DANSKE FINANSIERINGSSELSKABERS FORENING THE ASSOCIATION OF DANISH FINANCE HOUSES DER VERBAND DER DÄNISCHEN FINANZIERUNGSGESELLSCHAFTEN ASSOCIATION DANOISES DES ESTABLISSEMENTS FINANCIERS Til foreningens medlemmer. Notat vedrørende leasingtagers opgørelse af finansielt leasede aktiver til dennes regnskab efter IAS 17. Folketinget vedtog den 22. maj 2001 den nye årsregnskabslov ( lov nr. 448 af 7. juni 2001 ). Den nye årsregnskabslov træder i kraft med virkning for regnskabsåret, der begynder den 1. januar 2002 eller senere. I loven er fastsat at finansielt leasede aktiver skal indregnes i balancen som leasingaktiver henholdsvis leasingforpligtigelser og dermed regnskabsmæssigt behandles på samme måde, som om aktiverne var købt af leasingtager. Dette skyldes at finansiel leasing opfylder lovens definition på aktiver og forpligtigelser. Det kan forudses, at flere leasingtagere eller disses revisorer fremover vil henvende sig til vore medlemmer ( leasinggiver ) med ønske om oplysninger til brug for beregning af aktivet og passivet til opførelse i leasingtagers regnskab. Foreningen har foranlediget udarbejdelsen af vedhæftede notat fra KPMG, dateret den 15. oktober 2001. Notatet belyser værdiansættelsen til brug for leasingtager og gennemgår et eksempel til belysning heraf. Kontrakten mellem leasingtager og giver indeholder de økonomiske størrelser til brug for beregningen af leasingaktivet og leasingforpligtelsen. Leasingtagers ledelse og dennes rådgiver, som regel revisoren, fastlægger ud fra leasingkontraktens indhold om leasingaftalen katagoriseres som operational eller finansiel leasing. Generelt opfordres leasingtager til primært at kontakte egne rådgivere for afklaring af denne type af spørgsmål vedrørende leasingaftalen inden der eventuelt sekundært tages kontakt til leasinggiver. H.J. Holst Vej 5C, 2. DK 2605 Brøndby Telefon: +45 36 72 55 80 Telefax: +45 36 72 77 80 WWW.adfh.dk E mail adm@adfh.dk
DANSKE FINANSIERINGSSELSKABERS FORENING Foreningen opfordrer i øvrigt medlemmerne ( leasinggiver ) til at afgive følgende oplysninger: Eventuelle forfaldne og ubetalte ydelser, Antal resterende ydelser og størrelsen af disse, Fast eller variabel ydelse, Restværdi ved udløb, hvis kontrakten indeholder anvisningspligt/ret samt oplyse arten heraf. IAS 17 fremhæver ved beregning af nutidsværdien af minimumleasingydelserne en diskonteringsfaktor, som kan være den interne rente i leasingkontrakten eller leasingtagers alternative lånerente. Foreningen anbefaler medlemmerne, at den interne rente i leasingkontrakten ikke oplyses, bl.a. henset til at der er tale om en leasingforpligtelse og ikke en låneaftale. Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, FSR planlægger mod slutningen af året 2001 at udgive en regnskabsvejledning til den nye årsregnskabslov. Udkast til regnskabsvejledningen vil sidst på året blive lagt på FSR s hjemmeside, www.fsr.dk, hvor interesserede kan søge yderligere oplysninger. Brøndby, den 15. oktober 2001. Niels Friis Pedersen Formand Bilag: KPMG notat af 15. oktober 2001: Notat om værdiansættelse af finansielt leasede aktiver i leasingtagers regnskab efter IAS 17.
