I 1 KRAV TIL STYRKE OG TÆTHED Udgave: 2 Dato: 1998-08-12 Side 1 af 2 Formålet med eftersynet er at vurdere risikoen for sivende og/eller for akut udsivning af beholdervæske. Ved eftersynet vurderes risikoen for sammenbrud, der kan ske som følge af manglende styrke i beholderens vægmateriale, i samlinger, i armeringen og/eller i kabler eller spændebånd. Langsom udsivning kan være svær at konstatere, hvis udsivningen sker under terrænniveau. Udsivningen kan ske gennem revner i beholdervæg, gennem fuger mellem elementer eller blokke, gennem revner i bundplade eller gennem utætheder mellem bund og væg. Ved større utæthed nær eller i beholderbund vil beholdervæsken komme op langs beholderens yderside ved fuld eller næsten fuld beholder. Det er ikke hensigten at jagte ubetydelige udsivninger, men en udsivning er et tegn på, at beholderen af en eller anden grund er utæt. Det kan være tegn på skader, der kan udvikle sig med tiden. Sådanne utætheder skal selvfølgelig stoppes og skader skal udbedres for at bevare beholderen i rimelig stand så lang tid som muligt. Gylle på jorden eller i jordoverfladen omkring en beholder betyder ikke nødvendigvis, at beholderen er utæt. Det kan være spildt ved tømning af beholder, kan være overløb ved overfyldt beholder eller kan komme fra utætte tilledninger. Det skal pointeres, at kontrollantens opgave kun vedrører selve beholderen og dens tæthed. Om en beholder er utæt vurderes ved normalt eftersyn under punkterne N1: Vurdering af omgivelser, N5: Opgravninger, eventuelt N6: Inspektionsbrønd og N10: Overgang bund-væg. En vigtig del af eftersynet er at konstatere eventuelle tegn på, at der er eller kan være styrkemæssige problemer. Sådanne tegn er f.eks. revner (vandrette og især lodrette), afsprængning som følge af rust og rustudfældninger, tegn på tidligere brand ved beholder, tegn på påkørsel af beholder og/eller skader på kabler eller spændebånd. Der henvises til relevante instrukser.
I 1 KRAV TIL STYRKE OG TÆTHED Udgave: 2 Dato: 1998-08-12 Side 2 af 2 I tilfælde af tegn på manglende styrke kan det være nødvendigt enten at kræve en reparation, se R3 og R4: Forstærkning, anbefale et supplerende eftersyn, se S3: Undersøgelse af betonstyrke, osv. eller ikke at godkende en beholder, se I2: Krav til kontrollanter. Manglende styrke i en beholder kan medføre krav om hel eller delvis tømning eller forbud mod fyldning. Hvis der konstateres større udslip, eller det vurderes, at der er akut risiko for forurening ved sammenbrud af beholder i dårlig stand, skal den lokale kommunale miljømyndighed hurtigst mulig underrettes herom. Dette skal gøres uanset om beholderen indstilles til reparation, til supplerende eftersyn eller til at tages ud af drift.
I 2 KONTROLLANTENS OPGAVER Udgave: 5 Dato: 2001-01-25 Side 1 af 5 Kontrollantens opgave starter ved modtagelse af en rekvisition fra en beholderbruger. Hvis opgaven ikke kan løses, f. eks. fordi kontrollanten ikke er autoriseret til den pågældende beholdertype, returneres rekvisitionen til brugeren eller, efter aftale med bruger, til en anden kontrollant. Vedrørende helt nedgravede beholdere: se Note 2. Beholderbruger bør orienteres om rekvisitionens modtagelse. Kopi af rekvisitionen sendes til den aktuelle kommune. Tidspunkt for afholdelse af normalt eftersyn aftales med bruger. Hvis eftersyn først kan afholdes om nogen tid som følge af mange bestillinger eller som følge af årstiden bør aftales et cirkatidspunkt. Brugeren orienteres om de opgaver, som han har forud for eftersynet. Evt. sendes opgravningsinstruks og informationsmateriale til bruger. Før, under og efter eftersynet udfyldes relevante dele af eftersynsskemaerne. Efter afslutning af det normale eftersyn udfyldes relevante dele af skema 2 altid. Hvis der ikke skal gennemføres supplerende eftersyn færdiggøres skema 2, der sammen med andre relevante skemaer, herunder skema 1A, sendes til kommunen (se Note 3) med kopi til bruger og sekretariat. Husk der er vejledning til skemaerne 2, 3A, 3B og 5. Disse skal i relevant omfang indgå i rapporten (i hvert fald kopi til bruger). Hvis der skal gennemføres supplerende eftersyn færdiggøres skema 2 i det omfang, der er muligt og skema 5 udfyldes. Skema 5 og kopi af skema 2 sendes (gives) til bruger, medens kopier sendes til kommunen og til sekretariat (incl. skema 1A, 3 og 4). Efter afholdelse af supplerende eftersyn færdiggøres skema 2, der sammen med andre relevante skemaer, herunder skema 1A, sendes til kommunen med kopi til bruger og sekretariat.
