Program 12.00 Velkomst 12.15 Havregryn 13.45 Zoloft & Co 15.15 Rustik 16.30 Afslutning



Relaterede dokumenter
Holbølls Minde Centret Skovbrynet 1C, 5700 Svendborg. Kunstværk julebal 2007 ( s.5..)

Sommeraktiviteter: se oversigtskalender på Opslagstavlen i gangen!!

Oktober 2004 Holbølls Minde Centret 5. Årgang nr.8. 1.oplag. Løsninger for livet. Læs mere s. 3

8 dages cykelferie i Cuba

OSTEN P FALKE tober 2017 Figur 1

September Årgang Nr. 3

Denne dagbog tilhører Max

Holbølls Minde Centret Skovbrynet 1C, 5700 Svendborg. Udflugt: En tur med silden Læs på side 4!

Maj og Juni Fredagsrock, se opslag inde i bladet.

Kære forældre! Hej SFO. Hej Minu ser. Fredag den 29. juni 2012

FALKEPOSTEN. Juli. F Forsidens foto er fra fællesmiddag og bål Sankt Hans eftermiddag

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

TIL FRIVILLIGE PÅ HOSPICE SJÆLLAND NYHEDSBREV MAJ 2015

Holbølls Minde Centret Skovbrynet 1C, 5700 Svendborg.

TAK til jer, som har givet bidrag til bevarelse af bussen på Falkenberg.

OSTEN P ALKE F Oktober 2015 Figur 1

FALKEPOSTEN. September

OSTEN P FALKE aug ust 2018 Figur 1

Mølleavisen Maj Hvad var det bedste ved revyen?

FRISTEDET. Dumpen 5A, st Viborg. Tlf

OSTEN P FALKE tober 2018 Figur 1

Sind Oplevelser i fællesskab med andre

Helenenyt. Nr. 10 (oktober - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé København Ø Tlf

Hilsen fra redaktionen

KLOKKEBJERGS TLF. NR E.mail:

OSTEN P FALKE maj 2018 Figur 1

BØLGEBRYDEREN. 27. årgang Medlemsblad for Sørup Havns Bådelav 3/2016. Læs inde i bladet:

FALKEPOSTEN. september

OSTEN P FALKE juli 2017 Figur 1

VIGTIGE ADRESSER!!! PMF AARHUS Bank: Regnr Kontonr CVR-nr.: Nr. 4 Juni Formand: Næstformand:

Sommer tur til Budapest

Telefonliste / åbningstider

Æblebladet. Sæby Nr.15

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Rosenvænget festival. Tøsetur i sommerhus

Nyhedsbrev Tingager Plejehjem forår 2019

Holbølls Minde Centret. November 2000 Nr oplag. Følgende er skrevet af Niels H. på fynsk.

Klubnyt efterår 2014.

Holbølls Minde Centret Skovbrynet 1C, 5700 Svendborg.

Hjerneskadeforeningen Århus/Østjylland

Juniorklubben i Hvalsø

Vejen tilbage til arbejdsmarkedet. Nyhedsbrev #2 April 2014 Nye aktiviteter og oplysninger om at vende tilbage til arbejdsmarkedet

STUDIETUR TIL SYDFYN OG ØERNE EFTERÅRET 2006 NINA, ELISABETH, JENS CHRISTIAN, THOMAS, DENNIS, JYTTE, GERD OG ANNE METTE

Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012

Gl. ager Kære Brevduevenner.

OSTEN P FALKE aug ust 2017 Figur 1

Velkommen til Dagcenteret på Damgården

Arrild Privatskole og Børnehuset

NYHEDSBLAD FRIVILLIGHEDSFORMIDLINGEN August-September 2009

Billedet fortæller historier

Husavis. Hvalsø Ældrecenter juli At leve er ikke nok, solskin, frihed og en lille blomst må man have H.C. Andersen

Helenenyt. Nr. 9 (september - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé København Ø Tlf

MAJ 2011 ÅRGANG 7, NUMMER 5

Pinsetræf 2016 på Bornholm maj

Holbølls Minde Centret. Skovbrynet 1C, 5700 Svendborg. Kunstner: Titika Fahlèn

Postillion Hotel Dordrecht

Holbølls Minde Centret. Godt Nytår!!!!

LUCIA OPTOG. Holbølls Minde Centret Skovbrynet 1C, 5700 Svendborg.

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

KLC-Bladet November 2014

Februar. Nr. 1 Sjællands Motor Veteraner 37. Årgang

MEDLEMSBLAD NR. 40 APRIL OG MAJ 2011

Madpolitik i overbygningen.

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge

Praktiske informationer

Holbølls Minde Centret Skovbrynet 1C, 5700 Svendborg.

