Kirkeblade. December Januar - Februar 2015-16 Nr. 99 57. årgang. Glumsø Bavelse Næsby

Relaterede dokumenter
Kirkeblade. december-januar-februar Nr årgang. Glumsø Bavelse Næsby

Kirkenyt for Tingsted kirke december 2015 samt januar og februar Og lyset skinner i mørket, og mørket fik ikke bugt med det. (Joh.

Kirkeblade. September Oktober - November 2015 Nr årgang. Glumsø Bavelse Næsby

KIRKENYT PADESØ SOGN. Padesø Kirke i december. 17. årgang Vinteren 2014/2015 Nr. 1

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

Kirkebladet MINIKONFIRMANDER I VEJBY KONFIRMANDHUS

Kirkehilsen Egense og Øster Skerninge sogne. December 2015 Januar - Februar 2016

Og det skete i de dage...

KIRKENYT PADESØ SOGN. Påske i Padesø Kirke. 16. årgang Foråret 2014 Nr. 2

SØBORG SOGN Kirke og idræt Nr Årgang

Kirkeblade. December-Januar-Februar Nr årgang. Glumsø Bavelse Næsby

Januar årg. Nr. 1 P-POSTEN

Til samtlige husstande Kirkeblad 1. Karrebæk og Fodby SogneD december Januar Februar

Kirke og Sogn. På udflugt med Onsdagsforum se side 8-9

Kirkeblad for Hjerm Sogn

Kirkebladet. Rørbæk. & Stenild sogne. Grynderup

KIRKEBLAD Enderslev-Vråby-Himlingøje

Kirkeblad forår 2008 Hvad vil vi som kirke/kirker her i Fjellerup og Glesborg? - Visioner for Fjellerup og Glesborg kirke

Kirke & Sogn. aunslev bovense

Kirkeblad. Kirkelig vejviser. for Hjerm Sogn

IDÉKATALOG. Sønderborg Provsti

Kirkeblade. Marts April - Maj 2016 Nr årgang. Glumsø Bavelse Næsby

nyt At finde sin rette plads... Se side årgang Nr Marts - April - Maj

Kirkeblad for Hjerm Sogn

Kirkenyt for Tingsted kirke december januar - februar 2014

KIRKEBLAD BREGNINGE - BJERGSTED - ALLESHAVE

Kirkeblad. Øsby og Aarø Kirker. Maj til september Inde i bladet: Se sommerens program for børn og voksne

Kirkeblad. for Hjerm Sogn HJERM POSTEN Serner-Pedersen. Ewaldsvej

Carl Nielsen

Kirkeblade. Glumsø Bavelse Næsby. Juni-Juli-August 2013 Nr årgang

Kirkeblade. Glumsø Bavelse Næsby. Oktober November 2012 Nr årgang

Vejlby Sogns Kirkeblad

Kirkeblad. Øsby og Aarø Kirker. Juni - November 2009

KIRKEBLAD SOGNETUR TIL CHRISTIANIA OG CHRISTIANS KIRKEN TORSDAG D. 4 JUNI VOR FRUE & VINDINGE SOGNES PRIS: KR

Nogle datoer til kalenderen

Næste Aadum Nyt udkommer i uge 1. Sidste frist for aflevering: FREDAG D. 18/12-15 til Dagmar Vestergaard, Tøstrupvej 13, , ,

S C T. M O R T E N S S O G N

December 2011, januar & februar 2012, 23. ÅRGANG

Kirkenyt marts og april 2014

ÅRGANG NR. 8 DEC JAN. FEB. 2015

Det giver dig mere indsigt Nyhedsbrev

Godt nytår og god arbejdslyst!

December Januar Februar Nr årgang Langenæs Kirke & Sogn

ASKOV SOGN k i r k e b l a d D e c e m b e r F e b ru a r

Asnæs Kirke 81 ÅRGANG NR.1 DECEMBER - JANUAR - FEBRUAR 2015

LEKTIE. Det store, store træ. Parat til at undervise. Guds kærlighed hjælper os med at komme til at ligne Jesus mere, når vi vokser i ham.

Fælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge

December: Nr. 1. november. 2015/2016. Kl Kl Kl Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl. Prædikant:

Kirkenyt. GUDSTJENESTER September - december 2015

Se årets konfirmander Skal kirken ledes af glade amatører? 2011 i tal og tegninger Pinse i det grønne Hotdogs i lange baner

Velkommen tilbage til skolen!