I 2 KONTROLLANTENS OPGAVER Udgave: 5 Dato: 2001-01-25 Side 2 af 5 Kontrollanten skal sikre, at rapporten indeholder de fornødne oplysninger til, at sekretariatet kan udarbejde statistik over kontrollerede beholdere, se N1: Kontrol af data. Sekretariatet vil lejlighedsvis anmode kontrollanter om at oplyse antallet af modtagne anmodninger om beholderkontrol. Forud for kopiering og indsendelse påklæbes ordningens mærke på skema 2. Note 1 Kontrollantens kontaktperson er normalt beholderens bruger, da det er denne, der har ansvar for, at eftersyn gennemføres. I tilfælde af, at ejer og bruger er forskellige personer kan det anbefales at kontrollanten foreslår bruger, at ejer inddrages, hvis der skal gennemføres supplerende eftersyn og/eller reparationer. Note 2 Kontrol af helt nedgravede beholdere med låg er nærmere beskrevet i I9. Eftersynet kan, afhængig af forskellige forhold, foregå på vidt forskellig måde. Hvis eftersynet skal foretaget som indvendigt syn, kan det kun udføres af autoriserede kontrollanter med sikkerhedsudstyr hertil. Kontakt evt. sekretariatet herom, da nogle kontrollanter forventes at anskaffe dette udstyr. Note 3 Det normale vil være, at tilstandsrapport sendes til kommunen, som angivet i bekendtgørelsen. I nogle kommuner er det Miljø- og Levnedsmiddelkontrollen (MLK), som udfører miljøtilsynet med landbrugsejendomme med dyrehold. Hvis det fremgår klart af rekvisitionen, at rapporten skal sendes til MLK, kan dette erstatte indsendelse til kommunen. På relevante steder i skemaer skal altid angives kommunens navn. Udfyldelse af skema 2 I skema 2: Vurdering af beholder, angiver kontrollanten resultatet af eftersynet. Resultatet er kontrollantens indstilling til kommunen om, hvad kommunen skal meddele beholderens bruger. Skema 2 indeholder altså primært meddelelser til kommunen, ikke til landmanden.
I 2 KONTROLLANTENS OPGAVER Udgave: 5 Dato: 2001-01-25 Side 3 af 5 Som det fremgår af skema 2, se nedenfor, skal eftersynet afsluttes med en vurdering, der ender med en konklusion. Der er 3 forskellige resultater af en sådan konklusion. Der skal altid sættes X ved en, og kun en, af disse muligheder, der er til venstre i skemaet, som angives nedenfor. Til højre i skemaet uddybes konklusionen for de 2 nederste muligheder. Ingen bemærkninger Anvendes når beholderen umiddelbart kan indstilles til godkendelse, dvs. der er ikke givet skadegrader over 1. Der er normalt ingen grund til at kommentere denne konklusion. Arbejder skal udføres Anvendes, når det indstilles til kommunen, at der skal udføres reparation(er) eller andet for at sikre/genoprette beholderens styrke og/eller tæthed. Indstillingen skal være kort og klar, eventuelt med henvisning til andet skema, skitse eller bilag.