Sognebladet Oddense-Otting

Vi ønsker alle en glædelig jul Samt et godt nytår. Julehilsner alle de søde i Værestedet Liv.

OSTEN P LASKE F apri l 2017 Figur 1

KOMMENDE ARRANGEMENTER

OSTEN P LKE FO lirpa 2017 Figur 1

Vi havde også en dejlig arbejdsdag i lørdag og rigtigt mange arbejdsopgaver blev løst. Der er igen arbejdsdag på lørdag i næste uge.

Marts Foråret er på vej.

Nyhedsbrev Juni Fælles. Vuggestuen. Sommerfest torsdag den 25. juni kl 18 er der fælles sommerfest for hele børnehuset og skolen.

IDRÆTSFORENINGEN. Godt Gået VINTERPROGRAM. 2 o 1 4 / 2 o 15. Idrætsforeningen for udviklingshæmmede, der bor i Aabenraa Kommune.

OSTEN P FALKE juni 2018 Figur 1

Dagstur til børnenes vel for beboerne på Hovergården. Tirsdag d. 21/5 Kl Ud i det blå Husk tilmelding til dagcentret

Brugerbladet. Atkærcenteret. April - Maj. Brugerbladet. Sommer og vinter vi mødes på. Glædelig påske

ErhvervsKvindeNyt Herning Januar 2013

Æ AVIS HUSAVIS LEOS PLEJECENTER

Arbejdsgruppen Værested

Nyt fra Den Sikre Vej

Nyhedsbrev, november 2003

Lokalt nyt fra Roskildeafdelingen, redigeret af: John Ø. Jensen

ST RAN DPOSTEN JUNI 2016 PLEJECENTRET VINTERSBØLLE STRAND

Mødereferat. Generalforsamling

STEN O LKE FO april 2019 Figur 1

Kulturarrangementer September, Oktober, November og December 2014

USTEN P OLKE F Apri l 2016 Figur 1

Hold øje uge 20. En herlig uge med cirkus på Næringen 98. God lang weekend. Hilsen Peter

August, september og oktober Bestyrelsen :

AKTIVITETER PÅ KLINTHOLM HAVN CENTERET OKTOBER 2018

Arrild Privatskole. Så nærmer vi os snart sommerferien - forhåbentlig med en masse sol og dejlige oplevelser.

Februar Årg. Nr.2 1. opl. Holbølls Minde Centret Skovbrynet 1C, 5700 Svendborg.

Rosenbladet Juni - juli 2015

September Et månedsblad for beboere, pårørende, personale, samt gæster på Plejecenter Lindehaven. Side 1

Bøgen. Nr. 13 juni Udgiver: Forenede Care - Bøgeskovhus [1]

Sikken en klovn!! Juli/Aug Årg. Nr Opl. Holbølls Minde Centeret Skovbrynet 1C, 5700 Svendborg.

Februar 2013 BESTYRELSEN PÅSKELEJR 2013 SOMMERENS HOLD

KvongPosten November 2018

Transkript:

Festival 2009 Program 12.00 Velkomst 12.15 Havregryn 13.45 Zoloft & Co 15.15 Rustik 16.30 Afslutning Midt på eftermiddagen dukker klovnene op Maj 09 11. Årg. Nr.5 1. opl. Holbølls Minde Centret Skovbrynet 1C, 5700 Svendborg. www.holboellsminde.dk E-mail: holboellsminde@mail.dk

Månedsblad for Holbølls Minde Centret. Kan også læses på: www.holboellsminde.dk Velkommen til Holbølls Minde Centrets månedsblad.. Vi vil her fra redaktionen forsøge at informere og bringe diverse indlæg af interesse for alle med tilknytning til huset. Desuden skulle det kunne give alle andre et indblik i hvad der foregår hos os. Har du/i indlæg, der kan være relevante i denne sammenhæng, modtages disse gerne enten pr. brev, e-mail eller ved at besøge os på HMC. Email: Snail-mail : Indlæg til næste nr. senest d.27.05. Næste nr. udkommer d. 05.06. holboellsminde@mail.dk Holbølls Minde Centret Skovbrynet 1C 5700 Svendborg tlf. 62216373 HOLBØLLS MINDE CENTRETS ÅBNINGSTIDER: Mand - Onsdag - Torsdag: 8.00-20:00 Tirsdag: 8.00-16:00 Fredag: 8.00-20:00 Lørdag - Søndag: 10:00-16:00 VINDSTYRKE 11: Tirsdage kl. 18-21 MØDESTED for 30-45 årige ONSDAGE kl. 18-21 www.holboellsminde.dk er opdateret!

