Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3364 - udenrigsanliggender Bilag 1 Offentligt



Relaterede dokumenter
Europaudvalget 2016 Rådsmøde udenrigsanl. Bilag 1 Offentligt

Det Udenrigspolitiske Nævn (2. samling) UPN Alm.del Bilag 91 Offentligt

Europaudvalget 2015 Rådsmøde udenrigsanliggender Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2015 Rådsmøde udenrigsanliggender Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde almindelige anl. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde almindelige anl. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2013 Rådsmøde Udenrigsanl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2013 Rådsmøde udenrigsanl. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2010 Rådsmøde Almindelige anl. Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2017 Rådsmøde 3513 udenrigsanliggender Bilag 1 Offentligt

FORSLAG TIL BESLUTNING

Europaudvalget 2017 Rådsmøde udenrigsanl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2017 (Omtryk Revideret version) Rådsmøde Udenrigsanl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 Rådsmøde Alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 167 Offentligt

Europaudvalget 2015 Rådsmøde udenrigsanliggender Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2017 Rådsmøde almindelige anliggender Bilag 1 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 117 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 95 Offentligt

Hermed følger til delegationerne konklusionerne vedtaget af Det Europæiske Råd på ovennævnte møde.

Europaudvalget 2016 Rådsmøde udenrigsanl. Bilag 1 Offentligt

EUK 16. juli Skriftlig forelæggelse af rådsmødet (udenrigsanliggender) den 20. juli 2015

Europaudvalget 2013 JOIN (2013) 0032 Offentligt

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Somalia, som Rådet vedtog på samling den 18. juli 2016.

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde udenrigsanliggender Bilag 1 Offentligt

P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan

Europaudvalget 2015 Rådsmøde RIA Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde udenrigsanl. Bilag 1 Offentligt

Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 10. februar 2009

BILAG. til RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 246 Offentligt

N O T A T. Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0637 Bilag 1 Offentligt

UDENRIGSMINISTERIET EKN, sagsnr.: Center for Europa og Nordamerika Den 1. maj 2019

III RETSAKTER VEDTAGET I HENHOLD TIL AFSNIT V I EU-TRAKTATEN

Europaudvalget 2013 Rådsmøde udenrigsanl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 Rådsmøde Landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt

Nordgruppen Den 2. juni Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den juni Supplerende samlenotat

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2

Europaudvalget 2014 Rådsmøde udenrigsanliggender Bilag 1 Offentligt

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 28. februar 2017 (OR. en)

RÅDETS AFGØRELSE 2014/512/FUSP

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del Bilag 79 Offentligt

Forslag til RÅDETS UDTALELSE. om det økonomiske partnerskabsprogram for SLOVENIEN

Notat om forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser

Ændringsforslag til resolutionsforslag modtaget inden Landsmødet 2014

Nyhedsbrev. International handel

Det Udenrigspolitiske Nævn (2. samling) UPN Alm.del Bilag 100 Offentligt

Europaudvalget Miljø Bilag 3 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Bilag 134 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0820 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt

KOMITÉSAG - NOTAT 5.marts Klima-, Energi- og Bygningsministeriet

Europaudvalget 2011 Rådsmøde udenrigsanl. Bilag 1 Offentligt

Ligestillingsrapport 2013 fra. Udenrigsministeriet

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0471 Bilag 1 Offentligt

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Bilag Journalnummer Kontor C.2-0 EUK 14. august 2014

Kommissionen har den 1. december 2011 fremsendt et direktivforslag

DA Forenet i mangfoldighed DA A8-0026/9. Ændringsforslag. Mario Borghezio, Harald Vilimsky for ENF-Gruppen

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING

Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15

Europaudvalget 2011 Rådsmøde miljø Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0395 Bilag 1 Offentligt

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 6. december 2005 og Fiskeri

Europaudvalget 2015 Rådsmøde konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0078 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde alm. anl. Bilag 1 Offentligt

DE TRANSATLANTISKE FORBINDELSER: USA OG CANADA

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

UDKAST TIL BETÆNKNING

Referat af økonomi- og finansministermøde (ECOFIN) den 10. marts 2009 til Folketingets Europaudvalg

