RADIOGRAFEN FORENINGEN AF RADIOGRAFER I DANMARK 39. ÅRGANG - DECEMBER 2011 Vi ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår MANDEELEKTOM - EN JULEHISTORIE MANDELEKTOMI ET METODE STUDIE EKSTERN FILTRERING BILLEDER, TANKER OG VISIONER FAGLIG FORSVARLIGHED FAGLIG FORSVARLIGHED, ETIK OG YTRINGSFRIHED
INDHOLD RADIOGRAFEN Radiografen udkommer 10 gange årligt. Oplag: 1.800 eksemplarer. Eftertryk af artikler og billedmateriale er kun tilladt med redaktionens godkendelse. ANNONCER: 3 Formanden har ordet Henvendelse til FRD s ansvarshavende redaktør: Michael Dreyer E-mail: redaktion@radiograf.dk 4 Notitser ANSVARSHAVENDE REDAKTØR: Michael Dreyer REDAKTION: 6 Ekstern filtrering 9 PKA Delegeret-valg 10 Mandelektomi 12 EFRS' Generalforsamling 13 Landskursus 2012 18 Succes med seminar 19 Faglig forsvarlighed 20 Luk munden og let røven! 21 Generalforsamling i din region 22 Kort Nyt 23 Billeder, tanker og visioner FAGLIG OG GRAFISK REDAKTØR: Troels Jeppensen Henvendelse til redaktionen kan ske på E-mail: redaktion@radiograf.dk FORMAND: Charlotte Graungaard Åsen 32b 3730 Neksø Tlf. 2213 8620 E-mail: charlotte@radiograf.dk FAGLIG KONSULENT: Erik Roland Foreningens kontor E-mail: roland@radiograf.dk ISSN 0906-2459 Der tages forbehold for trykfejl. Synspunkter i Radiografens artikler dækker ikke nødvendigvis FRD s holdninger. PRODUKTION: FRD S KONTOR: H. C. Ørsteds Vej 70, 2. tv. 1879 Frederiksberg C. Giro 2 22 35 03 Tlf. 3537 4339 Fax 3537 4342 E-mail: kontakt@radiograf.dk Homesite: www.radiograf.dk Mandag-torsdag. 9.00-14.30 Fredag 9.00-13.00 KLS Grafi sk Hus A/S trykt CO 2 neutralt DEADLINES 24 Studiesiden 25 Radiografiens dag på Strøget 26 Kursuskalenderen Leveringsfrister Stof og annoncer hos FRD 2012 40. ÅRGANG Januar Ingen udgivelser Udkommer ca. Februar 30.01 22.02 Marts 28.02 22.03 27 Nye annoncebetingelser i 2012 2 RADIOGRAFEN DECEMBER 2011
LEDER FORMANDEN HAR ORDET 2011 AF CHARLOTTE GRAUNGAARD, FORMAND Kære Medlemmer Så nærmer tiden sig for afslutningen af et begivenhedsrigt år. Det lyder som en fortærsket floskel, jeg ved det godt, men måske bliver det lidt bedre, hvis vi skruer lidt op og siger at der var tale om et skelsættende år. Og det som satte skellet, for os, var de begivenheder, som vi selv var centrum i. I kronologisk rækkefølge, så var forhandlingerne om en ny overenskomst allerede godt i gang da vi trådte ind i 2011. Der var for begge parter en bevidsthed om, at OK 11 ikke ville blive skelsættende tværtimod ville der måske snarere blive tale om en overenskomst, som ville glide langsomt over i glemmebogen. Det er til dels også på grund af, at resultaterne først for alvor vil vise sig ved begyndelsen af 2012 med forbedrede forhold for seniorer og ikke mindst en lønstigning på knap 2 %. Ikke desto mindre, så er indgåelsen af en ny overenskomst altid forbundet med hårdt benarbejde, lange overvejelser og spænding om afstemningsresultatet. Og I viste igen, at I interesserer jer for jeres og jeres kollegers arbejdsforhold, da 92,3 % sagde ja, og 55,6 % - højeste stemmeprocent i Sundhedskartellet stemte for den toårige overenskomst, der vel gav det højest opnåelige resultat, omstændighederne taget i betragtning. Så var det straks festligere at være med den 3. september, hvor vi fejrede 40 år med Foreningen af Radiografer i Danmark. Festen er blevet beskrevet grundigt her i bladet, og der er sikkert også blevet snakket ude på arbejdspladserne. Jeg har selv den opfattelse, at for at kunne forstå den gode stemning og den glæde der var, så skal man have været der. Det var årets festligste begivenhed, ingen tvivl om det. Jeg ser allerede frem til, at der ikke engang er 10 år til vores 50 års jubilæum. Men også med bævren for dem der skal løfte opgaven, og overgå 40 års jubilæet. Hvis jubilæet var årets festligste begivenhed, så var kongressen årets vigtigste. En kongres er jo altid status, hvor de delegerede ser tilbage på de mål vi har sat os, og på hvordan disse mål er blevet opfyldt. Har vi Hovedbestyrelsen arbejdet efter de mål og sørget for, at foreningens virke har fulgt de foreskrevne retningslinjer. At dømme ud fra kongressens reaktion på beretningen, så har vi. En anden og endnu vigtigere del af kongressen er de nye retningslinjer for den kommende periode. Vi ønsker i fremtiden mere proaktivt at være en del af udviklingen af vores fag, til gavn for vores medlemmer. Og dette gøres blandt andet ved at blive selvstændig aktør indenfor radiograffaglige kurser. Det store spørgsmål på kongressen var dog, hvorvidt Foreningen af Radiografer i Danmark stadig skulle hedde Foreningen af Radiografer i Danmark, eller om vi skulle hedde enten Danske Radiografer eller Radiograf Rådet. Processen endte med at vi fra nytår kommer til at hedde det Radiograf Rådet. Det er jo altid vanskeligt at skulle bryde en gammel vane, og i begyndelsen bliver det lidt unaturligt at skulle sige noget andet end det vi plejer. Men jeg går da og øver mig lidt, og jo mere jeg hører mig selv sige det, desto fastere bliver jeg i troen på, at det er det rigtige. Og jeg var ellers ganske fast fra starten af. Så en af de store opgaver i 2012 bliver implementeringen af navnet, og til dette har jeg brug for jeres hjælp. I har fået en kuglepen med det nye navn og logo sammen med jeres nye kalender, og gå da endelig ud og vis den frem. Men der bliver mange opgaver, da 2012 allerede nu tegner til at blive et år, hvor mange gode idéer og planer skal føres ud i livet, og hvor projekter skal søsættes. Så jeg glæder mig til år 1 med Radiograf Rådet. GOD JUL OG GODT NYTÅR. Charlotte Graungaard Formand, FRD DECEMBER 2011 RADIOGRAFEN 3
NOTITSER GOD PRAKSIS VED UDVIKLING OG FORSKNING Siden FRD i sommeren 2009 med succes udgav Etik for radiografer i Danmark, har arbejdsgruppen i en lidt ændret konstellation arbejdet med udfærdigelsen af retningslinjer for god praksis ved udvikling og forskning indenfor radiografi, da der er mange og forskellige overvejelser at gøre sig, både før et projekt startes, undervejs i et projekt og inden et projekt formidles eller evt. publiceres, for at leve op til etiske standarder. Formålet er at hjælpe den enkelte radiograf til at vurdere de overordnede aspekter i et projekt, så projektet kan forsvares; at praksis før, under og efter et projekts gennemførelse er etisk acceptabel. Det kan være aktuelt, når radiografer selv arbejder med udvikling og/ eller forskning, når radiografer deltager i andres udviklingsarbejde og forskning eller det kan være, når radiografer skal vurdere andres resultater og eventuelt inddrage disse i egen praksis. Det arbejde er nu ved at være færdigt, og FRD og gruppen glæder sig til at kunne præsentere retningslinjerne først i det nye år, hvilket naturligvis bliver fulgt op