Drikkevandsinstallationer kontrollers jævnlige for at undgå unødigt spild. 18

Energiforbrug FORBRUG AF RÅVARER, ENERGI OG VAND (tons,m³,kg,l) Resurser Nudrift Ansøgt Opbevaring (f.eks. tanktype, bygning og indretning) Dieselolie til traktorer m.v. 12.000 12.000 l Dieselolietank i laden Kemikalier 1000 l 1000 l Rengøring til malkning og tank, i teknikrum Elforbrug til lys opvarmning m.m. Drikkevand og vaskevand (drift) 120.000 kwh 130.000 kwh 7.500 m³ 12.125 m³ Energibesparende foranstaltninger Der er naturlig ventilation i alle produktionsbygninger og dermed ikke energiforbrug til dette. Der er etableret sensorer/bevægelsesmelder på hovedparten af det udendørs lys. Der etableres dagslysstyring i den nye kostald, så lyset automatisk slukker når der er tilstrækkeligt dagslys. Der er etableret varmegenvinding i forbindelse med mælkekøling. Varmen anvendes til opvarmning af stuehus. Energiforbruget er efter udvidelse anslået til 130.000 kwh. Olietanke På ejendommen er der en overjordisk dieselolietank fra 1999 på 1800 liter. Dieselolietanken er placeret indendørs i lade ved enden af kostalden (se bilag 2) Forbruget af diesel er anslået til 12.000 liter efter udvidelse af dyreholdet. Stalde Stald, ensilageplads, møddingsplads og gyllebeholdere etableres i henhold til landbrugets byggeblade og BAT-byggeblade (bedst tilgængelige teknik). Vurdering Jammerbugt kommune vurderer, at ejendommens staldinventar og drift med de stillede vilkår ikke giver anledning til væsentlig påvirkning. I forbindelse med opførelse af en ny gyllebeholder er der stillet vilkår (11 og 12) om beplantning således at gyllebeholderne ikke bliver så synlige i landskabet. Ophør af husdyrbruget Beskrivelse Ved virksomhedens eventuelle ophør, vil stalde blive rengjort og gyllekummerne tømte. Hvis bygningerne skal anvendes til andet formål vil inventar og tekniske anlæg blive fjernet, og bygningerne tilpasset det nye formål. Hvis bygningerne ikke skal anvendes efter ophør, vil stalde og opbevaringsanlæg blive taget ud af drift i henhold til reglerne beskrevet om 10 års beholderkontrol. Vurdering Det er fastsat i vilkår, at der skal træffes de nødvendige foranstaltninger ved ophør af driften for at undgå forureningsfare og for at bringe stedet tilbage til en tilfredsstillende stand. Desuden er det fastsat i vilkår, at ophører driften af erhvervsmæssigt dyrehold (dvs. < 3 DE) skal dette meddeles til Jammerbugt Kommune. 19

Dyrehold og husdyrgødning Beskrivelse Dyrehold Dyreholdet på Drøstrupvej 47 ønskes udvidet fra en produktion på 249,30 DE til 416,28 DE. Dyretype Nudrift Nudrift Ansøgt Ansøgt Stk. DE stk. DE Malkekøer (tung race) 161 189,41 270 317,65 Småkalve (0-6 mdr.) (tung race) 7,96 39 67 13,67 Tyrekalve (0-1 mdr.) tung race 30 0,37 146 1,80 Kvier (tung race) 135 51,56 225 83,16 I alt 249,30 416,28 Husdyrgødning Udvidelse af dyreholdet medfører en forøget produktion af husdyrgødning. Der produceres således årligt 6930 tons gylle inkl. drikkevandsspild og 128 tons dybstrøelse. Der afsættes husdyrgødning til følgende ejendomme: 25 DE i kvæggylle til Sigurdsholmsvej 178, 9690 Fjerritslev CVR nr.: 69 80 25 16. (Der er udarbejdet 16 godkendelse) 19,2 DE i kvæggylle til Korsholmvej 73, 9690 Fjerritslev CVR nr.: 98 22 89. 50 (Der er udarbejdet 16 godkendelse) 61,5 DE i kvæggylle til Øslevvej 63, 9690 Fjerritslev CVR nr.: 64 43 59 57. (Der er udarbejdet 16 godkendelse) 16,24 DE i kvæggylle til Sigurdsholmsvej 220, 9690 Fjerritslev CVR nr.: 13 44 52 06. (Der er udarbejdet 16 godkendelse) I alt 121,94 DE Ansøger ejer også ejendommen på Drøstrupvej 112. På denne ejendom lejer Jesper Krogh, Vilstedvej 99, 9670 Løgstør svinestalden. Der er lavet en kontrakt om at ansøger skal aftage husdyrgødningen fra denne produktion indtil 31/10-2010. På det tidspunkt har ansøger ikke den ansøgte produktion af økologisk malkekvæg, hvorfor der er plads til husdyrgødningen fra denne svineproduktion. Gyllen er medtaget i nudriften, men ikke i ansøgt produktion. Opført-årstal Sidst kontrolleret - dato (10 års beholderkontrol) Volumen- tons Gyllebeholder I 2006 4000 Ny Gyllebeholder II 2012 4000 I alt 8000 Gyllebeholderne har dykket indløb, og der føres logbog over flydelaget. Ejendommens opbevaringskapacitet er opgjort ovenstående til i alt 8000 tons. Med en årlig produktion af gylle på 6930 tons kan opbevaringskapaciteten beregnes til ca. 13,9 måneder, hvilket stemmer overens med indsendte kapacitetserklæring. 20

Vurdering Dyrehold De angivne DE er beregnet i henhold til Husdyrgødningsbekendtgørelsen1, som var gældende på godkendelsestidspunktet. Det vurderes, at der med rimelighed kan reguleres i besætningen, dog forudsat, at det samlede antal DE ikke overskrides, idet en normal malkekvægbesætning kræver en vis fleksibilitet med hensyn til opdræt. Ansøger er økolog, og der er derfor krav om, at besætningen skal gå ude en del af året. Da ansøger har et stort areal nær ejendommen, som ikke kan anvendes til udbringning af husdyrgødning anvendes dette areal til afgræsning. På dette areal græsser ca. 5 DE. Tilsvarende har ansøger en aftale med Henrik Mølholm, Hjortdalvej 207, 9690 Fjerritslev om afgræsning af ca. 52 ha. Det svarer til ca. 52 DE. Tilbage til udbringning er der således 234,12 DE. Der bringes husdyrgødning ud med 1,4 DE/ha, svarende til et udbringningsareal på 167,23 ha. Ansøger råder over 167,26 ha udbringningsareal. Husdyrgødning Håndteringen af gødning foregår som gylle og dybstrøelse. Der er i vilkår 36 stillet krav om mindst 9 måneders opbevaringskapacitet til gylle. Da opbevaringskapaciteten efter udvidelsen er beregnet til 13,9 måneder, opfyldes kravet. Ammoniakfordampningen reduceres væsentlig ved overdækning af kompost- og ensilagestakke. Såfremt det er muligt bør udspredningen af kompost ske direkte fra stald. Herved reduceres ammoniakfordampningen yderligere. Der er stillet vilkår om at mindst 75 % af dybstrøelsen køres direkte ud og pløjes ned. (vilkår 47) Dette er valgt for at overholde det generelle ammoniakkrav, og for at nedbringe ammoniakfordampningen til et niveau svarende til niveauet for stald med præfabrikeret gulve som er BAT. Bilag 9 viser ansøgningen beregnet med præfabrikeret gulve. Transporter Beskrivelse Ejendommens beliggenhed bevirker, at hovedparten af ejendommens transporter sker ad offentlig vej. Gylletransporter og transporter med markafgrøder er sæsonbetonet, medens øvrig transporter med dyr og foder er jævnt fordelt over hele året. Den interne transport på ejendommen er indrettet så den giver minimum gene for naboer. 1 Husdyrgødningsbekendtgørelsen: bekendtgørelse nr. 814 af 13. juli 2006 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. 21

