En uge af en landsbypræsts dagbog

Transkript

1 En uge af en landsbypræsts dagbog Jég har verdens bedste arbejde. Men det er også et krævende job de fleste af døgnets vågne timer beskæftiger jeg mig med min præstegerning. Jeg har virket i disse to prægtige små landsogne, Hørmested og Lendum i 23 år, og jeg har i alle årene mødt ufattelig megen venlighed og åbenhed. I min hverdag har jeg kontakt med mange mennesker. Mennesker i glæde og i sorg. Mennesker, som lever deres liv på bedste vis, og for hvem det lykkes at skabe gode hverdage - trofasthed i kald og stand. Ikke sjældent møder jeg dem, som må kæmpe hårdt for at få det hele til at hænge sammen, måske er der sygdom, måske vanskeligheder med børnene, eller det kan af den ene eller anden grund være svært at finde mening med det hele. Det er fyldt med megen smerte f.eks. at opleve, at der ikke er brug for én nogen som helst steder. Menneskelivet rummer mange facetter, lyse såvel som mørke. Mange af disse livssituationer bliver jeg som præst hentet ind i - TAK for det. Men hvad laver en præst så, når hun ikke har gudstjeneste om søndagen? Opgaverne er så mangfoldige, at man ikke på kort form kan remse dem op. Men I kan da få et lille udsnit af min dagbog en helt tilfældig uge uge 47 i 2014 netop den uge, som i skrivende stund er slut. Mandag: det er jo min officielle fridag, dvs. jeg kán, hvis jeg vil, holde fri fra præsteopgaverne, og det benytter jeg mig af i dag, da min mor bliver 90 år. Ole og jeg drager derfor til Århus, hvor min mor samler den nærmeste familie mine forældre har aldrig været til store fester, og også denne gang valgte de en lille hyggelig sammenkomst, begyndende med besøg på det nyrenoverede Moesgård museum. I kender det sikkert, at uanset om det er børnebørn eller her et oldebarn, som er med, så er det barnet, der tager det meste af opmærksomheden dagen igennem. Tænk hvor forandret i forhold til Jesu tid da fremhævede Hán børnene, fordi netop dé ellers aldrig kom til orde, aldrig blev regnet. Inden vi tog afsted fra Lendum, kunne jeg dog lige nå at hilse på de babyer og mødre, som var samlet i Præstegården sammen med sundhedsplejersken - dejligt at Præstegårdens konfirmandstue også kan bruges hertil. Efter vi kom hjem fra Århus var der 2-3 timers forberedelse til tirsdagens møder, begravelse og gudstjeneste.

2 Tirsdag: 5.20 ringede vækkeuret her. Vi ville i svømmehallen i Frederikshavn inden dagens dont. Jeg skulle blot nå at kopiere sanghæfte inden formiddagens besøg på Dagcentret. Det var en stor hjælp, at kirkesanger Ole og organist Flemming havde sagt ja til at tage med. Vi skulle synge mange sange, og vi oplevede, hvordan sangen og det at synge sammen skaber fællesskab, energi, glæde. Det siges, at mennesker, som synger i kor, får færre depressioner og er mindre stressede og mere positive end andre. Og tænk på fodboldspillere, der inden en kamp står syngende på tribunen: Der er et yndigt land. Det er fællessangen, som er med til at løfte stemningen og styrke sammenholdet. motto: Når der falder et træ i skoven, så bliver der plads til et nyt. I dag skulle jeg også begrave et kært sognebarn det er livets hårde vilkår at vi mister og savner. Afdøde havde et Jeg nåede lige hjem, inden jeg skulle mødes med vores lille kor i Menighedshuset i Hørmested inden vores Sangaften vi sang en fin blanding Det kan være godt at lære af. Nok kan intet menneske erstattes, og nok er savnet for altid blevet en del af os, når vi mister et elsket menneske. Men så længe der er noget, som hedder i dag er der opgaver, som kalder på os, og mennesker som vi kan gøre godt imod Sidst på eftermiddagen denne tirsdag var jeg i Sindal igen denne gang på Vendelbohjemmet at have gudstjeneste. Det er et godt sted at komme. Og det er fantastisk at opleve fællesstuen forvandlet til kirke, hvor vi samles mellem personer hver anden tirsdag mellem kl. 16 og 17 Dagcenteret

3 Konfirmander i Lendum Kirke af højskolesange, moderne salmer og giro 413-sange vores organist Flemming Th. Pedersen leder koret og alle kan være med mød blot op i konfirmandstuen onsdag 14. januar kl. 19. Onsdag: Klokken var 5, da vækkeuret ringede, og jeg satte mig straks ind til skrivebordet for at forberede konfirmandundervisningen og besøget af skolebørn i Hørmested skole. Konfirmanderne og jeg mødtes kl. 8 i Lendum kirke og fortsatte op i Præstegården. Min plan i dag var, at vi skulle synge og lære salmer, gamle og nye. I mange år har man taget afstand fra terperi af f.eks. salmevers, som de fleste i min generation husker det. Men der er altså noget godt ved at kunne salmer udenad. Jeg vil gerne, at mine konfirmander efter konfirmationsforberedelsen vil være i stand til at synge med på f.eks. Altid frejdig eller Dejlig er jorden den dag dé f.eks. står på en kirkegård. Det var netop Altid frejdig vi har arbejdet med i dag. Efter konfirmanderne havde jeg en aftale med klasse og bagefter klasse fra Hørmested skole (billedet er fra klasses besøg ugen efter). Jeg fortalte dem om den gang befolkningen i Hørmested for ca 1000 år siden blev kristne og kirken blev bygget Hørmested Skole

