Balancering af elsystemet - nu og i fremtiden



Relaterede dokumenter
Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtiden for el-og gassystemet

Smart energi - Smart varme

Fremtidens smarte energisystemer

Specialregulering i fjernvarmen

Decentral Kraftvarme. Har det en berettigelse i fremtidens el-system

Decentrale kraftvarmeværker i fremtidens elsystem

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

LEVERING AF SYSTEMYDELSER. Henning Parbo

Udbygning af eltransmissionsnettet

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Varmepumpedagen 2013 Varmepumper i Smart Energy systemer

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006

Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark

FÅ MERE UD AF ELMARKEDERNE NINA DETLEFSEN

Et balanceret energisystem

Vindkraftens Markedsværdi

Automationsstrategi - hvor svært kan det være?

Balancering af energisystemer, gassystemet i fremtiden: grønt, fleksibelt, effektivt

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE

Fremtidens energisystem

Gassens mulige rolle i fremtidens energisystem

Elsektorens rolle i samarbejde med varmesektor -- fra fossile brændsler til vedvarende energi - tænk globalt, handl lokalt Jesper Koch, Dansk Energi

Det danske energisystem i 2020 Hvordan opnår vi den tilstrækkelige grad af dynamik i et el-system med 50 % vind?

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker

Fleksibelt elforbrug - Erfaringer med forsøg for at få større og mindre forbrugere til at reagere

Prisaftaler som redskab til fleksibelt elforbrug i industriel produktion. Civilingeniør Lotte Holmberg Rasmussen Nordjysk Elhandel A/S

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren Energianalyse Energinet.dk

Energilagringens rolle i Energinet.dk s fremtidsscenarier 2030

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Indkøb af regulerkraft, specialregulering og øvrige systemydelser

Samspil mellem el og varme

Fremtidens energi. Og batteriers mulige rolle i omstillingen. Rasmus Munch Sørensen Energianalyse

Det danske behov for systemydelser. Jens Møller Birkebæk Chef for Systemdrift Energinet.dk

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Summer School. Det nordiske marked og fysiske sammenhænge i energisystemet. Bjarne Brendstrup, Afdelingsleder -Energinet.dk

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm

Fjernvarmens oversete fleksibilitet 1 )

Udvikling af rammer for regulerkraft

Solceller og det danske energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen

Gas til el el til gas

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen

ForskVE - de nye 25 mio. kr. til VE

Introduktion til Brint-og brændselscellebranchens nye strategi

H2 Logic brint til transport i Danmark

Historiske benzin- og dieselpriser 2011

Evaluering af reservation af intra-day kapacitet på Storebæltsforbindelsen

Muligheder for anvendelse af Compressed Air Energy Storage for ellagring i fremtidens elsystem - procesorienteret projekt

Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012

Muligheder og udfordringer ved overskydende elproduktion. Seniorkonsulent Steen Vestervang, Energinet.dk

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer

Vind som varmelever andør

Introduktion til systemydelser

Energisystemet og energiressourcerne

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

Samspillet mellem energisystemerne

Introduktion til udtræk af markedsdata

Dansk Kraftvarme Kapacitet

Transkript:

Balancering af elsystemet - nu og i fremtiden Kim Behnke Energinet.dk Forsknings- og miljøchef kbe@energinet.dk

Energiforliget 21. februar 2008, udvalgte punkter Vindkraften vil stige med 40 % frem til 2012 20% af bruttoenergiforbruget skal være VE i 2011 - Mere biomasse på centrale kraftværker - Mere støtte til vindmøller - 1.300 MW ekstra vindkraft i 2012. 350+150 MW landmøller, 2 x 200 MW nye og de to besluttede havvindmølle parker - Støtte til varmepumper, 30 mio. kr. over 2 år - 100.000 oliefyr skiftes til varmepumper Biobrændstoffer i transporten, 5,75 % i 2010 Afgiftsfrie brint- og elbiler Hvad skal vi bruge alt den ekstra elproduktion til? 2

Nye havvindmølleparker Nye havvindmølleparker Anholt 2 x 200 MW Jammerbugten 3 x 200 MW Horns Rev 5 x 200 MW Alternative placeringer: Ringkøbing Fjord 5 x 200 MW Kriegers Flak KBE-xxx/08 3 x 200 MW Brintkonference - 3. november 2008 3

