Individuelle moderniseringer

Individuelle moderniseringer 2. udgave Udgivet februar 2006

Udgiver: KAB - Bygge- og Boligadministration Vester Voldgade 17 1552 København V Telefon: 33 63 10 00 Telefax: 33 63 10 01 e-mail: kab@kab-bolig.dk Hjemmeside: www.kab-bolig.dk Tekst: Kathe Weidemann Tegninger: Frank Hjorhöy Layout: Susanne Grenaae Tryk: Nielsen & Krohn a/s Alle er velkomne til helt eller delvist at kopiere fra denne pjece, hvis der angives kilde. Tegninger og fotos i pjecen er beskyttet af normal ophavsret. Pjecen findes på KAB s hjemmeside. Flere eksempla rer kan bestilles i Informationsområdet på telefon 33 63 13 70. 2

Indholdsfortegnelse Råderet og individuelle moderniseringer... 6 Lovgrundlaget... 9 Fordele ved individuelle moderniseringer... 10 Inden der tages beslutning...11 Information til beboerne...17 Finansieringsmuligheder... 19 Bilag... 21 3

Sådan forløber individuelle moderniseringer Plan laves Den enkelte beslutter Myndigheder inddrages Ny husleje Arbejdet udføres Sådan! Ideén opstår Individuel modernisering af - køkken - bad - vinduer Skitser udformes Økonomi vurderes Forslag udarbejdes Info-møde 4 Info til alle Beboerne beslutter Forslag stilles Ny altan Ny udestue Din idé Afdelingsmøde holdes Udkast udsendes Hvad kan vælges? Hvad er prisen?

Forord Nyt køkken eller nyt badeværelse - på et tidspunkt og i et prisleje, som den enkelte beboer vælger. Måske en altan, selvom de andre i opgangen ikke ønsker det. Mulighed for at sætte sit personlige præg på boligen uden at skulle betale omkostningerne her og nu, men i stedet over den månedlige husleje. Det er nogle af de fordele, der ligger i ordningen om individuelle moderniseringer. Denne pjece henvender sig især til afdelingsbestyrelsen og inspektøren, som er dem, der har de fleste opgaver forbundet med ordningen. Udover en beskrivelse af mulighederne i ordningen om individuelle moderniseringer fokuserer pjecen særligt på de små og store detaljer, der skal tænkes på, inden afdelingsmødet beslutter at anvende ordningen. Vi håber, at pjecen både vil bidrage til et større kendskab til ordningen og til, at flere fremover benytter sig af muligheden for individuelle moderniseringer. Kjeld Poulsen Formand Jesper Nygård Adm. direktør 5

Råderet og individuelle moderniseringer Der findes i dag flere muligheder, når den enkelte beboer ønsker at forbedre og forandre sin bolig i det almene boligbyggeri, og det bliver mere og mere almindeligt at lade beboerne selv vælge, hvordan og hvornår det skal ske. Råderetten og individuelle moderniseringer er to af de muligheder, der kan anvendes. Om man som beboer - og afdeling - gør brug af den ene eller anden mulighed er afhængig af flere faktorer, men fælles for begge ordninger er, at den enkelte beboer opnår en høj grad af frihed til at forbedre eller forandre sin bolig efter eget ønske. Lidt om ord I KAB har vi valgt at holde fast i udtrykket individuelle moderniseringer for at kunne skelne klart mellem denne ordning og råderetten. Boligselskabernes Landsforening (BL) har valgt at kalde individuelle moderniseringer for kollektiv råderet. I pjecen bruger vi generelt betegnelsen beboer, som i denne sammenhæng skal forstås som den person, der står på lejekontrakten - altså det lejelovgivningen be nævner lejer. Det betyder f.eks., at hvis boligen er fremlejet, kan kun den person, der står på lejekontrakten med boligorganisationen, benytte reglerne om individuelle moderniseringer. Råderetten Råderetten er en mulighed, som hver enkelt beboer i almene boliger har for at foretage forbedringer og boligændringer, som ligger uden for afdelingens forpligtelser. Der er to former: råderet inde i boligen og råderet udenfor boligen. 6