K I R K E B L A D E T S C T. M O R T E N S S O G N

KIRKEBLAD BREGNINGE - BJERGSTED - ALLESHAVE. 60. årgang * marts - maj 2010

Kirkebladet Horne og Asdal Sogn

KIRKEBLADET ØSTER VELLING - HELSTRUP - GRENSTEN SOGNE

Kirke & Sogn AUNSLEV BOVENSE

Kirkebladet. Hér finder du os. Lundforlund Gerlev Slots Bjergby Sludstrup Pastorat. Juni - August 2014

Ryde-Handbjerg. Ja, vi skriver kun den 5. maj i dag, 70 året for Danmarks befrielse, men vi har allerede nået to store fester i sognene.

Nyt fra LightChannel.dk

KIRKE OG SOGN. Vinter 2015 nr. 5 FOR ØSTER LØGUM-GENNER PASTORAT

Birgit Lundholm Jensen, sognepræst. Lægmandsgudstje neste. Birgit Lundholm Jensen, sognepræst. Birgit Lundholm Jensen, sognepræst

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

Hvad er dét, der gør, at vi går med. ...en nytårshilsen til Anna Sogn. n u - m K E R E T A D B L 2 K I 6

December Januar Februar Nr årgang. Glumsø Bavelse Næsby

Sammen skaber vi engagement. Højskole for genbrug

Henrik. September 2008 Side 3

Asserballe sogns kirkeblad

En uge af en landsbypræsts dagbog

TIL SAMTLIGE HUSSTANDE. Nr Informationer fra lokalområdet

UGEBREV nr. 15 uge 48 Årgang 6

fornødent. Maria har valgt den gode del, og den skal ikke tages fra hende.«luk 10,38-42 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Prædiken

Prædiken, fastelavns søndag d. 7/2 kl i Vinderslev Kirke.

Sædder Sogns Kirkeblad

Kirkerne i Vipperød SDR. ASMINDRUP GRANDLØSE ÅGERUP. juni juli august 2015

Kirkeblad for Hjerm Sogn

Kære forældre. Med venlig hilsen. Lisbet Huusom

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn

Kirkeblad for Hjerm Sogn

Frivillig ved Viby sogn. Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser

Plejecenter Violskræntens Aktivitetstilbud. For beboere, efterlønsmodtagere & pensionister i Norddjurs kommune

KIRKEKONTAKT HOPTRUP SOGN

Prædiken til juleaften, Luk 2, tekstrække

KIRKENYT PADESØ KIRKEDISTRIKT. Jul i Padesø Kirke. 11. årgang Vinteren 2008/2009 Nr. 1

Aktiviteter Januar 2016

Nyhedsbrev April. Sjov og fart. Dus Mellervang. Dus Mellervang Frøstrupvej Aalborg Øst

Den vigtigste og bedste gave

Menighedens julefest finder i år sted søndag den 12. december kl. 10:30 (normal gudstjenestetid).

Hjerk-Harre Kirkeblad December 2017-Februar 2018

Påskemandag (Anden Påskedag) 2013

Arrangementer Vinteren

Tale til sommerafslutning 2010

for Lyne Sogn November 2015

Julemarked på Lyngparken.

Kirkebladet Horne og Asdal Sogn

"et lys til åbenbaring for hedninger"

Velkommen. i Tommerup P R O G R A M. Tommerup Missionshus. Bestyrelsen: Arbejdsgrupper: Hjemmeside: Skovstrupvej Tommerup

Positivitet eller vinterdepression? Kyndelmisse. Kommende minikonfirmander. Julegudstjenester. Afsked med Karina

Referat af menighedsrådsmøde

Hedensted - St. Dalby Kirker.