Nedenstående ses en opgørelse over transporter i forbindelse med driften af Ny Drøstrupgård: TRANSPORT TIL OG FRA EJENDOMMEN Antal/mængde pr år Kapacitet pr transport Antal transporter pr år Nudrift Ansøgt Nudrift Ansøgt Nudrift Ansøgt Levende dyr - tyrekalve 30 stk. 146 stk. 5-10 stk. 8-12 stk. 12 12 Levende dyr - slagtekøer 45 stk. 90 stk. 5-14 stk. 5-14 stk. 12 12 Døde dyr 25-30 stk. 40-50 stk. 25-30 40-50 Indkøbt foder 390 t 555 t 12-21 t 12-21 t 26 37 Eget grovfoder 4000 m³ 6800 m³ 40 m³ 40 m³ 100 170 Gylle 4870 t 6930 t 20 t 20 t 244 347 Dybstrøelse 365 t 128 t 12 t 12 t 30 11 Dieselolie 12.000 l 12.000 l 1700 l 1700 l 8 8 Tankbil, mælk l l l l 182 182 Transportveje ses på bilag 3. Vurdering Bedriften ligger hensigtsmæssigt i forhold til til- og frakørselsforhold. For at mindske gener fra transport henstilles det, at transport foregår indenfor normal arbejdstid. Sæsonbetonet arbejde kan dog forekomme udenfor disse tidspunkter, men skal søges begrænset. I forhold til BAT skal alle aktiviteter på bedriften planlægges, herunder også levering og udkørsel, således omgivelserne påvirkes mindst muligt. Det ansøgte vil betyde en forøgelse af antallet af transporter til og fra ejendommen. Forøgelsen af antallet af transporter er efter kommunens opfattelse ikke af et omfang, som vil indebære væsentlige forøgede gener om omkringboende. Udspredningsarealer Beskrivelse Ejendommens samlede udspredningsareal areal udgør 170,63 ha, og hele arealet kan betegnes som udbringningsareal. Der er indgået aftale om levering af husdyrgødning til tredjemand. Der leveres 121,94 DE i kvæggylle. Der er udarbejdet 16 godkendelser for disse ejendomme. Ejendommens udspredningsarealer ses af bilag 4. For størstedelen af arealernes vedkommende er de beliggende omkring ejendommen. Men enkelte arealer ligger et stykke væk. Vurdering Bedriftens arealer ligger hensigtsmæssigt i forhold til naboer og byer. I henhold til begrebet godt landmandskab bør der tages et særligt hensyn ved driften af arealerne. 22

Endvidere er det fastsat i vilkår, at hvis der sker ændring i udbringningsarealerne skal dette forinden vurderes/godkendes af Jammerbugt Kommune, idet det kan medføre, at der skal udarbejdes et tillæg til miljøgodkendelsen eller evt. en 16 godkendelse til arealerne. Lugt, lys og støv Beskrivelse Lugt Mange forhold kan influere på lugtbidraget. Ud over arten, antallet og størrelsen af dyr er det f.eks. staldindretning, ventilationsanlæggets udformning og styring, belægningsgrad, strøelse, gødningshåndtering, fodring, drikkevandssystem, overbrusningsanlæg og hygiejne i stalden. Endvidere vil management med henblik på at sikre en veldefineret gødeadfærd især være vigtig, da lugten først og fremmest stammer fra gødningen. I forbindelse med ansøgning om udvidelse af dyreholdet, er lugtbidraget i ansøgningssystemet for den ønskede udvidede produktion beregnet, jf. nedenstående skema: Områdetype Beregningsmodel ukorrigeret geneafstand (m) Genekriterie overholdt? Byzone Samlet Bebyggelse Ny Ny 262,39 meter 176,87 meter Enkelt bolig FMK 82,97 meter Genekriterie overholdt. Ingen nabobeboelse/byzone indenfor 1,2 gange geneafstand Genekriterie overholdt. Ingen nabobeboelse/byzone indenfor 1,2 gange geneafstand Genekriterie overholdt. Korrigeret geneafstand kortere end vægtet gennemsnitsafstand. Udvidelse af dyreholdet medfører øget geneafstand. Hensynet til naboer skal tilgodeses, og for så vidt angår vurderingen af om produktionen kan give anledning til lugtgener, kan der tages udgangspunkt i de beregnede geneafstande, idet genekriterierne kan betragtes som et givet områdes tålegrænse, dvs. den maksimale miljømæssigt acceptable belastning af et område. Nærmeste nabo Drøstrupvej 51 er at betragte som enkeltbolig, den ligger ca. 90 m nordøst for driftsbygningernes centrum, hvor dyrene er placeret på Drøstrupvej 47., og den beregnede geneafstand efter udvidelse af dyreholdet er ca. 83 meter. Lugtvejledningens geneafstand tager udgangspunkt i afstanden fra centrum af et staldanlæg til en nabo eller et område, hvor genekriteriet skal overholdes det betyder, at nærmeste nabo er beliggende udenfor tålegrænsen. I forbindelse med udvidelsen ophører kalvestalden bygning A på bilag 2 som produktionsenhed. Hermed bliver afstanden fra nærmeste bygning med husdyr (kostalden) til nabo større end tidligere. Der er ikke foretaget lugtreducerende tiltag, f.eks. ændret ventilation, luftrensning, køling. 23

Lys Der etableres dagslysstyring i kostalden og den nye kviestald, så lyset automatisk slukker når der er tilstrækkeligt dagslys. Der er udendørs lys ved alle stalde. Der er etableret bevægelsessensorer på næsten al udendørs belysning. Støv Der er ikke særlig støvende adfærd i forbindelse med driften af ejendommen. Vurdering Lugt Det vurderes, at godkendelsen ikke vil medføre væsentlige øgede lugtgener for naboejendommen, Drøstrupvej 51, da den ligger udenfor den beregnede geneafstand. Det vurderes derfor, at ejendommens lokaliseringsforhold er tilfredsstillende for et landbrug af den størrelse. Dog fastsættes der vilkår om, at såfremt der skulle opstå gener for omkringboende, eller såfremt Jammerbugt Kommune finder det nødvendigt, skal virksomheden lade foretage en undersøgelse af forskellige lugtkilder og/eller behandling af staldlugtemissionen, således at lugten udenfor ejendommen reduceres. Lys Det vurderes, at driften sammenholdt med de vilkår, der er stillet for belysning ikke vil give anledning til væsentlige problemer eller gener for omkringboende. Støv Med hensyn til støvgener fra gården forventes det ikke at give væsentlige problemer. Dog henvises der til begrebet godt landmandskab, at for at begrænse støvgener skal al transport til og fra bedriften foregå ved hensynsfuld kørsel, samt at alle aktiviteter på bedriften planlægges, herunder også levering og udkørsel, således at omgivelserne påvirkes mindst muligt. Affald Alm. affald og farligt affald Affaldstyperne og håndteringen heraf er oplistet i nedenstående skema: AFFALD Affaldstype Opbevaring Bortskaffelse Dagrenovation Ved stuehus (B) Kommunal ordning Døde dyr Ved gyllebeholdere (N) DAKA Landbrugsplast I container ved ensilageplads Marius Pedersen I container ved Papir/nylonsække stuehus (Q) Marius Pedersen Klinisk risikoaffald ingen Spildolie I laden (C) Kommunal genbrugsstation Oliefiltre I laden (C) Kommunal genbrugsstation Akkumulatorer I laden (C) Kommunal genbrugsstation Jern/metal Produkthandler Bogstaverne i parentes henviser til bilag 2 Døde dyr Døde dyr afhentes af DAKA indenfor 48 timer / 1 gang om ugen. Placering af døde dyr fremgår af anlægstegning (bilag 2). Forventet antal døde dyr fremgår af transportskema på side 22 24

Fast affald Placering af affald fremgår af anlægstegning (bilag 2). Olie- og kemikalieaffald Placering af affald fremgår af anlægstegning (bilag 2). Vurdering Bedriften er omfattet af reglerne i affaldsbekendtgørelsen, hvorfor der skal der føres register over affaldsproduktionen efter de gældende regler. Det er BAT, at registrere affaldsproduktionen og derved skaffe sig et overblik over evt. indsatsområder, hvor affaldsproduktionen kan minimeres. Støj Beskrivelse af støjkilder Foderblander på ensilagepladsen. Kompressor i velfærdsrummet bag malkestalden. Vakuumpumpe på bagsiden af malkestalden. Motortruck anvendes til at strø ved dyrene. Driftsperiode for støjkilder Der malkes 2 gange dagligt. I disse perioder kører vakuum pumpen og kompressoren. Malkningen starter tidligt og vakuumpumpen kører ca. 20 minutter inden, dvs. fra 03.30. Efter endt aftenmalkning kører pumpen yderligere 20 minutter, dvs. til kl. ca. 19.00. Foderblanderen kører dagligt ca. 15 minutter om formiddagen. Kompressor til nedkøling af mælk kører 10 timer dagligt. Motortrucken kører ca. ½ time hver anden dag om formiddagen. Tiltag mod støjkilder Kompressoren er placeret bag malkestalden og vakuum pumpen er placeret inde i malkestalden. Al aktivitet, der støjer, foregår om formiddagen bortset fra aftenmalkningen, der strækker sig til kl. 19.00. Støjkilder Type Driftsperiode Tiltag til begrænsning af Placering støj Malkeanlæg 2 gange dagligt I malkestald Fuldfoderblander 15 minutter Foderet blandes i en Foderblander stationær blander. Alt i foderlade foregår inde i bygningerne. Kompressor 10 timer dagligt Bag malkestald Gyllepumper Motortruck Dgl. Brug af traktor Transport af levende dyr Ca. ½ time hver anden dag om formiddagen. Ved ud/indbinding af kvier og salg af dyr Udenfor stald Det forhold, at ventilationen er naturlig ventilation, er en foranstaltning, som reducerer ejendommens samlede støjniveau. 25