i Radiografen. EVENTYRLØBET 2012 Traditionen tro har FRD region Syddanmark en stand ved årets Eventyrløb 2012. SIDSTE CHANCE Der er stadig mulighed for at indsende posters til ECR 2012 i Wien. Det kan lade sig gøre, fordi indsendelse af abstracts til mundtlige præsentationer og indsendelse af elektroniske posters er delt i to forskellige processer. Det betyder at deadlines også er forskellige, og indsendelse af abstracts til elektroniske posters er den 31. december. Så ved du ikke lige hvad juleferien skal gå med, så er her en beskæftigelse Tilmeldingen sker via www.myesr.org/epos_submission. BOG NUMMER 300 Radiografiens Forlag er kommet flyvende fra start, og forlagets første udgivelse Multislice CT har rundet 300 solgte bøger, hvilket er absolut denne bog vil introducere dig for grundbegreberne inden for ct og gennemgå forholdet mellem billedkvalitet og stråledosis samt den bagvedliggende teknik. tilfredsstillende. Forlaget er villig til at give sig i kast med flere titler målrettet undervisning i, viden om og udvikling af radiografi. Så sidder du med en forfatter i maven og venter på at kunne komme i gang, så henvend dig til redaktion@radiograf.dk. Forfatteren, Martin Weber kusk, tager i Multislice ct - billedkvalitet, dosis & teknik udgangspunkt i Multislice-ct anno 2011 og det apparatur, der anvendes på danske røntgenafdelinger. igennem bogen behandler han ct-scannerens nøglekomponenter og gennemgår billedrekonstrueringen, inden han gennemgår og forklarer de vigtigste definitioner for billedkvalitet og dosis. efterfølgende diskuteres de indbyrdes parametre for billedkvalitet og dosis, hvorefter der fokuseres på strategier til at optimere forholdet mellem disse, blandt andet ved anvendelse af dosismodulation og alara-princippet. bogen afsluttes med en kort introduktion til mere avancerede scanningstyper, herunder dual energy ct. Multislice ct - billedkvalitet, dosis & teknik er en grundbog, der præsenterer og gennemgår et kompliceret emne på en enkel og letforståelig facon uden overdreven brug af matematik. der er løbende referencer til anden relevant litteratur, og forfatteren inddrager sine egne kliniske erfaringer i gennemgangen af stoffet, hvilket medvirker til, at relatere emnerne til den daglige praksis. bogen er egnet til radiografstuderende, der søger en grundig introduktion til området ct eller radiografer, der blot har brug for at genopfriske deres basisviden. RadioGRaFiens FoRlaG isbn 978-87-994706-0-0 Multislice ct SKAL DU ARBEJDE JUL ELLER NYTÅR? Har du styr på reglerne for arbejde på søgnehelligdage og de øvrige dage i forbindelse med jul og nytår? Hvis du gerne vil være helt sikker på reglerne, så var det måske værd at finde FRD s nyhedsmail på hjemmesiden. Det blev udsendt i starten af december og kan findes under nyhedsbreve det er også der du tilmelder dig nyhedsbrevet. Multislice ct - billedkvalitet, dosis & teknik MaRtin WebeR kusk billedkvalitet, dosis & teknik MaRtin WebeR kusk Sæt allerede nu X i kalenderen den 17 maj 2012, det bliver en god dag i motionen og sammenholdets ånd. Grundet den store interesse for løbet holder den officielle tilmeldingsfrist sjældent, hvorfor vi vil have en tidligere tilmeldingsfrist. Dette for at alle interesserede radiografer med familie kan deltage. Tilmelding kommer i næste nummer. Vi glæder os til at se dig igen eller for første gang. Radiografer fra andre regioner er mere end velkomne! Vi ses! René Gordon Larsen 4 RADIOGRAFEN DECEMBER 2011
www.fujifilm.eu FUJIFILM: Vi har knækket nødden! Tak for besøget på RSNA! Velkommen til fremtidens røntgenrum! Takket være udviklingen af Fujifilm s unikke ISS teknologi, tilbyder AcSelerate en hurtigere, mere effektiv løsning med en superb billedkvalitet. Fujifilm Danmark 45 66 22 44 Direkte konverterings Flat Panel Detektor: Højere DQE og MTF Ergonomisk workflow: Auto trekking som standard Hurtig billedfremvisning og eksponering: Preview billede efter 2 sek. og geneksponering efter 4 sek. Fremragende billedkvalitet: Ved hjælp af Fujifilms intelligente billedbehandling
Frederikke L. Hansen indsætter filter i forsøgsopstillingen. ER EKSTERN FILTRERING MULIG VED STUEFOTO? ER DET MULIGT AT ANVENDE EKSTERN FILTRERING VED STUEFOTO AF THORAX PÅ VOKSNE PATIENTER? OG MED HVILKE KONSEKVENSER TIL FØLGE? DENNE PROBLEMSTILLING SATTE VI OS FOR AT UNDERSØGE I VORES AFSLUTTENDE BACHELORPROJEKT PÅ RADIOGRAFUDDANNELSEN VED PROFESSIONSHØJSKOLEN METROPOL. AF LOUISE B. M. ANDERSEN OG FREDERIKKE L. HANSEN, RADIOGRAFER Vi ønsker med denne artikel om vores bachelorprojekt at videreformidle vores resultater og viden, sådan at mulighederne for ekstern filtrering ved stuefoto synliggøres. Vi håber derved at røntgenafdelingerne samt de store vejledende institutioner bliver opmærksomme på problemstillingen. Fokus på denne problemstilling vil forhåbentligt skabe et pres på producenterne af røntgenapparaturer, således at der i sidste ende vil foreligge tydelige krav til dem om at fremstille mobile røntgenapparaturer, hvor det også rent funktionelt og ressourcemæssigt er muligt at udføre stuefoto af thorax med indbygget ekstern filtrering. Vi har været meget optaget af projektet, som har været meget interessant. Vi er dog opmærksomme på at vi blot har taget hul på emnet, og dette bør videreudforskes i et større videnskabeligt regi. 6 RADIOGRAFEN DECEMBER 2011
FAGLIGT Inden for vores fag har vi et grundlæggende ansvar for at skabe de bedste betingelser for patienterne, betingelser som vi bestræber os på at optimere hver dag. Derfor anser vi det som værende af essentiel betydning at når der opstår ny viden, omend meget lille, så bør sundhedsvæsenet afdække og udforske denne viden som forpligtende led i den fortsatte kvalitetsudvikling og Den Danske Kvalitets Model. Også til voksne Vores interesse omkring ekstern filtrering til stuefoto opstod gennem tidligere bachelorprojekter, hvoraf mange omhandler børneundersøgelser med stationært apparatur. Vi mente, at det kunne være spændende at gå en rutineundersøgelse efter i sømmene, og her var det straks den ordinære og nedprioriterede thoraxundersøgelse som sprang os i øjnene. Kombineret med en mobilette, syntes der at være iøjnefaldende muligheder for optimering af dosis og billedkvalitet, samt ønsket om at få en ensartet høj kvalitet ved samtlige undersøgelser. Andre bachelorprojekter har undersøgt filtreringsmulighederne ved børnethorax, hvorfor skal voksne patienter ikke profitere af disse positive resultater? Endvidere fandt vi, at 28 % af alle thoraxoptagelser på et større, dansk hospital foretages på stuen, og det gør det bemærkelsesværdigt, at der ikke foreligger specifikke retningslinjer om mobile røntgenapparaturer og stuefoto fra Statens Institut for