!" #$%#&'()* +,-"" '+ (.'+/.0 1%+"*%,+2312)*!4.5! '$677771 8.&'9

!" #$%#&'()* +,-"" '+ (.'+/.0 1%+"*%,+2312)*!4.5! '$677771 8.&'9

INDHOLDSFORTEGNELSE LÆSEVEJLEDNING... 3 STAMOPLYSNINGER... 3 BAGGRUND... 4 AFGØRELSE OG VILKÅR... 4 LOVGRUNDLAG... 4 GENERELLE FORHOLD... 4 SPILDEVAND FRA VANDRENSNINGSANLÆGGET... 5 EMISSIONSKRAV FOR SPILDEVAND FRA VANDRENSEANLÆG TIL KLOAK... 5 EGENKONTROL OG DRIFT... 6 KLAGEVEJLEDNING M.V.... 8 SPILDEVANDSTEKNISK BESKRIVELSE... 10 1. INDLEDNING... 10 1.1 Beliggenhed og planforhold... 10 1.2 Drift 10 1.3 Vaskehal / vaskeanlæg / renseanlæg til procesvand... 10 1.4 Klargøringsspor og værkstedsområde... 11 2. SPILDEVAND... 11 2.1 Vandmængder... 11 2.2 Sammensætning... 12 SPILDEVANDSTEKNISK VURDERING... 13 1. VURDERING AF VILKÅR FOR GENERELLE FORHOLD... 13 2. VURDERING AF EMISSIONSKRAV FOR SPILDEVAND TIL KLOAK... 13 2.1 Miljøfremmede stoffer... 13 2.2 Suspenderede stoffer, mineralsk olie og ph... 14 2.3 Tungmetaller... 14 2.4 Chlorid... 14 3. RENSEFORANSTALTNING... 14 4. EGENKONTROL OG DRIFT... 15 4.1 Prøvetagning... 15 4.2 Eftersyn af sandfang... 15 4.3 Driftsjournal... 15 4.4 Eftersyn af biologisk filter og lamelseparator... 15 5. RAPPORTERING... 15 KONKLUSION... 15 REFERENCELISTE... 16 BILAG... 17 BILAG 1: PRINCIPSKITSE; BIOCLASSIC RENSEANLÆG... 17 BILAG 2: PRINCIPSKITSE; TEKNIKRUM FOR RENSEANLÆG... 17 BILAG 3: KLOAKTEGNING... 17 2

LÆSEVEJLEDNING Spildevandstilladelsen er opbygget i 2 dele. 1. del indeholder spildevandsvilkår samt oplysninger om klagevejledning m.m. 2. del er den spildevandstekniske beskrivelse og vurdering, der svarer til det grundlag, hvorpå tilladelsen gives. Den spildevandstekniske beskrivelse redegør for virksomhedens indretning og drift, og for den miljøbelastning virksomhedens spildevandsafledning giver anledning til. Yderligere fremgår det af beskrivelsen, hvilke forureningsbegrænsende foranstaltninger virksomheden har foretaget. Den spildevandstekniske vurdering indeholder Center for Miljøbeskyttelses vurdering af det ansøgte, herunder forureningen fra virksomheden, samt begrundelser for de fastsatte vilkår. STAMOPLYSNINGER Virksomhedens navn: Metro Service A/S Virksomhedens placering: Virksomhedens art: Virksomhedens ejerforhold: Metrovej 3, 2300 København S Matr. nr. 985a, Sundby Overdrev, København Vaskeanlæg til metrotog Metroselskabet I/S, Metrovej 5, 2300 Københavns S CVR-nummer.: 21263834 Spildevandstilladelsen omfatter: Procesvand fra vandrenseanlæg Tilladelsesdato: 21-01-2014 Center for Miljøbeskyttelses kontaktperson: Center for Miljøbeskyttelses sagsnr.: Center for Miljøbeskyttelses dokumentnr.: Kopi af denne afgørelse er sendt til: Martin Sune Møller, tlf.: 2011 3196, e-mail: martin.moller@tmf.kk.dk 2013-2806 2013-2806-3 Metro Service, Kim K. Larsen, kkl@metroservice.dk HOFOR miljoe@hofor.dk Lynettefællesskabet I/S info@lyn-is.dk, kr@lyn-is.dk Center for Park og Natur parkognatur@tmf.kk.dk Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Øst hvs@sst.dk Danmarks Naturfredningsforening dn@dn.dk Friluftsrådet koebenhavn@friluftsraadet.dk Københavnernes Miljøforening ivan@helsinghof.dk 3

