STEVNS SPILDEVANDSPLAN 2012-2020 MILJØVURDERING

Til Stevns Kommune Dokumenttype Miljøvurdering Dato September 2012 STEVNS SPILDEVANDSPLAN 2012-2020 MILJØVURDERING

STEVNS SPILDEVANDSPLAN 2012-2020 MILJØVURDERING Revision 7 Dato 2012-09-19 Udarbejdet af ASBP, MJK, TIRK, OG Kontrolleret af MCO Godkendt af ASBP Ref. 9670040 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T +45 5161 1000 F +45 5161 1001 www.ramboll.dk

INDHOLD 1. Ikke-teknisk resumé 1 1.1 Baggrund 1 1.2 Spildevandsplanens planlagte tiltag 1 1.3 Miljøvurdering 1 1.4 Overvågningsprogram 2 1.5 Afværgeforanstaltninger og anbefalinger 3 2. Indledning 4 2.1 Baggrund 4 2.2 Planlagte tiltag 4 2.3 Lov om miljøvurdering af planer og programmer 12 2.4 Metode 13 3. Beskrivelse af alternativer 14 3.1 0-alternativ 14 3.2 Alternativer 14 4. Lovgrundlag og planforhold 16 4.1 Lovgrundlag 16 4.2 Planforhold 17 5. Miljømålsætninger 19 5.1 Spildevandsplan 2012-2020 19 6. Miljøvurdering 21 6.1 Befolkning og sundhed 21 6.2 Biologisk mangfoldighed 22 6.3 Vand 24 7. Overvågningsprogram 32 8. Anbefalinger og afværgeforanstaltninger 33 9. Mangler og begrænsninger 34 10. Referencer 35

MILJØVURDERING AF STEVNS KOMMUNES SPILDEVANDSPLAN 2012-2020 1 1. IKKE-TEKNISK RESUMÉ 1.1 Baggrund Stevns Kommunes Spildevandsplan 2012-2020 er en sammenskrivning af spildevandsplanerne for de tidligere Vallø og Stevns kommuner, således at Spildevandsplan 2012-2020 omfatter den samlede Stevns Kommune. Der er samtidig tale om en revision af planerne, hvor der er indarbejdet nye tiltag og projekter, hvor kommunen har vurderet, at en indsats bl.a. er nødvendig af miljømæssige årsager. Spildevandsplanen er udarbejdet i en periode, hvor de nationale vandplaner har været under udarbejdelse og i offentlig høring for endeligt at blive vedtaget i slutfasen af udarbejdelsen af denne spildevandsplan. Vandplanerne indeholder bl.a. ændringer af målsætningen for udvalgte vandløb, hvilket har medført rensekrav for enkelte recipientoplande. Derudover er der udpeget nye oplande med indsatskrav om spildevandsrensning mv. Målene i Stevns Kommunes Spildevandsplan 2012-2020 skal leve op til målene i Vandplan for Hovedvandopland 2.4 Køge Bugt og Vandplan for Hovedvandopland 2.6 Østersøen. Der er gennemført en scoping af de planlagte tiltag i spildevandsplanen. En scoping har til formål at indkredse de miljøforhold, som efterfølgende skal miljøvurderes. Den gennemførte scoping har resulteret i, at følgende miljøforhold efterfølgende er blevet miljøvurderet: Befolkning og sundhed Biologisk mangfoldighed Vand Derudover er der gennemført en indledende naturkonsekvensvurdering, da det indledningsvis er vurderet, at påvirkning af Natura 2000-områder og Bilag IV-arter potentielt kan blive væsentlig. 1.2 Spildevandsplanens planlagte tiltag Med Spildevandsplan 2012-2020 er udpeget nye kloakoplande, og der planlægges en række nye spildevandstiltag gennemført for mellem 125-130 ejendomme. Disse nye tiltag er følgende: Strøby Egede - Separatkloakering af de fælleskloakerede områder i Strøby Egede, Endeslev Høstmark - Kloakering af 48 ejendomme i det åbne land langs vejene Dyndledsvej, Damvej, Folehaven og Høstmarken, Ll. Tårnby - Kloakering af 16 ejendomme i landsbyen Ll. Tårnby, Varpelev Kloakering af 8 ejendomme i det åbne land nordøst for Varpelev, Skrosbjerg - Kloakering af 24 ejendomme i det åbne land i og omkring Skrosbjerg, Holtug - Kloakering af 32 ejendomme i det åbne land langs vejene Holtug Strandvej og Bøgeskovvej mellem Holtug og Bøgeskovhavn, St. Heddinge - Separatkloakering af en ledningsstrækning i Algade i St. Heddinge, Vallø - Kloakering af 5 ejendomme langs Skovrækken. 1.3 Miljøvurdering I henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer skal offentlige myndigheder foretage en miljøvurdering af planer og programmer, der kan få en væsentlig indvirkning på miljøet. Med udgangspunkt i den indledende scoping, hvor relevante miljøforhold er udvalgt, er der foretaget en vurdering af planens konsekvenser for miljøet. 1.3.1 Befolkning og sundhed Spildevandsplanen vurderes at medføre en positiv indvirkning på befolkningen og menneskers sundhed inden for planområdet, da der med gennemførelsen af de planlagte tiltag vil ske en reduktion i tilførsel af fortyndet spildevand til vandmiljøet. Separatkloakeringen af Strøby Egede vurderes at medføre en væsentlig forbedring af badevandskvaliteten og vandmiljøet samt mindske risikoen for oversvømmelser af boligområder. Denne forbedring forstærkes af, at ejendomme i det åbne land kloakeres, således at udledninger af spildevand fra de berørte ejendomme til recipienterne undgås.

MILJØVURDERING AF STEVNS KOMMUNES SPILDEVANDSPLAN 2012-2020 2 1.3.2 Biologisk mangfoldighed I Stevns Kommune findes tre udpegede EF-Habitatområder (Vallø Dyrehave (EF-Habitatområde H198), Tryggevælde Å (EF-Habitatområde H132) og Holtug Kridtbrud (EF-Habitatområde H183). Desuden findes et marint habitatområde Stevns Rev (EF-Habitatområde H206). Gennemførelse af spildevandsplanen forventes at medføre en beskeden positiv effekt i relation til opfyldelse af bevaringsmålsætningerne for udpegningsgrundlaget i EF-Habitatområde H132 og H206. Derimod vurderes det, at gennemførelse af spildevandsplanen ikke vil have nogen umiddelbar negativ effekt i forhold til opfyldelse af bevaringsmålsætninger for EF-Habitatområderne H198 og H183. Det er på den baggrund vurderet, at spildevandsplanen kan vedtages uden gennemførelse af en naturkonsekvensvurdering, jf. 7, stk. 2, i habitatbekendtgørelsen. Gennemførelse af tiltagene vil sandsynligvis ligeledes medføre en positiv en generel forbedring af vandkvaliteten i de beskyttede vandløb, der i dag er primære eller sekundære recipienter for spildevandet. Det vurderes, at der ikke vil være andre væsentlige påvirkninger af beskyttet natur i forbindelse med gennemførelse af spildevandsplanen. 1.3.3 Vand Der forventes en miljømæssig aflastning af vandløbene og kystvandet som følge af en reduktion i udledningen af husspildevand. Tilstanden af de vandløb og kystvande, hvor husspildevandet tidligere er blevet udledt, forventes dermed forbedret, idet spildevandet ikke længere aflastes til disse recipienter. I løbet af planperioden forventes en vis forbedring af vandtilstanden i vandløbene, og der vil således være en lidt bedre basis for en forbedret biologiske mangfoldighed. Dermed forventes en højere grad af målopfyldelse for vandløbene end i dag. Målopfyldelsen i vandløbene afhænger dog også af andre faktorer end vandkvaliteten, f.eks. er de fysiske forhold af væsentlig betydning. Trods forbedringer i næringsstof udledningen har miljøtilstanden i vandområderne generelt ikke ændret sig tilstrækkeligt i gunstig retning, og det er nødvendigt yderligere at reducere udledningen af især kvælstof men også fosfor. I Køge Bugt findes der desuden miljøfarlige forurenende stoffer, der kan have en effekt på dyr og muligvis planter. Kystvandene har ikke opnået en god økologisk tilstand mht. de biologiske kvalitetselementer eksempelvis vurderet ud fra den nuværende tilstand af dybdegrænse af ålegræs. I både Køge Bugt, Østersøen og Fakse Bugt vurderes tilstanden at være moderat /9/. Kloakering og forbedret rensning af spildevandet i oplandet til Køge Bugt og Østersøen vil reducere udledningen af næringsstoffer, organisk stof og miljøfremmede stoffer. Dertil kommer en betydelig mindsket risiko for forhøjede coli tal som følge af den reducerede udledning af fortyndet spildevand ved regn. Den samlede reduktionen af næringsstofudledningen som følge af spildevandsplanen være omkring 6 t kvælstof og 450 kg fosfor. I praksis vil effekten på kystområderne være lidt mindre, idet denne afhænger meget af afstanden fra udledningen og til de berørte havområder. Omvendt vil der ske en betydelig omsætning og tilbageholdelse af næringsstoffer og BOD undervejs i vandløbene. I praksis vil reduktionen derfor bidrage til klarere vand og en generelt bedre miljøtilstand. Kystvandene modtager dog langt det meste næringsstof fra andre udledninger i Østersøområdet, og de lokale udledninger slår ikke stærkt igennem i de mere åbne og eksponerede kystområder. Derfor kan en målelig påvirkning af dybdegrænsen for havgræsserne næppe forventes. Men lokalt omkring udledningerne kan der forventes en forbedring af den hygiejniske og æstetiske vandkvalitet. Generelt vurderes, at Køge Bugt og Fakse Bugt i første planperiode af vandplanerne ikke vil nå sit mål om god økologisk tilstand. Store områder i Stevns Kommune er udpeget som områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD-områder). Den planlagte kloakering af ejendomme i det åbne land forventes også at bidrage positivt til en forbedring og beskyttelse af grundvandet, idet risikoen for nedsivning af forurenende stoffer dermed mindskes. 1.4 Overvågningsprogram I Stevns Kommune findes allerede igangværende overvågning, som alle forudsættes opretholdt for at kontrollere effekten og påvirkningen af Spildevandsplan 2012-2020. Den igangværende

MILJØVURDERING AF STEVNS KOMMUNES SPILDEVANDSPLAN 2012-2020 3 overvågning omfatter målinger af badevandskvaliteten og det nationale overvågningsprogram Novana, hvor sidstnævnte tilvejebringer viden om miljø- og naturtilstanden. 1.5 Afværgeforanstaltninger og anbefalinger Afværgeforanstaltningerne er rettet mod de påvirkninger, der kan opstå ved en realisering af spildevandsplanen under anlægs- og driftsfasen. Afværgeforanstaltninger har til formål at mindske påvirkningen af recipienterne, hvilket kan ske ved etablering af bassiner og ved yderligere reduktion af antallet af overløb og via nedsivning/infiltration af regnvand i det åbne. Derudover kan en detaljeret miljøledelsesplan og tilsyn som forudsætning for entreprenørens arbejde medvirke til, at de fleste negative påvirkninger undgås ved de mest sårbare naturlokaliteter. Miljøledelsesplan og tilsyn skal først udarbejdes i den egentlige detailfase.

