Kære forældre og elever

Relaterede dokumenter
SFO Bladet. SFO Buddinge ~ Oktober 2012 ~ side 1

Månedsinformation. Skole og SFO

Kære forældre og elever

Fælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge

Rettelse: Det er feb. + marts børnene der skal på fælles fødselsdagstur d. 22. marts og IKKE Jan. + feb. børn som vi har skrevet i februar avisen.

VESTERGÅRDENS. nyhedsbrev

Skolelederen juni s. 2. Løsnings Skoles legepatrulje på kursus... s. 6. Hilsen fra Skolebestyrelsen juni s. 7

Nyhedsbrev uge

Friskolen i Lemming Lemming Bygade 2a 8632 Lemming friskolenilemming@mail.dk Ugebrev 38

Ind- og udmeldte børn. Personalet: nye børn og forældre og ønsker jer en god tid på fritidshjemmet.

AUGUST-NYT. fra Kundby Skole

Vi havde også en dejlig arbejdsdag i lørdag og rigtigt mange arbejdsopgaver blev løst. Der er igen arbejdsdag på lørdag i næste uge.

UGEBREV nr. 31 uge 15

Fælles info. Nyhedsbrev Fritterhøjen uge

Hold Øje uge 2. Nå, men velkommen tilbage. Husk Vinterfest fredag d. 23/1 og AftenBØF på næste torsdag

Vesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave

Ugebrev 47 Indskolingen 2014

Nyt fra børnehaveklassen, l. & 2. klasse.

Årsberetning for Juelsminde Badmintonklub for sæson 2014/15

Fælles info. Nyhedsbrev Fritterhøjen uge

S K O L E N Y T. Nogle bøger skal smages, andre skal sluges, og nogle få bøger skal tygges og fordøjes. Francis Bacon

SEPTEMBER-NYT Fra Katrinedalskolen Afdeling Kundby

Dus Mellervang Børnerådsmøde i Pyramiden

Månedsinformation. Skole og SFO

UGEBREV nr. 17 uge 50 Årgang 6

Landsbyordning ved Hou Skole Nørregade 9, Hou 9370 Hals Tlf: Mobil:

SFO Bladet. SFO Buddinge ~ Maj 2012 ~ side 1

JUNI-NYT FRA KUNDBY SKOLE

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016!

SKOLEREFORM Grauballe Skole. Grauballe Skole

Midtdjurs Friskole, Ramtenvej 14D, 8581 Nimtofte. Skole: SFO:

Månedsinformation. Karup skole og SFO

Velkommen til Th. Langs. Telefon numre til SFO en SFO. Kontoret (med omstilling til SFO en)

Kære forældre. 2. september 2013

Nyhedsbrev Vejrum-Viskum Friskole & Fribørnehave. Nyhedsbrev uge Dukketeater i børnehøjde. Side 1 af 10. Side 4. LAN-party 15.

INDSKOLINGS ALFABET/ PROFIL

TIGER NYHEDSBREV MAJ 2014

Velkommen i Børnehuset Molevitten

Sommerhilsen fra Solhverv Privatskole 2016

Hold Øje uge 23. En helt fantastisk Grundlovsdag på BØF!

Velkommen til Børnehaven Skovparken!

SKOLEBLADET Af Victor T., 6. kl.

Indholdsfortegnelse. Skolelederen har ordet. Skolernes motionsdag og Elevparlamentet. Et lille tilbageblik

NYT HERSKINDSKOLEN & NORDLYSET. Nytårsaften uden fyrværkeri?

Nyhedsbrev Trørødskolen

Dagene blev afsluttet med det store cykelringridning. Det var slet ikke så nemt at holde balancen på cyklen, med en lanse i hånden og så ramme den

Indskolingen klasse - læring, trivsel og glæde

til Nordbyskolens SFO

VI SKAL FORTÆLLE OG OPLYSE OM VORES DEJLIGE BØRNEHUS!