I 2 KONTROLLANTENS OPGAVER Udgave: 5 Dato: 2001-01-25 Side 4 af 5 Hvis reparationer (f.eks. udskiftning af kabler eller dele heraf, og af kabellåse) er udført i forbindelse med eftersynet angives det også her, mens vedligeholdelse (f.eks. rensning af kabellåse mv.) angives i skema 3E eller 4. Der angives en tidsfrist for hvornår arbejderne skal være gennemført, jfr. Vejledningen. Ved angivelse af en kort tidsfrist skal denne være så lang, f.eks. 8 uger, at der tages hensyn til at brugerens 4 ugers frist for anmodning om udtalelse. Det indstilles, at beholderen tages ud af drift Der er i skema 2 angivet 3 alternativer for at angive, hvorfor en beholder indstilles til at blive taget ud af drift. Der kan måske også være andre muligheder. Første alternativ anvendes, hvis beholderen er i en så dårlig stand, at den ikke opfylder og ikke kan bringes til at opfylde krav om styrke og tæthed uden omfattende reparationer. Hvornår reparationer er så omfattende kan afhænge af risiko for sammenbrud, beholdertype og brugers indstilling. Andet alternativ er at bruger ikke ønsker udførelse af supplerende syn. Eftersynet kan altså ikke gøres færdig, og en anden konklusion end denne, eller eventuelt den næste, kan derfor ikke træffes. Sidste mulighed vedrører et specialtilfælde af, at kontrollanten stiller krav om reparationer, som bruger ikke ønsker gennemført samtidig med, at han meddeler, at han vil tage beholderen ud af brug.
I 2 KONTROLLANTENS OPGAVER Udgave: 5 Dato: 2001-01-25 Side 5 af 5 Kommentarer Note 4 Kommentarer vedrørende beholderen, men som ikke er arbejder, der skal udføres, kan angives i rubrik beregnet hertil. Som det fremgår af Vejledning og instruktioner, skal kontrollanten angive i skema 2, hvilke reparationer, der måtte være nødvendige af hensyn til styrke og tæthed. Egentlig rådgivning om forskellige metoder, henvisning til rådgivere eller reparatører bør ikke fremgå af skema 2. Egentlig rådgivning (projektering, detaljerede reparationsforslag, henvisning til firmaer) er eftersynet (og dermed eftersynsrapporten) uvedkommende. Gode råd til bruger om vedligehold, sikkerhed mv., der ikke vedrører beholderens styrke og tæthed, gives eventuelt i rubrikken Kommentarer eller kan gives i bilag.
I 3 KRAV TIL BEHOLDERBRUGER Udgave: 4 Dato: 1998-08-12 Side 1 af 1 Forud for eftersynets gennemførelse skal beholderbruger orienteres/instrueres om, at han skal foretage følgende: Data: Beholderbruger skal have udfyldt rekvisitionsskemaet, skema 1A. Rengøring: Adgang: Opgravning: Hvis beholderens yderside er belagt med gylle fra overløb eller andet, skal dette være fjernet, f.eks. ved højtryksrensning. Vedrørende indvendig rengøring af beholder se Instruktion I9: Helt nedgravede beholdere og N11: Spjæld. Se også nedenfor. Det skal være muligt at færdes rundt om beholderen, hvis denne ikke er helt nedgravet. Kraftig bevoksning (træer, hybenroser osv.) tæt op ad beholderen bør være helt eller delvist fjernet. Det samme gælder oplæg af redskaber, halm, grus mv. Opgravning, hvis dette skal foretages, skal være sket i overensstemmelse med instruktion N5. Beholderbruger skal være orienteret herom f.eks. ved, at instruktion er tilsendt vedkommende. Nedgravet beholder: Hvis beholderen er helt nedgravet skal der tages stilling til måden, som beholderen skal efterses på, se I9. Spjæld: Tilstedeværelse: Andet: Vær opmærksom på, at beholdere med spjæld for det meste skal besigtiges ved tømt, eller så tom beholder, at spjældet er tilgængeligt. Krav til sikkerhed skal kunne overholdes. Se N11: Spjæld. Beholderbruger bør være til stede ved eller umiddelbart efter eftersynets gennemførelse. Husk at aftale med bruger, hvis der skal være stige, strøm, hjælper, boregrej mv. til rådighed ved eftersynet.
