Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 15. juni 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 15. juni 2016 (OR. en) 10088/16 PECHE 212 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 15. juni 2016 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: Jordi AYET PUIGARNAU, direktør, på vegne af generalsekretæren for Europa-Kommissionen Jeppe TRANHOLM-MIKKELSEN, generalsekretær for Rådet for Den Europæiske Union COM(2016) 396 final MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Høring om fiskerimuligheder for 2017 under den fælles fiskeripolitik Hermed følger til delegationerne dokument - COM(2016) 396 final. Bilag: COM(2016) 396 final 10088/16 ipj DG B 2A DA

EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 15.6.2016 COM(2016) 396 final MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Høring om fiskerimuligheder for 2017 under den fælles fiskeripolitik {SWD(2016) 199 final} DA DA

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Høring om fiskerimuligheder for 2017 under den fælles fiskeripolitik INDLEDNING I denne meddelelse fastlægges principperne for Kommissionens forslag til fiskerimuligheder for 2017. Medlemsstaterne, de rådgivende råd, interessenterne og offentligheden opfordres til at fremsætte forslag til disse politiske retningslinjer senest den 1. september 2016. Meddelelsen indeholder også årsrapporten om gennemførelse af landingsforpligtelsen, fremskridt med henblik på opnåelse af maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY) og om fiskebestandenes situation 1. Fiskerimulighederne for 2017 vil blive fastsat i overensstemmelse med målene for den fælles fiskeripolitik 2014 og på grundlag af den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning 2. Ifølge den fælles fiskeripolitik bør presset på de berørte bestande snarest muligt og senest inden udgangen af 2020 tilpasses til målet for MSY i henhold til artikel 2, stk. 2, i forordningen om den fælles fiskeripolitik. Hvis der ikke foreligger videnskabelig rådgivning, vil Kommissionen anvende forsigtighedsprincippet i overensstemmelse med den fælles fiskeripolitiks mål. Denne meddelelse skal ses på baggrund af den aftale, medlovgiverne indgik i begyndelsen af 2016, om en flerårig plan for bestande i Østersøen 3. Denne plan vil danne grundlag for TAC-forslag for de berørte bestande. Selv om fiskerimulighederne for Middelhavet ikke fastsættes på EU-niveau gennem TAC'er 4, er overfiskning fortsat udbredt. Kommissionen finder, at der er brug for omgående foranstaltninger for at ændre denne situation. Endnu et element, der skal inddrages, er indførelsen af landingsforpligtelsen i Østersøen og fiskeri efter pelagiske arter (2015) og gradvist efter specifikke demersale arter i Atlanterhavs- og Nordsøområdet (2016). I 2017 vil flere arter blive dækket i sidstnævnte havområder samt demersale flåder i Middelhavs- og Sortehavsområderne. AFTALE OM EN FLERÅRIG PLAN FOR ØSTERSØBESTANDE Et vigtigt skridt i retning af at nå målene for den fælles fiskeripolitik er Europa- Parlamentets og Rådets aftale om forslag til en flerårig aftale for Østersøen. Planen fastsætter mål for MSY med frister for de berørte bestande og indfører fiskeridødelighedsintervaller i overensstemmelse med opfyldelsen af MSY (F MSY ). Disse intervaller, der er fastsat efter videnskabelig rådgivning 5, dækker alle niveauer af fiskeridødelighed, som på længere sigt vil føre til MSY i Østersøen. F MSY -intervaller dækker to dele. Under normale omstændigheder bør fiskerimulighederne fastsættes inden for den del af intervallet, som har de laveste F MSY. Den del af intervallet med de højeste værdier kan bruges til at fastsætte TAC under særlige omstændigheder 6 : 1 Som foreskrevet i artikel 15, stk. 14, og artikel 50 i forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 (EUT L 354 af 28.12.2013). 2 Fra ICES og, hvor det måtte være relevant, fra STECF og GFCM's rådgivende videnskabelige komité. 3 På grundlag af Kommissionens forslag COM(2014) 614 final af 6. oktober 2014. 4 Med undtagelse af almindelig tun. 5 Fra ICES (Det Internationale Havundersøgelsesråd). 6 Forudsat at bestanden ligger over det niveau, der gør det muligt at fiske i overensstemmelse med MSY.

