Jeg formoder, det vil have nogen Interesse nu, da Baandene er

]e! rien Træk fra et Stamhus' Grundæggese dt e er 1e m i :Is og fra et "Bondestamhus'" Nedæggese. Af F. Hjort. Af trykte Kider er benyttede: Rugaards»Fremragende danske Bønder «, Ove Maings Store og gode Gerninger", Personahistorisk Tidsskrift og Ericka's Biografisk Lexikon. Jeg formoder, det vi have nogen Interesse nu, da Baandene er øsnet for ae Stamhuse, at høre om forskeige Begivenheder ved Grundæggesen af et saadant Stamhus her paa Nordfyen. Ad forskeige Veje er jeg kommen ti Kundskab om enkete interessante Episoder i det 18de Aarhundrede, som jeg synes fort j ener at bevares fra Forgemmese, da de kaster Lys over fere Forhod og Mennesker, og derfor giver os en bedre Forstaaese af Begivenhedernes Gang. Den nuværende Herregaard E r h o m i Rørup Sogn var endnu het op i Aarene omkring 1700 kun en meget ubetydeig og fattig Besiddese, hvorpaa der iføge Amtsregnskaberne foruden Avskaren kun hodtes en Tærsker og en Pige, og et enket Aar siges det, at der set ingen Fok var paa Gaarden uden Ejeren sev. Besætningen var 2 Heste og Ko, saa det kunde han ve nok ogsaa passe sev, og der var kun 2 a 3 Bønder, som aa ind under Er hom den Gang. Da Gaard og Gods af en Erik Niesen 19 j 1 1699 Hev sogt ti Lyder Speth, kostede det hee kun 2580 Rd. Han bev gift med en Enke Karen Borchenfedt, som efter hans Død giftede sig 3die Gang, da hun var 70 Aar (1720) med Andreas Simonsen. Under disse Besiddere gik Erhom stærkt frem, og især da den sidstnævnte var død og hans Broder, Amtmand Hans Simonsen, 1726 bev Ejer af Gaard og Gods; men dette forskaffede ham ogsaa en Mængde store Genvordigheder, hvorom der g-aar en Mæng de Sagn paa Egnen den Dag i Dag, som jeg g-erne her vi forsøge at beyse historisk, om det nu er muigt. Man fortæer b. a. om Hans Simonsen, at han med en Bonde 45

688. d A. :_g e :=-ar.-j re SI ~'Qg a e r J = -o :._.-t :::1r _ed -: ( _e _er a: --.:-_... -- ved Navn Peder Jørgensen i Aarup og hans Søn Jørgen Pedersen kom i en angvarig Proces, der varede i 19 Aar. Det hedder sig i Sagnet, at meget Gods med Uretfærdighed bev agt under Erhom, b. a. ogsaa 2 Gaarde i Aarup. Men Ejeren af den ene af disse dristede sig, stoende paa sin Rigdom, ti at anægge Sag imod H. Simonsen og pukkede i Retten paa, at han kunde beægge den Fjerdingvej, der var meem hans Gaard og Erhom, med banke Søvdaere. Det mente Simonsen ogsaa at kunne gøre; men da paastod Bonden, at han kunde stie sine Daere paa Højkant og dog skude ikke den mindste Pet paa Vejen bive ubedækket. - Siden od Bonden noge Daere smæte sammen i Form af ei-i Hestesko, fæstede denne øst under Hoven paa Hesten og red saa op paa Erhom og raabte ti Simonsen, om han vide have Bud med ti Odense; thi did agtede Bonden sig for at møde i Retten. Da han nu red ud af Porten, od han Hesten gøre noge Spring, saa at den tabte Skoen og red saa ad Odense ti. Skoen bev bragt ti Simonsen, som behodt den, da han syntes, den var for kostbar ti en Bonde, og paa dennes Forespørgse, om man ikke havde fundet en Hestesko, som han havde tabt, od Simonsen svare Nej. Da Bonden imidertid var sikker i sin Sag, od han Simonsen stevne for uovig Omgang med Hittegods, og da Sagen truede med at gaa Herremanden imod, maatte denne bide i 'ciet sure Æbe og forhande med Bonden om at ade Sagen fade. Herfor skude Bonden have Lov ti at væge den bedste Gaard paa Godset; han vagte da P e i r u p, der var saa stor, at da den efter hans Død bev det imeem hans to Sønner, var hver Havpart stor nok ti, at der kunde hodes 15 Heste paa den.) Endvidere fortæer man:»at medens den nævnte Jørgen Pedersen ophodt sig i København for at varetage Faderens Tarv under Processens ange og besværige Gang, betate han for at faa ringet med ae Hovedstadens Kirkekokker, og bekendtgjorde, at nu var Retfærdigheden død i Danmark, og at det var i Anedning af dens Jordefærd, at der ringedes.«y derig fortæes, at Herremanden od ham efteryse som»rømningsmand«, medens han ophodt sig i København; hans Venner hjemme underrettede ham herom, og den Søndag, da han bev efteryst ved Kirkestævne i Skydebjerg, ophodt han sig ubemærket i Kirken, men under Opæsningen ved Kirkestævnet, hvor han erkæredes for»rømningsmand«, traadte han pudseig frem og sagde~»det er ikke sandt, her er jeg!«at der igger megen Sandhed gemt i disse Fortæinger vi!remgaa af nedenanførte historiske Opysninger. Etatsraad H. Simonsen bytter i Aaret 1730 24 / 8 med Kongen qg fik 3 Bøndergaarde i Aarup i Stedet for 3 Gaarde i Brænde) G. ]4. Wad i»personahist. Tidsskrift«.

n :T " f?: e :i ' 1 e ~ ~ 689 kide, der ti 9 1 1728 ejedes af Kaptajn Lassen. Disse 3 Gaarde 1 Aarup aa særdees bekvemt for Erhom, idet deres Jorder gik ige op ti Erhoms Bygninger. Det er derfor et forstaaeigt, at Hans Simonsen gerne vide ægge Jorderne fra disse 3 Gaarde åirekte ind under Bedriften paa Erhom; og for at være sikker i sin Sag erhverver han en specie Tiadese derti hos Kongen, dog kun for de 3 1 4 af Jorderne fra hver af de 3 Gaarde; den ene 4 ska bive tibage ved Bønderne, der sev ej ede Bygningerne paa Gaardene. Men hee dette store Arrangement fra denne nye Godsherres Side syntes de gode Bønder i Aarup af gode Grunde set ikke om, og de enedes om at anægge Sag mod Etatsraad H. Simonsen, hviket syntes en ret dristig Tanke, da han var en meget betydeig Mand og sad inde med store Embeder som Amtmand over Hagenskov og Hindsgav Amter og som Overinspektør for det fyenske Rytterdistrikt samt tiige var en Ynding af Kongerne Fr. IV, Chr. VI og Fr. V. Men Bønderne føte sig i yderste Grad krænkede ved, at den Jord bev taget fra dem, som deres Sægt, Led efter Led, havde besiddet i over 300 Aar, og som de derfor formente var deres rette Ejendom, som kun kunde gaa over ti deres Børn efter dem. - Rettergangen begyndte ved det hjemige Ting og endte ved højeste Ret, men Bønderne tabte Sagen 23 3 1734; de prøvede en Gang ti, men højeste Ret henviste Sagen "/ 12 1744 ti ovigere Omgang ved Hjemtinget paany, idet de fik at vide, at de kun ejede Bygninger og Besætninger, medens Herre-. manden ejede Jord, Skov og Herigheden. - Nu skude man tro, at de Aarup Bønder var bevne kar over, at de ingen Vegne kunde komme ved Retterne, men deri tog man fej; thi skønt der at var hengaaet mange Aar med a den Rettergang, saa tog Bønderne dog fat igen for 3die Gang med at anægge Proces mod H. Simonsen, fordi han tog den Jord, som Bønderne trods at mente var deres. Men nu agde Kongen sig imeem Parterne og beordrede 20 5 1746, at der skude nedsættes en Kommission for at dømme Parterne imeem. Ti at titræde denne Kommission udnævnte Chr. VI de to Herrer, Etatsraad Hendr.ik Bie, Landsdommer over Fyen, og Kammerraad J ens Baar, Amtsforvater over Odense, Daum, St. Knuds og Rugaards Amter. Som Sagfører for Etatsraad Hans Simonsen mødte Landfiska og Prokurator Worath Hom, og paa Bøndernes Vegne mødte Prokurator. Sr. Sø{ren Borring. Ved det første Møde for Retten fremsætter Hom Krav paa, at Bønderne hoder sig Loven efterretteig og svarer de ovige Skatter og Landgider og være sig Herskabet hørig og ydig som Fæstebøndei"'. Søfren Borring begærede Udsættese, som gentages fere Gang e des for at fremskaffe det nødvendige Materiae og 45*

690 des, fordi Bonden Peder Jørg ensen var syg og sengeiggende og Sønnen Jørgen Pedersen rejst ti København for at tae med forskeige om Sagen og fremskaffe Dokumenter ti Brug under Sagen. Imidertid fremkommer S. Borring 12 8 1746 med Bøndernes Krav, der gaar ud p~'., at de foranger a den Jord og Grurvi Skov og Tørveskær, som er matrikueret ti deres paaboende Ejendomsgaarde i Aarup, og hvoraf Etatsraad Simonsen haver indtaget og indhegnet det meste og bedste ti Erhom, igen af han: hør udægges og føge Bønderne deres Ejendomsgaarde, som de fra Aders Tid gjort haver og derti har henigget imod den sædvanige Mgift deraf at svare. Dernæst forangte de, at Simonser. skude erstatte det Tab, de havde idt i den Tid, han havde benyttet den omstridte Jord. Endvidere forangte Bønderne, a H. Simonsen skude i Henhod ti Forordningen af 7 5 1723 som Herigheds Ejer ade sig udøse, naar han ikke vi ade Bønderne nyde og bruge deres Ejendomsgaardes Tiiggeise i Mark og.br ig esom deres Forfædre, dem af Aders Tid have besiddet. Og endeig forangte Jørgen Pedersen, at Simonsen skude give ham Husbondekadsbrev, fordi hans Fader nu var gamme og afæg ~ og over 80 Aar, og Jørgen Pedersen forangte tiige i den Anedning sig fritaget for Euroieringen som Sodat og Fritagese for ae Omkostninger i Anedning af denne Sag. - Skønt Jørgen P e dersen havde igget som Drag on ved det fyenske Dragonregiment i 3 1 2 Aar fra 1727, saa od Etatsraad Simonsen ham atter enrouere ti Sodat den 20 1 1 1744. Der afhodes nu det ene Møde i Retten efter det andet, og en Mængde Dokumenter fremægges, hvoraf dog kun faa er afskrevne i Protokoen, der ikke destomindre fyder 522 store Foiosider. Noge enkete Uddrag af disse mang e Indæg fortjener do()" at noteres. Saaedes nævnes, at de 3 Gaarde i Brændekide, so Kongen fik for de 3 i Aarup, var beboet af Hans Rasmussen : Nr. 14, Rasmus Rasmussen i Nr. 11 og Hans Hansen Topgaard : Nr. 6, og ved en Auktion 9 1 1728 bev der betat for disse 3 Gaarde tisammen 1066 Rd. 4 Mk. 6 Sk. Den 29 6 1743 skriver den g. Peder Jørgensen et Brev t i H. Simonsen for at bede om Rejsepas for Sønnen meem sin GaarG. i Aarup og København at gæde saaænge Sagen staar paa, o den g. Mand stier hee sin Formue i Kaution for, at Sønnen ikke vi rejse andre Steder hen end ti Hovedstaden. I Brevet bekager den g. Peder Jørgensen sig ogsaa over, at H. Simonsen»igesom paa en besynderig Maade at betjene sig af kg. Majestæ~ Befainger har adet yse af trende Sognes Prædike Stoee efter hannem, ja endog siden min Søns Hjemkomst derhos tiige ade: ham ved Mandskab eftersætte i hvad Mening og Henseende er Gud den avidende bedst bekendt. Ikke destomindre har d e ~ er.::e c ;Ir ~ g - ei _e< ~ (?e 3 -! ::a :::E _, =-. 11 - a -~ - (

691 de denne Omgang bestyrket af Hr. Justitsraadens andre u-medidened heder mod mig endjaget mig denne Skræk og Frygtsomhed, at er Hr. Justits Raad under en og anden Skin vi søge at bemægtige er- sig forannævnte min Søn Jørgen Pedersen, og derved hindre han ::J.d, nem, at han ikke paa egne og mine. Vegne kan fortsætte de Rej ~n- ser og Ærinder ti København som Sagerne behøver, hvormed jeg d- af Justitsraaden forføges. Men jeg herved efter, at jeg først har 'id Resenderet min Søn Ret, for ufornødne Efterysning, endskønt et jeg ved tvende Mænd har adet Hr. Justitsraaden, hvor han var ~d- begjere et ovigt Rejsepas... Peder Jørgensen.«:en Herpaa svarer H. Simonsen 1 1 7 1743:»At Peder Jørgensen var Je- ikke saa syg, som han gjorde sig, og han havde tvende Sønner at og desuden en Kar, men Peder Jørgensen og Sønners Opsætsig )ffi hed og intriquer imod sit Herskab er mere end hee Landet be ~e kjendt.«h. S. mener videre,»at Sagen nu ikke kræver nogen ) Y Rejse ti Skade for Gaardens Bedrift. Jørgen Pedersen har nu g i 3 4 Aar været bortrejst uden at give sit Herskab et Ord tikende tm enten han har været i eer udenfor Riget eer ganske bortrømt, ~~~ naar han igje! indfinder sig hos sit Herskab, ska der biv~ tat : med ham og gives ham nærmere Svar.«Dette overbragtes b den >or g. P. J. af Frederik Sørensen og Jørgen Larsen begge af Ørsbjerg. e~ 8 fi2 1742 sender Rentekammeret en Meddeese ti P. Jørgensen, a n - hvori det siges: at»simonsen ved hans Ansøgning ikke har erin- dret eer andraget noget angaaende den Ejendomsret, som I forog. tf- O- g i 3 i d g e - s r t r g mener at have ti Eders iboende Gaard!«Den B n 1746 everer Worath Hom et Indæg paa 66 Foio Sider, hvori han b. a. siger:».... og ihvorve Hr. Etatsraaden for at stie denne u-roeige Bonde tifreds, har tihuden ham enten en anden Gaard af angt større Tiæg (en Gaard i Hækkebøe) eer Penge, trej a fure dobbet saa meget som Byg ningerne var af Værdi, ja mere end Gaarden kunde koste, om end Jorden havde været Ejendom! men ingen Proposition har kundet stie denne trættekjære Bonde tifreds, men han fremdees vi i Processer og næsten opreppe den samme som han for 38 Aar siden, imod sit daværende Herskab hafde begyndt.«...»1669 5 3 har Kong F. III sogt Peder Jørgensens Gaard ti Canceiraac Steensen, som en Frestebondegaard, der skude svare Stedmaa og Landgide ig med andre Fæstebønder og samme Skjøde bev derefter sogt ti Oberst Lieutnant Mogens Hock ti Skovgaarde.Oprindeig var P. J.s Naboer Anders Christensen og Nies Andersen enige med ham, men førend Forretningens ende frafadt.«h. Simonsen od ved Raunebjerg Birketing 27 1 9 1746 udtage et Tingsvidne, hvor P. J.s Gaards Bygninger er ansat efter højeste Taxt for 329 Rd. bekræftet af de to Synsmænd Hans Breinhot og Anders Jensen Brohom. I Kommissionen bev b. a. ogsaa fremagt Højesteretsdommen af 2 01 3 1734, hvori det et Sted hedder:»... Lovens bydende be-

