Trine Bjerre & Kirsten Ruth Oskar i Legeland Forlaget Den lille Delfin
Oskar i Legeland af Trine Bjerre & Kirsten Ruth 2014 1. udgave, 1. oplag isbn-13: 978-87-996221-3-9 Tekst & Lay-out: Trine Bjerre Mikkelsen Illustrationer: Kirsten Ruth Bjerre Mikkelsen Printed in Denmark 2014 Forlaget Den lille Delfin
Trine Bjerre & Kirsten Ruth OSKAR I LEGELAND
Her er Oskar. Oskar er 6 år og 2 måneder. Han bor i huset bag den røde havelåge sammen med sin mor og far og katten Sofus. Oskar er en næsten helt almindelig dreng. Men også kun næsten. For han oplever ofte ting, der ikke er spor almindelige. Som nu den dag Oskar blev væk i Legeland. Solen skinner. Det er meget varmt. Små perler af sved triller ned af Oskars nakke. Mor og far har en overraskelse til ham. Han skulle bare stille sig ud til havelågen og vente. I hundrede år, lader det ud til. 4
Nu kommer de endelig. Oskar tager dem i hånden. Hvor skal vi hen? spørger han. Vi skal i Legeland, siger far og klemmer hans hånd. Oskar får sommerfugle i maven af spænding. Han har hørt, at alt kan ske i Legeland. 5
Nu kan Oskar se Legeland. En mand står i døren. Det er jo gamle Peddersen fra vejen. Oskars far siger, at gamle Peddersen har rotter på loftet. Oskar synes ikke, at det lyder så rart. VELKOMMEN, VELKOMMEN, råber Peddersen glad og drejer fem gange rundt om sig selv, da han ser dem. Hej Peddersen, råber Oskar lige så højt. Mor og far hilser pænt, men Oskar ser godt, at far kører den ene finger rundt i tindingen, da Peddersen vender ryggen til. 6 Inde i Legeland møder de Emma fra børnehaven og hendes mor og far. Emma er Oskars bedste pige-legekammerat. Hun er 6 år og skal i skole efter sommerferien ligesom Oskar.
Jamen nej da, hvor hyggeligt, siger Oskars mor og far. Måske skal vi drikke en kop kaffe lidt senere, mens børnene leger? Emmas mor og far er altid med på en kop kaffe, så det vil de gerne. Oskar og Emma ser en kæmpestor bamse. Den er brun og blød og har runde glasøjne, der er blå og bevæger sig. På bamsens mave er der en dør. Emma og Oskar går ind i bamsens tykke mave. Vi går lige hen og drikker en kop mokka, råber Oskars mor efter dem. Emma og Oskar lukker døren efter sig. Nu er der buldermørkt. De leger, at bamsen har spist dem. Det er en god leg. Oskar og Emma leger længe. Deres forældre har tid til at drikke kaffe i spandevis. 7
Til sidst stopper legen alligevel. Nu vil Oskar og Emma ud og se mere af Legeland. Men i mørket kan de ikke finde døren, de kom ind af. De må finde en måde at slippe ud på. Pludselig åbner en anden dør sig. Se, der er en udgang, siger Emma til Oskar. Vi er frelst. Ja, kom, vi skynder os at stikke af, siger Oskar og løber ud af døren. 8
Udenfor ser alting pludselig anderledes ud. Deres forældre er væk. Der er heller ikke andre mennesker at se. En forvokset and ser sultent på dem med grimme gloøjne. En enorm fugl med en hat sidder i en tønde og stirrer på dem. Fede, lyserøde grise flyver rundt i luften, mens de grynter. Tror du, at de er levende? hvisker Emma. Oskar svarer ikke. Han tager bare Emma i hånden og skynder sig væk fra de uhyggelige dyr. 9
10 Heldigvis lader det ikke til, at de bliver forfulgt. Oskar og Emma ånder lettet op. Se en stor dukke, siger Oskar. Dukken er af træ og malet i nogle flotte farver. Den smiler og har røde kinder. Det hedder en matrojska, siger Emma. Jeg har én derhjemme. Bare meget mindre. Man kan åbne den. Indeni har den en masse andre dukker. Det har den der måske også? Det må de straks finde ud af.