I 4 EKSEMPEL PÅ SAGSFORLØB Udgave: 2 Dato: 1998-08-12 Side 1 af 1 (1. Beholderbruger rekvirerer materiale hos kommune) 2. Kommune udsender brev, pjece, skema 1A og 1B og liste over kontrollanter til bruger 3. Bruger udfylder skema 1A (data og rekvisition) og sender det til kontrollant (eller 1B til kommune), der bør kvittere for modtagelse 4. Kontrollant sender kopi af rekvisition til kommune 5. Kontrollant aftaler tid for eftersyn med bruger 6. Bruger foretager opgravning, oprydning mv. 7. Kontrollant gennemfører normalt eftersyn, skema 3 og 4 8. Kontrollant udfylder skema 2 og evt. skema 5 Skema 2 (eftersyn slut) Skema 5 (supplerende eftersyn) 8. Skema 2 udfyldes 8. Skema 2 og 5 udfyldes 9. Tilstandsrapport laves 9. Kopi til kommune og sekretariat 10. Rapport til kommune 10. Bruger rekvirerer supplerende syn 11. Kopi til bruger 11. Aftale om supplerende og sekretariat syn 12. Faktura til bruger 12. Gennemførelse af supplerende syn 13. Rapportering af supplerende syn til kontrollant 14. Skema 2 færdigudfyldes 15. Tilstandsrapport laves 16. Rapport til kommune 17. Kopi til bruger og sekretariat 18. Faktura til bruger
I 5 VÆRKTØJ, MÅLEUDSTYR Udgave: 3 Dato: 2001-01-25 Side 1 af 2 Til gennemførelse af et normalt eftersyn kræves nedennævnte udstyr. Generelt: * Længdemål: Målebånd, tommestok og skydelære * Pejlemålepind: Kontrol i inspektionsbrønd ("teleskop" med kop) * Kompas: Angivelse af nordpil * Diverse værktøj: Hammer Mejsel Skruenøgler, f.eks. et topnøglesæt og en svensknøgle Skruetrækker mv. * Andet: Stiv børste Tegnekridt, spritpen Lygte Skovl/spade, jordbor/spyd *) Vaterpas (eller andet nivellerudstyr) Stige (længde min. 4 m) Evt. magnet Evt. fotografiapparat Evt. spejl Evt. kikkert *) Til prøveudtagning i niveau under terræn og under udgravningsniveau kan anvendes et jordspyd fra EJH, telf.: 97 92 37 06. Betonbeholdere: * Revneviddemåler: Lup, stregmål, bladsøger * Dæklagsmåler: Armeringssøger * Phenolphtalein: 1% opløsning * Reparationsmørtel: Se Instruktion I7. * Spand og udstøbningsgrej.
I 5 VÆRKTØJ, MÅLEUDSTYR Udgave: 3 Dato: 2001-01-25 Side 2 af 2 Beholdere med kabler: * Evt. udstyr til måling af kabelkraft * Skarp kniv * Tvist eller lign. * Petroleum/dieselolie * Fedt * Evt. udstyr og materialer til vedligehold af kabellåse, se I11 * Evt. udstyr og materialer til reparation af skader i kabelbeskyttelsen, se I11. Ved indvendigt eftersyn i beholdere: * gasmåler (H 2 S) * sikkerhedsline med tilbehør * evt. iltudstyr mv.
I 6 SIKKERHED Udgave: 3 Dato: 1998-08-12 Side 1 af 3 Kontrollanten skal i forbindelse med eftersynets gennemførelse overholde regler og anvisninger givet af Arbejdstilsynet. Færdsel i beholder: Det er ikke tilladt at opholde sig i lukkede beholdere og i åbne beholdere med gylle uden at have det krævede udstyr, se nedenfor. Færdsel på beholder: Det er ikke tilladt at færdes på beholderkant på beholdere uden låg. Ved færdsel på beholderlåg skal kontrollanten sikre sig, at låget har den fornødne bæreevne. Opgravninger: Brug af stige: Brug af donkraft: Ved ophold i udgravninger er det vigtigt, at udgravningen er udført i henhold til de af Arbejdstilsynet givne regler. Ved brug af stige gælder regler for fastholdelse. Ved brug af donkraft til kontrol af kabelkraft tages de fornødne sikkerhedsmæssige hensyn, da kabler kan sprænge i forbindelse med målingen. For gødningsbeholdere gælder Arbejdstilsynets At-anvisning Nr. 2.6.1.1 August 1996: Anlæg til flydende husdyrgødning (Gylleanlæg og ajlebeholdere). Af betydning for kontrollanten (og landmanden) er følgende: Pkt. 1.3.1 Pkt. 1.5.1 Alle lukkede beholdere, hvor personer kan gå ned, skal kunne udluftes effektivt. En effektiv udluftning vil normalt kræve mindst 2 åbninger og en blæser. Gyllebeholdere skal sikres ved indhegning eller overdækning, så børn og andre uvedkommende kan holdes borte fra farlige områder.