Nyhedsbrev Oktober 2015

Åbningstider: Mandag-Torsdag Fredag Spisetider Der åbnes op 6.15 hvor der tilbydes morgen mad indtil kl

Sommerkoloni 2/7 11/7 på det gode sted Värmlandsgården Se mere i næste nummer

KONTAKT ELEKTRONISK SKOLEBLAD FOR HØJMARKSKOLEN 2008/09 NR. 9

Transkript:

Kære forældre og elever Jeg sidder her en torsdag aften og skal skrive mit indlæg til månedsnyt hvad skal jeg skrive??? De forskelige teams har skrevet om februar måneds begivenheder, jeg har fyldt huller ud med billeder og små historier, så jeg ved ikke helt, hvad jeg skal skrive. Efter at have lavet utallige overspringshandlinger og gennemgået nogle af de snakke, som har været på lærerværelset i løbet af måneden kommer jeg i tanke om det IDRÆT! Dette fag har været vendt af flere omgange, da det indimellem er op ad bakke for idrætslærerne: Uanset om det er indskoling, mellemtrin eller overbygning, bruges der en del tid på elever, som ikke ønsker at deltage i faget, fordi de ikke får deres vilje mht. de aktiviteter der skal foregå eller ikke er enige i reglerne ja, de ligefrem forlader undervisningen. Et andet problem er glemt idrætstøj eller elever som ikke går i bad. Det er ærgerligt, for det går ud over de elever, som elsker faget, og som bare vil i gang! Faget er vigtigt, og vi håber, I vil tage en snak med eleverne om, at idræt er et fag på lige fod med andre fag. Februar måned er sluttet af med vejr, som minder os om, at foråret er på vej. Til morgensang i onsdag gav Birgitte eleverne en udfordring: Find blomsten følfod (som tegn på foråret) og skolelederen giver jer 5 kr. Det var med spænding jeg mødte på arbejde næste dag hvor mange elever havde taget udfordringen op? Heldigvis kun 2, så jeg kunne nøjes med at slippe 10 kr. Dejligt med små indslag til morgensang. Vores skole tiltrækker fortsat nye elever dejligt! Vi skal byde velkommen til Jakob på 5. årg. og Kristoffer på 6. årg. samt jeres familier, vi håber I falder godt til på skolen. Vi slutter i dag februar af med fastelavn. Hele skolen har været i hallen og slå katten af tønden, og traditionen tro har vi alle efterfølgende fået en fastelavnsbolle og lidt saft i klasserne. Der blev også kåret kattekonger og dronninger, samt de mest kreative udklædninger, som der var mange af. Alt i alt en dejlig dag. Nyd det kommende forår med lys og lune Karina

Kalender: D. 10.3-14.3: Terminsprøver 9. årg. D. 10.3-13.3: Intro på ungdomsuddannelser for 8. årg. D. 11.3-14.3: Genbesøg på Hundige Lilleskole 7. årg. D. 11.3.: Bestyrelsesmøde D. 17.3: Informationsmøde for de kommende aprilbørn D. 20.3: Generalforsamling D. 24.3+26.3: Skole-hjemsamtaler overbygningen D. 24.3: Overbygningen til Ungdomsskolens teaterforestilling d. 25.3: Generalforsamling i Støtteforeningen D. 27.3: 7. og 8. årg. til teaterforestilling på Hestlund Efterskole D. 27.3: Forældredag Basketstævne Mandag efter vinterferien deltogs 6.-7. og 8. årg. i basketstævne med Filskov og Hedegård Friskoler. Det blev spillet i en drenge- og pigeturnering, hvor eleverne var blandet på tværs årgangene. Eleverne var super repræsentanter for vores skole: De fightede og ydede deres bedste på banen og vores ene drengehold var så gode, at de endte med at vinde turneringen for drengene. STORT tillykke.

Månedsnyt indskolingen Februar er sådan en kort måned med kun 28 dage og en vinterferien i midten, men jo en ganske skøn måned. Vi fik afsluttet vores gyseremne ved at se filmen "Nat på museet" som var ret uhyggelig for nogle, men også sjov ind imellem. Fredag inden ferien havde vi endnu en matematik fredag, hvor vi var på et gummitarzan -løb, der bød på forskellige matematiske udfordringer. Det var en succes, især for de større elever. Vi fik også afslutter trivsel emne, som var fælles for hele skolen. I disse sidste 2 dage havde vi sat fokus på elevernes egne indlæringsstile, eller hvad men nu smart kan kalde det. Vi fik udfyldt en profil for alle elever ang. deres præferencer for lys, lyd, alene eller gruppearbejde og meget andet. Dette vil vi tage med os videre i det daglige arbejde. Vi lavede også en udfordrende og sjov samarbejdsøvelse med nogle sugerør, hvor nogle helt klart fik overskredet nogle grænser. Trivselsdagene blev efterfulgt af lidt mere matematik, der omhandlede spejlinger og mønstre. Dette er ret svært for mange, men der blev spejlet og tegnet med stor iver. Når I læser dette har vi lige slået katten af tønden og kåret årets kattekonger og dronninger. Vi kan nu se fremad på en spændende måned med H. C Andersen, hans forfatterskab og eventyr. Mette Line spiller til morgensang super flot!