Oplysninger om benyttelse af råderetten, generelt og specifikt i afdelingen, beskrives i et Råderetskatalog, som skal godkendes af afdelingsmødet. Beboerne skal altid sende en anmeldelse eller en ansøgning til boligorganisationen, når de ønsker at anvende råderetten. Beboere, der benytter råderetten, skal selv direkte bekoste ændringerne og må enten betale kontant eller optage et privat lån. Hvis man flytter indenfor de første 10-20 år, kan man få økonomisk godtgørelse efter gældende regler. Råderetten er udførligt beskrevet i KAB's værktøjspjece nr. 10, "Råderet". Individuelle moderniseringer Individuelle moderniseringer er en anden mulighed for at foretage forbedringer i boligen. Tidligere gennemførte en afdeling typisk forbedringer hos alle beboere på én gang, måske ud fra et par valgmuligheder. Individuelle moderniseringer er i prin - cippet en kollektiv ordning, men fordelen er, at det kan foregå i etaper og giver beboerne mulighed for at vælge tidspunkt og til en vis grad prisniveau eller for måske helt at vælge forbedringen fra. Følgen er, at det bliver mere og mere almindeligt at have flere forskellige boligafgifter i boliger af samme type, fordi boligafgiften bliver afhængig af tidspunkt for og omfang af moderniseringen. 7

Det er afdelingen, der er låntager, og beboeren skal altså ikke, som ved anvendelse af råderetten, betale kontant eller oprette et privat banklån, og det er en fordel, eftersom afdelingen almindeligvis har mulighed for at opnå mere favorable lån, end privatpersoner har. Men det stiller en række krav til ejendommens likviditet og friværdi. Beboeren afdrager sin andel af omkostningerne via en huslejestigning, og tilbagebetalingen sker over maksimalt 20 år. Når lånet er afdraget, falder huslejen tilsvarende. Hvis beboeren flytter, inden lånet er betalt ud, betaler den næste beboer videre på lånet. Der er ingen økonomisk godtgørelse ved fraflytning. Huslejestigningen opkræves først, når sagen er afsluttet. Den enkelte beboer skal være opmærksom på, at der ydes boligstøtte til forhøjelsen efter gældende regler. Ordningen skal besluttes af afdelingsmødet og udføres indenfor de rammer, der her bliver besluttet. For i sidste ende at få alle boligerne moderniseret kan afdelingen vælge at foretage dette i forbindelse med genudlejning. Den enkelte beboer får frihed til at forbedre eller forandre sin bolig efter eget ønske. 8

Lovgrundlaget Med virkning fra den 1. juli 2005 er muligheden for at gennemføre forbedringer som individuelle moderniseringer indskrevet i lovgivningen. Bekendtgørelse af lov om almene boliger, 37b, stk. 1 lyder: Afdelingsmødet kan træffe beslutning om gennemførelse af bestemte forbedringer af det lejede efter lejerens ønske og om gennemførelse af sådanne forbedringer af ledige lejemål. Forbedringerne fi nansieres med annuitetslån med en maksimal løbetid på 20 år. Afdelingsmødet kan fastsætte nærmere rammer for den enkelte lejers adgang til at få forbedret sin bolig, herunder fastsætte maksimumsbeløb for anskaffelsessummerne for de enkelte forbedringsarbejder. Boligorganisationen godkender afdelingsmødets beslutninger. Videre slås det fast i stk. 3, at ordningen ikke omfatter hårde hvidevarer. Med indskrivningen i lovgivningen er der altså sat nogle generelle bestemmelser for ordningen om individuelle moderniseringer: Afdelingsmødet træffer beslutning om at tilbyde ordningen til beboerne Forbedringer kan ske dels efter beboerens ønske, dels af ledige lejemål Forbedringerne skal finansieres med annuitetslån med en maksimal løbetid på 20 år Afdelingsmødet kan sætte nærmere rammer for forbedringerne, herunder et maksimumbeløb Boligorganisationen skal godkende afdelingsmødets beslutning Ordningen kan ikke omfatte hårde hvidevarer Eventuelle uenigheder mellem boligorganisationen og afdelingsmødet indbringes for kommunalbestyrelsen, der som tilsynsmyndighed har kompetencen til at træffe den endelige afgørelse. 9