I 6 SIKKERHED Udgave: 3 Dato: 1998-08-12 Side 2 af 3 Pkt. 1.5.3 Pkt. 2.1 Pkt. 3.1... til mindst 1,5 m over terræn. I forbindelse med gylleanlæg skal der findes nogle nærmere beskrevne skilte. -- ved nedstigning i gyllebeholder skal den nedstigende anvende sikkerhedssele med line. Oven for nedstigningsåbningen skal der være mindst 1 hjælper, som magter at hejse den nedstegne op igen. -- ved nedstigning i overdækkede gyllebeholdere, hvor der er mulighed for gyllegas, skal den nedstigende være udstyret med luftforsynet åndedrætsværn. -- ved nedstigning i åbne gyllebeholdere skal den nedstigende enten være udstyret med luftforsynet åndedrætsværn, eller alle følgende punkter skal være iagttaget inden nedstigning: - Beholderen skal være helt tømt for gylle, se Note 1. - Eventuelle spjæld til lagerbeholder eller udmugningsanlæg skal være sikrede mod åbning. - Beholderen skal være forsvarligt udluftet, se Note 2. - Luftens indhold af svovlbrinte må ikke være sundhedsfarlig og skal være under den gældende grænseværdi (for tiden 10 ppm eller 15 mg/m 3 ). Der henvises i øvrigt til instruktionerne I8: Eftersyn inde i beholder, I9: Helt nedgravede beholdere og N11: Spjæld.
I 6 SIKKERHED Udgave: 3 Dato: 1998-08-12 Side 3 af 3 Ovennævnte anvisning gælder også for landmanden ved tømning og rengøring. Vedkommende bør være orienteret om reglerne via beholderproducent (skilt på beholder), konsulenttjeneste eller arbejdstilsyn, men for en sikkerheds skyld har 10 års beholderkontrollen udarbejdet en vejledning, som kan udleveres til beholderbruger. Note 1: Note 2: Note 3: Det er ikke nødvendigt at rengøre bundplade for at besigtige et spjæld. Det antages for nærværende, at flydelag kun behøver at blive fjernet lige ved spjældet. Et flydelag må ikke altid fjernes/ødelægges. MEN: Gå ikke på akkord med sikkerheden. Gå ikke med i en beholder uden iltforsyning lige efter tømning. Der bør gå dage imellem. Tag altid H 2 S måler med. Der har været afholdt flere møder med arbejdstilsynet om kravet til sikkerhedssele med line ved kontrol i tømt, åben beholder. Der er ikke opnået lempelser af kravet som angivet i ovennævnte At-anvisning.
I 7 OPHUGNINGER OG TILSTØBNING Udgave: 1 Dato: 1998-02 Side 1 af 2 Armeringen er fra starten godt beskyttet af den alkaliske beton, men efterhånden trænger kuldioxid ind i betonen og neutraliserer denne. Herved ophæves beskyttelsen af armeringen. Ophugning i beton- eller blokstensvægge foretages for at kontrollere armeringens placering og tilstand. Under ophugningen får man en god fornemmelse af betonens tilstand, herunder kvaliteten af udstøbningsbetonen i blokstensvægge. Forud for en ophugning kontrolleres armeringsplacering med dæklagsmåler. Hullet kan anvendes til undersøgelse af karbonatiseringen. Hertil anvendes phenolphtalein, der påføres betonen i hullet. Ikke karbonatiseret beton bliver rød, medens den karbonatiserede beton (yderst) forbliver grå. Efter at besigtigelse og målinger er overstået skal hullet tilstøbes på forsvarlig vis. Dette skal ske ved at den blotlagte armering svummes med cementvælling (eller et egnet vedhæftningsprodukt), som også anvendes på betonen. Som udstøbningsbeton eller - mørtel skal anvendes en tørbeton eller -mørtel med god klæbeevne. Følgende produkter kan anbefales: - SikaTop 126/3 og SikaTop 120 Sika Beton A/S - Repament SP20, SB50 og 4AM Nordisk Bygge Kemi A/S - Renderoc GP og HB25 Fosroc A/S - Tørbeton 0-4 og 0-8 Kroghs Stensiloer A/S - Marlon Hårdbeton 0-4 og 0-8 Marlon A/S - Cerinol FM og RM Deitermann A/S - PAGEL REP-mørtel type V og M MB Projekt ApS - Rescon Redirep 45 RSF Beton-Apoteket eller tilsvarende produkter.