Vurdering Det vurderes, at støj fra ejendommen ikke er eller forventes at blive et problem for de omkringboende. Der er derfor ikke foretaget eller krævet støjberegninger eller målinger i forbindelse med meddelelse af denne godkendelse. Skadedyr Beskrivelse Det er i ansøgningen oplyst følgende: Generel bekæmpelse af skadedyr Der er god orden i og omkring staldanlægget. Derudover er der et højt hygiejneniveau. Fluegener Fluer bekæmpes i henhold til Statens Skadedyrslaboratoriums retningslinjer og reglerne for økologisk jordbrug. Rottebekæmpelse Der er lavet aftale med ISS om bekæmpelse af rotter. Vurdering I forbindelse med dyrehold kan der forekomme gener fra skadedyr (rotter, mosegrise m.v.), som straks skal afhjælpes. samt gener fra fluer, som skal bekæmpes effektiv, hvorfor der stilles vilkår herom. Det vurderes, at ejendommens skadedyrsbekæmpelse er tilfredsstillende. Der skal gøres opmærksom på at retningslinjerne fra Statens Skadedyrslaboratorium opdateres 1 gang årligt. Spildevand Beskrivelse Der anvendes i nudriften ca. 700 m 3 vand til at vaske malkeanlægget og malkestalden med. Dette ledes til gyllebeholderen. Denne mængde forventes at stige til 825 m³ i ansøgt produktion. Sanitært spildevand fra produktionen ledes til septiktank og sivedræn. I ansøgt produktion vil der være ca. 1700 m 3 vand fra plansiloanlægget, som ledes til opsamlingsbeholder. Dette vand bliver bragt ud med vogn løbende. Kapaciteten af beholdere er 50 m 3. Overfladevand drænes til vandløb og videre til Limfjorden. Afløbsforhold fremgår af anlægstegningen ( bilag 2) SPILDEVAND Spildevandstype Årlig mængde,ca. m 3 Opsamling / bortskaffelse Nudrift Ansøgt Nudrift Ansøgt Sanitært spildevand (drift) 170 m 3 trikstank Mælkerum og malkestald 700 m³ 825 m³ Gylle Vurdering Det er kommunens vurdering, at der er en miljørisiko forbundet med vask af maskiner. Der er derfor stillet vilkår om, at vask skal ske på en vaskeplads med afløb til gyllebeholder eller anden opsamlingsbeholder, hvorved det udspredes sammen med gyllen, hvilket vil være den miljømæssigt bedste løsning. 26

Risici Redegørelse for mulige uheld Husdyrgødning: Spild af gylle ved pumpning til og fra gyllebeholder Lækage af gylletank Utætte gyllekanaler Overfladeafstrømning af udbragt gylle til vandløb Olie: Spild af dieselolie ved tankning Lækage af olietank Overløb af diesel ved påfyldning Andre uheld: Strømsvigt Brand Minimering af risiko for uheld Husdyrgødning: Gyllen opbevares i gyllebeholder, der er godkendt i henhold til 10 års beholderkontrol. Gyllen udbringes ikke på frossen jord på skrående arealer ned mod vandløb. Olie: Dieselolie opbevares i godkendte tanke. Andet: Skadedyr såsom rotter bekæmpes effektivt. Dels for at sikre høj foderhygiejne, dels med henblik på at undgå utilsigtet gnav i elektriske installationer. Ejendommen og stalden renholdes så brandrisikoen minimeres. Minimering af gene og forurening ved uheld Der er udarbejdet en beredskabsplan for bedriften. I planen er der beskrevet hvilke forholdsregler der skal tages i forhold til strømsvigt, brand, overløb af gylle, kemikalie og oliespild. Vurdering i forhold til overfladevand Ved den ansøgte produktion vil følgende mængde af næringsstoffer blive spredt på udbringningsarealerne: kg N kg P Antal DE Harmonital DE/ha Reelt dyretryk DE/ha Nudrift 27.470 4.765 267,0 Ansøgt 25.190 3.985 234,1 1,4 1,40 Det samlede udbringningsareal er 167,26 ha. Der er ansøgningen angivet, at der benyttes reference sædskiftet K6. Udbringningsarealernes beliggenhed Udbringningsarealer ligger i oplandet til Limfjorden. Arealerne ligger i opland til vandløbene Ørebro Kanal og Bjerge Å. 27

Kystvande (habitat) Arealerne afvander til Limfjorden via vandløb ved: Løgstør Bredning, der har skærpet målsætning og er en del af internationalt beskyttelsesområde (EF-Habitatområde nr. 16, EF- Fuglebeskyttelsesområde nr. 12 og Ramsarområde nr. 6). En nærmere beskrivelse af de berørte marine områder samt habitat områder i disse fremgår af bilag 7. Kvælstof tilførsel til Limfjorden Udbringningsarealerne ligger i nitratklasse 3. Udbringelsen af gødning skal i henhold til lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug herved reduceres til 50 % af harmonikravet (0,7 DE/ha, hvilket medfører et krav om en maksimal udvaskning fra rodzonen på 67,1 kg N/ha). For at overholde kravene om et reduceret harmonikrav, kan der benyttes en række virkemidler for at reducere kvælstofudvaskningen såsom ændret sædskifte, ekstra efterafgrøder og reduktion af N-normen. I den aktuelle sag er bedriften økologisk. Ved beregning i N-farm findes en udvaskning på 46,4 kg N/ha fra udbringningsarealerne ved det ansøgte projekt. Der er stillet vilkår omkring økologisk bedrift. Fosfor tilførsel til Limfjorden Størstedelen af udbringningsarealerne er fosforklasse 0 (93,93 ha) og resten af arealerne er fosforklasse 2 (73,33 ha). 167,26 ha er beliggende i opland til Natura 2000, som er overbelastet med fosfor. Heraf er 81,27 ha lavbundsarealer. Der vil ved udbringningen være et fosforoverskud på -1,5 kg P pr. ha pr. år. (Nudrift er angivet som 3,2 kg P pr. ha pr. år) Kravet til fosfor i lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug er i henhold til ansøgningsmaterialet overholdt. Jammerbugt Kommune vurderer, at der ikke er nogle af arealerne, som skal omfattes af skærpede krav. Der er stillet vilkår om, at der årligt maksimalt må være et fosforoverskud på 0 kg fosfor/ha på udbringningsarealerne svarende til beskyttelsesniveauet. Vandløb Udbringningsarealerne ligger op til følgende vandløb: Ørebro Kanal på flere strækninger af tilsammen 850 meter. Vandløbet er 3- og 69-beskyttet. Målsætningen for vandløbet er B3 og forureningsgrad II. Vandløbet overholdte ikke målsætningen i 2002. Nørre Bjerge Å på en strækning af 450 meter. Vandløbet er 3- og 69- beskyttet. Vandløbet er ikke målsat. Drøstrupgrøften på en strækning af 900 meter. Vandløbet er ikke 3- og 69-beskyttet. Vandløbet er ikke målsat. Bjerge Å på flere strækninger af tilsammen 1.100 meter. Vandløbet er 3- og 69-beskyttet. Målsætningen for vandløbet er B3 og forureningsgrad II. Vandløbet overholdte ikke målsætningen i 2002. De beskyttede 69-vandløb er omfattet af 2 meter-bræmme. 28

Udbringningsarealerne er intet sted stærkt skrånende umiddelbart ned mod vandløbene. Erosion af udbragt husdyrgødning til vandløbene under kraftige regnskyl anses på den baggrund ikke at udgøre en risiko. Søer Udbringningsarealerne ligger op til følgende beskyttede søer: 2 søer på matrikel 38d, Øslev By, Gøttrup. 1 sø på matrikel 24a, Øslev By, Kettrup. Udbringningsarealerne er intet sted stærkt skrånende umiddelbart ned mod søerne. Erosion af udbragt husdyrgødning til søerne under kraftige regnskyl anses på den baggrund ikke at udgøre en risiko. Der er udpeget 2 meter bræmmer mellem søerne og de dyrkede arealer. Samlet vurdering af overfladevand Konsekvenser for marine områder og Natura 2000-område Arealerne afvander til: Natura 2000-område nr. 16 Løgstør Bredning, Oplandet til Limfjorden udgør godt 469.133 ha landbrugsjord. I det ansøgte projekt afvander 167,26 ha udspredningsarealer til Limfjorden, hvilket svarer til 0,04 % af oplandet til Limfjorden. Næringsstofudvaskningen fra denne landbrugsproduktion er således ikke alene årsag til Limfjordens manglende opfyldelse af målsætningerne, men er sammen med andre produktioner årsag til den manglende målopfyldelse. Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt et tilgængeligt beregningsværktøj, der kan vise størrelsen af en eventuel akkumuleret belastning af næringsstoffer fra oplandet til Limfjorden. Det må forventes, at de kommende års udarbejdelse af natur- og vandplaner vil give et bedre grundlag for vurderingen af den akkumulerede miljøbelastning af Natura 2000-området. ConTerra har lavet en analyse af udviklingen i dyretryk i oplandet til Limfjorden i perioden 2001 til 2007. Analysen viser, at der ikke sker nogen betydelig ændring i den samlede belastning af fjorden. Der sker altså en afvikling af husdyrholdet på en del bedrifter, samtidig med at andre ekspanderer. På denne baggrund vurderer kommunen, at dyretrykket på arealerne i oplandet til Limfjorden stort set vil være konstant. Beskyttelsen af Natura 2000-områderne er indarbejdet i Husdyrloven gennem beskyttelsesniveauet i bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse af husdyrbrug. Det vurderes, at denne beskyttelse er tilstrækkelig til at sikre, at områdets udpegningsgrundlag ikke udsættes for en væsentlig negativ påvirkning, så længe at dyretrykket er konstant i oplandet til Limfjorden. I dette projekt medfører ansøgt drift en mindre kvælstofudvaskning i forhold til nudrift. Det vurderes på denne baggrund, at ændringen i kvælstofbelastningen fra projektet i sig selv ikke vil påvirke Natura 2000-vandområderne væsentligt negativt. Fosforoverskuddet falder fra 3,2 kg P/ha/år til -1,5 kg P/ha/år. Det vurderes på denne baggrund, at ændringen i fosforbelastningen fra projektet i sig selv ikke vil påvirke Natura 2000-vandområderne væsentligt negativt. 29