Fordele ved individuelle moderniseringer Udover at få moderniseret sin bolig på lige den måde, man har gået og drømt om, viser det sig, at ordningen også har betydning for afdelingens sociale liv. Der bliver skabt kontakter og bekendtskaber mellem beboerne, som snakker sammen om deres nye køkkener, badeværelser m.m., og de besøger hinanden for ved selvsyn at se, hvordan andre har indrettet sig, og viser egne valg frem. Det er kendetegnende for de afdelinger, som har indført ordningen, at beboerne er yderst aktive i hele processen. Det gælder lige fra de store linjer som at lave tegninger af indretningen af et nyt køkken og valg af køkkenelementer til detaljer som at vælge typen af håndklædeholdere og lignende. Alt i alt giver ordningen glade og tilfredse beboere, og det har en afsmittende effekt på afdelingens liv som helhed. Beboerne skaber nye kontakter ved at snakke sammen om deres nye køkkener, badeværelser m.m. 10

Inden der tages beslutning Anvendelse af reglerne om individuelle moderniseringer betyder naturligvis nye arbejdsopgaver, og indkøringsfasen er krævende. Ordningen medfører en ændring af arbejdsrutinerne i hverdagen og involverer medarbejdere i KAB, eventuel lokalinspektør og ejendomsfunktionærer samt afdelingsbestyrelsen. Den overordnede administration, herunder kontakt til myndigheder og pengeinstitutter eller kreditforeninger, er opgaver, som KAB står for. Alle de praktiske detaljer i ordningen og information til beboerne sker lokalt og i samarbejde mellem inspektør og afdelingsbestyrelse. Projekterne kan have et omfang, så det kan være nødvendigt at involvere et teknikerfirma, både i projektfasen og i udførelsesfasen. Alt efter afdelingens størrelse og omfanget af moderniseringer må afdelingen også tage stilling til, om man finder det nødvendigt, måske for en periode, at opnormere medarbejdertimerne på ejendomskontoret. Men først og fremmest er det vigtigt at undersøge afdelingens økonomi grundigt og tage højde for, at der i budgettet fortsat er friværdi til såvel forbedringer som forventede og eventuelle uventede istandsættelser og til at kunne opfylde ønsker om andre moderniseringer end dem, man først sætter i gang. Hvis moderniseringerne gennemføres i flere etaper, bør der udarbejdes en plan for, hvordan og hvornår man forventer at kunne afslutte moderniseringerne i alle afdelingens lejemål. Man skal også huske at tage stilling til den forøgede vedligeholdelse, der kan være forbundet med individuelle moderniseringer. 11

Processen skridt for skridt Det kan være fristende at kaste sig ud i det, når man brænder for en ny idé. Et projekts forberedelsesfase er som regel tidskrævende og kan virke kaotisk og uoverskuelig, men konsekvensen af ikke at bruge den fornødne tid kan efterfølgende få stor betydning. Og når først ordningen er vedtaget af afdelingsmødet, fanger bordet. Det er derfor vigtigt at bruge den fornødne tid til forberedelserne, så beboerne kan tage den endelige beslutning på et kvalificeret grundlag. Inden man kommer så langt som til på afdelingsmødet at tage beslutning om ordningen, er der altså en række vigtige punkter, som inspektøren, ejendomskontoret og afdelingsbestyrelsen mere eller mindre i fællesskab skal undersøge og forholde sig til - med inspektøren som den bærende kraft og koordinator både i forberedelsesfasen og efterfølgende. Alle muligheder skal afdækkes og undersøges i detaljer. Der er en række fordele og ulemper, der skal vejes op mod hinanden, inden afdelingsbestyrelse og inspektør vælger de modeller, som man mener passer bedst til afdelingen. Disse modeller præsenteres derefter for beboerne. I 1999 fi k ca. 90 beboere i Glostrup Vestergård helt nye badeværelser. Foto: Claus Magnussen. KAB har ansvaret for at udarbejde det/de forslag, som skal forelægges beboerne før afdelingsmødet samt det forslag, som skal endeligt godkendes af afdelingsmødet. Der skal indhentes priser og udarbejdes udkast til forslag, som indeholder oplysninger om 12

