TEORI for kajakroere på styrmandskursus.

Transkript

1 TEORI for kajakroere på styrmandskursus. Ansvar og reglement, roområde Styreteknik Materiel Knob Organisation-DKF Der skelnes ikke mellem tur og havkajak i undervisningen Roklubbens kajak roområde. Definitioner Begynder er et medlem, der endnu ikke har bestået begynderprøven (EPP2) i enten tureller havkajak. Aspirant er et medlem, der har bestået begynderprøven (EPP2) i enten tur- eller havkajak, og har roet under 100 km og endnu ikke har opnået B-kajakret. B-kajakret i enten tur- eller havkajak opnår et medlem, når begynderprøven EPP2 er bestået, 100 kilometer roet og medlemmet er frigivet af kajakudvalget. A-kajakret opnår et medlem, som har B-kajakret, deltaget i og bestået B- korttursstyrmandskurset og som har roet mere end 250 kilometer i den pågældende bådtype. Erfaren roer er et medlem med A-kajakret, der har roet mere end 1000 km i alt. Roområde Begynder Aspirant B-kajakret A-kajakret Erfaren roer Svanemølle værket Hellerup Roklub Kun med instruktører Badeanstalten Kun med instruktører Skovshoved Flere sammen Taarbæk Rungsted havn Flere sammen Langture Med erfaren Med erfaren Dagligt roområde Klubbens daglige kajakområde er begrænset mod nord af Rungsted Havn og mod syd af Svanemølleværket og mod øst af Fiskerihavnen. Afstand til kysten Følgende er gældende, når B-kajakret er opnået. 1

2 Kystlinjen skal følges så nær, at roeren har stadig føling med land. Det vil i praksis sige max. 600 meter fra kystlinjen, i vintersæsonen dog max 100 meter fra land. Sommersæson - begrænsning Aspiranter (under 100 km) alene: Fra klubben til Charlottenlund Badeanstalt. Min. 2 roere sammen: Fra klubben til Skovshoved. Med erfaren roer: Ingen begrænsning. B-kajakret (under 250 km) alene: Fra klubben til Taarbæk. Min 2 roere sammen: det daglige kajakroområde. Med erfaren roer: Ingen begrænsning. A-kajakret: Ingen begrænsning. Vintersæson - begrænsning Afstand fra kysten i vintersæsonen max 100 meter fra land. Aspiranter og medlemmer med B-kajakret, må i vintersæsonen kun ro i selskab med en erfaren roer: Fra klubben til Charlottenlund Badeanstalt. A-kajakret: Alene fra klubben til Charlottenlund Badeanstalt. Min 2 roere sammen: Fra Svanemølleværket/Fiskerihavnen til Tårbæk. Med erfaren roer: Ingen begrænsning En erfaren roer: Ingen begrænsning. Langtursroning Roning, uden for det daglige roområde, er langture. A-kajakret giver ret til at ro uden for det daglige roområde B-kajakret, må kun ro uden for det daglige roområde sammen med en erfaren roer. Aspiranter, må kun ro uden for det daglige roområde sammen med en erfaren roer. 2

3 Styreteknik En kajak styres enten med ror eller finne. Turkajakker har ror, som betjenes med fødderne. Havkajakker kan have finne eller ror, evt. begge systemer. Uden ror så styres kajakken ved at kante kajakken. De fleste havkajakker er designet til at dreje op i vinden. Det betyder, at kajakroeren har mulighed for at korrigere kursen alene ved at kante kajakken til siden. Huske regel, den høje kant skal være ind mod centrum. Hænge på bølgen fra en anden kajak Det kan giver ca % lettere roning hvis man hænger på en anden kajak, derfor er det en god ide at indøve det. Det forgår ved at man lægger sig ca. ½ meter til den ene side af den trækkende kajak og så langt fremme, at man ikke genere pagajen på den trækkende kajak. Er man flere så lægger man sig på hver side af den trækkende. Er man tre og den ene er træt, så kan han lægge sig lige bag de to som ror parallelt med ca. 2 meters afstand. Er man fire så kan man lægge sig i diamantform og skifte jævnligt så alle kommer til at trække. Den som trækker, skal huske, ikke at ro så stærkt at den trækkende ikke kan følge med Roning i vind og bølger Finnen anvendes til at mindste bagendens sidebevægelse, jo længere nede finnen er jo mere mindskes sidebevægelsen. I medsø er finnen nede, i modsø er finnen oppe. 3