692 frier Sevejere Bønder for videre Mgift ti Herighedens Ejer, end 1 fjerdeparten af Arbejde og Tynge mod en Fæstebonde, thi hafde Citanterne (Bønderne i Aarup) ti saadan deres Ejendomsrettig- t heder at Maintinere for Birkeretten med een for 200 Aar siden 1 Ao 1532 paa Ottense Raadhus afsagde Oberretsdom, hvor saig og i højovig ihukommese Kong Hanses aabne besegede Brev var i -Rette agt omstændeigen og kogeigen derved bevist, at Peder Jørgensens Forfædre haver Kjøbt deres Ejendom af Kong Hans og hands Arvinger, 1 ) Stedets daværende Beboere i Conformitet af samme Brev er tikjendt Gaarden at brug e og behode med dens rette Tiiggeise fra den Tid af ti nuværende Tid er edgame S~jøder ovigen efter forudgaaende Lovbydese ti Tinge udstedt, hvoribandt er et Skjøde Ao 1625 af Bog herredsting udstedte, da Herigheden ti Peder Jørgensens Gaard har agt ti Kongen, under Hagenskov Sott der bevidner, at ikke aene da men endog 1614 = 11 Aar imeem hverg ang har Sotsskriveren og Ridefogden over bemedte Lehn, Søren Jensen og Jens Osen ved Skjødets Udstedese inden Tinge og Ret tistaaet Peder Jørgensens Forfædre at være rette Eiere ti Huse, Jord, Skov, Ag er, Eng, etc. Anden Gang er 1608 2 51 1 ved Bog Herreds Ret, Kong Hanses Brev om P. J.s Ejendom forevist med mange fere Gaarden tihørende Breve, ibandt ci S k i f t e b r e v A a r 5 11 af Vissenbjerg Birkeret udstedt, 2 ) der forkarer, at af Ejendommens Rettighed er Gaardens Jorder skiftet imeem Arving erne; de haver pantsat samme ti fremmede 1 )»Vi Knud Gydenstjerne af Guds forsiun E eetus ti Fyens Biskop, Dom, Peder Lyche, Ridder og høvidsmand paa Nyborg, Peder Ebbesen, Høvidsmand paa Lindenes, A nders Jacobsen ti Søeboe og A nders Henningsen ti Steens gaard; Giøre Vitterigt: At Aar efter Guds Byrd 1532, den Mandag næst efter Frue Dag Purificat paa Odense Raadhus var skikket udi Rette for os, Ander Anders en i Votofte og Jørgen Greve i Kirke Søebye paa den ene, som skyder Anne Oufs i Aarup, Peder Osen med andre hendes Børn ibm. paa den anden side, udi sammender at de hafde Loddning Dee udi den Gåard de udi boende med hands Rætte tiæggese, og at de hoder dennem den for, saa at de ikke kunde komme ti at bruge dens Rættighed udi samme Gaard, derimod svaret foranførte Peder Osen paa sin Moders Sødskeude og sine egne Vægne og dermed hans Fader Peder Andersen igjenkjøbte samme Gaard som faden var ti Kongen af Kong Hans ti sig og sine sande Arvinger, og Beviiste det med Kong Hans's aabne Besegede Brev, som hans Fader Oe Pedersen derpaa hafde taget, med fere Ord Dennem imeem var, Da efter Titae, Giensvar og Sagens eiigh!jd. sagde vi saa med foranførte gode Mænd for Rætt, at foranførte Anne Oufs og Peder Oufsen, med sine Søskende bør at nyde bruge og behode foranførte Gaard Aarup med dens rætte tiæggeise efter foranførte Kong Hanses Bren Lydese dog som at dersom foranførte Anders Andersen og Jørgen Greve have nogen Dee eer od, som bevisig Kand være; Skude de da efter Danne Mænds Vurdering og Siigese betae dem deres Lod og dee. Ti Vidnesbyrd at saa er i Sandhed som foreskrevet staar, have Vi med foranførte gode Mænd ade1 trycke vor Zignetter neden paa dette vor aabne Brev som givet er Aar og dag og sted som skrevet staar." 2 ) Se Aarbog for Historisk Samfund' for Odense og Assens Amter;. Bind. Side 162.

~n d f de dgen og r 1 ::er :tns. t et I ed n e d t, da er. i4 re r Ise J re er m tdt,2) er de, nd s er rs er en de k e r d n 's d d. g e S e s a t, 693 10 Aar, tiige mange Eenstemmende Vidner hafde forkaret saaænge, de kunde mindes, af fornævnte 2de Mænd og Formænd haver nødt deres Ejendomsrettighed, hugget i Gaardens Skov uden Udvisning, haftt derude fri Oden, og ej gjort videre end een fjerde Part Hovning, sev bortejet det paa Gaardens Grund iggende Hus og deraf oppebaaret Huspenge, endog da de nu sidst aae under Rytter-Distriktet og Amtmand Erich Steensen som Ejer ti Skov Gaarden, hvorunder Herigheden af forannævnte 2de Ejendomsgaarde og meddet den Hosbondshods Breve foruden da disse Gaarde 14 / 7 1723 er sogte ti F. IV ere de for Ejendom fra Skov Gaarden bortskødet, de skude og begge af deres Ejendom have svaret Artieri Skatter og Peder Jørgensen udi Krigsjordebogen for Ejendom være endført.«ved at æse Kommissions-Protokoen, skønner man et, at her manger noge Dokumenter, der aabenbart burde have været ti Stede, men de er der ikke. - Rent tifædigt traf jeg i Rigsarkivet ved at søge i en samtidig Kommissionssag fra Vissenbjerg meem 36 Bønder og Regeringen om Ejendomsforhodene der, anført en Mængde meget game Dokumenter, som netop var aant fra Kommissionen, der behandede Sagen meem H. Simonsen og Bønderne i Aarup. Dette kunde saa meget ettere ade sig gøre, som Søren Borring var Sagfører for Bønderne i begge Kommissioner; og Skriveren har ve derfor ment, at han kunde spare nog-et af dette vædige Afskrivningsarbejde - Protokoerne fra Vissenbjerg er paa 8000 Sider. Jeg har taget et ganske ie Uddrag af disse æcigame Skøder og Ting-vidner, baade fordi de i den her arnhandiede Sag er af meget stor Betydning og Interesse, men ogsaa fordi den Mængde Navne og Famiieforbindeser, som her ægges for Dag en, er af ikke ringe personahistorisk Betydning, da der jo kun er bevaret saa overmaade idt af saa gamme Dato og med saa uafbrudt Rækkeføge. Udskrift af Commissions-Aet contra 36 Wissenbjerg Bø nder. Nr. 2. Nies Tordsei1 i Fjestroppe, Herritzfoged i Baag-herrit, vii kundgiøre for a e, Anno Dom: 1533, St. Simonij Jude Apostes Dag, for os og mange Dannemænd, fere inden Baagheneds Ting, var sdchet Peder Osen i Aarupe, begierte fick eet fudt Tingsvi dne af 8te Dannemænd, som ere..... hviche a e samdrægteige og veberaade vindede paa Troe og Sandingen, at de samme Dag sandeig hørde og saae inden 4 Stokke paa fomefnte Ting, det J ep Keinsmed i Middefardh, fremgick for Dom udi Tingiud, sote og opod skrifftig ti Tingswinde, skiødte og afhende, fra sig og sine Ar winger, og ti fornefnte Peder Oufsen, og hanes fud Søskende og Deres Arwinger, a d dend Lod Part og Ejen dom, som hand haver i Aaruppegaard, som forermedte Peder Oufsen nu udiboer, som hand a rvede effter sin F ader, J ep Andersen, det skiødte hand udi

694 Huuse, Jord, Ager, Eng, Skou, March, vaadt, tørt, inden Byes, og uden Byes med ad dets rette Tiiggeise og Tihørese, intet undertagende at nyde, bruge og behode for et frit Kiøb og Skiøde, ti Evindeig Ejendom, og forpigtede sig og sine Arvinger, at hieme og frese for P eder Osen og hands fud Sødskende fornefnte Kiøb og Skiøde, effter Loven og vor ouig Loubøden, 3 Ting for skiødt gick, ti yvermere Vidnesbyrd, henge Vi wores Ind-Sege neden for dette vor aabne Brev. Nr. 3. Jørgen Hansen i Bucheruppe, Herritzfoged i Baagherred,... gjøre ae vitterigt med dette vort aabne Brev, at Ao Dom: 1541, dend Maneag næsteffter Søndag St. Unise,.... var skikket P eder Osen i Aaruppe bedes fick et fut Tingsvidne a f 8te Dannemænd..... hvicke ae samdrægteig vinde...... Det Hans Andersens i Hiorte, fremgick jnden Tinge fo r Dom, skiødte og afhente fra hannem og hands sande Arvinger, og ti forerme.dte P eder Osen, og hands Arvinger, Een hav Broder dee udi dend Bonvegaard i Aarupe, som forermedte Peder Osen nu udi boer, saa nær som hanes Søcsters Part Maene, som hand arvede efter sin Fader Anders P edersen i Kirchebøe skiødte forermedte Peder Osen saa megen Part, som hand arvede i samme Bondegaard efter sin Moeders Søst er Søn Hans Hansen, og siriødte hanc og forermete Peder Osen, saa megen Part som Hanes Søcster Maene Ibs Datter, haver udi samme Bondegaarc, som han arvede effter sin Moecer, Inger Jeppes, og saa meget som hand arvede effter sin Moeders Søster-Søn Hans Hansen, som hafde hendes Fudmagt Brev jnden Tinge oppaa. Det skiødte de udi Huuse, Ager etc...... Nr. 4. Vi effterskrevne Jørgen Hansen i Bocherup, Herritzfoged i Baag Herred..... giøre ae vitterigt med dette vort aabne Brev Anno Dom: 1546 Feskemandag, for os og mange Dannemænd feere paa Baag Herreds Ting, var skic1et bes keden Dannemænd P eder Osen j Aarupe, bedes fick, og ouig frem[ e] dede eet fudt Tingsvidne af 8te Dannemænd... hviee ae... vunde... det Pou Skriver, Borgem ester i Assens, fremgick inden Tinge for Dom, skiødte og afhendte fra sig, og fra sin Hustrue, Birthe Hans Lampdatter og ae Deres sande Arvinger og ti forermete Peder Osen, og h a nes sande Arvinger, een hee Broder Dee!, udi Aarupgaard, som er Fjerde Parten, som Lauritz Andersen aadte, som boede i Barøse, undertagen dend P a rt, som Morten Andersen i Ørsted, og hands Sødske ne e kunde arve, d eri effter Deres kiere Moeder, Lauritz Andersens Søster, hviehen Broder dee forermete Fou Sørensens Hustrue arvede effter sin Fader Hans Lang, item Anders Snabe paa sin egen, og hands Broder Lauritz Snabe paa sine egne, og paa sin Sødsters Vegne, Anne Jensdatter, Eene Jens Datter, Kirsten J ens Datter og Maene J e ns Datter, a e skiødte fornefnte Peder Osen, een hav Broder Dee udi Aarupgaard som de arvede effter Deres Moeder, Carine Snabe, og hun effter hendes Fader Ancers Hansen, og effter hendes Søster Maene Anderscaatter, som e r ottende Part i samme Gaard, med a c sin rette Tiiggese, udi Huuse, Jord, Ager etc..... H w _-\n J den søn :M a ret. o i A : r og er r De: fa p a; Nr. 5. Nies Brye i Ga unbye, H enidsfo gec i Baagherred. t f' iør for ae vitterigt m ed dette aabne Brev Anno 1586, Mandagen dend 18de Apri, for os og Dannemænd feere paa Baag Herrees Ting, var L skikket ærig Ma nd La uritz Hierrigsen i Aarupe, hviche der bedes, fick o et ouig fut Tingsvidne, af Ste troefaste Dannemænd,.... der ae f vunde.... Det Mads Lauridsen i Skydeberg paa sine egne og sin Hustrue Giertrud Madses Vegne med hendes Viie og fude Samtykke, r agte Lauritz Hien i hsen i Aa rup sin H aand, sodte, opod og strax ti, Tingsvinde skiødte o afhendte fra sig, og sin forermete Hustrue, og begge Deres Arvinger, og ti fornefnte L auritz Hierrichsen, og hands :o r :in i ii! B a be de. ru p a Y a og h e ha Ej de bo PE o ~ PE at i u D O! i A )j "c ~(

695 1 Hustrue Anne Niesdatter, og deres Arvinger, ad de nd Arv. Lod og t Anpart, som fore'rmete M ad s Lauritzsens Hustrue Giertru d a r v et,.u ej i dend Gaard, udi Aarup, Lauritz Hierrigsen nu iboer effter hendes SJ. Sønne-Søn, Ouf Pedersens Ba rn, udi Huuse og Jord, Ager etc..... og kiendes fornefnte Mads Lauritzen, for sig og sin Hustrue Giertrud Madses, og De res Arvinger at h ave anammet og ti gode Reede oppebaaret, Søv, Penge, fydigt og fud Værd, af fornefnte Lauritz.Hierrichsen og hanes Hustrue Anne, og begge deres Arvinger for forermete Ejendom i Aarup, efter deres egen fude Viie og nøye i ae Maader, og tibandt - fornefnte Mads La uritzen i Skydeberg s ig og for sin Hustrue Giertrud, og begge Deres Arvinger at fri hieme og fudkommeig tistaae forermete La uritz Hierrichsen j Aarupe og hands Hustrue Anne og begge Deres Arvinger samme Kiøb og Skiøde, udi forermete Ejendom, fm Mands Hinder og P aatae, og for a e Langs Rettergang, som de r ka nd paatae m ed Rette, og vor fornefnte Ejendom oui g Loubøden. Tre samfude Ting, førend Skiøde gick, at saa er gaaet i Sa ndhed for os, som forskrevet staaer, det vidner vi frem dees med vores Beseging her neden under, Datum Anno Die et Lou ut supra. Nr. 6. Simon Anderse n i Lietofte, Herritsfoged i Baag H erred... vi kiendes og giør for ae vitterigt med dette vort aabne Brev Anno 1596, Mandagen dend 30te Dag August for os og Da nnemænd feere paa Baag H erreds-ting var skiched æ rig Ma nd H a ns Madsen af Aarup, bedes og ouig fick et fudt Tingsvidne af Ste oufaste Da nnem ænd... der a e eendrægteig vinde, a t.... L auritz P ede rsen i Skydeberg Taarup paa s in Datter Annes Vegne, og P eder J ør gensen, Borger i Assens paa sin F a rbroder Datters Ma r e n Rasmus Daa tte rs Vegne, som h and er Værge for udi hendes egen Næ rvæ r ese og h endes Haands P aaeggese og fude Samtykke, sode apode og strax ti Tingsvinde skiøtte og afhendte fra dennem og de r es Arvinge r, og ti H a ns Ma dsen i Aarupe og hands Hustrue Anne Nies Daatter og begge deres Arvinger, at hvis Ejendom, Lod og Anpa rt, som de a rvede eft e r deres saig Moeder udi dend Ejendoms Bondegaard i Aarupe fornevnte Hans Madsen nu udi boer, som e r een fud Sødster P a rt, og er de nd 3die P a rt nødt SI. Ouf Pedersen, som tiforn boede i Gaa rden, baade udi Huuse og Jord, Ager og Eng etc....... at eye skue ndes, og kiendes fornevnte Lauritz Pedersen paa sin Daatters Vegne, og Peder J ørgensen paa sin Farbroder Daatters Vegne, Maren Rasmus Daatter for dennem og deres Arvinger at h ave anammet og ti gode Reede oppebaa ret Søv, Pe nge fydist og fud Værd af fornefnte H a ns Madsen, og hanes forerme!te Hustrue, og Deres Arvinger. for fornefnte Ejendoms Lod og Anpart i fornefnte Bondegaard efter de res gode fude Viie og Nøye, saa at de ta,kede for god og nøjagtig Betaing, og kience dennem i ngen ydermer e Lod eer Anpart i fornefnte Ejendom effter denne Dag, og tiba ndt de denne m og De r es Arvinger, a t fri frese, hieme, og fudkommeig tistaae fornefnte Hans Madsen, og h a nes Hustrue og Deres Arvinger for samme Kiøb og Skiøde for hver Manes Hinder ee r Paatae, og for a e Laugs Rettergange,,;om derefte r denne Dag kand paataes med R ette, og va r samme Ejendom 3 Ting Laug Bøden førend Skiøde gick, og Hans Ma dsen i Aa rup og La uritz Hierichsens Børn med Deres L a uve r ge vare Tingkadet med Laubydese m ed 2de Tingstevner m ed Navn Nies Jespersen i Aarupe, og J ens H ansen i Skydeberg Taarup, at det saa er ganget i Sa ndhed for os, det vinder vi med vores hengende Beseging etc.. Nr. 7. Simon Andersen i Lietofte, H e' itzfoged i Baagherred. n kiendet og gjør vitterigt for a e, udi dette vort aabne Brev Anno 1601, Ma ndagen dend 27de Apriis for os og Dannem æ nd feere paa Baagwends H errits Ting var s\ichet Hans Ibsen paa sin Sødster Maren Ibsdaatters