Månedsnyt mellemtrinnet Trivselsdage på mellemtrinnet: Onsdag var der mobning på programmet, hvad er forskellen på mobning og drilleri, og hvad er digital mobning? Mobning og drillerier er ikke en by i Rusland, men desværre noget vi ser af og til i skolen. Eleverne skulle give gode råd og svare på breve fra børnebrevkassen. Der blev fortalt, og lyttet til hinandens gode og dårlige erfaringer med mobning, og ikke mindst blev der snakket, om hvad mobning kan fører til. Sidst på dagen stod den på social trivsel med spil, film og social samvær. Torsdag var det undervisningsmiljø, samarbejde og trivsel, der var på programmet. Der var tre værksteder, hvor vi skiftede efter 2 lektioner. Et hvor der skulle designes det optimale klasseværelse, hvor der er plads til læring og hygge, alle kom med gode bud og nogle af ønskerne er allerede blevet opfyldt Et andet værkested var i hallen, hvor den stod på samarbejdsøvelser og trivsel i forhold til at være aktiv. Et tredje værksted bød på en let anretning og fællesskab om at tilberede maden, dække bord m.m. og ikke mindst hygge. To rigtig gode dage med tid til alvor og sjov 6. årg. har lavet skønne hindbærsnitter sammen med Ina i hjemkundskab - og her var der en fordel ved at være konstitueret leder: De blev serveret på kontoret af 2 raske drenge. Lektier på intra: Hermed en lille opfordring til at gå på intra. Vi har fundet ud af, at lektierne ikke bliver lavet, da eleverne ikke går på intra og læser, hvad vi skriver i ugeplanen. Vi vil derfor opfordre jer til at minde jeres barn om, at de skal tjekke der. I kan også som forældre se ugeplanen på forældreintra. Ugeplanen ligger under "Eleven" - vær opmærksom på, at I tager den rigtige uge, da vi skriver lektier op flere uger frem. Vi forsøger, at få lektierne skrevet ind om fredagen, så I har weekenden til at få tjekket op på, hvilke opgaver, der skal laves til næste uge.

Månedsnyt overbygningen I uge 5 har eleverne haft projektuge. Eleverne løser en problemstilling, som de selv er med til at formulere. Problemformuleringen går på tværs af skolens fag og emner. Eleverne arbejder med: en problemstilling opgavens indhold arbejds- og undersøgelsesformer kilder og materialer udtryks- og formidlingsformer at fremstille et produkt at forberede og gennemføre fremlæggelsen I løbet af projektugen arbejder eleverne alene eller i grupper med deres problem. Som altid kan samarbejdet i gruppen være en udfordring og på samme tid en fantastisk mulighed for at afprøve og udvikle egne og andres idéer. Vi lærere er meget begejstrede for elevernes engagement og arbejdsiver i projektugen, og der er kommet nogle rigtig interessante fremlæggelser ud af det. Vi arbejder i øjeblikket på de udtalelser, som eleverne skal have. Karakteren kan eleverne desuden vælge at tilføje til eksamensbeviset.

Trivselsdagene i januar tog udgangspunkt i hjemmesiden www.generationi.me og gav nogle gode snakke om hvor vigtig der er at have forståelse for andre mennesker. Vi så små film af bl.a. Bent Fabricius-Bjerre, Mathias Zanka og Frank Hvam, som alle kunne fortælle om en episode i deres liv, hvor de havde oplevet selv at blive misforstået eller at mangle forståelse for et andet menneske. Eleverne tog godt imod filmene og arbejdet med dem. Ved den efterfølgende evaluering af trivselsdagene opstod ønsket om at komme på en fælles tur og få én på opleveren. Derfor har vi netop været et smut i Århus. Først på guidet tur på ARoS, og efterfølgende på løb rundt og opdage seværdigheder og kendetegn for Århus. Eleverne var inddelt i hold og skulle selv finde rundt på egen hånd. Ved hver post skulle de sende sms med svar til lærerne, så vi kunne følge lidt med i begivenhederne. Det var en vellykket dag på trods af lidt regn i starten. Det var også lidt ærgerligt at vi ikke havde bedre tid på ARoS, for det fandt eleverne rigtigt spændende, men måske de har fået blod på tanden til selv at tage af sted og kigge? TAK til Støtteforeningen, fordi de muliggjorde turen til Århus med deres sponsorat af bussen!

SFO Ulla er desværre syg med en virus, så der er ikke nyt fra SFO. Men jeg ved at der som altid er gang i leg og kreativitet. Og et er sikkert - i SFO nyder de at foråret er på vej det viser disse skønne billeder: