indoor-outdoor Nyhedsmagasin september 2009 KANO & KAJAK Kortbane VM 2009 Dartmouth, Canada Kortbanesæsonens store mål i 2009 var VM i Canada. Målsætningen var klar og nedfældet i samarbejdsaftalen med Team Danmark: 1 medalje og 4 A-finaler. Hele forberedelsen har været med det ene fokus; at roerne skulle toppe ved VM den 13.-16. august. Træningslejren Vi tog af sted lidt over en uge i forvejen, for at akklimatisere os og vende os til søen, som minder en del om Bagsværd Sø, dog i en kortere udgave. Vejret var med os fra starten, og der blev badet efter næsten hvert træningspas. Hjemmefra havde vi lavet aftale med den regionale Nelo forhandler om at låne både. En aftale der viste sig ikke at holde, da han aldrig dukkede op. Vi fik gennem et par af de lokale klubber og nogle kontakter fat i både. Mandskabsbådene var sendt til Canada sammen med et par K1 både. Ikke den optimale løsning, men vi endte med at havde både nok, sågar nok til at låne et par ud. Vi var indlogeret på Dalhousie University, ca. 15 min. fra søen sammen med resten af deltagerne fra de 63 nationer, som var mødt op. Værelserne var spartanske, og der var fælles bad og toilet på gangen. Maden blev serveret i rigelige mængder i universitetets spisesal. Det foregik på bedste højskolemanér, og på trods af at omkring 800 atleter skulle spise tre måltider dér dagligt, gik det uden de store problemer. Der var en livlig aktivitet på søen den første uge, da de tre klubber, der alle lå i den ene ende af søen, havde sommerskoler. Her var der et par hundrede børn og unge fra kl. 7.00 om morgenen til 18.00 om aftenen. De betød også, at der var en voldsom uorganiseret trafik på banerne, som til tider skabte nogle udfordrende forhold. Lørdagen inden VM startede blev søen lukket, og der var nu officiel træning >> I DETTE NUMMER: LEDER: Idrættens økonomiske udfordringer 10 % mindre i 2010. Hvad gør vi? > side 4 kajakpolo: Damelandsholdet fik succes til De Paddel i Belgien med en 1. plads og EM i Essen > side 5 HAVKAJAK: DM Havkajak Teknik 2009 og DKF rullemesterskab i Århus > side 6
Fortsat fra forsiden for deltagerne. Det betød mere organiseret trafik, men ikke mindre aktivitet. Der var mange bølger og reflekser, men vi fik tilpasset træningen således, at vi var på vandet, når der var mest ro. Onsdag aften inden de indledende heat, som startede torsdag, var der åbningsceremoni, som først begyndte kl. 20.00, hvorfor langt de fleste valgte at blive hjemme og slappe af. Indledende heats og semifinaler Alt gik som planlagt; alle både gik videre til semifinalerne uden problemer. KANO & KAJAK Udgives af Dansk Kano og Kajak Forbund Ansvarshavende Ole Tikjøb I redaktionen Flemming Agner Jørgensen Annoncer DKF s kontor Tlf. 4326 2094 Deadline Næste nummer udkommer 1. oktober 2009. Materialedeadline 25. september 2009. Det var en god dag, og stemningen var i top. Fredag blev det alvor. Semifinalepladserne skulle nu blive til finalepladser. Vores to K1 både på 500m og 1000m med Henriette Engel Hansen fra 361, og René Holten Poulsen fra Maribo klarede sig begge videre til A-finalerne med fremragende indsatser, som lovede godt for finalerne lørdag. Vores herrer K4 1000m og K2 500m, samt dame K2 500m kom alle til B-finalerne. Lørdag var der 200m indledende og semifinaler, hvor Casper Nielsen fra 361 misser A-finalen med 0,2 sek. Finaler Henriette Engel Hansen klarede sig bedst i finalerne. På 1000m blev Henriette nr. 4. Det var kun 2/10 dele, Dansk Kano og Kajak