696 \'egne, bedes og fick et fut Tingsvidne af 8te DanneJhænd.... der vunde... det H a ns Lauritzen i Kadsund, paa sii1e egne Vegne og Hans Jørgensen i Ørsberg, paa sin Hustrues Johannes Vegne, de fremeomme nu i Dag inden Tinge for Dom, sode, opade; skiødte og afhænde st rax ti Tingsvidne, fra dennem og a e Deres Arvinger, og ti Jesper Madsen i Aarup, og harhis kiere F æstemøe Maren Ibsdaatter, og begg deres sande Arvinger. ac dend Ejendoms Lod og Arvepart, som de haver baade a rvet og kiøbt, eer som de nogen Tiid arve eer døbe kunde. udi dend Bondegaard i Aar up, som Jesper Madsen med de res Broder nu jboer, udi Huuse og Jord, Ager og Eng etc... eye skuende" og kiender de dennem efter denne Dag ingen ydermere Lod, eer Ejencoms Anpart i fornefnte Gaard i nogen Maade, men have derfor annam. met Penge Fydist og fud Væ rd af J esper Madsen og bands kiere Fæstem øe Maren Ibs Daatter og deres Arvinger E)fter deres gode Viie o Nøye, og samm e Ejendom e r indkiøbt med fornefnte Maren Ibs D aa tt e~> Penge, og tubanct forermete H a ns Lauritzen i Kasund og H a ns J ørgensen i Ørsberg paa sin Hustrues Johannis Vegne for dennem og dere< Arvinger at frie, frese hieme etc.... Jesper Madsen og h a ns Fæstemøe Maren Ibsdaatter.... Og anpigtede de dennem og deres Arvinger, at dersom fo r ermete Ejendom biver fornefnte J esper Madsen, eer hanes F æstemøe, eer deres Arvinger afwuncen enten med Lands Lov, Kircheou eer med nogen anden Dom eer Retter gang, da derfor at stande ti Rette m ed r eede Penge inden sex Uger for ad Skadegied Kost og T æ ring, som der kand paavende'3 i nogen Maade, desige skiødte Jesper Madsen sin kiere Fæstemøe Maren Ibsdaatter sin gandske have Ejendoms Hovedod, som hand haver baade arvet og kiøbt, eer nogen Tiid hereffte1 arve, eer kiøbe kand udi forermete Bondegaard, og var hendes fri fude faste Hiemme og Tistander ti samme sin Ejendom ~ have Hovedod efter denne Dag i ae Maade r, og var samme Ejendom Ioui i g oubøden 3de samfejde Ting etc..... Nr. 8. Simon Andersen i Lietofte, Herritzfoged i Baagherred vi kiendes og giør vitterigt udi dette vort aabne Brev, at Aar efter Christi F ødse 1618, Mandagen dend 9nde Dag Marti for os og Dannemænd feere paa Baag Herrids Ting va r skichet ærig Mand Laurids Hansen i Gagerup i Ørsted, bedes og fick et... Tingsvidne af 8te Dannemænd.... der vunde...., at... det P eder Lauritzen i Aarup, nu i Dag inden Tinge for Dom r agte ærig Mand Lauritz Hansen i Gagerup sin Haand og strax ti Tingsvinde sode, skiødte og afhende fra sig og a e sine sande Arvinger og ti fornevnte La uritz Han sen ~ Datter Dorthea Lauritz Datter fo rnefnte Peder L a uritzens Hustrue eer F æstemøe og h endes sande Arvinger dend gandske have Ejendoms Bondegaard i Aarup som forermete P eder Lauritzen nu sever jboer udi Huus, Jord, Ager etc.... eyde skuendes, og kiendes fornevnte Peder Lauritzen for sig og ae sine sande Arvinger og ti hanes.... F æste møe Dorthea La uritz Daatt er og hendes sande Arvinger at have a nammet og..... oppebaaret Søv Penge... for fornefnte have Ejendoms Bondegaar-d efter sin egen gode Viie og Nøye, og kiendes fornefnte Peder La uritzen sig ingen ydermeere Dee, Lod, Ret eer R ettighed udi forermete h ave Ejendoms Bondegaar d, at have efter denne Dag i ingen Maade, og tibandt fornefnte P eder Lauritzen sig og sine sande Arvin. 15er at frie frese, hieme, fudkornmeigen tistaae forermete Dorthea Lauritz Daatter og hendes sande Arvinger samme Kiøb og Skiøde fo r h ve r Ma nds Hinder og Paatae.... og var samme Ejendom ouig 3d i e Ting oubyden førend Skiøde gick, at saa er gangen i Sandhed for os det vinder vi.... herimoed var Dorthe Lauritz Datter i Gagerup Tin kadet med sin Lauver ge eftersom Nies Knudsen og Jørgen Lauritzen i Aarup, de hafde hiemet Varse.

...------... der og ~ m nde per gge ve r t de, der des en tm ;t e- og er s ør I'es ;te ;er, er.ov, at e d d te ve ~e n rar ms )m er e ds te i n de s er e- ;;, r e i n _ a r e s 697 Nr. 9. Simon Andersen i Lietofte, H en itzfoged i Baagherred. vi kiendes og giøre vitterigt udi d ette vort aabne Brev at Aa r efter Christi F ødse 1618, Mandagen dend 9de Dag Martj for os og Dannemænd fere paa B aaghe 1~ ritz Ting va r skikket ærig Mand P ede r Rierici sen i Aa rup, bedes fick et fut Tingsvinde af Ste Da nnemænd der vunde.... det Lauritz Knudsen i Grimst"up efter h a ns Datters Død, som boede i Aa rup, Mads Larsen i Asteboe, paa sin Hustrues Vegne, og Rierig Larsen tien i Gi ested Taarup paa sine egne Vegne, de samtig n u i Dag jnden Tinge for Dom, r agte ærig Ma nd Peder Lauritzen i Aarup deres H æ nder, og strax ti Tingsvinde sode, skiødte og afhende fra de nnem og a e de res sande Arvinger, og ti P eder La rsen i Am up, og h a nds troovede F æstemøe, Dorthe La uritzeaatter og begge deres sande Arvinger a d dend Ejendoms dee Lod og Anpart, som dennem enhver arveigen er tifaden udi dend Ejendoms Bondegaard udi Aarup, fornefnte P ed e r L a uritzen udi Aarup, nu udi boer. Udi Huse, og Jord, Ager og Eng etc..... a t eye skuendes, og kiendes fornefnte Lauritz Knudsen, Mads La uritzen og Rierig Lauritze n for dennem og ae der e~ sande Arvinger a t h ave a nnammet, og ti gode Reede oppebaaret Søvpenge.... for forermete Ejendom efter deres egen god e Viie og Nøye og kiendes dennem ingen yderme re Dee!.... udi forermete Ejeneoms Bondegaard efter denne Dag i nogen Maade a t h a ve, og tibandt forneente La uritz Knudsen, Mads L a uritzen og Hierig L auritzen for dennem og a e deres sande Arvinger a t frie frese... tistaa forneente P eder La uritr.en og h ans troovede ;Fæstemøe Dorthe La uritzd atter, og begge deres sande Arvinger samme Kiøb og Skiøde, for hver Mands H ineer og Paatae.... og cersmn samme Ejendom bev fo rne En te P eder La m it ~ e n eer hanes forneente Fæs te møe i nogen Maace afruncen, da forpigte vi os ineen sex samfude Uger, at vederægge dennem i gien med saa goed og vebeeiig Ejendom, eer og fud og nøyagtig Betaing derforre. Og va r samme Ejendom ouig 3 Ting oubøden førend Skiøde gick, og fo rneente Peder La uritzen og hanes troovede F æstemøe Dorthe La uritz Datter, va r e ka det imoec samme Loubycese, efter som Nie:; Knudsen og J ør gen Lauritzen i Aarup, de nu j Dag hiemede Va rse, at saa er Gange n i Sandhed for os, det vinde vi..... Nr. 10. Nies Ande rsen i Eggerup, H errtzfoged i Baaghe rrec. vi kiendes og giør vitterigt, udi dette vort aabne Brev, at Aar eft e r Christi F ødse 1625, Ma ndagen, dend 28de Dag F ebruarj, for os og Dainemænd f eere paa Baagherritz Ting, ''a r skic1ed ærig Mand, P ede r La uritzen i Aarup, bedes og fick et fudt Tingsvidne a f Ste Dannemænd... de r paavunce,... a t effter som Knud H a nsen, Borger i Assens ved sin Fudmægtig cend 6te Dag Decembris, næstforeden, ha ve adet hieme Varse, over P eder L a uritzen i Aa r up, imoed Lougbydese, fo r hvis Ejendom Knud H ansen kane væ r e berettiget udi denc Ejencomsgaard forne Ente Peder L auritzen nu jboe r. Da er HU i Dag fremkommen æ rig og veagte Sør en Jensen Sottsskrive r og Ridefoged over Hagenskan Lehn, og he r jncen Tinge for Dom fremagde een Baagherrets Ting-bog paa Aa r 1614, dend 14de Novbr.. hvorudi befindes e t Skiøde at være indført, ydendes Ord fr a Ord som efte1 føger; Det H a ns J espersen i Giested Taa rup paa s in Moeder Anne Rieris Datters Vegne, Mads Brye i Ga unbye paa sin Hustrues Ma r gr ethe Hierigsdaatt er s og H a ns Hierichsen i Scydeberg paa s ine egne Vegne, Hans vvest, og Rierig Hansen ibd. Det efter de r es SJ. Moeder Ma r en Hierigsdatte rs Død, Jørgen Knudsen i Giested Taarup paa sin Hustrues Bodi, h endes Moeders forneente Maren Hierigsdatters Død og Hans West i Skyde berg paa sin Daatters K athrine Hans Daatter s Vegne, e fte r hendes Moecer s forneente Maren Hansdatter s Død, item Miche Ibsen j Skydeberg paa sine egne, og sine 2de Sødstre, Karen og Anne, Ibs datters Vegne, H a ns Ibsen og

698 Anders Ibsens Brødre, hver paa deres egne Vegne efte r deres s. Moeder Kathrine Hierigsdatters Død, som boede i Skydeberg, iigemaade Nies Michesen j Gaunbye paa sin Hustrues Maren Hans Datters Vegne, udi hendes ejne, og hemdes Fader fornefnte Hans West i Skydeberg O.eres Nærværese de samtigen nu i Dag jnden Tinge for de m skiødte og afhende fra dennem og ae deres sande Arvinger, og ti Peder La uritzen, Lauritz Hierigsens Søn i Aarup, og hands Arvinger, a d hvis Ejendom, Lod og Anpart dennem arveigen er tifaden, efter fo rnefnte hver deres Moder, som forskre.vet staaer i den Ejendoms Bondegaard i Aarup, som forermete Peder L a uritzen a f Lehnsmandens Fudmægtiger Jens Osen, Ridefoged i Hagenskaus Lehn, og af fornefnte sine Samfrender er kiendt for een rette Hovedmand ti samme Gaard, effter TingsviO.nes IndhoO. dend 7de May sidstforeden, baade udi Huuse og Jord, Ager, Eng, Skau... og kjendes de dennem samtig, for dennem og deres Arvinger, at have anammet og ti gode Rede oppebaaret Søv Penge... for fornefnte deres Anparters Ejendom, a f forermete P eder La uritzen, efter deres egen gode Viie og Nøye, og kiendes dennem eer deres Arvinger ingen ydermere Andee, Lod, Rett eer Rettighed at have udi eer ti forermete Bondegaard og Ejendom, efter denne Dag i nogen Maade, men tibandt dennem og deres Arvinger a t frie, frese... og tistaae fornefnte Peder L auritzen og bands sande Arvinger samme fornefnte Kiøb og Skiøde, for hver Mands Hineer... og h aver samme Ejendom været ouiigen 3 Ting Lougbøden førend Skiøde gick, og hvorimod haver været kadet. a e Lauritz Rie resens Børn i Aarup, med deres La uverger, H a ns Madsen i Aarup imoed L a ngsbydese paa Ejendom og H ans Madsen i Aarup og P eder L auritzen, de bød Søv og Penge for samme Ejendom, eftersom H ans Ibsen og Hier e La uritzen i Skydeberg hiemed Varse cend 24de Apri 1609... I d F d \ o z v Nr. 11. Nies Ancersen i Eggerup, Hen itzfoged i Baagherred.... \'i kiendes og giør e vitterigt i dette vort aabne Brev, at Aar 1625, Mandagen dend 28de Dag February for os og Dannemænd feere, paa Baagherritsting var skichet ærige Mand P eder L a uritzen i Aa rupe, bedes og fick et fudt Tingsvidne af 8te Dannemænd... der vunde.... det Peder L a uritzen i Aarup, nu i Dag inden Tinge for Dom fremagde et Papiersskiøde, som h er af Tinge er udgivet, Aar 1615, Mandagen dend 28de Dag, Augustj, som var u-skr abet, u-stungen, og u-m achueret, som hand begierede fo rnyet, ydendes under de Ste Tingsvindes Mænds Riemme Ord fra Ord, som efterføger, det Hans Madsen i Aarup paa sine egne og sin Hustrues Anne Nies Daatters Vegne, meo hendes egen nerværende Viie og Samtykke, ragte sin Stifsøn Peder Lauritzen i Aarup deres Hænder, sode opade, og strax ti Tingsvinde skiødte og afhendte fra Dem og deres Arvinger, og ti fornefnte P eder La uritzen, og bands Hustrue Maren Lauritz Daatter, og begge deres Arvinger ad dend Ejenrioms Lod, Dee. e er Anpart, de h aver udj cend Ejendoms Bondegaard i Aarupe, fornefnte P eder Lauritzen nu iboer, baade i Huuse og Jord, Ager etc... indtet deraf undtagen i nogen Maade fornefnte Peder Larsen og hans forermete Hustrue og begge deres Arvinger, for evig Ejendom at maae nyde, bruge og behode, uigienkaede, og kiendes fornefnte Hans Madsen med sin Hustrue for dem og deres Arvinger, ingen yde rmere Dee!, Lod, e er Anpart i fornefnte Ejendom efter denne Dag, og at have a nammet, og ti gode Reede oppebaaret P enge Fycist af fornefnte P eder Lauritzen, og h anes forermete Hustrue og begge deres Arvinger fo r forermete der es Ejendoms Anpart efter deres fude Viie og Nøye, og takke1 for god og nøyagtig Betaing i ae Maader, og tibant forerme te H ans Madsen og hanes fornefnte Hustrue dennem og deres Arvinger, at frie, frese... og tistaae forermete Peder Lauritzen og hanes fornefnte Hustrue og begge deres Arvinger samme

