HUNDERUP - SEJSTRUP Nr. 1 Januar 2008 30. årgang Lunagaard åbnede 1. weekend i december i den gamle købmandsgård i Sejstru



Relaterede dokumenter
ÅBNINGSFEST FOR DET NYE TANKANLÆG

Billeder fra Landsbyfesten 2008

HUNDERUP - SEJSTRUP Nr. 8 September årgang Købmandsbutikken har netop fejret sin 1 års fødselsdag

LandsbyPosten HUNDERUP - SEJSTRUP. Skolens tur til Blåvand Mini Zoo

HUNDERUP - SEJSTRUP Nr. 10 November årgang Husk borgermødet om Brugsens fremtid

Vise Nyt. Visens venner i Randers. Januar årgang

HUNDERUP - SEJSTRUP Nr. 7 August årgang Årets Konfirmander Andreas, Sebastian, Joachim, Anne Kirstine og Jonas

Nr. 1 januar Motto: Under Dannebrog. Marineforeningen s Kongens Lyngby Afdeling stiftet 4. april 1944

Langeskov Kræmmermarked er så kendte for, er selvfølgelig stadig det samme. Vi håber og forventer at de nye tiltag, samt det flotte

Rettelse: Det er feb. + marts børnene der skal på fælles fødselsdagstur d. 22. marts og IKKE Jan. + feb. børn som vi har skrevet i februar avisen.

TIL FRIVILLIGE PÅ HOSPICE SJÆLLAND NYHEDSBREV FEBRUAR Kære alle,

Vinder af månedens opgave og en lille hyggepakke - er Johannes Petersen, lejlighed 29. Tillykke! Jill sender følgende hilsen:

Næste Aadum Nyt udkommer i uge 1. Sidste frist for aflevering: FREDAG D. 18/12-15 til Dagmar Vestergaard, Tøstrupvej 13, , ,

LandsbyPosten HUNDERUP - SEJSTRUP. Cykeltur til Jedsted Mølle Pause ved søen

HUNDERUP - SEJSTRUP. Nr. 6 Juni årgang. Årets konfirmander

R ØRPOSTEN. Havesæson

September, oktober & november ÅRGANG

Julemarked på Lyngparken.

Fælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge

NR. 136 December 2006

Sognebladet Oddense-Otting

VIGTIGE ADRESSER!!! PMF AARHUS Bank: Regnr Kontonr CVR-nr.:

Kirkehilsen Egense og Øster Skerninge sogne. December 2015 Januar - Februar 2016

HUNDERUP - SEJSTRUP Nr. 6 Juni årgang Årets Konfirmander

HUSK TILMELDING TIL EFTERÅRSSTYKKET

LandsbyPosten HUNDERUP - SEJSTRUP. Årets konfirmander

HUNDERUP - SEJSTRUP Nr. 4 April årgang Gymnastikholdet for bh kl.

Pinsetræf Så ventede vi alle spændt - som vi plejer - på vejrudsigten til Pinse-Najad-stævnet.

Vi havde også en dejlig arbejdsdag i lørdag og rigtigt mange arbejdsopgaver blev løst. Der er igen arbejdsdag på lørdag i næste uge.

1. Carl Erik Østergaard 19. Asta Amdisen Pedersen 22. Ester Thomsen 24. Jørgen Clement Avisen for Othellos beboere og brugere

Sdr. Vium Nyt. Nr. 286 Sdr. Vium Sogneforeningen februar 2016

OSTED IDRÆTSFORENING NYHEDSBREV NR DECEMBER 2015

ÅREBLADET. Læs inde i bladet... Formandens hjørne Julemaddag Rospinning Gåtur og Gløgg Aktivitetskalender

AKTIVITETSKALENDER. for Lyne Sogn April På Østervejrupvej

for Lyne Sogn Juni/Juli 2015 Konfirmander i Lyne Kirke Den 10 Maj 2015

Kirkenyt for Tingsted kirke december 2015 samt januar og februar Og lyset skinner i mørket, og mørket fik ikke bugt med det. (Joh.

Reception. lørdag d.5.november kl i Borgerhuset.

Nyhedsbrev Uge

HALSNÆS NYBOLIGSELSKAB Beboer nyt afd Forfattere: Afdelingsbestyrelsen og beboere Nr. 21 April Lathyrushaven

ÅREBLADET. Medlemsblad for Faaborg Roklub Nr. 4, maj årgang. Faaborg Roklub, tlf ,

Orkanen Singleklubben med pli.

HUNDERUP - SEJSTRUP Nr. 5 Maj årgang Drengegymnastikholdet

Januar årg. Nr. 1 P-POSTEN

Velkommen tilbage til skolen!

1 30. årgang nr. 175

HUSK nu at sætte X i kalenderen

Men en stor tak skal lyde til:

Oddense-Otting. november Det er så nemt - at skifte til os. Det er lettere end du tror! Ring og aftal et møde!

Hans Jørgen Boelt blev valgt. Generalforsamlingen er indvarslet lovligt og dermed beslutningsdygtig.