Forbund Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20 2605 Brøndby E-mail: dkf@kano-kajak.dk www.kano-kajak.dk Mandag fredag 10.00-15.00 der skilte Henriette fra bronzen. Efter 250m rammer hun en klump tang, der lå i søen, og det tærer på kræfterne at skulle ro med modstand. Resultatet lover dog fortsat godt for de kommende år. På 500m blev hun flot nr. 5 i et meget stærkt felt på den olympiske distance. René Poulsen blev nr. 9 på 1000m og nr. 8 på 500m. Resultater der begge er godkendte med tanke på, at det er Renés første sæson i enerkajak efter succesen i toerkajak ved OL sammen med Kim Wraae. Efter de flotte resultater i enerkajak var der nu kun 4x200m K1 stafetten tilbage. Der var store forventninger til drengene, ikke mindst fra dem selv. De var opsatte på at gentage succesen fra EM, hvor de vandt guld. Landstræner Thor Nielsen havde brugt morgenen på at kigge på vinden for at finde den bedste rækkefølge. Alt gik planmæssigt i det indledende heat, hvor de vandt klart, og de var nu klar til finalen sammen med 6 andre nationer. Kasper Bleibach, Maribo ror første tur, og de skifter som nr. 2. Esben Østergaard, Maribo ror anden tur og holder placeringen. Da han går over mål, sidder Lasse Nielsen, Gladsaxe klar til tredje tur. Her bliver en teknisk fejl på startsystemet afgørende for den danske kvartets medaljechance, da startboksen ikke går ned, og Lasse mister ca. 2 sek. plus koncentrationen. Det er ikke muligt at indhente de andre, og medaljen udebliver. Succes og skuffelse Generelt er vi meget tilfredse med VM, og de resultater vi får med hjem. Vi placerer os som nr. 17 overall af 63 nationer. På damesiden som nr. 9 på de olympiske distancer og nr. 12 på herresiden. Når vi ser på vores hold, hvor vi stiller med 12 roere og ingen kanoroere, må det siges at være ret godt. Vi er selvfølgelig skuffede over stafetten, hvor vi til EM i juni slog Spanien, Tyskland og Frankrig, der her blev henholdsvis 1, 2 og 3. Drengene tog det utrolig godt trods omstændighederne, og de var alle klar til at komme hjem og fortsætte træningen frem mod 2010 sæsonen, som bliver spændende, nu hvor 4x200m er blevet olympisk distance. Af Klavs Klavsen, Sportschef Foto: Klavs Klavsen 2
Dansprint Ergometer Your Personal Trainer indoor-outdoor KALENDEREN September, 2009 Periode Arrangement Sted 4/9-4/9 Freestyle BIG AIR kajakfestival Pagaj 4/9-6/9 EPP 4 HAV Kursus Esbjerg 5/9-6/9 Nordic Canoe Polo Championships 2009 VKKC 5/9-6/9 DM Maraton Odense 5/9-6/9 Instruktørkursus 2 TUR/KAP Kalundborg 5/9-6/9 Instruktørkursus 2 TUR/KAP Kalundborg 5/9-6/9 Instruktørkursus 2 HAV Kalundborg 5/9-6/9 Instruktørkursus 2 HAV Kalundborg 12/9-13/9 Tour de Gudenaa Skanderborg 12/9-13/9 EPP 3 TUR/KAP kursus Hellerup 12/9-13/9 DT5 Danmarksturneringen i Kajakpolo Stege 13/9 Danske Bank Cup Vallensbæk 16/9-17/9 WC Maraton MASTERS Crestuma (P) 18/9-20/9 VM Maraton, sen + u23 Crestuma (P) 19/9 Kajak Adventure Race Vallensbæk 20/9 Danske Bank Cup Silkeborg 25/9-26/9 DIF Budgetmøde 26/9 Randers Maraton Randers 26/9 Mølleåens Blå Bånd Lyngby 26/9-27/9 EPP 2 HAV kursus Kerteminde 26/9-27/9 Surfsymposium Klitmøller/Nørre Vorupør 26/9-27/9 Instruktørkursus 3 TUR/KAP PRØVE Afh. af deltagerne Klubtilbud Bestil jeres Dansprint kajakergometer nu og få det til forhandlerpris: Dansprint ApS Strandmarksvej 27C DK-2650 Hvidovre Kr. 20.700, - Tilbuddet gælder til 30. november Tel. +45 4469 8800 Mobil +45 2011 8800 Fax +45 4469 8880 mail@dansprint.com www.dansprint.com Specifikationer Ergometer Længde: 3.10 m Bredde: 0.41 m Højde: 0.70 m Vægt 40 kg Pagajskaft Længde: 1.70 m Strøm til computer 7.5 V DC 0.8A Dansprint ApS official supplier of Kayak Ergometers to the 2008 Beijing Olympic Games 3