!' Is i!s f-,, s n,.t d u t r r 699 Kiøb og Skiøde for hver Mands Hinder og Paatae..... item skeede det sig saa, det Gud forbyde, at deres Ejendoms Anpart bev fornefnte P eder Lauritzen, og hands fo r ermete Hustrue Maren Lauritzdatter, ee r der4i'<> Arvinger fravnnden, enten med Lancsou, Kireeou eer i a ndre Maader, da hepigtede fornefnte H ans Madsen med sin Hustrue dennem og deres Arvinger at udegge og fydistgiøre ti fornefnte Peder L a ut itzen, og hanes forermete Hustrue Maren Lauritz Daatte r, og deres Arvinger, deres udagde Penninge igien inden 6 Uge r derefter, og at oprette a d deres Skade, de deraf fangendes varder, og var samme deres Ejendoms Anpart Louiigen Loubøden 3 Ting førend Skiødet gick, og Hierig Lauritz'en tien i Breede fornefnte Peder Lauritzen og deres Sødster Joh anne Lauritzeaatter med hendes Louverge herimoed ouig Tingkadet. efftersom Ancers J ør gensen i Skydeberg og Peder Rasmussen ibd. de nu i Dag hiemece Varseen, som samme Papiers Skiøde i sig fo rmeder, at saa er gangen i Sandhed for os, som forskrevet staar, det vinder vi n;ed vores Beseginger neden undertrykte. Datum di e et oco ut s upra. Nr. I. J eg Nies Brye i Ga unbye, Herridsfoged i Baaghenet, kiendes for ae, og giør viterigt, med dette mit aabne Brev, Anno 1584; Mandagen de nd 14de Decbr., fo r mig og meenige Dannemænd paa Baagh errits Ting var skic1 et ærig Mand Mads Lauritzen i Skydeberg, hviche som hafde for mig udi Rette kadet, dejet og titat, ærig Suene Lauritz HieiTesen i Skydeber g for dend Bondegaard i Aarup, Ouf P edersen iboede, huad haver befatted s ig med; hviehen Gaard mener Lauritz Hierresen ingen Rett ti at h ave dend at bruge, eer besidde, udi nogen Maace, og fornefnte Mads L a uritzen hand i Rette agde, og od æse ~it skrifftige Forsætt, saaedes som fø ger. Bedender jeg Mads Lauritzen i Skydeberg, giør herved for ae vitterigt, udi dette mit Forsætt imoed Hans Hienesen i Giested Taarup, og Lauritz Hierresen udi fornefnte Skydeberg, formede st dend Arv som ieg paa min Hustrue Giertrud Hansdaatters Vegne tikommer effter s. L a uritz Oufsens Død. som var fornefnte min H ustrues Søns Barn, ved Nafn Ouf Pedersen, som boede, og døde udi Aarup, paa fornefnte Side ti forermete Barn, hviche hun e r Farmoeder ti paa dend eene, og Hierre Hansen udi fornefnte Skydeberg, at ve r e Moeder Fader ti fornefnte s!. Lauritz Osen paa dend anden Side, saa at efterdi Loven karigen m edfør, hvormeget hun udaf os bør at arve med R ette, efter fornefnte dend s!. døde, og afgangne Barns Død. Sammeedes, at efterdi samme fornefnte Gaard udi Aarup, var min Hustrues Søns Gaard, og s. Lauritz Osens F æ derne Gaarc, hvicke fornefnte min Hustrue e r Farmoeder ti, og ikke fornefnte Hierre Hansens Daatter Birgithe Hierrisdaatter, som var fornefnte min Hustrues Søns Koene, hafde der nogen Loed eer Dee! udi, enten paa Arvs, ee r Kiøbs Vegne, anderedes, med hvis Loed og Dee!, som ieg paa fornefnte min Hustrues Vegne sode dennem. Da efterdi Loven karigen medfør. at ingen maae pante, eer pantsette dend Dee! hand haver ikke Magt ti at sege eer skiøde, og ingen Skiøder bør at staa for fude eer ved Magt efter Loven undertagen fornefnte Gods tiforn er ouiigen oubøden ti Tinge, F ædernegods F æderne Frænde, og Møderne Gods, Moderne Frende, og Tings-Vidne derefter tagen, og Recessen medfør, at for ae Vidner ska! gives ouig Va rse, og udj Besynderighed hvis som der eje, og Ejendom angiedendes. Og efter sig Louighed tibyder ieg mig imoed mine med Arvinger at vide være fo r Lehnsmanden, og Sa mfrender, hvor stoer Lod og 'Dee hvor udaf os, bør at have udj fornefnte Gaard, og hvem udaf os Besiddesen udj fornefnte Gaard bør a t h ave med Rette, Item og tibyder ieg Gud og Pendinge frem, ti hvem som hest udaf Medarvinger, derudi have1 Lod eer Dee!, i fornefnte Gaard, enten ti Pant, eer Kiøb, som det sig ouiigen bør, eer og

700 Skieppe Skyd efter Kong. Mayts. Recessis Lydese, item og efterdi Nies Bryde udj Ga unbye hanes Datter, Anna Niesdatter, e r fornefnte Lanritzens Hierresens Troeavede Fæstemøe, og fornefnte Lauritz Hierresen tragter efter fornefnte Gaard ud j Aa r up, fra mig udj Besiddesen. Da er fornefnte Nies Bryce udi de nd Sag vidige, og fordi e r ieg begerende Ene u-vidige Dommer udi de nd Sa g. hvicken der os retteigen imeem kunde sentendere, og dømme uden a d Vid og Venskab, som det sig a f rette bør, ouigen, og e r begerendes dette mit Forsætt, at maatte æses og p aaskrives og siden inddrages udi hvis Dom, som dend dømmer udi dend Sag ti Baagherreds Ting udgivendes vorder, Lauritz Hansen som samme hanes Forsætt derom formeder. Da er i Dag udi R ette møtt, :=! fornefnte H a ns Hierresen m ed sin Broder fornefnte Lauritz Hierresen, der ti snarede og gav ti kiende, det fornefnte L auritz HietTesen haver givet sin Hosbonde, Hosbondhod a f samme Gaa rd, og haver h a nes Hosbonde kienct hannem goec for Hoveemand for bem ete Gaard at bruge og besidde, efter dend Lod og Part hand haver derudi, og beviiste udi Dag, med Tingsvinde som e r af Baagherreds-Ting udgiven, det Hierre H a nsen i Skydeber g, forn efnte L a uridtz Hierresens F a der haver soct og skiødt hannem, hvis Lod, Dee! og Anpart, som hand a rvede, efter fornefnte si. L a uritz Oufsen, h ands Datterbarn, udi fornefnte Bondegaard i Aarup, disigeste at have pa ntet med een stoer Part af Medarvingerne, som haver udi P ant sat h annem udi nogen forskrevne Aar, hvis Anpar-.:1 ter de have a rvet udi samme Gaard. Som a t hand synes at have dend ' største P art udi forbemedte Bondegaard, vie derfor væ re udi ae Rette ~ med fornefnte Mads La uritzen om samme Sag, om h and ey bør effter "ig Adkomme og beskeden h a nd h a ver paa samme Gaard dend at nyde og behode, eer og ikke. Med fer e Ord dennem imeemøb, og vare herom paa begge Sider een endeig Dom begier endes. Da effter Titae Giensvar, og denne Sags Leiighcd, effterdi der findes, og for mig e r IJeviist, at fornefnte Lauritz Hierresens F ader, Hierre Larsen haver sodt, og skiødt sin Søn, fornefnte L a uritz Hierresen, hvis Lod og Dee! h and haver arvet efter sin Dattersøn, s. L auritz Oufsen udi fornefnte Bondegaard udi Am up, og haver Pant med een stoer Part a f Medarvingerne udj samme Gaarc, og finees at have største Part udi forbemete Gaard og h aver givet sin Hosbonc, e rig og vebyrdig Mand Erich H aardenberg,_ Li Matterup, Høvicsm an c paa H agenskau, Hosbondhod af samme Gaar d, og h and haver kiendt h annem goec for dend at bruge, og besidde, vidste ieg he r paa denne Sag for R ett ikke at kunde afsige, end fornefnte Lauritz H ierresen bør a t nyde og besidde forbemete Bondegaard efter Adkomstens Lycese, og cend Beskied h a nd haver paa samm e Gaard, og a t giøre og give fornefnte Mads Lauritzen og de andre Medarvinger Skie og F yest, for hvis deres Anpart regnes eer findes kand udj fornefnte Bondegaard efter Recessens Lycese, a t saa er i Sandhed og ti Vidnesbyrd trøcker ieg mit Signete h er neden for, Datum ut s upra. Nr. II. J eg Nies Brye i Ga unbye, Herritsfoged i Baagherred, giører vitterig, m ed dette mit aabne Brev Anno 1585, Mandagen den c 22de Fbr., for mig og mange Da nnemænd. f eere paa Baagherreds Ting var sidehed ærig Ma nd Mads L a uritzen i Skydeberg, hvicken hafce for mig udi R ette k adet det, og titat æ rig Ma nd, Hierre H a nsen i Skydeber g, og Hans Hierresen i Giested-Taarup, for di tibote og tiregner de mtern at arve, og have denc største Lod og P art udi dend Bondegaard udi Aarupe, Ouf P ede rsen iboede, effter h anes si. Søn La uritz Osen, og mener a t effterdi h a nes Hustrue Giertrud Madses er F a r moeder ti for. nefnte Ba rn, bør hende med R ette a t arve ige ved fornevnte Hierr ig Hansen og hanes Hustrue s om e r Morfader og Mormoeder ti samme Barn, og mente ikke med rette hende dend at kunde formeenes ucj nogen Maade, da nu j Dag udj R etten møtte fornefnte Hans HietTesen der- :

701 ti snarede og meente hen1ie med Rette ikke at kunde a rve ige med hanes Fader enten udi rørendes eer urørendes efter forbemete Barns Død, effterdi Loven formeder i ste Bogs 5te Cap., at Mann tager toe haf meere end Konen i a e Arv, og Konen tager tredie Dee! og Ma nden 2 Lodder, mens satte udj a e Rette paa sin Moeder Vegne, at dersom fornefnte Giertt ud Madses, ka ne a rve fud Part efter fornefnte La uritz Oufsen, om h a nes Moeder ey da bør at arve saave fud Part saa hun, effterdi hun er fo rnefnte Ba rns Mormoeder, og fornevnte Mads.La uritzen hand paa sin Hustrues fornevnte Giertrud Madses Vegne, vie nu j Dag vere udi a e Rette med fornefnte H a ns Hierrigsen og hieme een Dom, om hun ey bør at a rve ige med fornefnte Hierre H ansen, og h anes Hu ~ true, eer ikke, da efter Titae, Giensvar, og dend Sags Leiighed, at efterdi fornefnte La uritz Oufsen, som var Ba rnebarn, hand er død, og haver ikke Moeder, og ey Sødskende, eer frem Arvinger, s om Loven formede r, da vidste ieg ikke herpaa for Rette andet at kunde afsige, end Arv og Gied, bør igien at komme ti Morfader og F a rmoeder, som derom t rette og imeem dennem ordees som Lougen formeder ucj 1iend s te Bogs 4ce og 5te Capite; at saa er i Sandhed trycker i eg mit Signet her neden fon e. Datum ut supra. Nr. III. Ga brie Knudsen ti Noresehou Lan esdommer udj Fyhn gjør vitterigt for a e udj dette mit aabne Brev, at A ar efter Guds Byrd 1597, Løverdagen som var dend 12te Martj paa Fyhnboe La ndsting skichet var, Hans Hierresen i Skydeberg paa sine 'Børn, ved Nafn, Peder Lauritzen, Hierre La uritzen, og Johanne L auritz Datter Deres Vegne, paa dend eene, og hafce udj Rette stefnt Ha ns Madsen i Aarupe paa dend anden Side, fo.r Skiøde han1i ska have bekommet af La uritz P edersen i Skydeberg Taarup paa Anne L a uritzdatters, og af P eder J ør gensens i Assens paa Mar en Rasmusdatter tienendes j Thorup hendes Vegne, paa een Søster Part, som formeenes at dennem skue tikomme udj dend Gaard fornefnte Hans Mad sen udj boer, m eente samme Skiøde ikke saa ouiigen giort eer a dforit at vere det burde nogen Magt at have, eer fornevnte hanes Broders Børn ti Hinder eer Skade at wmme, udj nogen Maade; thi at samme Skiøde ska yde paa fornefnte Hans Madsen og hanes Arvinger a ene, og ikke paa hanes Hustrue og hendes Arvinger, som er bemete h anes Brødre-Børn om Gud det eers for seet haver, at de hendes Død Overevendes vorder, u-a nseet det samme P a r t skude vere kiøbt med deres, fe es Gods og Penninge, og udi Rette eet Tings vidne, som!tand ber ettede h annem var meddeet, for Gienpa rter af samme Skiøde af Baagherreds Ting u dgivne Mandagen dend 6te Septbr. nestforeden udgiven, medførendes det samme Skiøde, skude fo rmede, det Lauritz Pedersen i Skydeber g Taarup, paa sin Datter Annes Vegne, og P eder J ør gensen i Assens paa sin F a rbroderdatter Maren R asmusdatters Vegne, udj hendes eyen Nerværese og H aands P aaeggese h aver sot, skiødt og afhendt fra dennem og der es Arvinger og ti fornefnte H ans Ma dsen og hanes Arvinger, ad dend Ejendoms Lod, og Anpart, som de ar vede efter deres si. Moeder, som er en fud Sødster Part, og dend 3die P art ved a f gangne Ouf Pedersen efter Skiødebrevs Lydese, baade Skou, 1VIarch, Ager, og Eng, intet undertagen, som samme Tingsvinde med mere formeder. Da møtte nu fornefnte H a ns Madsen, og ber ettede, a t det Skiøde hand paa samme P ant haver, det yder saave paa h anes Hustrue og hendes Arvinger, som paa hannem og h a nes Arvinger og fremagde det nu paa Pargeme'nt skrevet, m ed 4re hengendes Indsege, under fornefnte Dag udgivet, indehodendes bandt andet fornefnte Lauritz Peder sen og Peder J ørgensen paa fornefnte 2de Quindfockes Vegne, haver sodt og skiødet fra dennem og deres Arvinger og ti fornefnte H ans Madsen, hanes Hustrue Anne Nies Dotter, og begge deres Arvinger, a d hvis Lod og P art de a r ve1ie efter deres si. Moeder udj dend Ejendoms Bonde-

702 gaard i Aarup, fornefnte Hans Ma dsen iboer, som e r een fud Sødster i Part, o.g dend ~die P a rt ved Ouf Pedersen baade j Gaarden efftersom S! forbemet er, item var samme Ejendom 3 Ting oubøden førend Skiøde ha gick, og forneente Hans Madsen og Lauritz Hierresens Børn, med uere er Louverge Tingkadet, derimoed som Tings tefnere have hiemet, som Jo samme Skiøde udi sig sev fast vitøftiger formeder, og meente for. K nefntc H a ns Madsen a t det efter sig Leiighed ved Ma gt at bive, derti a ~: :;.uaret forneente H a ns Hierrigsen, og meente sig enten bedraged at vere, db udj det, at h and ikke haver kund faaet Gienparten ige ved sammp ur Skiøde, eer og det maae siden vere omskrevet og forandret, thi hand Of beretted sig samme Gienpart paa det dyreste at have betat, og fordi K Uret derudi at vere skeet, med f eere Ord dennem imeem var, da effter d{ Titae, Giensvar og d end Sags Leiighed, effterdi ieg befinder fornefnte,.:} Skiøde, som forneente Hans Madsen paa fornefnte Part haver bekom- re met af fornefnte Mænd paa bemete tvende Fockes Vegne saave at K formede paa hands Hustrue og hendes Arvinger, som ska! vere for- fa nefnte Hans Hierigsens Broder Børn, om de hendes Død overever, som tr saa hannem sev og hands Arvinger som biigt er, effter at dend ska vere kiøbt for deres fees P endinge; da vidste ieg samme Skiøde ikke at kunde jmoedsige, meden bør ved Magt at bive, og dersom fornefnte \. Hans Bierigsen formener sig at være skeedt Urett, i det hand ikke er n meddet Gienpart ige effter samme Skiøde, meden deraf udeadt det p som hands Broders Børn skude udj Fremtiden komme ti beste, da gaae I derom hos dennem der ti bør at suare, hvis Rett vere. Ti ydermere h Vidnesbyrd haver ieg trykt mit Signete her neden fore. Datum ut supra. E Nr. IV. Simon Andersen i Lietofte, Herritsfoged i Baagherred d e dendes og giøre vitterigt, udi dette vort aabne Brev, a t Aa r 1617, Man- 1 dagen dend 3de Dag November for os og Dannemænd feere paa Baag!' H errets Ting var skicket erig Mand L aurit' Knudsen i Grimstrup, bedes 1 og fick et fut Tingsvinde, af aate Da nnemænd.... der vindet... Det La uritz Knudsen i Grimstrup nu i Dag fremagde e n skrifftig For- " h anding, imeem hannem og Peder Lauritzen Aa rupe, med Dannemænds Hænder underskrevet, ydendes Ord fra Ord som effterføger. Anno 1617, d end 30te Dag Octobris, vare forsamede udi Aa rupe disse effterskrevne Da nnemænd.... med feere Dannemænd over een venig Accordt og Forigesemaa imeem P eder Larsen i Aa rupe paa dend eene, og La uritz Knudsen j Grimstrup paa dend anden Side, om hvis Arve L"søre og Ejendom som forskrevne Lauritz Knudsen paa sin Daatters Ma ren Laurits Datters Ped er La uritzens Hustrues Død i Aa rupe kunde tikomme. Da effter ang Forhanding, ere de endeigen og ve forigte om samme Arve, saa at P eder Lauritzen ovede at give Lauritz Knudsen for at hvis som forermete Lauritz Knudsen kunde tikomme ti Arv efter forermete sin Datter Mar en Lauritz Datters Død, eet Hundrede og tretten Settedaer at bet ae foniefnte Lauritz Knudsen dennem ti 4re Terminer, dend 1ste Termin ti Paaske nu førstkommende 1618. Dend a nden ti 5te Miches Dag i samme Aar, den 3die ti 20de Dag Juu 1619, og dend 4de ti Paaske dernestefter, uden a d Deee Maa, Kost, eer Tæring ti hver Termiin i a e Maade, m en der som fornefnte Pendinge, ikke indkommer ti fornefnte Terminer, da at ud. komme ti sidste Termin, og da L a uritz Knudsen a t give hannem fud Skiøde paa hvis hands Datter hafde udi samme Gaard, og hvis fornefnte Lauritz Knudsen ikke da bekommer forermete P en ge ti sidste Termiin, efftersom forskrevet staaer, da Lauritz Knudsen at søge sin Betaing udi dend Bondegaard i Aarupe, som Peder L a uritzen nu jboer, men dersom fornefnte Peder Lauritzen her, forinden fornefnte Terminer, kand udegge forermete Penge, d a Lauritz Knudsen at give hannem fud Skiøde derpaa, og at dette saa udi a e Maader hodes ska! ved ae

.ter om øde res om 'o r_ r ti 're, m e m d I' di ter 1te m at :>r Jm a.k e I te e J et ae 're r a..nag es r- s e g d s e z - - 703 sine Puncter, Articuer, efftersom forskrevet staaer, hvera ndre uden Skade i a e Maader, og herforuden Maa og ska Lauritz Knudsen behode sin Daatters Ma ren Lauritz Datters Kiste og skaarne Kæder, som er skaaren ti hendes Liv, hviche hand strax annammet og herforuden ovet Peder Lauritzen at hode La uritz Knudsen qvit for ad Gied og Krav, s om fandtes effter forermete sin Daatters Død, og ovede hvera ndre at møde ved Baagherreds Ting nu paa Mandag førstkommende, og da give Tingsvinde herefter, dette bekiender vi med vores Hænder her underskrevet, dette bekiender.... ti Vitterighed som samme Contract og Foi Iigesemaa i sig formede r og indehoder, og fornefnte Lauritz Knudsen i Grimstrup, og Peder Lauritzen i Aarup, st ande begge ti Vedermaas-Ting med hverandre og dette i a e Maader samtykte, som for :- krevet staaer, og vere derefter Tingsvinde begierendes beskreven. Og fornefnte P eder Lauritzen over at persohnig ovet at hode La uritz Knudsen ti hver Termin skadesøs i a e Maade, at saa er gangen og faren i Sandh ed for os, det \'inder vi med vores Beseging, her undertrygte, Datum ut s upra. Nr. V. Simon Andersen i Lie Tofte, Herredsfoged i Baagherred... vi kiendes i dette vort aabne Brev, Anno 1608, Mandagen dend 25de J a Jmarj, for Os og Dannemænd fere paa Baagherredsting, va r skicket Peder Lauritzen fød i Aarupe, bedes og fick Eet fut Tingsvinde af 8te Dannemænd... der vunde... Det Peder Lauritzen fød i Aarupe, hafde her ti Tinge titat, sin Stiffader Hans 1\Iadsen i Aa rupe, for hvis Ejendoms Breve, som fandtes i Gaarden for hannem, Gaarden am ørendes, førend hand kom deri at boe, Da fremagde H ans Madsen disse effterskrevne Breve, eet Skifftebrev udgiven ti Baagherrets Ting, Aar 1584, Mandagen d end 19de Octbr... eet Sognevinde, udgivet a f Rørup Sogne Stefne 1511. Endnu eet Skifftebrev udgivet af Baagherreds Ting 1586, Mandagen dend 18de Apri,.... noch eet Pante-Brev, under Dato 1584 dend 28de September, det Lauritz H ansen i Aarup, Ouf H ansen ibm. paa der es egne Vegne, Anders Oufsen i Aarupe paa sin Hustrues Vegne, Hans R asmussen i Ebberup paa sine e gne og paa sin Broder Lauritz R asmussens Vegne, og sin Sødsters Kirstines Vegne, Ouf Rasmussen i Norbye paa sine egne Vegne, di pantsatte Lauritz Rierigsen ag hans troovede Fæstemøe, og deres Arvinger, ad deres Lod og P a rt, ~ om dennem kunde tikomme efter Deres Moders Død, for 28 Mrk. i O Aa1:.. uaføst, endnu eet Skiøde under Dato 1546, Feskemandag,... 11.och eet Skiøde under Dato 1490, sexto, det P eder Jensen skiødte Ouf Pedersen eet gammet Pante-Brev, eet Skifte-Brev under Dato 1540, Primo, Mandagen efter Trinitatis, det Hans Andersen i Haarde, skiødte Peder Oufsen, og h anes Arvinger.h Broder Lod, noch eet Skiøde under Dato 1460, Mandagen efter Dominicarn Jucica, at Ance1 s Mortensen i Wodbroe, Nies Jensen i Kaeber g og Ancers Lauritzen i Witoft, di skiøtte fra dennem og deres Arvinger, og ti P eder Andersen, Berte Ancersen t.g Ande 1 s H ansen og h ands Sødskende, ad dend Arv di h afde i Aarup, Eammeedes Kong H anses Brev formedendes, at samme Gaard maae være een Bondegaard, eet Skiødebrev 1500, det H ans Thorsen i Orned. afhende s ig ti Ouf Pedersen i Aarup, ad dend Ejendom h and hafde i Gaarden, noch eet Skiøde under Dato 1552, det Otto Thomsen i Skaberg, skiøtte ti Peder Oufsen i Aarup eet Skiøde under Dato 1532, dend Manr!ag nesteffter 1ste Oufs Dag, det H ans P edersen, Borger i Assens, og!tands Hustrue Lenne Peders, skiøtte og afhendte, fra dennem og deres Arvinger, og ti P eder Oufsen og hands fud Sødskende, saa megen Lod og Anpart i samme Ga ard; eet Skiøde, at Anders P edersen skiødte Peder Oufsen sin Anpart under Dato 1490, sexto, Disrigeste eet Skiøde under Dato 1532, Mandagen efter Vocem Jucunditatis, det Jørgen Greve i Søebye, Anders Andersen i Wodtofte, di skiødte Peder Oufsen og hands Arvin- 46

704 ;;er een Broder Part, eet Skiøde under Dato 1583, Sanctorum Simonis, Juda Apostoorum, At J ep Kein Smed i Mefardt skiøtte ti P eder Ouf "'en og hands Arvinger, ad sin Arve-Pa rt, noch et Skiødebrev under Dato 1502, at Hans Larsen s kiøtte ti Ouf Pedersen, endnu een H erreds Tings Dom under Dato 1585, Mandagen dend 22de F ebr... og Hans Madsen i Aarupe. bev ti spurdt, om h and hafde feere Ejendoms Breve, som si. La uritz Hierrigsens Børn kunde have gott af, Gaarden ti beste, da suaret fornefnt.e Hans Madsen i Aa rupe, og sagde, at saa mange Breve, som hand hafde fundet for si g, efftersom forskrevet staaer, di skude ;JJive tistæde ved Gaarden, men h ands Breve h ane! sev h a fde forhvervet, siden h a n d kom ti Gaarden at boe. vi h and have sig og sin Hustrue og Børn udi goed Forva r ing at behode, som derpaa Magt er iggendes, og ikke nogeu af Gaa rdsens Breve a t vide forkomme som forbe r ørt er. Og var fornefnte Peder Lauritzen ti Vedermaas Ting m ed Hans Madsen i Aarupe, der dette bev beskrevet, at saa e r Gangen i Sandhed for os, det vinde vi med vores Beseging. Datum ut supra. Imidertid fastsættes det ene Kommissionsmøde efter det andet, hvor Søren Borring paa Peder Jørgensen og Søns Vegne er nødt ti at bede om Udsættese, fordi de har den største Vanskeighed med at fremskaffe de nødvendige Papirer og Bevisigheder, og tisidst biver Bønderne nødt ti at bede Kongen om at forænge Fristen, hviket han er viig ti. - Men endeig den 30 h o 17 4 7 er Søren Borring naaet saa vidt, at han kan fremæg ge en De Indæg med Biag i Sagen, idet han dog endnu reserverer sig en Frist med Resten, ti den unge Jørgen Pedersen kommer hjem fra København med disse. Borring fremægger først Fr. V.s Tiadese ti Udsættesen, dateret Jægersborg 6 / 10 1747. Dernæst fremægges Peder Jørgensens Hosbondekadsbrev 29 7 1700 paa den Ejendomsjord i Aarup, som hans F ader Jørgen Hansen paaboer, og en Eksekutionsforretning efter Dom af 20 12 1731, der viser, at»etatsraad Simonsen igefra det Øjebik han fik Skøde af Kongen paa Herigheden af P. J.s Gaard straks har begyndt at forføge P. J., fordi denne ikke kunde finde sig i at gøre mere end 1 1 4 Hovning, som han tiforn hafte gjort; og dette skønt Kongen havde tikendegivet for Simonsen, at Peder Jørgensens Gaard er bonde Ejendom, hvoraf han ikun kunde nyde 1 4 Hovning efter Loven. Saa Hr. Etatsraaden baade da og siden har søgt imod bedre Vidende og egen Decaration, det han ikke tikom og paa den Maade ved Proces og Forføgning ødeagt og ruineret Peder Jørgensen og Søn.«Tiige fremægges en Skifteforretning af Hr. Etatsraaden, imod deres Protest, foretaget efter Peder Jørgensens Hustru, uagtet ae Arvingerne var myndige, og de ingen Skifte vide have, begyndt 16 1 3 og suttet 25 1 4 1743 samt en Landstingsdom af 2 51 6 1744 som dette Simonsens Skifte tiintetgør. Endvidere fremægges i et Synsvidne af 8 1 9 1746 over P. J.s Gaards Bygninger, som er forfaden, fordi der nu ikke er Træ og Ham m. v. nok paa det ie Area ti at vedigehode de store Bygninger ti 4 Gange saa megen Jord. Et Skøde fra Jørgen Brahe af 17 fi 0 1656, hvori findes Kong ":"' -. J a< ej H t Bø :n< Yi ha -!0 by og h E C G: E s a bi i! SI d o a s I r I f d

.s, f- ~ r s S e, e, e, e t, g g g i )t,, t 1?: e r t 705 F. III.s Brev af 161 9 1654, der udviser, at berørte Gaard i Aarup paa den Tid var en Sevejergaard, og tisidst tibyder Jørgen Pedersen at udøse Simonsen af Gaarden ved at give samme Pris, som Simonsen gav Kongen og reserverer sig sutteig ved næste Møde at fremægge fere Bevisigheder. Ved dette Møde bev ogsaa fremagt et Forigstibud af 21 11 1735 fra P. J. og Anders Christensen, hvori de tibyder Etatsraaden begge deres Gaarde, imod at han giver dem 12 Rd. pr. Fag Hus, og imod at Simonsen forsyner Bønderne med Hustruer og Børn med frit Pas at fytte og fare med at i Gaardene ude og inde ved Ejendom saave Boehave som Kvæg og Bæster, hvor vi vi, saa maa han i Guds Navn gøre sig Gaardene saa nyttige, som han ved og kan. Desuden tibyder de ogsaa at vie give Simonsen 400 Rd. mere, end han gav for Godset paa Auktion, og som han byttede med Kongen for Aarup-Gaardene! Den 1 12 1735 svarer Etatsraad H. Simonsen paa disse Tibud og erkærer, at»tibudet viser Bøndernes uforanderig e U-biig hed; thi Peder Jørgensen har 90 Fag a 12 Rd. = 1080, og Anders Christensen har 86 Fag X 12 = 1032 Rd., hviket er angt mere end Gaardene med Grund og fud Besætning var værd. J eg vi betae Eder med rede Penge efter gode og upartiske Mænds Vurdering samt give Eder ae Rejsepas, hvorhen I sev vi. Om jeg har haft biigt eer dyrt Kjøb paa mit forrig e Gods, kan I ade være Eder igemeget, siden det og er Eder adees uvedkommende. H. Simonsen.«Endvidere bev fremagt føgende Dokument:»Iscach Mouridsen udi Assens Herredsfoged i Baag Herred, J ens Hansen i Brendhot, Nies Poesen i Ebberup og Peder Niesen, Skriver. Vi gjøre Vitterigt at Aar 1672 15 7 paa Baag Herredsting, var skikket Jørgen Hansen i Aarup som fik et fudt Tingvidne ved 8 troefaste Dannemænd, som er Hans Eiersen. Pou Niesen, Anders Rasmussen, ae i Smeirup. Peder Hansen, Henrik Larsen, Christen Pedersen og Lauritz Christensen samtig e i Sandagger, Jens Larsen og Jørgen Niesen i Turop,,.vike foreskrevne 8 Dannemænd, der ae wunde paa troe og Sandhed, at de samme Dag paa Tinge sandeig saae og hørte, det Mads Henriksen i Hierup paa sin Hustru Margrethe Pedersdatters Vegne og Jesper Ibsen i Ørsbjerg paa sin Moders Maren Pedersdatter V egne. Og nu i Dag inden Retten fremstade og opod, Soder, Skjøder og adees afhænder fra dennem og deres Arvinger og fra forannævnte Margrethe Pedersdatter og Maren Pedersdatter og deres Arvinger ti f e rannævnte Jørgen Hansen og hans Hustru Anne Pedersdatter 1 ) og deres Arvinger, a den Lod, De eer Anpart Rettighed dennem i nogen 1 ) Hun maa ogsaa have haft en Søster, Kirsten Pedersdatter, thi dette Navn staar indgraveret i en dejig g. Egekiste med fadt Laag med Aarsta 1640, som endnu staar paa :'eirup. 46*

706 Maade kan tikomme og- være auttig-g-et i den hee Jordejendoms Iv Bondeg-aard i bemæte Aarup som forannævnte Jørg-en Hansen udi a boer; som tiforn haver været tvende have Gaarde og- nu udi een be befindes efter at førnævnte Jørg-en Hansen sig- den have Gaard, de tiforn af saig- Jep Jespersen, som boede og- døde i Schydebjerg, i J og tiforne i bemete Aarup boed og- tiforhandet haver. - Og c uende forannævnte Mads Henriksen sig paa sine eg ne, saave B< som paa forannævnte sin Hustru vegne og- samtig deres Arvin- J!! g ers Vegne; og- fornefnte. J espe r Ibsen paa sin Moders sine egne F; og samtig-e med Arvingers V egne adees ing-en [Y der J mere, De, Lod, Andpart Ret eer Rettighed efter denne Dag, at ham ti eer udi forskrevne Jord-Ejendoms Bondegaard i nogen Maade, hverken i Huse, Bygning, Mark, Skov, Aggre eer Eng, Fiskevand eer Fægang-, Vaadt eer Tørt intet undtagen.... hvorfor bemete d Mads Henriksen og Jesper Ibsen, tibandt og tiforpigtede dem b< at frie frese hieme og fudkommeig at tistaa Jørgen Hansen og e Hustru samme Ejendoms Bondegaard..... Og bev beviest, at denne Ejendom er 3 Tinge tiforn ovig Laug hødet, samt og i Dag ' ovig Kad og Varse afhjembed ved tvende Tingstefner nemig R Anders Pedersen i Aarup og Lars Pedersen i Schydebjerg som ti hiemet i Dag ovig Varse efter Recessen inden Tinge før dette r. Skjøde. At saa for os er ganget, Vinder Vi med Vores her under- c tryckte Zigneter; Actum ut supra. e Den 4 1 11 1747 fremagde Sr. Borring en af Biskop Knud Gyden- S stjerne i 1532 afsagt Dom in originae tiige med Udskriften deraf, t siden samme er noget uæseig, der opyser, at Peder J ørgensen 1< og Søns Gaard i Aarup er købt af Kong Hans, og siden den Tid har n været Ejendom, igesaa fremagde Sr. Borring et Skøde af 151 7 1672 v fra Bogvinds Herreds Ting paa samme Gaard udgivet ti Peder J.s Fader, hviket opyser, at det er den Gaard, som Jep Jespersen r ved kg. Resoution har været tiadt at sæge sin Anpart af, imod a at han købte Gaarden i Schydebjerg. I.... Paa H. Simonsens Vegne var denne Gang mødt Mons. t Josias Autzen af Odense, der»ingenunde agtede at entrere med Bønderne udi noget, som er udenfor Commissorium og ved de er- 1 gangne 3 Højesteretters Domme, forengst uforanderig Decideret og afgjort.....«, og siger videre:»sagen er nu saaedes Documenteret, at det biver øjensynigt og- haandgribeigt, det intet uden egensindig-hed, trættekierhed og Vanartighed animerer Peder Jørg-ensen og Søn ti denne deres Opstand og Continuerende Proces, imod min Principa.«Ligeedes bev fremagt føgende Tingvidne:»Berte Jørgensen af Assens, Herredsfoged i Bog-vinds Herred og Nies Somer Skriver Giøre Vitterig-t, at Aar 1700 14 5 var skikket Peder Jørgensen af Aarup som beder og fik et fudt Tingvidne af efterskrevne 8te trofaste Dannemænd, som er Jørg-en Jensen. Lars Osen, Jens