Medlemsnyt. Nyhedsbrev Frederikshavn Folkedansere og Fladstrand Spillemændene Januar 2014 nr. 5. Om Medlemsnyt

Fælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge

GENERALFORSAMLING

HyllingeBy.dk. Lokalblad for Hyllinge og omegn, udgivet af Beboerforeningen i Hyllinge. Beboerforeningen holder ordinær generalforsamling

Årsprogram 2016/17. Sdr. Vilstrup & Omegns Borgerforening Stiftet d. 12. juni 1974

Det er svært at nå halvvejs rundt om et springvand på de 10 sek. selvudløseren har

RØRPOSTEN HAVEPRÆMIER

1. årgang nr. 9. April 2009/10. Teamteatrets forestilling MÆRKELIG. Brobygningsprojekt i 7. årgang

K L U B N Y T MEDLEMSBLAD FOR ODENSE YACHTKLUB. NR. 1 - MARTS 2016

Det sker i vinter. på Jungshoved

NYHEDSBREV. Grundejerforeningen Fuglebakken Årgang 9 nr. 19 April Indhold:

HUNDERUP - SEJSTRUP Nr. 1 Januar årgang Vellykket juletræsfest i forsamlingshuset

TOFTEPOSTEN Nyhedsblad om livet i Toftehaven Januar - Februar 2016

Referat Generalforsamling 25.maj 2016

Ugebrev 45 Indskolingen 2014

Husk Tjek VIGGO. God weekend. Fredagsbrev Light uge april Indhold

Månedsinformation. Skole og SFO

Ugebrev 37 Indskolingen 2015

Nyhedsbrev April. Sjov og fart. Dus Mellervang. Dus Mellervang Frøstrupvej Aalborg Øst

ÅREBLADET. Medlemsblad for Faaborg Roklub Nr. 12 December årgang. Faaborg Roklub, tlf ,

for Lyne Sogn November 2015

Husk Mini-arbejdsdag, lørdag den 26. oktober. Vi vil bl.a. gerne have hjælp til, at lave materialer til udeskoleundervisning. Plan kommer senere.

Nyt personale: Til orientering har Jette fri hver fredag. Trine Mia vil være vikar for Jette disse fredage. Trine Mia er i dette skoleår tilknyttet

Formand Lene Ravn Magnolievangen Allerød

Nyhedsbrev nr. 3. Centrum for udvikling og talent

Generalforsamling i VBK

Nytårstraveturen. I år blev vi sendt op forbi området hvor bygningen af det nye museum

September Årgang Nr. 3

SFO Bladet. SFO Buddinge ~ Maj 2012 ~ side 1

Grundejerforeningen JEGUM FERIELAND

November ÅRGANG

Beretning til afdelingsmøde Baunebjerghuse den 18. september 2012.

Bestyrelsens beretning 7 maj 2011

December Januar Februar Nr årgang Langenæs Kirke & Sogn

OZ6HR nyt, Oktober Nr. 4, Oktober 2015 Medlemsblad for OZ6HR - EDR Horsens Afdeling

HUNDERUP - SEJSTRUP Nr. 3 Marts årgang Fastelavnsbørnene fotograferet i kirken sammen med præsten

Kære forældre. Nyt fra indskolingen

Beboerbladet. Plejecenter Egely Maj 2015

RANDERS HÅNDBOLDDOMMERKLUB. Formandens beretning på generalforsamlingen den 21. februar 2011.

I denne sommerhilsen vil du bl.a. kunne læse om træningstider, trænere og vigtige datoer for fester og meget andet.

Mødereferat. Generalforsamling

Aktiviteter 2016, Tjørring Cykel Motion

Krejbjerg - Nyt Februar 2016

10. september 2009 TAK!

HUGIN OG MUNIN NYT FRA SKOLELEDEREN

HUNDERUP - SEJSTRUP Nr. 2 Februar årgang Den unge landmandsfamilie Marjanna, Jeppe, Emma og Elisabeth

Sct.Georgsløb Side 1 Gruppekalender/opslagstavle Side 3 Referat fra klantinget Side 8

BØLGEBRYDEREN. 25. årgang Medlemsblad for Sørup Havns Bådelav 4/2014. Læs inde i bladet:

Medlemsblad for Rindby Strand Grundejerforening

September ÅRGANG

Velkommen Holstebro Cykle Club af 1960

Transkript:

LandsbyPosten HUNDERUP - SEJSTRUP Nr. 1 Januar 2008 30. årgang Lunagaard åbnede 1. weekend i december i den gamle købmandsgård i Sejstrup