Vandløb og søer Jammerbugt Kommune vurderer, at det ansøgte projekt ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af vandløb og søer, så længe de generelle bræmmebestemmelser overholdes. Vurdering i forhold til natur Ammoniakpåvirkning fra stald og lager Ifølge ansøgningsmaterialet medfører projektet, at ammoniaktabet fra stalde og gylletanke stiger fra 2067 til 2886 kg N/år svarende til en meremission på 820 kg N/år. Generel reduktion af ammoniakfordampning fra stald og lager Ifølge ansøgningssystemet er det generelle krav om reduktion af ammoniakfordampningen fra stald og lager overholdt. Ammoniakpåvirkning i bufferzoner Der er via ansøgningssystemet foretaget beregninger af ammoniakdeposition eftersom ejendommen ligger indenfor bufferzone 2. Naturarealet, der afkaster bufferzone er en gammel kystskrænt i form af et kalkoverdrev, som strækker sig hhv. sydvest, vest, nordvest og nord for ejendommen i en afstand af ca. 460-500 m (naturareal nr. 1 på kortbilag 5). Ifølge ansøgningssystemet og ekstra beregninger er merdepositionen beregnet til 0,1 kg N/ha, og totaldepositionen til 0,5 kg N/ha på naturarealet. Det forhold giver derfor ikke anledning til fastsættelse af yderligere vilkår. Ammoniakpåvirkning af øvrige naturarealer I omegnen af ejendommen ligger adskillige beskyttede naturarealer, der ikke er store nok til at være omfattet af husdyrlovens 7. Kommunen har foretaget beregning af ammoniakdepositionen på et af disse arealer: - Et kalkoverdrev med flere søer ca. 370 m sydøst for ejendommen (nr. 2 jf. kortbilag 5) Naturareal Baggrundsbelastning Ejendommens bidrag Deposition naturarealer Ejendommens bidrag Samlet deposition Merdeposition (nudrift) (ansøgt drift) (ansøgt drift) (ansøgt drift) nr. jf. kortbilag kg N/ha/år kg N/ha/år kg N/ha/år kg N/ha/år kg N/ha/år 2 11 0,5 0,2 0,7 11,7 Beskrivelse af naturareal, tålegrænser, mm Beskrivelserne bygger på luftfototolkninger og andet tilgængeligt materiale. Naturareal 2 (kalkoverdrev) Arealet udgøres af et gammelt kalkindvindingsområde, og må derfor formodes at have status af kalkoverdrev med flere renvandede vandhuller. Arealet har været græsset igennem en længere periode og der har været enkelte forstyrrelser og mindre udvinding igennem den seneste årrække. En stor del af arealet er græsklædt og har ikke været forstyrret. Arealet udgør sandsynligvis et mosaikpræget 7-areal efter husdyrloven. Arealet ligger i bufferzone 2, ligesom det ovenfor nævn- 30

te areal, og kravene til arealet er derfor ligeledes en maksimal merdeposition på 0,3 kg N/ha/år. Kalkoverdrev har generelt en tålegrænse i intervallet 10-20 kg N/ha/år og med en ansøgt samlet belastning på 11,7 kg N/ha/år, vurderes det at den nedre ende af tålegrænseintervallet bliver overskredet. Eftersom merdepositionen på 0,2 kg N/ha/år ikke overstiger husdyrlovens krav om maksimal merbelastning indenfor bufferzone II, vurderer kommunen imidlertid at merdepositionen på areal nr. 2 ikke kan give anledning til fastsættelse af skærpede miljøkrav. Relation til Natura 2000 Nærmeste Natura2000-arealer ligger ca. 2 km fra ejendommen. Det drejer sig om Natura 2000 område nr. 16 Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg, der ligger ca. 2000 m mod sydvest. Den øgede ammoniakfordampning medfører en beregningsmæssig totaldeposition på den nærmeste kortlagte habitatnaturtype, strandeng, på 0,0 kg N/ha/år indenfor dette Natura 2000-område. Det vurderes, at bedriftens andel af den luftbårne N-belastning af terrestriske naturtyper i Natura 2000-området vil være marginal. Øget ammoniaktab som følge af etableringen medfører stort set ikke nogen beregningsmæssig total N-deposition, og ingen meremission. På baggrund heraf vurderer kommunen, at den øgede ammoniakemission som følge af udvidelsen ikke vil medføre væsentlige tilstandsændringer på nærliggende naturarealer eller forringe tilstanden af naturtyper og arter, der er udpegningsgrundlag for Natura 2000-områder. Udbringningsarealer Projekttilpasninger Der er forud for dette projekt foretaget en række tilpasninger i form af udtagne udbringningsarealer: Kommunen har vurderet at et mindre areal på marknr. 30 m.fl. (matr.nr. 24a), samt den nordvestlige del af marknr. 14 og den nordlige del af marknr. 63 alle er naturenge omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Den sydlige del af marknr. 63 udgøres af to mindre vandhuller med fersk eng omkring, som ligeledes er beskyttet og udtaget af udbringningsarealet. Det nuværende projekt Udbringningsarealerne (nr 63, 420, 420-1, 421, 422,) ligger indenfor 1000 m af Natura2000 område nr. 16 Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg. Fortsat landbrugsmæssig drift vurderes dog ikke at medføre væsentlige påvirkninger af arter eller naturtyper, som er omfattet af udpegningsgrundlagene, da disse udbringningsarealer ligger mere end 700 meter fra nærmeste kortlagte naturtype af typen strandeng, som har en tålegrænseinterval mellem 30-40 kg N/ha/år Udbringningsarealerne (nr 1 m.fl., 1-1, 2 m.fl., 5, 14 m.fl., 18-2, 30 m.fl., 32, 417, 420, 420-1, 431-0, 506-0, 531-0, 532-0, 8 25, 9 10 18, 17 33 61 og 51 52 53) ligger mindre end 1000 m fra 7 arealer, hvorfor der på disse arealer stilles vilkår om nedfældning af flydende husdyrgødning på sort jord og græsmarker. Fra 1. januar 2011 gælder kravet om nedfældning på alle arealer med sort jord eller græsmarker uanset beliggenhed. 31

Der er registreret 3 beskyttet natur på udbringningsarealerne. Det drejer sig om marknr. 30 m.fl (matr.nr. 46t) og marknr. 51 52 53, der er registreret som beskyttet eng. Kommunen vurderer at der er tale om en kultureng. Kulturenge må fortsat anvendes som udbringningsarealer, hvis det har været praksis før 1992 og intensiteten for udbringning ikke øges. Afregistrering. Flere udbringningsarealer er registreret som beskyttet af Naturbeskyttelseslovens 3. Det gælder for den sydlige del af udbringningsareal 14 m.fl. Jammerbugt Kommune har ved gennemgang af gamle luftfoto fundet, at arealerne også før 1992 var i omdrift med en omlægnings hyppighed på under 7 år. Jammerbugt Kommune vil med baggrund i denne analyse, afregistrere disse arealerne. Fredninger. Følgende udbringningsarealer ligger helt eller delvist indenfor fredninger. Det drejer sig om marknr. 300 og 511-0, som ligger i fredningen Skårhøjene. Fredningen er begrundet ved en historisk, kulturhistorisk og landskabelig fredning. I henhold til fredningskendelsen må arealer under kultur dyrkes som hidtil. Det er sandsynliggjort at de nævnte arealer var opdyrkede på tidspunktet for fredningen ud fra en luftfotovurdering fra 1979. Der findes ikke luftfoto fra 1960-64 i dette område. Følgende udbringningsarealer ligger helt eller delvist indenfor fredninger. Det drejer sig om marknr. 528-0 og 529-0, som ligger i kirkefredning. Det vurderes, at driften ikke påvirker hverken ud- eller indsyn til kirken. Fortidsminder på udbringningsareal. Der er på eller umiddelbart op til følgende udbringningsarealer: Nr. 300, 511-0 og 517-0, registreret fredede fortidsminder, hvor der ifølge gældende lovgivning er forbud mod jordbehandling i en bræmme på 2 m. omkring fortidsmindet. Forbudet mod jordbehandling er også gældende for fortidsminder i markskel eller marknære arealer. Beskyttede diger på arealerne. Der er på eller grænsende op til følgende udbringningsarealer: Nr. 1 m.fl., 2 m.fl., 30 m.fl., 44b, 63, 430-0, 431-0 og 8 25 registreret fredede jorddiger, hvor der ifølge gældende lovgivning er forbud mod fysisk beskadigelse af diget. De fleste arealer ligger i jordbrugsområde, mens nogle ligger i naturområde og andre i jf. Regionplan 2005. Enkelte arealer og dele af arealer ligger indenfor en tør økologisk forbindelse ved Gøttrup jf. Regionplan 2005. Projektet vurderes ikke at forringe funktionen af den økologiske forbindelse. En række dyr, som er omfattet af habitatdirektivets bilag IV, kan have levested, fødesøgningsområde eller sporadisk opholdssted på egnen omkring ejendommen. Detaljeret kendskab til de enkelte arters forekomst i området haves ikke, og udvidelsen vurderes at have en neutral effekt for de potentielle arter. På og umiddelbart op til husdyrbrugets arealer er kommunen i øvrigt ikke bekendt med forekomster af planter og dyr, som er omfattet af artsfredning eller optaget på nationale eller regionale rødlister. På baggrund heraf vurderer kommunen, at driften på udbringningsarealerne ikke vil medføre væsentlige tilstandsændringer på nærliggende naturarealer eller for- 32