Strålebeskyttelse, Europa Kommissionen eller Den Internationale Kommission for Strålebeskyttelse. Med 28 % stuefoto så vi mulighed for at reducere dosis betydeligt til fordel for et stort antal patienter. Ved thoraxundersøgelser stående PA eller i rygleje AP på et stationært apparatur anvendes der fx 2 mm aluminium som filtrering, mens der ved stuefoto ingen ekstern filtrering benyttes. Gennem grundig litteratursøgning skulle det vise sig, at mængden af artikler og bøger om stuefoto kombineret med emnet ekstern filtrering var begrænset. Dette gav os blot yderligere incitament for at gå i dybden med denne nedprioriterede undersøgelse. Forsøgsdesign Forud for vores forsøg ligger en inspirationsklinik på det, vi kalder Hospital X. Dette klinikophold gav os mulighed for at observere undersøgelsen og notere de parametre som her anvendes til stuefoto af thorax. Vores valg af parametre til forsøget afspejler sig derfor i Hospital X s parametre, som vi mener er repræsentative i forhold til, hvad vi har oplevet på andre røntgenafdelinger. Forsøget udførtes på et mobilt røntgenapparatur fra Shimadzu med en Canon CXDI-50G detektorplade, i dette røntgenapparatur er der ikke indbygget ekstern filtrering. - 115 kv - 0,8 mas - SOD 102,5 cm - Ingen raster Til forsøgsopstillingen anvendte vi et plexiglasfantom, som sammen med CD RAD 2.0 fantomet tilnærmelsesvis er ækvivalent Opstilling af forsøg ved dosismåling med 1,4 cm fantom,15 cm plexiglas og 4 cm dosimeter på detektorpladen. Forsøgsopstilling Det mobile apparatur med absorptionen i thorax på en voksen. På denne måde ville vi opnå en så virkelighedsnær forsøgsopstilling som mulig. CD RAD 2.0 fantom anvendes for at vurdere, hvor mange detaljer der er synlige i et digitalt røntgenbillede og dermed bestemme billedkvaliteten. Fantomet giver mulighed for at bedømme den samlede rumlige opløsning samt en lav kontrastopløsning, hvilket gav os mulighed for at vurdere indflydelsen af de eksterne filtre, vi anvendte. CD RAD Analyser programmet angiver en samlet værdi for billedkvaliteten, udtrykt som IQFinv, som gør det muligt at lave en objektiv sammenligning filtreringsniveauerne imellem. Opstillingen af forsøget forløb således, at detektorpladen blev placeret på gulvet med CD RAD fantomet og plexiglasfantomet herpå. I udførelsen af forsøget målte vi både dosis og billedkvalitet, derfor måtte vi først udføre eksponeringer med dosimeteret. Dernæst fjernede vi dosimeteret og placerede en ekstra plexiglasplade på 1 cm for at opnå tilnærmelsesvis samme tykkelse af thorax som ved dosismålingerne. Den første måling udførtes uden ekstern filtrering, denne måling anvendtes som udtryk for den optimale billedkvalitet, det der for nuværende er normen på Hospital X. Dernæst anvendte vi en ekstern filtrering på 3 mm Al, hvorefter der påførtes yderligere 1 mm Al ved hver forsøgsopstilling. Noget at hente Efter forsøget kopierede vi røntgenbillederne af CD RAD fantomet på en cd i DICOM format, således det var muligt at analysere dem ved hjælp af CD RAD Analyser programmet, som fand- tes på Radiografuddannelsen ved University College Lillebælt. CD RAD Analyser programmet giver en samlet vurdering af RO og LKO, og det angives som IQFinv. Ved at have en fællesbetegnelse for billedkvaliteten, forbedrer dette vores mulighed for at sammenligne billedkvaliteten imellem de forskellige filtreringsniveauer. Dette gav os samtidig en mulighed for at være så objektive som muligt i vores opgave, da vi ikke benyttede os af fagpersoner til at vurdere billedkvaliteten. Endvidere ville vi måle støjen i billedet, derfor anvendte vi det forskerudviklede billedbehandlingsprogram ImageJ til at måle standardafvigelsen (SD). SD er et mål for variationen i gråtoner i det digitale billede. Derved kan man måle bidraget fra støjen i billedkvaliteten ved hvert enkelt filtreringsniveau. DECEMBER 2011 RADIOGRAFEN 7
Vi valgte primært at fokusere på 0 mm sammenlignet med 3 mm Al ekstern filtrering. Vi har gennem Excel anvendt en parret t-test for henholdsvis dosis og IQFinv. Signifikansniveauet er traditionelt sat til 0,05. Vi opnåede følgende resultater: Contrast Detail Curve mm Al Middelværdi for Dosis i µgy Middelværdi for IQFinv Middelværdi for SD Reduceret dosis Reduceret IQFinv 0 77,19 1,31 657,924 - - 3 50,23 1,17 644,227 34,9 % 11,5 % Dosis reduceres med 34,9 % (P=1,36 10-25) Billedkvaliteten, IQFinv, svækkes med 11,5 % (P=0,006183) Contrast Detail Score Diagram Ved 0 mm er billedkvaliteten i IQFinv udtrykt som 1,31 med en indgangsdosis på 77,19 µgy. Dette er, hvad der for nuværende er den acceptable norm på Hospital X, og de værdier som vi sammenligner vores forsøgsresultater med. Med en ekstern filtrering på 3 mm som Europa Kommissionen anbefaler, ses en besparelse i dosis på 26,96 µgy svarende til 34,9 %. Tilsvarende er billedkvaliteten reduceret med 11,5 % ved 3 mm Al. Contrast Detail Curve Konklusion Ved forsøgsdesignet var der en række kendte bias. En af disse bias var brugen af et plexiglasfantom, som kun tilnærmelsesvis er ækvivalent med lungevæv. Der er ikke taget højde for costae, cor og mammae i vores beregninger af tykkelsen af plexiglasfantomet. Undervejs i forsøget måtte vi afbryde vores eksponeringer, da der ikke var tilstrækkeligt lagringsplads på apparaturet. Dermed skulle hele forsøgsopstillingen genetableres, før vi kunne fortsætte. Dette kan have givet små variationer i afstande, blændefelt og positionering af røntgenrøret, selvom vi fulgte vores egen forsøgsopstilling præcist. Denne afbrydelse gav dog ingen variation i vores resultater. Contrast Detail Score Diagram På baggrund af vores eksperimentelle forsøg kan vi konkludere, at ekstern filtrering har en signifikant indflydelse på reduktion af dosis. Sammenholdes dosis med billedkvalitet, svækkes billedkvaliteten i mindre grad end dosis. De fundne resultater i projektet indikerer tendensen at 3 mm Al er brugbart som udgangspunkt for ekstern filtrering ved stuefoto af thorax. Sammenlignes 0 mm Al med 3 mm Al filter på reduceres dosis med 34,9 % (P = 1,36 10-25), mens billedkvaliteten blot svækkes med 11,5 % (P = 0,006183). Vores resultater er dog med det forbehold, at forsøget er udført ved hjælp af et fantom med et Shimadzu apparatur og en Canon CXDI-50G detektorplade. 8 RADIOGRAFEN DECEMBER 2011
