Vind som varmelever andør
|
|
- Frederik Kvist
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vind som varmelever andør
2 Udgivet af Vindmølleindustrien Januar 2005 Redaktion: Claus Bøjle Møller og Rosa Klitgaard Andersen Grafik & Layout: Katrine Sandstrøm Vindmølleindustrien Vester Voldgade 106 DK 1552 København V E danish@windpower.org I T F
3 Indhol d Vind som varmeleverandør 4 Vindmølleindustrien anbefaler 5 1 Perspektiver for kobling af vindkraft og varmeproduktion Positiv samfundsøkonomisk effekt Velfungerende el- og varmemarked Bedre integration af vindkraft i det danske elsystem Fortrængning af CO Hvordan skabes mulighed for udnyttelse af vindkraft til varmeproduktion? Hvorfor betyder elafgiften så meget? Elforbrug til varmeproduktion Omlægning af elafgiften 17 Perspektiver 18 Referencer 19
4 Vind som varmeleverandør I Danmark spiller vindkraft en central rolle i energi- og miljøpolitikken. I 2004 dækkede vindkraft ca. 20 % af det danske elforbrug, og med energiforliget fra 29. marts 2004 er der sat yderligere gang i udbygningen af vindkraftkapaciteten. I 2008 vil mere end 25 % af elforbruget således være dækket af vindenergi. Vi har gennem mere end 20 år satset på vindkraft i Danmark, og det har vist sig at være en god investering både i forhold til miljø og erhvervsliv. Vindkraft er billig og ren energi, og den fortsatte udbygning med vindkraft er blandt andet med til at reducere Danmarks CO 2 -udledning og sikre den fremtidige forsyningssikkerhed. Men vi kan få endnu mere ud af investeringen i vindkraft både økonomisk og miljømæssigt ved at koble vindkraft til vores varmesystem. Derfor sætter Vindmølleindustrien i denne rapport fokus på de muligheder, der ligger i at udnytte vindkraft til varmeproduktion. 4
5 Vindmølleindustrien anbefaler 1) At energi fra vindmøller bruges til varmeproduktion, når elprisen er lav. Anvendelse af vindkraft til varmeproduktion har en række positive effekter. Det vil skabe samfundsøkonomiske gevinster, et mere velfungerende elmarked, samt bedre integration af vindkraft i elsystemet. Desuden kan vindkraft fortrænge fossile brændsler i varmeforsyningen til gavn for miljøet. 2) At afgiften for el, der bruges til varmeproduktion på kraftvarmeværker, lægges om. I den nuværende situation kan det ikke betale sig at bruge vindkraft til varmeproduktion, selv når elprisen er tæt ved nul. Det skyldes afgiften på el, der anvendes til varmeproduktion. Derfor bør afgiften lægges om til et niveau, der gør det økonomisk muligt for kraftvarmeværker at bruge billig vindkraft til varmeproduktion. Vi anbefaler et afgiftsniveau på ca. 16 øre/kwh. 3) At varmeproduktion med vindkraft bruges aktivt til at reducere Danmarks CO 2 -udledning. Vindkraft anvendt til varmeproduktion vil være med til at fortrænge fossile brændsler i varmeforsyningen og dermed reducere CO 2 -udledningen fra energisektoren uden udgifter for staten. Med den nuværende vindkraftkapacitet kan CO 2 -reduktionen blive op til ton CO 2 om året hvilket svarer til ca. 4 % af den CO 2 -reduktion, energisektoren skal mønstre for at overholde kvoterne. Det er en varig CO 2 -reduktion, og når andelen af vindkraft stiger, vil reduktionspotentialet også stige væsentligt. 4) At der igangsættes et eller flere demonstrationsprojekter for udnyttelse af vind til varmeproduktion på decentrale kraftvarmeværker. Et demonstrationsprojekt kan hjælpe de decentrale kraftvarmeværker i gang på det nye marked for udnyttelse af vindkraft til varmeproduktion. Derfor bør der efter en afgiftsomlægning startes et eller flere demonstrationsprojekter, hvor der kan gøres praktiske erfaringer med at bruge vindkraft til varmeproduktion. 5
6 1 Perspektiver for kobling af vindkraft og varmeproduktion Muligheden for at bruge vindkraft til varmeproduktion, når det er økonomisk og miljømæssigt fordelagtigt, er et vigtigt element i at fremtidssikre det danske elsystem. Vindmølleindustriens analyser viser, at brugen af vindkraft til varmeproduktion vil være med til at skabe et mere velfungerende el- og varmemarked, fortrænge varmeproduktion med konventionelle brændsler, samt give en positiv samfundsøkonomisk effekt Positiv samfundsøkonomisk effekt I dag opstår der perioder med eloverløb og elpriser, der ligger under kraftvarmeværkernes marginale produktionsomkostninger. Det betyder, at el sælges til en lavere pris, end hvad det har kostet at producere den. Udnyttelse af vindkraft til varmeproduktion 1 vil have en positiv samfundsøkonomisk effekt, fordi det kan være med til at udnytte danskproduceret vindkraft i Danmark i stedet for at eksportere den billigt til udlandet. På grund af den høje afgift på el, der bruges til varmeproduktion, kan det ikke betale sig for kraftvarmeværker at producere varme med el. Selv når elprisen nærmer sig nul, betyder afgiften på 52,6 øre/kwh, at det simpelthen ikke er rentabelt at anvende el til varmeproduktion. Derfor er det nødvendigt, at elafgiften sænkes for at opnå de potentielle samfundsøkonomiske gevinster. Beregninger viser, at hvis elafgiften var Eloverløb I det danske elsystem opstår der i perioder situationer, hvor vi producerer mere el, end vi selv kan bruge i Danmark. Når det sker, eksporterer vi overskuddet til vores nabolande for at opnå balance i elforsyningen. Forskellen mellem forbrug og produktion, dvs. den el der eksporteres, betegnes eloverløb. Når udbuddet er højere end efterspørgslen, bliver prisen på den el, der eksporteres, meget lav. Det betyder, at der kan opstå situationer, hvor salgsprisen ikke dækker de omkostninger til brændsel og drift, der har været i forbindelse med elproduktionen. Det vil sige, at Danmark taber penge på at eksportere el. omkring 16 øre/kwh i stedet for de nuværende 52,6 øre/kwh, kunne der være skabt en samfundsøkonomisk gevinst på op til 45 millioner kroner i 2004 ved udnyttelse af vindkraft til varmeproduktion. 2 En elafgift på ca. 16 øre/kwh er provenuneutral for staten, forudsat at der bruges elkedler til elvarmeproduktion. Det vil sige, at en omlægning af afgiften kan skabe en samfundsøkonomisk gevinst, uden at det koster staten andet end de administrative udgifter til en afgiftsændring.
7 Elprisen januar 2005 Pr. 1. januar blev en stor del af de decentrale kraftvarmeværkes elproduktion introduceret på elmarkedet, dvs. at værkerne nu får den aktuelle markedspris for deres elproduktion i stedet for en fast tarif fastsat af staten. Det forventes, at markedsintroduktionen vil reducere eloverløbet i den nærmeste fremtid, fordi de decentrale kraftvarmeværker i højere grad vil styre deres elproduktion efter behovet. De første uger med de decentrale kraftvarmeværker på markedet har dog vist, at elprisen stadig er meget lav i perioder 3 der har altså også i 2005 været potentiale for at bruge vind til varmeproduktion. På længere sigt, når andelen af vindkraft i Danmark stiger, vil der blive et større potentiale for at anvende vindkraft til varmeproduktion. Dermed er der mulighed for at skabe yderligere samfundsøkonomiske gevinster. 1) Udover udnyttelse af vindkraft til varmeproduktion vil det også være muligt at bruge nordisk vandkraft, som er i overskud i år, hvor det regner meget. 2) Se beregningsforudsætninger på 3) Det kan enten betyde at de decentrale kraftvarmeværkers introduktion på markedet ikke har haft den forventede effekt, eller at effekten endnu ikke er trådt igennem fordi værkerne ikke er begyndt at handle aktivt på markedet endnu. 7
8 1.2 Velfungerende el- og varmemarked El- og varmemarkederne er specielle, fordi forbruget ikke i særlig høj grad afhænger af prisen. Der skal bruges el og varme i det daglige, og for de fleste forbrugere er forsyningssikkerheden ikke prisen afgørende på kort sigt. Derfor er det alene el- og varmeproducenterne, der regulerer produktionen efter det aktuelle forbrug. Erfaringerne fra liberaliseringen af elmarkedet viser, at det er vigtigt, at der er et tilstrækkeligt antal udbydere for at skabe et effektivt marked. Udbud og efterspørgsel på elmarkedet Introduktionen af de decentrale kraftvarmeværkers elproduktion på markedet øger netop antallet af reguleringsvillige udbydere på elmarkedet. Det skaber samtidig et nyt handlerum for de mindre værker, hvilket giver dem større mulighed for at optimere deres produktion. Dette handlerum kan udvides yderligere ved at skabe mulighed for at udnytte el til varmeproduktion på elmarkedet som aftager af billig el, og på regulerkraftmarkedet som aktiv deltager i op- og nedreguleringen. Dermed skabes et mere velfungerende marked. Dette er ikke mindst vigtigt inden for den kortsigtede regulering af elproduktionen, hvor markedet i dag er præget af få, store producenter. Varmeforsyningen er ikke liberaliseret i samme omfang som elmarkedet. Men også her vil elkedler kunne give en mere effektiv produktion, fordi kraftvarmeværkerne får et alternativ til deres traditionelle kraftvarme- og spidslast-produktion. 8
9 Decentral kraftvarmeproduktion på markedsvilkår Elproduktionen fra de decentrale kraftvarmeværker udgør ca. en femtedel af det samlede elforbrug i Danmark. Indtil 1. januar 2005 blev den el, der produceres på de decentrale kraftvarmeværker, afregnet efter den såkaldte treledstarif. Treledstariffen var afhængig af, hvornår elektriciteten blev produceret. Døgnet var delt ind i 3 prisperioder: lavlast, højlast og spidslast. Med treledstariffen blev el fra decentrale kraftvarmeværker ikke afsat på elmarkedet, men direkte til forbrugerne, som ifølge loven er forpligtiget til at aftage produktionen og betale omkostningerne (aftagepligt). Pr. 1. januar 2005 skal el produceret på de decentrale kraftvarmeværker sælges på markedsvilkår. I stedet for treledstariffen træder et nyt afregningssystem i kraft, hvor værkerne får et fast tilskud, så de ikke er dårligere stillet end under treledstariffen. Men de har samtidig mulighed for at tjene mere ved at styre deres elproduktion efter markedsprisen på el. Pr. 1. januar 2005 blev 35 vestdanske decentrale kraftvarmeværker med en kapacitet på 787 MW introduceret på markedet. 1.3 Bedre integration af vindkraft i det danske elsystem Koblingen af el- og varmeproduktion forbedrer integrationen af vindkraft i det danske energisystem, fordi: Det skaber en ny afsætningsmulighed for vindkraft i Danmark Elvarmeproduktionen kan startes og stoppes meget hurtigt, hvilket er velegnet til at udligne de variationer i elproduktionen, som vindens naturlige skiften giver. Varmen kan gemmes i de Vindkraftens andel af elforbruget mange eksisterende beholdere til varmeakkumulering, så vindenergien kan nyttiggøres også i mindre blæsende perioder. Introduktionen af de decentrale kraftvarmeværkers elproduktion på markedet kan som nævnt forventes at mindske eloverløbet på kort sigt. Men med en fremtidig udbygning med vindkraft i Danmark er der behov for flere redskaber til at integrere vindkraft i det danske elsystem her er udnyttelsen af vindkraft til varmeproduktion et let anvendeligt og billigt redskab. Det er en oplagt mulighed for en fremtidssikret integration af vindkraft i det danske elsystem. 9
10 Fortrængning af CO 2 Varmeproduktion baseret på vindkraft vil være med til at give en renere varmeproduktion. Det skyldes, at der i situationer, hvor der produceres varme med vindkraft, kan lukkes ned for en del af varmeproduktionen på de decentrale kraftvarmeværker. Varme baseret på vindkraft vil altså komme til at fortrænge varme produceret med fossile brændsler - primært naturgas. En sådan fortrængning af varme produceret med konventionelle brændsler reducerer direkte den danske CO 2 -udledning. CO 2 -reduktionens størrelse afhænger af hvilken type kraftvarmeværk, der er tale om, hvor meget el der anvendes, samt hvilken teknologi der anvendes til el-varmeproduktionen. Ligegyldigt hvilken teknologi der anvendes, vil der dog blive fortrængt CO 2 -udledning, og varmeproduktionen vil således være mere miljøvenlig, når brændslet er vindkraft. I fjernvarmebranchen forventes det, at det i første omgang vil være elpatroner, der bliver anvendt til varmeproduktion, da denne teknologi har den laveste anlægsinvestering. Derfor har vi valgt at beregne CO 2 -reduktionen ved brug af elpatroner. Med den forudsætning kan det forventes, at vindkraftvarme kan fortrænge ca ton CO 2 om året 4. Denne fortrængning vil blive større når andelen af vindkraft i Danmark stiger, og potentialet for at bruge vindkraft til varmeproduktion dermed stiger. Den samlede CO 2 -udledning fra el- og varmesektoren ville uden kvoter blive 29,4 millioner ton om året i perioden Men kvoteordningerne betyder, at sektoren kun må udlede 21,7 millioner ton om året i denne periode. CO 2 -udledningen fra el- og varmesektoren skal altså reduceres med 7,7 millioner ton om året for at leve op til kvoterne. Ved at bruge elkedler til at producere varme kan der skabes 4 % af denne reduktion uden omkostninger for staten og med økonomiske fordele for de decentrale kraftvarmeværker 5.