kpmg 15. oktober 2001 Notat om værdiansættelse af finansielt leasede aktiver i leasingtagers regnskab efter IAS 17 Indledning Den 22. maj 2001 vedtog Folketinget en ny årsregnskabslov (lov nr. 448 af 7. juni 2001). Finansielt leasede aktiver skal efter bemærkningerne til loven indregnes i balancen, idet de opfylder definitionen på et aktiv. Der henvises til, at der kan hentes inspiration i IAS 17 (revised 1997) om leasing, indtil der foreligger en dansk regnskabsvejledning på området. Det er dette notats formål at give læseren en introduktion til værdiansættelsen af finansielt leasede aktiver i leasingtagers balance efter regnskabsstandarden IAS 17 "Leases" (revised 1997). Notatet dækker ikke øvrige områder i IAS 17, herunder klassifikation som henholdsvis finansiel eller operationel leasing. Hvilke aktiver skal indregnes? Kun finansielle leasingkontrakter skal indregnes som aktiv i leasingtagers regnskab. Ved finansiel leasing forstås en leasingaftale, der overfører alle væsentlige risici og fordele, som knytter sig til et aktiv til leasingtager, uanset om ejendomsretten overgår eller ikke overgår til leasingtager ved slutningen af leasingperioden. Værdiansættelse af aktiver til brug for indregning Leasingkontrakten skal efter IAS 17 indregnes i balancen hos leasingtager til enten handelsværdi af det leasede aktiv eller nutidsværdien af minimumsleasingydelserne. Handelsværdien er udgangspunktet, mens nutidsværdien af minimumsleasingydelserne kun skal anvendes, såfremt denne er lavere ved leasingkontraktens indgåelse eller det ikke er muligt at identificere en pålidelig handelsværdi. Handelsværdi Handelsværdi er det beløb, som et aktiv forventes at kunne omsættes til, ved en handel mellem kvalificerede, villige, indbyrdes uafhængige parter. Mere specifikt i leasingtilfælde er det værdien af de rettigheder og forpligtelser, som leasingtager modtager i leasingaftalen. Handelsværdien vil ikke i alle tilfælde være leasingtager bekendt. Nutidsværdi af minimumsleasingydelser Minimumsleasingydelser er de ydelser, som leasingtager er eller kan blive forpligtet til at erlægge i løbet af leasingperioden, samt ethvert beløb garanteret af leasingtager eller en til ham tilknyttet person. Hvis leasingtager har en fordelagtig option til at købe aktivet, således at det ved leasingaftalens indgåelse er rimeligt sikkert, at optionen vil blive udnyttet, vurderes minimumsydelserne både at omfatte de ydelser, der skal betales over leasingperioden, samt den ydelse, der er nødvendig for at udnytte købsoptionen. d001-01 TOB TPM 008920 1
kpmg Leasingperioden er den uopsigelige periode, i hvilken leasingtager har forpligtet sig til at lease aktivet. Leasingperioden omfatter tillige eventuelle yderligere perioder med eller uden yderligere betaling, for hvilke leasingtager har ret til at fortsætte med at lease aktivet, når det blot ved leasingkontraktens indgåelse er rimeligt sikkert, at leasingtager vil udnytte retten. Ved beregning af nutidsværdien af minimumsleasingydelserne anvendes som diskonteringsfaktor den interne rente i leasingkontrakten, såfremt denne er tilgængelig. Hvis dette ikke er tilfældet, skal i stedet anvendes leasingtagers alternative lånerente. Den interne rente i en leasingkontrakt er den tilbagediskonteringsfaktor, som ved leasingkontraktens indgåelse får den samlede nutidsværdi af minimumsleasingydelserne og aktivets garanterede restværdi ved kontraktens udløb til at være lig med det leasede aktivs handelsværdi. Leasingtagers alternative lånerente er den rente, som leasingtager skulle betale på en tilsvarende leasingkontrakt eller, såfremt denne ikke kan opgøres, den rente, som leasingtager ved leasingkontraktens indgåelse skulle betale over en tilsvarende periode og med tilsvarende sikkerhed at tilvejebringe fuld finansiering til at købe aktivet. Eventuelt tillæg for afholdte omkostninger Leasingtager kan afholde omkostninger i forbindelse med specifikke leasingaftaler, eksempelvis i forbindelse med forhandling og indgåelse af leasingaftaler eller relateret til overførslen