ms.di!en rd, rg, Og ve ne 'e, 1 er en er!te!m og at ' g i g m te r- n- J, D I' 2.s n d. t ; - 707 Iversen, Hans Madsen, Lars Larsen, Nies Andersen, Lars Jensen ae af Hierup; Lars Pøen af Vodtofte, der ae paa tro og Sandhed vidnede, at de samme Dag paa Tinge; sandeig saa og hørte det, Jørgen Hansen af Aarup og Hans Jørgensen af Nyfæste, nu i Dag her inden Tinge for Retten fremstod, og nu ti Ting svidner, Sodt, Skjødt og adees afhændet fra dem og deres Arvinger den Bondeejendoms Gaard i Aarup, som sidst har været beboet af Jørgen Hansen, ti Peder Jørgensen af Aarup og hans troovede Fæstemøe Anne Christensdatter af Nyfæste, saa samme Gaard i Aarup nu ska tihøre disse 2 og deres Arvinger. Berte Jespersen, Nies Simer.«Dette er kun et ie Udpuk af det vædige Bevismateriae, der vi virke het overvædende paa Læserne, men endeig bev begge Parter færdige med at fremægge Akter i Sagen og indod den ti D o m s, som bev afsagt 22 j 1 1748. Thi kendes for Ret: At Etatsraad Simonsen bør ti 1ste Maj 1748 at betae Peder Jørgensen og Søn, J ørgen Pedersen, de 1080 Rd., som de en Gang sev have vurderet og ansat deres Ejendom ti Gaardens Bygninger for, og derhos give dem begge med deres Hustruer og Børn, som ikke aerede have antaget Fæste paa Godset, fri Pas at rejse med at, hvis de inden og uden Gaarden er ejende uden Hinder, hvor de vi. Heraf føger, at Etatsraad Simonsen tiige inden samme Tid bør ade Jørgen Pedersen fritage og udskrive for Landsodat, hvorti han hannem den 20 1 1744 od enrouere..... Desuden anføres en Mængde mindre Bestemmeser og en umaadeig ang Begrundese af Dommen, der er atfor vidtøftig at anføre her. Etatsraad Simonsen erkærede ved Fiska V. Hom, at han vi modt age Dommen, som den nu foreaa; men Jørgen Pedersen indankede Sagen for Højesteret, som ved sin i Aaret 1750 afsagte Dom tipigtede Conferentsraad Simonsen at udbetae 2 O O O R d. ti Jørgen Pedersen og give ham Frihed ti at rejse med at, hvad han ejede, hvorhen han ystede, hvorimod Gaarden i Aarup tifadt Herremanden. Det vide ' have sin store Interesse at se, hvoredes denne ejendommeige Sag foreaa og bev behandet ved Højesteret for 4de Gang; thi efterhaanden var der beven samet et vædigt Materiae af game Dokumenter, og Advokaterne maatte efterhaanden faa et saadant Kendskab ti seve Sagen, at man med Rette kunde sige, at de kendte den ti Bunds. Men desto værre er ae disse game Papirer brændte tiige J:neu Christiansborg Sot, saaedes at der nu aene kun er beven tibage seve Voteringsprotokoen, af hviken jeg ska fremføre ganske enkete Uddrag af det mest betegnende. - Vi har jo idt vanskeigt ved i vore Dage at forstaa, at der i det hee kunde bive

708 Strid om, hvorvidt en Bondegaard var Ejendom eer Fæsteg aard. : Men man maa huske paa, at der var forskeige Grader af Ejen- f domsret at skene imeem. Egentig Ejendom, som vi kender i f, vore Dage, vår der ikke mange af, idet de aerfeste»ejendoms- v bønder«eer»jordegne«, som de ogsaa kadtes, ikke ejede»herig- J heden«, der bestod i Landgide, Korn og Smørskyd, Gæsteripenge : og Arbejdspenge samt Rettigheden ti Odengæd og Hosbonde- s hodskendese og tides Ret ti Jagt, Fiskeri, Sigt og Sagefad m. v. f Denne Herighedsret beregnedes am. ti 1 4 a 1 3 Takst af hee Ejendommens Værdi. Denne»Herighedsret«var der kun yderst ~ faa Bønder, der sev ejede. Den aa i Regen ti Staten, Kongen, et Lehn eer en eer anden Herregaard, eer ogsaa ti en eer anden privat Mand, Embedsmand eer Rigmand. Desuden var der en De Bønder, som kun ejede Bygning erne og Besætningen, medens seve Jorderne hørte ti en anden Besiddese. I Lehns- og Skatteregnskaberne skenes der skarpt imeem de»jordegne Bønder«eer»Ejendomsbønderne«, som de ogsaa ;ades, og»fæstebønderne«; og det var ikke het uamindeigt, at en jordegen Bonde gik over fra den Betegnese ti at bive simpe Fæstebonde; Bønderne maatte sev værge om deres R~ttigheder, om de vide behode disse. En af Peder Jørgensens Forfædre, en Peder Lauritzen, der ejede Gaarden 1630, betate saaedes et Aar Øxen i Sagefads Bøde og fik saa Lov at bive i Gaarcen som jordegen Bonde, som han»først var dømt fra sit fæste og Husbondehod«. Men iøvrigt staar ae Peder Jørgensens Forfædre opført som»j o r d e g n e«bønder og aa ind under Hagenskov Sot, der ejede Herighedsretten ti de 3 Gaarde i Aarup, hviket jo ogsaa ae Skøder og øvrige Dokumenter g aar ud paa, og det er derfor ikke ti at forstaa, hvoredes Højesteret stadig kommer ti det Resutat, at han kun ejede Bygningerne. Den eneste Forkaring synes at være den, at Kong en, Landets og Regeringens Herre, havde givet H. Simonsen Lov ti at fratage Peder Jørgensens Gaard Jorden og ægge den ind under Erhom. Dette Faktum maatte Højesteret regne med ved sin Dom. Man ser saaedes det Særsyn, at skønt baade Peder Jørgensen og H. Simonsen havde Ret, den første som jordegen Bonde og den sidste staaende med Kongens Brev i sin Haand, - saa biver de paa en Maade begge gjorte Uret af Højesteret, - ganske vist paa den emfædigste Maade som tænkes kunde -, idet det game Ejendoms-Hjem bev taget fra Peder Jørgensen og h a n s F a m i i e og givet ti H. Simonsen, der rigtignok maatte give 2000 Rd. for de g. Bygninger, hviken Sums Størrese bedst forstaas, naar man erindrer, at Erhom Gaard med Bøndergods faa Aar før kun kostede 2500 Rd. Det er ret interessant at føge Voteringen meem Assessorerne i Højesteret, da de Torsdagen den 6 1 11 1749 begyndte paa denne Sag meem Peder Jørgensen og Søn og Etatsraad H. Simonsen om

r d. m-. 1Stgg e ev.!e s t n, er 1e d m t a t e r, n.r n 3-709 Underkendese af Kommissionsdommen af 22 / 1 1749. Sagen stod for i Retten ti 1 2 / 11, da Justitsraad Luxd01 { agde for med at foresaa, at H. S. skude give P. J. 1500 Rd. Justitsraad Lemvig vi have godkendt Kom.s Dom og giver H. S. en Bøde paa 100 Rd. M~unch for. 1200 Rd., Hep 1500 Rd., og Barthoin voterer,»at S. bør 1 5 1750 evere den P. J. fratag ne J ord ti hans Gaard i Aarup, samt give Sønnen Husbondehodsbrev imod 50 Rd. og som Bonden fra Aar 1735 har mistet sin Jord, samt sin Rugsæd et Aar, saa bør Simonsen derfor saavesom i Reparation betae ti Per Jørgensen 1000 Rd. og 24 og 5 Rd. ti Justitskassen!«- Fasen voterer:»at Per Jørgensen og Søn har været berettiget at købe deres Gaards Herighed for 1000 Rd., hvorimod Simonsen bør være forpigtet at udægge den af ham indtag ne Jord i den Stand, som den bev indtagen. P. O. ophæves, ti Kassen betaer Simonsen 5 Rd.! «Schouboe voterer:»at naar Simonsen betaer for Bygningerne og den Skade, Bonden har idt, 2000 Rd. samt g iver ham Pas, at rejse hvor han vi (bør) han skøde ham Gaarden. P. O. ophæves, ti Justitskassen hver 5 Rd. at betae!«stochfeth v. 1500 Rd. Støcher v.»som Fasen«! Rantzau v.»som Luxdorf«! Reventou v.:»naar B<;mden ska forade den Gaard, hans Forfædre saa ænge har beboet, ska Simonsen betae 2000 Rd. + fri Pas og betae 5 Rd. ti Kassen, men saa være fri for videre Titae!«Ved Siden af den egentige Votering er der af hver af Assessorerne skreven en ang Motivering over, hvorfor de voterer, som her bemærket. Sutteig bev Fasen, Støcten og Stochfeth enige om, at Simonsen bør betae Per Jørg ensen 2000 Rd., hvorefter Dom bev afsagt, der kom ti at yde som ovenfor bemærket. Den g I. Peder Jørg ensen evede ænge nok ti at se det fædrene Hjem bive agt øde, thi han afgik først ved Døden 1753, begr. 30j 4, hviket findes meddet baade i Skyde bjerg og Orte Kirkebøger. 1 ) H. Simonsen kunde nu være i roig Besiddese af a den Jord, han havde indtaget ti Erhom fra Gaardene i Aarup. Af Bøndergods havde han efterhaanden faaet samet 300 Tdr. Hartkorn, og j 10 1759 købte han tiige den optiiggende Hovedgaard S ø n d e r g a a r d e, og ved Testamente af 25 / 11 1761 tager Simonsen Bestemmese om Oprettese af Stamhuset Erhom og Søndergaarde, der som saadant har bestaaet ige ti de sidste Dage. Men som det ses af den sidste Højesteretsdom, bev Peder Jørgensen og Jørgen Pedersen ved den tvungen ti at forade deres fædrene Gaard i Aarup, der bevisig ige fra Kon g Hans' Dage havde været i samme Sægts Eje, og muigvis, ja ret sandsynigt, meget ængere tibage i Tiden har dette Sted været Hjem for Jørgen Pedersens Forfædre. Her faar man atsaa. fastsiaaet et af de mangfodige Eksemper, 1 ) Baade "Biografisk Lexikon og Rugaards Fremragende danske Bønder har fejagtigt angivet Peder Jørgensens Død ti 1749.

710 som findes indenfor den danske Bondestand, og hvor man faar at se, at Bonden med stor Forkærighed og Troskab hænger ved det fra Fædrene nedarvede Hjem, og som han, om fornødent, som i det her nævnte Tifæde, er parat ti at vove meget og bringe mange store Ofre for at bevare for sine Efterkommere. En saadan Pietet og et saadant Vovemod i Forening med Anstrængese og Bekostning er antageig ret enestaaende i Bondestandens Historie, og man forstaar ikke, at H. Simonsen og hans Hjæpere gør Attentat paa denne respektabe Egenskab hos Bonden. Der gives næppe mere end en brugeig Forkaring, og det er den, at man ikke har forstaaet eer troet paa, at man ogsaa hos Bondestanden kunde træffe paa saadan Kærighed og Troskab for Hjemmet, som det, Etatsraad H. Simonsen og hans Standsfæer nu var naaet ti at erhverve og søge Staten og Kongens Hjæp ti at bevare for sig og sine Efterkommere. Og saa ser man dog her et siaaende Bevis paa, at Bonden saa angt tibage, som Historien rækker, har været i Besiddese af denne herige Egenskab, og som ve netop fra Bonden er gaaet over ti dem, som dannede de nyere Stamhuse. Men det ejendommeige ved»b o n d e s t a m h u s e t «er, at det kunde bygges op paa naturig Maade og uden særige Privieg ier og Støtte.fra Statens Side og stod saa fast, at der skude svære Storme ti, som vi her har set, for at rive det om og faa Besidderen ti at forade det. Og da han endeig maatte kapituere, saa var det med fud Honnør fra ae Sider og som en hoden og arbejdsdygtig Mand, der kunde danne sig et nyt.»b o n d e s t a m h u S«, der staar paa fast Grund den Dag i Dag og indehaves af hans Sægt paa et endnu fastere Grundag end det game i Aarup. Jørgen Pedersen købte nemig Enestegaarden P e i r u p i Orte Sogn 27 / 4 1750 (Skøde 11 / 6 1750) af H. P. Hagendah og Hustru, Kirsten Hansdatter, for 2550 Rd., og denne dejige Gaard ejes nu af Sognefoged N. Chr. Rasmussen, der i 6te Led stammer fra den g. Peder Jørgensen i Aarup, t 1753, som det fremgaar.af vedføjede Stamtave. At Jørgen Pedersen var en sjæden fremragende Mand, der ikke aene kunde hjæpe sin game Fader gennem den besværige 19 Aar ange»procesperiode«, men ogsaa som Landmand og i :1ndre Retninger stod over det am. i sin Tid, fremgaar b. a. af, at han er en af de faa danske Bønder, som er nævnt i Ove Maing:»Store og gode Handinger«, igesom han ogsaa findes bandt»rugaards fremragende danske Bønder«. Og skønt Jørgen Pedersen først i 3 1 j 2 Aar stod ved de fyenske Dragoner og yderig, paa Grund af Etatsraad Simonsens Chikanerier, maatte spide en 6 a 7 Aar som Landsodat, saa var han dog endnu, da han begyndte paa Peirup, i sit 45de Aar, i Besiddese af et saadant Mod og ihærdig Arbejdsdygtighed, at han meget hurtig fik drevet denne Gaard op ti en ~aadan Fudkommenhed, at aes Opmærksomhed henededes paa ha e:._ e r e 25 Fe h ~ ~ H m st h< ~ \'] S1 K F v c s ~ s E t ' (

711 r ham. Endog Stiftamtmand Bie od foranstate en Beretning ind- : sendt ti»genera-landvæsen-kommissionen«. Hvorefter nævnte J Seskab 26 9 1771 sendte føgende Skrivese ti Jørgen Pedersen: ~»Pro Memoria. Da man er beven nøjere og nærmere underrettet, samt forvisset om Sevejer Jørgen Pedersens herti under 25. Marts d. a. indgivne Rapport, betræffende de af ham udførte Forbedringer i Landvæsenet paa hans Sted, Peirupgaard kadet, har man her aerunderdanigst andraget saadan for Hs. kongeige Majestæt, som med aernaadigst Vebehag har anset, hans i saa Henseende udviste Fid og Bestræbese, samt derfor ti en Opmuntring tiagt ham en G u d-m e d a i I e, som han herved tisties, og hvori ti et ydermere Distinktions-Tegn, er indg-raveret hans Navn. Man ønsker ham ti Lykke med denne Hs. Majestæts Naade, og er forsikret om, at den vi opive ham ti fremdees at Yise sig som en nyttig og dueig Borger i sin Kreds.«Denne Gudmedaie, der endnu opbevares paa Peirup, vejer idt over 22 Kvint. Paa den ene Side har den Chr. VII.s Brystbiede; paa den anden Side staar som Omskrift:»Fryder og Ærer«samt Aarstaet 1769; i Midten er føgende Indskrift omgivet af en Krans af Kornaks:»Sevejer Jørgen Pedersen paa Peirupgaard i Fyen 1771 «. Og paa Foranedning af Pastor Troje i Vissenbjerg, der var korresponderende Medem af»det kg. Landhushodnings-Seskab«, vedtog dette Seskab ved Aarsfesten 31 2 1772 i Anedning af Kongens Fødsesdag at hædre Jørgen Pedersen med den s t o r e S ø v M e d a i I e formedest den af ham udviste Vindskibeighed i Bonde-Landhushodning, idet man tiige vedtog, at Beretningen cm hans Vindskibeighed skude offentiggøres, hviket da ogsaa skete ikke bot i den københavnske»adresse-avis«, men ogsaa i»beringske Tidende«. Den nævnte Søvmedaie har føgende Indskrift:»For Indsigt og Dueighed i Landvæsenet«. Denne Medaie er nu ikke mere paa Peirup, men ve sandsynig ved Arv kommen ti en anden Gren af Famiien. Det vide have sin Interesse at vide, hvor den findes, og muigvis kan disse Linier bidrage ti at opyse dette. Jørgen Pedersen døde 16 8 1786 og igger begravet paa Orte Kirkegaard, og en stor Granitsten bev sat ti Minde over Graven. Stenen er senere køvet og brugt ti Stenhegn og Grundsten. Forinden sin Død havde J. P. i sit Testamente af 10 7 1786 bestemt, at Peirup skude dees i to Dee og Hovedparceen P e i r u p g a a r d tifade Søsterdattersønnen Peder Hansen og Afbyggergaarden P e i r u p u n d en anden Søsterdattersøn Nies Jørgen Hansen. Han var nemig adrig gift sev, og som Grund herti nævner han i Testamentet saaedes:»og da mine bedste Ungdoms- og Manddomsaar des ved at tjene som Landsodat og Dragon i 10 Aar, des ved en angvarig, 19-aarig Proces om Ejendoms-Ret ti min.