4 Torsdag: Provsten havde bedt mig tage til Læsø at forrette en begravelse. Læsø hører jo med til Hjørring nordre provsti, og jeg er ansat på en måde, så provsten kan disponere over noget af min tid. Læsø har en særlig plads i mit hjerte, så da jeg lige havde vænnet mig til tanken, tog jeg gerne af sted. Det blev den tidlige morgenfærge. Og her kunne jeg nå de sidste forberedelser til begravelsen. Indimellem kiggede jeg ud over havet, og min glæde var stor, da jeg øjnene Læsø i det fjerne. Det var det et gammelt menneske, jeg skulle begrave, og familien var afklarede. Derfor kunne jeg også nyde turen. Jeg nåede endda at komme hjem til Sognehøjskolen. Det var Jens Kjeldsen fra Hjørring gymnasium som lavede et julecauseri. Sognehøjskolen er et samarbejde mellem de 7-8 sogne i den gamle Sindal kommune, men aftenerne er for alle, og det er rigtig gode aftener, hvor vi begynder kl. 17 med foredrag og spisning. Doris fra Lendum forsamlingshus bød på flæskesteg Fredag morgen: forberedelse til dagens møder og aktiviteter. Om formiddagen holdt jeg møde med Ole Andersen Sonja og Margith til bibelkreds for at planlægge sogneudflugten mange idéer og forslag kom på bordet, idéer som skal undersøges nærmere og som der i givet fald skal træffes aftaler om, men i første omgang fandt vi frem til tidspunktet, nemlig søndag d. 7. juni. Reserver endelig datoen. I hører nærmere i næste kirkeblad. Derefter tog jeg til Hørmested skole for at aftale nærmere detaljer omkring vores adventsgudstjeneste. Heldigvis var skoleleder Ann positiv omkring samarbejde med kirken. Elever fra 3. klasse øver sange på skolen, som skal synges i kirken, når adventskransen er tændt. Minikonfirmander i Hørmested Kirke Det lysende kors Tilbage til præstegården for at holde møde med Karin om fredagscaféen. Fredag eftermiddag øvede Karin og jeg i Lendum Kirke med Lucia-pigerne der 2. s. i advent skal gå Lucia-optog og vise Det lysende kors.

5 Lone og Kristian til bibelkreds Senere fredag var der Bibelkreds hos Margith Carlsen. Jeg deltager altid, og det er både hyggeligt og opbyggeligt. Vi gik ud fra Jesu ord: Kom til mig alle I som er trætte og bærer tunge byrder og jeg vil give jer hvile. Jeg fortsatte derfra til et lille besøg hos et sognebarn som havde haft halvrund fødselsdag i ugen. Det var et dejligt besøg, og vi fik en rigtig god snak. Ole ventede mig nu heller ikke hjem, for han var i Skanderborg at passe barnebarn, Michael på 1½. Lørdag: Jeg stod tidligt op det gør jeg nu hver morgen. I dag er jeg udpræget A-menneske i modsætning til mine unge dage, hvor jeg elskede at være oppe om natten. Hele formiddagen forløb med at skrive prædiken det var sidste søndag i kirkeåret, og den dag er det godt at se både tilbage og frem. F.eks. hvordan kan jeg den enkelte i mit liv svare på Kristi fordring:"bær hinandens byrder, således opfylder I Kristi lov". Om eftermiddagen tog Ole og jeg på Vendsyssel kunstmuseum for at se Skandinaviens største julekrybbe wauw, den er virkelig flot, kæmpestor, mere end 118 kvadratmeter. Den er lavet af natur- materialer indsamlet og bearbejdet af skolebørn i Hjørring og med 331 ler-figurer. Jeg elsker julekrybber. Jeg har faktisk selv 4 stående i advents- og juletiden. Og derefter tog vi i biografen at se Stille hjerte, om en kvinde (spillet af Ghita Nørby), der vil hjælpes til at dø, fordi hun ikke kan holde tanken ud om den sidste svære tid med sin alvorlige sygdom - ALS. Hun magter ikke at skulle have hjælp til alt og blive til besvær. Filmen er god, og den gav stof til eftertanke. For måske er det især svært i vores tid, hvor vi har det med at vurdere mennesker ud fra, hvad vi kan, og ikke kan. Det er imidlertid helt modsat Jesu tankegang: Háns udgangspunkt er, at vi som mennesker ikke kan selv, at svaghed og afmægtighed er vores grundvilkår. Og det er godt, det er sådan, for vores dybe afhængighed af andre og af Gud gør os til medmennesker og skaber troen i vore hjerter. Søndag: er min bedste dag i ugen I dag havde jeg først gudstjeneste i Mosbjerg og bagefter i Hørmested vi sang bl.a. Se nu stiger solen af havets skød absolut en af mine yndlingssalmer. Efter gudstjenesten spiste Ole og jeg en god frokost inden jeg tog et lille smut ned til julestue i Forsamlingshuset. Og resten af eftermiddagen? jo den tilbragte jeg såmænd i min seng. Den planlagte halve time blev til 3 timer. Godt for så kunne jeg se 1864 i TV uden at falde i søvn - En ny uge tager sin begyndelse jeg glæder mig Lone Kirkelund