11 Energieffektivitet og omkostninger Der findes to forskellige teknologier til at producere varme med el, henholdsvis elkedler og varmepumper. Varmepumpen er langt den mest energieffektive. En varmepumpe producerer 2-5 gange mere varme pr. kwh end en elkedel, hvilket betyder, at omkostningen til brændsel (altså el) er lavere pr. varme-enhed. Det betyder bl.a., at varme produceret med varmepumper vil fortrænge mere CO2 2, end hvis der bruges en elkedel. På den anden side er det dog betydeligt dyrere at købe en varmepumpe end en elkedel. Derfor afhænger teknologivalget i høj grad af det forventede antal driftstimer, og med et relativt lavt antal timer vil elkedler være mest rentable. I beregningerne antages det, at der er installeret 400 MW elkedler på de gasfyrede decentrale kraftvarmeværker, og at varme produceret med vindkraft dermed fortrænger disse værkers konventionelle varmeproduktion. CO 2 -fortrængningen vil være 2-5 gange højere ved anvendelse af varmepumper, alt efter varmepumpens årsnyttevirkning. Hvis de økonomiske forudsætninger for varmepumper ændres, er der potentiale for en langt større CO 2 -reduktion. Samlet C0 2 -udledning fra el- og varmesektoren & 5) Se beregningsforudsætningerne på 11
12 2. Hvordan skabes mulighed for udnyttelse af vindkraft til varmeproduktion? Elprisens sammensætning Den pris, forbrugerne betaler pr. kwh, består af mange forskellige elementer. Først og fremmest spotmarkedsprisen. Denne pris fastsættes på spotmarkedet og varierer fra time til time. Derudover betales en række faste afgifter og tariffer: PSO-tarif: Public Service Obligations (PSO) dækker over tjenesteydelser, som staten pålægger en virksomhed at udføre. Det kan f.eks. være sikring af forsyningssikkerheden eller forskning og udvikling i miljøvenlige elproduktionsteknologier. Net- og systemtarif: Disse tariffer dækker over de omkostninger, der er forbundet med distribution af el, dvs. det er betaling for at bruge elnettet. Tariffen afhænger af, hvilket spændingsniveau strømmen anvendes på. Teknisk kan udnyttelse af vindkraft til varmeproduktion sættes i gang i dag. Der findes allerede teknologier, der kan bruges til formålet, i form af varmepumper og elkedler. Begge teknologier er kendte, relativt billige og bruges mange steder i verden. I fjernvarmebranchen vurderes det, at det i første omgang kun vil være relevant at anvende elkedler til varmeproduktion. Det skyldes, at der på kort sigt vil være for få driftstimer til at forrente de højere investeringsomkostninger, der er for varmepumper. Det er altså teknisk muligt at udnytte vindkraft til varmeproduktion, men på trods af de mange positive effekter sker det ikke. Hvorfor? Det spørgsmål har kun ét svar det kan ikke betale sig på grund af elafgiften! De decentrale kraftvarmeværker har længe ønsket at få muligheden, men de høje elafgifter betyder, at værkerne ville tabe penge på at producere varme med vindkraft. Beregninger viser, at alene afgifterne på el vil føre til over det dobbelte i varmepris for varme produceret på elkedler, i forhold til varme produceret på kraftvarmeanlæg ca. 800 kr/mwh mod ca. 345 kr/mwh fra kraftvarmeanlægget og det er uden omkostningen til el. Desuden betales en elafgift på 52,6 øre/kwh, en CO 2 afgift på 9 øre/kwh samt moms. 12
13 Elkedler og varmepumper Elkedler Elkedler til at producere varme på kraftvarmeværker fungerer efter samme princip som de elkedler, vi kender fra vores køkken. En elektrisk ledende metalflade varmes op på grund af den elektriske modstand, og varmen overføres til vandet, der varmes op til den ønskede temperatur. Årsnyttevirkningen for en elkedel er 99 %, hvilket vil sige, at den varmemængde, der produceres, er stort set lige så stor som den tilførte energi. Varmepumper Varmepumper udnytter varmeenergien fra omgivelserne, samt tilført el. En varmepumpe fungerer i princippet som et køleskab med omvendt fortegn. Et kølemiddel cirkulerer i et lukket kredsløb ved et lavere temperaturniveau end det, der er brug for. Ved tilførsel af el (eller anden drivenergi) hæves temperaturen i kølemidlet til det ønskede temperaturniveau. Varmepumper har en årsnyttevirkning på %. 13
14 2.1 Hvorfor betyder elafgiften så meget? Generelt kan sammenhængen imellem elafgiften og potentialet for udnyttelse af el til varmeproduktion beskrives ud fra figur Varmepris som funktion af elpris 22øre/kWh i afgift Den måde, værkerne vælger at producere varme på, afhænger af elprisen og prisen på kraftvarmeproduktion og spidslast. Når elprisen er under, hvad det koster at producere varme på kraftvarme og spidslastkedlen, kan det betale sig at udnytte el til varmeproduktion. Det betyder, at værkerne kan tjene penge på at udnytte billig el til varmeproduktion, fordi de undgår at producere dyrere varme på spidslastkedler. I figur 2 er elafgiften sat til 22 øre/kwh, hvilket er langt lavere end den nuværende elafgift på 52,6 øre/kwh. I den nedenstående figur er der lagt eksempler ind på forskellige niveauer for elafgiften. 2. Varmepris som funktion af elpris 14 Som det ses, betyder det nuværende afgiftsniveau på 52,6 øre kwh, at elprisen ligger langt over både spidslast og kraftvarmeprisen, og derfor kan det ikke betale sig at producere varme med el. Jo lavere afgiften sættes, des større bliver potentialet for at udnytte el til varmeproduktion.