af den juridiske ejendomsret. Omkostninger, der identificeres som direkte henførbare til leasingtager vedrørende indgåelse af en finansiel leasingkontrakt, medtages som en del af det indregnede aktiv, dvs. som et tillæg til den opgjorte værdi efter en af de ovenfor beskrevne to mulige metoder. Værdiansættelse af leasinggæld til brug for indregning Ifølge IAS 17 skal såvel aktivet og leasinggæld indregnes til leasingaktivets handelsværdi eller nutidsværdien af minimumsleasingydelserne. Aktivet og leasingforpligtelsen er således altid lig med hinanden på indregningstidspunktet, når der bortses fra eventuelle afholdte omkostninger direkte hos leasingtager. Regnskabsmæssig behandling i efterfølgende perioder En finansiel leasingkontrakt medfører omkostninger i form af afskrivninger på det indregnede aktiv og finansieringsomkostninger i hvert regnskabsår. Finansielt leasede aktiver skal indregnes og måles efter samme regnskabspraksis som aktiver, der ejes i virksomheden. Såfremt der ikke er rimelig sikkerhed for, at leasingtager vil opnå ejendomsret til det leasede aktiv ved slutningen af leasingperioden, skal aktivet afskrives fuldt ud over den korteste periode af leasingperioden eller dets brugstid. Leasingydelserne skal opdeles i finansieringsomkostninger og afdrag på den udestående leasinggæld. Finansieringsomkostninger skal allokeres til regnskabsårene i leasingperioden, således at der frembringes en konstant periodisk rente på den resterende hovedstol i hvert regnskabsår. I praksis kan en tilnærmet metode ofte anvendes for at forenkle beregningen ved allokering af finansieringsomkostningen til regnskabsårene i leasingperioden. d001-01 TOB TPM 008920 2
kpmg Den indregnede restværdi af aktivet og leasinggælden vil i efterfølgende perioder udvikle sig afhængigt af af- og nedskrivninger på aktivet og beregnede afdrag på leasinggælden. De indregnede værdier vil således ikke nødvendigvis have samme størrelse gennem leasingperioden. Der er til illustration vedlagt et eksempel på indregning af en finansiel leasingkontrakt og den regnskabsmæssige behandling i efterfølgende perioder. København, den 15. oktober 2001 KPMG C.Jespersen Torben Bender Søren Kok Olsen d001-01 TOB TPM 008920 3
kpmg 15. oktober 2001 Eksempel på den regnskabsmæssige behandling af finansiel leasing i leasingtagers regnskab En virksomhed har indgået en finansiel leasingaftale på 7 år. Virksomhedens afskrivningspraksis er lineær afskrivning over 5 år. Minimumsleasingydelserne er 4.000 kr. pr. år og er bagudbetalt. Leasingtager har ikke kendskab til aktivets handelsværdi eller til den interne rente i leasingkontrakten. Leasingtager anvender således sin alternative lånerente, der fastsættes til 9,196%. Nutidsværdien af minimumsleasingydelserne i ovenstående leasingaftale opgøres som følger: 7 1,09196 1 NPV = x4.000 = 20. 000 7 0,09196x1,09196 Nutidsværdien af minimumsleasingydelserne indregnes i leasingstagers regnskab, som et aktiv og en leasinggæld. Ovenstående værdi af aktivet giver en årlig afskrivning på 4.000. Den regnskabsmæssige påvirkning kan herefter illustreres således: År Rente (9,196%) Leasingydelse Afskrivning Omkostning i alt Forskel i omkostn. Aktiv Leasinggæld 1 4.000 4.000 1.839 5.839-1.839 16.000 17.839 2 4.000 4.000 1.641 5.641-1.641 12.000 15.480 3 4.000 4.000 1.424 5.424-1.424 8.000 12.903 4 4.000 4.000 1.187 5.187-1.187 4.000 10.090 5 4.000 4.000 928 4.928-928 0 7.018 6 4.000-645 645 3.355-3.663 7 4.000-337 337 3.663-0 I alt 28.000 20.000 8.000 28.000 0 Som det fremgår, er der i eksemplet forskel i udviklingen i værdien af aktiv og leasinggæld, hvilket kan henføres til forskel mellem afskrivninger og afdrag (leasingydelsen fratrukket den beregnede rente). Kolonnen "Forskel i omkostn." illustrerer forskellen mellem resultateffekten ved behandling som finansiel leasing, hvor resultatpåvirkningen kommer ved afskrivninger og renter og operationel leasing, hvor leasingydelsen omkostningsføres løbende. Forskellen udvikler sig over leasingperioden men giver samlet 0. d002 TOB TPM 008920 1