Landsbyposten udgives af H.S.U.G. og omdeles til samtlige husstande i Hunderup Sogn. REDAKTION Alex Andersen Kirketoften 23 Tlf. 75 17 28 72 samt Henrik Uhrenholt Tlf. 24 94 84 24 Inger Andresen, Tlf. 75 17 47 73 Lis Andersen 75 10 18 28 DEADLINE TIL NÆSTE NUMMER 15. JANUAR Hunderup Sejstrup Ungdoms- og Gymnastikforening Formand H.C. Jochimsen Kirkevej 76 Tlf. 75 10 22 35 Næstformand Kjeld Thomsen Kjærgårdsvej 50 A Tlf. 75 10 12 81 Kasserer Charlotte Jepsen Puggårdsvej 23 Tlf. 75 10 22 58 charlottejepsenhsug@hotmail.com Sekretær Gitte Josefsen Møllevænget 11 Tlf. 59 44 77 51 Bestyrelsesmedlemmer Carsten Tønder Engparken 26 Tlf. 75 17 33 06 Laila Vejrup Ribevej 75 Tlf. 75 17 43 43 Gitte Knudsen Møllevænget 6 Tlf. 76 56 00 46 Tine Nielsen Ribevej 67 Tlf. 75 10 16 75 Birgit Wede Alsbrovej 5 A Tlf. 75 10 29 55 Lars Søgård Ribevej 70 Tlf. 75 19 19 86 Dan Andersen Kirkevej 25 Tlf. 75 17 25 80 BADMINTONUDVALG Lars Søgård Dan Andersen FODBOLDUDVALG Karsten Tønder Kjeld Thomsen GYMNASTIKUDVALG Laila Vejrup Birgit Wede MÅLRETTET TRÆNING Gitte Knudsen Tine Nielsen BØRNEIDRÆTSUDVALG Birgit Wede TENNISUDVALG H.C. Jochimsen MUSIKUDVALG Susanne Hvitved H.C. Jochimsen LANDSBYFESTUDVALG Jan Bjerrum, 75 10 18 29 Pernille Jacobsen, 75 17 99 44 HSUG S REPRÆSENTANT I SOGNEUDVALGET H.C. Jochimsen HSUG S REPRÆSENTANTER I H.S.I. IDRÆTSSAL Keld Thomsen, H.C. Jochimsen, Charlotte Jepsen Lars Søgård KIOSK I KLUBHUSET Anna Marie Thomsen Kirsten Skov TELEFON I IDRÆTSSAL 75 10 15 28 Indlæg til Landsbyposten kan afleveres håndskrevet eller sendes pr. e-mail til 2 Landsbyposten@hotmail.com

HUSKEKALENDEREN Tor. 10. jan. 13.30 Seniorklubben. Søren Klemmensen, Esbjerg fortæller. Emnet er: Esbjerg havn fremtidens havn Den 17. og 18. januar kl. 19 i Vilslev kirke Nytårskoncert med Thomas Præstegaard og Katar zyna Mizerny i Vilslev kirke. Anden afdeling med spisning på Gredstedbro skole. Lør. 19. jan. 18.00 Frk. Nitouche i forsamlingshuset Ons. 23. jan.19.30 Frk. Nitouche i forsamlingshuset Tor. 24. jan. 13.30 Seniorklubben. Stig Hein, Jedsted fortæller om Kjærgård som fattiggård Lør. 26. jan. 18.00 Frk. Nitouche i forsamlingshuset Tir. 29. jan. 19.30 Frk. Nitouche i forsamlingshuset Fre. 1. feb. 18.00 Frk. Nitouche i forsamlingshuset Lør. 2. feb. 18.00 Frk. Nitouche i forsamlingshuset Søn. 3. febr: Fastelavnsgudstjeneste Tor. 7. feb 13.30 Seniorklubben. Sang og fortælletime. Ons. 27. feb. 19.30 Forsamlingshusets generalforsamling 28. febr. Musikaften, Hunderup kirke. Orgelmusik, kor og fællessang. 4. mar. Damekomsammen, Vilslev præstegård. 17. apr. Hit med salmen. Vilslev kirke. 22. maj. Koncert med Kim Sjøgren. Vilslev kirke. 31. maj. Sogneudflugt. 3

Sidste nyt fra Forsamlingshuset nov. 2007 Så lykkedes det endelig. Nu er det nye gulv lagt i lille sal i Forsamlingshuset, og det er blevet rigtig godt. Med uden de mange hjælpere, som trods alt viste sig da der først skulle laves noget, var vi aldrig blevet færdig til tiden. Søndag d. 28 gik en flok veldisponerede herrer i gang med at brække det gamle gulv op, for derefter at smide det på genbrug. Så var det væk. Samtidig fik de isoleret varmerørene i gulvet. Parketgulvet, ca. 200 m2 blev hentet i Ilsted. Transporteret til Forsamlingshuset. Samtlige planker børstet og renset. Langet ind gennem vinduerne til store sal så de kunne lægges på i lille sal. Herefter gik vore tømrer i gang med at isolere gulvet, da det gamle ikke varr til nogen gavn. Så må vi jo se om det kan ses på varmeregningen. Lørdag morgen d. 3 gik de så i gang med at lægge selve gulvet, og blev faktisk færdig før end beregnet. Lørdag middag var Kammerslusen vært med flæskesteg og rødkål. Resterne af gulvet blev derefter lagt i depot da det senere skal danne gulv i vores depotrum, men det vender vi tilbage med senere. Det skal kun ligge og ikke andet. Søndag blev så brugt til den store rengøring, for sådan noget støver altså gevaldigt. Gulvmanden skulle ganske vist være begyndt slibning af gulvet søndag, men var blevet 4 forhindret af andet arbejde i Frankrig som havde forsinket ham, men lovede så at starte lørdag morgen d. 10. nov. Det tog det meste af dagen. Søndag kom han så for at give gulvet den sid-