MILJØVURDERING AF STEVNS KOMMUNES SPILDEVANDSPLAN 2012-2020 4 2. INDLEDNING 2.1 Baggrund Stevns Spildevandsplan repræsenterer en sammenskrivning af spildevandsplanerne for de tidligere Vallø og Stevns kommuner samt alle tilhørende tillæg. Der er samtidig tale om en revision af planerne, hvor der er indarbejdet nye tiltag. Spildevandsplanen er gældende for planperioden 2012-2020. Planen indeholder forskellige tiltag til forbedring af spildevandshåndtering, vandkvalitet mv. Af væsentlige nye projekter, der skal udføres med baggrund i denne plan, er separeringen af det nuværende fælleskloaksystem i Strøby Egede og en delvis separering af Algade i St. Heddinge. Udover separering er der med denne plan også udpeget nye kloakoplande i det åbne land. Der er her tale om samlinger af flere bebyggelser, hvor det vurderes økonomisk og miljømæssigt hensigtsmæssigt at gennemføre en egentlig kloakering. Med denne plan er der således peget på nye kloakoplande ved f.eks. ved Holtug og Endeslev Høstmark samt et antal mindre oplande, der i forvejen findes tæt på eksisterende kloakledninger. Endelig rummer spildevandsplanen statusbeskrivelser af det eksisterende system og beskrivelser af de planlagte kloakoplande. Målsætningerne i planen skal medvirke til at sikre en pålidelig og sikker bortskaffelse af spildevand og regnvand; beskytte recipienter, grundvand, natur og badevand mod forurenende spildevandsbelastning samt at sikre en fortsat udvikling og udbedring af kloaksystemet bl.a. med henblik på at forebygge effekterne af de kommende klimaforandringer. Målene i Stevns Spildevandsplan 2012-2020 skal leve op til målene i Vandplan for Hovedvandopland 2.4 Køge Bugt og Vandplan for Hovedvandopland 2.6 Østersøen, som blev vedtaget 7. december 2011. Vandplanerne og deres målsætninger beskrives i Kapitel 6. Spildevandsplan 2012-2020 indeholder en basisbeskrivelse af bl.a. renseanlægsstruktur, bygværker og pumpestationer og bygger som nævnt oven på gældende spildevandsplaner fra tidligere Stevns og Vallø kommuner. Miljøvurderingen omfatter alene de nye tiltag i planen. 2.2 Planlagte tiltag De planlagte spildevandsprojekter i løbet af planperioden er følgende: Strøby Egede - Separatkloakering af de fælleskloakerede områder i Strøby Egede, Endeslev Høstmark - Kloakering af 48 ejendomme i det åbne land langs vejene Dyndledsvej, Damvej, Folehaven og Høstmarken, Ll. Tårnby - Kloakering af 16 ejendomme i landsbyen Ll. Tårnby, Varpelev Kloakering af 8 ejendomme i det åbne land nordøst for Varpelev, Skrosbjerg - Kloakering af 24 ejendomme i det åbne land i og omkring Skrosbjerg, Holtug - Kloakering af 32 ejendomme i det åbne land langs vejene Holtug Strandvej og Bøgeskovvej mellem Holtug og Bøgeskovhavn, St. Heddinge - Separatkloakering af en ledningsstrækning i Algade i St. Heddinge, Vallø - Kloakering af 5 ejendomme langs Skovrækken. Stevns Kommune ønsker at vedtage plangrundlaget, således at alle projekterne kan igangsættes og færdiggøres inden udgangen af 2019. Strøby Egede - Separatkloakering i Strøby Egede Afløbssystemet i Strøby Egede består af oplande med separate regn- og spildevandssystemer og oplande, hvor regn- og spildevand løber i de samme ledninger (fællessystemer). De ældre og centrale byområder i Strøby Egede har fælleskloakering /2/. Ved særlige kraftige belastninger af fællessystemet sker der overløb til Køge Bugt og Tryggevælde Å, som begge belastes af regnvandsfortyndet spildevand. Med henvisning til udledningstilladelsen har daværende Roskilde Amt fastholdt overfor kommunen at nedbringe antallet af årlige overløb fra oplandene. Det hårdest belastede aflastningspunkt er overløbsbygværk O940.3 (Figur 2-1), hvor der aflastes mere end 35-40 gange pr. år til Køge

MILJØVURDERING AF STEVNS KOMMUNES SPILDEVANDSPLAN 2012-2020 5 Bugt. I år med perioder af særligt kraftige eller over tid vedvarende regnvejrshændelser overskrides dette antal aflastningshændelser. Separatkloakering er Stevns Kommunes løsning på at nedbringe belastninger på systemer og renseanlæg samt fjerne overløb af fortyndet spildevand. De fælleskloakerede områder er opdelt i seks oplande (940.1, 940.2, 940.4, 940.7, 940.8 og 940.9), som ved dette projekt separatkloakeres, hvilket fremgår af Figur 2-1. Fra disse oplande sker aflastning til recipienterne på fire lokaliteter, hvor to overløb er ved kysten (O940.3 og O940.4), og to overløb er ved Tryggevælde Å (O940.1 og O940.2) /3/. Figur 2-1 Separatkloakering i Strøby Egede. Der ledes i dag regnvand fra et samlet område på ca. 71 ha til Strøby Ladeplads Renseanlæg, som på årsbasis skal håndtere omkring 337.000 m 3 regnvand og er hydraulisk hårdt belastet. Strøby Egedes spilde- og regnvand ledes via den afskærende ledning ved Kystvej. Herfra ledes vandet ved brug af pumpestationer langs kysten til Strøby Ladeplads Renseanlæg. Fra pumpestationerne findes der overløbsmuligheder i tilfælde af overbelastning af systemets kapacitet under regnvejrshændelser. Separatkloakering i Strøby Egede skal med Spildevandsplan 2012-2020 etableres for at imødekomme de ulemper, som er ved det eksisterende fællessystem, og som har konsekvenser af både økonomisk og miljømæssig art. Det nuværende fællessystem kan bl.a. betyde oversvømmelser og opstuvning af regn- og spildevand, tilførsel af spildevand til badevandsområder og til Tryggevælde Å samt forøgede udgifter til vedligeholdelse og drift af pumpestationerne. Separatkloakering medfører, at overløb med opspædet spildevand helt elimineres. Separatkloakeringen etableres med et nyt ledningsanlæg til spildevand i de enkelte veje i området. Derudover forsynes hver ejendom med en stikbrønd for fremtidig tilslutning af spildevand. Alt spildevandet samles i en ny spildevandsledning i Kystvej, der afleder oplandenes spildevand til Strøby Ladeplads Renseanlæg. Den eksisterende fællesledning skal genanvendes til regnvandsledning efter en gennemgang af ledningens kvalitet. Regnvandet forbliver dermed i det nuværende fællessystem og udledes ved brug af de eksisterende overløbsbygværker til Køge Bugt og Tryggevælde Å. Stevns Forsyning gennemfører i detailfasen en nærmere vurdering af regnvandshåndteringen med henblik på at vurdere, hvorvidt alternativ håndtering af regnvand er praktisk, økonomisk og miljømæssigt hensigtsmæssigt i delområder af Strøby Egede. Separatkloakeringen skal gennemføres i etaper i løbet af otte år. Arbejdet opstartes i 2012 med fokus på registrering af ledninger og deres tilstand, indledende borgerkontakt og beskrivelse af

MILJØVURDERING AF STEVNS KOMMUNES SPILDEVANDSPLAN 2012-2020 6 regnvandshåndteringen. Derudover igangsættes de forberedende arbejder til anlægsfasen. Selve separeringen gennemføres fra 2013-2019. Borgene vil blive løbende orienteret om forestående arbejde, der berører deres ejendom og lokalområde. De berørte ejendomme fremgår af bilag til spildevandsplanen /4/. Endeslev Høstmark - Kloakering af 48 ejendomme i det åbne land Vest for Endeslev ligger 48 ejendomme ved vejene Dyndledsvej, Damvej, Folehaven og Høstmarken, som ligger i det åbne land og uden for kloakopland. Som følge heraf vil de 48 ejendomme ved vedtagelse af Spildevandsplan 2012-2020 modtage et krav fra Stevns Kommune om forbedret spildevandsrensning. Kravet skal sikre en forbedret vandkvalitet i de vandløb, der modtager ejendommens spildevand. De 36 af ejendommene ligger i oplande til målsatte vandløb og afleder dermed spildevand til Gammelsøbækken/Kanderød Bæk, Aggerupvandløbet/Poulstrupbækken og nedstrøms målsatte recipienter. Alle er oplande, hvortil der er fastsat rensekrav, og hvor der derfor skal sikres forbedret spildevandsrensning. Rensekravet er fastsat til renseklasse SO (reduktion af organisk stof og ammoniak). Der skal derfor ske en forbedret rensning af ejendommenes spildevand. De resterende 12 ejendomme ligger i et område, hvor der på nuværende tidspunkt ikke er fastsat krav om opfyldelse af et rensekrav. Med spildevandsplanen inddrages de 12 ejendomme i kloakoplandet, da det er vurderet, at det er hensigtsmæssigt fra et økonomisk synspunkt at gennemføre et samlet kloakeringsprojekt for et antal ejendomme, som ligger indenfor rækkevidden af de 36 ejendomme, der skal imødekomme et rensekrav. Desuden ligger de 12 ejendomme i afstrømningsoplandet til Gammelsøbækken/Kanderød Bæk, hvor der ifølge vandplanerne er krav om restaurering af vandløbet. Samlet set vurderes de 48 ejendomme at udlede spildevandsmængder svarende til ca. 110 PE. Figur 2-2 Den planlagte kloakering af de 48 ejendomme langs Dyndledsvej, Damvej, Folehaven og Høstmarken.

MILJØVURDERING AF STEVNS KOMMUNES SPILDEVANDSPLAN 2012-2020 7 Med planforslaget udpeges et kloakopland til de 48 ejendomme, hvor ejendommene kloakeres med et tryksat system. Ved det tryksatte system skal etableres en minipumpestation umiddelbart inden for skel på hver enkelt ejendom. Herfra pumpes spildevandet til rensning på Strøby Ladeplads Renseanlæg. De tilførte spildevandsmængder kan håndteres inden for renseanlæggets eksisterende kapacitet og udledningstilladelse, som er henholdsvis 20.000 PE og 13.000 PE. Udledningstilladelsen er under behandling for at øge udnyttelsen af anlæggets faktiske kapacitet. Regnvand skal fortsat håndteres ved privat foranstaltning. Kloakering af de 48 ejendomme er planlagt igangsat og færdiggjort i 2012. De berørte ejendomme er angivet på bilag til spildevandsplanen. Ll. Tårnby - Kloakering af 16 ejendomme i Ll. Tårnby I Ll. Tårnby ligger ejendomme i det åbne land udenfor eksisterende kloakopland. Med spildevandsplanen bliver de omfattet af et kloakopland, som skal spildevandskloakeres. De omfattede ejendomme ligger i et opland til Tryggevælde Å, hvor der med vandplanerne er fastsat et krav om forbedret spildevandsrensning. Rensekravet er fastsat til O (reduktion af organisk stof). Figur 2-3 Kloakering af de 16 ejendomme i Ll. Tårnby. Der etableres et delvist graviterende tryksat system for de 16 ejendomme. Spildevandet fra ejendommene vil fremover blive pumpet til rensning på Strøby Ladeplads Renseanlæg. De tilførte ekstra spildevandsmængder kan håndteres indenfor renseanlæggets eksisterende kapacitet og udledningstilladelse. Regnvandet skal fortsat håndteres ved privat foranstaltning. Projektet planlægges gennemført i 2016. De berørte ejendomme er angivet på bilag til spildevandsplanen. Varpelev - Kloakering af 8 ejendomme ved Varpelev Nordøst for Varpelev ligger otte ejendomme i det åbne land udenfor eksisterende kloakopland langs Tryggevældevej og Svalehøjvej. Med spildevandsplanen bliver de otte ejendomme omfattet af et udpeget kloakopland, der skal spildevandskloakeres. Fem af de omfattede ejendomme ligger i et opland til Møllebækken, hvor der med vandplanerne er fastsat krav om forbedret spildevandsrensning. Rensekravet er fastsat til SO (reduktion af organisk stof og ammoniak). Tre af de otte ejendomme ligger umiddelbart udenfor afgrænsningen af dette område med rensekrav, men ejendommen er alligevel omfattet af plangrundlagets tiltag.