ringe tilstanden af naturtyper og arter, der er udpegningsgrundlag for Natura 2000 områder. Vurdering i forhold til grundvand Vurdering Jammerbugt Kommune vurderer, at ansøgningen overholder bestemmelserne i Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug af 20. december 2006, da projektet ikke vil medvirke til en væsentlig forringelse af grundvandskvaliteten. Ingen af udbringningsarealerne er beliggende i nitratfølsomt område. Uheld og driftsforstyrrelser Beskrivelse I forbindelse med at der er søgt om miljøgodkendelse af udvidelse af produktionen, er der udarbejdet en beredskabsplan. Udarbejdelse af beredskabsplan giver en mulighed for at gennemgå bedriften og foretage en risikovurdering af, hvorvidt der skal ændres på indretning og drift, således at risikoen minimeres. Planen skal ikke kun omfatte de uheld der kan ske på selve ejendommen, men skal ligeledes omfatte f.eks. beredskab i forbindelse med transport af kemikalier til ejendommen og mellem ejendom og marker. Planen tager stilling til de områder, hvor der er risiko for, at der kan se uheld eller driftsforstyrelser, samt oplyser hvad der skal ske, hvis uheldet er ude, og ses i bilag 8. Vurdering En væsentlig risikofaktor er uheld i forbindelse med overpumpning af gylle. Det skal derfor sikres, at der ved utilsigtet start ikke pumpes gylle udenfor tanken. Der er ikke en stationær pumpe ved gylletankene. Ligesom overpumpningen skal ske under opsyn. Dette gør sig ligeledes gældende ved tankning af benzin og diesel samt ved pumpning af mælk. Udover at være BAT, så er det Jammerbugt Kommunes opfattelse, at en beredskabsplan vil være en stor hjælp for landmanden, såfremt der skulle ske et uheld, både med hensyn til små hændelser som f.eks. oliespild og store uheld som f.eks. brand, hærværk og lignende. Beredskabsplanen skal revideres/kontrolleres mindst 1 gang om året, og den skal være kendt af gårdens ansatte m.fl., der har sin daglige gang på bedriften. For at alle skal kunne få adgang til planen skal den være let tilgængelig og synlig. Det vurderes, at ejendommen har søgt at sikre sig mod uheld og driftsforstyrelser ved at udarbejde og indsende beredskabsplan. BAT - Renere teknologi og ressourcebesparende tiltag. BAT. Management Ansøger har redegjort for: Bedriftens ansvarlige har konstant fokus på hvilke staldsystemer der er bedst anvendelig i relation til miljø og dermed ammoniak til omgivelserne. ok 33

Danske medarbejdere uddannes løbende. I bedriftens regnskab indgår anvendelse af forbrug af vand, energi og indkøbt foder. Bedriftens brandbare affald bortskaffes via lukket container fra Bejstrup Vognmandsforretning Så vidt muligt til genbrug Strikke, papirsække og plastik udgør den væsentligste del af affaldsmængden. Gødningsregnskab og gødningsplan på bedriften. Der anvendes ikke handelsgødning. Rengøring i og omkring stalde og siloer jævnligt. Der følges løbende op på udviklingen på staldsystemer der giver den mindst mulige miljøbelastning. Ansøgningen og det tilhørende produktionsanlæg bygger på principper der tilgodeser miljøet i det omfang loven tilsigter, og der vil løbende blive indhentet opdateret viden, med henblik på forbedringer der lever op til nutidens miljøkrav. Sigtet med anlægget er at der ud fra et proportionalitetssynspunkt konstant vil blive indhentet ny og bedste viden, der gør anlægget til en fremtidssikret virksomhed. Bedriften er økologisk og derfor kommer køerne meget ud, hvilket betyder at i varme perioder betyder at lugt og ammoniak er mindre koncentreret, og dermed mindre risiko for øget koncentration af ammoniak til nærliggende naturarealer. Med naturlig ventilation er der sikret et stort luftskifte, hvilket betyder at staldgulvene primært er forholdsvis tørre, men det store lugtskifte betyder ligeledes en lavere koncentration af ammoniak og lugt. Der er naturpleje i form af afgræsning på naturarealer. Vurdering Jammerbugt Kommune finder at de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forurening ved anvendelse af den bedste tilgængelig teknik er truffet. Foder Ansøger har redegjort for: Foderplanen udarbejdes i samarbejde med konsulent og med anvendelse af nyeste viden indenfor kvægfodring Der tages analyser af alt grovfoder og foderplanen afpasses grovfoderets sammensætning og kvalitet. Vurdering Jammerbugt Kommune finder at de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forurening ved anvendelse af den bedste tilgængelig teknik er truffet. Staldindretning Ansøger har redegjort for: Staldteknologier Der er spalter med linespil i det ny stald og skraber ovenpå. Der er skraber ovenpå i den gamle stald. Præfabrikeret drænet gulv er fravalgt i den nye stald, for at undgå klovsygdomme og under vejledning af kvægkonsulent. Gulvene bliver glatte om sommeren, når gardinerne lukkes op og solen 34

skinner på gulvet. Det har også været en vigtig pointe at ajlen skal hurtigt væk fra overfladen. Forsuring er fravalgt, fordi ansøger ikke må anvende teknologien, da bedriften er økologisk. Vurdering For at overholde det generelle ammoniakkrav, og for at nedbringe ammoniakfordampningen til et niveau svarende til niveauet for en stald med præ-fabrikeret gulve (BAT), bliver 75 % af dybstrøelsen kørt direkte ud og pløjet ned. Jammerbugt Kommune finder, at de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forurening ved anvendelse af den bedste tilgængelig teknik er truffet. Forbrug af vand og energi Ansøger har redegjort for: Staldene er med naturlig ventilation og der er derfor ikke energiforbrug til dette. Der er etableret dagslysstyring på belysning i staldene. Udendørs belysning er dagslysstyret og med bevægelsessensorer. Der er etableret varmegenvinding i forbindelse med mælkenedkølingen. Varmen anvendes til at opvarme stuehuset og til opvarmning af brugsvand i stuehus/driftsbygning Der er installeret et CIP-anlæg til vask af malkestald og køletank. Dette anlæg reducerer forbruget af vand, rengøringsmidler og el. Vakuumpumpen til malkeanlægget er frekvensstyret og derved energibesparende. Fodringen foregår automatisk, hvilket medfører et lavere energiforbrug end en traktordrevet fuldfodervogn. Logistikken i forbindelse med afhentning af foder til blandeanlæg, er indrettet så afstanden giver færrest muligt driftstimer, hvilket minimerer energiforbruget. Så snart siloen er opført bliver det helt optimalt. Bedriftens drikkevandsinstallationer rengøres og efterses jævnligt med henblik på at undgå spild. Vaskevandet fra rengøring af mælketank og malkeanlæg genanvendes til vask af malkestalden. Vandforbruget registreres. Der bruges vand til køling af mælken. Vandet genbruges i et lukket system. Der efterfyldes løbende når vandet fordamper. Evt. lækager identificeres og repareres hurtigst muligt. Vurdering Jammerbugt Kommune finder at de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forurening ved anvendelse af den bedste tilgængelig teknik er truffet. Opbevaring af husdyrgødning Ansøger har redegjort for: Tanken tømmes ca. en gang årligt for inspektion og vedligeholdelse. Gyllen omrøres kun forud for udkørsel af gylle. Der er konstant flydelag på gyllen, og efter omrøring/udkørsel kontrolleres det at der senest 14 dage efter at der igen er gylle i tanken, er etableret flydelag Dybstrøelse opbevares på møddingsplads jf. regler for opbevaring ( 8 i Husdyrgødningsbekendtgørelsen). 35

