Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål



Relaterede dokumenter
Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål:

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Matematik på Humlebæk lille Skole

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK

Læseplan for faget matematik klassetrin

Fagplan for matematik

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.:

Fagplan for faget matematik

Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole

MATEMATIK. Formål for faget

Formål for faget Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Undervisningsplan for matematik

3. klasse 6. klasse 9. klasse

M A T E M A T I K FAGBESKRIVELSE FOR UNDERVISNING I MATEMATIK PÅ HARESKOVENS LILLESKOLE:

Faglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1

MATEMATIK. Formål for faget

Evaluering af matematik undervisning

FRISKOLEN I STARREKLINTE. Starreklinte, august 2011 UNDERVISNING. faget MATEMATIK

Matematik. Læseplan og formål:

MATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål

Fælles Mål. Faghæfte 12. Matematik

Matematik. Matematiske kompetencer

MATEMATIK SLUTMÅL FOR FAGET MATEMATIK

Matematik samlet evaluering for Ahi Internationale Skole

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

Fagplan for Matematik

Fælles Mål Matematik. Faghæfte 12

Fælles Mål Matematik. Faghæfte 12

Årsplan for 7. klasse, matematik

Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole

Matematik. Matematiske kompetencer

Fælles Mål Matematik. Faghæfte 12

Læseplan for matematik på Aalborg Friskole

Årsplan for matematik

Vejledende årsplan for matematik 4.v 2008/09

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne

Matematik Delmål og slutmål

10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik

Årsplan 2012/ årgang: Matematik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Eleverne skal lære at:

Undervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5

Årsplan 9. klasse matematik Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Årsplan for Matematik 8. klasse 2011/2012

Årsplan for matematik

TW 2011/12. Fag: Matematik Klasse: 9. Mandag, Tirsdag, fredag. Formål for faget matematik:

Årsplan for 5. klasse, matematik

Årsplan i matematik 8 klasse. 2018/2019 Abdiaziz Farah

Andreas Nielsen Kalbyrisskolen 2009

Årsplan 8. klasse matematik Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende

Årsplan for matematik i 1. klasse

Årsplan for 2.kl i Matematik

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger

Matematik. Trinmål 2. Nordvestskolen 2006 Forord. Trinmål 2 (4. 6. klasse)

Vejledende årsplan for matematik 5.v 2009/10

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 8.A Lærer: Henrik Stillits Fagområde/ emne Færdighedsregning - Typer af opgaver - Systematik

Årsplan 9. klasse matematik Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33-34

Årsplan for matematik i 4. klasse

Introduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14:

It i Fælles mål Matematik

Fagplan for Matematik

Læseplan og fælles mål for matematik på Engskolen Januar 2005

Årsplan 2013/ ÅRGANG: MATEMATIK. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Trinmål Matematik. Børnehaveklasse Efter 3. klasse Fagligt bånd. Matematiske kompetencer. Problemløsning. Regnesymboler. Talforståelse Mængder

Målsætning og Undervisningsplaner For Matematik

Årsplan matematik, RE 2018/2019

Års- og aktivitetsplan i matematik hold /2015

Årsplan for 5. klasse, matematik

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

ræsonnere og argumentere intuitivt om konkrete matematiske aktiviteter og følge andres mundtlige argumenter (ræsonnementskompetence)

Emne Tema Materiale r aktiviteter

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering

7. KLASSE 6. KLASSE 5. KLASSE 4. KLASSE 3. KLASSE 2. KLASSE 1. KLASSE BH. KLASSE

Matematik. Matematiske kompetencer

Årsplan for matematik på mellemtrinnet (Lærere: Ebba Frøslev og Esben O. Lauritsen)

Den eneste undtagelse er billeder, som ikke kunne bruges på grund af ophavsret.

Årsplan matematik 6.A. Lærer: Jens Frederik Horsens

Matematik UVMs Trinmål synoptisk fremstillet

Årsplan for matematik 4. klasse 14/15

Matematik på Viby Friskole

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering

Matematik - undervisningsplan

Fag- og indholdsplan 9. kl.:

Matematik på Viby Friskole

Årsplan matematik 4.klasse - skoleår 11/12- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

Årsplan for matematik 3.klasse 2019/20

Årsplan for matematik i 1. klasse

Årsplan for matematik i 3. klasse

Emne Tema Materialer

MaxiMat og de forenklede Fælles mål

Faglig årsplan Skolerne i Oure Sport & Performance. Emne Tema Materialer Regneregler og Algebra. Læringsmål Faglige aktiviteter

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering

Matematik. Formål for faget matematik. Slutmål for faget matematik efter 9. klasse. Matematiske kompetencer. Matematiske emner

Hvilke trinmål fra Fælles Mål opfyldes?

