Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om grænseoverskridende kreditoverførsler /* KOM/94/436ENDEL - COD 94/0242 */ EF-Tidende nr. C 360 af 17/12/1994 s. 0013 Forslag til Europa-Parlamentet og Raadets direktiv om graenseoverskridende kreditoverfoersler (94/C 360/11) (Tekst af betydning for EOES) KOM(94) 436 endelig udg. - 94/0242(COD) (Forelagt af Kommissionen den 18. november 1994) EUROPA-PARLAMENTET OG RAADET FOR DEN EUROPAEISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europaeiske Faellesskab, saerlig artikel 100 A, under henvisning til forslag fra Kommissionen, under henvisning til udtalelse fra Det OEkonomiske og Sociale Udvalg, under henvisning til udtalelse fra Det Europaeiske Monetaere Institut, i henhold til fremgangsmaaden i artikel 189 B i traktaten, og ud fra foelgende betragtninger: Antallet af graenseoverskridende fjernbetalinger vokser stoet, efterhaanden som etableringen af det indre marked og den gradvise udvikling hen imod en fuldstaendig oekonomisk og monetaer union foerer til oeget samhandel og stoerre bevaegelighed for personer inden for Faellesskabet; de graenseoverskridende kreditoverfoersler tegner sig maengde- og beloebsmaessigt for en betragtelig del af de graenseoverskridende fjernbetalinger; det er af meget stor betydning for privatpersoner og virksomheder, at kreditoverfoersler kan effektueres hurtigt, paalideligt og billigt fra den ene del af Faellesskabet til den anden; et marked, hvor der konkurreres om graenseoverskridende kreditoverfoersler, boer medfoere bedre service og lavere priser; formaalet med dette direktiv er at fortsaette de fremskridt med hensyn til liberalisering af kapitalbevaegelserne, der er gjort under Den OEkonomiske og Monetaere Unions foerste fase; der tages i direktivet hensyn til, at traktaten tager sigte paa at lette anvendelsen af ecu; direktivet udgoer et led i den gradvise gennemfoerelse af Den OEkonomiske og Monetaere Union; direktivets bestemmelser boer finde anvendelse paa kreditoverfoersler i en hvilken som helst valuta, herunder ecu; formaalet med direktivet er at gennemfoere et aspekt af det arbejdsprogram, som Kommissionen har udarbejdet efter sin groenbog»betalingssystemer i det indre marked«; Kommissionen har henstillet til medlemsstaterne, at minimumstaersklen for anmeldelse af graenseoverskridende betalinger fastsaettes til mindst 10 000 ECU; Komitéen af medlemsstaternes centralbankchefer har anbefalet, at betalingssystemerne i samtlige medlemsstater faar et solidt retsgrundlag; Kommissionen har nedsat en arbejdsgruppe vedroerende
retsgrundlaget for graenseoverskridende betalinger, der bestaar af juridiske eksperter fra regeringerne og fra EMI; arbejdsgruppen har meddelt Kommissionen, at de spoergsmaal, der er omfattet af dette direktiv, kan behandles adskilt fra de systembetingede spoergsmaal, der fortsat er under overvejelse; det kan vaere noedvendigt at fremsaette endnu et forslag, der skal omfatte disse systembetingede spoergsmaal, isaer endelig afregning; det foreliggende direktiv har til formaal at forbedre de graenseoverskridende kreditoverfoersler og dermed bistaa EMI med at effektivisere de graenseoverskridende betalinger som led i forberedelsen af Den OEkonomiske og Monetaere Unions tredje fase; i overensstemmelse med artikel 3 B, stk. 3, i traktaten indeholder dette direktiv de minimumskrav, der er noedvendige for at sikre en tilstraekkelig kundeinformation; oeget gennemsigtighed afhaenger i sidste ende af, at institutterne opfylder minimumskravene med hensyn til effektueringen; dette direktiv indeholder minimumskrav med hensyn til effektueringen, som de institutter, der foretager graenseoverskridende kreditoverfoersler, skal efterkomme; dette direktiv er i overensstemmelse med foerste, andet, tredje, fjerde og femte princip i Kommissionens henstilling 90/109/EOEF (1); dette direktiv beroerer ikke Raadets direktiv 91/308/EOEF af 10. juni 1991 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge (2); da graenseoverskridende kreditoverfoersler bestaar af en raekke transaktioner, der involverer institutter i forskellige medlemsstater, er de af en saadan art, at en samordning paa