Der føres logbog over flydelaget på gyllen, så der er fokus på at flydelaget lever op til kravene. Tanken er tilmeld de lovpligtige regelmæssige eftersyn, hvilket betyder at tanken hvert 10 år bliver kontrolleret for om der skulle være tegn på begyndende utætheder. ok Overdækning af gyllebeholdere Der er ikke etableret fast overdækning på gylletankene. Med kvæggylle er det almindeligvis ikke problematisk at etablere et godt flydelag og der er derfor begrænset effekt ved etablering af fast overdækning. Gyllen er konstant overdækket med et tæt og stabilt flydelag. Flydelaget kontrolleres jævnligt, hvilket sikrer, at der altid er minimal emission af ammoniak. Vurdering Jammerbugt Kommune finder at de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forurening ved anvendelse af den bedste tilgængelig teknik er truffet. Udbringning af husdyrgødning Ansøger har redegjort for: Gyllen analyseres for indhold af kvælstof og fosfor Udbringning af husdyrgødningen afpasses afgrødernes behov. Husdyrgødningen udbringes under hensyn til afgrødernes vækstperiode, hvilket betyder maksimal udnyttelse af næringsstoffer. Husdyrgødning udbringes under hensyn til de generelle regler, og foregår i videst mulig omfang efter godt landmandsskab, hvilket vil sige at der tages hensyn til naboer, byområder osv. Alt gyllen nedfældes på sort jord og i græsmarker Såfremt der er vinterafgrøder, bliver der anvendt slæbeslanger. Der køres som hovedregel ikke husdyrgødning på lør-, søn- og helligdage Vurdering Jammerbugt Kommune finder at de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forurening ved anvendelse af den bedste tilgængelig teknik er truffet. Egenkontrol Vand: -Tilsyn af drikkekar, -kopper eller -ventiler m.m. for lækager. Drikketrugene i marken efterses dagligt og når de ikke anvendes lukkes der for vandtilførslen. Miljømæssige foranstaltninger: -Logbog over flydelag Gene-/forureningsforanstaltninger: -Generel vedligeholdelse og kontrol af tekniske systemer efter fabrikantens anvisning. Registrering af: -Elforbrug -Foderforbrug -Forbrug af fyringsolie og dieselolie 36

-Vandforbrug Derudover udarbejdes der årligt et gødningsregnskab samt en gødningsplan i samråd med planteavlskonsulent. Der føres Enhedsfoderkontrol på produktionen og foderet analyseres jævnligt. Foderet sammensættes og optimeres løbende i samråd med kvægbrugskonsulent. Ansøger holder sig ajour med gældende lovgivning og medarbejderne er orienteret om, at ejendommen er miljøgodkende, og hvilket ansvar der dermed følger. Dansk brandteknik laver kontrol på ejendommen hvert år. Jammerbugt Kommunes samlede vurdering Jammerbugt Kommune finder at de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forurening ved anvendelse af den bedste tilgængelig teknik er truffet, og at husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelsernes sårbarhed og kvalitet. 37

38 Bilag 1: Lokalisering

Bilag 2: oversigtskort visende placering af ejendommens bygninger. 39

40 Bilag 3: Transportveje.

Bilag 4: Udspredningsarealer og nitratklasser. 41

42 Bilag 5: NH3 fra stalde.

43 Bilag 6a: Udbringningsarealer og natur

44 Bilag 6b: Udbringningsarealer og natur

45 Bilag 6c: Udbringningsarealer og natur

Bilag 7: Konsekvensvurdering jf. Natura 2000-direktivet Kravene om vurdering af projekter i forhold til Natura 2000-områder og yngle- og rasteområder for arter opført på habitatdirektivets bilag IV (bilag IV-arter) er gennemført i bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (habitatbekendtgørelsen). Disse krav gælder også for afgørelser truffet i medfør af husdyrloven 10, 11, 12 eller 16. Kommunen skal foretage en vurdering af, om projekter kan påvirke områderne væsentligt og i bekræftende fald skal der foretages en konsekvensvurdering af projektet, i forhold til hvordan det påvirker de arter og naturtyper, der er på udpegningsgrundlaget for området. Hvis konklusionen er, at det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre projekter har risiko for at skade disse arter og naturtyper, skal kommunen meddele afslag på en ansøgning. Godkendelsesbekendtgørelsen 2 fastlægger, hvorledes kommunen skal stille skærpede vilkår, der rækker ud over de beskyttelsesniveauer, som er fastlagt i godkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, i de særlige tilfælde, hvor kommunen vurderer, at det er nødvendigt for at sikre, at der ikke vil ske skade på et Natura 2000-område. Vurderer kommunen således, at selvom der stilles skærpede vilkår i overensstemmelse med godkendelsesbekendtgørelsen, vil det ikke være tilstrækkeligt til at imødegå en skade på et internationalt naturbeskyttelsesområde, skal kommunalbestyrelsen afslå at godkende ansøgningen. Der henvises i øvrigt til husdyrgodkendelseslovens 31, hvoraf det fremgår, at kommunen skal meddele afslag på en ansøgning om tilladelse eller godkendelse, hvis lovens 19 ikke er opfyldt. Denne paragraf siger bl.a., at husdyrbruget skal kunne drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne. Nedenfor følger dels en beskrivelse og vurdering af miljøtilstanden i Limfjorden og evt. påvirkede Natura 2000-områder i Limfjorden, samt en konkret vurdering af, om projektet medfører en væsentlig påvirkning af Natura 2000-området (jf. Habitatbekendtgørelsen), og om der i så fald skal stilles særlige skærpede vilkår eller gives afslag. Limfjorden Dyreenheder i oplandet til Limfjorden I oplandet til Limfjorden er det samlede antal dyreenheder i perioden fra 2001 til 2007 faldet fra 459.100 til 426.400. Dette svarer til den generelle tendens i Danmark 3 og dækker over et stort fald i især kvæg, der ikke helt modsvares af en samtidig stigning i svin i oplandet. Husdyrtrykket i Limfjordsoplandet Antallet af dyreenheder i oplandet til Limfjorden svarede i 2007 til ~1/5 af antallet af dyreenheder i Danmark totalt set 4, mens oplandsarealet til sammenligning kun svarer til ~1/6 af Danmarks areal. Dette afspejler et relativt højt husdyrtryk i oplan- 2 Bek. nr. 294 af 31. marts 2009 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug 3 Se Danmarks Statistik (27. maj 2008). 4 2.192.000 DE jf. Danmarks Statistik (maj 2008). 46

det til Limfjorden. Størst husdyrtryk ses i oplandet til Halkær Bredning (1,26 DE/ha). Herudover er husdyrtrykket størst i oplandet til den vestlige del af Limfjorden og aftagende mod øst til et husdyrtryk på 0,78 DE/ha. i Langerak området. Fra 2001 til 2007 er der en mindre stigning i husdyrtryk i visse deloplande til fjorden, mens det i øvrige deloplande til Limfjorden gennemsnitligt har været faldende. Ses på udsvingene de enkelte år må det konkluderes, at husdyrtrykket - som antaget af Skov- og Naturstyrelsen - i oplandet til Limfjorden er uændret (se tabel 1). Tabel 1. Ændring i husdyrtryk i Limfjordsoplandet (2001 2007) er stort set uændret som forudsat af Miljøstyrelsen ved udarbejdelse af nitratklassekortene. Bemærk at der ved udregningen af det ændrede husdyrtryk er brugt flere end 2 decimaler. Delopland Totale husdyrtryk (DE/ha) 2001 2003 2004 2005 2006 2007 Langerak 0,77 0,78 0,81 0,81 0,78 0,78 Nibe-Gjøl Bredning 0,96 0,96 0,94 0,97 0,94 0,94 Løgstør Bredning 1,18 1,17 1,19 1,13 1,11 1,12 Skive Fjord m.m. 1,08 1,12 1,11 1,13 1,08 1,10 Kaas Bredning m.m. 1,16 1,16 1,13 1,16 1,14 1,19 Vest for Mors 1,20 1,20 1,21 1,18 1,16 1,19 Nissum Bredning 1,28 1,24 1,22 1,22 1,17 1,20 Halkær Bredning 1,28 1,35 1,32 1,13 1,35 1,26 Hjarbæk Fjord. 1,08 1,09 1,07 1,11 1,05 1,09 Arealer og tålegrænser I nedenstående tabel er der en oversigt over oplandene størrelser til områder i Limfjorden. Tabel 2: Oplandsareal i forhold til Marinareal. Kilde: Miljøstyrelsen (2000). Hektarstøttearealet i 2007 er fra Conterras analyse Vandområde Oplandsareal (hektarstøtte areal) (ha) Limfjorden (samlet) 760.847 (469.133) Langerak 69.732 (57.054) Nibe / Gjøl Bredning 144.664 (83.157) Halkær Bredning 25.977 (16.899) Løgstør Bredning 69.616 (37.497) Skive Fjord; Lovns 144.357 Bredning; Risgaarde (81.683) Bredning, hvalpsund; Bjørnsholm bugt Hjarbæk Fjord 117.783 (73.886) Kås Bredning; Venø- 58.609 Struer bugt; Sallingsund, Lysen Bred- (38.498) ning; Lavbjerg Bredning, Venø Sund Feggesund; Thisted Bredning; Visby Bredning, Vilsund; Agerø Bredning, Nees Sund 69.671 (45.545) 47 Marinareal (ha) Oplandsareal / Marinareal 152.377 5 (3) 3.388 21 (17) 12.974 11 (6) 596 44 (28) 41.827 2 (1) 22.283 6 (4) 2.475 48 (30) 25.419 2 (2) 19.514 4 (2) Husdyrtryk 2007 (DE/ha) Nissum Bredning 60.435 23.903 3 1,20 0,78 0,94 1,26 1,12 1,10 1,09 1,19 1,19