MaxiMat og de forenklede Fælles mål

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningsplan 3-4. klasse Matematik

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Modellering

Årsplan for matematik i 2. klasse

Transkript:

Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold. Analyse og argumentation skal indgå i arbejdet med emner og problemstilliner. Stk. 2 Undervisningen tilrettelægges, så eleverne opbygger matematisk viden og kunnen ud fra egne forudsætninger. Selvstændigt og i fællesskab skal eleverne erfare, at matematik både er et redskab til problemløsning og et kreativt fag. Undervisningen skal give eleverne mulighed for indlevelse og fremme deres fantasi og nysgerrighed. Stk. 3 Undervisningen skal medvirke til, at eleverne oplever og erkender matematikkens rolle i en kulturel og samfundsmæssig sammenhæng. Med henblik på at kunne tage ansvar og øve indflydelse i et demokratisk fællesskab, skal eleverne kunne forholde sig vurderende til matematikkens anvendelse. Matematik fagets slutmål Efter 9. klasse Arbejde med tal og algebra anvende tal i forskellige sammenhænge arbejde med forskellige skrivemåder for tal udvikle og benytte regneregler bestemme størrelser ved måling og beregning læse og benytte variable samt arbejde med grafiske fremstillinger i koordinatsystem vælge og bruge hensigtsmæssige metoder og hjælpemidler til beregning Arbejde med geometri

benytte geometriske metoder og begreber til beskrivelse af ting fra dagligdagen arbejde med modeller og fremstille tegninger ud fra givne betingelser tolke, benytte og vurdere forskellige typer af tegning undersøge og beskrive egenskaber ved plan- og rumgeometriske figurer. Matematik i anvendelse vælge hensigtsmæssig regningsart i givne situationer bruge matematik som et redskab til at beskrive eller forudsige en udvikling eller en begivenhed arbejde med grafiske fremstillinger anvende statistik og vurdere statistiske oplysninger forholde sig til sandsynligheder erkende matematikkens muligheder og begrænsninger ved anvendelse af matematiske modeller. Kommunikation og problemløsning erkende, formulere og løse problemer ud fra analyse af data og informationer argumentere for og give faglige begrundelser for fundne løsninger vurdere og tage stilling til sammenhængen mellem problemstilling og løsning overskue og behandle matematiske problemstillinger, der ikke er af rutinemæssig art benytte undersøgelser, systematiseringer og ræsonnementer til at løse problemer og erkende generelle sammenhænge veksle mellem praksis og teori anvende relevante faglige udtryk og kommunikere om fagets emner med en passende grad af præcision bruge hverdagssprog i samspil med matematikkens sprog i form af tal, tegning og andre fagudtryk.

Matematik fagets delmål Efter 3. klasse Arbejde med tal og algebra kende til de naturlige tals opbygning, herunder rækkefølger, tælleremser og titalssystemet bestemme antal ved at anvende simpel hovedregning, tællematerialer, lommeregner og skriftlige notater kende eksempler på praktiske problemstillinger, der løses ved addition og subtraktion arbejde med forberedende og grundlæggende multiplikation og helt enkel division kende til eksempler på brug af decimaltal blandt andet i forbindelse med penge og enkle brøker som en halv og en kvart. Arbejde med geometri tale om dagligdags ting og billeder med brug af det geometriske sprog og udgangspunkt i former, beliggenhed og størrelser arbejde med enkle, konkrete modeller og gengive træk fra virkeligheden ved tegning undersøge og beskrive mønstre, herunder symmetri undersøge og eksperimentere indenfor geometri, blandt andet ved anvendelse af computeren arbejde med enkel måling af afstand, flade, rum og vægt. Matematik i anvendelse vælge og benytte regningsart i forskellige praktiske sammenhænge kende til, hvordan tal kan forbindes med begivenheder i dagligdagen indsamle og ordne ting efter antal, form, størrelse og andre egenskaber behandle data, herunder ved hjælp af lommeregner og computer opnå erfaringer med tilfældighed gennem spil og eksperimenter