MILJØVURDERING AF STEVNS KOMMUNES SPILDEVANDSPLAN 2012-2020 8 Figur 2-4 Kloakering af de otte ejendomme ved Varpelev. Ejendommene kloakeres med et tryksat system, hvor der etableres en minipumpestation på hver enkelt ejendom. Spildevandet fra ejendommene vil fremover blive pumpet til rensning på Strøby Ladeplads Renseanlæg. De tilførte ekstra spildevandsmængder kan håndteres indenfor renseanlæggets eksisterende kapacitet og udledningstilladelse. Regnvand skal fortsat håndteres ved privat foranstaltning. Projektet planlægges gennemført i 2013. De berørte ejendomme er angivet på bilag til spildevandsplanen. Skrosbjerg - Kloakering af 24 ejendomme ved Skrosbjerg I og omkring Skrosbjerg ligger 24 ejendomme i det åbne land udenfor eksisterende kloakopland. Med spildevandsplanen bliver de 24 ejendomme omfattet af et udpeget kloakopland, som er en forlængelse af det tidligere kloakerede opland på Skovkildevej. Oplandet bliver spildevandskloakeret. De omfattede ejendomme ligger i opland til Skrodsborgbækken og Stenkildebækken, hvor der med vandplanerne er fastsat et krav om forbedret spildevandsrensning. De 18 af ejendommene ligger indenfor opland med rensekravet O (reduktion af organisk stof), mens fire af de omfattede ejendomme ligger i et område med rensekravet SO (reduktion af organisk stof og ammoniak).

MILJØVURDERING AF STEVNS KOMMUNES SPILDEVANDSPLAN 2012-2020 9 Figur 2-5 Kloakering af de 24 ejendomme ved Skrosbjerg. Ejendommene kloakeres via et tryksat system, hvor der etableres en minipumpestation på hver enkelt ejendom. Spildevandet fra ejendommene vil fremover blive pumpet til rensning på Strøby Ladeplads Renseanlæg. De tilførte ekstra spildevandsmængder kan håndteres indenfor renseanlæggets eksisterende kapacitet og udledningstilladelse. Regnvand skal fortsat håndteres ved privat foranstaltning. Projektet planlægges gennemført i 2013. De berørte ejendomme er angivet på bilag til spildevandsplanen. Holtug - Kloakering af 33 ejendomme ved Bøgeskoven Der er udpeget et kloakopland omfattende 33 ejendomme langs Holtug Strandvej og Bøgeskovvej mellem Holtug og Bøgeskov Havn. Oplandet skal spildevandskloakeres. Ejendommene kloakeres hovedsageligt med et tryksat system, hvor der etableres en minipumpestation på hver enkelt ejendom. Spildevandet fra ejendommene vil fremover blive pumpet til rensning på Store Heddinge Renseanlæg. De tilførte ekstra spildevandsmængder kan håndteres indenfor renseanlæggets eksisterende kapacitet og udledningstilladelse. Regnvand skal fortsat håndteres ved privat foranstaltning.

MILJØVURDERING AF STEVNS KOMMUNES SPILDEVANDSPLAN 2012-2020 10 Figur 2-6 Kloakering af de 33 ejendomme mellem Holtug og Bøgeskov Havn. Kloakoplandet ligger delvist i et område, hvor der jf. vandplanerne er fastsat rensekrav, da der med de gældende vandplaner ikke er fastsat et rensekrav for kloakopland X (Holtug), jf. Figur 2-6. Projektet planlægges gennemført i 2015. De berørte ejendomme er angivet på bilag til spildevandsplanen. St. Heddinge - Separatkloakering i St. Heddinge (Algade) I St. Heddinge er Algade fælleskloakeret, men det er med spildevandsplanen planlagt, at der i 2012 gennemføres en delvis separering af en ledningsstrækning i Algade. Ved separatkloakeringen etableres en ny regnvandsledning og en ny spildevandsledning, som efterfølgende tilsluttes det eksisterende fællessystem længere nedstrøms på kloakstrækningen. Dette projekt er dermed et forberedende tiltag, som er en del af en trinvis forbedring af kloakeringen i St. Heddinge. Det aktuelle projekt medfører således ikke en reduktion af regnvandsbelastningen på det samlede oplands eksisterende fællessystem. Projektet sikrer imidlertid, at der ved fremtidige etaper af renoveringer og kloakfornyelser i Store Heddinge kan adskilles regn- og overfladevand fra den berørte strækning af Algade. Dermed kan senere indsats sikre en reduceret belastning af det samlede ledningssystem og af Store Heddinge Renseanlæg. Den delvise separering medfører, at regn- og overfladevand fra vejen samt tagvand fra tagnedløb ud mod gaden tilsluttes den nye regnvandsledning. Langs den berørte del af Algade bliver spildevandsstik fra ejendommene tilsluttet den nye spildevandsledning. Disse stik vil udlede ejendommenes spildevand samt regn- og overfladevand fra baggårde og tagflader mod baggårde til den nye spildevandsledning. Der etableres tilslutningsmulighed for det resterende regnvand ved at fremføre regnvandsstik fra den nye regnvandsledning til matrikelgrænsen.

MILJØVURDERING AF STEVNS KOMMUNES SPILDEVANDSPLAN 2012-2020 11 Figur 2-7 Separatkloakering af Algade i St. Heddinge. Projektet vil ikke påføre ejerne af ejendomme en udgift på nuværende tidspunkt. Systemet i Algade vil dog fremover være forberedt til en fuld separering af regn- og spildevand fra området. Derfor vil der i fremtiden være mulighed for at stille krav om fuldstændig separering af regn- og spildevand på ejendommene. Det kræver dog en fremtidig ændring af spildevandsplanen og faktisk udpegning af området som separatkloakeret opland. Vallø - Kloakering af 5 ejendomme på Skovrækken På vejen Skovrækken er udpeget et kloakopland for fem ejendomme i forlængelse af det eksisterende fælleskloakopland på samme vej. Oplandet skal spildevandskloakeres. Figur 2-8 Kloakering for de fem ejendomme ved Skovrækken. En nærmere projektering skal præcisere kloakeringsformen for de fem ejendomme, og der kan enten bliver tale om en tryksat løsning eller et graviterende system. Spildevandet fra ejendommene vil i fremtiden blive pumpet til rensning på Strøby Ladeplads Renseanlæg. De tilførte ekstra spildevandsmængder kan håndteres indenfor renseanlæggets eksisterende kapacitet og udledningstilladelse.

MILJØVURDERING AF STEVNS KOMMUNES SPILDEVANDSPLAN 2012-2020 12 Regnvand skal fortsat håndteres ved privat foranstaltning. Projektet planlægges gennemført i 2015. De berørte ejendomme er angivet på bilag til spildevandsplanen. Sammenfatning af kloakeringstyper Med spildevandsplanen skal gennemføres tiltag, der kan grupperes som følgende: separatkloakering af en del af Strøby Egede, en delvis separatkloakering af Algade i St. Heddinge, kloakering af ejendomme i det åbne land ved enten et tryksat system eller et graviterende delvist tryksat system. Ved separatkloakering anvendes separate ledninger til henholdsvis spildevand og regnvand. På denne måde kan spildevand ledes direkte til renseanlægget. Ved det tryksatte system bliver der som hovedregel afsat en minipumpestation på hver ejendom. I minipumpestationer findes en pumpe med en kværn, som findeler spildevandsindholdet, så det kan pumpes via en trykledning til renseanlægget. Der skal bruges energi til hver pumpestation, men den kører kun, når ejendommens spildevandssystem bliver brugt. I et graviterende delvist tryksat system kan et antal ejendommes spildevand graviteres til en fælles pumpestation, hvorfra det pumpes videre. Et graviteret delvist tryksat system kan være anvendeligt ved kloakering af mindre landsbyer. 2.3 Lov om miljøvurdering af planer og programmer I henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer skal offentlige myndigheder foretage en miljøvurdering af planer og programmer, der kan få en væsentlig indvirkning på miljøet /1/. Stevns Kommune har gennemført en scoping af Spildevandsplan 2012-2020. Med udgangspunkt i den indledende scoping, hvor relevante miljøforhold er udvalgt, er der foretaget en vurdering af planens konsekvenser for miljøet. Herunder er der i det omfang, det er muligt, foreslået afværgeforanstaltninger til reduktion af påvirkningerne. Myndighederne skal efter vedtagelse af spildevandsplanen overvåge de væsentlige miljøpåvirkninger. Scoping af spildevandsplan Scopingen har til formål at indkredse og vurdere de miljøforhold, der i henhold til lovgivningen skal tages i betragtning ved en miljøvurdering. Loven omfatter et meget bredt og omfattende miljøbegreb, der blandt andet rummer den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser, samt arkitektonisk og arkæologisk arv. Ved scopingen er anvendt en tjekliste, som omfatter ovennævnte miljøforhold. For hvert enkelt forhold er foretaget en kvalitativ vurdering af tiltagenes miljømæssige påvirkning. I forbindelse med høringen af scopingen, hvor relevante myndigheder er hørt, er der ikke indkommet høringssvar, som har betydet ændringer af scopingen. Scopingen har efterfølgende fungeret som indholdsfortegnelse til selve miljøvurderingen, som derfor dækker følgende miljøforhold: Befolkning og sundhed Biologisk mangfoldighed Vand

MILJØVURDERING AF STEVNS KOMMUNES SPILDEVANDSPLAN 2012-2020 13 Indledende naturkonsekvensvurdering Spildevandsplanen omfatter naturområder, der er beskyttet på internationalt niveau jf. EU s habitatdirektiv (Natura 2000-områder). Inden gennemførelse af planer eller projekter, der potentielt kan påvirke Natura 2000-områder, skal der foretages en indledende vurdering af, hvorvidt der skal gennemføres en naturkonsekvensvurdering. Stevns Kommune har vurderet, at det er nødvendigt at gennemføre den indledende vurdering, da påvirkning af Natura 2000-områder og Bilag IV-arter vurderes at blive væsentlig. Naturkonsekvensvurderingen fremgår af miljøvurderingens afsnit 6.2 om biologisk mangfoldighed. 2.4 Metode Miljøstatus Beskrivelsen af miljøstatus omfatter de miljøforhold, som er identificeret i scopingen. Miljøforholdene er kortlagt på baggrund af oplysninger fra Arealinformation, kommuneplanen og andre relevante databaser og hjemmesider. Detaljeringsniveauet for beskrivelserne varierer afhængigt af det tilgængelige datagrundlag. Miljøvurdering Miljøvurderingen er udarbejdet sideløbende med udarbejdelsen af Stevns Spildevandsplan i en delvis iterativ proces for at sikre, at der tages hensyn til miljøpåvirkninger, og at afværgeforanstaltninger indarbejdes i planen. Vurderingen af de potentielle påvirkninger forholder sig i første omgang til påvirkningens karakter positiv eller negativ -, og hvilke miljøforhold der påvirkes. Herefter er vurderet, om planen lever op til de målsætninger, der er fastlagt i relevante gældende planer. Vurderingen af påvirkninger er alene foretaget for de miljøforhold, der er identificeret i scopingfasen. Planen kan på længere sigt resultere i påvirkninger af andre miljøforhold, som eksempelvis kulturarv ved etablering af bassiner mv. Ved udførelsen af konkrete projekter skal lovgivning, retningsliner og plangrundlag til beskyttelsesinteresserne overholdes. Omfanget af disse påvirkninger er på nuværende tidspunkt ukendt, men vil blive behandlet i en efterfølgende detailfase, hvor anlægsarbejderne endeligt tilrettelægges.