Weekend arbejde 1.-3.: Erling, Gitte 8.-10.: Elise, Helle 15.-17.: Palle, Bjarne 21. maj - Kr. Himmelfartsdag: Elise, Kirsten 22.-24.: Louise, Kirsten 29.-31.: Mette C, Mette S Kursus: Uge 20: Mette C. Ferie: Uge 20: Uge 22: Helle Elise. Hus-/ Personalemøder: Torsdag den 7. maj Torsdag den 4. Juni Store Bededag d. 8. Maj Kr. Himmelfartsdag d.21.maj: Åbent 10-16. Vikariat: Louise (-indegruppen) har fået forlænget sit vikariat indtil 31.12.1009. Nye elever: fra 04.05.09-09.08.09: Nanna Grøn Andersen og Maria Sund Haladyn Fra d. 11.05.09: Helle Lystrup Hansen.. Med egne ord: Mit navn er Nanna Grøn, jeg er 19 år gammel og ved at uddanne mig til social og sundhedsassistent. Jeg har min 3. Praktik her på Holbølls Minde, hvor jeg skal være i 2 1/2 måned. Jeg glæder mig til at lære jer at kende og ser frem til et godt samarbejde. Hej, jeg hedder Maria, er 31 år og skal tilbringe de næste 11 uger her på Holbølls Minde Centret. Jeg er social og sundhedsass. Elev og dette er min 3. Praktik. Jeg glæder mig meget til at lære jer brugere at kende Farvel Nu kom tiden hvor jeg slutter her på Holbøllsminde som elev. Det har været rigtig dejligt at lære jer at kende, og i har et fantastisk sted her på Holbølls Minde, hvilket jeg er glad for at have været en del af. Takket være alle sammen har det været en noget lærerig praktik, da i alle sammen gerne vise eleverne, hvad det er for et dejligt sted I har her. Mange 1000 tak for denne gang. Gerda Kreiberg

Farvel Tiden er kommet, hvor det er min sidste dag på Holbøllsminde som elev, og jeg skal tilbage til skolen. Jeg vil sige jer tusind tak for en god tid. Jeg har været meget glad for at være elev her og er blevet taget godt imod. Jeg vil savne jer og håber, at I vil passe godt på jer selv og hinanden. Mange hilsner fra ass. elev Annette Pedersen. Lad os grine sammen. 3 myter om latter og hvorfor vi undlader at le: 1) At vi behøver en grund til at le. 2) At vi ler, fordi vi er glade. 3) At humoristisk sans er det samme som latter. Man behøver ikke humoristisk sans for at le. Humoristisk sans er noget man lærer - latter er instinktiv. Humoristisk sans er en intellektuel proces, hvor latter er en kropslig proces. Og sandheden er lige så meget den, at vi er glade, fordi vi ler. Latter er universel og evnen til at le er fælles for alle mennesker. Latter er international kommunikation og nedbryder barrierer som sprog, alder, nationalitet, race - når folk ler, opstår en følelse af nærhed og forbundenhed. Latter er med til at aflede angst, deprimerende tanker og følelser. Latter er med til at løsne op, så vi ikke går hen og tager livet eller os selv mere alvorlig end nødvendigt er. Latter er med til at reducere spændinger, stress, kedsomhed, frygt, angst og aggression. Der er mange grunde til at le sammen. Så derfor: Lad os grine sammen uden grund. Vi vil starte op med nogle øvelser, der er med til at skabe jordforbindelse, og derefter laver vi nogle latterøvelser. Latteren vil til at starte med være kunstig med mulighed for at gå over i en mere ægte latter. Fortvivl ikke, hvis din latter ikke bliver ægte -latteren virker positivt på krop og sind uanset om den er kundstig eller ægte. Betragt hele seansen som en slags gymnastik P.S. Husk vi griner ikke af nogen, vi griner sammen uden grund. Hilsen Lone Olufsen Latter på plænen! Mandag den 18. Maj kl. 10

Cykelferie 2009: Cykelgruppen starter sommersæsonen for alvor onsdag d. 6. Maj. Der skal varmes op og trænes til årets cykelferie, som skal gå til Flensborg Fjord via Als! Af hensyn til planlægningen vil vi gerne allerede nu have tilsagn fra dem, som gerne vil deltage på turen. Vi forventer at afvikle cykelferien i uge 34 (mandag d. 17.08-21.08.09). Prisen bliver ca. 1500 kr. Yderligere information kan fås ved henvendelse til Bjarne / Helle. Efterårstur med Holbøllsminde - hvem vil med? Måske fik I ikke lige øje på opslaget med forslag til en 3-5 dages tur i uge 40 eller 41 (dvs. i perioden mandag d. 28. september - fredag d. 9. oktober) Topscoren blev et sommerhusophold. Der vil være mulighed for gode gåture med dejlige naturoplevelser, måske ved skov og strand, samt fælles samvær omkring spil m.m. Vi har mulighed for at køre dertil i vores egen bus eller med tog/rutebil. Er der interesse for, at vi lejer et sommerhus? Hvor skal det være og hvor meget må det koste? Giv tilkendegivelse, om I er interesserede, og skriv jer på opslaget på tavlen med navn og max-pris senest onsdag d. 20. maj og kryds af, hvis I vil være med til at planlægge turen. Kolonihaven Der er igen i år mulighed for at bruge vores dejlige kolonihave Oasen nr. 134 i haveforeningen Ørkild. Haven ligger 15 minutters gang herfra. Fra onsdag den 15. april går vi i haven hver onsdag kl. 13-15 Du er velkommen til at gå med. Det er også muligt at låne nøglen til Oasen på andre tidspunkter for at gå op og nyde det i haven. Vel mødt Kirsten og Gitte