faellesskabsplan er baade hensigtsmaessig og noedvendig; Kommissionen har soegt at gennemfoere en frivillig ordning ved sin henstilling 90/109/EOEF; denne frivillige ordning har ikke givet de tilsigtede resultater; der boer derfor traeffes bindende foranstaltninger; dette direktiv boer finde anvendelse paa kreditoverfoersler for ethvert beloeb; institutterne boer vaere forpligtede til at yde refusion i tilfaelde af enhver ikke gennemfoert overfoersel; refusionsforpligtelsen indebaerer eventuelt et ansvar for institutterne, som kunne faa en tilsynsmaessig indvirkning paa solvenskravet, dersom det ikke var muligt at udelukke overfoersler af stoerre beloeb; muligheden for undtagelse (fra medlemsstaternes side og, saafremt den anvendes, fra institutternes side) fra denne forpligtelse boer kun anvendes for stoerre betalinger, der overskrider 10 000 ECU; en saadan taerskel gaelder ikke for andre artikler i dette direktiv; Europa-Parlamentet har i sin beslutning af 12. februar 1993 udtalt, at der udstedes et raadsdirektiv om regler for graenseoverskridende betalingers gennemsigtighed og effektivitet; Det OEkonomiske og Sociale Udvalg har i sin udtalelse af 6. juli 1994 anfoert, at det foretraekker en adfaerdskodeks; Kommissionen har tidligere fulgt denne linje; Det OEkonomiske og Sociale Udvalg har anbefalet, at et eventuelt direktivforslag kun indeholder generelle rammebestemmelser; det foreliggende direktiv foelger denne model ved i vid udstraekning at give mulighed for aftalefrihed - UDSTEDT FOELGENDE DIREKTIV: AFDELING I Anvendelsesomraade og definitioner Artikel 1 Anvendelsesomraade
1. Medlemsstaterne anvender kravene i dette direktiv paa kreditinstitutter og andre institutter, der som led i deres erhvervsvirksomhed foretager kreditoverfoersler for offentligheden. 2. Dette direktiv finder anvendelse paa kreditoverfoersler i en hvilken som helst valuta, herunder ecu, og paa et hvilket som helst beloeb, undtagen naar undtagelsen i artikel 7, stk. 3, er blevet anvendt. Artikel 2 Definitioner I dette direktiv forstaas ved: a)»kreditinstitut«: et institut som defineret i artikel 1 i Raadets direktiv 77/780/EOEF (3); i naervaerende direktiv betragtes filialer af kreditinstitutter i forskellige medlemsstater som saerskilte institutter b)»andet institut«: enhver juridisk person, bortset fra et kreditinstitut, der som led i sin erhvervsvirksomhed foretager kreditoverfoersler for offentligheden c)»institut«: et kreditinstitut eller andet institut d)»person«: enten en juridisk eller en fysisk person, alt efter tilfaeldet e)»betaling«: en ordregivers overfoersel af et pengekrav paa en part, der kan accepteres af modtageren, herunder tilfaelde, hvor ordregiver og modtager er samme person f)»graenseoverskridende betaling«: en betaling, som en ordregiver via sin konto, der foeres af et institut eller dets filial i én medlemsstat, stiller til raadighed for en modtager hos et institut eller dets filial i en anden medlemsstat g)»ordregiver«: en person, der giver bemyndigelse til, at der foretages en kreditoverfoersel til en modtager h)»modtager«: den endelige modtager af en kreditoverfoersel i)»kunde«: ordregiver eller modtager, alt efter tilfaeldet, eventuelt en og samme person j)»betalingsordre«: enhver form for instruks direkte til et institut om at stille et bestemt beloeb, eller et beloeb, der kan bestemmes, til raadighed for modtageren k)»kreditoverfoersel«: en graenseoverskridende betaling bestaaende af en raekke transaktioner, der indledes med ordregiverens betalingsordre; udtrykket omfatter enhver betalingsordre, der udstedes af ordregiverens institut eller eventuelle intermediaere institutter med det formaal at effektuere ordregiverens betalingsordre l)»force majeure«: de omstaendigheder, der er beskrevet i artikel 4, stk. 6, andet afsnit, nr. ii), i Raadets direktiv 90/314/EOEF (4), idet et intermediaert instituts insolvens dog ikke anses for force majeure m)»rente«: interbankrenten plus to procentpoint paa det relevante marked for indskud i en given betalingsvaluta beregnet for forsinkelsesperioden