Kommunikation og problemløsning kende til eksperimenterende og undersøgende arbejdsformer arbejde med informationer fra dagligdagen som indeholder matematikfaglige udtryk beskrive enkle løsningsmetoder, blandt andet ved hjælp af tegning kende til problemløsning som et element i arbejdet med matematik anvende forskellige metoder, arbejdsformer og redskaber til løsning af matematiske problemer samarbejde med andre om at løse problemer, hvor matematik benyttes gennemføre eksperimenter og undersøgelser med sigte på at finde mønstre. På Gjerndrup Friskole bestræber vi os endvidere på at matematikundervisningen i yngste kernegruppe tager udgangspunkt i børnenes egen verden både teoretisk og praktisk. Det er her meget vigtigt at børnene skaber gode, enkle og klare billeder af mængder, antal og regnehandlinger samt knytter matematiksproget hertil. Billederne i børnenes sind skabes ud af gode følelsesmæssige oplevelser gennem såvel teoretisk som praktisk orienteret undervisning i naturen, i værkstedet, i køkkenet, på sportspladsen samt ved fortællinger. Matematik fagets delmål Efter 6. klasse Arbejde med tal og algebra kende til de hele tal, decimaltal og brøker benytte erfaringer fra hverdagen sammen med arbejdet i skolen ved opbygningen af talforståelse kende tallenes ordning, tallinjen, positionssystemer og de fire regningsarter benytte hovedregning, overslagsregning og skriftlige udregninger anvende lommeregner og computer ved gennemførelse af beregninger arbejde med optællinger og eksempler på sammenhænge og regler inden for de fire regningsarter kende til eksempler på brug af variable, herunder som de indgår i formler, enkle ligninger og funktioner kende til procentbegrebet og forbinde begrebet med hverdagserfaringer

regne med decimaltal og benytte brøker knyttet til procent og konkrete sammenhænge arbejde med forandringer og strukturer, som de indgår i bl.a. talfølger, figurrækkefølger og mønstre kende til koordinatsystemet og herunder sammenhængen mellem tal og tegning. Arbejde med geometri benytte geometriske metoder og begreber i beskrivelse af fysiske objekter fra dagligdagen, herunder figurer og mønstre undersøge og beskrive enkle figurer tegnet i planen kende til grundlæggende geometriske begreber som vinkler og parallelitet arbejde med fysiske modeller til at angive dybde i billeder undersøge de enkelte tegnemetoders anvendelighed til beskrivelse af form og afstand måle og beregne omkreds, areal og rumfang i konkrete situationer tegne, undersøge og eksperimentere med geometriske figurer, bl.a. ved at benytte computer. Matematik i anvendelse vælge og benytte regningsarter i forskellige sammenhænge anvende og forstå enkle informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk anvende faglige redskaber, herunder tal, grafisk afbildning og statistik, til løsningen af matematiske problemstillinger fra dagligliv, familieliv og det nære samfundsliv arbejde med enkle procentberegninger, herunder ved rabatkøb beskrive og tolke data og informationer i tabeller og diagrammer indsamle og behandle data samt udføre simuleringer, bl.a. ved hjælp af computeren foretage eksperimenter, hvori tilfældighed og chance indgår. Kommunikation og problemløsning kende til eksperimenterende og undersøgende arbejdsformer

beskrive løsningsmetoder gennem samtaler og skriftlige notater opstille hypoteser, og efterfølgende ved at gætte og prøve efter medvirke til at opbygge faglige begreber og indledende generaliseringer formulere, løse og beskrive problemer og i forbindelse hermed anvende forskellige metoder, arbejdsformer og redskaber samarbejde med andre om at anvende matematik ved problemløsning undersøge, systematisere og begrunde matematisk ud fra arbejde med konkrete materialer. På Gjerndrup Friskole bestræber vi os endvidere på at matematikundervisningen i mellemste kernegruppe tager udgangspunkt i børnenes egen verden både teoretisk og praktisk. Børnene har nu en række grundlæggende faglige-sproglige begreber og erfaringer med sig, hvilket gør dem i stand til at bruge logisk tænkning på et konkret plan. Det vægtes at de får mulighed for selv at gøre egne erfaringer. En selvgjort erfaring stimulerer læringslysten væsentligt og fremmer den personlige-faglige udvikling. Den faglige viden bliver netop deres viden den bliver en del af dem selv. Det er stadig vigtigt i mellemgruppen at undervisningen er bundet til det konkrete. Den logiske evne skal bygges op ved hjælp af erfaringer af praktisk karakter og viden i den konkrete verden den verden, man kan tage og føle på. Matematik fagets delmål Efter 9. klasse Arbejde med tal og algebra kende de rationale tal samt udvidelsen til de reelle tal kende til den kulturhistoriske betydning af udviklingen af tallene som beskrivelsesmiddel arbejde undersøgende, især med systematiske optællinger og med tallenes indbyrdes størrelse som led i opbygning af en generel talforståelse benytte hovedregning, overslagsregning og skriftlige udregninger