I 7 OPHUGNINGER OG TILSTØBNING Udgave: 1 Dato: 1998-02 Side 2 af 2 Alle ovennævnte produkter er optaget i REPTON, Deklarationsordning for cementbaserede materialer til reparation af beton. Produkterne må ikke anvendes i for stiv tilstand, hvorfor det kan være nødvendigt på lodrette flader at fastgøre en formflade, det dække det meste af hullet. Sikkerhed: Cement og frisk beton kan være lokalirriterende - brug handsker.
I 8 EFTERSYN INDE I BEHOLDERE Udgave: 3 Dato: 1998-09-10 Side 1 af 1 Som det fremgår af I6 er det ikke tilladt at gå ned i en lukket beholder uden det fornødne hjælpeudstyr og hjælpepersonale. Også ved nedstigen i en åben beholder gælder særlige forholdsregler. Åben beholder: Lukket beholder: Betonlåg: Indvendig besigtigelse i åben beholder kan være nødvendig, hvis der er spjæld, eller hvis bunden skal besigtiges. Se I6: Sikkerhed og N11: Spjæld. Lukket beholder besigtiges indvendig, hvis der er spjæld, hvis udvendig eftersyn er umulig (se I9) eller hvis bunden skal besigtiges. Se I6: Sikkerhed. Sådanne besigtigelser kan kun foretages af autoriserede kontrollanter med udstyr hertil. Undersiden af betonlåg samt øverste del af betonvæg besigtiges fra mandehul for eventuel nedbrydning af betonen, se N8: Låg og afdækning.
I 9 HELT NEDGRAVEDE BEHOLDERE Udgave: 3 Dato: 1998-08-12 Side 1 af 2 Et normalt eftersyn af en sådan beholder består også i primært at vurdere styrke og tæthed. Helt nedgravede beholdere med låg, der normalt er af beton og som eventuelt skal bære trafikbelastning, er ikke umiddelbart tilgængelig for udvendig eller indvendig kontrol. I forhold til ikke helt nedgravede beholdere gælder følgende afvigelser: Metode 1: Note 1 Note 2 Note 3 Note 4 Opgravning på beholderyderside til en dybde af ca. 2 m, eller til nederste kabel, hvis beholderen har kabler. Opgravningen bør ikke udføres ved fyldt beholder. Ved rektangulære beholdere graves ned ved et hjørne. Nogle beholdere er omgivet af fast belægning, således at opgravning kun meget vanskeligt eller slet ikke kan udføres. Gamle ajlebeholdere har bund i ca. 2-3 m's dybde. Nye ajlebeholdere ofte i 3-4 m's dybde. Gamle ajlebeholdere kan ikke altid forventes at have tilstrækkelig styrke til, at en dyb opgravning er tilrådelig. Til prøveudtagning i niveau under terræn og under udgravningsniveau kan anvendes et jordspyd fra EJH, telf.: 97 92 37 00. Som alternativer til ovennævnte metode 1 angives efterfølgende metode 2 og 3.
I 9 HELT NEDGRAVEDE BEHOLDERE Udgave: 3 Dato: 1998-08-12 Side 2 af 2 Metode 2: Der bores ned til niveau med bunden. Det opborede materiale vurderes for forurening, se instruktion N7. Ved mistanke om forurening kan der udføres supplerende boringer rundt om beholderen. Placér evt. et pejlerør i hullet til senere brug. Hvis beholderen er omgivet af fast belægning, f.eks. beton, kan boringen, hvis afstanden ikke er for stor, flyttes udenfor betonbelægningen eller til et sted, hvor der er eller kan laves et hul i belægningen. Boringen udføres evt. skråt ind mod bunden. Boringen kan udføres med traktorpælebor, af geotekniker- eller brøndborerfirma afhængig af dybde og jordart. Boringens sidste del bør udføres i nærvær af kontrollant, således t denne kan vurdere på "friske" jordprøver. Metode 3: Beholderen efterses indvendig i tom beholder. Væggene og bunden gennemgår for eventuelle utætheder. Se Instruktion I6 vedrørende sikkerhed. Da kontrollanten skal bære åndedrætsværn er rengøring af beholder ikke et krav. Ved beholdere med rustfrit spjæld skal anvendes metode 3. Relevante skemaer udfyldes. Særlige karakteristika ved beholderen kan noteres.