15 2.2 Elforbrug til varmeproduktion Der er altså en entydig sammenhæng mellem elafgiften og muligheden for at benytte el til varmeproduktion. Det næste interessante spørgsmål er: Hvis elafgiften lægges om, hvor meget el vil der så reelt blive brugt til varmeproduktion? Det afhænger af en lang række faktorer, og derfor er det ikke muligt at give et præcist svar på dette spørgsmål. Men for at få en ide om, hvilken størrelsesorden det handler om, har vi valgt at inddrage en række beregninger, Eltra har lavet på den konkrete anvendelse af el til varmeproduktion i Vestdanmark. Der er regnet på to afgiftsniveauer for anvendelse af el til varmeproduktion på elkedler, henholdsvis 22 øre/kwh og 16,3 øre/kwh. Beregningerne er lavet på elkedler, fordi det forventes, at langt de fleste værker vil investere i elkedler frem for varmepumper, på grund af de høje investeringsomkostninger for varmepumper. Helt overordnet forudsættes det, at de decentrale kraftvarmeværkers elproduktion er på markedet, at der er installeret elkedler med i alt 400 MW effekt på de decentrale kraftvarmeværker, og at der er normale brændselspriser. Net- og systemtariffer samt PSO er ikke medtaget i beregningerne. 7 Beregningerne er lavet for mange forskellige scenarier, hvor blandt andet elprisen, brændselsprisen og kapaciteten til udlandet har stor betydning for hvor meget el, der anvendes til varmeproduktion. For at kunne komme med en generel vurdering af potentialet har vi udvalgt de scenarier, vi vurderer, er mest sandsynlige. 8 Med de valgte forudsætninger kan det forventes, at der vil blive forbrugt op til 766 GWh til varmeproduktion på elkedler i Vestdanmark En gennemsnitlig dansk husholdning havde i 2003 et energiforbrug 63,5 GJ til rumopvarmning. Det betyder, 6) Prisen på kraftvarme samt el, der er produceret på spidslastkedel er forskellig fra værk til værk. Derfor kan figur 1 og 2 ikke bruges til at komme med konkrete udtalelser om potentialet for udnyttelse af el til var-meproduktion. De kan kun anvendes illustrativt. 7) De øvrige beregningsforudsætninger findes på 8) Vi antager, at der er normale brændselspriser. Det er et konservativt bud, fordi det med udviklingen på kul og oliemarkedet godt kan antages, at priserne vil stige. Halv kapacitet på eltransmissionsforbindelsen til Tyskland vælges, fordi eksportkapaciteten kan være optaget af tysk vindkraft eller nordisk vandkraft. Vi tager begge afgiftsniveauer med i betragtning, fordi vi endnu ikke ved hvilket niveau, afgiften kommer til at ligge på. For elprisen vælger vi at medtage lav- og højprisniveau. Lavprisniveauet vælges, fordi det svarer til den nuværende situation. Højprisniveauet er taget med, fordi elprisen kan forventes at stige i fremtiden, når der skal installeres ny produktionskapacitet. Det er vådår i gennemsnit hver syvende år, og vi mener, at situati-onen i vådår giver et for optimistisk bud på potentialet, derfor medtages det ikke. 15
16 at den energi, der vil blive anvendt til varmeproduktion i elkedler, svarer til op til husholdningers varmeforbrug. Udnyttelsen af el til varmeproduktion er i høj grad afhængig af afgiften og elprisen. Ved lave elpriser og lave elafgifter vil der være en høj udnyttelse, og ved høje elafgifter og høje elpriser vil der være lav udnyttelse. Der vil blive produceret varme på elkedler i alle de udvalgte scenarier, men som grafen viser, falder forbruget af el til varmeproduktion kraftigt ved det højeste afgiftsniveau. Tallene taler deres tydelige sprog: Der er brug for en omlægning af elafgiften, hvis det skal kunne betale sig at udnytte billig el til varmeproduktion. Forbrug af el til varmeproduktion 16
17 2.3 Omlægning af elafgiften Afgiften på el til varmeproduktion blev i sin tid indført af miljømæssige hensyn for at forhindre, at el blev brugt til rumopvarmning. Man ønskede i stedet at fremme samproduktion af el og varme, som giver en meget bedre udnyttelse af brændslet i kul-, olie- og naturgasfyrede kraftværker. Argumentet var desuden, at når man har brugt varme fra forbrænding af fossile brændsler til at producere el, vil det være spild af både energiressourcer og brændsler at konvertere denne el tilbage til varme. Dette argument er der sund fornuft i. Men det kan ikke bruges, når der er tale om udnyttelse af vindkraft til varmeproduktion, da el produceret af vindmøller er vedvarende energi. Derfor er der ikke noget miljømæssigt argument for en høj afgift på vindkraft, der anvendes til varmeproduktion, når der er et overskud af el. Derudover er mange af elproduktionens miljøkonsekvenser i dag reguleret via andre afgifter end elafgiften, som CO 2 -kvoter og afgifter på svovludledning, selvom man kan diskutere om størrelsen af disse afgifter er korrekt. Elproduktionens miljøpåvirkning er altså i stort omfang reguleret, hvilket åbner op for at se nærmere på at omlægge elafgiften. Ifølge beregninger fra fjernvarmebranchen 8 kan det lade sig gøre at lave en afgiftsomlægning uden provenutab for staten. Det skyldes flere forhold. For det første er det i dag meget få værker, der producerer varme med el, netop