Pensionskassen for Sygeplejersker Delegeretforsamling 2012-2015 Stemmetal er angivet udfor den enkelte kandidat. Region Hovedstaden Delegerede 142 Anette Rosenklint 100 Ann Holstein Dennit 88 Anne Birthe Storm Andersen 113 Annette Grønkær Christiansen 76 Annette Skov Andersson 114 Axel Schmidt 126 Bente Mygind 72 Birgitte Lotz 153 Eva Holst 74 Grete Mygind 66 Hanne Alexandersen 101 Hanne Juhl 168 Hanne Krogh 60 Heidi Storck 182 Henrik Scheibel 105 Ingeborg Ilkjær 158 Inger Minnasdatter 172 Jacob Paludan Truelsen 163 Jarl Damgaard Iversen 115 Jens Peter Nissen 132 Jette Schwartz 104 Jette Walsøe Kürstein 127 Joan Birgitte Røge 125 Jonas Beyer 120 Karin Tidemand Cardoso 143 Ken Curt Strøm Andersen 249 Kristina Helen Robins 91 Lars Bøgelund Elbrandt 81 Lars Nyholm Brandt 69 Lau Frode Hansen 110 Lene Henriette Skielboe 221 Lisbeth Kastrup 119 Litten Maria Flarup Emborg 130 Lonnie Rasmussen 91 Majken Linda Andersen 70 Mette Merete Kværnø Storm 86 Ole Johannes Larsen 94 Paul Erik Schlüter 140 Randi Joan Andersen 71 Susan Jochims Mortensen 74 Susanne Ingetraut Andersen 126 Susanne Meldgaard 74 Søren Gyldendal Tandrup 78 Tove Birgit Nielsen 85 Vibeke Andersen 449 Vibeke Westh 70 Yvonne Marie Petersson Suppleanter 48 Birgitte Viby Nielsen 56 Hannah Duckert Styf Hjorth 51 Iben Margrethe Henriksen 60 Jørgen Peder Højbjerg 47 Leif Sjøgren Storgaard 40 Lene Majbritt Bührmann 52 Lonnie Ryssel 58 Stefan Vikenfalk Christiansen Region Sjælland Delegerede 123 Anne Lise Geertsen 132 Anne Marie Wulff Hedenborg 136 Ann-Marie Jakobsen 160 Erik Juhl Andersen 99 Hanne Fauth Hansen 164 Hanne Hansen 405 Helle Roland Dirksen 132 Johannes Michelsen 154 Karina Henriette Frølich 157 Kira Køppen 182 Lars Frandsen Kloster 129 Lene Merry 115 Lisbeth Andrea Jørgensen 134 Mette Bækgaard Udesen 131 Mette Mebus Laustsen 112 Nana Ebbell 159 Ole Sikker Bisgaard 178 Susann Carlsen 101 Vibeke Galle Suppleanter 77 Gertrud Kirstine Christensen 78 Kristoffer Bjarne Lerager 93 Marianne Elisabeth Hauge 97 Preben Hammershøi Region Syddanmark Delegerede 173 Anne Nissen 488 Anni Pilgaard 145 Ayoe Annette Berg 143 Birgitte Adler Hansen 114 Birthe Susanne Vorsum 170 Bjarne Hansen 139 Christina Gildenpfennig 146 Claus Brix Pedersen 255 Dorte Ruge 129 Elna Schousboe 96 Esther Skøtt 113 Frauke Lorenzen 138 Hanne Gram 162 Helle Carlsen 105 Jette Mogensen 150 Jette Søgaard Nissen 127 Johannes Bøgebjerg Snedker 459 John Christiansen 78 Kaj Ove Larsen 160 Lars Vagn Jensen 108 Lenna Maegaard Hansen 251 Line Gessø Storm Hansen 106 Lis Bindzus Grønbech 100 Margit Molz 149 Sabine Asferg 132 Susanne Kirk May 178 Susanne Linnet 125 Thorsten Høgh Lücke 142 Tina Vadum Albert 84 Yelva Irene Bøgedal Suppleanter 74 Bibbi Sander From 72 Karen Lis Madsen 41 Lisa Bock Tatje-Guy 42 Marianne Ingeborg Aho-Harpsøe Region Midtjylland Delegerede 154 Agnes Marie Nielsen 222 Anders Dalgaard Mikkelsen 99 Annalise Brændstrup 121 Anne Heltoft 145 Anni Hansen 150 Bente Foshammer 79 Birthe Marie Larsen 115 Bodil Bang Carstensen 157 Conny Stampe Sinkjær 193 Elisabet Skajaa 84 Ella Ravn Jensen 94 Ellis Susanne Jakobsen 167 Frank Christensen 193 Hannah Højgaard Pedersen 169 Helle Grønlund 188 Helle Susanne Bitsch Laursen 88 Inger Lise Rasmussen 94 Jette Nygaard 122 Julie Kirstine Præst 111 Jytte Ahlgreen Møller 126 Karen Andersen 142 Lars Degnbol Pedersen 251 Lene Jensen 188 Lis Lønbro Lehm 162 Margrethe Vad Nielsen 257 Marianne Bjørn 180 Nick From 131 Peter Knudsen 122 Pia Toft 193 Sara Hyldig 149 Trine Kjær Badstue 86 Vibeke Binnerup Suppleanter 58 Anne Listed Jacobsen 70 Anne-Marie Knudsen 79 Eva Rosendal Østergaard 67 Gunhild Næsborg 46 Jytte Elisabeth Schmidt 44 Lene Birthe Harling Michaelsen Region Nordjylland Delegerede 91 Anette Jensen 159 Bente Marianne Yder 83 Carin Anette Juul 77 Edel Nygaard Rüsz 218 Helle Kjærager Kanstrup 75 Helle Møller Kjeldsen 376 Jytte Vester 145 Kirsten Højslet 209 Leif Strickertsson 154 Lene Holmberg Jensen 108 Lone Degn 89 Lone Holmberg Busch 69 Lone Jensen 181 Poul-Erik Vinkler Suppleanter 29 Anette Nørhave Jacobsen 56 Hanne S. Grymer-Hansen 67 Jytte Hosbond 61 Kirsten Birgitte Lervang 69 Lisbeth Isaksen 67 Magda Skovgaard Jensen 64 Ole Bysted 28 Susan Heiberg Goor Grønland/Færøerne Delegerede 57 Helena Dahl Joensen 15 Lissi Bech Ottosen 61 Æna Reinert Suppleanter 31 Anna Maria Persson 21 Unnur Á Dunga
MANDELEKTOMI ET METODE STUDIE HVER JUL ER DET I DANMARK EN UDBREDT TRADITION AT SPISE RIS AL A MANDE, EN HERLIG DESSERTSPISE AF RIS, FLØDE OG HAKKEDE MANDLER. MED TIL DENNE TRADITION HØRER DET SIG TIL, AT GEMME EN HEL MANDEL I SKÅLEN MED RIS AL A MANDEN, FOR SÅ AT PREMIERE DEN HEL- DIGE, SOM KUNNE FINDE MANDLEN. AF MICHAEL GENESER, NEURORADIOLOGISK AFDELING 2011 At finde denne mandel har hidtil været forbundet med store portioner ris al a mande og dertil hørende mavepinde. Jeg vil derfor forsøge at lokalisere mandlen i en skål Ris al a mande uden brug af invasive teknikker, og udelukkende benytte Billedmodaliteter på vores Billeddiagnostiske afdeling,. Men hvilken modalitet er den bedste. Metode: Til denne dyst har vi valgt 3 modaliteter en 3Tesla GE MR-scanner, en Philips Brilliance 40slice CT-scanner samt et Santax konventionelt røntgen udstyr med agfa digitale billeplader. 10 RADIOGRAFEN DECEMBER 2011
FAGLIG EN JULEHISTORIE RIS A LA MANDE (til 3 modaliteter) Indgridienser: 10dl sødmælk 125 gram grødris 1 knsp. Salt 1 vaniljestang 75 gram smuttede mandler 2,5 dl piskefløde 38% 75 gram sukker Flæk vanillestangen og tag kornene ud. Kog ris, mælk og vanille ved svag varme under låg ca. 45 min. Rør i grøden nu og da. Tag vanillestangen op, afkøl grøden. Hak mandlerne, gem en til at komme hel i desserten. Rør mandlerne i den kolde grød. Pisk fløden stiv, kom den forsigtigt i det øvrige. Smag til med lidt sukker. Øverst til V: CT tværsnit, Øverst til H: MR tværsnit, Nederst til V: AP røntgen optagelse, Nederst til H: lateral røntgen optagelse MR: 3D FSPGR 1.2mm slice TR: 6.5 TE: 2.8 TI: 750 NEX: 1 FOV: 240 matrix: 256X256 CT: N. Acusticus protokol, med nedsat Kv: 65, Spiralscan Slice: 0.67mm Gap: 0.33 matrix: 512X512 Rtg.: Agfa 18x24 Sensitivty 400 billedplade, Lateral eksponering: 42Kv/1.3mAs AP Eksponering: 40Kv/1.3mAs 3 Portioner Ris al a mande blev lavet efter traditionel opskrift (se opskrift nederst). Der blev placeret henholdsvis 3, 1 og 0 mandler i de 3 Portioner. Alle 3 portioner blev scannet og fotograferet, hvorefter en gruppe af overlæger og afdelingslæger vurderede billederne efter kriteriet: hvor mange mandler er der i hver portion. Alle læger som indgik i denne optælling var blindet for resultatet. Resultater: Ud fra dette resultat ligger CT og MR modaliteterne lige om førstepladsen, og konventionel røntgen med regnes for ubrugelig i forhold til mandlektomi. Hvis man dog kigger lidt nærmere på henholdsvis MR og CT billeder, er man dog ikke i tvivl om at MR giver en langt større diagnostisk sikkerhed i optælling af mandler. De læger som talte mandler på CT billeder brugt forholdsmæssigt meget længere tid på at tælle mandler. Konklusion: Selv om CT og MR står lige i denne optælling, er MR klart at foretrække, når der skal findes mandler i Ris al a mande. Kontrasten mellem mandel og Ris ala mande er simpelthen bedre på MR. Har man dog ikke adgang til en MR scanner ved julebordet, kan en CT scanner udmærket anvendes. Konventionel rtg. Skal man dog holde sig fra. Det var ikke muligt at tælle så meget som 1 mandel på røntgenbillederne. Hvorvidt mammografiudstyr med højere sensitivitet vil være i stand til at detektere mandler må afprøves i fremtidige studier. En forbigået modalitet er også ultralyd, som potentielt set kunne være eminent til at finde mandlen i ris al a mande. Hermed er skålen givet videre til alle andre Billeddiagnostiske afdelinger som er velkommen til at forfine teknikken, udvide studiet med deres egne modaliteter. En ting er sikkert, det bliver en Radiograf som vinder mandelgaven i år. Med tak til Rikke Nielsen, Edith Nielsen, Vibeke Fink Jensen, og Helle Wulf Eskildsen. DECEMBER 2011 RADIOGRAFEN 11
GENERALFORSAMLING FOR EUROPA DEN ÅRLIGE GENERALFORSAMLING I EFRS (EUROPEAN FEDERATION OF RADIOGRAPHERS SOCIETIES) BLEV AFVIKLET DEN 4. OG 5. NOVEMBER. DER VAR 2 PUNKTER DER SÆRLIGT HAVDE FRD S INTERESSE, DET FØR- STE VAR AT FINDE EN FÆLLES DEFINITION PÅ RADIOGRAF, OG DET ANDET VAR EFRS VEDTÆGTER. En fælles definition på en radiograf skal bruges i forbindelse med henvendelser fra EFRS til myndigheder og EU institutioner der ikke kender vores faggruppe og vores funktioner. Det første udkast bestyrelsen fremlagde, var efter FRD s og andres opfattelse meget upræcist. Bestyrelsens udfordring var at finde en balance så alle kunne føles sig omfattet og som tog hensyn til de mange uddannelsesniveauer der findes i Europa. Samtidig skulle definitionen inkludere alle arbejdsområderne indenfor radiografien. Resultatet blev en generel beskrivelse af radiografers ansvarsområder og efterfølgende i punktform en oplistning af diagnostiske radiografers arbejdsområder og ligeså med stråleterapiområdet. Definitionen blev vedtaget med 19 stemmer for og 6 i mod. Svært samarbejde Sagen afspejler et af problemerne ved internationalt samarbejde. Den fælles definition af radiografer havde været behandlet på to tidligere generalforsamlinger. Da medlemslandene kun mødes ved generalforsamlingerne en gang om året så tager sådan et punkt megen tid. Det er ikke fordi vi i EFRS ikke benytter os af e-mail og IT, men dette til trods er det efter 2 år alligevel ikke lykkes at få vedtagelsen enstemmigt igennem. De nye vedtægter skulle sikre sammenhængen mellem uddannelsessektionen og den politiske sektion, samt en mere smidig valgprocedure til bestyrelsen. Her blev forslaget enstemmigt vedtaget. EFRS blev etableret fordi der manglede en europæisk platform, der kunne arbejde politiske på at får gjort radiograferne som samarbejdspartnere og høringspartner specielt over for EU. EU projekter EFRS blev indbudt til at deltage i to EU projekter 1. EMAN = European Medical Alara Network 2. MEDRAPET = Medical Radiation Protection Education and Training EMAN startede den 25. november 2009 og forventes afsluttet den 25. november 2012. EU har sat 519.000 af til projektet, heraf modtager EFRS 65.600 til dækning af sine udgifter. Dette skal sammen holdes med at medlemsorganisationerne betaler tilsammen 26.300 i årligt kontingent. Så udover at få indflydelse har vi også fået en status der gør et EU betaler os for at bibringe viden til arbejdet. Få mere information om projektet på eman-network.eu MEDRAPET startede den 23. december 2010 og forventes afsluttet 23. marts 2013. EU har afsat 330.700 til projektet, hvoraf EFRS modtager 42.000. Mere information på medrapet.eu. Nyt blod og nye opgaver To nye udviklingsområder blev sat på EFRS program. Clinical Audit og Continuous Professional Development (CPD). I gruppen Clinical Audit er Charlotte Graungaard blevet en af deltagerne og i gruppen der skal arbejde med CPD er vi heldig at Helle Precht fra UC Lillebælt er med. Der blev valgt en ny bestyrelse hvor vi fik en nordisk repræsentation ved Håkon Hjemly. Den nye bestyrelse fremlagde sit arbejdsprogram der i overskrifter er: Lette udvekslingen af viden Fælles initiativer med EU aktører Udvikle EFRS ekspertnetværk Fremme radiografer som nøglefaggruppe inden for strålebeskyttelse Højne standarder for radiografers kvalifikationer. Jeg har været meget tilfreds med den tidligere bestyrelses arbejde, udtaler FRD s formand Charlotte Graungaard. Vi skulle alle opstartsvanskelighederne igennem som ny organisation, men nu er vi kommet så langt, at vi både har fået vores faggruppe gjort interessant i forhold til EU samtidig med at vi kan begynde at lægge planer for fremtiden. Den ny bestyrelses arbejdsprogram for de kommen 3 år er meget lovende, og med denne organisation, hvor vi både har uddannelses institutioner og faglige organisationer under samme tag gør radiograferne både bedre og stærkere i forhold til omverden, jeg har store forventninger afslutter Charlotte Graungaard. Budgettet for 2012 blev vedtaget det er på 26.300. 12 RADIOGRAFEN DECEMBER 2011
FAGLIGT ARRANGEMENT LANDSKURSUS 2012 Program for Videnskabeligt møde (Landskursus 2012) mellem Radiograf Rådet, Dansk Radiologisk Selskab og Dansk Selskab For Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin. Tilmeldingen til Landskurset 25.-27. januar i København på Hotel Radisson Blu på Amager er nu i fuld gang. Vi vil minde om at tilmelding til Landskurset til den lave takst er mulig indtil den 4. januar 2012. Hvis du ønsker at reservere værelse på Hotel Radisson Blu kan vi kun garantere værelser med rabat ved bestilling inden 26.12.11 (Bestilling skal ske direkte til hotellet). Programmet og øvrige detaljer om mødet kan læses på radiograf.dk. Vi præsenterer her det samlede program for kurset, der er skabt i samarbejde mellem de tre organisationer, og hvor også bioanalytikere, som er medlemmer af Danske Bioanalytikere er velkomne. Vi glæder os til at se jer. ONSDAG DEN 25. JANUAR RUM I - ARRANGERET AF DRS, RADIOGRAF RÅDET OG DSKFNM REGISTRERING ÅBNER KL 9.00 Jeanette Fischer og Linda Schumann 10.15-10.30 VELKOMST VED FORMÆND FOR: DRS Annika Langkilde, Radiograf Rådet Charlotte Graungaard Bech og DSKFNM Jørn Theil Nielsen 10.30-12.30 SYMPOSIUM Chair: Elisabeth Albrecht-Beste Bliv langtidsfrisk og langtidsholdbar Henrik Krogh, forfatter, foredragsholder og trivselsekspert Frokost i udstillingslokalet åbent 12.30-13.45 13.45-15.30 PRE-/POSTNATAL HYDRONEPHROSIS Chairs: Lise Borgwardt og Beth Vinther Reimer Perinatal og pædiatrisk behandlingkirurgisk urologi opfølgning og behandling af abnorme fund Jørgen Thorup, Rigshospitalet Abnorme fund i nyrer og urinveje ved prænatal misdannelsesscreening med ultralyd skanning - art, hyppighed og plan prænatalt Dina Cortes, Hvidovre hospital Imaging and functional investigations postnataly in fetally