~--_--_-- - 712 Fødegaard i Aarup, som mine Forfædre af Kong Hans have ti- a købt sig, gik bort, uden at jeg kunde indade mig i noget Ægte- iv skab, er jeg saaedes beven hensiddende i ugift Stand.«h Saave g. Peder Jørgensen, som hans Søn Jørgen Pedersen har F haft en overordentig stor og gavnig Betydning, ikke aene for C deres nærmeste Sægt, men ogsaa for Samfundet ved hee deres s fortjenstfude Virksomhed, saaedes at Efterkommerne og hee den I Egns Befokning, hvori de forud evede og virkede, kan se tibage ( paa disse 2 Mænds Liv med Gæde og Stothed. - Mindesmærkerne f paa deres Grave har uforstaaende og forsømmeige Mennesker adet J forfade; var det ikke en pæn Opgave for den fremadstræbende By Aarup og Befokningen i dens nærmeste Omegn, der paa saa mang e Maader bygger paa det Grundag, som Peder Jørgensen og Jørgen Pedersen beredte ved et saa mægtigt Arbejde, at rejse et synigt Minde for disse 2 Mænd, som en Paaskønnese af deres Gerning og ti Ære for Byen og Befokningen sev? Bidrag ti Sægtsregister over Aarupfamiien. Sandsynigvis har Gaarden i Aarup været i samme Sægts Besiddese ænge før Forhodene træder frem i Historiens Lys. Den 1. første, vi da hører noget om, er Peder Andersen, der»igen købte A a r u p-g a a r d, som faden var ti Kongen, af Kong Hans«. Naar dette er sket, kan ikke afgøres bestemt, men antageig maa det være omkring 1490; thi 1460 var han at i Gaarden og him var død 1501, da hans Arvinger pantsatte Aarup-Gaarden ti fremmede. Men i 2. 1511 skifter Peder Andersens Arvinger, og Sønnen Ouf Pedersen faar da Stamgaarden, medens de andre Arvinger faar Dee af Jorderne, hvorved der opstaar fere Gaarde og Byen fremkommer. Ouf Pedersen er imidertid død før 1532, thi da sidder hans Enke Anne Oufs inde med Gaarden, men antageig maa Sønnen Pede1 3. Oufsen 1 ) at have faaet Ejendommen kort efter, thi 1533 er han Ejer, og 1532 er han saa gamme, at han kan optræde ved Siden af Moderen for Retten. Peder Oufsen evede endnu 1552, men 4. kort efter maa Sønnen Ouf Pedersen 2 ) have faaet Gaarden, thi 1584 er baade han og Sønnen Lauritz Oufsen begge døde, og Lauritz Hierrigsen og Hustru, Anne Niesdatter, 3 ) er da Ejer. Da Lauritz Oufsen er død ca. 1583, som den sidste af Hovedinien, fader Gaard og Arv tibage ti Bedsteforædrene, nemig Hierrig Hansen og Giertrud Hansdatter, og den første sogte sin Part ti Sønnen Lauritz Hierrigsen, der af Herskabet bev anset for Hoved- 1 ) Peder Oufsens Hustru hed Giertrud Hansdatter, der senere bev gift med Mads Lauritzen i Skydebjerg. ' 2 ) hvis Hustru var Birthe Hierrigdatter (Hierrig Hansens Datter i Skydebj.). 3 ) 1596 12 /7 mødte hun paa Tinge med sin Broder Peder Niesen (Søn af Herredsfoged Nies Brye i Gavnby) i Skydebjerg Eegaard som Lauværge, og skjødte sin Gaard i Aarup ti Hans Madsen (atsaa da hun giftede sig med ham).

713 ti- arving og købte saa Resten af Arving erne ud af Gaarden. 1596 er te- Manden død, og Anna Niesdatter er gift med Hans Madsen. Han har fratraadt Gaarden i 1614, da Stifsønnen Peder LauTitzen iføge 5. tar Regnskaberne sidder inde med det game Hjem, medens Broderen for Ouf Lauritzen har en af de andre Gaarde i Byen og Jesper Madres sen en 3die Gaard. Peder Lauritzen, 1 ) der ogsaa imeem kades.en Hierresen, bev i 1630 fradømt Ejendomsretten ti sin Gaard paa.ge Grund af Skatterestance, men da han betaer» e~ Øxne«i Sagene fadafgift, faar han atter straks Ejendomsret over Gaarden. I et 1643 faar ae Bønderne i Aarup fri for Skat og Landgide paa Grund de af Hag eskade, og Aaret før fader der Arv efter ovennævnte Jesper :aa Madsen, hvis Gaard da ægges ind under Peder Lauritzens Gaard og (som derved bev dobbet saa stor som Broderens), der kort efter et er gaaet over ti Datteren Anne Pederscatter, der bev gift med 6. es Jørgen Hansen, f. 1624, som 1651 nævnes som Ejer af Ejendommen, men mærkeigt nok først fik Hosbondehodsbrev 1672, og 1701 døde Jørgen Hansen, men forinden havde han afstaaet Gaarden ti Sønnen Peder Jørgensen, der var født 1666 og gift 7. med Anne Christenscatter fra Nyfæste, f. 1674, t 1743. Som vi ~e- foran har set, maatte han 1750 afstaa sin fædrene Gaard ti en H. Simonsen og døde 30 4 1753 paa Peirup og igger begravet ;te paa Skydebjerg Kirkegaard. De havde mindst 4 Børn: ar Jørgen Pedersen, f. 10 5 1705, der foran er udførig omtat. Han 8. re var ugift og døde som Ejer af Peirup 19 / 8 1786. 11 Christen Pedersen, f. 1708, var en Tid Borger i Faaborg og 9. ' døde som ugift i Peirup og er begt. paa Orte Kirkegaard. Hans Pedersen, f. 1711, døde vistnok som ung. 10. r- Dorthe Pedersdatter er vistnok den ædste af ae Børnene, 11. T. men da Kirkebogen er saa utydeig fra disse Aar, kan Fødsese aaret ikke konstateres. Hun bev gift 1725 med Gmd. Nies Ibsen,? der var en Søn af G md. J ep Hansen i Gadsbøe. Nies Ibsen fik en Fæsteg aard i Hækkebøe og døde aerede 1 / 5 1747 efteradende f 6 Døtre, fra hvike hee den efterføgende Sægt stammer. Mode- ; en Dorthe Pederscatter døde aerede Aaret efter, og ved Skiftei behandingen 3 2 og 2 h 1748 enedes man om paa Forsag af Her- - skabet paa Erhom, at Datteren Judit skude ægte Simon Gormsen a og overtage Gaarden, og Johanne skude bive i Gaarden, medens, den yngste Anna Cathrine skude i Huset hos Anders Drud i Skydebjerg, og de 3 andre ovede Jørgen Pedersen og Nies Pedersen i Tanggaard (deres Fasters Mand) at tag e sig af. Men for- - inden Judit naaede at bive ægteviet ti Simon Gormsen, døde hun, og paa Skiftet 22 5 1748 efter hende prøvede Herskabet paa Er hom paa at faa Simon Gormsen gift med en af de 5 Søskende for at ette Skiftet efter Judit. Herti svarede han:»at naar jeg rnaa. f 1 ) Hans Hustru hed Dorthe Lauritzdatter ug var Datter af Lauritz Hansen i Gaagerup; men hans første Kone hed Maren Lauritzdatter, t før 1617 (Lauritz Knudsens Datter i Grumstrup).

714 faa ti ægte Karen, som han syntes bedst om, samt hendes Sind og Viie fade ti, saa vide han nok, om det var Guds Viie, og hun sev saavesom hendes herti give deres Samtykke, saa vide han med hende træde udi Ægteskab at paa samme Vikaar, som skude være sket med Judit!«29 5 1748 fortsættes Skiftebehandingen, og paa Herskabets Forespørgse ti Karen om dette Arrangement svarer hun:»at jeg paa nærværende Tid ikke ønsker at gifte mig med Simon Gormsen eer at bive ved Gaarden, som Herskabet har ødeagt ved at tage saa meg en Jord fra Gaarden og agt ind under Erhom, saaedes at Gaarden i Hækkebøe nu befandt sig i en bedrøveig Tistand.«Herti svarede Simon Gormsen kort:»j eg er adees ikke foregen for at faa Karen Niesdatter ti ægte, men har tibudt dette for at tifredsstie Herskabet og Børnenes Værger, for at ae Børnene kunde bive ved Gaarden. «Skiftet suttede 5 7 17 48. Der bev ingen Arv ti Børnene, da Formuen ikke kunde dække Gæden. De 6 Børn var: 12. Karen Niesdatter, f. 1726 i Hækkebøe; se senere. 13. Judit Niesdatter, f. 1728, forovet med Simon Gormsen, død 18 14 1748. 14. Anne Marie Niesdatter, f. 1729, t ugift i Peirup. 15. Maren Niesdatter, f. 1731, g. m. Hans Mikkesen, se senere. 16. Johanne Niesdatter, f. 1733, t ugift i Peirup 11 1 7 1754. 17. Ane Cathrine Niesdatter, f. 1739. Hendes Fremtid kendes ikke. 12. Karen Niesdatter, f.1726 i Hækkebøe, bev gift ) med Hans Michesen i Stockebrohuset ved Uskov i Orte Sogn, han døde imidertid aerede 26 3 1764, efter at der var født 3 Børn, og 10 4 1765 hev hun iføge Kongebrev gift fra Stockebrohuset 2) med Gmd. Jacob Henrichsen i Uskov, med hvem hun fik en Datter. Han døde 1790 1 6, hvorefter Uskov gik ti den yngste Datter, Ane Johanne og hendes Mand. -- Karen Niesdatters Børn er: 18. Kirsten Hansdatter, f: 15 / 5 1760, gift ) 14 / 1 1788 m. Gmd. Christian Niesen 1 ) i Skydebjerg, f. 1 7 1 6 1746, han døde 6 1 9 1798 og Enken giftede sig 2) 7 / 5 1802 med Gmd. Nies Jørgen Hansen af Peirupund (Søskendebarn). Hendes Børn er: 19. Hans Christiansen, f. 22 8 1789, t ung. 20. Nies Christiansen, f. 17 2 1790, se om ham senere. 21. Een Christiansdatter, f. 11 3 1792. 22. 23. Hans Christiansen, f. 11 5 1794. Karen Christiansdatter, f. 17 1 7 1796, t ung. 24. Christian Christiansen, f. 4 11 1798, atsaa efter Faderens Død. 20. Nies Christiansen, f. 17 / 2 1790, t 1874, han giftede sig 21 / 12 1822 med sit Næstsø3kendebarn, Peder Hansens Enke paa Peirup, Maren 1 ) Han var Søn af Nies Ande~'sen i Skydebjerg og Agathe Jensdatte'r. (?) (Enke efter Gmd. Peder Niesen i Skydebjerg. og muigvis var hun den Agathe Jensdatter (Jens Mortensens Datter i Orte], der 7 /6 1751 bev gift med Peder Niesens Stedsøn Hans Andersen). - Chr. Niesens første Kone Een Christensdatter bev begr. 20 16 1787, med hvem han havde Sønnen Lars og Datteren Dorthe.

t d g e :n 1-.1- t t n n u - 3- - d - d s ) 715 Niesdatter, f. 4 / 12 1792, t 1869 (Datter af Gmd. Nies Jørg en Hansen og Ane Cathrine Madsdatter paa Peirupund), der bragte Peirupgaard med ti Manden og 2 Stifbørn. Nies Christiansen bev en meget g amme Mand, og det er ham, vi kan takke for, at den g. Kommissionsprotoko er bevaret, og han har meddet Forfatteren D. E. Rugaard, hvad denne har meddet i sin Bog:»Fremragende Danske Bønder {ør og nu«om denne Sægt. Nies Christiansen og Maren Niesdatters Bieder hænger endnu paa Peirup og fere Steder hos Sægten. - Deres 6 Børn er: Peder Niesen, f. 16 10 1823, G md. og Sognefog ed i Skabjerg og 25. Ejer af Vissenbjerg Kirke og Kro m. v., var en overordentig vebegavet og uamindeig opyst og inteigent Mand, der sev edede sin st,ore Bedrift igeti sin Død 8 / 11 1918, da han var over 95 Aar g amme. P. Niesen bev gift 8 / 7 1853 med Anne Cathrine Pedersdatter, f. 13 / 5 1828, en Gmd.s Datter fra Skabjerg. Deres 3 Børn er: Maren Kirstine Niesen, f. 25 4 1854, Ejer af Fødegaarden i 26. Skabjerg, er ugift. Hans Peder Niesen, f. 29 1 2 1856, Dyræge i Skabjerg og Ejer 27. af Vissenbjerg Kirke og Kro m. v., g. med Karen Madsen. Christian Niesen, f. 2 6/ 2 1860, var en sjæden inteigent og 28. vebegavet Mand, havde rejst meget i Udandet for at styrke sit svage Hebred, døde ugift 1910. Anne Kathrine Niesen, f. 3 0/ 3 1825, g ift 1 6/ 10 1850 med Gmd. 29. Nies Home, Ejer af Homegaard ved Gjested. Deres Børn er: Marie Niesen Home, f. 18/ u 1852. 30. Maren Niesen Home, f. 8 / 1 1859. 31. J ensine Niesen Home, f. 8 / 12 1861. 32. Jørgen Niesen Home, f. 27 / 4 1863. 33. Johanne Kathrine Niesen, f. 17 / u 1826, g. 6 / 12 1854 med Gmd. 34. og Sognefoged Rasmus Hansen i Orte, f. 2 6/ 2 1826 i Vodbro, som først havde været g. med en Datter af Christen Christensen, der ejede Stambogaarden i Orte. Deres Børn er: Ane Marie Rasmussen, f. 13 9 1855. 35. Johanne Christine Agnete Rasmussen, f. 2 / 4 i858. 36. Nies Christian Rasmussen, f. O 1 7 1860 og nu Ejer af Stambo- 37. gaarden i Orte og Sognefoged og Ejer af Peirupgaard, g. m. en Datter af Rasmus Knudsen i Orte, Abeone Andersen, de har 7 Børn. Hansine Medea Rasmussen, f. 1 / 5 1865. 38 Ane Johanne Niesen, f. 14 / 9 1828, evede ugift i Peirup i mang e 39 Aar, men døde i Odense i meget høj Ader. Christian Niesen, f. 6 / 2 1830, bev efter Faderen Ejer af Pei- 40 rupgaard, hviken han tiig e med mange g. Møber og andre g. Famiiestykker værnede om med stor Pietet. Da han var ugift, testamenterede han Peirup ti sin ovennævnte Søstersøn. Birgithe Kirstine Niesen, f. 11 / 10 1831, g. 11 /Io 1859 m. Møer 41 Nies Jørgen Knud$en i Vissenbjerg Møe. Deres Børn er:

716 42. Karen Marie Knudsen, f. 21 1 7 1860, t ung. 43. Knud Knudsen, f. 1 9 4 1862. 44. Nies Chr. Knudsen, f. 5 1 4 1864. 45. Maren Thine Kirstine Knudsen, f. 9 8 1866. 46. Anthon Knudsen, f. 15 1 9 1868, Ejer af Indsev Kro, g. og har fere Børn. 47. Peder Hansen, f. 18 9 1763, arvede Peirupgaard 1786 og giftede sig 27 u 1786 ) med Kirstine Rasmusdatter fra Orte, f. 2 7 / 7 1762, t 10 1 6 1819, og 2) 1819 med Maren Niesdatter, f. 41 12 1792, i" 10 6 1869, Datter af Nies Jørgen Hansen i Peirupund og Ane K Madsdatter. Hun giftede sig senere som ung Enke med Nies. Christiansen og bragte Peirup ti ham som ovenfor vist. 48. Anna Cathrine Pedersdatter, f. 2 31 9 1787, t spæd.. 49. Jørgen Pedersen, f. 12 / 7 1820, g. 4 u 1851 m. Karen Marie Larsen, f. 5 7 1834 i Ladegaard, og bragte Gaarden med. M deres 50.!') Børn fik Sønnen Nies Jørgensen, f. 30 5 1866, Gaarden i Ladegaarde, som han dog senere sogte. 51. Petrine Jørgensen, f. 24 / 10 1853. 52. Laurine Jørgensen, f. 30 8 1855. 53. Lars Peder Jørgensen, f. n 5 1857. 54. Anders Chr. Jørgensen, f. 13 1 3 1859. 55. Kirsten Pedersdatter, f. 8 1 12 1821, g. 24 u 1839 m. Gmd. Jens Hansen i Gavnbygaard, f. 2 9 ; \ 1816, t 25 4 1868, de havde 7 Børn nemig: 56. Hans Peder Jensen, f. u;., 1841, g. 13 1 5 1871 m. Birthe Marie Larsen fra Skyde bjerg. 57. Anders Chr. Jensen, f. 17 /a 1843, ejede Gavnby ti 1898 tiige med Søstrene 58. Ane Cathrine Jensen, f. 16 9 1845, 59. Marie Niesine J ensen, f. 28 1 9 1848, 60. Maren Ki rstine Jensen, f. 17 7 1851. 61. Nies Chr.Jensen, f. 8 12 1854. 62. Laura Jensen, f. 24 6 1860. 63. Dorthe Hansdatter, bev gift med Gmd. Rasmus Pedersen Kiestrup i Vissenbjerg Sogn og fik fere Børn b. a.: 64. Hans Jørgen Rasmussen, f. 1783. 65. Peder Rasmussen, f. 2 31 5-1785. 66. Karen Rasmusdatter, f. 20 4 1788. Karen Niesdatter og J acob Henriksens Datter i Uskov. 87. Ane Johanne Jacobsdatter, f. 301 8 1767, t 21 1 8 1824, bev g. i Orte 1 51 9 1790 med Ungkar Jens Hansen, 1 ) f. 28 1 1 1756 i Orte, der ved hende bev Ej er af Uskovgaard. Han døde først 8 12 1842, 86 Aar g. De havde b. a. fem Børn: >8. Jacob Jensen, f. 23 /a 1794. i9. Agathe J ensdatter, f. 9 1 6 1799. SE 11 16 SJ d! d II s v d o v v b t 2 J: c r 1 ) Han var Søn af Gmd. Hans Andersen i Orte og Broder ti Anders Hansen, f. 3 /4 1752, der 1798 bev Ejer af Taerup i Tommerup.