TIL FRIVILLIGE PÅ HOSPICE SJÆLLAND NYHEDSBREV FEBRUAR Kære alle,

Transkript:

Kirkeblade December Januar - Februar 2015-16 Nr. 99 57. årgang Glumsø Bavelse Næsby

Nyt fra menighedsrådet Nu stunder julen til, og det betyder mange kirkelige aktiviteter, der skal afvikles ud over de daglige gøremål. Disse klares almindeligvis af vore ansatte medarbejdere, medens alt, hvad der ligger derudover, må klares med frivillig arbejdskraft. Det er selvfølgelig primært menighedsrådet, der yder den frivillige indsats, men der er brug for megen arbejdskraft, når mange af de arrangementer, som menighedsrådet og præsterne har planlagt i løbet af et kirkeår, skal afvikles. Lad mig bare nævne minikonfirmandarrangementer, familiegudstjenester, Rod i Kirken, kirkekoncerter, Suså Sognehøjskole, fastelavnsarrangement, høstmarked, pilgrimsvandringer samt flere foredrag i Længen. Disse arrangementer lader sig kun gøre, fordi vi har en række frivillige ud over menighedsrådet, kaldet Frivilliggruppen, som lægger en stor indsats i at få afviklet alle disse begivenheder. I menighedsrådet har vi nedsat et aktivitetsudvalg, som har ansvaret for de ekstra kirkelige aktiviteter ud over gudstjenesterne, men de kan som sagt ikke alene overkomme at afvikle det store program, som de selv sætter i værk. Vi lægger stor vægt på vores aktivitetsprogram, da vi finder, at det udgør en væsentlig del af det kirkelige liv, og vi er derfor meget taknemmelige for, at så mange frivillige hjælper os med det praktiske. Seneste nyt i følgetonen om, hvordan klinkerne i Længen skal ligge, er, at ved et møde med Kulturstyrelsen har vi fået udsættelse i to år til at prøve at skaffe pengene til en omlægning. Leif von Gersdorff formand Kirkebladet Kirkebladet udkommer hvert kvartal og redigeres af: Connie B. Beier og Mette Blomgren. Korrektur: Jon Bjørn Andersen. Tryk og layout: Glumsø Bogtrykkeri. Oplag: 1500 stk. Bladet omdeles til alle husstande i de tre sogne af spejderne og deres forældre. Skulle det glippe, så kontakt Connie B. Beier. Materiale til næste kirkeblad, der udkommer 1. marts, mailes til Mette Blomgren 2

Præsten har ordet Som nogen måske har bemærket, står der et fint træ ved døbefonten i Glumsø Kirke. Det er et dåbstræ, hvorpå der hænges et filtæble, hver gang et barn bliver døbt. Jesus siger Jeg er vintræet og I er grenene. Som døbt bliver vi en del af den kristne menighed verden over. Hver især podes vi i Kristus som nye grene. Grene, der skal vokse og bære frugt. Ideen med et dåbstræ er ikke ny, men det er et smukt symbol på det kristne fællesskab. Når et barn bliver døbt, bliver navn og dåbsdato syet på æblet, og forældre eller faddere er selv med til at hænge det på træet. Om et års tid vil vi invitere dåbsbørnene og deres familier til en gudstjeneste, hvor vi sammen høster træet for æbler og mindes deres dåb. I Glumsø-Bavelse-Næsby Pastorat har vi gode dåbstal, men generelt er dåbstallene faldende i Danmark og der laves en del undersøgelser om, hvad årsagerne kan være. Individualiseringen i tiden har bestemt haft indflydelse på denne udvikling. Mange er af den opfattelse, at børnene selv skal have lov at bestemme senere i livet, når de er modne til det. Spørgsmålet går oftest på, om der egentlig er nogen grund til at få barnet døbt? I dag skal vi mene noget med alt, hvad vi gør. Vi forventes at have klare holdninger til de valg, vi træffer i livet. Vi skal kunne stå på mål for alt, hvad vi foretager os. Samtidig overlader vi også større ansvar til vores børn ved at forvente, at de selv tager stilling til vigtige ting i livet. Med andre ord gør vi kun ting, hvis det giver mening for mig lige nu og her. Giver dåben mening? Ja på alle mulige måder, kan jeg svare. Men det er ikke den holdning, forskningen i dagens Danmark giver udtryk for. Så hvad gør vi? Kirken skal ikke forkynde dåben som et lækkert tilbud. Men dåben skal fastholdes i folks underbevidsthed. Vi må arbejde i det små. Også her hos os. Vi skal skabe rammer, hvor dåbsfølget føler sig modtaget. Det kan eksempelvis gøres ved at inddrage forældrene mere i dåbshandlingen, i bønnen, i læsningerne, lade dem tørre barnets hoved eller lade dem hænge et æble på et dåbstræ. De små handlinger, vi kan gøre i forbindelse med dåben, er med til at skabe mening for forældrene. De får lov at hænge et æble på dåbstræet for deres barn, og efterhånden fyldes træet med flere æbler. Fællesskabet med alle de døbte og deres familier synliggøres. Hvem ved, måske er denne symbolske handling medvirkende til, at hjerte og sind åbnes for det forunderlige ved dåben. Den fører os nemlig steder hen, vi ikke selv kan tænke os til. Det kan være følelsen af taknemmelighed eller fornemmelsen for et fællesskab, der rækker ud over den nærmeste familie. Dåben kan føre os steder hen, hvor det hele pludselig giver uendelig meget mening. Alle ønskes en glædelig jul og et velsignet nytår Mette Blomgren 3

