Kendelse af 21. december 2009 i faglig voldgift FV2009.0117: CO-industri (advokat Jesper Kragh-Stetting) mod DI Overenskomst I v/di Organisation for erhvervslivet (advokat Ulla Løvshall Wernblad) Uoverensstemmelsen Der er i Industriens Overenskomst særlige regler om opsigelse under sygdom i 38, stk. 2, og i nr. 2, særligt gunstige regler for tilfælde, hvor uarbejdsdygtigheden skyldes uforskyldt tilskade-komst ved arbejde for virksomheden, herunder erhvervsbetinget lidelse, der åbenbart skyldes arbejde for virksomheden. Uoverensstemmelsen angår, hvornår denne beskyttelse indtræder ved en erhvervsbetinget lidelse. Parternes påstande Klager har nedlagt påstand om, at indklagede skal anerkende, at beskyttelse mod opsigelse efter 38, stk. 2, nr. 2, i Industriens Overenskomst ved en erhvervsbetinget lidelse indtræder på tids-punktet for anmeldelse af lidelsen som erhvervsbetinget til Arbejdsskadestyrelsen. Indklagede har påstået frifindelse. Industriens Overenskomst Industriens Overenskomst 2007 indeholder bl.a. følgende bestemmelser: 29 Sygdom/tilskadekomst
Stk. 1 Til medarbejdere med 9 måneders anciennitet på virksomheden yder arbejdsgiveren i indtil 5 uger fra første hele fraværsdag, ved rettidig anmeldt og dokumenteret sygdom, en beta-ling svarende til det indtægtstab, den pågældende har lidt. Efter 5 ugers sygdom yder arbejdsgiveren, i yderligere maksimalt 4 uger fuld løn eksklu-sive genetillæg. Beløbene indeholder den ved lovningen fastsatte maksimale dagpengesats. Stk. 2 Ved tilskadekomst på arbejdspladsen, hvor den pågældende medarbejder efter forudgående aftale med arbejdsgiveren må forlade sit arbejde, yder arbejdsgiveren i indtil 5 uger fra før-ste hele fraværsdag en betaling svarende til det indtægtstab, den pågældende har lidt. Ved tilskadekomst på arbejdspladsen forstås også en erhvervsbetinget lidelse, der åbenbart skyldes arbejde på den pågældende virksomhed. Efter 5 ugers fravær yder arbejdsgiveren, i yderligere maksimalt 4 uger fuld løn eksklusive genetillæg. Beløbene indeholder den ved lovgivningen fastsatte maksimale dagpengesats. 38 Opsigelsesregler Stk. 1. Varsler
Stk. 2 Opsigelse under sygdom og ferie 1. Medarbejdere med 9 måneders anciennitet på virksomheden kan ikke opsiges inden for de første 4 måneder af den periode, hvori de er uarbejdsdygtige på grund af dokumen-teret sygdom. Ved afskedigelser af større omfang kan opsigelse finde sted under sygdom. Det er dog ikke en forudsætning, at afskedigelserne er omfattet af bilag 6: Varsling mv. i forbindelse med afskedigelser af større omfang. 2. Skyldes uarbejdsdygtigheden uforskyldt tilskadekomst ved arbejde for virksomheden, herunder erhvervsbetinget lidelse, der åbenbart skyldes arbejde for virksomheden, kan medarbejderen ikke opsiges inden for de første 6 måneder af den periode, hvori ved-kommende er dokumenteret uarbejdsdygtig på grund af tilskadekomsten. Ordene erhvervsbetinget lidelse, der åbenbart skyldes arbejde for virksomheden i 38, stk. 2, nr. 2 (og tilsvarende i 28, stk. 2), er indsat i Industriens Overenskomst 2007 for at reflektere en faglig voldgiftskendelse afsagt af opmanden, højesteretsdommer Poul Søgaard, den 21. januar 2004 i sagen: COindustri for Specialarbejderforbundet i Danmark for Danny Ulrich Blidt mod Dansk Industri for Parker Polar Seals A/S. Det hedder i denne kendelse bl.a.: Mellem klager, CO-Industri for Specialarbejderforbundet i Danmark for Danny Ulrich Blidt, og indklagede, Dansk Industri for Parker Polar Seals A/S, er opstået uenighed om fortolkningen af begrebet tilskadekomst i Industriens Overenskomst 28, stk. 2, og 37, stk. 2, nr. 2. Parterne er uenige om, hvorvidt tilskade-komst alene omfatter egentlige ulykkestilfælde, eller om begrebet også omfatter andre arbejdsskader. Uenigheden, der er opstået i forbindelse med den indklagede virksomheds afskedigelse af en medarbejder. Paternes påstande Klager har nedlagt følgende påstande: 1. Indklagede tilpligtes at anerkende, at begrebet tilskadekomst i 28, stk. 2, og 37, stk. 2, nr. 2, i Industriens Overenskomst omfatter såvel ulykkestilfælde som skader og lidelser forårsaget af ska-delige påvirkninger på den ansattes legeme, som skyldes arbejdet eller de forhold, hvorunder dette foregår.