hvis dette på grundlag af videnskabelig rådgivning eller dokumentation er nødvendigt for at nå målene for den fælles fiskeripolitik i blandede fiskerisituationer, eller hvis der er risiko for alvorlig skade på en bestand på grund af bestandsdynamik inden for eller mellem arter. Den øverste del af intervallet kan også bruges til at begrænse variationer i TAC fra år til år (til højst 20 %). Når en bestand falder under videnskabeligt bestemte niveauer, er der fastlagt afhjælpende foranstaltninger for at genoprette bestanden over det niveau, som giver mulighed for at producere maksimalt bæredygtige udbytter på lang sigt. Denne aftale er et gennembrud for gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvor vedtagelsen af en flerårig plan er et prioriteret område. Herefter vil Kommissionen fremskynde udarbejdelsen af forslag til flerårige planer for andre EU-havområder. FISKERIER I MIDDELHAVET Kommissionen er fortsat især bekymret over situationen i Middelhavet. Mange af de vurderede bestande befiskes væsentligt over det anslåede MSY-mål. Middelhavet står over for betydelige udfordringer med at nå MSY for de fleste bestande inden udgangen af 2020. Kommissionen har opfordret alle interessenter til omgående at skride til handling for at vende tendenserne for fangster og biomasse 7. Alle involverede (medlemsstater, internationale organer som Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet (GFCM) og interessenter) må tage ansvar og udvikle konkrete foranstaltninger til at opnå bæredygtighed. Kommissionen vil fortsat fremme foranstaltninger gennem GFCM for at forbedre de bestande, som deles med tredjelande (f.eks. demersale bestande i Sicilienstrædet eller små pelagiske og demersale bestande i Det Joniske Hav og Det Ægæiske Hav), og vil fremskynde udarbejdelsen af forslag til flerårige EU-planer for bestande, der næsten udelukkende befiskes af EU-fiskere (fiskeri efter små pelagiske arter i Adriaterhavet og demersalt fiskeri i det vestlige Middelhav). Sideløbende hermed bør medlemsstaterne hurtigst muligt færdiggøre revisionen af de nationale forvaltningsplaner 8, hvori MSYmålene er integreret. FORSLAG TIL SAMLEDE TILLADTE FANGSTMÆNGDER (TAC'ER) FOR 2017 Bestande med MSY-vurdering For at nå MSY senest i 2020 skal andelen af bestande, der befiskes på niveauer svarende til MSY stige. I den forbindelse har Kommissionen anmodet de videnskabelige rådgivningsorganer om at overvåge udviklingen i fiskeridødelighed og bestandenes tilstand i alle EU's havområder med henblik på 2020-målet om at nå MSY. Et vigtigt skridt i retning af at nå dette er Kommissionens hensigt om at foreslå TAC'er med henblik på at nå MSY i 2017. Dette vil kræve, at Rådet giver tilsagn om at tilpasse sine beslutninger til denne tilgang. MSY giver mulighed for den største fangst i en ubegrænset periode uden at skade bestanden. For bestandene med en MSY-vurdering (med undtagelse for østersøbestandene) agter Kommissionen vedrørende forslag til TAC'er for 2017 at benytte de disponible værdier for MSY, indtil de nye flerårige planer er vedtaget for andre havområder. En forsinkelse med at nå MSY ud over 2017 vil kun være acceptabel under veldokumenterede omstændigheder, hvor meget store reduktioner af fiskerimulighederne 7 På et seminar på højt niveau i Catania i februar 2016 vedrørende status for bestandene i Middelhavet. 8 Vedtaget i henhold til artikel 19 i forordning (EF) nr. 1967/2006. 3

ville bringe den sociale og økonomiske bæredygtighed for de involverede fiskerflåder i alvorlig fare. I disse exceptionelle tilfælde forventer Kommissionen, at de berørte medlemsstater fremlægger konkrete beviser på sådanne sociale og økonomiske virkninger. Stigningen i antallet af fiskebestande, der befiskes i overensstemmelse med MSY, mere robuste bestande og udsigten til højere udbytte falder sammen med en forbedret generel situation med hensyn til EU-flådens økonomiske resultater. Et eksempel på EU-fiskeri, som viser øget afkast af bæredygtigt fiskeri, er tunge- og rødspættefiskeriet i Nordsøen. De økonomiske resultater for flåder, som er afhængige af rødspætte, blev væsentligt bedre under forvaltningsplanen, som førte fiskeriet til MSY. Siden bestanden er blevet udnyttet på MSY-niveau, er landinger pr. indsatsenhed og værdi pr. indsatsenhed steget for alle segmenter, især de britiske og nederlandske trawlere. En positiv økonomisk tendens kan også konstateres for nogle flåder, der driver kullerfiskeri. Der findes nærmere oplysninger i det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der ledsager denne meddelelse. Hvis de gældende flerårige planer er i overensstemmelse med fiskeri ifølge MSY i 2017, bør de anvendes. For planer, som ikke længere er forenelige med MSY-målet, f.eks. fordi de omhandler et mindre ambitiøst mål, har Kommissionen til hensigt at vedtage forslag til TAC'er på grundlag af MSY i 2017. For bestande (med MSY-vurdering), der deles med tredjelande, søger Kommissionen fortsat at nå til enighed med vores partnere om samme tilgang. For bestande, som forvaltes af de regionale fiskeriforvaltningsorganisationer (RFFO'er), følger Kommissionen den tilgang til forhandlingerne med RFFO'erne, som Rådet har fastlagt i en række forhandlingsdirektiver, efter de samme standarder og principper som i EU. Andre bestande For bestande med en fuld MSY-vurdering overvejes der alternative parametre. TACforslagene vil blive baseret på den foreliggende biologiske rådgivning og uden at bringe bestandenes bevaring i fare. For disse bestande kan der peges på en række forskellige tilfælde. Bestande med disponible data til fastsættelse af mål, der er repræsentative for MSY Disse bestande vurderes efter modeller for tendensprognoser, og ICES yder kvantitativ fangstrådgivning 9. Metoden vil være den samme som for bestande med en fuld MSYvurdering. Bestande med analytisk vurderede tendenser eller fangsttidsserier Hvis der ikke foreligger nogen MSY-vurdering, baseres forslag til fangstbegrænsninger på videnskabelig rådgivning. Kommissionen vil benytte ICES-rådgivningen om disse bestande og vurdere situationen fra sag til sag under anvendelse af forsigtighedsprincippet og vil fremsætte forslag til tilsvarende reduktioner efter behov. Bestande, som formodes at være stabile I 2013 besluttede Rådet at fastholde TAC'erne uændret indtil 2018 for 26 bestande, medmindre tilpasning kræves som følge af biologisk rådgivning. Generelt er der her tale om bestande, der kun udnyttes som bifangster og er af begrænset økonomisk betydning, og for hvilke kvoteudnyttelsen er lav. Der foreligger heller ikke tilstrækkelige data om bestandenes status. Kommissionen agter at fortsætte med denne tilgang, idet der tages 9 Baseret på et mål, der er repræsentativt for MSY. 4

hensyn til eventuel ICES-rådgivning, der måtte påpege behovet for revision, og foreslå TAC-justeringer, hvor det vil være i overensstemmelse med rådgivningen. Bestande uden biologisk rådgivning Hvis der ikke foreligger nogen biologisk rådgivning, bør der foreslås passende TAC'er, idet forsigtighedsprincippet følges på en systematisk, foruddefineret og gennemskuelig måde i overensstemmelse med artikel 2, stk. 2, i forordningen om den fælles fiskeripolitik. ICES arbejder på at videreudvikle redskaber til at udfylde de eksisterende huller. TAC'er og forpligtelsen til at lande alle fangster Ifølge den fælles fiskeripolitiks regler bør fiskerimulighederne for bestande, der er omfattet af landingsforpligtelsen, fastsættes under hensyntagen til fangster frem for landinger, baseret på biologisk rådgivning. Dette bør ikke bringe MSY-målet i fare eller øge fiskeridødeligheden. I deres feedback har operatørerne og medlemsstaterne understreget betydningen af disse TAC-tilpasninger for at undgå virkningen af de såkaldte "choke species" dvs. situationer, hvor en fuld udnyttelse af kvoter for én bestand kan føre til afbrydelse af fiskeriet, til trods for at der er tilgængelige kvoter for andre bestande. TAC-tilpasninger er en del af den samlede pakke af foranstaltninger til gennemførelse af landingsforpligtelsen, inklusive bedre strategier for kvoteudveksling og fortsat begrænset udsmid efter undtagelsen begrundet i høj overlevelsesrate og de minimis-undtagelsen. Tilpasningen af de tekniske foranstaltninger og den regionale tilpasning af selektivitetsog undgåelsesstrategierne skal også spille en væsentlig rolle for at undgå virkninger af "choke species" i fremtiden. Kommissionens forslag til nye rammebestemmelser 10 for tekniske foranstaltninger bidrager yderligere til at afhjælpe dette problem. Medlemsstatsgrupper i de forskellige havområder er i gang med at forberede den videre gennemførelse af landingsforpligtelsen i 2017, for hvilken der forventes yderligere dækning af bestande, som det giver mening for, og som karakteriserer det pågældende fiskeri, jf. artikel 15, stk. 1, i forordningen om den fælles fiskeripolitik 2014. Som i 2016 påtænker Kommissionen at foretage TAC-tilpasninger for bestande, som bliver omfattet af landingsforpligtelsen fra 2017. Kommissionen vil forelægge den metode, der blev brugt til at beregne sidste års TAC-tilpasninger, for sin Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF) med henblik på rådgivning. Når der ikke foreligger godkendte eller fuldstændige data for udsmid, har Kommissionen til hensigt at beregne TAC-tilpasninger på grundlag af dataekstrapoleringer, når det er metodisk acceptabelt. Der er ikke behov for tilpasninger af TAC'er i 2017 for bestande eller fangster, for hvilke landingsforpligtelsen træder i kraft i senere år. Hvis TAC-tilpasninger påtænkes for bestande, der forvaltes i fællesskab med internationale partnere (tredjelande, RFFO'er), vil tilpasningerne være genstand for konsultation og forhandlinger med disse partnere. BESTANDENES UDVIKLING Fremskridt med hensyn til opnåelse af MSY For at rapportere om fremskridtene med at nå MSY har STECF vurderet fremskridt med MSY-målene for hver enkelt bestand og hvert havområde. Denne vurdering giver oplysninger om antallet af bestande, der befiskes i overensstemmelse med MSY, om samlede fiskeridødelighedsniveauer og om relevante biomasseparametre. Det 10 COM(2016) 134 final af 11. marts 2016. 5

arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der ledsager denne meddelelse, indeholder nærmere oplysninger om STECF's analyse for 2016 11. Samlet og regional vurdering Ifølge STECF er der samlet set sket fremskridt i retning af MSY 12. I alle TAC-regioner er befiskningsgraden over MSY faldet betydeligt. Fiskeri 13 sammenlignet med F MSY lå på 104 % i 2014 (et fald fra 147 % i 2003 og 120 % i 2008). De stærkeste resultater observeres i det (udvidede) Nordsøområde, hvor den gennemsnitlige fiskeridødelighed for flåderne var 92 % sammenlignet med F MSY i 2014 (148 % i 2003 og 123 % i 2008). Til trods for betydelige faldende tendenser oplever andre regioner og fiskerier stadig overfiskning sammenlignet med F MSY. I meddelelsen om fiskerimuligheder for 2015 14 blev det rapporteret, at 32 ud af 62 MSYvurderede bestande blev befisket i overensstemmelse med MSY i 2013 15. I dette års STECF-rapport 16 viser analysen, at 31 ud af i alt 59 MSY-vurderede bestande blev befisket i overensstemmelse med MSY i 2014 17. På grundlag af data fra 2013 og 2014 synes det at fremgå af STECF-rapporten, at den historiske tendens for stærke fremskridt i retning af MSY, kan være i aftagende. Dette skyldes ikke nødvendigvis overfiskning alene, men kan også skyldes skiftende miljøbetingelser eller andre biologiske faktorer. Ikke desto mindre er bestandene i Middelhavet og Sortehavet stort set alle overfiskede og/eller i dårlig tilstand. I Middelhavet er dette især tilfældet for bestande, der primært eller udelukkende udnyttes af EU-fiskerfartøjer. Østersøen I Østersøen blev der for 2016 fastsat fire TAC'er på MSY-niveau (den vestlige og centrale silde- og rødspættebestand) eller under MSY (laks i den centrale del). TAC'er for vestlig torsk, som blev reduceret for nogle år siden, blev igen sat ned med 20 % i 2016, og bestanden giver fortsat anledning til bekymring. TAC-reduktioner for sildebestandene i Den Botniske Bugt (-24 %) og i Rigabugten (- 10 %) og for brisling (-5 %) samt "roll over" for laksebestandene i Den Finske Bugt vil føre fiskeriet i retning af MSY. Der gælder en præventiv TAC for laksen i Den Finske Bugt, og den østlige torskebestand er omfattet af tilgangen for manglende data. TAC for laksebestande i den centrale del holdes stabilt på et lavt niveau med det formål at bidrage yderligere til at forbedre bestandene i de svageste laksefloder. Nordsøen Torsk bliver for første gang befisket i overensstemmelse med MSY i 2016, hvilket giver mulighed for en stigning i TAC på 15 %, og bestanden er nu ved at blive genoprettet til niveauer, der blev observeret i midten af 1980'erne. TAC for kuller og sej i 2016 er igen i overensstemmelse med MSY. Dette gav mulighed for en stigning på 30 % for kuller, men krævede en reduktion på 6 % for sej. TAC for jomfruhummer i Skagerrak, Fladen Grund, Firth of Forth og Moray Firth vil blive befisket i overensstemmelse med MSY. 11 STECF-rapporten "Monitoring the performance of the Common Fisheries Policy" (overvågning af resultaterne for den fælles fiskeripolitik) (STECF-16-05) JRC scientific and policy reports, 2016. 12 STECF-16-05, tabel 7. 13 Modelbaseret samlet gennemsnit, se nærmere oplysninger i det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der ledsager denne meddelelse. 14 Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet Høring om fiskerimuligheder for 2016 under den fælles fiskeripolitik, COM(2015) 239 final af 2.6.2015. 15 Baseret på ICES-rådgivning fra 2014 på grundlag af oplysninger om bestande for 2013. 16 STECF 16-05, tabel 2, 3 og 4. 17 Baseret på ICES-rådgivning fra 2015 på grundlag af oplysninger om bestande for 2014. 6

De øvrige bestande befiskes enten over F MSY eller mangler en MSY-vurdering. Torsken i Kattegat forbliver på et lavt niveau, men biomassen er steget siden 2009. Pelagiske bestande i det nordøstlige Atlanterhav De fleste sildebestande (Nordsøen, Det Irske Hav og Det Keltiske Hav) befiskes i overensstemmelse med MSY med tilsvarende TAC'er for 2016 for disse bestande. Situationen er også positiv for sydlig og vestlig hestemakrel, og TAC'en tillader fiskeri på et niveau, der svarer til MSY i 2016. Baseret på aftalen fra 2014 mellem Færøerne, Norge og EU om bæredygtig forvaltning af makrel og under hensyntagen til en forvaltningsstrategi, der blev forelagt ICES i 2016, blev der vedtaget en TAC for 2016 svarende til 20 % mindre end 2015-niveauet. Fiskeriet ligger fortsat over F MSY. For blåhvilling har kyststaterne ikke indgået en aftale. EU og Færøerne baserede deres unilaterale kvoter på F MSY -niveauet, mens Norge og Island baserede deres kvoter på et højere tal. I 2016 vil fiskeriet ligge noget over F MSY. Kyststaterne har ikke indgået en aftale for atlantisk-skandinavisk sild, men alle fem parter var enige om, at basere deres unilaterale kvoter på F MSY -niveauet. Fiskeriet i 2016 vil ligge lidt over F MSY på grund af Færøernes højere unilaterale kvote. Det iberiske Atlanterhavsområde og Biscayabugten Bestanden af nordlig kulmule fortsætter sin stigende tendens. Bestandene af sydlig kulmule og glashvarre ligger over de sikre biologiske grænser, men befiskes over MSY. Havtaske befiskes bæredygtigt og er i en god tilstand. Jomfruhummer (Det Cantabriske Hav og ud for den nordlige del af Den Iberiske Halvø) er stadig nedfisket, men i de sydlige egne er bestanden stabil eller stigende. Ansjos i Biscayabugten befiskes bæredygtigt med en bestandsstørrelse over det seneste gennemsnit og med fuld reproduktionsevne. Fiskeridødeligheden for tunge er steget på det seneste, men bestanden ligger inden for sikre grænser. Der foreligger kun et begrænset antal bestandsvurderinger for Biscayabugten og Atlanterhavet ud for Den Iberiske Halvø. Farvandene vest for Skotland, Det Irske Hav og Det Keltiske Hav Kullerbestandene i farvandene vest for Skotland og i Det Irske Hav har vist tegn på forbedring, men bestandene af torsk og hvilling er fortsat små med høj fiskeridødelighed og højt udsmidsniveau. Medlemsstaterne og fiskeindustrien har i fællesskab udviklet tekniske foranstaltninger, der har til formål at nedbringe torskedødeligheden og undgå uønskede fangster (f.eks. i Det Irske Hav). Der vil skulle gøres en betydelig indsats for at løse potentielle vanskeligheder med landingsforpligtelsen. Der skal gøres en større indsats for at forbedre viden om og analytisk vurdering for flere bestande, f.eks. hvilling og torsk i område VI og torsk i Det Irske Hav. I Det Keltiske Hav er TAC for torsk og kuller blevet nedsat som reaktion på den aftagende effekt af en nylig stor rekruttering. En forbedret rekruttering i 2013 bør føre til en højere biomasse for torsk i 2017. For kuller er udsmid stadig et problem, selv om det er blevet mindre, bl.a. takket være obligatoriske anordninger til undgåelse heraf. For hvilling (med forbehold for landingsforpligtelsen i 2016) blev TAC'en forhøjet væsentligt. Størstedelen af jomfruhummerbestandene er nu omfattet af MSY-rådgivning. Jomfruhummer på Porcupine Bank forvaltes fortsat med sæsonlukning og en fangstmængde, der ligger under TAC. Adskillige bestande, bl.a. torsk i Det Irske Hav og jomfruhummer i dele af område IX, er meget små. Tunge i den østlige del af Den Engelske Kanal er stadig i en dårlig stand, og der blev iværksat en forvaltningsstrategi i 2015 for at genoprette bestanden. 7

Dybhavsarter Fiskerimulighederne for dybhavsbestande fastsættes for to år ad gangen, og i november vil der blive forhandlet TAC for 2017 og 2018. Kommissionen overvåger medlemsstaternes forpligtelser for 2015 og 2016 og vil fortsat tage hensyn til bestandenes særlige karakteristika. Middelhavet og Sortehavet I Middelhavet udnyttes visse fiskebestande primært af EU-fiskerfartøjer, mens andre udnyttes af EU-medlemsstaterne og tredjelande i fællesskab. Det samlede overfiskningsniveau ligger i runde tal mellem 2 og 3 gange F 18 MSY. Omkring 9 % af bestandene befiskes på niveauer under MSY, og 9 % af bestandene udnyttes på niveauer tæt på MSY 19. Trods nylige forbedringer er antallet af bestande med ukendt status fortsat stort. For bestande som kulmule, rød mulle, sort havtaske og blåhvilling har den aktuelle fiskeridødelighed været op til seks gange højere end det niveau, der skal til for at opnå MSY. Kommissionen arbejder på at forbedre dataindsamlingen for alle relevante bestande og har anmodet STECF om rådgivning vedrørende nye bestande. For bestande, der deles med tredjelande, er situationen en endnu større udfordring. Både på EU-plan og på internationalt plan er der ved at blive udarbejdet tiltag, der skal resultere i foranstaltninger med henblik på opnåelse af MSY-målene. Med hensyn til den økonomiske virkning af at gå i retning af MSY kan de samme potentielle gevinster af bæredygtigt fiskeri, som blev konstateret i Nordsøen og Atlanterhavet, også findes for fiskeri i Middelhavet, hvor bestandene især er nedfisket, og hvor fiskeridødeligheden skal falde væsentligt for at komme under F MSY. Der er eksempler på Middelhavsarter, hvor bestandene bliver udnyttet på niveauer, som er i overensstemmelse med MSY, og flåderne viser positive tendenser, især med hensyn til landinger (dybvandsrosenreje og rød mulle i det sydlige og centrale Tyrrhenske Hav). På baggrund af Middelhavsfiskeriets stærkt blandede karakter er virkningerne af genoprettelsen af bestande ikke umiddelbart synlige i rentabiliteten og beskæftigelsen, hvilket skyldes en række forhold, bl.a. markedsvilkår og prisudsving. På et møde på højt niveau om status for Middelhavsbestandene (Catania, februar 2016) blev det vedtaget, at der er behov for omgående handling for at vende de faldende tendenser i betragtning af den store udfordring med at nå MSY for alle bestande inden 2020. Det blev aftalt, at medlemsstaterne og interessenterne skal arbejde sammen med Kommissionen på at afdække centrale bestande og fiskerier, for hvilke der skal træffes foranstaltninger, fastsættes hensigtsmæssige værktøjer for hver og en tidsramme for at vende den nedadgående tendens. Således blev gennemførelse og håndhævelse af aktuelle regler og øget dataindsamling, tilgængelighed og analyse identificeret. Sortehavet står stadig over for store udfordringer med styring og ressourceforvaltning, delvis på grund af, at bestande deles med tredjelande. Kommissionen vil fortsat arbejde sammen med medlemsstaterne og GFCM om forbedringer. 18 Se nærmere oplysninger i det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der ledsager denne meddelelse. 19 Én bestand af sardin (syd for Sicilien) og én bestand af dybvandsrosenreje (fordelt på Det Liguriske Hav og det nordlige Tyrrhenske Hav). 8

RAPPORT OM GENNEMFØRELSE AF LANDINGSFORPLIGTELSEN 20 Forordning 2015/812 ("Omnibusforordningen") 21 indførte en forpligtelse for Kommissionen til at forelægge en årlig rapport om gennemførelsen af landingsforpligtelsen 22. Denne rapport dækker 2015 og er baseret på oplysninger fra medlemsstaterne, rådgivende råd og andre kilder (erhvervssammenslutninger, NGO'er). Samlet benytter medlemsstaterne en lang række foranstaltninger til at fremme overholdelsen af landingsforpligtelsen, herunder websteder, diskussionsfora, vejledningspublikationer og høring om nye krav. Nogle medlemsstater har aktivt informeret, andre er ved at justere den indenlandske licensudstedelse og kvoteforvaltning eller undersøger forenklet fiskeriforvaltning og en reduceret regelbyrde for fiskere. Erhvervets forståelse af forpligtelserne blev hæmmet af forsinkelserne med den såkaldte omnibusforordning. Vedrørende kontrol og overholdelse udsatte nogle medlemsstater håndhævelsen indtil vedtagelsen af omnibusforordningen, men generelt startede overholdelsen i januar 2015. Dette har bidraget til at få erfaringer med, hvordan landingsforpligtelsen virker i praksis til trods for usikkerhed om medlemsstaternes håndhævelse. Kontrol og overholdelse var generelt karakteriseret som "learning by doing" med plads til forbedring og tilpasning. EU-Fiskerikontrolagenturet ydede støtte, og medlemsstaterne har arbejdet sammen om fælles ressourceanvendelsesplaner. Medlemsstaterne er regionalt ved at afdække risici og overvågnings- og håndhævelsesstrategier i den forbindelse med det formål at sikre lige vilkår. Der rapporteres kun om få overtrædelser. I forbindelse med landingsforpligtelsen for demersale arter i 2016 samarbejder fiskeindustrien og myndighederne om forsøg med kontrolværktøjer (f.eks. elektronisk overvågning og tv-overvågning), analyser af det seneste træk for at undersøge risikoen for manglende overholdelse og fangstforsøg, især for risikovurderingsplaner. I nogle regioner var der drøftelser om artsbaseret fleksibilitet. Det er vanskeligt at vurdere de socioøkonomiske virkninger af landingsforpligtelsen på et tidligt tidspunkt efter dens indførelse. Der gennemføres projekter, som har til formål at vurdere de økonomiske virkninger. Ifølge rapporter er der muligvis tale om en øget arbejdsbyrde (håndtering, transport af uønskede fangster) og om, at indkomster fra salg af undermålsfangst ofte er utilstrækkelige til at dække de ekstra omkostninger. Små pelagiske fartøjer rapporterer om tab, når de fanger store mængder af arter, for hvilke de ikke har nogen kvoter, og erhvervet fremhæver, at det er betydeligt dyrere at lease kvoter end før. Der foreligger kun få specifikke oplysninger om behovet for at tilpasse arbejdsvilkår og oplagringsfaciliteter om bord, men nogle oplysninger peger på specifikke behov, f.eks. for at revidere fiskerimetoder for at sikre tilstrækkelige hvileperioder for besætningen og problemer med fartøjsstabilitet. Om bord på frysefartøjer omfatter ændringer anbringelse af gitre over havvandsudløb (for at undgå at pumpe fisk ud) eller forsegling af skakter til udsmid. Landede fangster af undermålere kan ikke bruges til direkte konsum. Den potentielle anvendelse af sådanne fangster afhænger af (lokale) markeder og efterspørgsel fra købere eller forarbejdningsvirksomheder. Medlemsstaterne forventes at støtte erhvervet i søgningen efter nye afsætningsmuligheder (bl.a. gennem brug af EHFF-støtte). Der blev 20 Alle EU's kystmedlemsstater indsendte rapporter, og der blev modtaget bidrag fra BALTFISH, PelAC, SWWAC, NSAC og MEDAC. 21 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2015/812 af 20. maj 2015. 22 Artikel 15, stk. 14, i forordning (EU) nr. 1380/2013 om den fælles fiskeripolitik. 9