Vest: Forbrug Effektbalance 2008 1.250 3.700 MW 1.000 MW Centrale kraftværker Decentral kraftvarme Vindmøller 740 MW Centrale kraftværker 3.400 MW Decentral kraftvarme 1.700 MW Vindkraft 2.400 MW 4.100 MW 1.300/1.700 MW Øst: Forbrug 880 2.600 MW Centrale kraftværker 3.800 MW Decentral kraftvarme Vindkraft 650 MW 750 MW 1.400 MW Mange timer årligt hvor VE dækker hele elforbruget! 950/1.500 MW 550 MW 4

Danmark mellem Nord og Syd DC AC Eksisterende Besluttede Besluttet 250 MW 70 MW 125 MW 750 MW 60 MW 100 MW 900 MW 700 MW 50 MW Projekt 600 MW HVDC forbindelse Danmark Holland (COBRA) 450 MW NORDEL 400 MW 1.000 MW 100 MW Danmark-Tyskland ESB 950 1.500 MW Nord 1.500 2.000 MW Syd 2017: 2500 MW Nord & Syd NG 1.040 MW 1.300 MW 450 MW 600 MW 600 MW 1.400 MW UCTE 1.800 MW 630 MW 500 MW Ekstra 600 MW HVDC forbindelse Skagerrak (pol 4) planlagt for 2014 UPS Ny 600 MW HVDC forbindelse over Storebælt i foråret 2010 5

Langsigtet netstruktur og aktuelle projekter Skagerrak 4 Udvikling af elinfrastruktur Norge 3 x DC Vendsysselværket Tjele Ferslev Vester Hassing Sverige 2 x DC Eksisterende 400 kv-station ultimo 2005 Fremtidig 400 kv-station Eksisterende 400 kv-ledning ultimo 2005 Fremtidig 400 kv-ledning Eksisterende jævnstrømsforbindelse Fremtidig jævnstrømsforbindelse Igangværende Planlagte Mulige Idomlund Trige Sverige Horns Rev 2 Kassø-Revsing Endrup Revsing Askær Landerupgård Malling Kingstrup Asnæsværket Herslev DC Fraugde Stigsnæsværket Kyndbyværket Rislev B Hovegård Ishøj Bjæverskov Gørløsegård Glentegård Amagerværket H. C. Ørsted Værket Avedøreværket Storebælt Krigers Flak COBRA Kassø A Radsted DC Rødsand 2 Tyskland Tyskland 6

Time vindproduktion (%) af dansk elforbrug - 2007 Vest Øst 7

Vindkraftproduktion er hovedårsag til ubalancer Production in % of total installed capacity 120% 100% 80% 60% 40% 20% 0% Ændring på 1 m/s => ændring i produktion på 320 MW (Vestdanmark) 0 5 10 15 20 25 30 35 Wind speed [m/s] % of installed capacity 8

Yderligere 3.000 MW vindkraft i elsystemet i 2025 Første 8 uger af 2007 I dag + 3.000 MW MW MW uge uge Danmark skal både udnytte indenlandske reguleringsmuligheder og handel med udlandet. Hvis forsyningssikkerheden skal opretholdes og værdien af vindmølleproduktionen skal maksimeres økonomisk og miljømæssigt 9

Hvad skal sikre balancen i fremtiden? 8.000 6.000 MW Residual produktion 2007 4.000 2.000 0-2.000-4.000 Eloverløb Denne profil kræver meget og (dyr) regulerkraft 10

Ekstra vindkraft i Danmark, hvad så? Balance gennem nye virkemidler Produktion af el med fossile brændsler og biomasse reguleres op/ned når der er er variationer fra vindkraften Styrke fjernvarmens rolle i det samlede energisystem Kraftværkerne får mulighed for at skifte mellem produktion af el varme biobrændstoffer Anvende ekstra el, hvor det fortrænger fossile brændsler fx til kedler, elpatroner, varmepumper m.v. Forstærke el-infrastrukturen også mod nabolandene Udbrede prisfleksibelt elforbrug Regulere produktionen fra vindmøller Omsætning/lagring af el til anden energi fx brint, elbiler, luftlagre (CAES), brændselsceller osv. 11