recognized hydronephrosis Michael Riccabona, Austria Kaffe i udstillingslokalet åbent 14.45-16.15 16.00-17.30 KLAGESAGER Chair: Erik Morre Pedersen Hvis jeg får en klage nyt om patientombuddet Agnes Hauberg, overlæge, Patientombuddet Patientforsikringen hvordan får patienter erstatning Martin Erichsen, Patientforsikringen Retslægerådet: opgaver og funktioner Henning Hansen, sekretariatsleder og Bent Ottosen, formand Retslægerådet ONSDAG DEN 25. JANUAR RUM II - ARRANGERET AF DRS, RADIOGRAF RÅDET OG DSKFNM 13.30-14.50 FIRMASYMPOSIER OG FRIE FOREDRAG Chair: Mette Zacho, Rigshospitalet Fremtidens kliniske IT arbejdsplads Siemens (30 minutter) Birgit Groesfjeld Frie foredrag (20 minutter) Akut on-call diagnostik fra Sydney hjælper svenske sygehuse med at spare på radiologiressourcerne kan det også fungere i Danmark? Telemedicine Clinic (30 minutter) Henrik Agrell Kaffe i udstillingslokalet åbent 14.45-16.15 15.10-16.00 FIRMASYMPOSIUM OG FRIE FOREDRAG Chair: Mette Zacho, Rigshospitalet Diagnose and collaborate anytime, anywhere. Philips IntelliSpace Portal Philips Healthcare (30 minutter) Speaker to be confirmed Frie foredrag (20 minutter) 16.15-18.15 SEKRETÆRSYMPOSIUM Chair: Linda Schumann Tale sammen! Nej det bruger vi ikke Ida Gamborg Nielsen, konsulent, foredragsholder Dette oplæg handler om hvordan vi kommunikerer, også når vi tror at vi ikke kommunikerer. Oplægget vil tage fat i nogle genkendelige temaer indenfor kommunikation og blive suppleret med nogle gode tips og tricks samt øvelser som I får mulighed for at afprøve i praksis. Kender I det, når man selv synes man har været tydelig i sin kommunikation, men andre har slet ikke opfattet det du troede du sagde? Hvordan kan det være at det er så nemt at komme i tanke om det vi ikke lykkedes så godt med, men svært at nævne det vi gør rigtigt godt? Bliver du også træt af at folk brokker sig? Hvad brokker du dig selv over? Hvad mon du ønsker i stedet for det du brokker dig over? Hvordan kan vi forstå uenigheder når vi er uenige? DECEMBER 2011 RADIOGRAFEN 13
LANDSKURSUS 2012 Program for Videnskabeligt møde (Landskursus 2012) mellem Radiograf Rådet, Dansk Radiologisk Selskab og Dansk Selskab For Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin. TORSDAG DEN 26. JANUAR RUM I ARRANGERET AF RADIOGRAF RÅDET 09.00-10.30 BESKRIVELSE AF CT KOLOGRAFI Chair: Kristine Hansen Oplæring af radiografer i CT-kolografi ved hjælp af e-learning og supervision via teleradiologi Anne Mette Stove og Inge Hansen, Herlev hospital Beskrivende radiografer. Erfaringer med beskrivende radiografer på Bispebjerg og Frederiksberg hospital, herunder sammenlignende opgørelse af beskrivende radiograf med yngre læge Laura Buskov og Ole Holm, Bispebjerg hospital Kaffe i udstillingslokalet åbent 10.30-11.30 11.30-13.00 KONTINUERLIG PROFESSIONEL UDVIKLING (KPU) AF RADIOGRAFER I REGION HOVEDSTADEN Chair: Charlotte Graungaard Bech Omar Muharemovic, Hvidovre hospital Kvalitets- og professionsudvikling i radiografien med fokus på billedkvalitet samt læring og faglig udvikling Jeanne Debess og Karen Johnsen, University College Nordjylland Frokost i udstillingslokalet åbent 13.00-14.15 14.15-15.45 MULTIETNISK CT-APPARATUR Chair: Pernille Beyer Nissum Morten Krarup og Christian Smith, Sivertsen, Esbjerg sygehus CT-lab Jørgen Nepper Rasmussen og Anette Sode, Odense Universitetshospital Kaffe i udstillingslokalet åbent 15.45-16.15 16.15-17.00 CT- OG MR-SKANNING PÅ RETSMEDICINSK INSTITUT Chair: Kristine Hansen Nikolaj Friis Hansen, Retsmedicinsk Institut 15.30-17.00 POSTERSESSION FINDER STED I UDSTILLINGSOMRÅDET Else Danielsen og Susanne Rasmussen TORSDAG DEN 26. JANUAR RUM II ARRANGERET AF DRS 08.00-08.45 TIPS OG TRICKS TIL RØNTGEN AF THORAX (Uddannelsessession for yngre læger) Chair: Mikkel Taudorf Anna Kalhauge, Rigshospitalet 09.00-10.30 MALIGNT LYMFOM (ARRANGERET AF DANSK FORENING FOR ONKORADIOLOGI) Chair: Helle Hjorth Johannesen Udredning, behandling og opfølgning Hans H.N. Bentzen, Århus Universitetshospital Billeddiagnostisk staging og behandlingsmonitorering Karin Hjorthaug og Sten M. Sørensen, Århus Universitetshospital Kaffe i udstillingslokalet åbent 10.30-11.30 11.15-12.45 KRONISKE LUNGESYGDOMME KLINIK OG BILLEDDIAGNOSTIK Chair: Martin Lundsgaard Klinikerens udfordringer og ønsker Asger Dirksen, Gentofte hospital HRCT and chronic lung disease Johny Verschakelen, Belgien Frokost i udstillingslokalet åbent 12.45-14.15 14.00-15.30 NYE TEKNIKKER I BILLEDDIAGNOSTIK Chairs: Caroline Ewertsen og Michael Bachmann Nielsen Nye ultralydmetoder under udvikling på DTU Jørgen Arendt Jensen, DTU CT perfusion Finn Rasmussen, Aarhus Universitetshospital PET/MR i en integreret skanner et nybrud til forskning og diagnostik Liselotte Højgaard, Rigshospitalet Kaffe i udstillingslokalet åbent 15.30-16.30 16.15-16.45 AKTIVE ØVELSER TIL FOREBYGGELSE OG BEHANDLING AF NAKKE-, SKULDER- OG ALBUEBESVÆR Kristian Thorborg, Amager hospital 16.45-17.30 UROGENITAL IMAGING Chair: Michel Nèmery, Herlev hospital My best mistakes Lorenzo Derchi, Italien 15.30-17.00 POSTERSESSION FINDER STED I UDSTILLINGS- OMRÅDET Else Danielsen, Rigshospitalet og Susanne Rasmussen, Gentofte hospital 14 RADIOGRAFEN DECEMBER 2011
FAGLIGT ARRANGEMENT TORSDAG DEN 26. JANUAR RUM III ARRANGERET AF DSKFNM 09.00-10.30 HYPERPARATHYROIDISME Chair: Peter Oturai, Rigshospitalet Klinik Finn Bennedbæk, Herlev hospital Billeddiagnostik Anne Arveschoug, Aarhus Universitetshospital Kirurgisk behandling Christian Hjort Sørensen, Gentofte hospital Kaffe i udstillingslokalet åbent 10.30-11.30 11.15-12.45 ONCOPAEDIATRIC USE OF NUCLEAR MEDICINE, HYBRID- AND IMAGEFUSION I Chair: Lise Borgwardt og Annika Loft, Rigshospitalet Therapeutic response monitoring of lymphomas with FDG PET; staging, monitoring and PET/CT for radio-terapyplanning Regine Kluge, Germany Other indications for PET/CT Lise Borgwardt, Rigshospitalet Increased survival of children with solid tumours: How did we get there and how to keep the success going? Catherine Rechnitzer, Rigshospitalet Frokost i udstillingslokalet åbent 12.45-14.15 14.00-15.30 Uro- og genital PET/CT Chair: Annika Loft, Rigshospitalet PET/CT til gynækologiske cancere Annika Loft og Anne Kiil Berthelsen, Rigshospitalet PET/CT til nefro-urologiske cancere Kirsten Bouchelouche Kaffe i udstillingslokalet åbent 15.30-16.30 16.00-17.30 ONCOPAEDIATRIC USE OF NUCLEAR MEDICINE, HYBRID- AND IMAGEFUSION II Chair: Lise Borgwardt og Jann Mortensen, Rigshospitalet Spect/CT in paediatrics Helen Nadel, Canada Patient preparation, imaging procedure and pitfalls in paediatric NM Lise Borgwardt, Rigshospitalet Dose reduction in SPECT/CT and PET/CT in paediatrics Helen Nadel, Canada 15.30-17.00 POSTERSESSION FINDER STED I