ste finpudsning, hvorefter lakfolkene kunne gå i gang. De kunne nå at give det to gange. Mandag fik det så 3 die gang. Torsdag d. 15 kom gulvmanden så for at give både lille og store sal en mattering, hvorefter det hele så skulle have en sidste gang lak. Så skulle det kunne holde i mange år inden det igen skal have lak. Der blev monteret nye fejelister samt nye rosetter ved radiatorerene. Alt i alt er det blevet et rigtig flot resultat, og væsentlig nemmere at holde. Så Forsamlingshuset vil herigennem gerne bringe en stor tak til alle, store som små, for uden jer havde vi ikke klaret det Rigtig mange tak for hjælpen til vores allesammens hus. Så mottoet: Alle mand af huse er her absolut sket fyldest Bestyrelsen for Forsamlingshuset. Lys på kirken! Sidste år var vores gamle kirke belyst som mange andre kirker. Det var meget smukt. - Det er en skuffelse, at det ikke er fulgt op i år. Hvorfor må vi ikke se vores smukke kirke i de mørke timer noget af døgnet i hvert fald? Det kan da vist ikke være et økonomisk spørgsmål. Nogle kirker er belyst i alle døgnets mørke timer hele vinteren. Det er ikke nødvendigt. Men det ville glæde mange af os, hvis der var lys på kirken i adventstiden og frem til nytår. Arne Bruun Nielsen, Hunderup. 5

Børnene på Hunderup Skole fik endnu en god musisk oplevelse! Fredag morgen, 23.nov. havde vi igen skolekoncert i hallen og hvilken oplevelse! Denne gang var det Bodypercussion, vi skulle stifte bekendtskab med. I stedet for at bruge instrumenter, bruger man kroppen til at lave alle slags rytmiske lyde med. De tre herrer, der holdt os i ånde en times tid, frembragte dybe lyde ved at slå på brystkassen, høje lyde med fingrene, en hul klang fik de fra kinder og isse. De gned hænderne mod hinanden og lavede lyde med munden. De lavede skøre indslag med dans, human beatbox, step - Alt kombineret i et forrygende show, hvor humor, energi, glæde og høj klasse gik op i en højere enhed. Selvfølgelig gav de også børnene lejlighed til at prøve bodypercussion under koncerten. Og de tre herrer havde ingen problemer med at engagere og aktivere. Spørgsmålet om, man kan lave musik på sig selv, kunne besvares ved at se på børnene, da de forlod koncerten : De kunne slet ikke lade være! 6

præsenterer: Frøken Nitouche Forestilling incl. menu, musik og dans: Lørdag den 19. januar kl. 18.00 Lørdag den 26. januar kl. 18.00 Lørdag den 2. februar kl. 18.00 Entré kr. 225,- Forestilling incl. menu: Fredag den 1. februar kl. 18.00 (slutter kl. 24.00) Entré kr. 175,- Hverdagsforestillinger: Onsdag den 23. januar kl. 19.30 Tirsdag den 29. januar kl. 19.30 Entré kr. 75,- Billetter bestilles ved Britta Stenger på tlf. 75 17 45 41. Billetterne afhentes og betales efter 7 aftale.

NYT OM SKOLEN Efter at have nærlæst teksten og modtaget informationer, kan jeg nu fortælle om skolens situation i skrivende stund. Vi må erkende, at Hunderup skole ER nedlagt som selvstændig skole. Hunderup-Sejstrup er kommet ind under Bakkevejens skoles skoledistrikt, og fremover styres vores skole af ledelsen på Bakkevejens skole. Børnecentret er bevaret, og det ligger i kortene, at undervisningen af elever fra bh. 3. klasse fortsat skal foregå på Hunderup skole. Det sidste er dog kun et såkaldt KAN-tilsagn. Det betyder formentligt, at børnetallet og den økonomiske situation hele tiden vil være i fokus. Det er således svært at gisne om, hvor langt ud i fremtiden vi kan regne med at have de yngste elever på Hunderup skole. Den politiske beslutning betyder, at elever fra vore nuværende 3. 6. klasse skal starte på Bakkevejens skole til august. Personalemæssigt får det også konsekvenser, og der arbejdes på at finde en nænsom løsning for alle parter. Vi må alle gå positivt ind i den nye situation. Alex Andersen SYMPOSIESTENENE NAVNGIVET Ved de 2 smukke sten, der er placeret på P-pladsen over for kirken, blev der torsdag den 13. december nedgravet 2 messingplader med oplysninger om stenene. De 2 sten er lavet i 1999 af den lettiske kunstner, Ojars Feldberg. Den forreste har titlen Reminiscence of the Future, mens den bageste kaldes Something from Space. Ligesom al anden kunst skal tankerne og fantasien sættes i sving, og mon ikke både stenenes udformning og titlerne giver anledning til mange overvejelser. Messingpladerne er leveret af landsbyrådet, mens Michael Vogt har bidraget med træsoklerne. Alex Andersen 8