priserne på de ønskede moderniseringer, finansieringsmulighederne og huslejekonsekvenserne. Men først skal der som nævnt tages stilling til en lang række forhold: Hvor omfattende ønsker man den individuelle modernisering? Totalmodernisering eller mindre ambitiøse løsninger? Nogle afdelinger vælger at give tilladelse til at "rydde" hele køkkenet, andre vælger kun at udskifte låger. Uanset hvad man ender med at foreslå beboerne, er det som nævnt vigtigt at kunne begrunde og forsvare de valg, man foretager. Skal der være en økonomisk maksimumgrænse? Skal der være en økonomisk maksimumgrænse for moderniseringerne? Nogle har en maksimumgrænse, andre har ikke. Hvis afdelingen ikke sætter en maksimumgrænse, må man være forberedt på, at der kan være meget store prisforskelle på de individuelle moderniseringer af f.eks. køkkener. Hvis afdelingen vælger at sætte en maksimumgrænse, er det vigtigt ikke at sætte denne grænse for lavt. Det kan gå ud over kvaliteten. Maksimumgrænsen bliver i de fleste tilfælde fastsat for en årrække. Det er vigtigt at tænke frem og sikre sig, at prisen på et kvalitetskøkken også holder sig indenfor grænsen om 5 år. Den endelige beslutning skal tages på et kvalifi ceret grundlag og vedtages på et afdelingsmøde. 13

Hvor mange fabrikater? Der er meget andet at forholde sig til. Det gælder blandt andet: Hvor mange fabrikater skal beboerne kunne vælge mellem? Valg af gulvbelægning, vægfliser, elektriske armaturer og andet fast inventar og overflader. Skal der være frit valg eller begrænsninger for emhætter, køkkenvaske, bordplader og blandingsbatterier? Er det nødvendigt at anskaffe ekstra hængsler, fliser eller andet? Hvidevarer Endelig er det vigtigt at være opmærksom på, at hårde hvidevarer ikke kan indeholdes i en individuel modernisering. Beboerne kan vælge at købe nye hårde hvidevarer for egen regning, og deres ret til at installere hårde hvidevarer er sikret i installa tionsretten. Sådanne installationer er beboerens ejendom, og det er beboerens eget an- I princippet kan alle forbedringer, som fi nder sted i boligen, tænkes. De mest anvendte er nye køkkener, bad, etablering af altaner og udestuer. Billederne viser før og efter moderniseringen af et køkken i Bøgehegnet, Sydkystens Boligselskab. Fotos: Bjarne Nielsen. 14

svar at vedligeholde disse installationer, ligesom de kan medtages ved fraflytning. Beboeren skal i den forbindelse være opmærksom på, at installation af f.eks. en opvaskemaskine vil kræve retablering ved fraflytning. Afdelingen bør være opmærksom på, at beboernes valg af køkkenindretning og hårde hvidevarer kan få konsekvenser for afdelingen eller de kommende beboere. Individuel modernisering af et køkken, der udstyres med bordkomfur og -ovn vil ved fraflytning stille krav om, at den nye beboer eller afdelingen indsætter et bordkomfur og -ovn afhængig af ordningen om hvidevarer i den pågældende afdeling. Man skal bl.a. forholde sig til valg af gulvbelægning og vægfl iser. Hvem skal der laves aftaler med? Hvilke leverandører skal der laves aftaler med? Er der eksempelvis nogle, afdelingen vil fravælge? Hvilke kvalitetskrav vil man stille? Er der leverandører, hvor kvaliteten er for ringe? Nogle afdelinger benytter flere leverandører, men fremhæver det firma, som de helst ser beboerne vælger. Totalentreprise eller flere kontrakter på hver sag? Nogle køkkenfirmaer tilbyder en totalentreprise, mens andre kun leverer køkkenelementerne, og der skal så indgås yderligere kontrakter med murer, tømrer o.a. Det er naturligvis administrativt lettere ikke at skulle have op til fire-fem kontrakter på én sag. Men skal beboernes valgmuligheder begrænses af dette hensyn? 15

Under alle omstændigheder medfører individuelle moderniseringer, at ejendomskontoret og ejendoms mesteren skal vænne sig til at have kontakt til og samarbejde med flere og "fremmede" håndværkere. KAB vejleder afdelingsbestyrelsen om, hvilke firmaer der kan indgås aftaler med. Der kan henvises til, at KAB har indgået indkøbsaftaler med en række firmaer, hvor der gives forholdsvis store rabatter. Man må udvise tålmodighed over for beboerne, der ønsker at ændre planerne undervejs. Beboerdeltagelse Ved nogle moderniseringer, f.eks. køkkener, er det almindeligt, at firmakonsulenter og beboere i samråd udfærdiger tegningerne. I den fase kan der ind imellem være behov for tålmodighed med beboe re, som ændrer planer undervejs og dukker op med nye tegninger, når de har fået endnu en god idé. Når tegningerne er færdige og godkendt, fremsender inspektøren et tilbudsbrev (se bilag). Man skal være opmærksom på, at individuelle moderniseringer er en byggesag, som afdelingen har besluttet, og som inspektøren har ansvaret for. Som i alle andre byggesager er udgangspunktet, at alt arbejdet skal udføres af momsregistrerede firmaer, og at der således ikke er mulighed for "gør det selv" arbejde. Flere afdelinger giver beboerne mulighed for at nedsætte udgiften på moderniseringen ved at tilbyde, at de selv kan stå for en del af arbejdet inden og efter det egentlige moderniseringsarbejde. Det vil typisk være nedrivning af det gamle køkken eller badeværelse og det efterfølgende malerarbejde. Det må i den enkelte sag præcist afgøres, hvilken del af arbejdet beboerne selv må udføre. 16