Tillæg til miljøgodkendelse - Tilslutningstilladelse for afledning af spildevand til offentlig kloak fra vaskeanlæg til tog hos Metro Service, Metrovej 3, 2300 København S. BAGGRUND Metro Service ansøger om tilladelse til brug af et nyt vaskeanlæg på Metrovej 3. Anlægget anvendes til rengøring af metrotogsæt. Metroservice har ønsket at udskifte det gamle vaskeanlæg med et nyt og mere miljøvenligt anlæg. De oplysninger, der har ligget til grund for denne tilladelse, fremgår af referencelisten. AFGØRELSE OG VILKÅR Lovgrundlag På baggrund af det foreliggende materiale, meddeler Center for Miljøbeskyttelse, i henhold til 30 i Miljøministeriets lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010 om miljøbeskyttelse, tilladelse til udledning af spildevand fra Metro Service til offentlig kloak på nedennævnte vilkår. De nye vilkår gives som tillæg til virksomhedens eksisterende miljøgodkendelse /6/. Samtidig udgår følgende vilkår fra virksomhedens eksisterende miljøgodkendelse: Vilkår 9 Vilkår 17 Vilkår 18 Vilkår 19 Vilkår 25 Generelle forhold 1. Tilslutningstilladelsen omfatter afledning af følgende typer spildevand fra virksomheden: Procesvand fra vaskeprocesser fra vaskeanlægget. Procesvand fra rengøringsaktiviteter i centralværkstedets klargøringsspor 6W, 7W og 8W. Vand fra øvrige gulvafløb i værkstedsområdet. 2. I tilfælde af uheld, med risiko for afledning af stoffer/kemikalier ud over det tilladte, skal virksomheden udarbejde en redegørelse for årsagerne til uheldet og for hvilke forebyggende tiltag der evt. vil indføres. Redegørelsen skal være Center for Miljøbeskyttelse i hænde snarest muligt, dog senest 14 dage efter uheldet, eller efter evt. aftale. 3. Vaskeanlæggets belægning skal være uigennemtrængelig for væske. 4. Tilslutning af stikledninger i forbindelse med vaskeanlægget skal udføres af en autoriseret kloakmester 1. Færdigmelding af det udførte arbejde skal sendes til Center for Miljøbeskyttelse. 1 Find autoriseret kloakmester her: www.sik.dk/professionelle/gas-og-vvs/autorisation-paa-vvsomraadet/autorisationsregister 4

Spildevand fra vandrensningsanlægget 5. Der må ikke ske afledninger til vandrenseanlæggets afløb, som ikke er nævnt i ansøgningen eller omfattet af denne tilladelse. 6. Virksomheden må maksimalt aflede 4000 m 3 vand årligt. 7. Spildevandet fra vaskeanlægget skal afledes til offentlig kloak via sandfang. 8. Sandfang skal dimensioneres for den maksimale spildevandsstrøm, i overensstemmelse med Teknologisk Instituts Rørcenter-anvisning /7/, eller den til enhver tid gældende standard og/eller anvisning. I forbindelse med dimensionering skal der benyttes en klimafaktor på 1,4. Emissionskrav for spildevand fra vandrenseanlæg til kloak 9. Virksomheden må kun anvende produkter, for hvilke leverandøren har dokumenteret, at de ikke indeholder A- eller B-stoffer. 10. Hvis virksomheden ønsker at tage produkter i brug, der har en anden kemisk sammensætning end produkterne i Tabel 3, og som vil blive afledt til spildevandet, skal produkterne ABC vurderes, jf. Spildevandsvejledningen nr. 2 2006 /2/ og godkendes af Center for Miljøbeskyttelse før ibrugtagning. 11. Spildevandet fra vaskepladsen må ikke overskride grænseværdierne i tabel 1. Tabel 1: Grænseværdier for afledning til kloak Parameter Emissionsgrænse Analysemetode Suspenderet stof 500 mg/l (1) DS/EN 872 Bundfældeligt stof 50 mg/l (1) DS 233 ph 6,5 9 (1) DS/EN ISO 10523 Bly (1) 100 µg/l (a) Cadmium (1) 3 µg/l (a) Kobber (2) 100 µg/l (a) Zink (1) 3 mg/l (a) Molybdæn 100 µg/l Mineralsk olie (A) 20 mg/l (1) ISO 9377-2 eller DS/R 209:2006 Chlorid 1.000 mg/l (1) DS/EN ISO 15682:2001 DEHP 87 µg/l (3) M0250 GC/MS (a) (1) (2) (3) (A) (a) Grænseværdi i Miljøstyrelsens vejledning nr. 2, 2006. Værdien for kobber er tilsigtet, som udtryk for det langsigtede mål for afledningen. Grænseværdi fastsat på baggrund af miljøkvalitetskrav til DEHP i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1022 af 25/08/2010. Henviser til vurderingen af organiske stoffers miljøfarlighed i Miljøstyrelsens Vejledning nr. 2, 2006 om tilslutning af industrispildevand til offentlige spildevandsanlæg. For disse tungmetalanalyser skal der foretages oplukning efter DS 259:2002 eller DS/EN ISO 15587-2:2003, for bestemmelse af totalt indhold af metal. Med hensyn til analysemetode for tungmetaller henvises til metodedatablad for metaller i spildevand (særskilt metodedatablad for kviksølv), jf. Akkrediteringsbekendtgørelsen. 5