Det sker d. 29. november kl. 10.30 i Glumsø Kirke Familiegudstjeneste med luciaoptog 1. søndag i advent indleder et nyt kirkeår, ligesom det er den festlige og forventningsfulde indgang til julemåneden. Traditionen tro vil pigekor og mini- konfirmander deltage i et stemningsfuldt luciaoptog, og denne dag er det en gudstjeneste i børnehøjde. Bagefter serveres der portvin, juice og klejner i våbenhuset. Vel mødt! Det sker d. 3. december kl. 19.00 i Næsby Kirke Julekoncert med Næstved Byorkester Det er i år lykkedes at få Næstved Byorkester til at komme og spille for os. Næstved Byorkester er et af orkestrene i musikforeningen Urania, der har sin oprindelse på Holmegårds Glasværk, hvor man i sin tid fremstillede et helt sæt orkesterinstrumenter i glas og har således stadig et glasorkester, der spiller ved særlige lejligheder. Byorkestret er et såkaldt harmoniorkester, der er et rent blæseorkester, bestående af såvel træblæsere som messingblæsere. I alt har orkestret ca. 45 medlemmer, der alle er amatør-musikere, men i Næsby vil der kun deltage ca. 18 musikere af pladshensyn, og af hensyn til kirkens akustik. Ved aftenens koncert vil der hovedsageligt blive spillet julemusik, men krydret med anden musik fra orkestrets repertoire. Det vil bl.a. være et potpourri over engelske Christmas Carols og amerikanske julesange. Numrene fra orkestrets repertoire er i øvrigt nogle populære klassiske værker og sange, herunder spirituals.koncerten afsluttes med en fælles sang med publikum og et glas vin og en julesmåkage. Vel mødt! 4

Det sker søndag d. 3. januar kl. 14.00 i Bavelse Kirke Helligtrekongergudstjeneste Helligtrekonger markerer julens afslutning. I teksten til denne søndag, siger Jesus: Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys. Vi kan sige, at hele Bibelens projekt er at få os til at se. Eller rettere at se lys et lys som er stærkere end mørket. Bibelen begynder med lyset, og uden lyset er alt øde og tomt og mørkt, uden liv og uden livsmulighed. Lyset kom til verden i julen som et barn af kød og blod. Og barnet blev lys for mennesket, så det ikke skal vandre i mørket. Denne eftermiddag vil vi også synge nogle af de dejlige julesalmer og glæde os over, at dagene bliver længere. Suså Kirkekor medvirker. Det sker d. 27. januar kl. 14-16 i Glumsø Kirke og Længen Minikonfirmandopstart efter jul Undervisningen fortsætter i Glumsø Kirke og Længen onsdag eftermiddage kl. 14-16, frem til palmesøndag, hvor vi fejrer minikonfirmanderne ved en festlig familiegudstjeneste. Vi går lysere tider i møde, det skal handle om Jesu liv og påsken. Vi glæder os til at se jer alle igen! Vi henter børnene efter skoletid, og så går vi samlet over i Længen. Spørgsmål henvendes til Mette Blomgren på mpb@km.dk eller tlf. 2037 9050. 5