fordi det ikke kan betale sig. Det betyder, at der ikke er nogen væsentlig indtægt for staten på el til varmeproduktion. For det andet betales der ikke afgift af el, der eksporteres. Det betyder, at hvis den el, der i dag eksporteres som eloverløb, i stedet anvendes til varmeproduktion på elkedler, vil der ikke være noget provenutab for staten. For det tredje vurderes det, at det primært vil være naturgasfyrede decentrale kraftvarmeværker, der benytter el til varmeproduktion, og at det derfor vil være varme produceret med gas, der fortrænges. Det betyder, at en nedsættelse af elafgiften til samme niveau som energiafgiften på naturgas vil give staten samme indtægt som ved varmeproduktionen på et decentralt gasfyret kraftvarmeværk. Beregningerne viser, at en elafgift på omkring 16 øre/kwh på el, der anvendes til varmeproduktion, svarer til dette niveau og dermed vil være provenuneutralt for staten. 9 Ud over elafgiften betales der også net- og systemtarif samt PSO-tarif af el. Disse tariffer betales ikke ved eksport af el, og derfor vil det være rimeligt, at disse tariffer heller ikke skal betales, når el udnyttes til varmeproduktion, fordi denne el ellers ville være blevet eksporteret. 8) Se beregningsforudsætningerne på 9) Beregningerne forudsætter brug af elkedler. Varmepumper vil fortrænge 2-5 gange så meget naturgas. I det tilfælde vil et afgiftsniveau på 16 øre/kwh ikke være provenuneutralt. Men de store investeringsomkostninger for varmepumper betyder, at det i praksis vil være elkedler der bruges, dvs. en elafgift på ca. 16 øre/kwh i realiteten vil være provenuneutralt. 17
18 Perspektiver Hvis elafgiften lægges om i dag, vil elkedler stort set kunne tages i brug til varmeproduktion fra i morgen. Teknologien er klar til anvendelse, det handler bare om at gøre det muligt at bruge den. På længere sigt er der behov for at elkedler suppleres med andre teknologier og løsninger for effektivt at integrere vindkraft og andre VE-teknologier i energisystemet. Varmepumper er mere energieffektive og vil derfor give en større CO 2 -reduktion og en større varmeproduktion. Men som nævnt er investeringsomkostningerne for varmepumper høje, og det kan ikke betale sig at anvende denne teknologi i den nuværende situation. På mellemlang sigt, når der kommer mere vindkraft i elsystemet, og der bliver flere mulige driftstimer, vil det blive relevant at bruge varmepumper. Det vil betyde højere energieffektivitet og større miljøfordel. Hvis det bruges som aktivt virkemiddel, kan det være med til at give en betydelig CO 2 -reduktion i energibranchen. En CO 2 - reduktion, der både er billig og skaber bedre integration af vindkraft i energisystemet. På lidt længere sigt er der behov for at se på flere nye virkemidler til at integrere vindkraft i systemet. Vindkraft til varmeproduktion kan gøre meget, men det skal kombineres med andre løsninger. Det kan f.eks. være et mere fleksibelt elforbrug ved hjælp af IT, så der bruges mere elektricitet, når det blæser, og mindre, når det ikke blæser. Geotermi kombineret med varmepumper kan give en endnu større effektivitet i varmeproduktion baseret på vindkraft. Integration af vindkraft i produktionen af miljøvenlige brændsler til transport, samt udvikling af brintteknologien, er også muligheder med lovende perspektiver. 18
19 Referencer Beregningsforudsætninger Eltra Eltra Markedsdata Eltra Systemplan 2004 Energistatistik 2003 Se Beregninger til analyse af elkedlers elafgift. Energistyrelsen 2004, Amaliegade 44, 1256 København K Foreningen Danske Kraftvarmeværker Beregning af provenuneutralt afgiftsniveau ved varmeproduktion med elkedel på decentrale kraftvarmeværker. Lokale Energimarkeder Mosaik Skriftserie nr. 290, Institut for Samfundsudvikling og Planlægning, Aalborg Universitet Skriftserie nr. 294, Institut for Samfundsudvikling og planlægning, Aalborg Universitet Lov om Elforsyning LBK nr. 375 af 02/06/1999 Lov om varmeforsyning LBK nr. 772 af 24/07/2000 Rapport fra arbejdsgruppen om kraftvarme- og VE-elektricitet Arbejdsgruppen om kraftvarme- og VE-elektricitet, oktober 2001, Energistyrelsen Dialogmøder med Dansk Fjernvarme Eltra Dansk Energi Skatteministeriet Energistyrelsen 19
20
Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer
Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst
Læs mereGrøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang
Grøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang DISPOSITION Elektrificering sætter dagsordenen så langt øjet rækker Økonomiske rammer afgør, hvad vi skal investere i Uafhængighed
Læs mereJ.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP
VINDKR AF T OG ELOVERL ØB 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP Indledning Danmark har verdensrekord i vindkraft, hvis man måler det i forhold til elforbruget. I 2009 udgjorde vindkraftproduktionen
Læs mereENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION
ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7
Læs mereFremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv
Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.