MILJØVURDERING AF STEVNS KOMMUNES SPILDEVANDSPLAN 2012-2020 14 3. BESKRIVELSE AF ALTERNATIVER I forbindelse med de indledende overvejelser af, hvordan spildevandsproblematikken ved den eksisterende fælleskloakering i Strøby Egede og kloakering af ejendomme i det åbne land kan løses, er en række forskellige alternativer overvejet. I de nedenstående afsnit beskrives og begrundes 0-alternativet og de øvrigt overvejede alternativer. 3.1 0-alternativ Et 0-alternativ er udtryk for, hvordan spildevands- og regnvandssituationen vil udvikle sig, hvis spildevandsplanen ikke gennemføres. Definitionen af 0-alternativet er derfor et realistisk bud på et fremtidsscenarie. Et 0-alternativ betyder, at de nye tiltag ikke gennemføres med udgangspunkt i det gældende plangrundlag, således at der fortsat vil være fælleskloakering af Strøby Egede og Store Heddinge samt ingen kloakering i det åbne land, der samlet set har forskellige negative konsekvenser, hvilket særligt påvirker vandmiljøet. Ved 0-alternativet udledes fortsat urenset spildevand til Køge Bugt og Tryggevælde Å, hvilket til stadighed har betydning for vandmiljøet. Køge Bugt påvirkes af fortyndet spildevand, hvilket forringer og eventuelt forværrer vandkvaliteten og badevandskvaliteten med risiko for sygdomme. Tryggevælde Å er beskyttet vandløb med vandløbsmålsætning og udpeget til habitatområde, og en fortsat udledning af spildevand og hyppige overløb betyder dels påvirkning af de hydrologiske forhold, forringelse af vandløbskvalitet og eutrofiering af kystvande. Dermed bliver det svært at opnå de fastsatte målsætninger for forbedring af såvel vandløbskvalitet som for kystvandene, og tilstanden er dermed i strid med vandplanerne for området. Derudover forringes forholdene for det udpegede habitatområde, som er knyttet til selve vandløbet. Den fortsatte fælleskloakering af Strøby Egede betyder, at der ved øgede nedbørsmængder risikeres gentagende oversvømmelser af beboelser og tilknyttede arealer med fortyndet spildevand. Denne udvikling har ligeledes på forskellig vis betydning for sundhedsforholdene og kan samtidig medføre en forringelse af boligkvaliteten. Derudover er Strøby Ladeplads Renseanlæg overbelastet hydrologisk af både regn- og spildevand. Den øgede belastning af rensningsanlægget betyder driftsmæssige og energimæssige omkostninger, hvilket ligeledes har betydning for driften af pumpestationerne, som skal transportere regn- og spildevand til renseanlægget. Ved 0-alternativet for ejendommene i det åbne land vil udledning forsætte til recipienterne, hvilket dermed betyder fortsat belastning af vandløbene med spildevand. Vandløbskvaliteten nedsættes, således at vandplanernes målsætning ikke opfyldes, og vandløbene som naturtyper kan miste værdi ved såvel næringsstofpåvirkningen som det resulterende iltforbrug i recipienterne. 3.2 Alternativer Separatkloakering i Strøby Egede Som en del af overvejelserne vedrørende ændring af fælleskloakering i Strøby Egede til separatkloakering har to alternative kloakeringsløsninger været behandlet. Alternativerne er nummeret 1 til 2. Alternativ 1 til separatkloakering er bassinløsninger med forskellig kapacitet og overløbshyppighed, der vurderes ikke at være fremtidssikrede i forhold til miljøkrav fra vandplaner og fremtidige klimabetingede øgede belastninger. Dertil udgør bassinerne kun en begrænset reduktion i den samlede belastning af ledningssystemer og på renseanlæg. De årlige driftsomkostninger er desuden vurderet at være væsentligt højere. Alternativ 2 til separatkloakering er delvis nedsivning, der er overvejet i forbindelse med regnvandshåndtering. Men dette skal undersøges nærmere i detailfasen. Det eksisterende erfaringsgrundlag og kendskab til jordbundsforhold indikerer, at nedsivningsmulighederne i området er begrænsede bl.a. på grund af høj grundvandsstand og lerjord.

MILJØVURDERING AF STEVNS KOMMUNES SPILDEVANDSPLAN 2012-2020 15 Kloakering af ejendomme i det åbne land Hvis der ikke defineres et kloakopland, skal langt de fleste af de ejendomme, der foreslås kloakeret, alligevel have en spildevandsløsning. Det betyder, at der enten skal laves enkeltstående renseanlæg (minibiologisk renseanlæg, pileanlæg, nedsivningsanlæg eller lignende godkendt renseløsning) eller indgås kontraktlig medlemskab af forsyningsselskabet.

MILJØVURDERING AF STEVNS KOMMUNES SPILDEVANDSPLAN 2012-2020 16 4. LOVGRUNDLAG OG PLANFORHOLD 4.1 Lovgrundlag I dette afsnit nævnes relevante love i forbindelse med miljøvurdering af en spildevandsplan. De nævnte love er ikke en udtømmende liste, og der vil derfor være en række love og bestemmelser, som gælder ved den konkrete anlægsprojekt, der ikke nævnes herunder. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Bekendtgørelse af lov nr. 936 af 24. september 2009 om miljøvurdering af planer og programmer. I henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer skal der foretages en miljøvurdering af planer, som medfører en væsentlige indvirkning på miljøet, og som angiver rammerne for fremtidige anlægsprojekter. Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse Bekendtgørelse af lov nr. 933 af 24. september 2009. Lovens formål er at værne landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelse af dyre- og plantelivet. Naturbeskyttelseslovens bestemmelser betyder bl.a., at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af beskyttede naturtyper. Habitatbekendtgørelsen Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter nr. 408 af 1. maj 2007. Bekendtgørelsen udpeger internationale naturbeskyttelsesområder og fastsætter regler for administrationen af områderne. Derudover fastsætter bekendtgørelsen bl.a. bindende forskrifter for myndighederne om planlægning og administration for at sikre, at forbuddet mod at beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder for dyrearter og den strenge beskyttelse af plantearter Museumsloven Bekendtgørelse af museumsloven nr. 1505 af 14. december 2006. Med museumsloven sker en sikring af kulturarven i forbindelse med den fysiske planlægning og forberedelse af jordarbejder mv. Findes der under jordarbejde spor af fortidsminder, skal arbejdet standses, i det omfang det berører fortidsmindet. Fortidsmindet skal straks anmeldes til kulturministeren eller det nærmeste statslige eller statsanerkendte kulturhistoriske museum. Miljøbeskyttelsesloven Bekendtgørelse af lov nr. 879 af 26. juni 2010 om miljøbeskyttelse. Spildevandsplanen er udarbejdet i henhold til miljøbeskyttelseslovens 32, der angiver, hvilke oplysninger planen skal indeholde. Påbud om forbedret spildevandsrensning på ejendomme i det åbne land udstedes på baggrund af miljøbeskyttelseslovens 30 og spildevandsbekendtgørelsens 27. Spildevandsbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr. 1448 af 11. december 2007 om spildevandstilladelser mv. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. Udover miljøbeskyttelseslovens bestemmelser om spildevandsplanens indhold angiver også spildevandsbekendtgørelsens 5 oplysninger, som skal indgå i spildevandsplanen. I tilknytning til spildevandsbekendtgørelsen har Miljøstyrelsen udarbejdet Vejledning nr. 5/1999 om spildevandstilladelser mv. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4, som bl.a. uddyber de oplysninger, der skal tilvejebringes i forbindelse med en spildevandsplan. Påbud om tilslutning til

MILJØVURDERING AF STEVNS KOMMUNES SPILDEVANDSPLAN 2012-2020 17 kloak for ejendomme omfattet af et udpeget kloakopland udstedes på grundlag af spildevandsbekendtgørelsens 8. Miljømålsloven og vandrammedirektivet Vandrammedirektivet fastsætter en række miljømål, der skal opfyldes inden for en fastsat frist. Vandrammedirektivet opstiller desuden overordnede rammer for planlægning og gennemførelse af tiltag og for overvågning af vandmiljøet. Målet er, at vandområderne i Europa generelt har opnået en god økologisk tilstand i 2015, og dansk lovgivning skal sikre, at myndighederne iværksætter den nødvendige indsats for at opnå dette mål. Miljømålsloven udgør en del af implementering af vandrammedirektivet i dansk lovgivning. Den indeholder bl.a. overordnede bestemmelser om vanddistrikter, myndighedernes ansvar, miljømål, planlægning og overvågning. I henhold til miljømålsloven skal staten gennem Naturstyrelsens lokale centre udarbejde vandplaner. De vedtagne vandplaner skal sikre, at vandrammedirektivets krav gennemføres i Danmark. Stevns Kommune skal udarbejde handleplaner, der viser, hvordan kommunen vil leve op til målsætningerne for vandforekomster i kommunen. I udarbejdelsen af spildevandsplanen er det søgt at tage højde for fremtidige investeringsbehov, der vil følge af vandplanernes krav og af kommende vandplansperioder. Slambekendtgørelsen Bekendtgørelse af lovbekendtgørelse nr. 1650 af 13. december 2006 om anvendelse af affald til jordbrugsformål. Bekendtgørelsen fastsætter regler om, i hvilket omfang bl.a. spildevandsslam kan anvendes til jordbrugsformål, uden at hensynet til miljøbeskyttelsen tilsidesættes. Der er således fastsat grænseværdier for spildevandsslammets indhold af en række tungmetaller og miljøfarlige stoffer. 4.2 Planforhold Spildevandsplan 2012-2020 erstatter de to spildevandsplaner for tidligere Stevns og Vallø kommuner, og den vil efter vedtagelse udgøre det samlede plangrundlag for spildevandsområdet i Stevns Kommune. Spildevandsplanen er en sektorplan, som er udarbejdet af Kommunalbestyrelsen, jf. miljøbeskyttelseslovens 32. Spildevandsplanen må ikke stride mod kommuneplanen og forudsætninger fastsat efter lovens bestemmelser. Derudover er spildevandsplanen det juridiske grundlag, der giver kommunen ret til at kræve private ejendomme tilsluttes offentlig kloak, ændringer i kloakeringen og ekspropriere til nye anlæg. I Stevns Kommuneplan er udlagt rammer for lokalplanlægning for forskellige områder. Spildevandsplanens planlagte kloakerede oplande er i overensstemmelse med kommuneplanens rammer for lokalplanlægning. I kommuneplanen er ligeledes retningslinjer i relation til spildevandsplanen, som fremgår af nedenstående Tabel 4-1. Tabel 4-1 Kommuneplanens retningslinjer i relation til spildevandsplanen /13/. Plantema Nr. Retningslinje Ny byudviklingsområder 10.1.11 Der skal i rammerne for nye arealer til byformål sikres muligheder for lokal afledning af regnvand, blandt andet ved placeringer af anlæg til forsinkelse af afledning af overfladevand fra det pågældende område. Natura 2000 16.2.3 I områderne må der ikke træffes afgørelser i henhold til planloven, naturbeskyttelsesloven, miljøbeskyttelsesloven, vandløbsloven og vandforsyningsloven, der kan indebære forringelser af områdernes naturtyper eller levesteder for arterne, eller kan medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, områderne er udpeget for.

MILJØVURDERING AF STEVNS KOMMUNES SPILDEVANDSPLAN 2012-2020 18 Derudover skal spildevandsplanen være i overensstemmelse med målsætninger og retningslinjer i vandplanerne (2.4 for Køge Bugt og 2.6 for Østersøen) og målsætningerne i naturplanerne for Tryggevælde Å og Stevns Rev. Dette behandles under biologisk mangfoldighed i kapitlet om Miljøvurdering. Vandplanernes retningslinjer har i henhold til miljømålslovens 25 til formål at understøtte vandplanernes indsatsprogram med supplerende foranstaltninger, som kan være med til at opnå en god tilstand i alle vandforekomster. For spildevandsforsyning, grundvand, vandløb, søer, kystvande og miljøfarlige forurenende stoffer gælder retningslinje 1-50 i Vandplanen for Køge Bugt og retningslinje 1-54 i Vandplanen for Østersøen /9/, /10/.