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 22. juni 2005 og Fiskeri

Udenrigsministeriet. Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg. Kopi: UPN EKN 11. juli 2018 SKRIFTLIG FORELÆGGELSE

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15

Rådsmøde (miljø) den 18. september 2015

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0207 Bilag 1 Offentligt

Bedre kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af

UDKAST TIL BETÆNKNING

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 134 Offentligt

FORSLAG TIL BESLUTNING

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. juli 2016 (OR. en) - Rådets konklusioner (18. juli 2016)

Produktion og efterspørgsel efter landbrugsvarer i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk

Caspar Olausson, klimachefforhandler

Europaudvalget 2017 Rådsmøde udenrigsanliggender Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2012 Rådsmøde miljø Bilag 1 Offentligt

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305.

Notat til Folketingets Europaudvalg

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen,

Europaudvalget 2013 Rådsmøde Udenrigsanl. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget transport, tele og energi Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget Transport, tele og energi Bilag 3 Offentligt

*** UDKAST TIL HENSTILLING

EUROPA-PARLAMENTET SVAR PÅ SPØRGSMÅL TIL KOMMISSÆR CATHERINE ASHTON

Transkript:

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3364 - udenrigsanliggender Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, sagsnr: 2015-120 Center for Europa og Nordamerika Den 8. januar 2015 Rådsmøde (udenrigsanliggender) den 19. januar 2015 SAMLENOTAT 1. Rusland... 2 2. Handlingsplan for klimadiplomati forud for COP21 i Paris... 5 3. (Evt.) Libyen... 7 1

1. Rusland KOM-dokument foreligger ikke. Nyt notat. 1. Resumé Siden begyndelsen af 2014 har EU s relationer i forhold til Rusland i høj grad været præget af Ukrainekonflikten. EU har siden foråret 2014 indført en række gradvis skærpede sanktionstiltag over for Rusland som reaktion på Ruslands destabiliserende adfærd i forhold til Ukraine. På rådsmødet forventes der en strategisk drøftelse af EU s forhold til Rusland. Udover sanktionspolitikken ventes drøftelsen bl.a. at omfatte spørgsmålet om omfanget af EU s dialog med Rusland. I lyset af den aktuelle udvikling i Ukraine ventes der at være generel enighed om for indeværende at fastholde EU s sanktioner. I drøftelsen af den fremadrettede tilgang til Rusland forventes der blandt medlemslandene at være forskelle i vægtningen af henholdsvis dialog/opblødning ift. Rusland og opretholdelse af sanktions-presset. Danmark finder det fortsat afgørende, at enigheden i EU om sanktionerne mod Rusland bevares. 2. Baggrund Siden begyndelsen af 2014 har EU s relationer i forhold til Rusland i høj grad været præget af Ukraine-konflikten. EU har siden foråret 2014 indført en række gradvis skærpede sanktionstiltag over for Rusland som reaktion på Ruslands destabiliserende adfærd i forhold til Ukraine. I marts 2014 suspenderede EU de bilaterale forhandlinger om en visumaftale og en ny partnerskabsaftale med Rusland, forberedelserne af det planlagte G8-møde i Rusland og det planlagte EU-Rusland topmøde i juni samt Ruslands optagelsesforhandlinger i OECD og Det Internationale Energiagentur (IEA). Derudover blev EU enig om at anmode den Europæiske Investeringsbank (EIB) om at suspendere finansieringen af nye projekter i Rusland og om at arbejde for en lignende suspension i den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD). Rådet har endvidere anmodet EU-Kommissionen om at suspendere EU s bilaterale og regionale samarbejdsprogrammer i forhold til Rusland undtagen grænseoverskridende samarbejder og civilsamfundsprojekter i Rusland. Desuden er der vedtaget restriktive foranstaltninger i form af rejserestriktioner og indefrysning af aktiver mod en række personer og enheder (entiteter), der har undermineret Ukraines territorielle integritet. Sanktionslisten inkluderer på nuværende tidspunkt 132 personer og 28 enheder. Den 31. juli 2014 vedtog EU målrettede økonomiske sanktioner mod Rusland. Den 8. september var der enighed om at stramme disse sanktioner, der omfatter flg. fire områder: 1) Forbud mod direkte eller indirekte salg, levering, overførsel og eksport af produkter med dobbelt anvendelse til fysiske eller juridiske personer, enheder og organer i Rusland eller til brug i Rusland, hvis de pågældende produkter og den pågældende teknologi helt eller delvist er eller kan være bestemt til militær brug eller en militær slutbruger. Desuden forbud mod levering af mæglervirksomhed og finansiel eller teknisk bistand i forhold til disse produkter. 2) Embargo på salg og levering af alle former for våben og militært udstyr samt forbud mod direkte eller indirekte finansiering og levering af finansiel eller teknisk bistand i tilknytning til de produkter og den teknologi, der er opført på den fælles liste over militært udstyr. 2