Mel fra Egeskov Mølle Egeskov Mølle er begyndt at male mel, så påskelørdag kørte vi en tur dertil for at handle. Møllens officielle åbningstid er sidste lørdag i måneden kl. 10-12. Der fortæller folk fra Møllelauget om Møllen og aktiviteterne. Vi har prøve bagt melet med rigtig godt resultat. Nedenfor gengives teksten fra 2 kilos poser. Stenmalet fuldkornsmel. Fuldkornsmel af finrenset hvede fra Stensgaards gods, hvor udsøgt brødhvedesorter er dyrket, høstet og opbevaret under optimale forhold. Egeskov mølle har med vindkraft formalet Steensgaards gode hvede som fuldkernet mel, dvs. at hele hvedekernen med kim og fibre er med, så den fulde aroma og smag bevares. Et højt glutenindhold sikrer samtidig en god bageevne. Formalingen sker på traditionel 52 tommers melkværn. Fra den løber melet i en moderne melbeholder, og derfra videre til emballering og ekspedition i 2 kg s poser og 25 kg sække. Med venlig hilsen Egeskov Møllelaug Egeskov mølle. Egeskov mølle blev opført som hollandsk vindmølle af Egeskov gods 1 1852 til erstatning af en gammel og meget mindre stubmølle. Den nye mølle blev indrettet med kværne til de forskellige typer af mel og gryn. Fremstillingen af byggryn var formodentlig en af hovedopgave i møllens første tid. I 1862 blev møllernes gamle privilegier ophævet og konkurrencen givet fri. Egeskov mølle klarede sig arbejdsmæssigt gennem den efterfølgende turbulente tid tid, hvor nye kraftkilder kom til, og hvor to verdenskrige satte sit præg på erhvervet. Først i 1949 blev det erhvervsmæssige mølleri nedlagt. I slutningen af 1950 erne måtte Egeskov mølle for første gang tage imod hjælp udefra til en stor istandsættelse. På det tidspunkt var møllen landskendt, fordi den siden 1952 havde været afbildet på bagsiden af ti -kronesedlen. Egeskov mølle har siden været bevaret som et stykke kulturarv. Efter en gennemgribende renovering til godt 5 mill. kr. i årene 2002-2005 overtog Svendborg Museum Egeskov mølle, og samtidig blev der dannet frivilligt møllelaug til pasning af møllen. Med venlig hilsen Svendborg Museum www.svendborgmuseum.dk

Fredagscafé På Holbøllsminde er vi startet café eftermiddag op igen med fredagsunderholdningen 1 gang om måneden. Det var en sød ung pige, som hed Stine. Hun læser på musiklinjen på Ollerup. Stine sang så dejligt, at alle var glade for hendes underholdning. Vi håber hun får lyst til at komme igen, det virkede i hvert fald sådan. Jeg viste hende stedet og fortalte om det. Det faldt i god jord. Der var bagt dejlig kage med flødeskum til. Vi håber os fra café gruppen at folk vil bakke rigtig godt op om de kommende café fredage. På vegne af fredagsudvalget Jette Velkommen til festival Holbølls Minde Centret indbyder traditionen tro til festival Udover musikprogrammet, der kan ses på forsiden af bladet, bliver der mulighed for at opleve Klovne fra den internationale klovnefestival, besøge boderne på pladsen og købe pølser - kaffe - sandwich - sodavand m m. Så mød op d. 13-5 kl. 12-17 Ø - havs safari med Benny Jensen. Onsdag den 29. April 09. Vi var 38 forventningsfulde deltagere til turen, hvoraf de 7 var fra HMC. Vejret var bare flot, sol og meget let vind. Peter Lehnskjold og Thomas Bretton Meyer med besætning på de stolte skonnerter Meta og Mjølner, var klar til at sejle ud fra Svendborg havn kl. 11. Vi blev fordelt på bådene, 19 på hver, plus en 18 uger gammel hundehvalp på vores båd, og sejlede for motor til Skarø. Vi var med Meta, som på turen ud tog et bundskrab, for at vi kunne se hvad der gemmer sig i sundet. Vi må håbe der findes mere end det vi så - 3 søstjerner og en tangål. På Skarø spiste vi vores medbragte mad og der blev strøget rejer og muslinger som blev kogt og spist. På turen hjem blev sejlet sat og det gik fint hjemad, hvor vi sejlede med Mjølner. Vel hjemme efter en dejlig tur sagde vi farvel og tak for denne gang. En rigtig dejlig tur.