Potentiale for el-forbrug til transport Det samlede energiforbrug til vejtransport i Danmark Elbil Meget høj effektivitet, ingen luftforurening, lav støj Samspil med el-systemet skal undersøges Fleksibelt elforbrug, mulighed for regulerkraft Brintbil Høj effektivitet, ingen luftforurening, lav støj Ideal kombination med vindkraft system Teknologiske udfordringer Fleksibelt elforbrug, energilagring PJ PJ TWh fuel mek el 25 % af bilerne er udskiftet Benzin 96 19 8 El-forbrug ved subst. med el-biler Diesel + varevogn 58 15 11 El-forbrug ved susbt. med brint/brændselscelle biler Lastbiler/busser 64 15? Mulighed for subst. med el-baseret løsning meget usikker Samlet 20 12

Omsætning af el til brint Anvendelse af el til elektrolyse Hvilken elpris er acceptabel for elektrolyse? Hvilke afgifter skal betales for el til elektrolyse? Hvor mange driftstimer skal et elektrolyseanlæg have om året? Kan et elektrolyseanlæg deltage med systemtjenester? Tre markedspladser! Spotmarkedet [day ahead] (også Elbas i driftsdøgnet) Regulerkraftmarkedet Reservemarkedet og regulerkraftmarkedet - Månedsbasis - Daglig udbud, med 24 timebud Brug alle elmarkedets muligheder 13

Muligheder i elmarkedet Spotmarkedet - Køb og salg af el dagen før via PBA - Planer til Energinet.dk Elbas markedet - Handel mellem PBA og FBA - I driftsdøgnet indtil 1 time før timen Regulerkraft markedet (op/ned) - Bud fra PBA til Energinet.dk - Mindst 10 MW 15 min. respons - Ændre pris og mængde indtil 45 min. før driftstimen Reservemarkedet (op/ned) - Årsaftaler - Månedsaftaler (30-50.000 kr./mw) - Dagligt udbud køber mindst 100 MW opregulering i DK1. Perioder uden køb af nedregulering. - Pligt til at byde i regulerkraftmarkedet Produktionsbalanceansvarlig (PBA) NOIS 14

Kæmpe variation men ingen reaktion 3.500 Pris, DKK/MWh DK-Vest 3.000 2.500 2.000 28.10.2007 t 24 0 kr./mwh 0 kr./kwh 29.10.2007 t 19 3.438 kr./mwh 3,44 kr./kwh 1.500 1.000 500 0 15. oktober 2007 8. november 2007 Hvorfor er der ingen reaktion fra elkunderne? - alle data er på www.energiudsigten.dk 24 timer i forvejen 15

Priser og antal timer, el i spotmarkedet DK vest Antal timer i Vestdanmark (akkumuleret) kr./mwh 2001 2002 2003 2004 2005 2006 0 0 30 83 1 16 29 < 10 1 60 136 44 32 49 < 20 3 82 168 63 40 55 < 30 11 94 199 81 48 73 < 40 20 118 231 106 58 88 < 50 45 168 268 128 62 103 < 100 239 724 555 282 101 196 < 200 7470 6171 2575 2494 1969 538 < 300 8471 7818 7100 8421 6023 3514 Mængde overløb til rådighed i timerne: 1.000 1.500 MWh/h 16

7.000 Pris, kr./mwh i DK vest, 1/1 31/12 2007 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 0 1. januar 2007 31. december 2007 2007 bød på 391 timer under 10 øre/kwh 85 timer med 0 øre/kwh 1.243 timer under 15 øre/kwh 228 timer under 5 øre/kwh 4.343 timer under 20 øre/kwh 51 timer med over 1 kr./kwh 17

1.400 Pris, kr./mwh i DK vest, 1/1 30/8 2008 1.200 1.000 800 600 400 200 0 1. januar 2008 30. august 2008 2008 har budt på: 109 timer under 10 øre/kwh 26 timer med 0 øre/kwh 351 timer under 20 øre/kwh 64 timer under 5 øre/kwh 4.160 timer under 50 øre/kwh 22 timer med over 1 kr./kwh 18

Reserve- og regulerkraftmarkedet To produkter op- og nedregulering - For forbrug er det med modsat fortegn Balanceansvarlig har ansvaret - Der bydes ind til Energinet.dk, som sender videre til NOIS - Energinet.dk aktiverer til balanceansvarlig Tekniske krav - Mindste bud er 10 MW - Krav om fuld udregulering på 15 minutter - Kan ændre mængde og pris indtil 45 min. før driftstimen - Krav om online målinger Regulerkraftprisen er altid bedre end spotmarkedet Reserver honoreres med en kapacitetsbetaling - Salg på månedsbasis og ved daglige udbud - Modtager regulerkraftsbetaling ved aktivering 19