(34.915) (3) Ifølge godkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 inddrager kommunerne al tilgængelig viden om natur- og miljøtilstanden i sagsbehandlingen, herunder den viden, der på tidspunktet for godkendelsen er tilgængelig i forbindelse med udarbejdelse af vand- og naturplanerne og de opfølgende kommunale handleplaner. Jammerbugt Kommune har vurderet, at nedenstående beregninger og vurderinger pt. er bedst tilgængelig viden på området. I basisanalysen 5 er det vurderet, at Limfjorden er meget påvirkelig overfor effekten af tilførslen af næringsstoffer. Overvågningsresultater fra både den regionale og den nationale overvågning viser, at hele fjorden pt. er påvirket af for store udledninger af næringsstoffer fra land, især kvælstof 6. Det medfører forøget opblomstring af planteplankton og enårige makroalger, hvilket nedsætter vandets klarhed og forringer ålegræssets dybdegrænse, samt forøger risikoen for iltsvind ved bunden. Bundfaunaens sammensætning påvirkes ligeledes af eutrofieringen. Vandrammedirektivets basisanalyse del II citerer Recipientkvalitetsplanen for Limfjorden, hvoraf det fremgår, at tilførslen fra oplandet til Limfjorden skal ned på 9.520 tons kvælstof pr. år fordelt på 1.340 tons fra punktkilder og 8.180 tons kvælstof pr. år fra den diffuse tilførsel. Midtvejsevalueringen af Vandmiljøplan III 7 viser, at målene i denne ikke nås. Havde de været nået, ville den årlige diffuse kvælstoftilførsel til Limfjorden have været reduceret til ca. 9.700 tons pr. år. En udledning til Limfjorden samlet set på 8.180 tons kvælstof pr. år fra diffuse kilder svarer til et gennemsnitligt bidrag fra hektarstøttearealerne på ~15,4 kg. N/ha og et bidrag fra øvrige arealer på ~2,9 kg N/ha (10 kg. N/ha fra rodzonen 8, der reduceres ~71 % inden det når kysten). Limfjordspjecen 9 anbefaler, at reduktionen først og fremmest bør ske i særligt følsomme områder. For fosfors vedkommende stammer 28 % af bidraget til Limfjorden fra punktkilder, 31 % fra landbruget og 41 % er baggrundsbidraget 10. En lang række forhold har betydning for tabet fra landbrugsjord og det største tab kommer fra risikoarealer, hvor mængden af flytbart fosfor er stort, eller hvor transportvejen fra mark til vandløb/fjord er let. En stor mængde af flytbart fosfor opstår, hvis marken tilføres mere fosfor end der fjernes med afgrøderne samtidig med, at jorden allerede indeholder meget fosfor, eller hvis jorden har en dårlig evne til at binde fosfor. Limfjordsamterne vurderede ud fra jordtyper og dræning, at en stor del af de samlede fosfortab i Limfjordsoplandet kommer fra drænede lavbundsarealer, mens en lavere andel kom fra erosionstruede arealer og drænede højbundsarealer 11. Tilføres der husdyrgødning op til de gældende harmonikrav, vil der typisk blive tilført mere fosfor, end der fraføres med afgrøderne - altså sker der en nettotilførsel af fosfor. I Vandrammedirektivets basisanalyse del II 12 vurderes det, at der er en risiko for en øget tilførsel af fosfor frem til 2015, da der kun er vedtaget tiltag som halverer den årlige stigning i jordens indhold af fosfor. Der er således en risiko for at noget af effekten 5 Se Ringkjøbing Amt et al (2006): Basisanalyse del II Vurdering af vandforekomsters tilstand og en vurdering af risikoen for, at vandforekomsten ikke kan opfylde regionplanmålene senest 22. december 2015 (side 24). 6 Se Miljøcenter Aalborg (februar 2008): Limfjorden.- Statusnotat februar 2008. 7 Se Petersen et al (december 2008) Midtvejsevaluering af Vandmiljøplan III. 8 Se Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt (2006). Kvælstofudvaskning og reduktionsprocenter og Miljøcenter Århus (20. November 2007. Kvælstofreduktion mellem rodzoneudvaskning og det, der når frem til havområdet bilag 5 i Niras (2008) Århus Kommune Vurdering af miljømæssige og øjkonomiske konsekvenser af udvidelser af husdyrbrug. N og P udvaskning til Århus Bugt. 9 Se Ringkjøbing Amt et al (december 2006) Limfjordspjecen Limfjordens miljøtilstand før, nu og i fremtiden side 13. 10 Se Se side 14 i Ringkøbing Amt et al. (december 2006) Limfjordspjecen Limfjordens miljøtilstand før, nu og i fremtiden. 11 Se side 25 i Ringkøbing Amt et al. (December 2006) Limfjordspjecen Limfjordens miljøtilstand før, nu og i fremtiden. 12 Se side 25 i Vandrammedirektivets basisanalyse del II 48

af en eventuel faldende tilførsel af kvælstof vil blive ophævet af en stigende tilførsel af fosfor. Vurdering af Natura 2000-område Arealerne afvander i det aktuelle projekt til: Natura 2000-område nr. 16 Løgstør Bredning. Løgstør Bredning Løgstør Bredning er for størstedelens vedkommende udpeget som naturtype 1110 (Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand) og 1160 (Større lavvandede bugter og vige) 13, som er karakterarter for naturtypen 1160 Ålegræs, Smalbladet og Dværg-bændeltang, Alm. Havgræs, arter af vandaks og bentiske alger, mens karakterarterne for 1110 pt. er til diskussion i EU. Sandbanker (naturtype 1110) kan dog være ubevoksede eller have havgræssamfund, oftest domineret af ålegræs 14. Miljøtilstanden i alle kystnære og åbne indre farvande i Danmark vurderes generelt som utilfredsstillende 15. Jf. basisanalysen 16 er naturtype 1110 ikke i en gunstig bevaringsstatus som følge af eutrofiering. Det er sandsynligvis denne, der er årsagen til at bestanden af ålegræs er gået kraftigt tilbage siden begyndelsen af 1970 erne. Tilsvarende er det konstateret for naturtypen 1160, at alt for store tab af næringsstoffer især kvælstof fra land medfører en markant forhøjet produktion og mængde af planteplankton som skygger undervandsvegetationen væk. Fosfor udgør også et problem for dele af Limfjorden og Markager et al (2006) fandt således at fosforkoncentrationen i Løgstør Bredning er potentielt begrænsende faktor for algevæksten i omkring 40 dage om året. Denne vil kunne øges efterhånden som tiltag i forhold til kvælstofbelastningen iværksættes. 13 Se http://www.blst.dk/natura2000plan/natura2000omraader/habitat/marine_habitater/marin_kort.htm 14 Se Dahl et al (2005): Kriterier for gunstig bevaringsstatus for EF-habitatdirektivets 8 marine naturtyper, Faglig rapport fra DMU, nr. 549. 15 Se Dahl et al (2005): Kriterier for gunstig bevaringsstatus for EF-habitatdirektivets 8 marine naturtyper, Faglig rapport fra DMU, nr. 549 16 Se Miljøcenter Aalborg (Juni 2007). 49

