Årets overordnede mål inddelt i kategorier



Relaterede dokumenter
Årsplan i matematik for 1. klasse

Årsplan for matematik 2.b (HSØ)

Årsplan for matematik i kl.

Matematik 1. klasse Årsplan. Årets overordnede mål inddelt i faglige kategorier:

2. Christian den Fjerde. Årsplan (Matematik PHO) Elevbog s. 2-11

Matematik 2. klasse Årsplan. Årets emner med delmål

Årsplan for 2. kl. matematik

Årsplan for 1.klasse 2018/19 Matematik

ÅRSPLAN M A T E M A T I K

Årsplan for Matematik hold 1. (0. og 1. klasse) Skoleåret 2017/2018

Årsplan matematik 1.klasse - skoleår 12/13- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

Årsplan for matematik 2. a og 2.b. 2012/13

Fagårsplan 12/13 Fag: Matematik Klasse: 3.A Lærer:LBJ Fagområde/ emne At regne i hovedet

ÅRTSPLAN FOR 2. A MATEMATIK 2015/16

ræsonnere og argumentere intuitivt om konkrete matematiske aktiviteter og følge andres mundtlige argumenter (ræsonnementskompetence)


Årsplan for 2. årgang Kapitel 1: Jubii. Kapitel 2: Mere om positionssystemet

Årsplan for matematik i 1. klasse

Matematik 3. klasse Årsplan

Årsplan matematik 1. klasse 2015/2016

Årsplan for 2. årgang. Kapitel 1: Jubii. Kapitel 2: Mere om positionssystemet

EN SKOLE FOR LIVET. Uge Emne Mål Materialer/aktiviteter

Årsplan for Matematik 3. klasse Skoleåret 2018/2019

Årsplan for 4. klasse matematik på Solhverv Privatskole

Årsplan for matematik i 2. klasse

Faglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1

Årsplan for matematik 4.kl udarbejdet af Anne-Marie Kristiansen (RK)

Matematik 3. klasse v. JEM

Vi skal fortsat primært arbejde med det prisvindende lærebogssystem Format.

ÅRSPLAN MATEMATIK 2. KLASSE 2016/17 I

2. Absalon. Årsplan (Matematik MA)

Fælles Mål og den bindende læseplan om matematik i indskolingen. 8. marts 2016

ÅRSPLAN 1. KLASSE MATEMATIK 2016/2017 Eva Bak Nyhuus

MATEMATIK. Formål for faget

Trinmål Matematik. Børnehaveklasse Efter 3. klasse Fagligt bånd. Matematiske kompetencer. Problemløsning. Regnesymboler. Talforståelse Mængder

Matematik Delmål og slutmål

Introduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14:

12.1 ØVEARK. Plustavle Sæt O om resultaterne 10. Sæt X over resultater, der er det dobbelte.

Matematik på Humlebæk lille Skole

Fag matematik 1. klasse 17/18

1. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK

Matematik samlet evaluering for Ahi Internationale Skole

Årsplan. 1. klasse. Bageriet marked. Tal i hverdagen Plus på spil Byens former En tur i center Indianere De gamle

3. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK

2. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK

1. til 3. klassetrin

Årsplan 2013/ ÅRGANG: MATEMATIK. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole

MATEMATIK. Basismål i matematik på 1. klassetrin:

Faglig årsplan for 2. klasse. Matematik

Test og evaluering: Årsplan matematik 1.A 2015/2016 Nordvest privatskole Hussein Mansour

Årsplan for matematik i 3. klasse

Årsplan for 2.klasse 2018/19 Matematik

Årsplan Matematik 5.klasse

MATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål

Årsplan for 2. klasse i matematik

Vejledende årsplan for matematik 5.v 2009/10

Samsø Friskole Årsplan for indskolingen skoleåret 14-15

Årsplan for 2.klasse 2017/18 Matematik

Vejledende årsplan for matematik 4.v 2008/09

3. klasse 6. klasse 9. klasse

Årsplan for matematik 4. klasse 14/15

Årsplan 4. Årgang

Matematik 2. klasse Årsplan

Evaluering af matematik undervisning

Årsplan for matematik 3.klasse 2019/20

Årsplan 4. Årgang

Andreas Nielsen Kalbyrisskolen 2009

Matematik - undervisningsplan

MATEMATIK 1. KLASSE. Lærer: Sussi Sønnichsen. Forord til matematik i 1.kl.

3. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK!

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Årsplan for matematik i 0.kl. Herborg Friskole 2013/2014

matematik grundbog trin 1 Demo preben bernitt grundbog trin by bernitt-matematik.dk 1

Årsplan for 5. klasse, matematik

Fase 1: Førtanken: Klassesamtalen, målsættelse og erfaringer gennem værkstedsarbejde. Fase 2: Opgaveløsning matematisk fordybelse og træning

Mormor Matematiker Missionær

Årsplan matematik 5 kl 2015/16

Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet

Matematikundervisningen i 1.klasse vil tage udgangspunkt i arbejdsbøgerne, Matematrix 1A og 1B, og bogsystemets dertilhørende kopiark.