n)»valoerdato«: den dato, hvor kundens konto debiteres (for ordregivere) eller krediteres (for modtagere), og som anvendes af kundens institut til beregning af eventuelle renter paa kontoen eller, hvor rente ikke er et velegnet kriterium, til vurdering af pengenes disponibilitet o)»accept«: et instituts accept af en betalingsordre efter opfyldelse af instituttets betingelser med hensyn til disponibel finansiel daekning og identificering af de parter, der er anfoert i betalingsordren, samt eventuelle andre forhaandsbetingelser, som parterne har aftalt p)»gennemfoerelse«af en kreditoverfoersel: modtagerens instituts accept q)»intermediaert institut«: et institut, der hverken er ordregiverens eller modtagerens institut r)»arbejdsdag«for et givet institut: en dag, eller en del af en dag, hvor instituttet er aabent for behandling af kreditoverfoersler. AFDELING II Gennemsigtighed i vilkaarene for kreditoverfoersler Artikel 3 Oplysninger foer en kreditoverfoersel (effektueret eller modtaget) Instituttet skal give sine kunder klare skriftlige oplysninger om sin service i forbindelse med effektuering eller modtagelse af kreditoverfoersler. Disse oplysninger skal mindst omfatte foelgende: - oplysning om, hvor lang tid der vil gaa, foer beloebet er krediteret kontoen i modtagerens institut eller modtageren, alt efter tilfaeldet - beregningsgrundlaget for eventuelle provisioner og gebyrer, som kunden skal betale instituttet - i givet fald den af instituttet anvendte valoerdato - oplysning om kundens klagemuligheder og fremgangsmaaden for indgivelse af klager. Artikel 4 Oplysninger efter en kreditoverfoersel (effektueret eller modtaget) Instituttet skal give sine kunder klare skriftlige oplysninger, efter at de har effektueret eller modtaget en kreditoverfoersel. Disse oplysninger skal mindst omfatte foelgende: - en reference, der goer det muligt for dets kunde at identificere betalingen - beloebet for de eventuelle gebyrer, som dets kunde skal betale; naar ordregiveren har tilladt et fradrag i kreditoverfoerslen, skal modtagerens bank meddele modtageren dette sammen med kreditoverfoerslens oprindelige beloeb - i givet fald den af instituttet anvendte valoerdato. AFDELING III Institutternes minimumsforpligtelser i forbindelse med kreditoverfoersler
Artikel 5 Pligt til at effektuere overfoerslen i god tid 1. Hvert institut, der har accepteret en betalingsordre, skal effektuere den paagaeldende kreditoverfoersel inden for den ekspeditionstid, der er aftalt med den kunde (eller det institut), der afgiver betalingsordren. Hvis ikke der foreligger en bestemt aftale om ekspeditionstiden, skal instituttet reagere saa hurtigt, at dets offentliggjorte ekspeditionstid kan overholdes. I de tilfaelde, hvor der hverken foreligger nogen bestemt aftale eller nogen offentliggjort ekspeditionstid, der kan anvendes, gaelder foelgende forpligtelser. - ordregiverens institut er over for ordregiveren ansvarligt for, at kreditoverfoerslen er gennemfoert senest den femte arbejdsdag efter, at det har accepteret betalingsordren fra ordregiveren, og - modtagerens institut er forpligtet til at stille kreditoverfoerslens beloeb til raadighed for modtageren senest ved slutningen af arbejdsdagen efter, at kreditoverfoerslen er gennemfoert. 2. Ordregiverens institut skal yde ordregiveren kompensation ved betaling af renter paa beloebet for kreditoverfoerslen, naar den er gennemfoert for sent, men er efter dette direktiv ikke ansvarligt for tab som foelge heraf. Der ydes ingen kompensation, naar ordregiverens bank kan paavise, at forsinkelsen skyldtes ordregiveren. 3. I forbindelse med den i stk. 1 omhandlede pligt til effektuering skal modtagerens institut yde modtageren kompensation ved betaling af renter paa beloebet for kreditoverfoerslen, naar den stilles for sent til raadighed for modtageren. Artikel 6 Pligt til at effektuere overfoerslen i overensstemmelse med instrukserne i betalingsordren 1. Naar ordregiverens institut, eventuelle intermediaere institutter og modtagerens institut har accepteret betalingsordren, er de hver isaer forpligtede til at effektuere den paagaeldende kreditoverfoersel med det fulde beloeb, medmindre de har faaet tilladelse til at foretage et fradrag. Med forbehold af forpligtelsen til ikke at foretage fradrag kan modtagerens institut eventuelt opkraeve et ekstra gebyr hos modtageren for forvaltning af dennes konto. Et saadant ekstra forvaltningsgebyr maa dog ikke vaere hoejere end det gebyr, der ville blive opkraevet for en national kreditoverfoersel. 