3) Krav om forudgående tilladelse til direkte eller indirekte salg, levering, overførsel og eksport af visse former for teknologier til bl.a. oliesektoren i Rusland. 4) Forbud mod direkte eller indirekte køb og salg samt ydelse af mæglervirksomhed eller bistand i forbindelse med udstedelse og handel med visse værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter. Desuden har EU som svar på Ruslands ulovlige annektering af Krim vedtaget et importforbud mod varer fra Krim/Sevastopol, et forbud mod investeringer i virksomheder på Krim/Sevastopol, et eksportforbud mod en lang række varer, teknologier og tjenesteydelser inden for følgende fire sektorer: transport-, telekommunikations- og energisektoren samt sektoren for udnyttelse af olie, gas og mineraler på Krim/Sevastopol. Endvidere er der indført et forbud mod tjenesteydelser med tilknytning til turismeaktiviteter. EU s sanktioner ift. Rusland har endvidere indebåret begrænsninger for omfanget af EU s dialog med Rusland. På nær møder om Ukraine-konflikten har EU generelt ikke afholdt møder med Rusland på minister- eller kommissærniveau. Fra EU s side er det vedvarende understreget, at sanktionerne er indført, fordi Rusland har fortsat og forøget sin destabiliserende adfærd ift. Ukraine. EU har samtidig gjort det klart, at sanktionerne vil blive nedskaleret og evt. bragt til ende, såfremt Rusland i både ord og konkret handling bidrager til en acceptabel politisk løsning på konflikten i Ukraine. 3. Formål og indhold I opfølgning på Udenrigsrådet (FAC) den 17. november 2014 og middagsdrøftelsen under Det Europæiske Råd den 18. december 2014 er der forudset en strategisk drøftelse af EU s forhold til Rusland under dette rådsmøde. Der er ikke klarhed over, hvilke emner drøftelsen ventes at fokusere på, men udover sanktionspolitikken ventes drøftelsen bl.a. at omfatte spørgsmålet om omfanget af EU s dialog med Rusland, herunder evt. genoptagelse af formelle EU-Rusland møder på ministerniveau inden for en række ressortområder. EU s Høje Repræsentant Mogherini har således offentligt luftet tanker om, at EU kunne overveje at række ud til Rusland i forsøget på at sikre reelt russisk engagement i bestræbelserne på at finde en acceptabel løsning i Ukrainekonflikten. Det kan ikke udelukkes, at spørgsmålet om EU s relationer til den Eurasiske Økonomiske Union bestående af Rusland, Hviderusland, Kasakhstan og Armenien også vil blive rejst. 4. Europa-Parlamentets udtalelser Europa-Parlamentet skal ikke høres. 5. Nærhedsprincippet Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. 6. Gældende dansk ret Ikke relevant. 7. Konsekvenser Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet. 3

8. Høring Sagen har ikke været sendt i høring. 9. Generelle forventninger til andre landes holdninger I lyset af den aktuelle udvikling i Ukraine ventes der at være generel enighed om for indeværende at fastholde EU s sanktioner. Der forventes også generel tilslutning til den hidtidige linje, at EU skal være klar til at skrue op eller ned for sanktionerne afhængigt af den videre udvikling i Ukraine-konflikten. I drøftelsen af den fremadrettede tilgang til Rusland forventes der blandt medlemslandene at være forskelle i vægtningen af henholdsvis dialog/opblødning ift. Rusland og opretholdelse af sanktions-presset. Overordnet forventes der generelt at være enighed om, at eventuelle EUindrømmelser ift. Rusland, herunder i form af genoptagelse af formelle EU-Rusland møder på ministerniveau, skal kobles med russiske indrømmelser ift. EU. 10. Regeringens generelle holdning Danmark finder det fortsat afgørende, at enigheden i EU om sanktionerne mod Rusland bevares. Desuden lægges vægt på, at EU står klar til at op- eller nedskalere sanktionspresset afhængigt af udviklingen i Ruslands rolle i Ukraine-konflikten. I lyset af den aktuelle udvikling i Ukraine ses der ikke at være grund til yderligere at stramme de økonomiske sanktioner. Samtidig ses der heller ikke umiddelbart at være grundlag for lempelser af sanktionerne. Fra dansk side støttes fortsat, at døren for politisk dialog med Rusland holdes åben. Eventuelle indrømmelser ift. Rusland, herunder i form af genoptagelse af formelle EU-Rusland møder på ministerniveau på en række ressortområder, skal kobles med russiske indrømmelser ift. EU. Desuden bakkes der fra dansk side op om, at EU i første omgang foretager en grundig, intern drøftelse af perspektiverne for en evt. politisk dialog mellem EU og den Eurasiske Økonomiske Union. En evt. etablering af en politisk dialog med den Eurasiske Økonomiske Union bør afstemmes med udviklingen i Ruslands generelle adfærd, situationen i Ukraine og holdningen i de Østlige Partnerlande. 11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg. Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg, men forholdet til Rusland har indgået som element i de løbende drøftelser af situationen i Ukraine. Der blev taget forhandlingsoplæg på sanktionerne mod Rusland den 25. juli 2014. 4

2. Handlingsplan for klimadiplomati forud for COP21 i Paris KOM-dokument foreligger ikke. Nyt notat. 1. Resumé Der forventes en drøftelse med fokus på EU s klimadiplomati, herunder hvordan EU og medlemslandene kan fremme kompromisser, som bidrager til en ambitiøs global klimaaftale under COP21 i Paris bl.a. gennem dialog med EU s strategiske partnere, herunder en række centrale udviklingslande. 2. Baggrund COP20 i Lima blev afsluttet den 14. december 2014 med to overordnede beslutninger under overskriften Lima Call for Climate Action, som bringer klimaforhandlingerne et skridt videre på vejen til COP21 i Paris i december 2015. Den første vedrører de informationer, som landene bør medtage i deres nationale bidrag, mens den anden vedrører udspillet til en forhandlingstekst for en kommende klimaftale. Lima-beslutningen slår fast, at de nationale bidrag skal omfatte reduktionsbidrag og kan omfatte bidrag til klimatilpasning. I tråd med beslutningen fra COP19 i Warszawa opfordres parterne til at fremlægge deres nationale bidrag senest i første kvartal af 2015. Beslutningen opfordrer samtidig parterne til at fremlægge detaljeret information om deres bidrag, så der kan skabes klarhed om det samlede ambitionsniveau ift. 2-gradersmålsætningen. Fra EU s side er der i lyset af den svære forhandlingssituation i Lima udtrykt tilfredshed med teksten om reduktionsindsatserne og mulighederne for øget reduktionsindsatser op mod 2020. I forhold til klimafinansiering refereres der fortsat til 2020-målet om 100 mia. USD fra forskellige (offentlige og private) kilder. Spørgsmålet om finansiering udgør imidlertid fortsat en udfordring for forhandlingerne om en global klimaaftale på COP21 i Paris. 3. Formål og indhold Rådet forventes at drøfte opfølgningen på COP20 i Lima og vejen til COP21 i Paris. HR Mogherini har forud for COP21 i Paris foreslået, at der udarbejdes en EU Climate Diplomacy Action Plan. Formålet med handlingsplanen er sikre et fælles og effektivt klimadiplomati baseret på konkrete prioriteter for 2015, som et centralt udenrigspolitisk værktøj til at fremme forhandlingerne med de strategiske partnere så som Kina, Indien, Brasilien, Sydafrika og USA samt centrale udviklingslande. Klimadiplomatiet og dialogen med en række centrale udviklingslande vil være vigtigt for at finde frem til kompromisser som bidrager til de officielle COP-forhandlinger. Den Fælles Udenrigstjeneste vil præsentere et udkast til en handlingsplan forud for Rådsmødet den 19. januar. Det forventes, at der vil blive tale om en sammenfatning af EU s samlede møder og aktiviteter på energi- og klimaområdet, der har relevans for dialogen med de vigtigste bilaterale partnere. Endvidere vil der sandsynligvis blive lagt vægt på udvalgte forhandlingsspor, herunder de nationale reduktionsplaner og klimafinansiering. Det er endnu usikkert, hvordan og i hvilken grad medlemslandene vil kunne bidrage til udarbejdelsen af handlingsplanen. 4. Europa-Parlamentets udtalelser Europa-Parlamentet skal ikke høres. 5