UDSTILLINGS- OMRÅDET Else Danielsen, Rigshospitalet og Susanne Rasmussen, Gentofte hospital FREDAG DEN 27. JANUAR RUM I ARRANGERET AF RADIOGRAF RÅDET 09.00-10.00 SIDSTE NYT FRA STRÅLETERAPIENS FORUN- DERLIGE VERDEN Chair: Pernille Beyer Nissum Den teknologiske udvikling går stærkt alle steder i Sundhedsvæsenet, og således også indenfor stråleterapi Hvordan bruger vi bedst MR og PET/CT til planlægning af stråleterapi? Hvad er en Arc behandling? Og hvad betyder det alt sammen for patienterne? Få svaret på dette og hør samtidig hvad der begejstrer og begrænser i stråleterapiens forunderlige verden Pernille Toft-Jensen og Annette Kahlen, Herlev hospital 10.00-10.30 VOLD OG TRUSLER PÅ RØNTGENAFDELIN- GERNE Brian Seneca Schmidt, Mona Gehrt og Bettina Brøndum Jensen, Odense Universitetshospital Kaffe i udstillingslokalet åbent 10.15-11.30 11.30-13.00 STOLER DU BLINDT PÅ DIN DIAGNOSTISKE SKÆRM? - Hvem sætter standarden? Chair: Maria Weise Teilmann Hvis jeg ser på en diagnostisk skærm så er det en god skærm! Men hvem kontrollerer den? Er det nødvendigt med kvalitetskontrol af diagnostiske skærme? Er det vores opgave eller leverandørens? SIS kom med en bekendtgørelse om konstanskontrol af diagnostiske skærme for mere end 20 år siden kan vi bruge den i dag? Hvad er den gode skærm? Tooba Butt og Palle Mull Jørgensen, Glostrup hospital Thorax med og uden raster kend din nye digitale værktøjskasse Den teknologiske udvikling har åbnet nye døre i kraft af værktøjer, som gør det muligt at bryde med de kendte radiografiske traditioner. Med udgangspunkt i ALARA princippet er vi forpligtet til at lære at udnytte den digitale teknologi optimalt. Dette kan bl.a. føre til mindre brug af raster og en re-evaluering af eksponeringsparametrene. Palle Mull Jørgensen, Käthe Pliniussen og Tooba Butt, Glostrup hospital Fordele og ulemper ved MRI ved belastning Rasmus Bouert, Frederiksberg hospital 13.00-13.30 ANVENDELSE AF EKSTERN FILTRERING VED STUEFOTO AF THORAX Chair: Maria Weise Teilmann Frederikke Hansen, Frederiksberg hospital 13.30 AFSLUTNING DECEMBER 2011 RADIOGRAFEN 15
LANDSKURSUS 2012 Program for Videnskabeligt møde (Landskursus 2012) mellem Radiograf Rådet, Dansk Radiologisk Selskab og Dansk Selskab For Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin. FREDAG DEN 27. JANUAR RUM II ARRANGERET AF DRS 08.00-08.45 DET HALTENDE BARN. DIAGNOSTIK OG UDREDNING (Uddannelsessession for yngre læger) Chair: Caroline Clausen Lene Bak, Kolding sygehus og Michel Bach Hellfritzsch, Aarhus Universitetshospital 09.00-10.30 DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF MALIGNE RYGSYGDOMME (Arrangeret af Dansk Neuroradiologisk Selskab) Chairs: Vibeke André og Annika Langkilde Kirurgiske behandlingsmuligheder ved maligne rygsygdomme Benny Dahl, Rigshospitalet MR ved benigne og maligne knoglemarvslidelser Cecilia Petersen Kaffe i udstillingslokalet åbent 10.15-11.30 11.15-12.30 HOFTESMERTER HOS VOKSNE Chair: to be confirmed (Dansk Forening for Muskuloskeletal Radiologi) Symptomer ved dysplasi og femuroacetabular impingement (FAI) Søren Overgaard, Odense Universitetshospital Radiologi ved dysplasi og femuroacetabular impingement (FAI) Trine Torfing, Odense Universitetshospital Behandlingstilbud ved dysplasi og femuroacetabular impingement (FAI) Søren Overgaard, Odense Universitetshospital 11.45-12.45 GODE, RADIOLOGISKE INTERNETSIDER Chairs: Vibeke Berg Løgager og Sonia Branci De store, klassiske sider herunder ESR og RSNA Peter M. Hansen, Rigshospitalet Det skjulte guld Michael Bachmann Nielsen, Rigshospitalet 12.45-13.30 FRIE FOREDRAG Chairs: Kristoffer L. Hansen og Michael Bachmann Nielsen SOCIALE ARRANGEMENTER Onsdag den 25. januar 19.00-22.00 NATIONALMUSEET. Der er fri adgang til to udstillinger på museet: Særudstilling med temaet Europa. En 2500 år lang rejse der viser samspillet mellem Europa og den omgivende verden på godt og ondt, fra Hellas i det gamle Grækenland og helt op til det moderne Europa vi kender i dag. Danmarkshistorier 1660-2000. Kom tæt på danskernes historie fra de enevældige kongers tid til det moderne velfærdssamfund. For mange vækker denne del af museet gamle minder! Der vil være guider placeret rundt i udstillingerne. Efter besøget i udstillingerne serveres en buffet i museet. Der vil blive arrangeret bustransport tur/retur fra hotellet. FREDAG DEN 27. JANUAR RUM III ARRANGERET AF DRS 09.15-10.15 FIRMASYMPOSIUM OG FRIE FOREDRAG Chair: Yousef W. Nielsen og Kristina R. Nielsen Frie foredrag (30 minutter) Low dose iterative reconstructions in the emergency ward CT (30 minutter) GE Healthcare Koenraad Nieboer, Belgien Kaffe i udstillingslokalet åbent 10.15-11.30 11.15-11.45 FIRMASYMPOSIUM Titel to be confirmed Santax To be confirmed Torsdag den 26. januar 07.00 FUN-RUN 5 KM ELLER WORK-OUT I UDSTILLINGS- LOKALET. 18.30-? GALLAMIDDAG I CASINO BALLROOM. Velkomstdrink. 3 retter mad med vine ad libitum. Kaffe. Bar for egen regning. Herefter spiller bandet One World op til dans. Bandet spillede til årsmødet i Odense 2011 med stor succes. Overrækkelse af priser for film-reading session og firmakonkurrencen 16 RADIOGRAFEN DECEMBER 2011
Mobilbank til din smartphone Scan koden. Brug f.eks. ScanLife, som du kan hente gratis. Du kan også hente mobilbank i App Store og Android Market Værsgo. FRD har sørget for, at du kan tjene penge på din lønkonto Som du måske ved, så har FRD en aftale med Lån & Spar. Aftalen betyder, at du som medlem kan få Danmarks suverænt højeste rente på din lønkonto. Med LSBprivat Løn får du hele 5% på de første 50.000 kr. på kontoen og 0,25% på resten. Det betyder, at du får mere ud af dine penge hver eneste dag. Også, når du ikke bruger dem. Det er nemt at få mere at vide Du får ikke bare mere på lønkontoen hos Lån & Spar. Du får en bundsolid bank, som holder hvad den lover og som har fokus på dig og de ting, som du synes er vigtige. Hvis du vil vide mere om, hvad 5% kan betyde for din økonomi, så tag en snak med en af vores rådgivere, som hurtigt kan fortælle dig om og hvorfor, det kan betale sig for dig at skifte bank. Ring: Ring til os på 3378 1987 Online: Gå på radiografbank.dk og vælg book møde. Så kontakter vi dig, så du kan få mere at vide om, hvad det betyder at få Danmarks højeste rente på din lønkonto. SåDan får Du 5% på Din lønkonto For at få den høje rente skal du være medlem af FRD og du skal samle hele din privatøkonomi hos Lån & Spar. Undtaget er dit realkreditlån, som du ikke behøver at flytte, før du lægger lånet om. LSBprivat Løn får du på baggrund af en almindelig kreditvurdering. Rentesatserne er variable og gældende pr. 14. november 2011. Hvis du allerede er kunde hos Lån & Spar, så kontakt din rådgiver og hør, hvordan du får 5% i rente på din lønkonto.