Oskar og Emma forsøger at åbne dukken. Den er svær at lukke op. Det piver og hviner, da de forsøger at hive de to dele fra hinanden. Endelig lykkes det. Og ganske rigtigt. Inden i den store dukke er en dukke mere. Den ligner den første dukke, men har andre mønstre og farver og er lidt mindre. 11
Den mindre dukke kan også åbnes. Indeni er igen en mindre dukke og endnu én dukke og endnu én. Emma og Oskar stiller dukkerne op ved siden af hinanden. Der er syv dukker ialt. De har alle røde kinder og flotte mønstre på deres runde trækroppe. Den mindste dukke er så lillebitte, at den kan være en i hånd. 12 En af de underlige fugle, som de så før, lander på en gren. Men den gør ikke noget, lader det til. Den sidder bare og kigger på dem med sine runde gloøjne. Den er så tyk, at grenen knager under dens vægt. Skal vi lege, at du er taget til fange af dukkerne, og at fuglen er den onde fangevogter Zargrob? siger Emma. Og så kommer jeg og befrier dig?
Det synes Oskar lyder som en kedelig leg. Skal vi ikke bare lege gemme?, spørger han. Okay. Så skal du finde mig først, siger Emma og begynder at løbe. Oskar holder hænderne op for øjnene og tæller højt. Først langsomt, så hurtigere: 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 1011121314151617181920. NU KOMMER JEG 13
Oskar leder efter Emma i lang tid. Pludselig bliver Oskar bange for, at Emma er forsvundet for alvor. Måske er han helt alene i verden? HVOR ER DU? råber han. Giv lyd. Så kan høre hende. Hun står bag et træ og griner. Oskar kan godt lide lyden af Emmas latter. Den får ham til at tænke på kildeture og sjove børnefødselsdage. 14 FUNDET, råber Oskar lettet.
Nu er det Oskars tur. Han ved lige præcis, hvor han vil gemme sig. Mens Emma tæller, kravler Oskar op i den store matrojska. Først er det svært at trække den øverste del på. Han hiver og slider i den. Så er det næsten, som om den falder på plads af sig selv. KLIK siger det, og så bliver det buldermørkt. Hun finder mig aldrig, tænker Oskar og fniser. 15
Emma leder efter Oskar. Alle vegne. Men hun kan ikke finde ham. SIG KUKKUK råber hun. Der er helt stille. Ikke en lyd kan hun høre. Emma leder efter Oskar i, hvad der føles som flere timer. Det er næsten mørkt nu. Månen er kommet frem på himlen. 16 Pludselig synes hun, at hun kan høre nogen sige KUKKUK Det er svært at høre, hvor lyden kommer fra. Hun ser over på den største matrojska. Den glor tilbage på hende med sine hårde træøjne. Den smiler ikke længere. Nu bliver Emma bange. Virkelig bange. Emma vil finde sin mor og far. Hun løber tilbage til den store bamse, tøver et øjeblik og forsvinder så ind i dens mave.