5. Nærhedsprincippet Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. 6. Gældende dansk ret Ikke relevant. 7. Konsekvenser Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet. 8. Høring Sagen har ikke været sendt i høring. 9. Generelle forventninger til andre landes holdninger Det forventes, at der vil være bred opbakning til, at HR Mogherini prioriterer klimaforhandlingerne højt i 2015, herunder ambitionerne om at sikre synergi mellem de forskellige EUinstrumenter og klimaforhandlingerne. 10. Regeringens generelle holdning Regeringen støtter HR Mogherini s initiativ til at udarbejde en handlingsplan for EU s klimadiplomati, der skal bane vejen for en fælles effektiv klimadiplomatisk indsats forud for COP21. 11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg. Handlingsplanen har ikke tidligere være forelagt for Folketingets Europaudvalg. Klimadiplomati har dog senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 21. juni 2013 til orientering. 6

3. (Evt.) Libyen KOM-dokument foreligger ikke Revideret dokument. 1. Resumé Det forventes, at Rådet vil drøfte situationen i Libyen, herunder hvordan EU kan bidrage til FN s bestræbelser på at etablere en våbenhvile mellem militserne samt inklusiv national dialog og forsoning. 2. Baggrund Libyen præges af polarisering og væbnede sammenstød mellem sekulære, herunder pronationale/liberale og ikke-sekulære grupper, såsom det Muslimske Broderskab og mere ekstremistiske grupper. Konflikten er dog mere kompleks end sekulær/ikke-sekulær. Den udspiller sig også mellem regioner, byer og klaner, samt mellem resterne af det gamle regime og yngre, ofte islamistiske, revolutionære. Som konsekvens har det vist sig vanskeligt at finde politisk enighed om transitionsprocessen. Siden maj 2014 har en pro-national/liberal milits-alliance (Operation Dignity) under ledelse af tidl. general og militsleder Khalifa Haftar søgt at nedkæmpe ikke-sekulære militser omkring Benghazi. De ikke-sekulære militser har sammen med andre regionsbaserede militser svaret igen med en mod-alliance (Operation Dawn). Siden august måned 2014 har denne alliance haft kontrol over Tripoli, mens Benghazi fortsat er præget af voldsomme kampe. Der er forlydender om, at De Forenede Arabiske Emirater (UAE) og Egypten bidrager med militærstøtte til de sekulære militser, imens Qatar forventes at yde støtte til de ikke-sekulære/regionsbaserede militser. Der er meldinger om civile tab og store flygtningestrømme til nabolandene, særligt til Tunesien. Valget den 25. juni 2014 til et nyt parlament (House of Representatives) som afløsning for Nationalkongressen styrkede de sekulære grupper i parlamentet. Som følge af urolighederne i Tripoli har det nye parlament etableret sig i byen Tobruk i det østlige Libyen og udpeget en ny regering under ledelse af tidligere premierminister al-thinni. Det internationale samfund har anerkendt det nye parlament og den nye regering som Libyens legitime repræsentanter. Koalitionen af regionsbaserede og ikke-sekulære militser i Tripoli anerkender ikke det nye parlament og har i stedet delvist genetableret den tidl. Nationalkongres og indsat en regering ledet af premierminister al- Hassi. I februar 2014 blev der valgt en 60 mand stor forfatningskomité, der er i gang med at udarbejde en ny demokratisk forfatning. Den 6. november 2014 annoncerede Libyens højesteret i Tripoli en afgørelse, der gør det nyvalgte og internationalt anerkendte parlament forfatningsstridigt. De nærmere konsekvenser af dommen søges afklaret af FN. Siden domsafsigelsen er der sket en optrapning af konflikten i Libyen. Sikkerhedsrådet vedtog den 27. august 2014 resolution 2174, der gør det muligt at udvide FN s sanktionsregime til at omfatte personer og enheder, der vurderes at obstruere eller underminere en succesfuld afslutning på den politiske transitionsproces. Generalsekretærens særlige udsending i Libyen, Bernardino Leon, leder det internationale samfunds bestræbelser på at deeskalere situationen med henblik på dialog og forsoning mellem parterne. Dette har dog indtil videre været 7