Læs mereBaggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening
Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske
Læs mereEltariffer. Elkedlers driftstimer og betaling af tariffer ved forskellige tariffer
Eltariffer Elkedlers driftstimer og betaling af tariffer ved forskellige tariffer Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne
Læs mereSamspil mellem el og varme
Samspil mellem el og varme Paul-Frederik Bach Dansk Fjernvarmes landsmøde 26. Oktober 2012 26-10-2012 Dansk Fjernvarmes landsmøde 1 Kraftvarme og vindkraft som konkurrenter I 1980 erne stod kraftvarmen
Læs mereStatskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen
Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:
Læs mereSpecialregulering i fjernvarmen
Specialregulering i fjernvarmen Elkedler omsætter massive mængder af overskuds-el fra Nordtyskland til varme Nina Detlefsen Side 1 Dato: 04.02.2016 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Jesper
Læs mereIntegration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef
Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Hovedpointer r har en vigtig rolle i fremtidens energisystem Afgiftsfritagelsen gør biomasse mere attraktiv
Læs mereFremtiden for el-og gassystemet
Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk
Læs mereAnalyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper
Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 16. december 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen & Jesper Koch Kontrolleret af: Kim Clausen Beskrivelse: Denne
Læs mereFleksibelt elforbrug eller
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 189 Offentligt Anders Stouge krise på Anders Stouge Ast@di.dk Hvorfor det?? Hvis der ikke gøres noget, skaber den ustyrlige og stigende andel af vedvarende
Læs mereIntegration af el i varmesystemet. Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef
Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Hovedpointer r har en vigtig rolle i fremtidens energisystem Afgiftsfritagelsen gør biomasse mere attraktiv
Læs mereFremtidens energi er Smart Energy
Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3
Læs mereNettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning
Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina
Læs mereVindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007
Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0
Læs mereafgiftsregler Dansk Fjernvarme
Varmepumper afgiftsregler John Tang, Dansk Fjernvarme Eget forbrug af el Momsregistrerede virksomheder er helt eller delvist fritaget for at betale elafgift af eget elforbrug til processen. Til processen
Læs mereINTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE
INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive
Læs mereBedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.
Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning
Læs mereForsyningssikkerheden og de decentrale værker
Forsyningssikkerheden og de decentrale værker - og store varmepumpers rolle 17/4-2013. Charlotte Søndergren, Dansk Energi Dansk Energi er en kommerciel og professionel organisation for danske energiselskaber.
Læs mereVores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen
Vores samfundsmæssige nytte Om Energinet.dk på el- og gasregningen Energinet.dk varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og naturgas. Vi ejer energiens motorveje og har ansvaret
Læs mereVE Outlook PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD JANUAR Resumé af Dansk Energis analyse
14. december 2017 Perspektiver for den vedvarende energi mod 2035 VE Outlook Side 1 PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD 2035 5. JANUAR 2018 VE Outlook Resumé af Dansk Energis analyse 14. december
Læs mereEffektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark
Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten
Læs mereFremtidens energisystem
Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens
Læs mereModellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014
Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 MODEL, SCENARIER OG FORUDSÆTNINGER 2 Model af el- og fjernvarmesystemet Balmorel
Læs mereNaturgassens rolle i fremtidens energiforsyning
Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til
Læs mereKonsekvenser af frit brændselsvalg
Konsekvenser af frit brændselsvalg Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse 1. oktober 2007 Energikonferencen Disposition Konsekvenser af frit brændselsvalg Konsekvenser af oplæg til afgiftsrationalisering
Læs mereBaggrundsnotat: "Fleksibilitet med grøn gas"
Baggrundsnotat: "Fleksibilitet med grøn gas" I det danske naturgasnet er der lagre, som kan indeholde 11 mia. kwh svarende ca. 35 % af det årlige danske el forbrug eller gasforbrug. Gassystemet kan derfor
Læs mereFremtidens energisystem og affaldsforbrænding Affaldsdage 2013
Fremtidens energisystem og affaldsforbrænding Affaldsdage 2013 Hotel Koldingfjord 11 oktober 2013 Danmarks første fjernvarmeanlæg Kilde: Dansk Fjernvarme i 50 år 2 Kommunens lossepladser var ved at være
Læs mereFremtidsperspektiver for kraftvarme. Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016
Fremtidsperspektiver for kraftvarme Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U Konsulentfirma. Rådgivning
Læs mereNotat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme
RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte
Læs mereScenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020
Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Analyse nr. 3 28. september 2012 Resume Analysen kaster lys over konsekvenserne for Danmarks el- og fjernvarmesystemer af udviklingen i det nordeuropæiske
Læs mereSmart energi - Smart varme
Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i
Læs mereSkatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt
Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Att.: Annemette Ottosen j.nr. 12-0227905 DONG Energy A/S Nesa Allé 1 2820 Gentofte Danmark Tlf.
Læs mereHvad har vi lært? del 2:
Hvad har vi lært? del 2: Tekniske forhold og erfaringer Varmepumper i forhold til biomasse Fleksibelt elforbrug Kombinationer med solfangere Køling af returvand Fjernvarmetemperaturenes betydning Specialkonsulent
Læs mereFremtidens gasanvendelse i fjernvarmesektoren
Fremtidens gasanvendelse i fjernvarmesektoren Jan de Wit og Jan Jensen, Dansk Gasteknisk Center Webartikel, GASenergi, 4. januar 2018 Baggrund Dansk Fjernvarme publicerede i slutningen af 2016 resultatet
Læs mereVARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor
VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030
Læs mereFaldende driftstimer på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg
Faldende driftstimer på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg 2014 var et møgår for decentrale naturgasfyrede kraftvarmeanlæg. Nye tal viser at fuldlasttimerne endnu engang er faldet på de naturgasfyrede decentrale
Læs mereEl- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission
08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.