MILJØVURDERING AF STEVNS KOMMUNES SPILDEVANDSPLAN 2012-2020 19 5. MILJØMÅLSÆTNINGER Stevns Kommune har forskellige miljømålsætninger for udvikling af kommunen, der er udmøntet i planer og strategier. Herunder nævnes to relevante målsætninger i spildevandssammenhæng. I den lokale Agenda 21 strategi for Stevns Kommune er fremsat mål for bæredygtig, miljømæssig og social udvikling af kommunen. I strategien findes bl.a. mål for spildevandshåndtering. Målet er, at spildevandsplanens projekter realiseres, og planen ajourføres i nødvendigt omfang med henblik på at mindske forureningen af vandmiljøet. Derudover arbejdes på at reducere overløbsbygværkers udledning, og tilløbsmængderne til renseanlæggene reduceres. I forbindelse med regnvand er målene at nedbringe energiforbruget til og dermed også miljøbelastningen fra bortpumpning af regnvand fra boligområder og andre områder til recipienter. Derudover er det samtidig at sikre den lokale grundvandsdannelse og -ressource. Samlet skal alle målene indarbejdes i en bæredygtig kommunal planlægning og forvaltning. I Stevns Kommunes Klimahandleplan 2010-2011 er bl.a. fokus på nedbør. For store mængder regnvand i spildevandssystemet giver negative følgevirkninger i form af hyppigere overløb, kapacitetsproblemer i systemet og opstuvninger. Desuden nedsætter det renseeffektivitet på renseanlægget. Forsyningsselskabet udfører egne undersøgelser af deres ledningssystems kvalitet og tilstand og søger at identificere uvedkommende vand, som er det vand, der kommer utilsigtet i kloakledninger enten via indsivning fra utætte ledninger eller fejltilslutninger af vejvand og tag vand på spildevandsledninger. Kommunen understøtter Stevns Forsynings indsats særligt, hvor årsagen til uvedkommende vand findes på privat ejendom og derfor kræver myndighedsindsats. Derudover er EU's vandrammedirektiv via miljømålsloven udmøntet i vandplanerne, der blev udsendt i december 2011. I vandplanerne er opstillet en række konkrete krav til den fysiske, kemiske og biologiske kvalitet af søer, vandløb, kyster, fjorde og grundvand, og der stilles tidsfrister for opfyldelsen af disse krav. Det er kommunerne der på baggrund af vandplanerne, skal udarbejde handleplaner for, hvordan vandplaner og indsatsprogrammer skal udmøntes i praksis. Ifølge vandplanen skal 436 ejendomme i den spredte bebyggelse i Stevns Kommune have forbedret spildevandsrensning eller tilsluttes kloak i første planperiode, dvs. inden 2015 og 314 i anden planperiode, dvs. inden 2021. 5.1 Spildevandsplan 2012-2020 Målsætningerne for natur og miljø er i Spildevandsplan 2012-2020 gengivet herunder: Vandløb, søer og havet Kommunen arbejder for opnåelsen af målsætningerne for udpegede vandløb, søer og havområder udpeget med vandplanerne. Dette sker ved udstedelsen af krav om forbedret spildevandsrensning i det åbne land og gennemførelse af kloakeringsprojekter i henhold til spildevandsplanens tids- og investeringsplan. Der arbejdes efter tidshorisonten for spildevandsindsatsen beskrevet med vandplangrundlaget. Badevand Kommunen arbejder for sikring af badevandskvaliteten. Der udtages løbende badevandsanalyser fra fastsatte badevandsstationer. Ved overskridelser vurderes behovet for indsats og der kan iværksættes undersøgelser rettet mod at identificere kilder. Indsatser til sikring af badevandet kan iværksættes, men det skal iagttages at f.eks. nedbringelsen af overløb fra større sammenhængende fælleskloakerede oplande kræver langsigtede løsninger og store anlægsinvesteringer. Nogle indsatser er således langsigtede, mens andre kan iværksættes indenfor en kortere tidshorisont. Grundvand Store områder i Stevns Kommune er udpeget som såkaldte områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD-områder). Tykkelsen af det beskyttende lerdæklag over disse grundvandsinteresser er generelt relativt lille i størstedelen af kommunen. Dette forhold skal tages i betragtning ved vurderingen af mulighederne for at tillade nedsivning af spildevand særligt indenfor OSDområderne. Derfor er mulighederne for nedsivning af spildevand i OSD-områder som udgangs-

MILJØVURDERING AF STEVNS KOMMUNES SPILDEVANDSPLAN 2012-2020 20 punkt meget begrænsede, men enhver ansøgning skal behandles konkret. Grundvandsforholdene iagttages også i forbindelse med mulig nedsivning fra arealer såsom parkeringspladser eller industri-/erhvervsarealer. Natur Spildevandsprojekter og tiltag i medfør af spildevandsplanen skal tage højde for beskyttelsen af beskyttede naturområder. Forsyningsselskabet orienterer kommunen om forestående projekter og mulige konsekvenser for naturområder vurderes.

MILJØVURDERING AF STEVNS KOMMUNES SPILDEVANDSPLAN 2012-2020 21 6. MILJØVURDERING I det følgende beskrives miljøstatus for de miljøforhold, der blev udvalgt ved scopingen. Efter beskrivelsen af miljøstatus følger miljøvurderingen af Spildevandsplan 2012-2020. Ved miljøvurderingen vurderes den samlede spildevandsplan, herunder spildevandsplanens nye tiltag, der fremgår af afsnit 2.2, og som er separatkloakering af Strøby Egede, delvis separatkloakering af St. Heddinge og kloakering af ejendomme i det åbne land. Ved miljøvurderingen grupperes de kloakerede ejendomme i det åbne land, da påvirkningen af recipienterne på dette planniveau vurderes at være den samme. 6.1 Befolkning og sundhed I spildevandsplanen er en detaljeret kortlægning og digitalisering af kloakeringsforhold på de enkelte ejendomme både i byer og det åbne land. En fortsat kortlægning og digitalisering af kloakeringsforholdene vurderes at være af betydning for at sikre sundhedsmæssige gode forhold for befolkningen. Ved gennemførelse af spildevandsplanen vurderes den at medføre en positiv indvirkning på befolkningen og menneskers sundhed inden for planområdet, da der med planen vil ske en reduktion i tilførslen af fortyndet spildevand til vandmiljøet. Ved at kloakere undgås udledninger til recipienter fra individuelle spildevandsløsninger fra de ejendomme, som via kloaknettet kobles til kommunens renseanlæg. 6.1.1 Badevandskvalitet Køge Bugt og Fakse Bugt er forholdsvis lavvandede områder, mens kysten er stejl ud for Stevns Klint. Vandet er brakt. Den overordnede strømretning er nord-sydgående, skiftende, mens strømmen tæt på kysten ofte følger denne. I løbet af badevandssæsonen udtager Stevns Kommune rutinemæssigt kontrolprøver af badevandet på 11 stationer langs kysten, der analyseres for to indikatorbakterier; E.coli og enterokokker. Strandene ved Strøby Egede har henholdsvis god og tilfredsstillende klassifikation på en skala fra udmærket til ringe, hvor udmærket er den bedst mulige kvalitet, hvor koncentrationen af indikatorbakterierne i badevandet er meget lav /7//8/. Ved gennemførelse af separatkloakering af de fælleskloakerede områder i Strøby Egede forventes overløb af fortyndet spildevand til Køge Bugt helt at ophøre, og det samme gælder udledningen af fortyndet spildevand til Tryggevælde Å, som har udløb i Køge Bugt. Dette vurderes at medføre en væsentlig forbedring af badevandskvaliteten og mindske risikoen for sundhedsskadelige bakterier ved Strøby Egede. 6.1.2 Oversvømmelser af beboelser I de fælleskloakerede områder af Strøby Egede er i dag en risiko for oversvømmelser af beboelsesejendomme og deres tilknyttede arealer, særligt når der forekommer intense og øgede nedbørsmængder. Ved oversvømmelserne er samtidig en risiko for opstuvning af fortyndet spildevand på terræn og i kældre. Med separatkloakeringen forventes fremover en mindre risiko for oversvømmelser af beboelsesområder, og især forventes risikoen for oversvømmelse med fortyndet spildevand ikke længere at være til stede. Samlet set vurderes separatkloakeringen at være en væsentlig forbedring i kloakeringsforholdene i beboelsesområder. 6.1.3 Friluftsliv og rekreative interesser Langs Køge Bugt ligger en række badestrande, hvoraf strandene ved Strøby Egede lejlighedsvis har forringet vandkvalitet. Den forbedrede badevandskvalitet, der opnås ved separatkloakeringen og kloakering af recipientoplandene, vurderes at medføre en væsentlig forbedring af de rekreative kvaliteter.

MILJØVURDERING AF STEVNS KOMMUNES SPILDEVANDSPLAN 2012-2020 22 I Tryggevælde Å findes væsentlige fiskeinteresser. Åen er blandt andet kendt for et godt fiskeri efter aborre, ørred og rimte. Udover de naturligt forekommende fisk udsættes bl.a. ørred i åen. Separatkloakering af Strøby Egede og kloakering i det åbne land vurderes at medføre forbedret vandkvalitet, og dermed bedre vilkår for dyre- og plantelivet også i nogen af de mindre tilløb, der fungerer som gydevand for ørred. Samlet set vurderes de rekreative fiskeinteresser at blive forbedret i både Tryggevælde Å (nedstrøms fra udledningspunktet) og Køge Bugt. 6.2 Biologisk mangfoldighed Som følge af spildevandsplanens tiltag forventes en generel forbedring af de miljømæssige forhold i de berørte områder af Stevns Kommune. Dette forventes lokalt at kunne medføre en øget biologisk mangfoldighed. I det efterfølgende vurderes de forventede påvirkninger af naturbeskyttede områder. 6.2.1 Habitatområder Følgende EF-Habitatområder ligger helt eller delvist i Stevns Kommune og kan potentielt blive påvirket af Spildevandsplan 2012-2020: Vallø Dyrehave (EF-Habitatområde H198) Tryggevælde Å (EF-Habitatområde H132) Holtug Kridtbrud (EF-Habitatområde H183) Stevns Rev (EF-Habitatområde H206, der er marint) Ifølge habitatbekendtgørelsen er det ikke tilladt at gennemføre planer eller projekter, der alene eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke bevaringsmålsætningerne i et Natura 2000-område væsentligt. Det overordnede mål med Natura 2000-planerne er at sikre eller genoprette gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, der udgør udpegningsgrundlaget i Natura 2000-områderne. I det efterfølgende gives en vurdering af tiltagene i spildevandsplanens potentielle påvirkninger af udpegningsgrundlaget i de fire EF-Habitatområder. Vallø Dyrehave (EF-Habitatområde H198) Det vurderes, at habitatområde Vallø Dyrehave ikke påvirkes ved gennemførelse af tiltag til spildevandsplanen. Det skyldes, at habitatområdet ligger vest for de ejendomme ved Skovrækken, der kloakeres. På nuværende tidspunkt udleder disse ejendomme deres husspildevand til Tryggevælde Å mod øst. Det vurderes således, at gennemførelse af spildevandsplan for Stevns Kommune ikke vil medføre en påvirkning af udpegningsgrundlaget i EF-Habitatområde H198. Tryggevælde Å (EF-Habitatområde H132) Habitatområdet består af et stort sammenhængende område omkring Tryggevælde Å, fra sammenløbet med Stevns Å syd for Hårlev til udløbet i Køge Bugt. Ådalen ligger i en gammel fjordarm og fremstår som et stort vådområde domineret af enge, der oversvømmes i perioder af vinterhalvåret. Rigkærene på begge sider af åen er artsrige og rummer mange sjældne og ualmindelige arter (bl.a. pukkellæbe og eng ensian) /11/. Tryggevælde Å i dag fungerer i dag både som direkte recipient og som nedstrøms recipient for hovedparten af de ejendomme, der kloakeres i forbindelse med gennemførelse af spildevandsplanen for Stevns Kommune. Derfor antages det, at habitatområdet dvs. Tryggevælde Å påvirkes af tiltagene i spildevandsplanen. Tiltagene i spildevandsplanen forventes at kunne påvirke selve vandløbet og de fugtige naturtyper, der står i forbindelse med vandløbet. I Tabel 6-1 ses udpegningsgrundlaget for habitatområdet. I naturplanen for Tryggevælde Å er der opstillet virkemidler omfattende tiltag i spildevandsplanen for to naturtyper og en art. De naturtyper og arter, der forventes at kunne blive påvirket