4 Materiel. En kajak har en max længde på 520 cm. Grunden til at der er længde begrænsning er at længden af vandlinjen giver hastigheden. Jo længere vandlinje jo hurtigere er kajakken. Ved bredder under 51 cm så taler man om kapkajakker og over om turkajakker. Bredder findes fra ca. 40 cm til 60 cm. Klubbens turkajakker er 55cm og 60cm. Og havkajakkerne er 53 til 58 cm Der findes ingen fast definition på forskellen mellem tur- og havkajakker. Nogle siger alt der ikke er tur/kapkajak er havkajak, fordi turkajakker er veldefinerede, det er havkajakker ikke. Mange er dog enige i følgende definition eller forskel. Turkajakker kan man falde ud af når man kommer ud over den primære stabilitet dvs. kæntre, men i havkajakker kan man bliver siddende, idet knæene har fat i kajakken. I havkajakker udnyttes det især når man er kommet i ubalance udover den primære stabilitet, der kan man med et højt støttetag eller et rul rette kajakken op igen. I turkajakker har man ikke den mulighed, idet man falder ud. Primær stabilitet de første 45 grader, sekundær stabilitet de næste 45 grader Generelt, jo bredere kajak er desto mere stabil bliver den, men dette går ud over farten. Bredden øger den primære stabilitet. Bundens form Bred, flad kasseformet bund: Høj primærstabilitet. God til begyndere. V formet bund: "Levende" kajak, hurtig. God til øvede/rutinerede roere. God retningsstabilitet. Det er den form de hurtigste kapkajakker har. 4

5 U formet bund: Lav primærstabilitet, men høj sekundærstabilitet. Egnet for rutinerede kajakroere. "Hybride" bundformer: Kombinationer af de ovenfor beskrevne former giver kajakken forskellige eftertragtede egenskaber. F.eks.: en flad V/U formet bund kan give både god primær- og sekundærstabilitet - hvad de fleste roere ønsker sig. Knækspant En anden term som bruges om visse bundforme er knækspant. Typisk har en grønlænderkajak knækspant. Spring i bunden: Kajakker med stort spring er nemme at dreje og vende, og sejladsen er ofte behagelig i uroligt vejr - men kursstabiliteten er ikke så god. Kajakker med lille spring har længere vandlinje og er dermed hurtigere og har bedre kursstabilitet. Kajakken kan være meget luvgirig (søger hele tiden op mod vinden) eller den kan være meget følsom for vinden, afhængig af, hvor høj stævnen er og hvor meget fribord der er. 5

6 Knob: Pælestik, ottetalsknob, dobbelthalvstik, slip-stik og flagknob. Ottetalsknob. Ottetalsstikket anvendes til at hindre tovenden i at glide ud af et øje Slipstik. Slipstik, let at løse op Slipstikket anvendes f.eks. bugsering af kajakker. Det benyttes på begge kajakker, så det er let at frigøre kajakkerne fra hinanden. Ideelt så føres slæbetovet gennem forreste øje på den som skal trækkes og gennem det bageste øje på den som trækker, så svinger kajakerne ikke så meget ift. hinanden. 6

7 Fastgørelse af kajak under transport. Fastgør kajakken med remme og sikre dig ved at løfte i kajakken, at den er spændt tilstrækkeligt. Kontroller at der ikke er løse dele i kajakken og at dæksler og andet, som kan blæse af under kørslen, er fastgjort. 7

8 Organisation Første klub var Klampenborg Kajakklub som blev stiftet i1917, den hed oprindelig Dansk Cano Club, men skiftede i 1917 navn til Dansk Kano og Kajakklub og igen i 1921til det nuværende navn. DKF Dansk Kano og Kajakforbund. blev stiftet i 1921 og blev medlem af DIF i DIF blev stiftet i Der er 153 klubber med i alt medlemmer i 2011 i DKF Til sammenligning, så har DFfR 142 klubber og medlemmer Bestyrelsen består af 7 personer. Den vælges på årsmødet som afholdes i april. Hver klub har 1 stemme plus 1 yderligt for hver 100 medlemmer, så en klub på 380 medlemmer har 4 stemmer. Hellerup Roklub har således en stemme på årsmødet, Til at drive organisationer er der et sekretariat Direktør Christian Jacobsen Teamleader Flemming Jørgensen Fire konsulenter En sekretær En økonomiansvarlig DKF s formål er at udvikle kano og kajaksporten i Danmark DKF står desuden for uddannelser i henhold til EPP. EPP er opbygget på følgende måde. Instruktør 1 kan frigive til EPP 1 niveau og kræver selv et EPP2 niveau Kan frigive til niveau Kræver færdigheder Instruktør ifht. 1 EPP1 EPP2 2 EPP2 EPP3 3 EPP3 EPP4 Skal Hellerup Roklub selv kunne frigive roere til EPP2 niveau kræver det at vi har roere på EPP3 niveau. 8