Det sker onsdag den 27. januar kl. 19.00 i Længen, Glumsø Præstegård. Sogneaften med Tine og Emanuel De to unge er netop vendt hjem fra et ophold i Tanzania som volontører. Tine Eliassen og Emanuel Olsen, begge fra Næstved, har været udsendt til Tanzania i tre måneder i et samarbejde med Danmission. Det er spændende at opholde sig i et helt fremmed land og lære mennesker og kultur at kende. Vi glæder os til deres besøg her hos os for at høre mere om deres oplevelser og indtryk fra Afrika. Vi kan følge dem på www.blog.danmission.dk/tineogemanuel Julehjælp Hvis du befinder dig i en situation, hvor det er meget svært at få økonomien til at hænge sammen her op til jul, kan menighedsplejen måske hjælpe dig. Kontakt venligst Connie B. Beier. 6

Det sker d. 7. februar kl. 10.30 i Glumsø Kirke Fastelavn Fastelavn er en festlig familiegudstjeneste hvor alle kommer udklædte. Vi synger fastelavnssange, og efter gudstjenesten har spejderne sørget for, at vi kan slå katten af tønden. Fastelavnsboller og kaffe vil der også være, og præmier til kattekonger og-dronninger. Når vi fejrer fastelavn i kirken, er det en festlig afsked med hverdagen, inden vi går ind i fastetiden. Fastetid er den kristne form for mindfulness. Hvordan lader vi op i hverdagen? Hvad fylder vi vores liv med? Kunne vi overveje faste i vores konkrete liv? Kunne vi undvære slik, facebook, smartphone, kaffe, smøgerne og fjernsynet? Hvad kan undværes, og hvad vil vi gerne bruge mere tid på i vores liv? Men først fest i kirken! Vi glæder os til at se mange flotte udklædninger! Velkommen til store og små! Det sker d. 23. februar kl. 19.30 i Længen i Glumsø Suså Sognehøjskole Gennem tre foredragsaftener bliver vi ført ind i højmiddelalderens kulturhistorie og dens betydning for os i dag. Den tredje foredragsaften finder sted i Glumsø Præstegård i Længen. Her vil Steffen Heiberg give nogle bud på, hvorfor Europa gik fra pest og befolkningskatastrofe til renæssance og ekspansion. Temaet for denne aften vil føre os fra den sorte død frem til reformationen. Steffen Heiberg er historiker, fhv. forskningschef ved Frederiksbergmuseet og forfatter til en række bøger og artikler om dansk og europæisk historie fra senantik til oplysningstid. Udflugten, som sætter endeligt punktum for et spændende forløb, bliver en tur til klostret i Vadstena med overnatning i foråret 2016. Mere information følger. 7

Det sker d. 3. marts kl. 17.00 i Glumsø Kirke Rod i Kirken med temaet Dele med den fattige Med Rod i Kirken bryder vi de traditionelle rammer for en almindelig gudstjeneste. Under det hele vil der være aktiviteter, der skal hjælpe til belysning af et tema. Der bliver plads til at bevæge sig rundt i kirken, få en snak med andre og måske pynte kirken med egne kreationer. Efter gudstjenesten spiser vi et godt måltid sammen i Længen. Tilmelding er ikke nødvendig. Vi glæder os til at se dig Det sker søndag d. 13. marts fra Glumsø Kirke Sogneindsamling for Folkekirkens Nødhjælp Del med verdens fattigste kvinder Søndag d. 13. marts 2016 vil Glumsø-Bavelse-Næsby Sogne gerne sende så mange frivillige indsamlere på gaden, at alle i vores tre sogne får mulighed for at give verdens fattigste kvinder en håndsrækning. Dele-filosofien har vundet frem de seneste år. Ideen i deleøkonomien er at udnytte vores egne og hinandens ressourcer på en gensidigt fordelagtig måde. Tankegangen at dele med den fattige er meget ældre og står som en helt central grundpille i både kristendommen og vores kultur. Vi finder den i de bibelske historier og i den gamle høstsang: Rev vi marken let, det er gammel ret, fuglen og den fattige skal også være mæt. Derfor er overskriften for årets sogneindsamling: Del med verdens fattigste kvinder. Hvis vi vil se virkelig udvikling her i verden, skal vi investere i kvinderne, siger Desmond Tutu, tidligere ærkebiskop i Sydafrika. Både Verdensbanken og FN giver ham ret: Hvis kvinder får egen indtægt, stiger hele familiens uddannelses- og sundhedsniveau 8