MILJØVURDERING AF STEVNS KOMMUNES SPILDEVANDSPLAN 2012-2020 23 af planen, er markeret med fed i tabellen. I det efterfølgende behandles udelukkende de målsætninger i naturplanen for Tryggevælde Å, der omhandler disse naturtyper og arter. Tabel 6-1 Udpegningsgrundlag for EF-Habitatområde H132 /11/. De med fed fremhævede naturtyper er dem der forventes berørt af spildevandsplanen. Kode Naturtype Kode Naturtype 1210 Strandvold med enårige planter 6230 Surt overdrev 1220 Strandvold med flerårige planter 6410 Tidvis våd eng 2130 Grå/grøn klit 6430 Urtebræmme 3150 Næringsrig sø 7230 Rigkær 3260 Vandløb 91E0 Elle- og askeskov 3270 Å-mudderbanke 1903 Mygblomst Oversvømmelser med næringsrigt vand er en trussel mod de artsrige rigkær i habitatområdet, idet Tryggevælde Å er belastet med organisk stof /11/. Tiltagene i spildevandsplanen nedbringer udledningen af husspildevand til Tryggevælde Å, og det forventes således, at vandkvaliteten i selve vandløbet (naturtype 3260) forbedres. Dette medfører afledte effekter i form af et reduceret kvælstofindhold i det vand, der hyppigt oversvømmer de lavtliggende arealer, herunder især naturtype 7230, som er vidt udbredt langs vandløbet. Prognosen for begge naturtyper er på nuværende tidspunkt ugunstig i habitatområdet. Mygblomst er ikke observeret i ådalen siden 1987, men en reduceret kvælstofbelastning af rigkærene vil formentlig forbedre vilkårene for arten. Ved gennemførelse af spildevandsplanen for Stevns Kommune forventes det, at næringsstofbelastningen i selve vandløbet nedbringes, og at rigkærene således også tilføres vand med et mindre næringsindhold i forbindelse med oversvømmelser af arealerne. De lidt hyppigere oversvømmelser der må forventes som følge af de større udledte vandmængder vil til dels modvirke effekterne af dette mindre næringsindhold. Effekten vil derfor være af begrænset omfang, og det er tvivlsomt om naturtyperne, inden for planperioden opnår gunstig bevaringsstatus på baggrund af gennemførelse af tiltagene i spildevandsplanen for Stevns Kommune. Overordnet vurderes det, at gennemførelse af tiltag i spildevandsplanen for Stevns Kommune vil medføre en relativ beskeden påvirkning af bevaringsmålsætningerne for udpegningsgrundlaget i EF-Habitatområde H132. Det vurderes således, at spildevandsplanen kan vedtages uden gennemførelse af en naturkonsekvensvurdering jf. 7, stk. 2, i habitatbekendtgørelsen. Forbedringer af vandkvaliteten i Tryggevælde Å (3260) er behandlet under afsnit 6.3.1 om vandløb i relation til vandplanen. Holtug Kridtbrud (EF-Habitatområde H183) Udpegningsgrundlaget for habitatområder består af to naturtyper og en enkelt art (Tabel 6-2). Området består af en tidligere kridtgrav i Stevns Klint, beliggende øst for Holtug landsby. Området er karakteriseret ved sine store geologiske og botaniske værdier. I områdets klinteprofil kan aflæses to geologiske tidsaldre adskilt af et lag fiskeler, og på kalkoverdrevet forekommer flere ualmindelige arter, hvoraf flere er optaget på den danske rødliste (bl.a. stor gyvelkvæler, sandkarse og kvast-høgeurt) /14/. Tabel 6-2 Udpegningsgrundlag for EF-Habitatområde H182 Kode Naturtype/Art Kode Naturtype 3140 Kransnålalge-sø 6210 Kalkoverdrev 1166 Stor vandsalamander Da habitatområde Holtug Kridtbrud ikke fungerer som recipient for spildevand, vurderes området ikke at blive påvirket ved gennemførelse af tiltag til spildevandsplanen. Det vurderes således, at gennemførelse af spildevandsplan for Stevns Kommune ikke vil medføre en påvirkning af udpegningsgrundlaget i EF-Habitatområde H183.

MILJØVURDERING AF STEVNS KOMMUNES SPILDEVANDSPLAN 2012-2020 24 Stevns Rev (EF-Habitatområde H206) Udpegningsgrundlaget for habitatområdet består af udelukkende to marine naturtyper. Området er meget eksponeret med hensyn til strøm og bølger. Dybden falder hurtigt til et par meter, for herefter at falde jævnt ud til ca. 20 meters dybde. Bunden består mest af kridt, stenplader og sten i alle størrelser fra 2-50 cm. Sand forekommer også, men decideret sandbund forekommer kun enkelte steder i området. Området er præget af rørhinde på det lave vand, mens rødalger og blåmuslinger dominerer på det dybere vand. Enkelte steder, hvor havbunden tillader det, ses tætte bede af ålegræs /12/. Køge Bugt fungerer i dag som direkte recipient for overløb ved kraftige belastninger af fællesnettet i Strøby Egede og som sekundær recipient for alle øvrige tiltag i spildevandsplanen for Stevns Kommune. Det forventes således, at tiltagene vil bidrage til en moderat forbedret vandkvalitet i Køge Bugt. I Error! Reference source not found. ses udpegningsgrundlaget for EF-Habitatområde H206, Stevns Rev. Tabel 6-3 Udpegningsgrundlag for EF-Habitatområde H206. Kode Naturtype Kode Naturtype 1110 Sandbanke 1170 Rev På trods af at belastningen til Østersøen generelt er lavere end til de øvrige danske farvande, vurderes det, at belastningen med næringsstoffer stadig er for høj. Dette ses af de store forekomster af trådformede rødalger, der dominerer store dele af revet. Næringsstofbelastning vurderes således også at være en trussel for begge naturtyper på udpegningsgrundlaget for habitatområdet. Prognosen for bevaringsstatus vurderes at være negativ for begge naturtyper /12 /. Et virkemiddel til at opnå gunstig bevaringsstatus for de to naturtyper er en betydelig reduktion af næringstilførslen. Det vurderes således, at gennemførelse af spildevandsplan for Stevns Kommune vil bidrage til at nå målene i naturplanen /12/. Overordnet vurderes det, at gennemførelse af tiltag i spildevandsplanen for Stevns Kommune vil medføre en beskeden positiv påvirkning af bevaringsmålsætningerne for udpegningsgrundlaget i EF-Habitatområde H206. Det vurderes således, at spildevandsplanen kan vedtages uden gennemførelse af en naturkonsekvensvurdering jf. 7, stk. 2, i habitatbekendtgørelsen. Forbedringer af vandkvaliteten i Køge Bugt er behandlet under afsnit 6.3.1 om kystvande i tilknytning til vandplanen. 6.2.2 Naturbeskyttelseslovens 3 Beskyttet natur er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Gennemførelse af tiltag i spildevandsplanen for Stevns Kommune kan medføre positive effekter på de beskyttede vandløb, der er primære eller sekundære recipienter for ejendomme, som ved gennemførelse af tiltag i planen ikke længere bliver belastet af husspildevand. Potentielle påvirkninger af de berørte vandløb er behandlet i afsnit 6.3.1 om vandløb. Det vurderes, at der ikke forekommer andre væsentlige påvirkninger af beskyttet natur i forbindelse med gennemførelse af tiltag i spildevandsplanen for Stevns Kommune. 6.3 Vand Miljøvurderingen af vand er opdelt efter recipient og omfatter: Overfladevand Vandløb Søer Kystvande Grundvand

MILJØVURDERING AF STEVNS KOMMUNES SPILDEVANDSPLAN 2012-2020 25 6.3.1 Overfladevand Ifølge vandplanen for både hovedvandopland Køge Bugt (2.4), som den største del af kommunen afvander til, og hovedvandopland Østersøen (2.6) skal der gennemføres en række foranstaltninger, der reducerer de menneskeskabte påvirkninger af vandområderne, før miljømålene opfyldes. Kravene omfatter bl.a. øgede krav til spildevandsrensning /9/. Det er en målsætning om at opnå god økologisk tilstand i kommunens udpegede recipienter, der er grundlaget for spildevandsindsatsen i det åbne land i kommunen. Det er en målsætning fastlagt med vandrammedirektivet og fastholdt med de netop vedtagne vandplaner. Stevns Kommune afvander hovedsageligt til de to hovedvandoplande Køge Bugt (2.4) og Østersøen (2.6). Der tilføres spildevand enten direkte til kysten eller via et antal mindre recipienter i form vandløb. Det er især disse vandløb, der er udpeget som recipienter med indsatsbehov. Det er derfor overfor disse recipienter, at kommunen er forpligtet til at gennemføre en indsats for at sikre en væsentligt reduceret tilførsel af spildevand. Spildevandsplanen 2012 2020 omfatter separatkloakering af Strøby Egede og ny-kloakering af i alt ca. 130 ejendommene i Stevns Kommune i det åbne land. Af disse ejendomme har langt størstedelen i dag en mekanisk rensning af spildevandet med privat udledning til recipient, og hvor rensekravene ikke er overholdt. Yderligere etableres en delvis separatkloakering af Algade i St. Heddinge. Fra de ny-kloakerede ejendomme pumpes spildevandet direkte til rensningsanlæg. Planen forventes at aflaste vandløbene og kystvandet for udledning af husspildevand. Tilstanden af de vandløb og kystvande, hvor husspildevandet tidligere blev udledt, forventes dermed forbedret. Vandløb Det største vandløb i Stevns Kommune er Tryggevælde Å, der er udpeget som Natura 2000- område (behandles i afsnit 6.2.1 ovenfor). Der er mange større og især mindre tilløb til Tryggevælde Å, og kun få lever op til det generelle krav om god miljøtilstand. De fleste er regulerede, dvs. udrettede og delvist nedgravede eller rørlagte.

MILJØVURDERING AF STEVNS KOMMUNES SPILDEVANDSPLAN 2012-2020 26 Figur 6-1 Vandløbenes nuværende økologiske tilstand i Hovedvandopland 2.4, Køge Bugt og Hovedvandopland 2.6 Østersøen. Separatkloakering i Strøby Egede medfører, at der ikke længere derfra vil ske overløb med fortyndet spildevand til Tryggevælde Å og Køge Bugt (jf. afsnit om kystvande). I forbindelse med ny-kloakering af ejendommene i det åbne land vil spildevand i fremtiden blive pumpet til rensningsanlæg, og der ledes således kun i meget begrænset omfang urenset spildevand direkte til recipienterne efter tiltagene i spildevandsplanen er gennemført. I Tabel 6-4 ses en liste over de vigtigste af de vandløb, der tidligere fungerede som recipienter for spildevandsudledningen i de områder af Stevns Kommune, der nu kloakeres. Disse vandløb påvirkes således potentielt i positiv retning ved gennemførelse af tiltag i spildevandsplanen. Af tabellen fremgår vandløbenes nuværende økologiske tilstand samt deres individuelle målsætninger. Tabellen angiver desuden, om der i vandplanen er listet en konkret miljøpåvirkning af vandløbet.