Unityskolen Årsplan for Matematik Team 2 (3.-4. klasse)

EN SKOLE FOR LIVET ÅRSPLAN 18/19

Undervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5

Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål:

Format 2 - Mål og årsplaner

Tegn fra prik til prik 1 ELEVBOG 2A SIDE 1

Årsplan Matematrix 3. kl. Kapitel 1: Jubii

Årsplan for 3.klasse 2018/19 Matematik

5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK

Værksteder fra Kontext plus, Positionsspil, Geogebra, EVA ark.

Transkript:

Matematik 1. klasse Årsplan af Bo Kristensen, Katrinedals Skole Årets overordnede mål inddelt i kategorier Tallenes opbygning og indbyrdes hierarki Tælle til 100. Kende tælleremser som 10 20 30, 5 10 15, osv. Kunne navigere rundt på en taltavle. Benytte tællematerialer til løsning af problemer. Kunne opbygge tallene op til 100 af 10 ere og 1 ere. Kende til ½ og ¼ i sammenhæng med konkrete situationer som mælk, sodavand, pizza, æbler o.lign. Kende til lige og ulige. Have en begyndende erkendelse af betydningen af cifrenes position for tallets værdi. Regning Kunne addere alle hele tal, med resultater op til 20, i hovedet. Kunne fylde op til nærmeste 10 er (10 er venner). Kunne finde forskellen på to tal vha. addition (opfyldningsmetoden). Kunne dele i lige store bunker vha. tællemetode. Kunne lægge tal sammen op til en sum på 100. Benytte begyndende subtraktion ved at tælle baglæns. Begyndende udvikling af metoder til subtraktion, uden 10 er-overgang. Geometri Kende figurerne 3-kant, 4-kant, 5-kant, cirkel, osv. Vide, hvad der definerer en mangekant. Kende til vinkler og kanter. Kende et kvadrat og et rektangel. Kunne bestemme små afstande på op til 15 cm vha. måling med lineal. Kunne måle større afstande vha. meterhjul. Kunne konstruere forskellige figurer ud fra en instruktion vha. lineal og blyant. Have en begyndende erkendelse af forskellen på cm, m og km. Vide, at der går 100 cm på en m. Kende til enhederne liter og deciliter og have en begyndende erkendelse af deres indbyrdes forhold. (10 dl på en l), gennem praktisk arbejde. Kende til en cm 3 i forbindelse med centicubes. Kunne undersøge og løse forskellige geometriske problemer vha. sømbræt. Kende til symmetri og lave simple spejlinger. Kunne udføre simple flytninger. Kunne tegne efter simple målestoksforhold, fx 1:2 og 1cm:1m. Kende til faste afstande, som fx afstanden fra skolen til hjemmet. Matematik i anvendelse Kende danske mønter og benytte dem i forskellige virkelighedslignende situationer. Have udviklet og kunne benytte sikre metoder til optælling og ordning af mængder, fx i forbindelse med statistik. Have mødt og konstrueret søjlediagrammer med viden om dets anvendelse. Have udviklet sikkerhed i og tiltro til, at egne undersøgelser kan føre til løsning af forskellige matematiske problemstillinger. Kunne benytte centicubes som vægtenhed i forbindelse med vejning.

Årets emner, fordelt efter uger, med delmål Planen er naturligvis udelukkende vejledende, og vil blive ændret efter behov og omstændigheder Uge 33, 34 og 35 Tæl og tal (side 1 14 + det løse) blive fortrolige med at navigere rundt i en matematikbog træne skrivning af tallene fra 0 9 knytte mængder til de forskellige tal indsætte tal i forskellige sammenhænge fra hverdagen øve sig i optælling og ordning af små mængder træne tallenes indbyrdes størrelse/rækkefølge knytte mængde, tallinje og tal sammen og skabe forbindelse mellem de tre repræsentationer blive fortrolige med begreberne færre og flere o Evaluering s. 14 eller kopiark s. 189 Uge 36, 37 og 38 Plus (side 16 28 + det løse) blive fortrolige med begrebet plus og lig med træne små plusstykker med resultater op til 10, så børnene på sigt lærer dem udenad blive fortrolige med at vende et regnestykke om (?+?=7) blive fortrolige med selv at være med til at definere opgaven benytte centicubes som værktøj til løsning af plusstykker indledende brug af lommeregner kobling mellem symboler og tal brug af addition i hverdagssituationer o Evaluering - s. 28 og kopiark s. 190-192 Uge 38 og 39 Former og spejlinger (side 30 38 + det løse) knytte navne til 3 til 6-kanter og kunne definere disse figurer stifte bekendtskab med og lave indledende definitioner på et mønster træne analyse af et mønster med henblik på at fortsætte det lave indledende definitioner på en spejling i forhold til afstand til en spejlingsakse, og noget der er ens på begge sider af denne stifte bekendtskab med begrebet symmetrisk kunne finde spejlinger i verden omkring en træne analyse af en figur med henblik på at spejle den o Evaluering - s. 38 og kopiark s. 197 Uge 40, 41 og 42 Fleksuger og efterårsferie