uden resultat. Desuden arbejder nabolandene, herunder Algeriet, også på at bistå den politiske proces. Konflikten i Libyen har generelt en destabiliserende effekt på regionen. Libyens porøse grænser og ukontrollerede landområder giver grobund for migration, herunder til EU, våben- og narkotikasmugling samt frirum for voldelige ekstremistiske grupper. Havnebyen Derna i det østlige Libyen kontrolleres af ekstremistiske militser, som angiveligt har forbindelser til ISIL. De fleste vestlige lande, EU, FN m.v. har evakueret deres medarbejdere fra landet og midlertidigt lukket deres repræsentationer. EU s grænsemission (EUBAM) er også trukket ud af Libyen. Som følge af stigende sikkerhedsomkostninger lukkede Danmark ultimo marts 2014 repræsentationskontoret i Libyen. Danmark har efter Gadaffis fald gennem Freds- og Stabiliseringsfonden og Det Arabiske Initiativ søgt at bidrage til stabilitet og demokratisering i Libyen - militært, diplomatisk og bistandsmæssigt. Støtten går bl.a. til fremme af frie medier, menneskerettigheder, torturrehabilitering og retssektorreformer. Flere aktiviteter er dog blevet forsinket som følge af de intensiverede kampe mellem militserne. 3. Formål og indhold Rådet forventes at drøfte situationen i Libyen, herunder igangværende forsøg på at starte en dialogproces mellem de stridende parter med henblik på indgåelse af en våbenhvile. Der ventes fokus på, hvordan EU kan bidrage til fremme af den demokratiske transitionsproces i Libyen. Endvidere ventes fokus på konkrete tiltag til håndtering af den seneste eskalering af konflikten. 4. Europa-Parlamentets udtalelser Europa-Parlamentet skal ikke høres. 5. Nærhedsprincippet Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. 6. Gældende dansk ret Ikke relevant. 7. Konsekvenser Drøftelsen af Libyen forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet. 8. Høring Ikke relevant. 9. Generelle forventninger til andre landes holdninger Der forventes at være enighed blandt medlemslandene om behovet for en aktiv EU-indsats i samarbejde med relevante internationale og regionale aktører med sigte på at sikre fred og stabilitet i Libyen. EU støtter FN s rolle som facilitator for forsoningsprocessen. 8

10. Regeringens generelle holdning Danmark støtter en aktiv rolle for EU i samarbejde med relevante internationale/regionale partnere, herunder i særdeleshed FN. Den eneste holdbare vej frem er at få etableret en våbenhvile mellem militserne samt at få igangsat en inklusiv national dialog- og forsoningsproces for at få transitionsprocessen tilbage på sporet. Danmark støtter FN s rolle som facilitator for forsoningsprocessen. Det er vigtigt at inddrage regionale magter, inklusiv nabolandene Egypten og Algeriet, og signalere at militær indblanding i Libyen kun vil forværre situationen og underminere transitionsprocessen. Det må forventes, at afvæbningen af militserne og opbygning af nationale sikkerhedsinstitutioner vil tage tid og kræve fortsat støtte fra det internationale samfund. I forhold til dommen fra Libyens højesteret støttes, at der søges klarhed i FN-regi om dommen og dens konsekvenser i samarbejde med internationale partnere. 11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 12. december 2014 til orientering. 9