LEDER Idrættens økonomiske udfordringer 10 % mindre i 2010 I 1988 fik danskerne lov til at spille lotto. Det gjorde rigtig mange, og en stor del af overskuddet fra det gik til idrætten. De næste år steg tilskuddene til idrætten, og organisationerne voksede og udvidede deres aktiviteter og støtte til medlemsklubberne. Samme udvikling gennemgik Dansk Kano og Kajak Forbund. I midten af 90 erne blev internettet udbredt, og i det nye årtusinde tog danskerne udenlandsk online spil til sig. Det betyder, at Danske Spil (Tipstjenestens nye navn) har haft faldende overskud de seneste år. Denne udvikling har intet med idrætten at gøre men konsekvenser for idrætten - det har det haft. I dette forår måtte Danmarks Idræts- Forbund annoncere en stor sparerunde. Ca. 20 millioner kr. skulle der spares på 2010 budgettet og for at klare dette, måtte man allerede i 2009 skære markant ned på antallet af medarbejdere. Konsekvensen er bl.a., at DIF s service over for klubberne vil blive reduceret kraftig. Da sommeren var på højdepunktet, måtte Team Danmark også varsle besparelser. Deres indtægter fra såvel Danske Spil som sponsorer faldt drastisk. Finanskrisen har med sikkerhed præget sponsorindtægterne. TD skal også spare 20. millioner kr. Også lokalt har idrætten kunnet mærke finanskrisen. En undersøgelse gennemført af DIF viser, at også de lokale sponsorer er meget tilbageholdende. DKF når sandsynligvis heller ikke sit sponsormål i 2009. Globalisering og finanskrise har ramt dansk idræt. Tilsammen har Dansk Kano og Kajak Forbunds 2 primære indtægtskilder i 2010 mistet 40 millioner eller 9,7 % af budgettet for 2009. Konsekvenserne for DKF kendes endnu ikke. DIF udsender sit budgetforslag medio september, og den 7. september vedtager Team Danmarks bestyrelse denne organisations endelige spareplan. Hvad gør vi? 10 % reduktion af DKF s tilskud bliver det forhåbentlig ikke til, men situationen er alvorlig for dansk idræt og for Dansk Kano og Kajak Forbund. Talentudvikling, udvikling af nye aktiviteter og klubudvikling koster penge og tager tid. Det tager ikke lang tid at nedlægge men det tager lang tid at genrejse. Vores sport er på vej ind i en guldalder både i forhold til medlemstilgang og sportslige resultater. Lad os stå sammen om at holde fast i det. I kan hjælpe ved at præge den offentlige debat med budskabet om, at det gode idrætslige arbejde ikke må blive offer for ydre omstændigheders negative udvikling. Gør opmærksom på de lokale problemer op til kommunalvalget. Gør politikerne på Christiansborg opmærksomme på problemerne. Husk dog på, at det er fælles problemer for idræt og kultur. Problemet løses ikke ved at foreslå nedskæringer på andre idrætsgrene eller kulturområdet, men henvis gerne til DKF eller DIF for løsningsforslag. Husk også på, at situation ikke er nogens skyld, den er en konsekvens af udviklingen, og problemet skal løses i et samarbejde mellem idrætten og politikerne. DKF vil selv forsøge at gøre opmærksom på problemet og vil i øvrigt arbejde tæt sammen med TD og DIF i forsøget på at finde en politisk løsning både på kort og på langt sigt. Af Christian Jacobsen og Ole Tikjøb Se hele vores udvalg online: www.aquasyd.dk Havkajakker og Havkajakker og udstyr udstyr kajakcenter Marielyst Strandvej 21 DK-4873 Marielyst Tel. +45 5413 1360 mail@aquasyd.dk www.aquasyd.dk 4