Ud i naturen! Fredag d. 29.05.09. Ca. Kl. 12-15, bliver der mulighed for at melde sig til en gåtur på Øhavsstien v. Fåborg. Selve vandreturen er på ca. 2 timer og guidet af naturvejleder Benny Jensen fra Psykinfo. Turen er en de arrangementer, der kommer i løbet af sommeren, efter vi har besluttet at købe abonnement hos Psykinfo. Hold derfor øje med opslag på tavlen! Turbeskrivelse: 220 km. Øhavs stiruter kan give mange oplevelser I skal bare selv kikke på stikortene, som er udgivet af Faaborg Midtfyn Kommune. De kan fås på turistbureauer, kommunen og biblioteker. Turen som bliver beskrevet her foregår fra Svanninge Bjerge punkt 9 ned til sundet og afslutter ved søens bred p.pladsen ved Faaborg Gymnasium i alt 3 km.. Vi tager en afstikker til den gamle mose ekstremfattigkær hvor vi går i mosen på en lang plankebro. Mosen er meget sjælden naturtype. Vi går videre langs med de gamle stendiger, som er gamle sogne eller ejerlavsgrænser. Nogle af grænserne kan spores helt tilbage til jernalderen for 2500 år siden og digerne har et kolossalt dyre og fugleliv. I det bakkede landskab når vi til udsigtspunker, som virkelig fæstner sig på nethinden og vi tager her små pauser og nyder det inden den sidste tur går til Sundet ved Faaborg. Kampen om vandet i Sundet. Oprindeligt var sundet en del af Faaborg Fjord og husede Faaborgs tidligste havn. Den blev siden opstemmet og afvandet. Mange har ønsket sig den genskabt til det oprindelige og i år 2000 vandt naturelskerne, og søen blev genskabt.

Referat fra Husmøde torsdag d. 2. april 2009 1: Referent: Mette C, ordstyrer: Conni 2: Referat godkendt. 3: Orientering: Tine: Trine, som er i virksomhedspraktik, fortsætter en måned mere på HMC. Der kommer en praktikant fra AOF-erhverv efter påske. Hun hedder Birgitte, er uddannet socialrådgiver og skal være her i 4 uger i Café-området. Lone Olufsen holder Latterkursus på HMC s græsplæne i juni. Hold øje med opslag. På næste husmøde kommer Mie Vode Moll (sagsbehandler i myndighedsafdelingen) og fortæller om handleplaner. Arbejdsopgaver i haven sommeren 2009: Køkkenet står for krydderurter på terrassen. Bjarne laver havearbejde tirsdag formiddag omkring huset. Alle som vil være med er velkomne. Michael slår græs. Trond tager sig af de øvrige arealer. Budget: Vi må ikke bruge penge ud over den almindelige daglige drift de næste måneder, indtil kommunens budget er lagt. Der lægges op til at lave ture eller temauger i sommerferieperioden. Kom med Idéer. Der er mulighed for at lukke HMC en dag, hvis der arrangeres en større tur. Café A roma får meget sandsynligt nye lokaler i Korsgade (tidligere Punkt 1). Dialoggruppen: Har beskrevet formålet med at købe bil nr. 2 til HMC (beskrivelsen kan ses hos Tine). De brugere af HMC, som har kørekort, vil få udleveret et spørgeskema. Dialoggruppen samler op på det. Gruppen vurderer, at der er kommet mere engagement og fælleskab i huset. Man arbejder på at lave en temadag i efteråret med Psykolog Jonas Gustafsson. Bjarne: Der kommer udstilling af Lisa Rauer i fællesstuen efter Påske. HMC har købt et abonnement ved Naturvejleder Benny Jensen. Vi kan bruge ham i 8 timer, dvs. der kan blive 2-3 arrangementer. Kom med Idéer til ture/arrangementer til KIG. Mette: I uge 29 er Vindstyrke 11 flyttet til mandag aften, og laver et arrangement ud af huset. Hølbølls Minde har sommeråbent kl. 14-21 for andre brugere. Vindstyrke11 holder ferielukket uge 30-31-32. I sommerperioden laver Mette S og Conni gåture onsdag eftermiddag. - Der er Svendborgsund March d. 6.-7. juni. Mette og Conni deltager d. 7. Juni med dem fra HMC, som har lyst. Gitte: Efter påske er der en gruppe, som tager i kolonihaven onsdage kl. 13-15. Interesserede kan henvende sig til Gitte eller Kirsten. Køkkenet tager på sommerhustur til Stenodden 30 juni 2 juli. Køkkenet tager på tur til Basaren i Odense sidst i April. Caféen fortsætter med at bruge det nye kasseapparat i samarbejde med KIG. Erling: Festivalgruppen mangler stadig svar fra flere, som er blevet spurgt om de vil optræde. Gruppen arbejder videre med planlægningen i samarbejde med indegruppe. Iben: Der bliver igen lavet fredagscaféer. En gang om måneden bliver det til musik på Café A roma, og ca. en gang om måneden bliver det på HMC. Kom gerne med Forslag til gruppen (Erling, Jette og Iben). Hold øje med opslag på tavlen.