Egenkontrol og drift 12. Som dokumentation for overholdelse af vilkår 11, skal der 1 gang årligt udtages en stikprøve af processpildevandet fra vandrenseanlægget. Prøven skal udtages efter renseforanstaltningen og før afledning til offentlig kloak. Analyserne skal udføres og rapporteres som akkrediterede analyser. 13. Hvis måleresultaterne i en periode på 3 år er 25 % lavere end emissionskravet til et specifikt stof, kan antallet af prøver for det pågældende stof nedsættes eller eventuelt udgå på baggrund af en konkret vurdering af Center for Miljøbeskyttelse. Ændring i måleprogrammet meddeles ved vilkårsændring. 14. Virksomheden skal tæthedsprøve sandfang samt tilløbsledninger ved mistanke om utætheder og pejle sandfang mindst hver 3. måned. Sandfang skal senest tømmes når de er halvt fyldte. Sandfang skal tømmes og bundsuges mindst 1 gang årligt, med mindre andet aftales med Center for Miljøbeskyttelse. 15. Virksomheden skal føre driftsjournal med følgende oplysninger: Dato og resultat af pejling af sandfang Dato for tømning og bundsugning sandfang Dato og resultat af evt. tæthedsprøvning af sandfang Driftsforstyrrelser på vandrenseanlæg 16. Driftsjournalen for sandfang og vandrenseanlæg skal opbevares i 5 år og være tilgængelig for Center for Miljøbeskyttelse på forlangende. 17. Det biologiske renseanlæg samt lamelseparator skal serviceres og rengøres efter leverandørens forskrifter. Rapportering 18. En samlet årsopgørelse for kalenderåret skal fremsendes senest d. 1. maj det efterfølgende år. Årsopgørelsen skal indeholde følgende: Afledte vandmængder Forbrug af vaskemidler Analyseresultater jf. vilkår 12 19. Ved konstatering af vilkårsoverskridelser skal Center for Miljøbeskyttelse orienteres umiddelbart. Senest 14 dage efter overskridelsen skal virksomheden fremsende en redegørelse hvoraf årsagen til overskridelsen fremgår. Redegørelsen skal tillige indeholde forslag til handlingsplan, inklusiv tidsplan, som sikrer vilkårsoverholdelse. 20. Krav til rapportering i forbindelse med tæthedsprøvning af sandfang: Kort/skitse med sandfangs placering. Prøvningstid. Vandspejlssænkning. Rapporteringen skal fremsendes til Center for Miljøbeskyttelse senest 14 dage efter tæthedsprøvningen er udført. 6

21. Hvis der ved inspektion eller tæthedsprøvning af sandfang konstateres skader eller uregelmæssigheder, skal Center for Miljøbeskyttelse orienteres herom inden for 3 arbejdsdage. Sandfanget skal være udbedret snarest muligt, dog senest 14 dage efter skaden er konstateret, og Center for Miljøbeskyttelse orienteres herom. 22. Alle rapporteringer, redegørelser og orienteringer til Center for Miljøbeskyttelse sendes til mailadressen spildevand@tmf.kk.dk. 7