anvende lommeregner og computer ved gennemførelse af beregninger og til problemløsning benytte formler, blandt andet i forbindelse med beregning af rente og rumfang forstå og anvende udtryk, hvori der indgår variable kende og anvende procentbegrebet regne med brøker, herunder i forbindelse med løsning af ligninger og algebraiske problemer undersøge og beskrive forandringer og strukturer, blandt andet i talfølger, figurrækker og mønstre kende funktionsbegrebet bestemme løsninger til ligninger og ligningssystemer med grafiske metoder løse enkle ligninger og ved inspektion løse enkle uligheder. Arbejde med geometri kende og anvende forskellige geometriske figurers egenskaber fremstille tegninger efter givne forudsætninger benytte grundlæggende geometriske begreber, herunder størrelsesforhold og linjers indbyrdes beliggenhed forstå og fremstille arbejdstegning, isometrisk tegning og pespektivisk tegning ved beskrivelse af den omgivende verden. undersøge, beskrive og vurdere sammenhænge mellem tegning og tegnet objekt kende og anvende målingsbegrebet, herunder måling og beregning af omkreds, flade og rum kende og anvende målestoksforhold, ligedannethed og kongruens udføre enkle geometriske beregninger blandt andet ved hjælp af Pythagoras sætning arbejde med enkle geometriske beviser benytte computeren til tegning, undersøgelser og beregninger vedrørende geometriske figurer Matematik i anvendelse vælge regningsarter, benytte procentbegrebet og anvende forholdsregning i forskellige sammenhænge behandle eksempler på problemstillinger knyttet til samfundsmæssig udvikling hvori økonomi, teknologi og miljø indgår foretage økonomiske overvejelser vedrørende dagligdagens indkøb, transport, boligforhold, lønopgørelser og skatteberegninger

arbejde med rente og foretage renteberegninger, især i tilknytning til opsparing, låntagning og kreditkøb arbejde med og undersøge matematiske modeller, hvori formler og funktioner indgår opnå viden om matematikkens muligheder og begrænsninger, som beskrivelsesmiddel og som beslutningsgrundlag arbejde med statistiske beskrivelser af indsamlede data, hvor der lægges vægt på metode og fortolkning udføre simuleringer, blandt andet ved hjælp af computer kende det statistiske sandsynlighedsbegreb benytte computeren til beregninger, simuleringer, undersøgelser og beskrivelser, også på baggrund af samfundsmæssige forhold anvende matematik som værktøj til løsning af praktiske og teoretiske problemer på en alsidig måde. Kommunikation og problemløsning forstå og forholde sig til informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk problemformulere, beskrive fremgangsmåder og angive løsninger på forståelig vis, såvel skriftlig som mundtlig benytte eksperimenterende og undersøgende arbejdsformer og formulere resultater af den faglige indsigt, der er opnået vælge hensigtsmæssig faglig metode, arbejdsform og redskab ved løsning af problemstillinger af tværgående art samarbejde med andre om at løse problemer ved hjælp af matematik anvende systematiseringer og matematiske ræsonnementer benytte variable og symboler, når regler og sammenhænge skal bevises benytte geometrisk tegning til at formulere hypoteser og gennemføre ræsonnementer forstå, at valget af en matematisk model kan afspejle en bestemt værdinorm veksle mellem praktiske og teoretiske overvejelser ved løsningen af matematiske problemstillinger. På Gjerndrup Friskole bestræber vi os endvidere på at matematikundervisningen i ældste kernegruppe tager udgangspunkt i børnenes egen verden både teoretisk og praktisk. Børnene udvikler nu deres logiske tankegang til abstrakt tænkning. Målet i skolens ældste klasser er således, at eleverne får skabt flest mulige sammenhænge i deres viden indenfor de forskellige områder. Målet er altså, at den viden

som eleverne har opbygget i løbet af deres skoleforløb nu bliver samlet i mere overordnede sammenhænge. De bliver bevidste om at matematikken er vigtig og nødvendig i deres fremtidige hverdag og arbejdsliv.