REDAKTIONEN På gensyn til et nyt år med Landsby-Posten. Som det kan ses på omslaget, starter vi nu på 30. årgang. Da første nummer udkom i september 1979, varer det godt 1½ år, inden de 30 år rundes. Vi vil stadig opfordre alle til at sende indlæg. Det er et fritidsjob at lave bladet, så vi kan ikke selv opsnuse alle begivenheder. Jo mere stof, vi modtager, jo mere læseværdigt bliver bladet. I må meget gerne sende fotos til bladet. Det myldrer med digitalkameraer. Læg billedet ind på PC en og send det til os. Det nemmeste er at sende pr. mail til landsbyposten@hotmail.com (bemærk com til sidst), men der må gerne afleveres håndskrevet. Vi har gjort det til en vane at bekræfte modtagelsen af indlæg. Kontroller venligst dette. Ring, hvis der er tvivl, så finder vi ud af det. Alex Andersen Gudstjenester i Hunderup Kirke i januar. 01. januar, nytårsdag ingen 06. januar, 1. søndag efter hellig 3 konger kl. 11.00 13. januar, sidste søndag efter hellig 3 konger kl. 10.00 20. januar, Septuagesima søndag kl. 11.00 9 27. januar, Seksagesima søndag kl. 10.00

Tanker om Hunderup skole og vores landsby ved årsskiftet. Vi kunne d. 20. nov. læse i pressen, at 3 skoler afgik ved døden, og at Hunderups skoledistrikt nedlægges, men at Hunderup Skole anvendes til børnecenter og undervisning af børn i 0. til 3.kl. I byrådsreferatet står der, at Bakkevejens skole kan anvende Hunderup skole fra 0. til 3. kl. og at det skal være udgiftsneutral for Bakkevejens skole. Jeg håber, at flertallet har ment, at Hunderup skole skal anvendes til børnecenter og undervisning af børn fra 0. til 3. kl. Det har flere byrådsmedlemmer også givet udtryk for. Jeg tror også, at ledelsen på Bakkevejens skole i samarbejde med Hunderup skole vil finde en løsning, der giver børnecenter og undervisning til 3. kl. på Hunderup skole. En anden beslutning ville da også være svær at forstå, hvis man læser de undersøgelser og kommentarer, som er lavet om levende landsbyer: 1. Undervisningsminister Bertel Haarder siger i Kr. Dagblad fra d.1.dec.: Folkeskoleelever under 10 år skal kunne gå i skole tæt ved hjemmet. Derfor skal Folkeskoleloven ændres, så kommunerne får lettere ved at bevare de små skoler. 2. Indenrigsministeriet kommer med en rapport, om de små samfunds værdi og betydning for mennesker og samfund. 3. Esbjerg kommune har afsat 1.8 mio. kroner i både 2007 og 2008 for at skabe udvikling, vækst og arbejdspladser i landsbyer og lokalsamfund, og ansat en person til at hjælpe de mindre steder. 4. Den pædagogiske tænketank Sophia konkluderer, at skoler med 18 22 elever i klassen er det optimale m.h.t. økonomi, faglighed og det sociale miljø. Vi ved godt, at klasser kan blive for små - særlig fra 4. 5. kl., både for elever og 10 lærere, men i stedet for bare at nedlægge skolen, kunne kommunen hjælpe den lille skole med at finde løsninger, der peger fremad.

Det kunne for Hunderup skole være at: 1. - Satse på at gøre skolen til en ressource-skole med ekstratimer i f.eks. musik, idræt eller naturfag. På alle 3 områder har skolen ekstra gode forhold.. 2. - Forsøge at få flere elever fra Bramming syd. 3. - Lave en cykelsti på Kjærgårdsvej fra skolen til Ribevej (1,2 km.). Det betyder, at der er en sikker cykelsti hele vejen, som jo kan benyttes i begge retninger. 4. - Øge samlæsning i de små klasser 5. - Sørge for at der hele tiden er nye grunde til salg både i Hunderup og i Sejstrup. ( der er ingen i Sejstrup nu) og annoncere med dem. 6. - Forsøge med specialklasser fra Bakkevejens skole. Hunderup Sejstrup er en levende landsby, hvilket de mange gode indlæg i skoledebatten viser. Vi er også et aktivt samfund med mange succeshistorier.. JydskeVestkysten har hver dag en side med en succes historie ud fra devisen succes avler succes. Hunderup skole har også været med på successiden under overskriften: Landsby satser på musikken. Her fortælles om Susanne Hvitved, som giver børnene gode oplevelser i musikundervisningen. Samtidig fostrer hun talenter til MGP, til teaterforeningen og musikgrupper i landsbyen. Man kunne sagtes fortsætte med andre succeshistorier og initiativer fra året der gik i Hunderup-Sejstrup. F.eks.: 1. Skolen overlever. 2. Forsamlingshuset: renoveret nyt gulv. 3. Brugsen: stigende omsætning, ny uddeler, nyt bake-off. udvidet åb- 11