Information til beboerne Beboerne bør inddrages i processen så tidligt som muligt. Naturligvis kan alle beboere ikke være med i de indledende diskussioner og afgørelser, som afdelingsbestyrelsen overordnet tager ud fra inspektørens og andres faglige ekspertise. Det er heller ikke ønskeligt. Det vigtigste er, at beboerne får en reel opfattelse af, at der kan argumenteres fornuftigt for de fravalg, der på forhånd er taget. Når inspektør, ejendomskontor og afdelingsbestyrelse er nået til enighed om de forslag, der skal fremlægges for beboerne, er det tid at inddrage beboerne i processen. Der er flere muligheder for at forberede beboerne på det forslag, der vil blive forelagt på afdelingsmødet. En præsentation med beskrivelser, illustrationer, fotos og materialeprøver, måske en video, kan vises frem på ejendomskontoret og/eller i fælleshuset. Det kan anbefales at kombinere dette med en aften eller weekend, hvor der lægges op til debat, og hvor beboerne kan få svar på store og små spørgsmål. Det kan også anbefales at få besøg af nogle, som har indført ordningen, samt af firma konsulenter. På den måde kan beboerne få belyst fordele, ulemper og ikke mindst de mange små praktiske detaljer og besværligheder, som man ofte først opdager, når man står midt i dem. Det kan også være værd at undersøge, om beboere i afdelinger, der benytter ordningen, har lyst til på skift at "lægge bolig til", så beboere i andre afdelinger ved selvsyn kan danne sig et indtryk af ordningen i praksis. På det efterfølgende afdelingsmøde besluttes det så endeligt, hvilken model man vil benytte i afdelingen. Efter afdelingsmødet skal alle beboere informeres. Man bør som minimum husstandsomdele en kortfattet appetitvækker om beslutningen med besked om, at yderligere information og tilmeldingsblanket kan fås på ejendomskontoret og hos 17

inspektøren. Forudsætningerne for de individuelle moderniseringer og valgmulighederne bør klart fremgå af skrivelsen. Når først moderniseringerne er i gang, snakker beboerne indbyrdes om deres valg, og viden om ordningen spredes effektivt på den måde som ringe i vandet. Det bør dog afklares, om nogle beboergrupper har særlige informationsbehov. Det kunne eksempelvis være ældre beboere, som måske fravælger ordningen, fordi de har vanskeligt ved at overskue det økonomiske aspekt, eller flygtninge og indvandrere, som har svært ved at læse information skrevet på dansk. Beboerne skal præsenteres for de modeller, der passer bedst til afdelingen. 18

Finansieringsmuligheder En række faktorer vedrørende afdelingens likviditet og friværdi er afgørende for, om afdelingen kan indføre individuelle moderniseringer, og for, hvilke finansieringsmuligheder der kan benyttes. I Bekendtgørelsen af lov om almene boliger står følgende om finansieringen af individuelle moderniseringer: Forbedringerne fi nansieres med annuitetslån med en maksimal løbetid på 20 år ( 37 b.). Lån kan optages som realkreditlån eller banklån. Derudover har boligorganisationen mulighed for at anvende egen trækningsret i Landsbyggefonden. Det skal bemærkes, at nogle afdelinger har besluttet at yde et fast grundtilskud til alle beboere, som foretager individuelle moderniseringer. Økonomiområdet i KAB står for kontakten til banker, realkreditinstitutter og kommunen. Som nævnt er det vigtigt at undersøge økonomien grundigt og tage højde for, at der i budgettet fortsat er plads til såvel forbedringer som forventede og eventuelle uventede istandsættelser og til at kunne opfylde ønsker om andre moderniseringer end dem, man først sætter i gang. 19