Damelandsholdet fik succes til De Paddel i Belgien og EM i Essen Efter 12 dage af sted med damelandsholdet, først til De Paddel i Belgien og dernæst til EM i Essen, er vi godt trætte. Vi gjorde en brav indsats, hvilket også kom til udtryk, da vi sejrede gang på gang til De Paddel og stolt indtog 1. pladsen. KAJAKPOLO KAJAKPOLO Kapkajak Derefter højt på strå og med selvtilliden i orden - afgang til EM i Essen. Og med en lille smuttur på vejen blev der selvfølgelig leget turister på cykler rundt i byen Bruxelles. Til EM var vores mål en 7. plads, hvilket gjorde, at vi kunne kvalificere os til VM i Milano til næste år. Målet blev nået efter at have slået Ungarn og Sverige, og vi endte på en velfortjent 7. plads. Til sidst, men ikke mindst skal der lyde en stor tak for opbakningen fra de danske tilskuere. Af Tabitha Maria Anhøj EM resultater Det danske herrelandshold spillede rigtig godt og sluttede nr. syv. Danmark-Italien 1-1, Danmark-Frankrig 2-4, Danmark- Polen 6-3, Danmark-Belgien 0-0, Danmark-Holland 1-3, Danmark- Tyskland 1-3, Danmark-Portugal 2-0, Danmark-Sverige 4-2. De danske kvinder sluttede nr. syv, og er dermed klar til VM, hvorimod de danske U-21 drenge sluttede på en 9. plads og må håbe på et wildcard. World Cup Maraton Arrangementet er nu afsluttet og afrapporteret til Sport Event Denmark. Resultatet blev, udover et lærerigt arrangement, et overskud på ca. 35.000 kr. til DKF. Derudover har det inspireret ICF til at se på Danmark som vært for VM i 2013. Af Christian Jacobsen Tlf: 33 25 21 00 info@boat-diving.dk 5
HAVkajak DM Havkajak Teknik 2009 og DKF rullemesterskab DM Teknik Lørdag d. 22. august afviklede FDF Århus Kajak i samarbejde med DKF s Havkajakarbejdsgruppe årets DM i Havkajak Teknik. Mesterskabet, som vi for første gang begyndte i 2008, er målrettet landets dygtigste teknikere i præcis og hurtig bådkontrol. Konkurrencen blev afviklet på en forhindringsbane på bugten syd for Århus. I stil med banen i 2008 skulle deltagerne først ro en enkeltstart og undervejs passere elementer spændende fra forlæns- og baglænsslalom, sideforflytninger, 360 sving, slalom ved roning i en side, roning siddende på agterdækket og meget mere. Naturligvis indgik der også rul (begge sider, håndrul, rentry & roll), men bevidst er DM Teknik ikke en decideret rullekonkurrence. De hurtigste gennemførte banen på under 10 minutter, mens de langsomste brugte det dobbelte. Efter enkeltstarten fulgte resten af konkurrencen, en normal cupmodel hvor tiden fra runde 1 var brugt til seedning af deltagerne. I de enkelte runder startede roerne parvis, og vinderen gik videre. Vi afviklede sideløbende en cup for taberne fra cuppens første runde. Resultatet var, at alle roede fire gange. Sidst på eftermiddagen nåede vi finalen, hvor Lars Berlau, den danske mester fra 2008, roede mod Ralf Jensen. Her slog Lars sin egen banerekord og vandt i flot stil. I kampen om bronze roede Sune Møller Petersen mod Thomas Holgaard, hvor Sune endte med at løbe af med sejren. Vi havde desværre heller ikke i år kvindelige deltagere. Mesterskab i grønlandske rul Om aftenen gennemførte vi et mesterskab i grønlandske rul baseret på en let modificeret udgave af det grønlandske forlæg. Vi havde valgt ikke at erklære konkurrencen for at være et DM, da vi endnu er usikre på konkurrencens udformning i en - trods alt - dansk kajakverden. Ganske interessant så var der, på nær en enkelt deltager, ikke sammenfald mellem deltagerne i dagens