KLAGEVEJLEDNING M.V. Afgørelsen kan inden 4 uger skriftligt påklages til Natur- og Miljøklagenævnet, og eventuel klage skal senest ved klagefristens udløb den 18. februar 2014, være modtaget i Center for Miljøbeskyttelse. Afgørelsen kan påklages af afgørelsens adressat og enhver, der har en individuel væsentlig interesse i sagens udfald, samt klageberettigede myndigheder, foreninger og organisationer i overensstemmelse med miljøbeskyttelseslovens 98-100. Natur- og Miljøklagenævnet opkræver et gebyr på kr. 500 for at behandle klager. Gebyret opkræves når nævnet har modtaget klagen fra Center for Miljøbeskyttelse. Du skal bruge opkrævningen ved indbetaling af gebyret. Natur- og Miljøklagenævnet modtager ikke check eller kontanter. Natur- og Miljøklage-nævnet påbegynder behandlingen af klagen, når gebyret er modtaget. Hvis gebyret ikke bliver betalt på den anviste måde og indenfor den fastsatte tidsfrist på 14 dage, bliver klagen afvist. Du kan læse mere om gebyrordningen på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside: www.nmkn.dk. Gebyret tilbagebetales, hvis: - afgørelsen ændres eller ophæves. - klageren får helt eller delvis medhold i klagen, eller - klagen afvises på grund af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. Hvis den eneste ændring af den påklagede afgørelse er forlængelse af fristen for efterkommelse af afgørelsen som konsekvens af den tid der er gået til at behandle sagen i nævnet, tilbagebetales gebyret ikke. Ansøger vil blive underrettet, hvis der inden klagefristens udløb indgives klage fra anden side. Søgsmål Opmærksomheden henledes på miljøbeskyttelseslovens 101, stk. 1, vedrørende søgsmål. Heraf fremgår det, at såfremt det ønskes at prøve afgørelsen ved domstolene, skal sagen være anlagt senest 6 måneder efter, at afgørelsen er bekendtgjort klageberettigede. Affaldshåndtering Virksomheden skal håndtere alt erhvervsaffald i overensstemmelse med det gældende Regulativ for Erhvervsaffald i Københavns Kommune. Regulativet og særlige bestemmelser for håndtering af erhvervsaffald kan ses på Center for Miljøbeskyttelses hjemmeside: http://www.kk.dk/da/erhverv/vaerktoejer/erhvervsaffald Vejledning om sortering og bortskaffelse af affaldsfraktioner på virksomheden kan findes på Center for Miljøbeskyttelses hjemmeside: http://www.kk.dk/da/erhverv/vaerktoejer/erhvervsaffald Vejledning om håndtering af affald fra bygge- og anlægsaktiviteter kan ses på Center for Miljøbeskyttelses hjemmeside: http://www.kk.dk/da/erhverv/vaerktoejer/erhvervsaffald For det genanvendelige affald gælder pr. 1. januar 2010, at virksomheden skal lave en aftale med en privat virksomhed om afhentning, eller køre på genbrugsstationen med det genanvendelige affald, hvis mængden er beskeden. 8

Miljøstyrelsens register over miljøgodkendte genanvendelsesanlæg og indsamlingsvirksomheder for genanvendeligt erhvervsaffald kan findes her: www.affaldsregister.mst.dk/ Øvrige forhold Der er med denne spildevandstilladelse ikke taget stilling til eventuel godkendelse efter anden lovgivning, f.eks. byggeloven, arbejdsmiljøloven eller beredskabsloven. Med venlig hilsen Martin Sune Møller Miljøsagsbehandler Marina Beske Andersen Miljøsagsbehandler 9