Jette: Der er påskebrunch påskedag 12. april kl. 12. Tilmelding senest onsdag 8/4. Brugerråd: Femina blade, som er mere end 2 mdr. gamle kan købes for 5 kr., som går i fælleskassen. Louise: Indegruppen kløver brænde i uge 17. 4: Skal HMC have en trampolin i haven? Efter nogen drøftelse besluttes det at henlægge ønsket. 5: Skal HMC have en boksebold i motionsrummet? Pris: 4-600 kr. incl. boksehansker. Der var flertal for at købe en sandsæk. Dialoggruppen og Mette C arbejder videre med det. 6: Opsamling på rejseønsker og endagsture: Der arrangeres følgende ture udfra ønsker på tavlen: Heldagstur til Knuthenborg Safaripark i uge 31 for hele huset. Arrangører: Mette S, Conni, Niels, Benny, Anne og Iben. Endagstur til Den Gamle By i Århus. Arrangører: Louise, Palle, Annegrethe. Sommerhustur 3-5 dage til Vesterhavet. Arrangører: Bjarne, Iben. Hold øje med opslag, hvis det har interesse. 7: Cykelskur: Parker hensynsfuldt. Cykler får seddel på og fjernes derefter, hvis de har stået længe I cykelskuret uden at blive brugt. I HMC s åbningstid er der mulighed for at parkere i garagen. Knallerter må ikke parkeres i cykelskuret. Motorcykler og knallerter skal parkeres på de anlagte enkeltfliser. Det er forbudt at parkere på fliserne langs gelænderet ved hoveddøren. Forslag: Nyt cykelskur. Tovholdere: Tine, Conni og Belinda. 8: Opmærksomhedsliste: Punktet udgår, personalet sørger for at sige til, hvis der er nogle som skal have gave. Henvendelse til Tine hvis det ønskes genoptaget. 9: Evt: Tom: Ønske om bankospil. Fredagscafégruppen og Tom arbejder videre med det. Erling: Undersøger interessen for at fælleskassen køber medlemskab af Hjortøbåden. Flere interesserede. Brugerrådet arbejder videre med det.

Skovarbejde Efter at Sydfyns Træfældning havde lagt et stort træ ned i bunden af haven, gik værkstedet til arbejdet med god energi. De kløvede, kørte og stablede brændet, ryddede op i grenene, lavede bål og grillede i haven. Nu mangler brændet at blive hentet af dem der har bestilt det. En rigtig god arbejdsopgave. Bjarne s rejse brev, Cuba d. 02./3.-17./3. 2009 Hermed en lille beretning om nogle af mine oplevelser fra min tur til Cuba. Ved ankomsten til Havana om aftenen d.2.03. træder jeg ind på Hotel Sevilla, der ligger midt i Havanna Vieja (den gamle bydel). Det er som at træde ind i en film fra 50èrne: Højt til loftet, søjler, mange vinduer med buer, smukke gulve og lofter, palmer og udskæringer i træværket. Kuffertfolk står klar i uniformer til at tage slæbet for os forkælede turister fra norden, mod betaling, forstås. Næste dag fortsætter i samme stil. Det er vinter i Cuba og i disse dage er en koldfront rykket ind over øen. Det betyder blæst og temperaturer omkr. 20 23 grader. Faktisk fint vejr til at opleve Havana! Her fortsætter 50 er stilen: gamle amerikanerbiler, mere eller mindre vedligeholdte, men kørende. Dem der ikke kører, holder parkeret med åben motorhjelm og med 2 3 cubanere halvt begravede i motoren, der efterhånden består mere af russiske og kinesiske stumper end amerikanske. Cubanere er eksperter i at reparere og holde liv i meget af det, vi bare kasserer herhjemme. Dette skyldes fattigdom og mangel på varer. Derfor ser man også bl.a. små boder i gaden, hvor der repareres og genopfyldes engangslightere!