KAB skal involveres i processen så hurtigt som muligt. KAB står for kontakt og ansøgninger til både banker og realkreditinstitutter og sørger for inden indhentning af lånetilbud at opnå godkendelse på lånoptagning i kommunen. Det er også kommunen, der skal godkende eventuelle byggetilladelser samt det endelige regnskab og dermed også huslejestigningen. Endelig skal man være opmærksom på, at ejendomme, som ligger i kommuner med hjemfaldspligt, ikke kan optage lån, der løber udover det tidspunkt, hvor kommunen kan købe grunden tilbage. Mange beboere i Glostrup Ejendomsselskab fi k i 2000/2001 mulighed for at få altan som individuel forbedring. Foto: Ringsted Bygningsentreprise. 20

Tilbudsbrev Bilag Navn Adresse Postnr. Lejemålsnr. / 27. oktober 2005 (Afdelingens navn) - nyt køkken Vi har nu modtaget tilbud på den ønskede modernisering af din bolig, og vi har fornøjelsen af at sende dig tilbuddet med beregning af samlet pris og månedlig huslejestigning. Som vedtaget i afdelingen kan du mod en huslejestigning få udgiften til modernisering af din bolig finansieret af afdelingen. Afdelingen optager et 20-årigt realkreditlån, og huslejestigningen i forbindelse med moderniseringen bortfalder derfor efter 20 år. Tilbud Leverandør Levering og montering af køkken Omkostninger Byggesagshonorar Omkostning til realkreditlån Revision af byggeregnskab Total udgift 79.019,00 kr. 2.469,34 kr. 4.029,97 kr. 200,00 kr. 85.718,31 kr. 21

Beregning af huslejestigning: Månedlig ydelse realkredit (foreløbig skøn) Oprettelsesgebyr 522,88 kr. 254,00 kr. Oprettelsesgebyret (engangsbeløb) vil blive opkrævet med første måneds ydelse. Moderniseringen af din bolig vil altså medføre en huslejestigning på 523,00 kr. pr. måned for realkreditlånet. Vi gør opmærksom på, at den månedlige ydelse på realkreditlånet er skønnet med udgangspunkt i dagens renteniveau. En ændring i renten inden huslejestigningen bliver iværksat vil medføre en tilsvarende ændring i huslejestigningen. Din husleje stiger først, når moderniseringen er færdig. Når der er udfærdiget et byggeregnskab, vil vi beregne den endelige lejestigning. Byggeregnskabet er en betingelse for optagelse af realkreditlån, derfor er udgiften til revision medtaget som en omkostning. Vi gør opmærksom på, at der skal søges om lån hos et realkreditinstitut og godkendelse af huslejestigning i kommunen. Hvis du accepterer dette tilbud om modernisering af din bolig, beder vi dig underskrive og returnere vedlagte genpart til KAB indenfor 14 dage. Sagsbehandlingen forventes at vare ca. 2 måneder. Med venlig hilsen KAB Dato: Lejers underskrift 22

KAB - Bygge- og Boligadministration er et kundeejet og beboerstyret forretningsførerselskab. Vi administrerer cirka 35.000 lejemål i hovedstadsområdet og leverer byggeforretningsførelse for almene boligorganisationer, kommuner og andre kunder. Vores overordnede mål er at skabe gode boliger for alle samfundsgrupper. Vi arbejder for et engageret beboerdemokrati, hvor beboeren er i centrum. Få mere information på www.kab-bolig.dk

Dette hæfte er nummer 16 i KAB s værktøjsserie De øvrige pjecer i KAB s værktøjsserie: Nummer 1: Pressekontakt Nummer 2: Budget Nummer 3: Spilleregler for møder Nummer 4: Dirigentens rolle Nummer 5: Afdelingsbestyrelsens udgifter Nummer 6: Beboerklagenævn Nummer 7: Samarbejde og samspil Nummer 8: Husorden Nummer 9: Energi- og Miljøcentret Nummer 10: Råderet Nummer 11: Bygherre for et nybyggeri Nummer 12: Urafstemning Nummer 13: Bygherre for en renovering Nummer 14: Byggesager - hvis samarbejdet ender i konflikt Nummer 15: Adgang til en bolig Nummer 16: Individuelle moderniseringer Nummer 17: Kom indenfor - integration i boligområder Nummer 18: Husdyr