SPILDEVANDSTEKNISK BESKRIVELSE 1. Indledning Metro Service A/S har i foråret installeret et nyt vaskeanlæg til metrotog. Anlægget erstatter et anlæg der blev sat i drift i år 2000. Det nye anlæg genanvender markant mere af vaskevandet i forhold til det gamle anlæg, og afledningen til kloak er derfor reduceret med ca. 50 %. 1.1 Beliggenhed og planforhold Vaskehallen er beliggende på Metrovej 3, 2300 København S. Matr. nr. 985a og er omfattet af lokalplan 277, Servicecentret. 1.2 Drift Metroselskabet har udliciteret den daglige drift og vedligeholdelse af metrotog til Metro Service A/S. Metro Service står for vask af ca. 9500 togsæt om året. Vaskeanlægget er i drift 24 timer i alle ugens 7 dage. 1.3 Vaskehal / vaskeanlæg / renseanlæg til procesvand Vaskehal: Hallen længst mod øst benyttes som vaskehal til vask af togsæt. Her benyttes et fuldautomastisk vaskeanlæg, som blev taget i brug foråret 2012. Vaskeanlægget er normalt ubemandet, dvs. de førerløse togsæt styres automatisk til vaskehallen og efter korrekt placering i vaskehallen gennemføres vaskeprocessen. Vaskeanlæg: I vaskehallen er installeret et vaskeanlæg type WashTec/KMS 22, som er konstrueret til vask af alle metrotog. Vaskeanlægget er af roll-over typen, hvor togsættet parkeres i vaskehallen og vaskeportalen kører frem og tilbage under udførelse af vaskeprogrammet. Under selve vaskeprocesserne benyttes renset vand fra renseanlægget, mens der anvendes blødgjort hanevand til den afsluttende skylning. Renseanlæg: Det afledte spildevand indeholder en række miljøfremmede stoffer fra afvaskning af togsæt og de vaskeprodukter som anvendes til vaskeprocessen. Folien, som togsæt er belagt med, afgiver ifølge leverandøren 3M ikke miljøskadelige stoffer ved afvaskning. Rensning af procesvandet sker i et fuldt biologisk vandrensesystem, type BioClassic (Bilag 1). Rensningsprocessen er baseret på en biokemisk omdannelse af spildevandets olie, fedt og andre indholdsstoffer, hvor de virker som næring for mikroorganismer. Procesvand fra vaskeanlægget løber til de 3 sandfang, med et samlet rumindhold på i alt 51 m³, hvor større partikler bundfældes. Fra sandfanget løber vandet videre til 2 bioreaktorbrønde, med et samlet rumindhold på 42 m³. Hver biobrønd er fyldt med nylonsvampe, der udgør et stort overfladeareal for bakterievækst. Tilførsel af store mængder ilt (udeluft) nærer omsætningen af de biologisk nedbrydelige stoffer i de to bioreaktorbrønde. Fire luftpumper forsyner renseprocessen med den nødvendige iltning. Pumperne er tidsstyret i forhold til den aktuelle vandgennemstrømning, og de er således kun i drift i 20-40 % af tiden. 10

Når vandstanden i bioreaktorbrønden stiger til et maksimalt niveau, pumpes ca. 500 liter af det biologisk rensede vand til lamelseparatoren. Flydeslam udskilles over lamelseparatoren, og herfra ledes det til sandfanget. Fra lamelseparatoren ledes vandet til en tank på 2 m³ med renset procesvand. Det er udelukkende fra denne tank at vandet via et overløbsrør afledes til kloaksystemet (Bilag 2 og Bilag 3). Den afledte spildevandsmængde til kloak sker i portioner af ca. 500 liter, og uden behov for at passere olieudskiller. Da der ikke eksisterer afløb direkte fra sandfang og biobrønd til kloaksystemet, kan spildevand ikke afledes ved et uheld. Flere gange i timen recirkuleres procesvandet gennem renseanlægget; også når der ikke vaskes, og dette forbedrer renseprocessen yderligere. Ionbytteranlæg: Der benyttes hanevand til den afsluttende skylleproces. Vandværksvandets hårdhedsgrad er 32 dh og dermed særdeles høj. Inden anvendelse i vaskeprocessen skal det derfor blødgøres i et ionbytteranlæg som forbruger ca. 0,4 kg salt og 59 liter vand som afledes direkte til kloak. Det brugte skyllevand ledes til sandfanget, hvor det blandes sammen med det øvrige procesvand. Alarm: Renseanlægget er udstyret med en sensor der overvåget ph-værdien i tanken, der indeholder det rensede vand. Hvis sensoren registrerer ph-værdier uden for normalen, f.eks. på grund af driftsforstyrrelser, aktiveres alarmen og anlægget lukker af for afledning til kloakken. Vandforbrug: Til vask af ét togsæt anvendes i alt ca. 2448 liter vaskevand. Heraf udgør kun ca. 15 % (367 liter) blødgjort friskvand og de øvrige 85 % består af renset procesvand som genbruges. I praksis undslipper ca. 105 liter procesvand pr. togvask i form af fordampning samt vand der er vedhæftet togsættet ved udkørsel fra vaskehallen. Fordampning udgør en væsentlig større andel end i det hidtidige anlæg. Dette er følge af den nye proces, hvor der sker en kraftig beluftning (iltning) af vandet i rensningsanlæggets biotanke. 1.4 Klargøringsspor og værkstedsområde Umiddelbart vest for vaskehallen ligger to haller, benævnt 7W og 8W, der anvendes til manuel, indvendig rengøring af metrotogene. Der anvendes hanevand til rengøringen og vandet ledes til renseanlægget for vaskehallen. Desuden findes to industrivaskemaskiner til vask af rengøringsklude. Vandet herfra ledes ligeledes til rensningsanlægget for vaskehallen. Umiddelbart vest for de to rengøringsspor ligger en hal, benævnt 6W, som benyttes til manuel afvaskning af graffiti. Der anvendes hanevand til rengøringen og vandet ledes til renseanlægget for vaskehallen. Umiddelbart vest for graffitivaskehallen 6W, ligger værkstedsområdet. Der vaskes ikke materiel på værkstedsområdet, kun almindelig rengøring af gulve. Vandet fra værkstedsområdet ledes til renseanlægget for vaskehallen. 2. Spildevand 2.1 Vandmængder Det maksimale flow fra vandrenseanlægget til kloak er på 4 m 3 /t. Der afledes ca. 500 liter ad gangen til kloak. Afledt spildevand fra vaskehallen til offentligt kloaksystem udgør 321 liter pr. togvask. Den 11