Hvis kvinder får ret til at eje jord og optage lån på lige fod med mænd, vil landbruget i udviklingslande kunne producere 20-30 procent mere Hvis kvinder får en uddannelse, har deres børn dobbelt så gode chancer for at overleve Hvis flere børn overlever, vælger mange kvinder og familier at få færre børn. Vi vil gerne være med til at give verdens fattigste kvinder et løft, både for deres egen, deres familiers og deres lokalsamfunds skyld, siger Tove Karlshøj Petersson, indsamlingsleder i Glumsø-Bavelse-Næsby Pastorat. Meld dig som indsamler hos Tove Karlshøj Petersson tlf. 5764 7431 og Otto Høst tlf. 5764 7155 allerede nu, og del din søndag med verdens fattigste kvinder. Kirkernes kor Suså Kirkekor (SK) Koret øver om torsdagen kl. 18.30-20.15 i Glumsø Kirke Suså Pigekor (SP) Koret øver om torsdagen kl. 15.00-16.30 i Glumsø Kirke Begge kor ledes af organist Santa Reinbergs og optager gerne nye medlemmer. 9

Det sker torsdage kl. 18.30-20.15 Øveaften for Suså Kirkekor Suså Kirkekor er voksenkoret i Glumsø-Bavelse-Næsby Pastorat. Koret medvirker ved forskellige gudstjenester, ved høst og juletid, og nogle gange også sammen med Suså Pigekor. Ud over det sociale fællesskab, der er hver torsdag, når det er øveaften, så arrangeres der også private sammenkomster, med fællesspisning og hyggeligt samvær. Så kom og vær med! Koret hilser nye medlemmer hjertelig velkommen! Glumsø Kirke: Bededag d. 22. april og søndag d.1. maj Bavelse Kirke: Søndag d. 24. april Næsby Kirke: Søndag d. 24. april Konfirmationsdatoer flere år frem kan ses på kirkernes hjemmeside www.glumsoe-bavelse-naesby.dk 10 Det sker torsdage, kl. 15.00-16.30 Øvedag for Suså Pigekor Kom og syng! Pigekoret deltager i forskellige gudstjenester året igennem, og der er en positiv og kærlig stemning i koret. Pigerne hygger sig, og de skaber en glad stemning, når de deltager i de forskellige arrangementer. Der er ca. 10 syngeglade piger i alderen 8-13, men vi vil gerne have flere! Koret ledes af kirkernes organist og korleder Santa Reinbergs og kirkesanger Linn Lenna. Alle, som har lyst til at være med, er meget velkomne. Kontakt venligst Santa Reinbergs, hvis der er spørgsmål. Tlf. 5139 4173 eller mail santa@reinbergs@gmail.com Konfirmationsdatoer i 2016

Genbrug kan også hjælpe flygtninge Der er blevet samlet mange penge ind for at hjælpe de syriske flygtninge. Du kan også støtte med tid som frivillig i en af Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutikker. Danskerne har altid vist deres store vilje til at hjælpe, når det brænder på ude i verden og herhjemme, og der bliver samlet rigtig mange penge ind. En lidt mere langsigtet, men lige så effektiv måde at hjælpe på, er at give sin tid som frivillig i en af Folkekirkens Nødhjælps 125 genbrugsbutikker. Genbrugsbutikkerne drives af 3.500 dedikerede frivillige, som hvert år sender et overskud på mere end 20 mio. kroner til Folkekirkens Nødhjælps arbejde blandt verdens fattige og udsatte. En af de frivillige er Vita Nielsen fra Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutik i Årup på Fyn. Jeg var helt klar over, at når jeg stoppede på arbejdsmarkedet, ville jeg ikke bare sidde i en lænestol med remote controllen. Der skulle ske noget og det måtte gerne være noget, der kunne gavne andre, fortæller Vita Nielsen. I Glumsø har vi en af landets 125 butikker, og også her er der travlhed. For der bliver langet flere og flere varer over disken. Samtidig får butikkerne doneret stadig flere gode ting fra danskere, der hellere vil sende til genbrug end smide væk. Derfor søger Folkekirkens Nødhjælp og de frivillige nu nye kolleger i butikken. Vi har brug for folk, der vil være med til at gøre en forskel lokalt. Folk, som vil sortere og prissætte varer, ekspedere kunder, lave PR-arbejde og køre ud at hente donerede ting. Ud over at gøre op med brug-og-smid-væk-mentaliteten bliver man del af et arbejdsfællesskab, siger Rikke Hovgaard Lorenzen, leder af Folkekirkens Nødhjælps genbrugsarbejde. Frivillighed handler ikke bare om tid og penge. At være frivillig i en genbrugsbutik handler også i høj grad om meningsfuldt arbejdsfællesskab. Som frivillig får man faktisk præcis det, mange efterlyser, når de holder op med at arbejde. Ud over at støtte en god sag får jeg masser af gode og positive oplevelser med kunderne og med kollegerne, siger Willy Nygaard fra genbrugsbutikken i Næstved. Bliv frivillig eller anbefal det til en anden Tid: Som frivillig arbejder man cirka en halv dag om ugen. Fællesskab: Frivillige får nye kolleger og inspirerende samvær. Opgaver: Frivillige ekspederer, sorterer varer, laver butiksudstilling og prissætter og henter varer. Læs mere på nødhjælp.dk/nykollega, ring på tlf: 50604030 eller kig ind i din lokale genbrugsbutik. 11