2. Naar misligholdelse af forpligtelsen til at effektuere overfoerslen i overensstemmelse med betalingsordren, som omhandlet i stk. 1, skyldes et andet institut end modtagerens, er ordregiverens institut forpligtet til for egen regning at kreditere ordregiveren ethvert beloeb, der fejlagtigt er fradraget af et hvilket som helst institut, uden at dette beroerer eventuelle andre krav, der maatte blive fremsat. Hvis ordregiveren kraever det, overfoerer ordregiverens institut i stedet et saadant beloeb til kreditering hos modtageren, uden fradrag af nogen art og for egen regning. Ethvert intermediaert institut, der foretager et fradrag i strid med stk. 1, er forpligtet til at kreditere ordregiverens institut det fradragne beloeb. Hvis ordregiverens institut kraever det, overfoerer det i stedet beloebet til kreditering hos modtageren, uden fradrag af nogen art og for egen regning. 3. Naar misligholdelse af forpligtelsen til at effektuere overfoerslen i overensstemmelse med betalingsordren skyldes modtagerens institut, er dette institut forpligtet til for egen regning at kreditere modtageren ethvert beloeb, der fejlagtigt er fradraget, uden at dette beroerer eventuelle andre krav, der maatte blive fremsat.
Artikel 7 Institutternes tilbagebetalingspligt ved ikke gennemfoerte kreditoverfoersler 1. Hvis kreditoverfoerslen af en eller anden grund ikke gennemfoeres, efter at ordregiverens institut har accepteret betalingsordren, er ordregiveren berettiget til at faa sin konto krediteret for kreditoverfoerslen fulde beloeb plus renter og gebyrer for den ikke gennemfoerte kreditoverfoersel, uden at dette beroerer eventuelle andre krav, der maatte blive fremsat; anmodning herom kan tidligst fremsaettes tyve arbejdsdage efter den dato, hvor kreditoverfoerslen skulle have vaeret gennemfoert. Ethvert intermediaert institut, der har accepteret betalingsordren, er ligeledes forpligtet til for egen regning at tilbagebetale kreditoverfoerslens beloeb til det institut, der afgav instruks om overfoerslen. 2. Hvis aarsagen til, at kreditoverfoerslen ikke gennemfoeres, er, at ordregiveren har givet sit institut mangelfulde instrukser, skal ordregiverens institut og de oevrige involverede institutter goere deres bedste for at foretage den i stk. 1 omhandlede tilbagebetaling. 3. Medlemsstaterne kan give institutterne tilladelse til ved aftale at unddrage sig den i stk. 1 omhandlede tilbagebetalingspligt i foelgende tilfaelde: - hvis kreditoverfoerslen ikke har kunnet gennemfoeres paa grund af force majeure, eller - ved betalinger paa over 10 000 ECU. AFDELING IV Afsluttende bestemmelser Artikel 8 Gennemfoerelse 1. Medlemsstaterne saetter de noedvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 31. december 1996. De underretter straks Kommissionen herom. Naar medlemsstaterne vedtager disse bestemmelser, henvises der deri til dette direktiv, eller de ledsages ved offentliggoerelsen af en saadan henvisning. De naermere regler for denne henvisning fastsaettes af medlemsstaterne. 2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder paa det omraade, der er omfattet af dette direktiv. I denne meddelelse anfoerer medlemsstaterne en sammenlignende oversigt over de nationale bestemmelser, der eksisterer eller indfoeres for hver artikel i dette direktiv. Artikel 9 Rapport til Europa-Parlamentet og Raadet Senest den 31. december 1999 forelaegger Kommissionen Europa-Parlamentet og Raadet en rapport om anvendelsen af dette direktiv, eventuelt ledsaget af forslag til revision af direktivet Artikel 10
Ikrafttraeden Dette direktiv traeder i kraft paa tyvendedagen efter offentliggoerelsen i De Europaeiske Faellesskabers Tidende. Artikel 11 Adressater Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne. (1) EFT n. L 67 af 15. 3. 1990, s. 39. (2) EFT nr. L 166 af 28. 6. 1991, s. 77. (3) EFT nr. L 322 af 17. 12. 1977, s. 30. (4) EFT nr. L 158 af 23. 6. 1990, s. 59.