tilsvarende afledte spildevandsmængde fra hidtidige vaskeanlæg var 760 liter pr togvask, se Tabel 2. Tabel 2. Beregning af afledt spildevand til offentlig kloak Nyt vaskeanlæg Hidtidigt Proces vaskeanlæg Pr. vask Årligt Pr. vask Årligt liter m³ liter m³ Vandforbrug til blødgøring/ionbytning 59 560 - - Vandforbrug i vaskehal, blødgjort 367 3487 820 7790 Tab (fordampning samt bortkørsel fra vaskehal) -105-998 -60-570 Spildevand fra vaskehal til kloak* 321 3049 760 7220 Vaskevand fra manuel rengøring i klargøringsspor: 10 95 10 95 6-, 7- og 8W, friskvand Vand fra øvrige gulvafløb i centralværksted - 20-20 Totalt spildevand fra rensningsanlæg til kloak 331 3164 770 7335 *Den årlige mængde afledt spildevand fra vaskeanlægget til kloak er således reduceret med 57 % (7220 3049 = 4171 m³) i forhold til det hidtidige vaskeanlæg. 2.2 Sammensætning Spildevandet fra vaskepladsen vil indeholde stoffer fra det materiel, der vaskes og de vaskemidler der indgår i vaskeprocessen. Tabel 3 viser de vaskemidler der benyttes på vaskepladsen, deres anvendelse, det skønnede årlige forbrug samt ABC vurdering af vaskeprodukterne. Tabel 3: Vaskemidler, Forbrug og ABC-vurdering Produkter brugt i vaskehal Funktion Forbrug pr. år ABCvurder ing* PreLavan WS Alkalisk sæbe 9.975 liter C SJ Ytter S Turn Syrevask 2.140 liter C Drygloss TruckBus Skyllevoks/afsæbning 4.750 liter C Natrium chlorid Blødgøring/ionbytning uorgani 3.800 kg sk Caustic Soda ph-regulering 160 kg C Produkter brugt på klargøringsspor 6-,7- og 8W Funktion Forbrug pr. år ABCvurder ing* Lensitil Top Affedtningsmiddel 740 liter C Jontec Best Gulvrengøringsmiddel 190 liter C Alkalisk Wash Blue Alkalisk rengøringsmiddel 2.450 liter C Graffiti remover yellow Graffiti fjerner 420 liter C Graffiti remover train Graffiti fjerner 4.120 liter C Clax Profi Forte 36C1 Vaskemiddel til klude 140 liter C *De kemiske stoffer grupperes i tre kategorier (A, B og C) på baggrund af deres iboende egenskaber. Vurderingen fortæller om enkeltstoffers virkning på renseanlæg og kloaksystem, jf. Miljøstyrelsens vejledning nr. 2, 2006, Tilslutning af industrispildevand til offentlige spildevansanlæg (Spildevandsvejledningen). 12