Indsamlinger i kirkerne Advent og juleaften: Menighedsplejen Juledag og 2. juledag: Børnesagens Fællesråd Menighedsrådsmøder Referatet fra møderne kan ses på kirkernes hjemmeside. Nytårsdag: Det Danske Bibelselskab Frivilliggruppen i Glumsø, Bavelse og Næsby Kirker. Har du lyst til at hjælpe ved kirkens forskellige arrangementer, så har vi en frivilliggruppe i vores kirker. Vi forestiller os at kunne bruge dig som en ekstra ressource ved arrangementer og ved specielle og alternative gudstjenester. Det er kun fantasien der sætter grænser, og gode ideer hilses velkommen! Interesserede kan kontakte Dorthe Mortensen, tlf. 5764 7061 eller mail donimo@hotmail.dk Torsdagsgruppen Vi er en gruppe kvinder, der mødes om torsdagen kl. 13.30-15.30 i Længen til hygge ved kaffebordet. Vi skiftes til at give brød og taler om ugen, som gik. En del af os laver håndarbejde, som bliver solgt på høstmarkedet hvert år til støtte for Folkekirkens Mission i Næstved Provsti. En gang imellem tager vi på udflugt i egne biler. Er du interesseret i at være med, kan du bare komme. Vil du have mere at vide om torsdagsgruppen, kan du kontakte Anne-Lis Caspersen, tlf.: 57646874. Gudstjenester på Søvang Der er altergangsgudstjeneste på Søvang følgende torsdage kl. 14.00: Den 3. december ved Vagn Birk Jensen Den 7. januar ved Connie B. Beier Den 4. februar ved Vagn Birk Jensen Den 3. marts ved Connie B. Beier 12

Kalender November 2015 Søndag d. 29 10.30 Fam.gudstj. m. SP og minikonfirmander i Glumsø Kirke M.B Torsdag d. 3. 14.00 Søvang December 2015 Torsdag d. 3. 19.00 Julekoncert med Næstved Byorkester i Næsby Kirke Januar 2016 Søndag d. 3. 14.00 Helligtrekongersgudstj. i Bavelse Kirke CB og SK Torsdag d. 7. 14.00 Søvang Torsdag d. 14. 13.30 Suså Kirkekor synger på Søvang Onsdag d. 27. 19.00 Foredrag med Tine og Emanuel i Længen Februar 2016 Torsdag d. 4. 14.00 Søvang Søndag d. 7. 10.30 Fastelavn fam.gudstj. i Glumsø Kirke med tøndeslagning MB og SP Tirsdag d. 23. 19.30 Foredrag i Længen. Fra den sorte død til reformationen v. Steffen Heiberg. Suså Sognehøjskole Søndag d. 28. 15.00 Koncert med Anne Linnet i Glumsø Kirke (udsolgt) Torsdag d. 3. 14.00 Søvang Marts 2016 Torsdag d. 3. 17.00 Rod i Glumsø Kirke og fællesspisning i Længen MB og SP Søndag d. 13. 10.00 Sogneindsamling for Folkekirkens Nødhjælp 13