ningstider. 4. Landsbyrådet: velkomstpakke til nytilflyttere værdi 15.000 kr., forskønnelse af vejsiderne med påskeliljer (sponseret af Majholm). Forskønnelsespris til den bedste renovering i landsbyen. 5. - Erhvervslivet ny butik/cafe i Sejstrups gamle købmandsbutik, nyt udsalgssted på Egelygård i Hunderup. 6. - Landsbyscenen: Teater i forsamlingshuset: Frk.Nitouche spilles 8 gange. 7. - HSUG - fodbold: Serie 4 rykker op i serie 3. + Alle de aktiviteter, der plejer at foregå. Når man læser dette, skal man lige tænke på, at vi er et lille samfund med ca.800 indbyggere. Vi har heldigvis en del, der kommer ude fra fordi de synes, at det rart at deltage, men alligevel tænk, hvor mange mennesker der er engageret i planlægning, i ledelse eller som aktive?? Hunderup-Sejstrup vil gerne blive ved med at være EN LEVENDE LANDSBY. Men det kan måske kun realiseres ved et positivt samarbejde mellem vores kommune og landsbyen. - Det kunne jo være et nytårsforsæt -? Esbjerg kommune kunne jo også satse på at blive kendt for at have nogle levende landsbyer med aktivitet, kreativitet og tryghed. Landsbyposten kan i øvrigt ses på Hunderup-Sejstrups hjemmeside: www.hunderup-sejstrup.dk 12 Velkomstpakke Er du flyttet til Hunderup / Sejstrup efter 1. januar 2007, kan du modtage en Velkomstpakke til en værdi af ca. kr. 15.000,- fra lokale erhvervsdrivende og foreninger. Henvendelse til: Bente Nonbo, Rønnesvinget 2, tlf. 75 17 21 67 eller Aage Fredslund, Kirketoften 11, tlf. 75 17 40 32.

SENIORKLUBBEN Torsdag den 13. december havde seniorklubben igen i år en dejlig eftermiddag i forsamlingshuset sammen med skolebørn og deres familier. Børnene underholdt med Lucia-optog og teater, og de gjorde det virkelig godt. Det var dejligt at se dem optræde. Der var gløgg, kaffe, klejner og hvad der ellers hører julen til. Og så var der amerikansk lotteri med mange flotte gevinster. STOR TAK skal lyde til alle sponsorer for de flotte gaver til vores julearrangement. Også en stor tak til de private givere. Der var gaver fra Hunderup brugs, Thomas Høj Thomsen, Danske bank, Skjern bank, Nyt Syn, Hansen Sko, Den grønne Butik, Bramming Byggelager, Holm Træbyg, Darum Busser, Bjarne Hejn, Bygma Esbjerg, Blomster og Ide Gørding, Ideella, Michael Vogt, Egon Sørensen, Majholm Planter, Sportmaster, Bramming Festudlejning, Gørding Smede og Maskinforretning, Gørding Radio og TV, Butik Knoppen Gørding, Trælasten Gørding, Madam Madsens Blomster, DLG Sejstrup og Merko Gørding. Det nye år stater op den 10. januar kl. 13.30 med Søren Klemmensen fra Esjerg, der vil fortælle om Esbjerg havn som fremtidens havn. Torsdag den 24. januar kl. 13.30 fortæller Stig Hein om Kjærgård som fattiggård, og torsdag den 7. februar afholder pastor Pernille Troldborg fra Gørding sang- og fortælletime. Seniorklubben v/laura Pedersen 13

14 STAFETTEN En stor tak til Lars og Kristina Søgaard for stafetten. Vi er en lille familie på 3, Matias, Heidi og Kenneth, vi er flyttet til byen for 3 ½ år siden. Vi flyttede herud, fordi vi havde hørt om det gode lokale samfund der er herude, og det tør jo siges holder stik. Nu vil vi ikke nævne for meget med skolen, men der kunne man se et lille samfund kunne holde sammen, dejligt den bliver, da den og den lille brugs også var grunden til vi flyttede herud. Vi vil give en stor ros til Allan brugsuddeler, som gør et godt stykke arbejde som altid er glad og i godt humør. Dejligt med en brugsuddeler der er god til børnene. De nye åbnings tider synes vi godt om, det er dejligt man ikke skal til at kører udenbys for at handle efter kl. 14 i weekenderne. SUPER GODT. En ting vi har snakket meget om er, at det er flot med det foreningsliv der er her i samfundet. Som ny tilflytter herud kan man have en følelse af at man er nød til at deltage i foreningslivet for at blive anerkendt! Kan dette være rigtigt?? Det er flot at nogen gør så stor en indsats som nogen gør, men pas på med at presse folk. Hvis folk har interesse og lyst til at være med, skal de nok komme. Husk at respektere folks nej til at deltage i foreningslivet! Vi er rigtig glade for at bo herude. En sidste ting som vi dog er lidt utilfredse med er hvordan unge folk kører forbi herude på vejen, man skulle tro folk kører med hovedet under armen nogen gange, det kan ikke være rigtigt!! Hvad skal vi gøre ved det?? Med venlig hilsen Kenneth Andersen og Heidi Radoor, Puggårdsvej 3 sejstrup. Vi videregiver stafetten til Hanne og Kjeld Østergård, Hunderup.