SPILDEVANDSTEKNISK VURDERING 1. Vurdering af vilkår for generelle forhold Metro Service har søgt om tilladelse til afledning af spildevand fra følgende processer: procesvand fra vaskehal. procesvand fra rengøringsaktiviteter i centralværkstedets klargøringsspor 6W, 7W og 8W. vand fra øvrige gulvafløb i værkstedsområdet. Inden spildevandet ledes til kloak renses vandet i Metro Service nyetablerede biologiske renseanlæg. Der stilles vilkår om, at Metro Service ved uheld med fare for afledning af miljøfarlige stoffer hurtigst muligt orienterer Center for Miljøbeskyttelse og udarbejder en redegørelse for årsagerne til uheldet, samt forebyggende tiltag. 2. Vurdering af emissionskrav for spildevand til kloak 2.1 Miljøfremmede stoffer Center for Miljøbeskyttelse har ABC-vurderet rengøringsmidlerne, der benyttes til togvask samt til vask af klude. Der er i ansøgningsmaterialet vedlagt datablade for rengøringsmidlerne. Det vurderes at vaskemidlerne ikke indeholder A- eller B-stoffer. Ifølge databladene for rengøringsmidlerne er de indgående tensider og opløsningsmidler let biologiske nedbrydelige efter OECD s guidelines. Hvis et stof er let biologisk nedbrydeligt kategoriseres det som et C- stof 2, da det vil nedbrydes i renseanlægget og derfor ikke vil belaste miljøet. DEHP Der er ved tidligere undersøgelser af spildevand fra bilvask fundet stoffet DEHP. Stoffet regnes for at komme fra afsmitning af bilers plastdele, og det er sandsynligt at plastdelene på metrotogene også afgiver DEHP i lighed med biler. DEHP er kategoriseret som et B-stof og er yderligere et stof med EU miljøkvalitetskrav for overfladevand 3. Da stoffet ikke er let nedbrydeligt, forventes det ikke at blive fuldstændigt nedbrudt i renseanlægget og vil derfor ende i Øresund. Derfor er der stillet vilkår om, at indholdet af DEHP i spildevandet ikke må overskride grænseværdien i tabel 1. Grænseværdien for DEHP er udregnet til 87 µg/l på baggrund af bekendtgørelse nr. 1022 af 25. august 2010. Miljøkvalitetskravet for DEHP er baseret på den mængde der må findes i havvand, derfor er der i den beregnede grænseværdi taget højde for at en procentdel bliver i slammet. Derudover er det forudsat, at der vil ske en fortyndingen i renseanlægget, derfor er der ganget med 10 for at få den endelige grænseværdi. 2 Vejledning fra Miljøstyrelsen, nr. 2, 2006 - om tilslutning af industrispildevand til offentlige spildevandsanlæg. 3 Bekendtgørelse nr. 1022 om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenede stoffer til vandløb, søer eller havet, af 25. august 2010. Bilag 3. 13

2.2 Suspenderede stoffer, mineralsk olie og ph Center for Miljøbeskyttelse har erfaring med at spildevand opstået i forbindelse med vaskepladser kan indeholde betydelige mængder af suspenderet materiale. Der stilles derfor krav om at det afledte spildevand, skal overholde MST vejledende grænseværdi for suspenderet stof på 500 mg/l. Overskridelser af ph ses ofte i forbindelse med afledt spildevand og er derfor en standard parameter. Metro Service renseanlæg er udstyret med en ph-elektrode, som giver alarm hvis ph sætpunkterne overskrides. Center for Miljøbeskyttelse vurderer at Metro Service på den måde vil kunne overholde grænseværdierne for ph uden overskridelser. I forbindelse med togvask vil der forekomme afvaskning af mineralsk olie. Metro Service renseanlæg renser spildevandet for mineralsk olie, således at der ikke er behov for olieudskiller. Center for Miljøbeskyttelse vurderer at grænseværdien for mineralsk olie kan overholdes. 2.3 Tungmetaller Spildevandet fra vask kan indeholde bl.a. tungmetallerne: cadmium, bly, kobber, zink og molybdæn. Tungmetallerne kommer fra bl.a. fra togenes undervognsbelægning, bremsebelægninger, lak og metaldele. Derfor stiller Center for Miljøbeskyttelse krav om at indholdet af cadmium, bly, kobber og zink ikke må overskride Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier (værdien for kobber er dog en tilsigtet) jf. vilkår 11, Tabel 1. To analyser af det afledte spildevand for molybdæn viste koncentrationer på hhv. 33 ug/l og 65 ug/l. Det kan derfor blive et problem for Metro Service at overholde den vejledende grænseværdi på 30 ug/l for molybdæn. Metro Service oplyser at molybdænen stammer fra togenes bremsedele og at det umiddelbart ikke er muligt, at erstatte disse bremsedele med dele, der ikke indeholder molybdæn. Metro Service har med det nye rensningsanlæg desuden indført vandbesparende foranstaltninger, hvorved der sker en opkoncentrering af stofferne i spildevandet. Ifølge Miljøstyrelsens vejledning /2/ kan kommunen i disse tilfælde lempe koncentrationskravet for et stof, hvis det vurderes, at det ikke udgør en sundhedsfare for kloakarbejdere eller at det giver akutte effekter på renseanlægget eller recipienten. Center for Miljøbeskyttelse vurderer, at molybdænindholdet i dette tilfælde ikke udgør førnævnte risici og har på den baggrund stillet vilkår om en grænseværdi på 100 ug/l for molybdæn i det afledte spildevand. 2.4 Chlorid Der anvendes NaCl tabletter til blødgøring af vandet, der anvendes til vask i vaskeanlægget. For at kunne vurdere belastningen af chlorid (Cl) i spildevandet, stilles der vilkår om at overholde Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi for chlorid på 1.000 mg/l. 3. Renseforanstaltning Rensning af procesvandet sker i et fuldt biologisk vandrensesystem, type BioClassic. Rensningsprocessen er baseret på en biokemisk omdannelse af spildevandets olie, fedt og andre indholdsstoffer, hvor de virker som næring for mikroorganismer. Center for Miljøbeskyttelse vurderer at dette renseanlæg renser spildevandet tilstrækkeligt til at kunne overholde grænseværdierne listet i vilkår 11, Tabel 1. 14