717 Ane Marie Jensdatter, f. 1 1 2 1801. 70. Hans Jensen, f. 16 1 3 1803. 71. Karen Jensdatter, f. 13 h 0 1805. 72. Maren Nies datter, f. 1731 i Hækkebøe, g. 15 2 1767 i Vissen- 15. bjerg med G md. Hans Michesen 1 ) af Sundsed (en Søn af Miche 1791 i Magtenbøe). De havde 3 Børn, Niesen, f. 1719, t 28 1 2 nemig: Hans Hansen, f. 1 01 6 1767, g. 3fi 2 1796 i Brye ti Anders Han- 73. sens Enke i Vittenberg Dorthe Lisbet Frederiksdatter, der døde 1831 2 2 j 11, 75 Aar g., medens H. Ha11.:>en døde som Aftægtsmand 16 11 1821. Der var næppe Børn. Nies Jørgen Hansen, døbt 21 3 1770 i Vissenbjerg. Han ophodt 74. sig hos den g. Sægtning Jørgen Pedersen paa Peirup, da denne døde, og arvede da Mbyg gergaarden Peirupund efter ham 1786, da han kun var 16 Aar g. Mærkeigere er det, at vi finder ham indført i Vissenbjerg Kirkebog som troovet 20 1 1787 og 28 4 s. A. s o m æ g t e v i e t n æ p p e 7 A a r g., og uden Kommentar vistnok et enestaaende Tifæde og sevføgeig adees uovigt; - det kan kun være foregaaet ved Hjæp af Præstens Forsømmese. Og hans Ader er rigtig angivet, thi dette konstateres ved hans Død 14 16 1838, thi da siges N. J. Hansen at være 68 Aar g. - Det var atsaa kun en 17 Aars Dreng, der bev gift zo 1 1787 med det 16 Aar g. Pigebarn Ane Cathrine Madsdatter fra Gadsbøe, der var født 1771 og Datter af Gmd. Mads Hansen. Hun døde og bev begr. 19 12 1801 og siges da at være 31 Aar g. og efterod sig 4 evende Børn, som Faderen skiftede med 6 3 1802 og giftede sig 2} aerede 7 1 5 s. A. med Chr. Niesens Enke i Skydebjerg, Kir-sten Hansdatter, som var hans Søskendebarn. Da han døde 1838, kades han for Mtægtsmand. Han fik 6 Børn med sin ste Hustru nemig: Johanne Cathrine Niesdatter, f. 7 9 1788, der bev gift m. G md. 75. Lars Christensen i Ladegaard. Jørgen Niesen, f. 20 12 1790. Han arvede efter Faderen Peirup- 76. und, men sogte den og fyttede ti Brændekide, hvor han døde. Han var gift med Karen Hansdatter (en Datter af Hans Andersen i Brohom i Brye Sogn), og en Datter af dem Ane Cathrine Jørgensdatter, bev gift med Ejeren af Husemose 77. Mathias Jørgensen. Maren Niesdatter, f. 4 1 12 1791, t 10 6 186~, hun bev først g. 1819 78. med Peder Hansen i Peirup som ovenfor set, og 2) 21 12 1822 med Nies Christiansen, der derved bev Ejer af Peirup. Deres Børn er nævnt ovenfor. Hans Niesen, f. 2 2 1794, og Oe Niesen, f. 18 11 1798, døde som 79. smaa. 1 ) Han var Broder ti Nies Michesen i Køstrup og J eppe M. i Magtenbøe.

718 80. Mads Niesen, f. 9 1 3 1796. Han var kun 6 Aar, da Moderen døde, og Morbroderen Hans Madsen af Kiøbeskov bev de 4 Søskendes Tisynsværge. Han bev Gmd. og Sognefoged i Orte og døde 1866; var ) g. med Kirstine? og 2) med Inger Niesdatter, f. 10 10 1810 i Naarup, t 16 8 1897 i Meby. Der var Børn i begge Ægteskaber. Af ste Ægteskab er: 81. Jens Madsen, boede i Odense og havde fere Børn. 82. Nies Peder MadsP- ~r Gmd. i Frøbjerg. Ingen Børn. 83. Ane Kathrine ' ~r. gift med A. Chr. Niesen, Gmd. Naarup.,). J 84. Ane Kirstine M, "' Modehanderinde i Odense, ugift. 85. Caus Christian H '- n bev Vognmand i København og har 3 Sønner. 86. Nies Jørgen Madsen fadt i Krigen 1864. 87. Hans Jørgen Madsen bev Købmand i København, men havde ingen Børn. Af 2det Ægteskab er Børnene: 88. Lars Christian Madsen, der døde som ung paa Nordskov, druknede. 89. Anne Kirstine Madsdatter bev gift med Gmd. Hans Hansen i Nakke og bor nu i København. 90. Maren Madsdatter bev gift med Gmd. og Sparekasse-Direktør Christian Hansen i Meby, der nu bor i Assens. De har en Datter 91. Inger Kirstine Hansen, som er gift med Proprietær L. Findsen paa Gammegaard ved Assens (en Søn af Sognefoged A. Findsen, Mathideund ved Ebberup Station). De har en Datter Inger Marie Findsen. 92. Karen Dorthea Hansdatter, f. 1772 i Vissenbjerg, hun bev gift 513 1791 med ) Anders Larsen, der med hende fik Sundsedgaarden efter Hans Michesen, der ige var død. De havde føgende 7 Børn. Hun var g. 2) m. Gmd. P. Niesen i Magtenbøe. 93. Johanne Cathrine Andersdatter, f. 19 h 1792, t ung. ' 94. Maren Andersdatter, f. 28 1 8 1796. ' 95. Karen Marie Andersdatter, f. 30 3 1799. 96. Lars Andersen, f. 1794. 1 97. Cathrine Andersdatter, f. 26 12 1801, t ie. 98. Cathrine Andersdatter, f. 2 3 1803. 99. Johanne Cathrine, f. 19 10 1806. Denne Liste er ret. ufudstændig, og navnig fattes de sidste 2 a 3 Sægted, /der vide optage at for megen Pads og give et meget stort Arbejde, om at skude med ige ti Nutiden. Jeg haaber imidertid, at enhver, der hører ti Sægten, efter det her anførte, kan finde sin Pads og finde en Interesse ved at opnotere Famiiebegivenheder saaedes, at der i Tiden kan fremtræde en virkeig Sægtshistorie om denne stoute Bondesægt, i Lighed med, hvad andre Stænder kan præstere af Sægtsbeskriveser!

1. Peder A ndersen, vnes at 1460 som B esidder af Fædrenegaarden og ;om igjen kjøbte Aarup-Gaard af Kong Hans. (t). ~ 2. Ouf Pedersen -1511- rm Anne Oufs. 3. Peder Oufsen Hierrig Hansen i Skydebjerg. - 1533 - cm Giertrud Hansdatter og 2. G. ff Mads Lauritzen. 4. Ouf Pedersen rm Birthe Hierrigsdatter - 1560- Lauritz Oufsen, t 1583. 1.1. Dorthe Pedersdatter, t 1748, 1725 rm Nies Ibsen i Hekkebøe, t 1747. aren Niesdatter, f. 1.726, Hans Michesen i ebrohuset, t 1764.. 1.3. Judit Niesdatter, f. 1728. t 1748. cm Simon Gormsen, H ekkebøe. (t i ~ ~ ;;.< (p ~ uq ""' o ""'ro C>.~aq'?:: Bidrag ti Stamtave over Aarup-Peirup Famiien. Lauritz Hierrigsen, var r 1596. 1586 u.n Anne Niesdatter og 2. G. cm Hans Madsen. 5. Peder Lauritzen - 11i14 - cm Dorthe Lauritzdatter. 6. Anne Pedersdatter,,.. rm J ørgen Hansen, ~.: i. f.1624, t 1701. ~ ~. 1], ~ ~'!..~ ~'""... ~ r- 7. Peder Jørgensen, Han gr" t,!itn f. 1666, t 1753, i Nyfreste; u.n Anne Christensdatter, t 1.702. f.1674, t 1743. 1.0. Hans Pedersen, 9. Christen Pedersen, f. 1711. f. 1708, Borger i Faaborg, j Peirup. 8. Jørgen Pedersen, f. 1705, t 1786, købte Peirup. 14. A nne Marie Niesdatter, 15. Maren Niesdatter. 16. Johanne Niesdatter, 17. A ne Cathrine Niesd f. 1729, f. 1731. f. 1733, t 1754 i P eirup. f. 1739, var 1786 i Peirup. :In Hans Michesen, nærmere kendes ikkf se Side 721. - ~ ~

18. Kirsten Hansdatter, f. 1760, cm 1 ) 1788 Christian Niesen i Skydebjerg, t 1798. = 2 ) 1802 Nies J ørgen Hansen, P eirufund. 12. Karen Niesdatter, f. 1726, rm 1 ) Hans Michesen i Stokkebrohuset, t 1764, rm 2 ) Jacob Henriksen i Uskov, t 1790. 47. Peder Hansen, 63. Dorthe Hans- 67. Ane Johan; f. 1763, t 1822, datter, Jacobsdatter, arvede P eirup. ur. Ras. Pedersen f. 1767, u.r. 1 1786 Kirsten Rasmusdatter, i Kj estru p. cm J ens Han se ur. 2 ) 1819 Maren Niesdatter, t 1842, Usko' f. 1792, t 1869. - 3 B ørn~ 5 Børn. 49. Jørgen Pedersen, s C., 20. Nies Christiansen, 21. E en Christiansdatter, 22. Hans C., 23. Karen C.. 24. Christian C., f. 1820, fjj j 851. f. 17U2. f. 1704. f. 17\6, t ung. f. 1798. Karen Marie Larsen, Ladegaard. t ung. f. 1790, t 1874, 1822 :m Maren Niesdatter, fik P eirup m ed hende. 25. Peder Niesen, f. 1823. t 1918, L. og Sognefoged i Skabjerg. 53 Ane Cathrine Pedersdatter, f. 1828. en Kirstine n, f. 1854, f Fødeirden tbjerg. 27. H. P. Niesen, f. 1856, Dyræge i Skabjerg, rm Karen Madsen. 29. A n e Kathrine N., f. 1825, Cf.F. 1850 Nies Home. 4 Børn. 28. Chr. Niesen, f. 1860, t 1910, Ej er af F ødegaarden i Skabjerg. ;:o :s ~ s: >-"<b ~ ' "'_ro 34. Johanne Kathrine N., f. 1826, cr.n 1854 Gmd. Ras. Hansen i Orte. 37. Nies Chr. Rasmussen, f. 1860, Ejer af Peirup og Sognefoged i Orte. ~ 1::::1 1:=\!"'"C" ~ :-+.-2... o 1.::1 Cb Q.!3 ~ ;5... ~"'... "' ", ~. ~!3 O> o ~- s oo" ~ ~ ~ ~~,... <O ~ - : ~?'~ ~ JO 39. A ne Johanne N., f. 1828, ugift i P eirup. s cu -r!""b \C. C N) :::. """' o m-~ ~ ~ ~... :_:s;... ~ <O 00. "'" o ~<O~. ~-= ~ 5 Børn. 40.. Chr. N., f. 1851, t 191 Ejer af Peirup, u g ift. H> ~ U ~ ~ e h!~... ~ <O. o?' -J b:) o 55. K irstine Pederse f. 1821, = 1839, J ens Hansen, Gavnb gaard, f. 1816, t 186 7 Børn. 41. Birgitte N., f. 1831, (ff 1859, Nies J.Knudsen, Møer i Vissenbjerg. 5 Børn.

~ ~ 73. Hans Hansen, f. 1767, <m 1796 Anders Hansens Enke i Vittenberg i Brye Eisabeth Frederiksdatter. 75. Joh anne K. Niesdatter, f. J_ 788, <m Gmd. Lars Christensen, Ladegaard. 15. Maren Niesdatter, f. 1731, 15{2 1767 cr.r. Hans Mich esen i Sundsed i Vissenbjerg. 74. Nies Jørgen Hansen, f. 1770, t 1838, arvede Peii;upund, <m 1 ) Ane Cath 'ine Madsdatter, <m 2 ) 1802 Kirsten Hansdatter. 76. Jørgen Niesen, f. 1790, Ejer af 'eirupund. <m K aren Hansdatter fra Brohom. 77 a. Jo1anne Jørgensdatter og 77. Ane Cathrine Jørgensdatter, der begge bev crn Proprietær Mathias Jørgensen, Husemosegaard. 00 00 00 00 00 ~!""?' ~ ~~ ø~ ~ ~~ ::; ~~ ~ -.q S? CD ::i s :t o.o;;.p::: ;:s::oo... "' o. "' CD o.:~:::: ISIIIQ <:: "'.._ P.?'<bp::: C"i:> "' :...";) - g.~ tji t;d~ - o-"'~. Jo:rj ' o ~'" 0: E~ ::'J~... :;::: Zz :s: o. ::> i; P" :S: i:j' "' :) ~Q ~ (b' 2. p. o. -~ @~ :;::: <! ~ '<O'~... c -(/1 "' [J... Q ~ :::t.? ~ ~-:::1,? '{' _:::~... "' "" "' '" 78. Maren Niesdatter, f. 1702, t 18fi9, cr.r. 1 ) 1819 P eder Hansen, Ejer af Peirup. crn Nies Christiansen, Ejer af Peirup. Børn, se J'or;ui. 00 00 00?'?> - S'~ - ~~ --~- ~ p::-< ~ SI ;:, ~~ SI O'"' :) ~:;::: Q ooq ~n~ :-. z C>~ 5-g, :;::: o :;:::... o :) Q."""' _:::~ "' <! ~ ~~? :>;'"' o :::1.E" "' ~- 92. Karen Dorthea Hansdatter, f. 1772, an 1 ) 1791 Anders Larsen, <m 2 ) P eder Niesen i Mag tenbh e. 7 Børn. 80. Mads Niesen, f. 1796, t 1866, Gmd., Sognefoged i Orte, crn ' ) Kirstine? <m 2 ) Inger Niesdatter, f.181r1897 00 00 ~ ~ (/1 ~i>- "'. o ~ o ~~ :::1 (t) ::::r'~~ :. ø :~ ~:-:;: a; z g.... ~ '::: ~ -~: :) ' s~ :>;'II; :;::: (/1 >i o ;.;-. Q ø~ ~ ~ ~ :) '{' - E 9 p. -:] "',...