MILJØVURDERING AF STEVNS KOMMUNES SPILDEVANDSPLAN 2012-2020 27 Tabel 6-4 Oversigt over potentielt påvirkede vandløb i forbindelse med gennemførelse af spildevandsplanen. Recipient Påvirkning af vandkvalitet Beskrivelse Nuværende økologisk tilstand Målsætning Tryggevælde Å Påvirket af overløb fra kloaksystemet Åen er på den nedre strækning over 15 m bred. Den har en stor fiskerigdom er et yndet lystfiskermål. 3 beskyttet vandløb. Ukendt tilstand God økologisk tilstand Gammelsøbækken (Kanderød Bæk) Påvirket af spredt bebyggelse Udspringer i Tureby Hestehave og udmunder i Tryggevælde Å. Vandløbet ligger dybt i terrænet, og Gammelsøbækken er reguleret på størstedelen af sit forløb, men den fysiske variation i vandløbet er generelt god. Påvirket af sandvandring. Vandløbet er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Moderat tilstand God økologisk tilstand. Aggerupvandløbet Påvirket af spredt bebyggelse Udspringer i Gunderup Kohave og udmunder i Tryggevælde Å. Den åbne del af hovedløbet er reguleret i hele sit forløb. Den fysiske variation i vandløbet er dog rimelig, med grødeøer og slynget strømrende samt gode faldforhold. De åbne dele af vandløbet er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Ringe/ Moderat tilstand God økologisk tilstand. Vråby Å (Stenkildebæk) Påvirket af spredt bebyggelse Vråby Å/Stenkilde Bæk er starten af Tryggevælde Å. Moderat God økologisk tilstand Skrodsbjergbækken Påvirket af spredt bebyggelse Skrodsbjergbækken strækker sig over en længde på 2.522 meter, og løber til Stenkilde Bæk. Vandløbet er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Moderat God økologisk tilstand Bækken Påvirket af spredt bebyggelse Bækken udspringer i St. Heddinge og løber via Storkebækken ud i Tryggevælde Å. Vandløbet er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Stevns Kommune har i 2005 forsøgt at rette op på de dårlige fysiske forhold ved oprensning og udskiftning af vandløbsbund, etablering af sandfang og skyggegivende beplantning samt udlægning af større sten Moderat/Ringe God økologisk tilstand Sorterende Ikke oplyst/- kortlagt Sorte Rende er et privat vandløb med udspring i den nordlige kant af Gjorslev Mølleskov og udløber i Østersøen ved Præsteskov. Ikke målsat Møllerende Påvirket af spredt bebyggelse Møllerenden er overvejende rørlagt, men de åbne dele omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Stevns Kommune har i 2006 udført forbedrende tiltag på den åbne offentlige strækning. Der blev således etableret et sandfang og skyggegivende beplantning, udlagt stenbund, større sten og gydegrus samt udjævnet et mindre styrt. Ringe/Dårlig God økologisk tilstand Møllebækken Påvirket af spredt bebyggelse Møllebækken er en fortsættelse af vandløbet Skelbækken og strækker sig 1.695 meter fra en brønd ml. Magleby og Varpelev til udløbet i Tryggevælde Å. Det meste af vandløbet, 1.620 meter, er rørlagt. Kun de sidste 75 meter inden udløb i Tryggevælde Å er åbent og omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Ringe God økologisk tilstand

MILJØVURDERING AF STEVNS KOMMUNES SPILDEVANDSPLAN 2012-2020 28 Recipient Påvirkning af vandkvalitet Beskrivelse Nuværende økologisk tilstand Målsætning Valløvandløbet Påvirket af spredt bebyggelse Valløvandløbet strækker sig over 5.236 meter fra Himlingøje By til udløb i et privat vandløb syd for Vedskøllevej. Det meste af strækningen, 5.116 meter, er rørlagt. Vandløbet er kun åbent 120 m gennem en tørvegrav. Vandløbet består af et hovedløb på 3.730 meter samt fire større sideløb. Moderat God økologisk tilstand I vandplanerne vurderes vandløbenes økologiske tilstand som høj, god, moderat, ringe eller dårlig, og alle vandløb bortset fra kunstige eller stærkt modificerede vandløb målsættes til god eller høj økologisk og kemisk tilstand. Denne tilstand skal være opnået inden 2015 med mindre, at der er opnået udsættelse til en senere planperiode. Vurderingen af den økologiske tilstand baseres på sammensætningen af smådyrsfaunaen (DVFI) /9/. Ved gennemførelse af tiltagene i spildevandsplanen for Stevns Kommune reduceres tilførslen af miljøfremmede stoffer, næringsstoffer og organisk stof til recipienterne. Overløb med fortyndet spildevand til Tryggevælde Å og Køge Bugt elimineres således helt ved gennemførelse af kloakering i Strøby Egede og ligeledes standse udledning af spildevand fra de mange ejendomme i det åbne land, hvorfra spildevandet skal pumpes til rensningsanlæg. Alle de potentielt påvirkede vandløb, vurderes påvirket af utilstrækkeligt renset spildevand fraspredt bebyggelse (Tabel 6-4). Derfor antages det, at gennemførelse af tiltagene i spildevandsplanen for Stevns Kommune vil medføre en positiv effekt på recipienternes vandkvalitet. Ifølge vandplanen /9/ er der stillet krav til samtlige danske kommuner om gennemførelse af spildevandsrensning for ejendomme i den spredte bebyggelse. For Stevns Kommune er der stillet et minimumskrav til forbedring af 436 ejendomme i første planperiode. Tiltagene i spildevandsplanen for 2012 til 2020 omfatter forbedring ved kloakeringsprojekter af ca. 130 ejendomme inden år 2020. For at opfylde kravene i vandplanen er der derudover igangsat en indsats for forbedring af rensningen af spildevandet overfor en række ejendomme i det åbne land, som enten har eller vil modtage påbud med forbedret rensekrav. Effekten på i alt 36 recipienter er opgjort i Tabel 6-5. Samlet set sker der en reduktion af udledningerne på mere end 23 t BOD, knap 6 t kvælstof og 450 kg fosfor. Især reduktionen af BOD (biologisk iltforbrug) vil være af betydning for miljøtilstanden i selve vandløbene. Samlet set forventes der i løbet af planperioden at ske en generel forbedring af vandkvaliteten i vandløbene, hvilket vil medvirke til en øget biologisk mangfoldighed. Dermed kan det forventes, at der bidrages til en højere grad af målopfyldelse end i dag. Målopfyldelsen i vandløbene afhænger dog også af andre faktorer end vandkvaliteten, f.eks. er de fysiske forhold af væsentlig betydning.

MILJØVURDERING AF STEVNS KOMMUNES SPILDEVANDSPLAN 2012-2020 29 Tabel 6-5 Recipienter der påvirkes af spildevandsplanen enten på grund af separatkloakering eller via kloakering af ejendomme i det åbne land. Nuværende og planlagte (jf. spildevandsplanen) udledninger af vand, biologisk iltforbrug (BOD) samt næringsstofferne kvælstof og fosfor er opgjort, og reduktionen er beregnet. Når reduktionen i nogen tilfælde er negativ, skyldes det bl.a., at vand, der tidligere blev nedsivet i individuelle spildevandsanlæg, nu tilledes kloak. Recipient Vand BOD Kvælstof Fosfor kg kg kg kg Aggerupvandløb Status 27.536 2.066 634 142 Plan 45.737 460 171 150 Reduktion -18.201 1.606 462-9 Bæk i Hårlev Status 124.101 1.457 491 114 Plan 153.630 1.136 400 128 Reduktion -29.529 321 91-14 Bækken Status 1.357.255 5.127 3.221 527 Plan 1.562.082 5.569 3.630 618 Reduktion -204.827-442 -409-91 Ellebæk Status 7.425 1.697 453 103 Plan 6.075 127 119 33 Reduktion 1.350 1.571 334 70 Status 30.127 2.867 801 181 Fakse Bugt Plan 33.410 2.897 1.076 243 Reduktion -3.284-30 -275-63 Gammelsø Bæk Status 4.950 1.199 338 76 Plan 825 16 13 12 Reduktion 4.125 1.183 325 64 Gjorslev Møllesø Status 550 153 40 9 Plan 550 11 4 1 Reduktion 0 142 35 8 Fuglebækken Status 9.459 57 19 5 Plan 9.558 57 19 5 Reduktion -100-1 -0-0 Havnelevrenden Status 311.288 1.035 972 164 Plan 344.327 1.142 1.074 179 Reduktion -33.039-107 -102-15 Juellingevandløbet Status 5.225 1.199 338 76 Plan 5.225 1.199 338 76 Reduktion 0 0 0 0 Kanderød Bæk Status 2.475 621 167 40 Plan 550 153 40 9 Reduktion 1.925 468 128 31 Kilderenden Status 44.859 1.548 439 101 Plan 44.172 385 303 89 Reduktion 688 1.163 135 11 Krogbæk/Storkebæk Status 25.809 1.362 376 86 Plan 27.093 282 254 82 Reduktion -1.283 1.080 122 4 Kulstirenden Status 6.257 1.389 380 86 Plan 3.507 691 201 46 Reduktion 2.750 698 179 40 Køge Bugt Status 1.789.990 10.170 5.517 961 Plan 1.859.806 7.781 5.153 879 Reduktion -69.816 2.389 364 82 Lejdebæk Status 57.238 1.011 298 69 Plan 70.361 564 271 74 Reduktion -13.123 447 27-5 Lille Skrodsbjergbæk Status 138 38 10 2 Plan 0 0 0 0 Reduktion 138 38 10 2 Mejerirenden Status 11.655 481 129 30 Plan 11.655 120 129 30 Reduktion 0 361 0 0 Moserenden Status 2.613 66 21 5 Plan 2.613 30 12 3 Reduktion 0 36 9 2 Møllebækken Status 2.200 471 150 33 Plan 1.513 30 12 23 Reduktion 688 441 138 11 Møllerende Status 6.738 1.733 462 105 Plan 6.050 550 370 96

MILJØVURDERING AF STEVNS KOMMUNES SPILDEVANDSPLAN 2012-2020 30 Recipient Vand BOD Kvælstof Fosfor kg kg kg kg Reduktion 688 1.183 92 9 Pilebæk Status 1.650 460 119 27 Plan 1.650 104 31 27 Reduktion 0 356 88 0 Sandbækken Status 34.447 2.270 599 137 Plan 34.689 334 117 118 Reduktion -243 1.937 482 19 Skelbæk Status 224.553 1.439 935 114 Plan 238.458 832 815 115 Reduktion -13.905 607 120-0 Skrodsbjergbækken Status 4.400 942 299 66 Plan 2.063 41 17 31 Reduktion 2.338 901 283 35 Skæppelundvandløbet Status 5.363 701 294 63 Plan 5.363 137 69 63 Reduktion 0 564 224 0 Skørengen Status 11.759 371 114 26 Plan 11.622 86 44 26 Reduktion 138 285 70 0 Skørpingerenden Status 17.961 108 36 9 Plan 17.961 108 36 9 Reduktion 0 0 0 0 Sorterende Status 4.675 1.226 317 72 Plan 138 22 9 2 Reduktion 4.538 1.205 308 70 Spangsbæk Status 5.225 1.306 338 77 Plan 5.225 189 232 75 Reduktion 0 1.117 106 2 Stevns Å Status 31.898 532 158 37 Plan 31.898 425 125 37 Reduktion 0 107 33 0 Storedalsvandløbet Status 1.650 424 117 26 Plan 1.650 318 90 26 Reduktion 0 107 26 0 Storkerenden Status 6.188 1.462 392 89 Plan 825 30 57 13 Reduktion 5.363 1.432 334 76 Tryggevælde Å Status 98.610 8.922 3.010 675 Plan 131.774 4.793 2.184 489 Reduktion -33.164 4.129 826 186 Valløvandløbet Status 7.678 696 245 53 Plan 6.990 543 205 44 Reduktion 688 153 40 9 Østersøen Status 101.353 694 238 59 Plan 163.394 981 27 0 Reduktion -62.041-287 -89-21 Samlet Status 4.385.295 57.300 22.465 4.441 Plan 4.842.437 32.142 17.947 3.928 Reduktion -457.141 25.158 4.518 513 Søer Der er fire målsatte søer i Stevns Kommune. Ingen af søerne i Stevns Kommune bliver påvirket af Spildevandsplan 2012-2020, idet ingen af søerne fungerer som recipient for de oplande, der indgår i tiltagene for spildevandsplanen. Kystvande Kystvandene omkring Stevns er slutrecipient for spildevand samt meget af den regn der falder på de befæstede områder og som afledes via overfladeafstrømning fra Stevns Kommune. Ifølge vandplaner for Hovedvandopland 2.4 Køge Bugt og Hovedvandopland 2.6 Østersøen (der inkluderer Fakse Bugt) er kystvandene omkring Stevns væsentlig belastet med næringsstofferne kvælstof og fosfor fra land, og for det åbne farvand har belastningen fra atmosfæren og omkringliggende farvande også væsentlig betydning. Det har generelt betydet store opblomstringer af fytoplankton og hurtigt voksende makroalger i fjorde og laguner generelt i Østersøområdet og mange steder medført en tilbagegang i udbredelsen af ålegræs.