4. Egenkontrol og drift 4.1 Prøvetagning Center for Miljøbeskyttelse stiller krav om at der skal foretages 1 stikprøve 1 gang årligt. Center for Miljøbeskyttelse vurderer at det er tilstrækkeligt for kontrol af overholdelse af grænseværdier listet i vilkår 11, Tabel 1. 4.2 Eftersyn af sandfang Center for Miljøbeskyttelse stiller vilkår om pejling af sandfang skal foretages min. hver 3. måned samt at sandfang skal tømmes mindst 1 gang årligt og bundsuges. I tilfælde af mistanke om utætheder af sandfang stilles der vilkår om den skal tæthedsprøves. Kravene stilles for at sikre et velfungerende sandfang. 4.3 Driftsjournal Der stilles vilkår om at virksomheden skal føre driftsjournal for at Center for Miljøbeskyttelse kan se, at sandfang efterses og vedligeholdes. Der stilles vilkår om at driftsjournalen skal opbevares i 5 år. 4.4 Eftersyn af biologisk filter og lamelseparator For at sikre, at renseanlægget kører så effektivt som muligt, har Center for Miljøbeskyttelse stillet vilkår om at det biologiske filter og lamelseparator serviceres og rengøres efter leverandørens forskrifter. 5. Rapportering Center for Miljøbeskyttelse har stillet krav til at virksomheden senest d. 1. maj hvert år indsender en rapport, der indeholder oplysninger om vandmængder, analyseresultater af vandprøver samt forbrug af vaskemidler. Denne rapportering er nødvendig for, at Center for Miljøbeskyttelse kan vurdere om vilkårene for maksimalt tilladt vandmængde og overholdelse af grænseværdierne i vandet er overholdt. Der er stillet vilkår til rapportering af tæthedsprøvning og udbedring af sandfang, for at Center for Miljøbeskyttelse kan sikre sig at sandfanget er tæt. KONKLUSION På baggrund af ovenstående beskrivelse og vurdering, samt referencer og bilag, vurderer Center for Miljøbeskyttelse, at det er miljømæssigt forsvarligt at give tilladelse til ansøgte afledning af spildevand til offentlig kloak, forudsat at vilkårene i tilladelsen overholdes. 15

REFERENCELISTE /1/ Ansøgning fra Metro Service, Metrovej 3, 2300 København, november 2012 /2/ Vejledning fra Miljøstyrelsen, nr. 2, 2006 - om tilslutning af industrispildevand til offentlige spildevandsanlæg /3/ Bekendtgørelse nr. 1448 om spildevandstilladelser m.v. efter Miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4, af 12 /4/ Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse, af 26. juni 2010 (Miljøbeskyttelsesloven) /5/ Bekendtgørelse nr. 1022 om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenede stoffer til vandløb, søer eller havet, af 25. august 2010. /6/ Godkendelse af servicecenter for ny bybane i København, 10. juni 1996. /7/ Olieudskilleranlæg, Vejledning i projektering, dimensionering, udførelse og drift, Rørcenter-anvisning 006, Teknologisk Institut, 2004. 16

BILAG Bilag 1: Principskitse; BioClassic renseanlæg Bilag 2: Principskitse; Teknikrum for renseanlæg Bilag 3: Kloaktegning 17

18

Bilag 2 19

Bilag 3 20