SUCCES MED SEMINAR I HVERT FALD AT DØMME UD FRA DE SVAR VI HAR FÅET FRA DEL- TAGERNE. OPLÆGGENE ER GODE OG RELEVANTE, OG MULIGHEDEN FOR AT SPARRE MED ANDRE KOLLEGER UVURDERLIG. AF TROELS JEPPESEN Vi har som regel en god fornemmelse for, hvordan de forskellige oplæg er blevet modtaget, men i år udsendte vi også et kort spørgeskema til deltagerne på foreningens seminar i starten af november. Og svarene bekræfter vores fornemmelse: Seminaret giver deltagerne et fagligt indspark og giver en kærkommen lejlighed til at vende de daglige udfordringer med ligesindede. I artiklen vil være udpluk af de tilbagemeldinger vi har fået. FÆLLESDAG: Arbejdsmiljøgrupper Overordnet var arbejdsmiljørepræsentanterne tilfredse og meget tilfredse med seminaret, som de flest har fundet godt og relevant. Temaet om den nye arbejdsmiljølov blev oplevet som lidt tør, men til gengæld fagligt relevant. Anderledes forholdte det sig med oplæget om, hvordan stressen kan styres udenom nedskæringerne. Oplæget var måske inspirerende, med indholdet kendt i forvejen. Den store vinder var fællesdagen, med oplæg fra Arne Nilsson. Arbejdsmiljøgrupperne oplevede generelt oplæggenes faglige indhold som meget relevante i forhold til deres hverv. Det gav redskaber, som kan bruges på afdelingen til at forbedre det psykiske arbejdsmiljø. Desuden fik jeg en opdatering på, hvad der er vigtig for os at vide. Den 31. oktober til 2. november afholdte FRD seminar for ledere, TR og AMiR på Ledernes Konference Center i Odense. På fællesdagen, hvor vi var godt 100 fagfæller samlet, holdt Arne Nielson oplæg om Viljen til sejr 2 Coping.. Det handlede om værktøjer til at blive stærkere og bedre på jobbet og i privatlivet. Ikke nok med at indholdet var meget spændende og lærerigt, så var han også en særdeles god foredragsholder. Tillidsrepræsentanterne På spørgsmålet om, hvorfor TR valgte at deltage på FRD s seminar lød svarene typisk Sparring med andre TR, og lære nyt, samt nyt fra FRD, og fordi det plejer at være rigtig godt, både fagligt og socialt. Ikke mindre end 100 % af de tillidsrepræsentanter der svarede på spørgeskemaet, havde oplevet seminaret som godt og meget godt - og de havde alle sammen fundet seminaret relevant og meget relevant. Der er dog forskel på, hvad den enkelte TR finder relevant eller spændende, hvilket især følger deres anciennitet. I FRD glæder vi os over, at vi trods forskellene formår at give ALLE vores TR et godt og relevant seminar. Lederne Når FRD afholder lederseminar, så er det for at sætte fokus på ledelse på højt fagligt niveau ved at behandle aktuelle ledelsesemner inden for det billedediagnostiske felt samt skabe mulighed for at dyrke og styrke ledernetværket. Og det er lykkedes. Mens Arne Nilsson har fået en blandet modtagelse blandt lederne, så har 2. dagen været et kæmpe hit. Kombinationen af professor dr.med. Frede Olesens indspark, om hvordan vi kan sikre en udvikling der skaber sammenhæng og som opleves som en sammenhængende af patienterne, og Hospitalsdirektør Jonatan Schloss indput om, hvordan ledelsesmæssig fokus og handling kan rykke ved sygefraværet, faldt i rigtig god jord i samtlige besvarelser. 18 RADIOGRAFEN DECEMBER 2011
POLITISK FAGLIG FORSVARLIGHED Er du klædt på til at være sekundant? RADIOGRAFERNES FAGLIGHED HAR MANGE UD- FORDRERE OG DER ER BRUG FOR SEKUNDANTER TIL AT UDKÆMPE DE FREMTIDIGE DUELLER. ANSVA- RET ER DIT, MEN RADIOGRAF RÅDET KAN HJÆLPE MED INSPIRATION TIL AMMUNITION OG FORSVAR. AF CHARLOTTE GRAUNGAARD, FORMAND FOR FRD Radiografer udgør sundhedsvæsenets efterretningstjeneste. Radiografi er et fag der, i ualmindelig grad, udøves under konstante tekniske og teknologiske forandringer. Sådan har det altid været og det er nok et grundvilkår som aldrig ændres. Vores arbejde foregår bag fjendens linjer. Det er os, der indhenter de oplysninger, der klæder andre på, til at tage kampen op med det, der udfordrer vores patienter og det kræver sit. Men der er et stigende pres på vores arbejde, som truer med at gå ud over den kvalitet vi leverer, og den faglige standard, der kendetegner vores profession. Derfor er det på tide, at vi radiografer bereder os på også at kæmpe for vores profession. De store dilemmaer Som radiografer står vi ustandseligt overfor forskellige valg i vores professionelle virke. Nogle beslutninger er rutine, mens andre situationer kaster os ud i større overvejelser, som inddrager både moral, etik og spørgsmål omkring faglig forsvarlighed. Det er en udfordring, som vi radiografer tager på os, når vi får vores autorisation. Vi har et personligt ansvar for det arbejde, vi udfører. Og det er i kraft af vores faglige kompetencer, at vi som radiografer er i stand til at leve op til det ansvar. Men det er en udfordring, der er blevet større. I en tid med presset økonomi, sammenlægninger, omstruktureringer og hvor besparelser går hånd i hånd med kravet om at producere mere, stiger risikoen for at komme i klemme mellem ledelsens ret til at tilrettelægge arbejdet og det selvstændige ansvar radiografer har ifølge autorisationsloven. De faglige standarder under pres I starten af året spurgte Danske Fysioterapeuter den daværende sundhedsminister Bertel Haarder, om konsekvenserne for en den enkelte fysioterapeut der, i strid med anerkendte faglige standarder, men i henhold til sin offentlige arbejdsgivers serviceanvisninger, ydede mangelfuld behandling. Hertil svarede Betel Haarder, at hvis man som sundhedspersonale oplever ikke at kunne varetage sine opgaver på et sundhedsfagligt forsvarligt niveau, skal man orientere sin leder om de utilstrækkelige rammer, men udføre sine opgaver på bedste vis inden for de givne rammer. Har man orienteret sin leder, vil man ikke kunne udsættes for kritik for at have behandlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard. Som radiografer skal vi aktivt tage stilling til, og ansvar for, at vores arbejdsplads har en faglig forsvarlig praksis. Der kan være stor forskel på, hvornår man oplever en praksis som faglig uforsvarlig, men det er sjældent en sort-eller-hvid afgørelse. Ofte er det en glidende overgang, når en praksis ender som faglig uforsvarlig og det kan gøre det svært at trække en streg i sandet. Ansvaret er dit Ledelsen har et ansvar for, at rammerne for arbejdets udførelse og tilrettelæggelse gør det muligt at udøve faglig forsvarlig radiografi, så patienterne modtager den optimale behandling. Men det også dit ansvar at sige fra og gøre ledelsen opmærksom på, hvis du i dit arbejde oplever, at du ikke er i stand til at udøve dit arbejde på faglig forsvarlig vis. Det er den enkelte radiograf der har fået udstedt en autorisation, med et tilhørende personligt ansvar for, hvordan han eller hun udøver sit fag. Svaret fra Bertel Haarder understreger med al tydelighed vigtigheden af, at den enkelte radiograf aktivt tager stilling til, og siger fra over for, uforsvarlig praksis og det er ikke let. Undgå misforståede hensyn Vores ledere er også mennesker, der selv står til ansvar over for deres ledere og vi ved jo, at de er pressede. Det medfører en risiko for, at enkelte ønsker at spare deres leder for en ekstra byrde og derfor undlader at sige fra over for fagligt uforsvarlige forhold. Men det er et misforstået hensyn. De fleste ledere vil både patienternes og deres medarbejderes bedste. Ved at sige fra med en skriftlig faglig begrundelse, er du med til at klæde din leder på, til hans eller hendes kamp med sin ledelse. I Radiograf Rådet ved vi, at det ikke er let. Der er mange hensyn at tage og ingen klare svar på, hvad der er rigtigt eller forkert. Derfor har vi udarbejdet en folder, hvor du kan få en række bud på, hvordan du kan tackle de store dilemmaer. Radiografer er kendt for deres høje faglige standarder. Sådan skal det også være i fremtiden og derfor har du sammen med dette nummer af Radiografen fået folderen FAGLIG FORSVAR- LIGHED, ETIK OG YTRINGSFRID. Vi håber, at den både kan give dig ammunition og forsvar, hvis det skulle blive nødvendigt for dig, at stille op som sekundant, på vegne af radiografernes faglighed. DECEMBER 2011 RADIOGRAFEN 19
Luk munden og let røven! I dette nytænkende og underholdende foredrag giver Christian Bitz sine tilhørere en ultra konkret og overkommelig guide til et sundere liv. Deltagerne motiveres til den handling, der giver dem et naturligt forspring i hverdagen og sætter en effektiv stopper for vores stigende madfrygt. En sund livsstil er fundamentet for et velfungerende liv med masser af energi og overskud. Det er der ingen tvivl om. Men Christian Bitz stiller stort spørgsmålstegn ved de normer og kulturer, der efterhånden hærger samfundet, i hjemmet og i selvværdet hos den almindelige dansker, der ikke går stort op i træning, kost og sundhed. Bitz giver med dette foredrag guiden til det sunde liv, der er baseret på helt almindelige råvarer, der helt enkelt bliver til helt almindelig og super lækker (sund) mad, til helt almindelige super travle mennesker der både skal have karriere, børn og hverdag til at gå op i en højere enhed. Det er samtidig et opgør mod selvudnævnte eksperter og sensationshungrende medier, der med fanatisme og forbud har gjort sundhed til et uopnåeligt ideal. Kort sagt et foredrag for helt almindelige dødelige CHRISTIAN BITZ er Go'morgen Danmark og Go aften Danmarks faste ernæringsekspert. Han er uddannet cand.scient. i human ernæring, og har bl.a. forsket i appetitregulering, smagssanser, slankekurer og livsstilssygdomme. På hovedbestyrelsesmødet den 8. december blev det besluttet, at holde en reception i forbindelse med foreningens navneskift. Receptionen finder sted onsdag en 18. januar, fra kl. 14:00 i Radiograf Rådets lokaler på H. C. Ørsteds Vej 70, 2. sal. Alle medlemmer er velkommen til at komme og fejre vores nye navn. RECEPTION 20 RADIOGRAFEN DECEMBER 2011