Kirkelig vejviser Sognepræst (kbf.) Provst Connie B. Beier Storegade 24, 4171 Glumsø Tlf.: 57 64 61 21. Mail: cbb@km.dk Træffetider: tirsdag, torsdag og fredag kl. 10-11. Mandag er fridag Sognepræst Mette Paulin Blomgren Træffes efter aftale. Tlf.: 20 37 90 50. Mail: mpb@km.dk Mandag er fridag Organist Santa Reinbergs Tlf.: 51 39 41 73 Mail: santareinbergs@gmail.com Mandag og fredag er fridage Kirkesanger Linn Lenna Tlf.: 29 93 61 11 Mail: linnlenna@icloud.com Mandag og tirsdag er fridage Gravere for Glumsø-Bavelse-Næsby Kirker Sct. Olai Kirkegårdsforvaltning Tlf.: 59 51 27 85 Kontortid mandag-fredag kl. 10-14 Mail: kontor@kalundborgkirkegaard.dk Formand for det fælles menighedsråd: Leif von Gersdorff, Nyvej 28, 4171 Glumsø Tlf.: 57 64 67 17. Mail: leif@gersdorff.dk Næstformand for det fælles menighedsråd: Dorthe Mortensen Næsbyvej 31A, 4171 Glumsø Tlf.: 57 64 70 61 Mail: donimo@hotmail.dk Kirkeværger: Glumsø Kirke: Otto Høst, tlf.: 57 64 71 55 Næsby og Bavelse Kirker: Arne Skagge Pedersen, tlf.: 57 64 70 92 Webmaster for kirkernes hjemmesider: Mette Blomgren: MPB@km.dk Kirkernes hjemmeside www.glumsoe-bavelse-naesby.dk Anmeldelse af fødsel Fødsler indberettes af jordemoderen til sognepræsten 14

O&A- erklæringer og navngivning Anmeldes digitalt via www.borger.dk Navneændring anmeldes digitalt via www.borger.dk Dødsanmeldelser anmeldes digitalt via www.borger.dk Tidspunkt for begravelse/bisættelse aftales med sognepræsterne. Kirkelige handlinger Ved dåb, vielse, kirkelig velsignelse og bisættelse/begravelse henvender man sig til sognepræsterne for nærmere aftale. Indre Mission Hør nærmere om mødedatoer hos Anni Andersen, Elmevej 11, 4171 Glumsø. Tlf.: 57 64 64 24. Kirkebil Der kan bestilles kirkebil med Flextrafik, tlf. 70 26 27 27, hvis man er visiteret til handikapkørsel. Bestil venligst dagen før. Er man ikke visiteret til Flextrafik, kan kørsel bestilles hos Næstved Taxa, tlf.: 55 77 72 72. Bestil venligst dagen før. 15

Gudstjenester Dato Glumsø Bavelse Næsby Dato Glumsø November2015 Bavelse Næsby 29. 1.s.i advent 10.30 Glumsø Fam. December Gudstj. m. 2015 Lucia optog MB og SP December 2015 6. 2. s. i adv. 9.00 CB 13. 3. s. i adv. 10.30 MB 16. 9.30 Børnehave CB 17. 9.30 og 10.15 Børnehave CB 18. 8.00-9.00-10.00-11.00 Skolegudstj. MB + RMN 20. 4. s. i adv. 10.30 VBJ 24. juleaften 14.00 MB og 16.30 CB 15.15 CB 25. 26. juledag 2. juledag 9.00 MB 10.30 CB 10.30 MB 27. julesøndag 9.00 VBJ Januar 2016 1. nytårsdag 10.30 CB 3. Hellig3konger 14.00 CB 10. 1. s. e. H3K 10.30 MB 17. 2. s. e. H3K 9.00 VBJ 24. septuagesima 9.00 MB 10.30 MB 31. seksagesima 10.30 CB Februar 2016 7. Fastelavn 10.30 Fam.gudstj. MB og SP 14. 1. s. i fasten 9.00 CB 21. 2. s. i fasten 10.30 MB 28. 3. s. i fasten 10.30 CB Marts 2016 6. midfaste 10.30 MB 13 Mariæ beb. 9.00 CB kk = kirkekaffe i våbenhuset CB = Connie B. Beier MB= Mette Blomgren VBJ = Vagn Birk Jensen S.K. = Suså Kirkekor S.P.= Pigekoret