MILJØVURDERING AF STEVNS KOMMUNES SPILDEVANDSPLAN 2012-2020 31 Trods forbedringer i næringsstof udledningen har miljøtilstanden i vandområderne generelt ikke ændret sig tilstrækkeligt i gunstig retning, og det er nødvendigt yderligere at reducere udledningen af især kvælstof men også fosfor. I Køge Bugt findes der desuden miljøfarlige forurenende stoffer, der kan have en effekt på dyr og muligvis planter. Kystvandene har ikke opnået en god økologisk tilstand mht. de biologiske kvalitetselementer eksempelvis vurderet ud fra den nuværende tilstand af dybdegrænse af ålegræs. I både Køge Bugt, Østersøen og Fakse Bugt vurderes tilstanden at være moderat /9/. Hovedparten af kystlinjen i Stevns Kommune er udpeget som EF-Habitatområde H206, Stevns Rev. Potentiel påvirkning af habitatområdet i forbindelse med gennemførelse af spildevandsplanen behandles i afsnit 6.2.1 ovenfor. De marine vandområder i Hovedvandopland 2.4 Køge Bugt fastsættes med miljømålet god økologisk tilstand. Miljømål for økologisk tilstand er i vandplanen alene fastsat ud fra dybdegrænsen for udbredelsen af ålegræs /9/. Kloakering og forbedret rensning af spildevandet i oplandet til Køge Bugt og Østersøen vil reducere udledningen af næringsstoffer, organisk stof og miljøfremmede stoffer. Dertil kommer en betydelig mindsket risiko for forhøjede coli tal som følge af den reducerede udledning af fortyndet spildevand ved regn. Den samlede reduktionen af næringsstofudledningen som følge af spildevandsplanen være omkring 6 t kvælstof og 450 kg fosfor. I praksis vil effekten på kystområderne være lidt mindre, idet denne afhænger meget af afstanden fra udledningen og til de berørte havområder. Omvendt vil der ske en betydelig omsætning og tilbageholdelse af næringsstoffer og BOD undervejs i vandløbene. I praksis vil reduktionen derfor bidrage til klarere vand og en generelt bedre miljøtilstand. Kystvandene modtager dog langt det meste næringsstof fra andre udledninger i Østersøområdet, og de lokale udledninger slår ikke stærkt igennem i de mere åbne og eksponerede kystområder. Derfor kan en målelig påvirkning af dybdegrænsen for havgræsserne næppe forventes. Men lokalt omkring udledningerne kan der forventes en forbedring af den hygiejniske og æstetiske vandkvalitet. Generelt vurderes, at Køge Bugt og Fakse Bugt i første planperiode af vandplanerne ikke vil nå sit mål om god økologisk tilstand. 6.3.2 Grundvand Store områder i Stevns Kommune er udpeget som områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD-områder). Tykkelsen af det beskyttende lerdæklag over disse grundvandsinteresser er generelt ret lille, ned til ca. 5 m tykkelse i den østlige del af kommunen. Den planlagte kloakering af ejendomme i det åbne land forventes at bidrage positivt til en forbedring og beskyttelse af grundvandet, idet risikoen for nedsivning af forurenende stoffer dermed mindskes.

MILJØVURDERING AF STEVNS KOMMUNES SPILDEVANDSPLAN 2012-2020 32 7. OVERVÅGNINGSPROGRAM I forbindelse med miljøvurderinger af planer og programmer skal der tages beslutning om, hvorvidt det er nødvendigt at udarbejde et overvågningsprogram, der tager udgangspunkt i miljøvurderingens konklusioner og de forventede såvel positive som negative væsentlige indvirkninger på miljøet. I Stevns Kommune findes allerede igangværende overvågningstiltag, som alle forudsættes opretholdt for at kontrollere effekten og påvirkningen af Spildevandsplan 2012-2020. Det er nødvendigt at overvåge badevandskvaliteten for at sikre brugere af badevandet. Stevns Kommune foretager allerede målinger af badevandskvaliteten, hvor der bl.a. undersøges bakterier og alger. Det forudsættes, at de nuværende grundige og hyppige undersøgelserne opretholdet, og dermed vurderes det ikke at være nødvendigt med yderligere målinger af badevandskvalitet. Målingerne er desuden suppleret af Stevns Kommunes oplysninger om baderåd, og kommunen varsler ved opblomstring af alger. Ved Strøby Ladeplads Renseanlæg foretages ligeledes løbende målinger af renseanlægget. Den igangværende faste overvågning vurderes at være tilstrækkelig, og den forudsættes oprethold for at kontrollere effekten. Det nationale overvågningsprogram Novana tilvejebringer viden om miljø- og naturtilstanden. Formålet er at dokumentere effekterne af den eksisterende miljøindsats, og programmet medvirker til at skabe grundlaget for den fremtidige miljøforvaltning. Derudover indgår data fra programmet også i dokumentationen af effekterne af forvaltningsmæssige initiativer på natur- og miljøområdet. Endelig skal Danmark bruge denne viden i afrapportering til direktiver og konventioner. Det gældende overvågningsprogram NOVANA 2011-2015 udmønter bekendtgørelse om overvågning af overfladevand, grundvand, beskyttede områder og om naturovervågning i internationale naturbeskyttelsesområder mv. Denne overvågning gælder også for natur- og miljøforhold i Stevns Kommune. Derudover overvejer Stevns Forsyning et overvågningsprogram af elforbruget ved pumperne, således at det sikres, at der ikke vil forekomme en uønsket energimæssig påvirkning ved spildevandsplanen.

MILJØVURDERING AF STEVNS KOMMUNES SPILDEVANDSPLAN 2012-2020 33 8. ANBEFALINGER OG AFVÆRGEFORANSTALTNINGER Afværgeforanstaltningerne er rettet mod de påvirkninger, der kan opstå ved en realisering af spildevandsplanen under anlægs- og driftsfasen. Påvirkningen af recipienterne kan mindskes ved etablering af bassiner og en yderligere reduktion af antallet af overløb. Bassiner ved overløbsbygværkerne kan sænke udløbshastigheden og reducere udledningen af iltforbrugende stoffer til vandløb. Bassiner kan desuden medvirke til mindre udledninger af bakterier mm., og derved forbedre badevandkvaliteten omkring udløb. Derudover kan bassiner medvirke til mindre hydraulisk belastning ved udløbene, særligt hvor der er udledning til vandløb. Bassiner skal have en passende størrelse med henblik på tilbageholdelse af bundfældelige stoffer og udformes med naturlige former, så det kan indpasses i det omgivende landskab og med tiden opnå et vist naturpræg. En afværgeforanstaltning i det åbne land er, hvor det er muligt, at foretage nedsivning/infiltration af regnvand. Nedsivningen skal være i overensstemmelse med vandplanernes retningslinjer. Derudover kan borgerne rådgives om energirigtigt pumpevalg, når ejendommene skal kloakeres ved tiltagene i spildevandsplanen. Derudover kan en detaljeret miljøledelsesplan og tilsyn som forudsætning for entreprenørens arbejde medvirke til, at de fleste negative påvirkninger undgås ved de mest sårbare naturlokaliteter. Miljøledelsesplan og tilsyn udarbejdes først i den egentlige detailfase.

MILJØVURDERING AF STEVNS KOMMUNES SPILDEVANDSPLAN 2012-2020 34 9. MANGLER OG BEGRÆNSNINGER Miljøvurderinger er baseret på de forudsætninger og antagelser, der er indeholdt i spildevandsplanen og er således behæftet med nogen usikkerhed, da planen ikke er endelig. Det er på det foreliggende grundlag ikke muligt at beregne en præcis ændringen i belastningen af de kystnære områder. Det vil kræve yderligere beregning af omsætning og tab af stof efter udledningen til vandløbet. Der er en del usikkerhed på opgørelsen af den nuværende diffuse belastning fra enkeltejendomme i det åbne land. Opgørelsen bygger i høj grad på skøn.

MILJØVURDERING AF STEVNS KOMMUNES SPILDEVANDSPLAN 2012-2020 35 10. REFERENCER /1/Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer, LBK nr. 936 af 24. september 2009, Miljøministeriet /2/Separatkloakering i Strøby Egede, Økonomi og tidsplan, notat, Stevns Forsyning A/S, 17. november 2011 /3/Sikring af overholdelse af udløbskrav ved udløb O940.3 i Strøby Egede, Økonomisk og teknisk analyse af alternativer, Stevns Forsyning A/S, marts 2010. /4/Forslag til Stevns Kommunes Spildevandsplan 2012-2020. /5/Spildevandsplan 2001-2012, Stevns Kommune, http://www.stevns.dk/files/cache/20070103130842374 003665264086333/Stevns_spildevandsplan.pdf /6/Spildevandsplan 2006-2012 for den tidligere Vallø Kommune, http://www.stevns.dk/files/cache/200707020743442f12ee06716d4bee91b1f40c96d88a19/spildevnad splan%20gl%20vall%c3%b8.pd /7/Badevandsprofil for Strøby Egede Ahornvej, Strøby Egede, Badevandssæson 2010, Stevns Kommune /8/Badevandsprofil for Strandgårdsvej, Strøby Egede, Badevandssæson 2010, Stevns Kommune /9/ Vandplan, Hovedvandopland 2.4 Køge Bugt, Naturstyrelsen, december 2011, http://www.naturstyrelsen.dk/nr/rdonlyres/dfc126fe-6e32-4078-a972-4c5da8d79b92/0/2_4_koegebugt_vandplan_20dec_2011.pdf /10 Vandplan 2010-2015, Østersøen, Hovedvandopland 2.6, Vanddistrikt Sjælland, http://www.naturstyrelsen.dk/nr/rdonlyres/07b32dc5-197f-485c-90b1-3e1865778471/0/2_6_oestersoeen_20dec_2011.pdf /11/Natura 2000-plan, Tryggevælde Ådal, Naturstyrelsen, december 2011, http://www.naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/natura2000/natura_2000_planer/se_planerne/126_ 246/149_Tryggevaelde.htm /12/Natura 2000-plan, Stevns Rev, Naturstyrelsen, december 2011, http://www.naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/natura2000/natura_2000_planer/se_planerne/126_ 246/206_Stevns.htm /13/ Stevns Kommuneplan 2009-2021, http://www.stevns.dk/politik/kommune-oglokalplaner/kommuneplan-09-gaeldende.aspx /14/ Natura 2000-plan, Holtug Kridtbrud, Naturstyrelsen, december 2011, http://www.naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/natura2000/natura_2000_planer/se_planerne/126_ 246/182_Holtug.htm