Uge 43 og 44 Tal og diagrammer (side 42 52 + det løse) opdage fordelen ved at anskueliggøre tal med diagrammer for at lette modtagerens arbejde med at analysere tallene stifte bekendtskab med begrebet diagram træne optælling og ordning stifte bekendtskab med begreberne lige og ulige kunne ordne tal efter størrelse blive mere fortrolige med taltavlen (op til 50) lave indledende øvelser til multiplikation og tabeller (2, 3 og 4-tabellen) prøve at organisere en undersøgelse, indsamle data og behandle dem og til slut præsentere dem o Evaluering s. 52 - Fremlæggelser Uge 45, 46 og 47 Minus (side 54 66 + det løse) stifte bekendtskab med begrebet minus stifte bekendtskab med situationer i hverdagen, hvor der fjernes noget knytte symboler til det at fjerne noget benytte centicubes som værktøj, når man trækker fra arbejde med subtraktion som det at hoppe baglæns på en tallinje o Evaluering s. 66 og kopiark s.193-195 Uge 48 og 49 Tænk og tegn (side 68 76 + det løse) blive bedre til at analysere en tegning/situation og lave egne tegninger, der passer ind i sammenhængen træne systematisering arbejde videre med begrebet mønster kunne genkende figurer ved at finde karakteristika ved disse træne overførsel af figurer fra virkeligheden til tegning træne det at analysere og fortsætte et mønster o Evaluering s. 76 og kopiark s. 196 Uge 50 og 51 Talmaskiner eller Julematematik stifte bekendtskab med lommeregner og regneark som værktøjer Uge 52 Juleferie

Uge 1, 2, 3 og 4 Tiere og enere (side 1 12 + det løse) forstå hvad 10'ere og 1'ere står for, og hvad de bruges til træne smart optælling af mængder ved opdeling i overskuelige bunker lære 10-tabellen som værktøj til hurtig optælling stifte bekendtskab med begrebet veksling koble 10'ere og 1'ere med tælletavlen (op til 100) stifte bekendtskab med smarte tællerepræsentationer såsom tælleplader inddelt i 100 tern lære at bygge tal op af 10'ere og 1'ere o Evaluering - s. 12 Uge 5, 6 og 7 Fleksuger og vinterferie Uge 8, 9, 10 og 11 Plus (side 14-26 + det løse) Målene for forløbet er de samme som i uge 36 38, men derudover at: benytte begyndende algoritmer, metoder og værktøjer til addition af større tal og arbejde hen mod en standardisering af disse metoder stifte bekendtskab med fortløbende addition som forløber for tabeller og multiplikation stifte bekendtskab med addition med 10'er overgang og finde begyndende løsningsmetoder til denne opgavetype o Evaluering s. 26 og kopiark s. 190-192 Uge 12, 13 og 14 Fleksuger og påskeferie Uge 15, 16 og 17 Bygge (side 28 38 + det løse) træne omsætning af tegning til en figur af centicubes (fladt til rumligt) træne bygning af figurer i centicubes ud fra en beskrivelse/et billede i hovedet træne omsætning af en figur af centicubes til en præcis tegning træne benyttelse af kombinatorik (trial and error) til løsning af opgaver træne sammenligning af en figur og en tegning træne analyse og fortsættelse af simple mønstre træne benyttelse af systematik til løsning af opgaver træne fladedækning med forskellige (og skæve) figurer o Evaluering - Fremlæggelser Uge 18 Natur/teknik (side 40-41 + det løse) eleverne benytter deres matematikberedskab i naturfaglige situationer Uge 19 og 20 Spil (side 42 52 + det løse) stifte bekendtskab med tilfældighed og begyndende sandsynlighed ved slag med to 6-sidede terninger, 2 mønter og kast med centicubes eleverne ser deres første grafiske fremstilling af fordelingen ved slag med to terninger

træne plus og minus som bevægelser på en tallinje træne bevægelse mellem to diagrammer og oversættelse af et tal til en handling træne omsætning af symboler til værdier og regning med disse værdier træne oversættelse af værdier til symboler træne addition af 10'ere træne systematik i forskellige spil o Evaluering s. 52 Uge 21, 22 og 23 Minus (side 54 64 + det løse) Målene for forløbet er de samme som i ugerne 45, 46 og 47, men derudover at: benytte veksling af ti'er-stænger til løsning af minusstykker opnå en begyndende erkendelse af, hvad der sker, når man trækker 10 fra et tal benytte subtraktion i hverdagssituationer i forbindelse med indkøb benytte subtraktion ifm. lidt større tal end tidligere o Evaluering s. 64 Uge 24 og 25 Måling (side 66 76 + det løse) blive fortrolige med at måle med lineal (enheden cm) kunne benytte forskellige genstande/enheder til opmåling af længder træne elevernes evne til at vurdere forskellige længder blive fortrolig med begreberne tungere end og lettere end blive fortrolig med begrebet længst stifte bekendtskab med vejning med centicubes som vægtenhed træne elevernes evne til at vurdere forskellige tings vægt o Evaluering s. 76 Uge 26 Neddrosling og afsluttende evaluering undersøge elevernes udbytte af årets undervisning ved hjælp af test