I 10 ADGANG TIL EJENDOMMER Udgave: 1 Dato: 1997-11-19 Side 1 af 1 Kvæg- og svinebrug: Normalt vil det ikke i forbindelse med beholderkontrol være nødvendigt med færdsel i besætninger og stalde. Imidlertid vil det være hensigtsmæssigt, at man som fremmed på gården er opmærksom på visse forhold for at imødegå risikoen for at være smittebærer fra én besætning til en anden. Mindste kravet er grundig rengøring af støvler, forurenet påklædning og udstyr. Svinebrug: I visse svinebesætninger (f.eks. SPF) med særlig sundhedsstatus eksisterer specielle regler, som skal overholdes ved besøg til sikring mod indbringelse af smitte i besætningen. Se bilag. Der gives følgende desinfektionsmetoder med sikker drabseffekt på smitstoffer, der forårsager M- og K-syge, svinepest og aujeszkys syge: - Dypning i eller aftørring af genstanden i en 0,2% NaOH-opløsning. 20 minutters virkningstid efterfulgt af en afskyldning med rent vand. DESINFEKTIONSMIDLER ER KRAFTIGT ÆTSENDE! Eksempler på handelsnavne: Stærk Pyren, Røgovnklar, WM-52 nr. 54, Deosan C.I.P. og Karlo Stalddesinfektion. - Oversprøjtning af genstanden med et aldehydholdigt desinfektionsmiddel. Nogle af de tilgængelige midler kan købes på spraydåse. Formaldehyd (Formalin) er godt og effektivt. FORSIGTIGHED BØR UDVISES, DA MIDLET ER STÆRKT IRRITERENDE OG FARLIGT AT INDÅNDE. Eksempler på handelsnavne: Korsolin, Orbivet, Incidin 03 og Glucid. Minkfarme: Dansk Pelsdyravlerforening anbefaler desinfektion af støvler med Virkon S før og efter besøg på minkfarme.
I 11 KABLER OG KABELLÅSE VEDLIGEHOLD MV. Udgave: 2 Dato: 2001-01-25 Side 1 af 5 Reparation/retablering af kabelbeskyttelse og beskyttelse af kabellåse (forankringer) I det følgende skal der redegøres for reparation af småskader på de forskellige typer af kabler og kabellåse, der anvendes ved de fleste beholdertyper i Danmark. Hver fabrikat vil blive beskrevet for sig selv. Kabelbeskyttelse Kabelbeskyttelsen skal være uden skader. Skader på kabelbeskyttelsen kan skyldes påkørsel, slag, brand og meget andet. Ved reparation skal defekt kabelstykke, gammelt fedt, vand i kabel og evt. let overfladerust, fjernes, før nyt fedt påføres og beskyttelsen repareres. Mindre skader bør repareres af kontrollanten, medens større skader henvises til senere reparation af producenten. Hvis der er skader på selve kabelstålet (som regel rust) skal kablet skiftes (af producenten) og reparation af kabelbeskyttelsen er derfor ikke nødvendig. Kabellåse En kabellås (cylinder med konisk udskæring, låsestykker og kabelende) må ikke være rusten og overfladetæringen må ikke være særlig stor. Kilerne (3 stk.) skal sidde rigtigt, dvs. med plan bagside. Kabellåse er normalt beskyttet af fedt og afdækning. Der findes forskellige måder at gøre dette på, også indenfor samme beholderfabrikat. En kabellås skal altid være beskyttet af fedt og afdækning efter producentens angivelser. Det er yderst vigtigt, at fedtudfyldningen er udført effektivt, således at der er lukket for vandindtrængning. Hvis en reparation/vedligeholdelse omfatter mange kabellåse henvises til producenten.