2. Indklagede, Parker Polar Seals A/S, tilpligtes at anerkende, at Danny Ulrich Blidt den 20. januar 2003 blev uarbejdsdygtig som følge af omstændigheder, der er omfattet af 28, stk. 2, og 37, stk. 2, nr. 2, i Industriens Overenskomst, og til at betale Indklagede har over for klagers påstand 1 påstået frifindelse og har over for klagers påstand 2 på-stået principalt frifindelse, subsidiært betaling af et efter voldgiftsrettens skøn fastsat mindre beløb end krævet af klager. Sagsfremstilling Danny Ulrich Blidt blev ansat i den indklagede virksomhed den 4. juni 2002. Den 20. januar 2003 blev han sygemeldt. Som årsag til sygemeldingen angav han at have pådraget sig lidelse i højre håndled og håndflade som følge af, at han havde udført ensidigt gentaget arbejde. Indklagede har bestridt den angivne årsag som udokumenteret. Under en konsultation den 20. januar 2003 hos Danny Ulrich Blidts praktiserende læge udfyldte lægen skemaet Anmeldelse af formodede eller konstaterede arbejdsbetingede lidelser til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen. I rubrikken Jobtype og arbejdssted på påvirkningstidspunktet anførtes: arbejde ved manuel drejebænk. I rubrikken Påvirkninger der har forårsaget lidelsen anførtes: sket ved at dreje på et håndtag ca. 50 gange flytte en slæde dette gøres ca. 40 gange dgl., og i rubrikken Oplysninger om lidelse og følgevirkninger anførtes: overbelastning gener i hø. håndfladeled. Det er oplyst, at skemaet alene er indsendt til Arbejdstilsynet, og ikke til Arbejdsskadestyrelsen. Opmandens afgørelse Begrebet tilskadekomst, som anvendes i overenskomstens 28, stk. 2, og 37, stk. 2, nr. 2, er ikke nærmere defineret i overenskomsten, og der har ikke kunnet tilvejebringes oplysninger om de overvejelser eller drøftelser om forståelsen af begrebet, der måtte have fundet sted, da dette første gang blev indsat i Jern- og Metalindustriens overenskomst i 1975. Fortolkningen må derfor bero på en almindelig sproglig forståelse af begrebet tilskadekomst sammenholdt med det formentlige formål med overenskomstbestemmelserne. Det er opmandens opfattelse, at tilskadekomst på arbejdspladsen ( 28, stk. 2) og tilskadekomst ved arbejde for virksomheden ( 37, stk. 2, nr. 2) efter en almindelig sproglig forståelse mest nær-liggende må antages at omfatte den, der
kommer til skade i forbindelse med sit arbejde, hvad enten det sker ved en arbejdsulykke, ved anden pludselig skade eller som følge af skadelige påvirkninger, som skyldes arbejdet eller de forhold, hvorunder dette foregår. Formålet med de nævnte bestemmelser i overenskomsten må antages bl.a. at være, at medarbejdere, der kommer til skade i forbindelse med deres arbejde, skal opnå en rimelig sikring mod de økono-miske følger af tilskadekomsten. Dette formål taler ligeledes for den nævnte forståelse af, hvad til-skadekomst på arbejdspladsen og tilskadekomst ved arbejde for virksomheden omfatter. Den anførte forståelse synes også bedst stemmende med begrebsanvendelsen i arbejdsskadelov-givningen. Det bemærkes herved, at lov om forsikring mod følger af ulykkestilfælde, som var gæl-dende, da en bestemmelse om tilskadekomst på arbejdspladsen i 1975 første gang indgik i overens-komsten inden for Jern- og Metalindustrien, anvender udtrykket den tilskadekomne ikke blot om den, der rammes af et ulykkestilfælde, men også om bl.a. den, der rammes af skadelige påvirknin-ger af højst nogle dages varighed, der skyldes arbejdet eller de forhold, hvorunder det foregår, og som medfører forringelse af erhvervsevnen. Heroverfor kan den af indklagede anførte misbrugsrisiko ikke tillægges vægt. Det foreliggende fortolkningsspørgsmål kan endvidere ikke anses endeligt afgjort ved de ovenfor omtalte to vold-giftsafgørelser. Herefter tages klagers påstand 1 til følge. I relation til klagers påstand 2 bemærkes, at det ikke alene ved det fremlagte anmeldelsesskema, underskrevet af Danny Ulrich Blidts praktiserende læge den 20. januar 2003, og Danny Ulrich Blidts forklaring kan anses godtgjort, at sygefraværet i perioden fra den 20. januar 2003 skyldtes en uarbejdsdygtighed som følge af omstændigheder, der er omfattet [af] overenskomstens 28, stk. 2, og 37, stk. 2, nr. 2, således som disse bestemmelser efter de foranstående bemærkninger skal for-stås. Efter det anførte frifindes indklagede for klagers påstand 2. Parterne er enige om, at erhvervsbetinget lidelse i Overenskomsten skal forstås i overens-stemmelse med arbejdsskadesikringslovens 7, og at en lidelse, som er anmeldt til Arbejdsska-destyrelsen som erhvervsbetinget, men som ikke anerkendes som sådan af Arbejdsskadestyrelsen eller en overordnet myndighed/domstolene, ikke er omfattet af Overenskomstens tilskade-komstbegreb.
Parternes argumentation Klager har anført, at kravene til dokumentation efter Overenskomstens 38, stk. 2, nr. 2, for en erhvervsbetinget lidelse som følge af arbejde for en virksomhed i relation til Overenskomstens opsigelsesbeskyttelse ikke bør være så strenge som kravene til erstatning derfor efter arbejdsska-desikringsloven, men de samme som efter Overenskomstens 38, stk. 2, nr. 1, som indeholder et helt tilsvarende dokumentationskrav, som har parterne altid været enige om opfyldes med en lægeerklæring. Opsigelsesbeskyttelsen koster ikke virksomheden noget, men sikrer en ansat på sygedagpenge i en svag position som virksomheden, når en medarbejders tilskadekomst i virk-somheden er årsagen, bør tage et særligt socialt medansvar for en mulighed for tilbagevenden til virksomheden i en lidt længere periode, end andre syge har efter nr. 1. Anmeldelse til Ar-bejdsskadestyrelsen af den konkrete lidelse som erhvervsbetinget og en lægeerklæring om uar-bejdsdygtighed begrundet i lidelsen er, hvad der kan kræves som dokumentation. Der er ikke ved opmandskendelsen af 21. januar 2004 truffet afgørelse herom. Den af klager hævdede forståelse af bestemmelsen understøttes af dens formål og ordlyd. Beskyttelsen af bestemmelsen ville blive illusorisk, hvis den først indtræder påp et senere tidspunkt. Indklagede har anført, at indgivelse til Arbejdsskadestyrelsen af en anmeldelse af formodede eller konstaterede arbejdsbetingede lidelser ikke i sig selv kan udløse opsigelsesbeskyttelse efter Overenskomstens 38, stk. 2, nr. 2. Læger skal indgive en sådan anmeldelse, blot der er mistanke om, at lidelsen er erhvervsbetinget, og der er kun omkring 20 % af alle anmeldte lidel-ser, som anerkendes som