BILLARD 25 ÅRS JUBILÆUM Søndag den 9. december kunne billardklubben fejre sit 25 års jubilæum. Der var et pænt fremmøde i løbet af dagen, og det lykkedes at få tilsagn om 3 nye medlemmer, hvilket faktisk er en fremgang på over 10 %. Formand Palle Ebbesen og kasserer Johs. Bondesen modtog fortjent gaver for deres ubrudte arbejde for billard gennem alle 25 år. Billardlokalet er godt udstyret til at modtage nye medlemmer og gerne unge medlemmer. De 2 billardborde samt poolbordet har alle fået nyt klæde. Med betalt kontingent er der fri og uhindret adgang årets 365 dage. Man deltager ikke i turneringer, men afholder hvert år klubmesterskab. Her står megen ære og prestige på spil. Billard er en udpræget herresport, da man kun har mønstret 3 kvindelige spillere i 25 år. Det er et flot lokale, der er gode borde og hyggelig stemning, men skal det være helt fuldendt, bør lokalet gøres røgfrit. Alex Andersen 15

LANDSBYSCENEN I FULD GANG. I januar og februar kan vi se frem til det årlige stykke fra Landsbyscenen, vores lokale teaterforening. De foregående år har publikumstilstrømningen været overvældende. I år er der allerede udsolgt til de 2 sidste lørdagsforestillinger, mens der stadig kan fås billetter til resten. For at se hvad der foregår, tog jeg ned til en øveaften i forsamlingshuset. Straks ved ankomsten ser jeg Annette Bjerrum komme slæbende med en symaskine. Sammen med Kirsten Sommer står hun for kostumerne. Alle kostumer bliver lejet hos 7-kanten i Janderup, så arbejdet består mest i at rette størrelsen til. Inden for døren til salen er der en afslappet atmosfære. Instruktørerne, Lejf Jørgensen og Sigfred Bjerrum følger spændt skuespillernes replikker og mimik på scenen, mens musikerne Jørgen Hvitved og Niels Jørgen Hvidberg giver den musikalske ledsagelse, når der indgår sange i handlingen. En gang imellem må Sigfred lige markere, hvis der skal ændres i tonefaldet, eller bevægelsen på scenen skal være mere markant. Bag lydpulten sidder Henning Lassen. I år er det et rimelig let stykke ren lydmæssigt, fortæller han. Fra pulten kan alle mikrofoner tændes og slukkes og reguleres med styrken. Der skal være en god balance mellem den musik, der skal op til aktørerne på scenen og den, der skal ned til publikum. Ved siden af pulten står lysmanden, Ivan Andersen sammen med sønnen Jesper. Arbejdet lige nu består i at følge med i handlingen på scenen. Når forestillingen skal køre med publikum, indrettes der en pult ved siden af lydpulten. Herfra styres så alt lyset, der suppleres med en følgespot. Udover de nævnte personer arbejder Susanne Hvitved med koret, Anne Bodil Frederiksen er sufflør, Jeppe Christensen spiller musik, scenen ordnes af Jytte og Johs. Clausen, Helle Aagaard-Hansen (gift med Jørgen Hvitved) ordner rekvisitter og Jytte Clausen sørger for sminkningen. Der er en dejlig ro under arbejdet. Det hele virker velorganiseret. Det er svært at få en fornemmelse af, hvordan det hele vil tage sig ud, når forestillingen kører. Vi har kun forventningens glæde, og dømt ud fra de foregående års forestillinger er den stor. Jeg tror, vi 16 alle kan glæde os til nogle oplevelsesrige aftener i forsamlingshuset. Alex Andersen

LUNAGÅRD ER ÅBNET Den første søndag i advent var Berit og Tom klar til at slå dørene op for den nye butik på Ribevej i Sejstrup. Der handles kaffe, te, vin brugskunst m.m., og butikken er kommet rigtig godt fra start, siger Berit. Der er kommet kunder fra både nær og fjern. Den renoverede bygning tager sig flot ud udefra, og indenfor emmer der simpelthen af god, gammeldags hygge i de gamle bygninger fra 1880. Glædeligt med et nyt tiltag i sognet. Der er også åbent i det nye år, hvis man har lyst til at besøge den nye butik. Alex Andersen SOGNEARKIVET v. Niels Hansen, 7517-3406 Åbningstider Første mandag i hver måned fra kl. 19.30 til kl. 21.30 17