I 11 KABLER OG KABELLÅSE VEDLIGEHOLD MV. Udgave: 2 Dato: 2001-01-25 Side 2 af 5 Kontrollanten bør altid kunne retablere beskyttelse og afdækning omkring de kabellåse, der er efterset i forbindelse med eftersynet. PERSTRUP Kabelbeskyttelse Der er normalt luft omkring et kabel. Skaden rengøres for snavs, gammelt fedt, rust mv., og plastkappen renskæres. Den blotlagte linedel indsmøres i fedt som Hydro Grid Dumper EP2, og en reparationsmuffe påvarmes med varmluftblæser eller gasbrænder. Små huller kan evt. repareres med selvvulkaniserende tape som VM tape. Kabellåse Låsene er beskyttet af plasthætter, der ofte (over terræn) er ødelagt af sollys. Defekte hætter skal udskiftes. Ved retablering renses kilehus og enden af kilerne med sandpapir, stålbørste eller lignende. Der sprøjtes Rocol Z 25 ind mellem kilerne. Kilehuset sprøjtes med Rocol Anti - Riv, der lægges et godt lag fedt på enden af kilehuset (ved kilerne), og resten af kilehuset indfedtes. Plasthætten fyldes ca. halvt med Sikaflex 15 LM, og presses ind over kilehuset. Den udpressede fugemasse glittes rundt om kilehuset ved den galvaniserede spændplade. SPÆNCOM Kabelbeskyttelse Mindre huller kan repareres ved rensning af hul og kabel, efterfulgt af indfedtning, påsætning af VM tape og sammenspænding af to specielle plastklodser, der monteres med syrefaste skruer.
I 11 KABLER OG KABELLÅSE VEDLIGEHOLD MV. Udgave: 2 Dato: 2001-01-25 Side 3 af 5 Kabellåse På mange af beholderne er kabellås beskyttet af plasthætte med pakning og mørtelforstøbning, der let kan fjernes i forbindelse med kontrol, se skitse. Ved retablering fjernes eventuelle betonrester i udsparingen og rust på kabelcylinder. Der fedtes ind med fedt som Q8 Ruysdael WR. Plasthat med indvendig sort gummipakning, der fyldes med fedt skrues hårdt på forankringen. Hatten skal skrues helt ned mod forankringen. Fedtrester på beton og plasthat fjernes og der tilstøbes med Ceresit mørtel eller lignende. På en del beholdere er der afdækning med plasthætte i stedet for mørtelforstøbning. Plasthætten er fastholdt med fugemasse. MULEBY Kabelbeskyttelse Muleby anvender fedt type som Rodina Greas 2 fra Shell og krympeplast, der varmes fast.. Der er ikke luft omkring et kabel. Dette skabes ved at banke to kiler ned mellem kabel og beholderelement. Rensning mv. som beskrevet for foregående beholdere. Kabellåse Kabellåsen er normalt let tilgængelig. Enten ved at skrue en dækplade af eller aftage en løs plastskive. Reparation af beskyttelsen sker ved afrensning af rust, påføring af fedtfyldt plastprop, med fedt som Rodina Greas 2 fra Shell, forsegling med Textyl og påsætning af beskyttelsesplade eller plastskive. Plastskiverne anvendes i udsparinger i spændeelementet, hvor de limes til betonen med fugemasse eller tilsvarende. I den nederste del af plastskiven skal der være skåret et V-snit, for at evt. kondensvand kan løbe ud.
I 11 KABLER OG KABELLÅSE VEDLIGEHOLD MV. Udgave: 2 Dato: 2001-01-25 Side 4 af 5 Kabler Nogle Muleby beholdere har eller har haft kabler med grøn beskyttelseskappe. Disse er ikke gode nok, da de ikke kan tåle sollys. Sådanne kabler skal altid skifte, i hvert fald de overjordisker! Ifølge Muleby skulle de fleste af disse kabler dog være udskfitet, men der kan dog fortsat findes enkelte. TØRRING (NSB) Kabelbeskyttelse Der må ikke bankes kiler ned ved kablerne på en Tørring-tank. Små huller kan repareres med VM tape. Kabellåse Materialer er ikke oplyst. AGRI TANKEN Kabelbeskyttelse Beholderen har ikke synlige kabler. Kabellåse Kabellåsen lukkes med en fedtfyldt plastprop, der skrues fast på låsestykket. RC tanken Kabelbeskyttelse Kabellåse
I 11 KABLER OG KABELLÅSE VEDLIGEHOLD MV. Udgave: 2 Dato: 2001-01-25 Side 5 af 5 LUNDSBY tanken Kabelbeskyttelse Kabellåse Jacobsen & Blindkilde Kabelbeskyttelse Beholderen har ikke synlige kabler. Kabellåse