Varmepumper og elektrolyse Design af komplette løsninger - 10 MW puljer hos PBA og/eller FBA - Kraftvarmeværker - Gasmotor, gasturbiner, (affald) - Nødstrømsanlæg - Industrianlæg - Elkedler, varmepumper - Kølehuse - Brintproduktion Krav - Adskilt forb./prod. - Online målinger 2 MW 800 kw Elektrolyse VPP = Virtuel Power Plant 600 kw 700 kw 400 kw 300 kw Balanceansvarlig PBA FBA ±10 MW 3 MW 200 kw El kedel 5 MW 20

Driftsoptimering til markedet Reserve- og regulerkraftsbud på mindst 10 MW - Enkeltanlæg og/eller flere små anlæg Bud både i op- og nedreguleringsamarkedet Eksempel for sum af produktionskapacitet - Sum af anlæg med op til 30 MW elkapacitet MW 30 20 Opreguleringspotentiale Driftspunkt 10 Nedreguleringspotentiale Aktivering af 10 MW nedregulering 1 2 Aktivering af 10 MW opregulering 3 4 5 6 Aktivering af 10 MW opregulering 7 8 Timer Aktivering af 30 MW nedregulering 21

Rådighedsbetaling for opreguleringsressourcer 80.000 70.000 60.000 kr/mw pr. måned 50.000 40.000 30.000 20.000 10.000 0 feb-07 mar-07 apr-07 maj-07 jun-07 jul-07 aug-07 sep-07 okt-07 nov-07 dec-07 jan-08 feb-08 mar-08 apr-08 maj-08 jun-08 jul-08 aug-08 sep-08 Vest Nedregulering = mere forbrug Opregulering = mindre forbrug 22 Øst

Rådighedsbetaling for nedreguleringsressourcer 80.000 70.000 60.000 kr/mw pr. måned 50.000 40.000 30.000 20.000 10.000 0 feb-07 mar-07 apr-07 maj-07 jun-07 jul-07 aug-07 sep-07 okt-07 nov-07 dec-07 jan-08 feb-08 mar-08 apr-08 maj-08 jun-08 jul-08 aug-08 sep-08 Vest Nedregulering = mere forbrug Opregulering = mindre forbrug Øst 23

Forskning og udvikling af ellagring Lagring af el kan bidrage til indpasning af mere vindkraft - Energinet.dk er stærkt involveret i en række udviklingsprojekter Lagring af el i trykluftlager - (CAES = Compressed Air Energy Storage) - Anlæg vil forbruge el til komprimering af luft i en salthorst Lagring af el i batterier - Store batterier i elsystemet, testes på Risø - Små batterier i fx transportsektoren (elbiler) Elektrolyse (fremstilling af brint) - El til brint, og brint til el i brændselsceller Udlandsforbindelser - Vindkraft anvendes som pumpekraft ved vandkraft i Norge/Sverige - Vindkraft fortrænger vandkraft, og vandmagasinet gemmes 24

Energinet.dk også miljø og F&U Miljø er registrering og formidling af miljøpåvirkning fra el- og kraftvarmeproduktionen og eldeklarationer ForskEL programmet støtter miljøvenlige elproduktionsteknologier med 130 mio. kr. om året, som PSO ForskVE programmet støtter udbredelse af solceller, bølgekraft og bioforgasning med 25 mio. kr. om året, som PSO ForskIN er Energinet.dk s udvikling af eltransmissionssystemet ForskNG er Energinet.dk s udvikling af gastransmissionssystemet ForskEL ForskIN Miljø ForskVE ForskNG 25

Klimaforandringer? - vi gør en ForskEL Energinet.dk støtter udviklingen af miljøvenlige elproduktions-teknologier med 130 mio. kr. om året Vi har de første 10 år støttet over 250 projekter til mere end 1,1 mia. kr. I 2008 har vi 142 igangværende projekter Alle projekter har til formål at reducere miljøbelastningen fra eksisterende el- og kraftvarmeanlæg eller udvikle nye vedvarende energiteknologier, så Danmark kan opfylde klimamålene.

Tak for opmærksomheden 27