Ifølge Miljøministeriets er der 9 arter, som udgør en del af udpegningsgrundlaget i Natura 2000-området og som har specifikt Løgstør Bredning som levested eller potentielt levested. Arterne er havlampret odder, spættet sæl, dværgterne, toppet skallesluger, sangsvane, kortnæbbet gås, hvinand og pibeand. Løgstør Bredning rammes årligt af iltsvind eller kraftigt iltsvind 17, hvilket medfører et forarmet dyre- og planteliv. Flere af de arter, som har Løgstør Bredning som potentielt levested, er afhængig af, at naturtypen har god tilstand. Er tilstanden ikke god kan det betyde ændringer i fiskebestanden m.m., der udgør fødegrundlaget for eksempelvis havlampret, spættet sæl, odder, toppet skallesluger og dværgterne. Havlampretten er snylter i det marine stadie, idet den suger sig fast til fisk og ernærer sig af disse. En god bestand af byttefisk er derfor vigtig og arten kan således teoretisk blive påvirket af en nedgang i fiskebestanden. For spættet sæl er færre standfisk i Limfjorden nævnt som trussel mod arten, mens det for fuglene tilsyneladende primært er forstyrrelser sammen med tilgroning, der udgør truslen mod arterne. For odderens vedkommende er det foretrukne levested pilekrat samt elle- og askesump langs de vandløb, hvor arten finder hovedparten af føden. Odderen vurderes derfor ikke at være speciel følsom overfor ændringer i fjordens fiskebestand. Ifølge Miljøcenter Aalborg (juni 2007) er dybdeudbredelsen af ålegræs og anden undervandsvegetation kraftigt mindsket, som følge af skygning fra planteplankton. Det skyldes, at alt for store tab af næringsstoffer især kvælstof fra land medfører en markant forhøjet produktion og mængde af planteplankton. Af de fuglearter, der udgør udpegningsgrundlaget i fuglebeskyttelsesområde 12, er enkelte afhængige af ålegræsset / undervandsplanter direkte som fødekilde herunder pibeand og sangsvane. Bestanden af rastende sangsvaner varierer en del og det vurderes, at sangsvaner kompenserer fuldt ud for manglende føde i Bredningen ved at fouragere på landbrugsafgrøder. Pibeand vurderes modsat til at være mere sårbar overfor eutrofiering af vandområderne, herunder vandplanternes tilbagegang. De rastende kortnæbbede gæs er i fremgang, men er primært tilknyttet strandengene 18. Denne art vurderes til ikke at være væsentligt påvirket af næringsstofbelastningen af fjorden ved Løgstør Bredning Teoretisk set kan hvinanden, der primært lever af muslinger, snegle og krebsdyr på tilsvarende vis blive påvirket, hvis vandplanterne og den tilhørende fauna begrænses væsentligt i sin udbredelse eller dør i forbindelse med iltsvind. Hvinanden er imidlertid meget bred i sit fødevalg og vurderes derfor ikke til at være væsentlig påvirket af eutrofieringen af Løgstør Bredning. I basisanalysen er forstyrrelser af denne art nævnt som en mulig forklaring på en konstateret tilbagegang for arten. Konklusion Løgstør Bredning Naturtype 1110 er ikke i en gunstig bevaringsstatus som følge af eutrofiering. Tilsvarende er det konstateret for naturtypen 1160, at alt for store tab af næringsstoffer medfører en markant forhøjet produktion og mængde af planteplankton som skygger undervandsvegetationen væk. 17 http://www.blst.dk/vandmiljoeet/hav/danskefarvande/limfjorden/togrrapporter2009.htm og http://www.limfjord.dk/seneste.htm. 18 Se Miljøcenter Aalborg (juni 2007) Natura 2000 basisanalyse Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal 50

Især kvælstof vurderes til at være problematisk, men også fosfor er begrænsende faktor for algevæksten i en mindre del af året. Fosfor kan dog potentielt blive et større problem efterhånden som tiltag vedr. kvælstofbelastningen gennemføres. Oplandet til Løgstør Bredning udgør godt 37.497 ha landbrugsjord. I det ansøgte projekt afvander 167,26 ha udspredningsarealer til Løgstør Bredning, hvilket svarer til 0,4 % af oplandet. Næringsstofudvaskningen fra denne landbrugsproduktion er således ikke alene årsag til manglende opfyldelse af målsætningerne, men er sammen med andre produktioner årsag til den manglende målopfyldelse. Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt et tilgængeligt beregningsværktøj, der kan vise størrelsen af en eventuel akkumuleret belastning af næringsstoffer fra oplandet til Limfjorden. Det må forventes, at de kommende års udarbejdelse af natur- og vandplaner vil give et bedre grundlag for vurderingen af den akkumulerede miljøbelastning af Natura 2000-området. ConTerra har lavet en analyse af udviklingen i dyretryk i oplandet til Limfjorden i perioden 2001 til 2007. Analysen viser, at der ikke sker nogen betydelig ændring i den samlede belastning af fjorden. Der sker altså en afvikling af husdyrholdet på en del bedrifter, samtidig med at andre ekspanderer. På denne baggrund vurderer kommunen, at dyretrykket på arealerne i oplandet til Limfjorden stort set vil være konstant. Beskyttelsen af Natura 2000-områderne er indarbejdet i Husdyrloven gennem beskyttelsesniveauet i bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse af husdyrbrug. Det vurderes, at denne beskyttelse er tilstrækkelig til at sikre, at områdets udpegningsgrundlag ikke udsættes for en væsentlig negativ påvirkning, så længe at dyretrykket er konstant i oplandet til Limfjorden. I dette projekt medfører ansøgt drift en mindre kvælstofudvaskning i forhold til nudrift. Det vurderes på denne baggrund, at ændringen i kvælstofbelastningen fra projektet i sig selv ikke vil påvirke Natura 2000-vandområderne væsentligt. Fosforoverskuddet falder fra 3,2 kg P/ha/år til -1,5 kg P/ha/år. Det vurderes på denne baggrund, at ændringen i fosforbelastningen fra projektet i sig selv ikke vil påvirke Natura 2000-vandområderne væsentligt negativt. Referencer: Bio/consult (marts 2003): Bundvegetationen i Limfjorden 2002. http://limfjord.dk/rapporter/vandmiljo2002/specialrapp2002/bundvegetation%20i%20limfjor den%202002.pdf Dahl K., Petersen J.K., Josefson A.B., Dahllöf I., Søgaard B. (2005) Kriterier for gunstig bevaringsstatus for EF-habitatdirektivets 8 marine naturtyper. Faglig rapport fra DMU nr. 549. http://www2.dmu.dk/1_viden/2_publikationer/3_fagrapporter/rapporter/fr549.pdf DMU (August 2002): Iltsvind i de danske farvande Iltarpport august 2002 http://www.dmu.dk/nr/rdonlyres/f7e00deb-329a-4290-b795-2c7cb7a40af5/0/iltrapport2002_08.pdf DMU (September 2002): Iltsvind i de danske farvande Iltarpport september 2002 http://www.dmu.dk/nr/rdonlyres/0974858a-8d0e-48ca-ac24-5fb301030065/0/iltrapport2002_09.pdf DMU (Oktober 2002): Iltsvind i de danske farvande Iltarpport oktober 2002 http://www.dmu.dk/nr/rdonlyres/0b1286f8-7c79-4ca9-9ccd- A1DF21BEF61C/0/Iltrapport2002_10.pdf Grell M.B. (1998): Fuglenes Danmark. Gads forlag 51

Hedeselskabet (2004): Bundfaunamonitering Limfjorden 2004. Limfjordsovervågningen. http://limfjord.dk/rapporter/vandmiljo2004/bundfauna_limfj_2004.pdf Markager S., Storm L.M. & Stedmon C.A. (2006): Limfjordens Miljøtilstand 1985 til 2003. http://limfjord.dk/rapporter/handlingsplan%20limfjorden/fr577.pdf Miljøcenter Aalborg (Juni 2007): Natura 2000-basisanalyse Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg. http://www.vandognatur.dk/nr/rdonlyres/986cc9eb-4ed6-40b4-9ba9- E3EA43B24193/0/N2omr_16_basisanalyse_natur.pdf. Miljøcenter Aalborg (Juni 2007a): Natura 2000-basisanalyse Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. http://www.vandognatur.dk/nr/rdonlyres/e68aa891-0094-44b9-8460- A30F7D8C48B0/0/N2omr_15_basisanalyse_natur.pdf Vandrammedirektivets Basisanalyse del II. Vurdering af vandforekomsters tilstand og en vurdering af risikoen for, at vandforekomsterne ikke kan opfylde målene i regionplanen senest 22. december 2015. Vanddistrikt 80. http://www.vandognatur.dk/nr/rdonlyres/0d87d6ed-b347-4bfb-9166-49fc9862cfdc/0/basisanalyse2kattegatskagerrakogmariagerfjord.pdf Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Nordjyllands Amt (maj 2003): NOVA 2003 Marin overvågning 1998-2003 Vandmiljø i Limfjorden 2002. http://www.limfjord.dk/rapporter/vandmiljo2002/limfjorden%202002.pdf Ringkjøbing Amt, Viborg Amt og Nordjyllands Amt (maj 2005): NOVANA Marin overvågning 2004-2009 Vandmiljø i Limfjorden 2004. http://limfjord.dk/rapporter/vandmiljo2004/hovedrapport.pdf Ringkjøbing Amt, Viborg Amt, Århus Amt og Nordjyllands Amt (december 2006): Limfjordspjecen Limfjordens miljøtilstand før, nu og i fremtiden. http://www.limfjord.dk/rapporter/pjece/limfjordspjece%202006.pdf Søgaard B., Skov F., Ejrnæs R., Nielsen K.E., Pihl S., Clausen P., Laursen K., Bregnballe T., Madsen J., Baattrup-Pedersen A., Søndergaard M., Lauridsen T.L., Fredshavn J., Aude E. & Nygaard B. (2005): Kriterier for gunstig bevaringsstatus. Faglig rapport fra DMU, nr. 457. http://www2.dmu.dk/1_viden/2_publikationer/3_fagrapporter/rapporter/fr457_2udg_www. pdf 52

53 Bilag 8: Beredskabsplan.

54

55

56

57

58

59

60

61

Bilag 9: Scenarie med præfabrikeret gulve i den nye stald 62

63

64

65

66

67

68

69

70

71

72

73

74

75

76

77

78

79