Havana har engang i 30erne og op til 50erne været en smuk og elegant storby. Præget af store flotte parker/pladser, bygninger, bygget af bl.a. amerikanere og ikke mindst spaniere, men i dag bærer byen mere præg af forfald. Selvom bygninger er under restaurering og hele bydele renoveres i originale farver, er hovedparten af bygningerne meget nedslidte og endog faldefærdige. Til trods herfor er selv de mest forfaldne bygninger beboede! Cuba er et fattigt land, her er ingen overflod af butikker og de butikker der findes, har et meget begrænset varesortiment. Denne materielle fattigdom set i relation til vores verden opvejes dog til fulde i deres kulturelle rigdom! Overalt mødes man af salsamusik, dans, imødekommende mennesker, farverig kunst og små beværtninger med kaffe, rom og cigarer! Man skal kun bevæge sig få gader væk fra de trafikerede veje og så går man rundt i en ganske anden verden. Den ene af de tre dage i Havana bruges til en tur vestpå gennem store tobaksmarker til Pinar del Rio provinsen med den smukke Vinales dal. Her besøgte jeg også Cueva Del Indio, hvor man mener der har boet indianere og senere, under det spanske herredømme, har slaverne brugt hulerne som tilflugtssted, når de deserterede fra tobaksmarkerne. Smukke stalaktitter og stalagmitter hænger fra loftet i hulen, som er tilgængelig ca. 300 meter ned i bjerget, hvor turen afsluttes med en sejltur på en underjordisk flod og ud i lyset gennem en sprække i bjerget. Smukt! Herefter går turen mod øst, ad Cubas eneste motorvej, hvor man i myldretiden højst møder 10 biler ad gangen og for øvrigt både cyklister, æsel- og oksekærrer!. Vi kører mod Santa Clara, byen hvor Che Guevara overmandede Batistas tropper og stadig betragtes som en stor helt. Her findes et stort mindesmærke og hans jordiske rester i et mausolæum med en evig flamme. I rummet med mindepladerne for Che og alle kammeraterne hersker en ganske særlig stemning. Fra Santa Clara køres sydpå til Cienfuegos gennem sukkerrørsmarker, små landsbyer, appelsin plantager og kaffebuske. Cienfuegos by er i udkanten præget af slumområder, mens centrum er velbevaret og tager sig smukt ud med sin flotte arkitektur. Videre til Trinidad en af de smukkeste byer, synes jeg. Meget anderledes end det forrige Cuba. Flot arkitektur, masser af musik, stemning og en helt anden ro end Havana. Få biler, mange hyggelige kroge, gårdhaver, ateliér, kunstnere og spændende gader, med den imponerende trappe på den gamle plads i centrum, hvor der er musik og dans hver aften. I Trinidad kan man også opleve den mere afrikansk inspirerede

musik, som ofte bruges kombineret med dans i fortælleform. Aftenerne blev tilbragt på de små spillesteder, efter et godt måltid i en lokal palardera et af mange små private spisesteder. Et besøg på et museum gav et indblik i de spanske sukkerrørsbaroners storhed og rigdom. Dagen efter gik turen til Sancti Spiritus med bl.a. besøg på en skole, hvor skolelederen fortalte om deres hverdag. Det kommunistiske ( Fidelistiske ) styre med de mange udenrigspolitiske kriser, som Cuba har befundet sig i snart mange, har betydet en stor materiel fattigdom, men alle får tilbud om skolegang og uddannelse gratis! Og al lægehjælp, sygehusbehandlinger og øvrige sundhedsmæssige tiltag er gratis. På en tidligere sukkerrørsplantage i Valles de los Ingenos, fik vi set de forhold der i sin tid herskede for baronerne og ikke mindst slaverne, som kunne overvåges fra et højt tårn. Turen gik videre til den lille by Camaguy, der bl.a. gør sig bemærket med sine små gallerier. Næste stop var Santiago de Cuba. En stor by med et gammelt imponerende fort, der skulle beskytte byen mod fjender, som kom ind fra det Caribiske hav. En dejlig by, hvor vi boede med udsigt til torvet i centrum, hvor vi brugte tiden på at gå rundt og opleve det sprudlende liv, bl.a. havde Fidel Castro holdt sin første tale efter revolutionen fra en balkon på dette sted. Det var spændende at traske rundt i de små gader og opleve det lokale liv. Efter en meget lang og smuk køretur igennem kaktusørken, rast ved smukke bugter og et vue ud over bugten ved Guantanamo, nåede vi til Baracoa. Vi er nu ca. 1000 km. fra Havana og byen har altid været afsondret fra resten af øen en charmerende by med en hovedgade, der sprudler af liv om aftenen. Men også et af de steder, der blev hårdt ramt under orkanerne i 2008, hvilket tydeligt ses i gader, der er tættest på stranden, hvor bølger bl.a. raserede en 5 etagers bygning, der ligger 30 m. fra stranden. Efter 14 uforglemmelige dage i Cuba returnerede vi til Havana, hvor det sidste døgn blev brugt på at suge de sidste indtryk til sig og sige farvel til den smukke ø. Bjarne.