BYG HUS I HUNDERUP-SEJSTRUP Med den alvorlige situation omkring skolens fremtid er det vigtigt at tænke fremadrettet. En skole skal have elever, og jo flere indbyggere des flere børn. Jeg har derfor kigget lidt på udbuddet af byggegrunde i Hunderup- Sejstrup. I øjeblikket ligger alle ledige byggegrunde i Hunderup. Der er 5 ledige byggegrunde på Møllevænget til lidt over og under kr. 150.000,-. Grundenes arealer ligger omkring 1.000 m², og der er indrettet legeplads på et fællesareal. For enden af vejen er der gangsti til Brugsen, så det tager under 5 minutter at nå frem til en dagligvarebutik. Det tager samme tid at komme til skole, børnehave, idrætscenter m.v. Grundene kan ses på Esbjerg kommunes hjemmeside esbjergkommune.dk, og det er også kommunen, der formidler salget. På Nørlundvej mellem Skovtægten og Fruerlundvej er der udstykket 8 storparceller. 2 af grundene er solgt, og så er et par interesserede gået i tænkeboks. Grundenes størrelse ligger mellem 5.300 og 7.000 m². Prisen er kr. 60,- pr. m². Hertil skal lægges kr. 120.000,- til byggemodning og kr. 80.000,- til tilslutninger. Alle grunde har udkørsel til Nørlundvej, og bag grundene anlægges en sti med adgang til fællesareal. Grundene er tænkt til husdyrhold som f.eks. får, geder m.m., men kan også bruges til erhvervsbyggeri. Der må bebygges op til 400 m², gerne med en staldbygning inkluderet. Det er tilladt at bygge i 2 planer, så man får mere boligareal. Grundene er til salg hos Estatemæglerne Birkelev og Thybo, Nørregade 24 i Esbjerg, tlf. 75181200. I Sejstrup er der udsigt til en ny udstykning mellem forsamlingshuset og det store parcelhuskvarter på Kirkevej. Planerne er under udarbejdelse, og så snart der er noget mere konkret, vil Landsby-Posten gerne informeres. Dette er, hvad jeg har kendskab til i skrivende stund. Er der andre grunde til slag i Hunderup-Sejstrup, vil vi meget gerne informere om det i bladet. Kom bare med en henvendelse. Alex Andersen 18

FORENINGER I HUNDERUP / SEJSTRUP AFTENSKOLEUDVALGET Karen Margrethe Bertramsen Sejstrupvej 4 tlf. 40253510 BILLARDKLUB Palle Ebbesen BRUGSEN Jens Biltoft 75 17 38 14 BØRNEHAVEN Inge Nagstrup Nørlundvej 6, 75 10 16 09 FORSAMLINGSHUSET Karsten Andersen Stenbrovej 6, 75 10 18 28 H.S.I. IDRÆTSSAL Formand Ole Wind, 75 17 27 80 Udlejning: Leif B Jørgensen bjerrum-sejstrup@get2net.dk Tlf. 75 17 35 91 HUNDERUP-SEJSTRUPS FREMTID Egon Sørensen Kirkevej 15, 75 17 35 82 HUNDERUP-SEJSTRUP LOGEN Palle Ebbesen Kirkevej 36, 75 17 22 48 LANDSBY SCENEN Sigfred Bjerrum Kirkevej 50, Sejstrup 75 17 31 45 Sb@kvartal.dk LANDSBYRÅD Formand, Lars Boel Hansen Ribevej 75, 75 77 43 43 MENIGHEDSRÅD Lena Randrup, Ribevej 80, 75 17 30 97 SENIOR-KLUBBEN Niels Bertelsen Rønnesvinget 1, 75 17 38 03 SKOLEBESTYRELSE Claus Schønwandt Nørlundvej 3, 75 10 25 50 SOGNEARKIV Niels Hansen Birkealle 8, 6740 Bramming 75 17 34 06 SOGNEUDVALG Lejf Knudsen Puggårdsvej 6 VENSTREFORENING Lars Boel Hansen Ribevej 75, 75 17 43 43 Kartoffel og grøntsags boden, på Sejstrupvej 12, Sejstrup. Som en lille hobby opdrætter vi også tyrekalve til slagtning Grill pølser (af let krydret kalvefars)...60,00 kr. pr. kg. Bestillings varer Kalvefars...40,00 kr. pr. kg. Bestillings varer Kalvekød i kasse (uden ben)...50,00 kr. pr. kg. Bestillings varer Kartoffel bod på Kjærgårdsvej 22, Hunderup. Søren Karlo Tækker 75 17 42 25 / 20 87 73 78 Bedst efter kl. 18.00 19

20 Lars Boel og Kristoffer Smidt graver skilte ned ved stenene.