Heldigvis finder hun med det samme den anden dør. Den, de kom ind ad. Nu står den åben. Udenfor står Oskars mor og far sammen med Emmas mor og far og venter. Hej Emma, siger Oskars mor. Hun lugter af kaffe og ser lidt bekymret ud. Ved du, hvor Oskar er? Legeland lukker nu, og vi kan ikke finde ham. I har været væk i flere timer. Emma ryster fortvivlet på hovedet og begynder at græde. Vi legede gemme, og nu er han væk, græder Emma. Jeg har ledt efter ham alle vegne. Okay, siger Oskars mor og ser på Oskars far. Måske er han gået hjem?. 17
18 Ja, det kan være, siger Oskars far. Lad os gå hjem og se efter. Først går Oskars mor og far i normalt tempo, men så bevæger benene sig hurtigere og hurtigere.helt af sig selv. Hvorfor løber du egentlig? spørger far forpustet. Jamen, du løber da også, gisper mor tilbage. Men det er for at kunne følge med dig, siger far. Okay, siger mor, så går vi. Men ingen af dem sætter farten ned. Istedet spurter de det sidste stykke af vejen hjem.
Inde i dukken er det mørkt. Oskar vil gerne ud. Han presser armene op mod indersiden af dukkens hoved, men det sidder fast. Oskar presser hårdere. Det hjælper ikke. EMMA råber han. KUKKUK. Jeg er herinde Men Emma er vist gået, for der er stille udenfor. Pludselig kommer han i tanke om, at det snart må være mørkt, og at alle de andre mennesker er væk. Han er helt alene! Måske kommer han aldrig ud igen! 19
20 Gamle Peddersen er ved at lukke Legeland. Han skal bare lige tjekke, at alt er som det skal være. Pludselig ser Peddersen, at matrojskaen ikke er samlet. Kun den store dukke er lukket, men alle de mindre dukker ligger rundt omkring og roder. SIKKE en uorden. Han må hellere få dem sat sammen igen. Han går hen til den største matrojska.
Så hører Peddersen en lille stemme, der råber om hjælp. Først kan han ikke finde ud af, hvor stemmen kommer fra. Så opdager han, at det er inde fra den største matrojska. Hurtigt får han skruet dukken fra hinanden. Den øverste del er stram. Det er, som om matrojskaen ikke vil åbne sig. Men til sidst giver den endelig slip. Indeni er Oskar. Han græder. Jamen, halløjsa, er du der bette Oskar!? udbryder Peddersen forbavset. 21
22 I to glemte vist noget i Legeland i dag Peddersen har fulgt Oskar hjem til mor og far. De bliver meget glade. Både Peddersen og Oskar får en masse kram og knus. Han havde gemt sig i matrojskaen, siger Peddersen, Det skal man passe på med. Man risikerer, at den beholder én for altid. Mor og far inviterer Peddersen til aftensmad, men han siger nej tak. Matrojskaen kan ikke lide at stå tom, så jeg må hellere gå tilbage og samle den, siger han. Vi skulle jo nødig have, at hun for alvor spiser det næste barn, der kravler ned i hendes mave. Hvor var det godt, at Peddersen fandt dig, Oskar,, siger far, da de spiser aftensmad. Men skør som en kugle, det er han altså! Som om matrojskaen havde ædt dig. Næ, han har virkelig rotter på loftet, ham Peddersen.
Da de har spist, skal Oskar direkte i seng. Han har været meget længere oppe, end han plejer. Du kan tro, at jeg har oplevet en hel masse i dag, hvisker han til Sofus. Jeg har været i Legeland og blev spist af en kæmpestor dukke og... så kom Peddersen og reddede mig. Og ved du hvad? Han har rotter på loftet. Det siger far. Måske kan du få lov til at fange dem? Nej, nu er jeg for træt til at snakke mere med dig...jeg fortæller mere imorgen. Godnat Sofus. Oskar lukker øjnene. Sofus ligger nede i fodenden og er småsur. Nu begyndte det ellers lige at blive spændende. MJAV siger Sofus. Oskar siger ikke noget. Han sover allerede. 23
I dag skal Oskar i Legeland. Oskar har hørt, at alt kan ske i Legeland. Oskar er 6 år og 2 måneder. Han bor i huset bag den røde havelåge sammen med sin mor og far og katten Sofus. Oskar er en næsten helt almindelig dreng. Men også kun næsten. For han oplever ofte ting, der ikke er spor almindelige.