Sind informerer: Der har været afholdt generalforsamling i SIND Fyns Kreds. Hermed navnene på de nyvalgte. Formand Karen Thomsen e-mail: Karen.V.Thomsen@gmail.co Næstformand Kate Arndal e-mail: ja.ka.arndal@privat.dk Kasserer Britta Budde e-mail: brittabudde@hotmail.com Louise Munk Poulsen e-mail: jlp@morudnet.dk Kurt Svend Ipsen e-mail: post@gekma.dk Lone Smith e-mail: lone_smitty@hotmail.com Inge Nybo Mikaelsen e-mail: ingenybo@skovparknet.dk Sekretær Birgit Kirk Knudsen e-mail: BirgitKK@gmail.com Kirsten Larsen e-mail:info@kirstenlarsen.dk Vittigheder - skrevet af Bernt Otto Hansen alias Van Gagh,som har tilbragt 16 år af sit liv på psykiatriske afdelinger.( Bogen hedder: Brumbassen-og er fra 1999). Overlægen: Du ville få det bedre, også psykisk, hvis du fik noget mere motion; hvad med at gå en tur med hunden en gang imellem? SHH-patienten: Jamen jeg har ingen hund. Overlægen: Så gå en tur med den hund du ikke har. SHH-patienten: Du kan tro nej, jeg skal ikke på den lukkede igen. SHH-patienten: Kan jeg få noget medicin, der gør mig fuldstændig rask? Psykiateren: Ja lige bestemt. SHH-patienten: Vrøvl, du tager gas på mig. Psykiateren: Det var dig der begyndte. Psykiateren: Hvordan går det med krampen? Epileptikeren: Min kone Hun har det meget godt nok. For at kunne komme hinanden lidt mere ved, holder vi sommerferie på afdelingen en lille rygepause; så kan vi bedst se hinanden. Jeg har tænkt mig at lave en patient-forening her på Sct Hans. Den skal hedde PAS- SIV - indsendt af Lone Olufsen

Pressemeddelelse Henrik og Jan Henrik Knudsen og Jan Albjerg Hansen fra Støttecentret, Kærvej 1o i Vester Skerninge er maj måneds udstillere på Café A Roma i Tinghusgade. Henrik Knudsen er autodidakt kunstner, som har skabt helt sin egen stil. Han skriver og tegner tal i forskellige vinkler, bredder, farver og størrelser. Henriks interesse for tal begyndte med, at han skrev talrækker af fra telefonbøgerne og senere kom der farver på. I sin hverdag arbejder Henrik på Grønnemosegården, hvor han går til hånde med urtehaven. Jan Albjerg Hansen er også autodidakt kunstner, som er meget fascineret af køer og prøver at leve sig ind i deres verden. Jan arbejder på aktivværkstederne på Midtfyn, hvor han er på Kunstværkstedet. Her arbejder han med filt, glasslumbing og maleri. Jan har stor interesse for tegnefilm, Walt Disney, og for kongefamilien. Udstilling på Holbølls Minde Centret i April/ Maj: Lisa Rauer udstiller sine decoupager.

Aktiviteter på HMC (9-12) Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Powerwalk 9.10-9.50 Powerwalk 9.10-9.50 Strikkeklub 9.30-11.45 K.I.G. K.I.G. K.I.G. K.I.G. Indegruppe Indegruppe Indegruppe Indegruppe Indegruppe Sport i Sg. hallen 10.30-12.00 (badm.) Havearbejde 9.30-12.00 Individul træning /massage (ad hoc) Sang 9:20-9:50 Motion m Mette C. 11-12 Brugerrådsmøde (10 45-11) Fælles pause Fælles pause Fælles pause Fælles pause Fælles pause Gymnastik 10.30 Cafe/køkken 9.00-12.00 Cafe/køkken 9.00-12.00 Cafe/køkken 9.00-12.00 Cafe/køkken 9.00-12.00 Cafe/køkken 9.00-12.00 Middag 12.00-13.00 *Fælles Frokost Individuel Musikunderv. 13.00-14.00 Individuel Musikunderv. 13.00-14.30 Individuel Musikunderv. 13.00-14.00 Musik 13.00-15.00 Kreativt Værksted 13.00-15.00 Svømning * 14.00-15.00 Cykelgruppe 13.00-15.00 Kreativt Værksted 13.00-15.00 Stavgang Bowling/ Minigolf Ulige uger* Kolonihave Livstilsgruppe Fredags-Café -se opslag! Gåtur 13.30-14.30 - kortere kursusforløb / begrænset deltager-antal * - brugerbetaling udarbejdet af K.I.G.