ikke rapporteret om nogen væsentlige foranstaltninger. Medlemsstaterne har bedt om at få fortolket udtrykket "direkte konsum", og Kommissionen har faciliteret en dialog herom. En forbedret selektivitet og undgåelse ventes yderligere at nedbringe mængderne af uønskede fangster over tid. Ifølge Den Europæiske Fiskerifond (2007-2013) blev der støttet en række havneinfrastrukturprojekter med henblik på landingsforpligtelsen. I de operationelle programmer for 2014-2020 for Den Europæiske Hav- og Fiskerifond er der fastsat støtte til gennemførelse af landingsforpligtelsen. På dette tidlige tidspunkt er der ikke rapporteret om væsentlige vanskeligheder eller større indvirkninger på fiskeriaktiviteterne under den pelagiske og baltiske landingsforpligtelse. I forbindelse med den flerårige plan for Østersøen skal en aftalt tilpasning til den eksisterende tolerancemargin for industrifiskeri efter pelagiske arter afhjælpe problemer med de angiveligt uigennemførlige aktuelle niveauer. Kort sagt har fiskerierhvervet og forvaltningerne indtil nu gjort en betydelig indsats for at opfylde landingsforpligtelsens krav. Indførelsen af landingsforpligtelsen for demersale arter fra 2016 sætter fokus på de såkaldte "choke species" som en vigtig udfordring for en vellykket gennemførelse af landingsforpligtelsen. Erhvervets bekymring går på, at "choke species" kan føre til reduceret eller forsinket kvoteudveksling et vigtigt værktøj i tilpasningen til landingsforpligtelsen. Kombinationen af tilgængelige gennemførelsesforanstaltninger under den fælles fiskeripolitik ventes at bidrage til at afhjælpe problemet. Ledere og erhverv vil dog skulle samarbejde om at finde den bedste kombination af tilgængelige foranstaltninger for at få en velfungerende og levedygtig landingsforpligtelse. Der findes yderligere oplysninger i det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der ledsager denne meddelelse. KONKLUSION Kommissionen vil fortsætte sin ambitiøse gennemførelse af forordningen om den fælles fiskeripolitik 2014 og vil generelt foreslå fiskerimuligheder for 2017 i overensstemmelse med den fælles fiskeripolitiks mål for MSY og sikre, at målene heri nås hurtigst muligt. Anvendelsen af den første flerårige plan under den fælles fiskeripolitik 2014 baner vejen for en gradvis indførelse af dette prioriterede forvaltningsinstrument i andre EUhavområder som middel til at fremme opfyldelsen af de vigtigste mål for den fælles fiskeripolitik. Den Europæiske Union og dens flåder gør yderligere fremskridt mod bæredygtighed og rettidig opfyldelse af MSY-målene. Det går tilsyneladende langsommere med fremskridt for tendensen i de nordlige farvande, men med en fortsat generel reduktion af fiskeridødeligheden er der dog ingen tegn på, at fremskridtene mod opfyldelsen af målet for MSY 2020 er i fare. Situationen i Middelhavet er meget anderledes, idet det går langsomt både med viden om ressourcerne og den bæredygtige udnyttelse. Unionen må intensivere bestræbelserne i de områder, hvor der sker de langsomste fremskridt. Med hensyn til gennemførelsen af landingsforpligtelsen omhandler de oprindelige oplysninger fra medlemsstaterne og interessenterne om dens indførelse i 2015 ikke større problemer. Der ligger dog en række udfordringer forude, som vil kræve en samordnet indsats fra både erhverv og forvaltninger. TIDSPLAN Den planlagte tidsplan for arbejdet er som følger. 10

Måned(er) Juni-september Maj, juni og oktober Juli September Oktober Foranstaltning Offentlig høring om meddelelsen Bestandsrådgivning fra ICES Seminar om bestandsrådgivning med interessenter Vedtagelse af TAC-forslag for Østersøen Råd vedrørende TAC for Østersøen Vedtagelse af TAC-forslag for dybhavsbestande November Råd vedrørende TAC for dybhavsbestande Vedtagelse af TAC-forslag for Atlanterhavet, Nordsøen og Sortehavet December Råd vedrørende TAC for Atlanterhavet, Nordsøen og Sortehavet 11