tekniske DM og aftenens rullekonkurrence. Kajakkerne i aftens konkurrence var mere eller mindre specialiserede rullekajakker, ligesom hovedparten af deltagerne var i tuilik (overtræk+jakke syet sammen). Vi var igennem hovedparten af de i alt 35 øvelser heraf en stor del i både højre og venstre side. Niveauet var højt blandt alle deltagere (alle kunne f.eks. håndrulle), men Marianne Bjørn(KK Esrum Sø) vandt alligevel med afstand til Morten Brøgger og Niels Ginge. Evaluering Det er ingen hemmelighed, at vi fortsat konceptudvikler på havkajak DM. Derfor evaluerede vi efter begge konkurrencer forløbet med deltagerne. Generelt var der tilfredshed med konkurrencens afvikling i år og opbakning til de ændringer, vi havde lavet siden sidste år. Til gengæld var der et udtalt ønske om at få flere deltagere med i 2010. Vi, som arrangører, deler naturligvis dette ønske, men vi har også den opfattelse, at det bliver en længere proces at få teknik-havkajak-danmark til at turde stille op til en seriøs konkurrence. Planen er nu, at vi efter sæsonen fortsætter evalueringen og begynder på at formalisere elementerne i konkurrencen. Til sidst tak til deltagerne, FDF Århus Kajak og deres mange frivillige for en rigtig flot indsats. Af Peter Unold Foto: Peter Kragelund 6
Kokatat står for kvalitetsbeklædning til kano- og kajakroning Erfaring og fokus på detaljer, er integreret i hvert enkelt produkt, for at sikre komfort og ydeevne. henviser til nærmeste forhandler på www.kajakkaeden.dk eller telefon 7027 1393. 7
Chefkonsulent Christian Jacobsen Tlf.: 4326 2099 christian.jacobsen@kano-kajak.dk Forbundets daglige ledelse, økonomi, personale, internationale opgaver, bestyrelsesarbejde, årsmøde, sponsorprojekter, DIF samarbejde, udviklingsprojekter, sekretær for forretningsudvalget og ad hoc opgaver. Landstræner Thor Nielsen Tlf.: 2773 0160 thor.nielsen@kano-kajak.dk Drift af elitecenteret og træning af de dertil knyttede roere. Iagttagelse af potentielle landsholdsroere. Rådgivning af og sparring med kraftcentertrænere, junior- og ungdomslandstrænere. Breddekonsulent Lars Henrik Petersen Tlf.: 4326 2092 lars.h.petersen@kano-kajak.dk Klubbesøg, vejledning og rådgivning, etablering af klubber og klubhuse, børn- og ungeaktiviteter og projekter, kajakpolo bredde- og turneringsaktiviteter, sekretær for kajakpoloudvalget. Breddekonsulent Vibe Ørum Rasmussen Sygemeldt Klubbesøg, vejledning og rådgivning, klubdage, etablering af klubber og klubhuse, Danske Bank Cup og andre børn- og ungeaktiviteter, voksne motionister, havkajakaktiviteter, projekter, sekretær for Børne- og Breddeudvalg og Miljøudvalg. Klubkonsulent Flemming A. Jørgensen Tlf.: 4326 2094 flemming.jorgensen@kano-kajak.dk Ungdomslandstræner (23/U18) Michael Fjeldvig Mobil: 4091 0513 michael.fjeldvig@kano-kajak.dk Breddekonsulent Rune Ryelund Mortensen Tlf.: 4326 2087 rune.mortensen@kano-kajak.dk Klubservice på sekretariatet, træner- og instruktørkurser, webmaster, nyhedsmagasin, annoncesalg, administration, styring af kontaktoplysninger, telefonbetjening, projekter, administrativ bistand til breddekonsulenter. Koordinering og afvikling af træningslejre, træningssamlinger samt deltagelse i World Cups og U23/U18 EM og U18 VM, UNM og andre ungdomskonkurrencer. Samarbejde med og rådgivning af kraftcentre. Talentspejder. Klubbesøg, vejledning og rådgivning, Euro Paddle Pass, EPP-kurser, rådgivning om klubuddannelser, kajakrejser, havkajak, integration og fastholdelse af nye voksne medlemmer. 8
9