erhvervsbetingede, jf. Arbejdsskadestyrelsens statistikker. Det må af-gøres konkret fra sag til sag, om sygdommen er af en art, så betingelsen i nr. 2 er opfyldt, og det er udtrykkeligt i opmandskendelsen af 21. januar 2004 udtalt, at lægens underskrift på en anmel-delse om erhvervsbetinget lidelse til Arbejdsskadestyrelsen ikke er tilstrækkelig. Det er endvidere i over-enskomstbestemmelsen udtrykkeligt angivet, at der skal foreligge en erhvervsbetinget lidelse, som åbenbart skyldes arbejde for virksomheden. Det krav kan godt tænkes opfyldt, selv om der endnu ikke foreligger en afgørelse fra Arbejdsskadestyrelsen, men når 4 ud af 5 anmeldelser til Arbejdsskadestyrelsen ikke er holdbare, kan anmeldelse i sig selv ikke være nok. Opmandens bedømmelse Da der ikke blandt de partsudpegede medlemmer af den faglige voldgiftsret COindustris dag-lige leder Arne Sørensen og områdeleder Jørn Larsen, CO-industri, underdirektør Sanne Clau-dius Stadil, DI, og underdirektør Niels Overgaard, DI har været flertal for en afgørelse, træffes denne af opmanden, undertegnede højesteretsdommer Børge Dahl, som udtaler: Efter ordlyden af Overenskomstens 38, stk. 2, nr. 2, omfatter den særlige opsigelsesbeskyttelse i forbindelse med tilskadekomst ved arbejde for virksomheden medarbejdere, hvis sygdomsbe-tingede uarbejdsdygtighed har karakter af en erhvervsbetinget lidelse, der åbenbart skyldes ar-bejde for virksomheden. Det er i et sådant tilfælde ikke nok med en lidelse den skal være erhvervsbetin-get og åbenbart skyldes arbejde for virksomheden. Det er altså efter ordlyden kun i de tilfælde, hvor dette åbenbarhedskrav er opfyldt, at der er beskyttelse mod opsigelse inden for de første 6 måneder af den
periode, hvori vedkommende er dokumenteret uarbejdsdygtig på grund af til-skadekomst. Der er ikke i den bag overenskomstformuleringen på dette punkt liggende faglig voldgiftsken-delse af 21. januar 2004 holdepunkter for en fra ordlyden afvigende forståelse, som hævdet af klager tværtimod. Det fremgår af kendelsen, at det ikke ved den praktiserende læges attestation på anmeldelsesskemaet til Arbejdsskadestyrelsen kunne anses for godtgjort, at der forelå en er-hvervsbetinget lidelse omfattet af stk. 2, nr. 2. Det er kendelsens bevismæssige godtgørelseskrav, som må anses at være baggrunden for Overenskomstens åbenbarhedskrav. Der skal altså noget til for, at opsigelsesbeskyttelsen indtræder til gengæld løber den så i 6 måneder fra dette tidspunkt. Der er ikke under sagen oplyst omstændigheder, som giver grundlag for en anden forståelse end en forståelse i overensstemmelse med ordlyden. Og efter denne kan indgivelse af en lægeunder-skrevet anmeldelse til Arbejdsskadestyrelsen ikke i sig selv anses for tilstrækkelig til opfyldelse af åbenbarhedskravet det er kun 1 ud af 5 af sådanne anmeldte lidelser, der anerkendes som erhvervsbetinget efter arbejdsskadesikringsloven. Der er heller ikke under sagen fremkommet noget, som giver grundlag for en præcisering af åbenbarhedskravet udover hvad der ligger i, at klagers påstand ikke kan tages til følge. Thi bestemmes: Indklagede frifindes. Hver part bærer egne omkostninger ved sagens behandling og halvdelen af udgiften til opmand. Børge Dahl