Læs mereBUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER. Af chefkonsulent John Tang
BUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER Af chefkonsulent John Tang FJERNVARMENS FREMTID Konkurrenceevne varmepris: FJERNVARMENS FREMTID Konkurrenceevne varmepris: 5 værker
Læs mereEffektiviteten af fjernvarme
Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i
Læs merePræsentation af hovedpunkter fra Varmeplan Hovedstaden
Præsentation af hovedpunkter fra Varmeplan MIU møde 19.11.2009 Varmeplan Et sammenhængende analysearbejde En platform for en dialog om udviklingen mellem de enkelte aktører En del af grundlaget for varmeselskabernes
Læs mereNotat. Markedsorientering af decentral kraftvarme
Notat Markedsorientering af decentral kraftvarme 13. juni 2003 610-0318 Det fremgår af regeringens oplæg Liberalisering af energimarkederne fra september 2002, at der fremlægges et forslag om en omlægning
Læs mereVarmepumper i energispareordningen. Ordningens indflydelse på investeringer
Varmepumper i energispareordningen Ordningens indflydelse på investeringer Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling,
Læs mereEt energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi
Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en
Læs mereKlimaet har ingen gavn af højere elafgifter
Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,
Læs mereVarmeplan Hovedstaden 3
Varmeplan 3 Hovedkonklusioner og resultater fra 2035- og perspektiv-scenarier 7. oktober 2014 Nina Holmboe, projektleder Formål med projektet Omstillingen til VE under hensyntagen til økonomi og forsyningssikkerhed
Læs mereFremtidens energisystem
Fremtidens energisystem - Omstilling af den danske energiforsyning til 100 pct. VE i 2050 Strategisk energiplanlægning, Region Midtjylland Torsdag den 6. juni 2013 Carsten Vittrup, Systemplanlægning 1
Læs mereMobilisering af (decentral) kraftvarme
Mobilisering af (decentral) kraftvarme Kasper Nagel Gastekniske Dage 2017 gronenergi.org Jeg vil fortælle lidt om Fremtidsudsigterne for den decentrale kraftvarme Hvorfor varmevirkningsgraden er så vigtig
Læs mereOverskudsvarme kan skabe markant fald i CO2- udledning
Marie Holst, konsulent Mhol@di.dk, +45 3377 3543 MARTS 2018 Overskudsvarme kan skabe markant fald i CO2- udledning Danske virksomheder lukker store mængder varme ud af vinduet, fordi det danske afgiftssystem
Læs mereFremtidige produktionsmuligheder
Fremtidige produktionsmuligheder Hvilke muligheder har vi? Biomassevarme. Ikke lovligt at skifte til afgiftsfrit brændsel. Biomassekraftvarme. Lovligt at anvende afgiftsfrit brændsel men p.t. meget lave
Læs mereNettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe
Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe Sådan sikres fremtidens elproduktionskapacitet Kasper Nagel, Nina Detlefsen og John Tang Side 1 Dato: 25.02.2016 Udarbejdet af: Kasper Nagel, Nina Detlefsen
Læs mereIntegration af vindkraft. Flemming Nissen
Integration af vindkraft CEPOS og CEESA analyser Flemming Nissen Baggrund Grunden til at det er vigtigt at beskæftige sig med problemstillingerne i forbindelse med integration af vindkraft i elsystemet
Læs mereBaggrund, Formål og Organisation
Baggrund, Formål og Organisation Om projektet Varmeplan Dansk Design Center 9 juni 2008 Inga Thorup Madsen Disposition Lidt fjernvarmehistorie Status for fjernvarmesystemet i Hovedstadsområdet Om projektet
Læs mereDen rigtige vindkraftudbygning
Den rigtige vindkraftudbygning Jan Serup Hylleberg Direktør Vindmølleindustrien Den rigtige vindkraftudbygning 5% vind i 22 7. 6. 5. 4. 3. 2. 1. Vindkraftkapacitet i MW og vindkraftdækning af elforbruget
Læs mere1. Udvikling i afgifts- og tilskudsgrundlag. 2. Omkostninger til offentlige forpligtelser
John Tang ANALYSER 1. Udvikling i afgifts- og tilskudsgrundlag 2. Omkostninger til offentlige forpligtelser 6. Fremtidigt tilskud til landvind 1. UDVIKLING I AFGIFTS- OG TILSKUDSGRUNDLAG Optimalt beskatningssystem
Læs mereAutomationsstrategi - hvor svært kan det være?
Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Smart Grid: Hvad bliver forskellen på energioptimering og smart grid optimering? v/ Chefkonsulent Steen Kramer Jensen, Energinet.dk 1 Agenda Energinet.dk?
Læs mereUdvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022
Til Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022 30. april 2013 CFN/CGS Dok. 126611/13, Sag 12/1967 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile
Læs mere1. Introduktion. Indledende undersøgelse Vindmøller på Orø Forslag til projekter
Indledende undersøgelse Vindmøller på Orø Forslag til projekter Regin Gaarsmand & Tyge Kjær Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet Den 12. juni 2016. 1. Introduktion Dette papir har
Læs mereFremtidens danske energisystem
Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78
Læs mereFjernvarmens rolle i fremtidens energisystem. Direktør Kim Mortensen
Fjernvarmens rolle i fremtidens energisystem Direktør Kim Mortensen Varme der efterspørges Energi til opvarmning i Danmark (Mangler varme fra konvertering af organisk materiale til VE-gas eller biodiesel)
Læs mereLagring af vedvarende energi
Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens
Læs mereBiogassens rolle i det integrerede energisystem
9.september 2018 - Aalborg kongres og kulturcenter Energidag Biogassens rolle i det integrerede energisystem Frank Rosager Disposition Potentiale og mål for biogas i energiforsyningen Methaniserings (CO2)
Læs mereVirkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.
Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,
Læs mereDen rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien
Den rigtige vindkraftudbygning Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien 2 Den rigtige vindkraftudbygning Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien anbefaler, at der politisk
Læs mereFremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk
Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende
Læs mereEnergianalyserne. Finn Bertelsen Energistyrelsen
Energianalyserne Finn Bertelsen Energistyrelsen Politisk konsensus om 2050 2035: El og varme baseres på VE EU mål om 80-95% reduktion af GG fra 1990 til 2050 kræver massive CO 2- reduktioner. Især i energisektoren
Læs mereStatusnotat om. vedvarende energi. i Danmark
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i
Læs mereBestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006
Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Denne beretning suppleres med formandens mundtlige beretning på generalforsamlingen. Vindåret Vindåret 2005
Læs mereInvestering i elvarmepumpe og biomassekedel. Hvilken kombination giver laveste varmeproduktionspris?
Investering i elvarmepumpe og biomassekedel Hvilken kombination giver laveste varmeproduktionspris? Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn
Læs mereVision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus
DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens
Læs mereGRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010
GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN
Læs mereVindenergi - og vinderenergi
Vindenergi - og vinderenergi Energinet.dk præsentation på seminar 15. november 2013 Kim Behnke, forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk s vigtigste opgave kl. 20.50 år 20 50
Læs mereVOJENS FJERNVARME PROJEKTFORSLAG: 10 MW ELKEDEL TIL FJERN- VARMEPRODUKTION
Til Vojens Fjernvarme Dokumenttype Rapport Dato Januar 2011 VOJENS FJERNVARME PROJEKTFORSLAG: 10 MW ELKEDEL TIL FJERN- VARMEPRODUKTION VOJENS FJERNVARME 10 MW ELKEDEL TIL FJERNVARMEPRODUKTION Revision
Læs mereNotat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning
Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan
Læs mereFremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm
Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Dorthe Vinther, Udviklingsdirektør, Energinet.dk Temadag: Ejerskab af vindmøller i udlandet 15. november
Læs mereVarmepumpefabrikantforeningen
Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at
Læs mereEnergiproduktion og energiforbrug
OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker
Læs mereDanske elpriser på vej til himmels
1 Danske elpriser på vej til himmels Der er mange vidnesbyrd om, at elprisen for danske husholdninger er højere end noget andet sted i EU. Imidlertid er det meste af prisen afgifter og moms. Den egentlige
Læs mereSTORE VARMEPUMPER I FJERNVARMESYSTEMET
STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMESYSTEMET Temadag om varmepumper, overskudsvarme og regeringens forsyningsstrategi Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 29. september 2016 ENERGIPOLITIK
Læs mereFjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014
Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie
Læs mereDet danske energisystem i 2020 Hvordan opnår vi den tilstrækkelige grad af dynamik i et el-system med 50 % vind?
Det danske energisystem i 2020 Hvordan opnår vi den tilstrækkelige grad af dynamik i et el-system med 50 % vind? Mikael Togeby, Ea Energianalyse A/S Indpasning af vindkraft For Energistyrelsen og Skatteministeriet
Læs mereElsektorens rolle i samarbejde med varmesektor -- fra fossile brændsler til vedvarende energi - tænk globalt, handl lokalt Jesper Koch, Dansk Energi
Elsektorens rolle i samarbejde med varmesektor -- fra fossile brændsler til vedvarende energi - tænk globalt, handl lokalt Jesper Koch, Dansk Energi Mange åbne ender Bedre integration mellem el-, gas-
Læs mereUdvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024
Til Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024 22. april 2015 CFN/CFN Dok. 15/05521-7 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile brændsler
Læs mereNationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark
Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark KICKSTART AF GRØN OMSTILLING I DANSKE KOMMUNER 29-30 oktober 2015 Anders Kofoed-Wiuff Partner, Ea Energianalyse Spørgsmål Hvordan ser Danmarks energisystem
Læs mereMIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv
Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med
Læs mereElsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer
Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025
Læs mereIntegrerede Anlægskoncepter. ForskEL projekt 12380: Mobilisering af gasfyret KV til balance-og spidslastydelser
Integrerede Anlægskoncepter ForskEL projekt 12380: Mobilisering af gasfyret KV til balance-og spidslastydelser Overblik Anlægsejernes motivation Handlemuligheder Kipprisens følsomhed overfor gaspris og
Læs mereAfgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald
Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives
Læs mereFremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder
Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier
Læs mereMulighederne ved gas/el-hybridvarmepumper
Mulighederne ved gas/el-hybridvarmepumper Ved Frank Rosager HMN Naturgas I/S 30. maj 2017 Slide 1 Visionen for 2050 Gas/el-hybridvarmepumper Problemstillinger Gasselskabets indsats Spørgsmål? Energipolitiske
Læs mereKraftvarmekravets. investeringer i. affaldsforbrænding
Affaldsforbrænding Kraftvarmekravets indflydelse på investeringer i affaldsforbrænding Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne
Læs mereFølsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord
Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem
Læs mereFREMTIDENS FJERNVARME TRENDS OG MULIGHEDER
Halmgruppen Temadag om udvikling i fjernvarmen FREMTIDENS FJERNVARME TRENDS OG MULIGHEDER Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 6. februar 2018 ENERGIKOMMISSIONEN Har perspektiv
Læs mereFjernvarmens oversete fleksibilitet 1 )
Paul-Frederik Bach Fjernvarmens oversete fleksibilitet 1 ) Udviklingsbehov ved øget samspil mellem elsystemet og fjernvarmesystemet Wind Power and District Heating: New Business Opportunity for CHP: Sale
Læs mereElopgraderet biogas i fremtidens energisystem
Elopgraderet biogas i fremtidens energisystem Biogas2020 KulturCenter Limfjord Skive. 8 november 2017 Hans Henrik Lindboe og Karsten Hedegaard, Ea Energianalyse 1 Formål At undersøge perspektiverne for
Læs mereDenne viden om de fremtidige driftsforhold bør genetableres
Markedssimulatoren Dengang de nuværende succeshistorier vedrørende Kraftvarme Vindkraft Tilsatsfyring med biomasse Kraftværker med verdens højeste virkningsgrader Kraftværker med verdens bedste regulerings
Læs mereInitiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk
Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Ver. BLP/01.06.2015 Baggrund Fossile brændsler skal udfases Øget elektrificering - udbygning
Læs mere