Middagsstunden på legepladsen i Kløverløkken 2014

Transkript

1 Middagsstunden på legepladsen i Kløverløkken 2014 I Kløverløkken indgår pædagogiske aktiviteter som en del af det pædagogiske arbejde. I 2012/2013 har vi i børnehavegrupperne haft fokus på børnenes sociale kompetencer og i den sammenhæng har vi udviklet en ny pædagogisk aktivitet på legepladsen i middagsstunden, nemlig: Legealfer. Vi har udviklet aktiviteten, fordi vi oplevede, at nye børn på legepladsen blev udsat for drillerier af nogle af de børn, som var gamle i gårde. Som legealf skal man hjælpe eller hente hjælp, hvis et andet barn på legepladsen er utrygt eller ked af det. Det pædagogiske personale opfordrer legealfen til at inddrage det barn, som det er legealf for, i legen. Der vil typisk blive udpeget to til tre legealfer i hver af børnehavegrupperne, inden vi går på legepladsen i middagsstunden. Legealferne får en neonfarvet vest på, - dette for, at de er synlige for de øvrige børn, men også for i bogstaveligste forstand at klæde dem på til rollen som legealf. I det forgangne år; dvs. 2013/2014 har vi arbejdet på, at alle børn nye som gamle skal have det godt på legepladsen. Vi arbejder fortsat med aktiviteten legealfer. Desuden har vi i alle bønehavegrupperne haft mange snakke med børnene om, hvordan man er en god kammerat. Vi anviser børnene strategier, således at det enkelte barn får sagt fra over for det, som det ikke bryder sig om. Vi opfordrer endvidere det enkelte barn til at hente hjælp hos en voksen både til sig selv, men også til andre børn, hvis der er brug for det. Endelig har vi som voksne arbejdet på at blive bedre til at sætte aktiviteter i gang på legepladsen i middagsstunden, da vores erfaringer fortæller os, at dette er medvirkende til at reducere antallet af konflikter på legepladsen. Vores mål er følgende: Alle børn skal have gode oplevelser på legepladsen i middagsstunden Alle børn skal behandle hinanden godt og med respekt for hinandens forskellighed. Når vi arbejder med ovenstående er læreplanstemaerne Alsidig personlig udvikling og Sociale kompetencer i spil.

2 Fortælling: Jeg vil også være legealf Fokuspersoner: Ca. 8 børn fra grupperne Blomster og Knopper. Her iblandt drengene A, S og R Fortæller og jegperson: Pædagogen G V, som er ny vikar Jeg kommer ud på legepladsen med en gruppe børn: Jeg har to legealfveste med ud og spørger: Hvem vil være legealf? S og R vil gerne, så de får veste på. Der er også et par andre børn, der har lyst, så jeg henter yderligere et par veste. Da jeg kommer ud på legepladsen igen, er der flere børn, som gerne vil have veste på. Jeg siger: O.K. A vil rigtig gerne have en vest på, men da jeg fortæller ham, at han må vente et øjeblik, fordi jeg kun har to veste med ud på legepladsen, reagerer han ved at blive vred og frustreret og sætter sig bag en reol (som står udenfor) og begynder at græde. S og R, som allerede har fået veste på, går hen til ham og R spørger: Hvad er du ked af? S siger: Er det, fordi du ikke har fået en vest? Du skal ikke være ked af det. G har sagt, at hun vil hente en til dig, når det bliver din tur. Jeg får hentet en vest til A og giver ham den på. S og R kommer igen hen til A og siger: Hvis der er noget, som du er ked af, skal du bare sige det til os, så skal vi nok hjælpe dig. Lidt efter går S og R hen til V, som er ny vikar og S siger: Hvis der er nogen, der er ked af det, behøver du ikke gøre noget. Det klarer R og jeg. Vi ser, at indsatsen virker. Vi vil have, at alle børn behandler hinanden godt og med respekt for hinandens forskellighed. I denne fortælling ser vi, at S og R anerkender, at A er ked af det. S og R er støttende og indfølende, børnene taler sammen og bruger sproget til at trøste og løse op for situationen. S og R viser endvidere, at de forstår, hvad rollen som legealf indebærer, da de går hen til vikaren og siger: Hvis der er nogen, der er ked af det, behøver du ikke at gøre noget. Det klarer R og jeg. Da G henter flere veste, udbygger hun aktiviteten.

3 Fortælling: Vil du hjælpe mig? Fokuspersoner: Drengene S og M, som begge hører til de ældste børn i institutionen. Fortæller: Pædagogen K M er gået i skuret for at finde en cykel. S går lidt rundt ved skuret lidt ind og lidt ud og er både lidt træt af, sur over og ked af, at han ikke lige fik den cykel, som han gerne ville have. M finder den cykel, som han gerne vil have, men den er for stor til, at han selv kan få den ud, så han henvender sig til S: S, kan du ikke få den cykel ud, for du er så stærk? S får bakset cyklen ud, - måske skyldes det, at han var stærk mand i Kløverløkkens årlige cirkusforestilling. Vi ønsker, at alle børn skal have gode oplevelser på legepladsen i middagsstunden. I denne fortælling er S frustreret og ked af det, fordi han ikke fik den cykel, som han gerne ville have. M har ikke kræfter til at få den cykel, som han har valgt ud af skuret. M får den hjælp, som han brug for, da han spørger: S, kan du ikke få den cykel ud, for du er så stærk? Samtidig anerkender han S s mange kræfter. Begge børn får en god oplevelse og oplever at behandle hinanden godt og med respekt for hinandens forskelligheder. Vi ønsker, at der skal være flere aktiviteter i middagsstunden og her er cykelbanen åben. Fortælling: Vi kører om kamp Fokuspersoner: Drengene M og J Fortæller og jegperson: Pædagogen Y M og J kører på hver deres cykel. De har kørt nogle runder og griner og snakker sammen, jeg har kommenteret, at det ser sjovt ud det, de laver. M har bekræftet, at det er det. De kører om "kamp". Jeg vender ryggen til og snakker med et andet barn. Da jeg igen vender mig om mod M og J, har M fat i J s ene kind, mens han råber ind i hovedet på ham, at han ikke må køre sådan. J begynder at græde. Jeg siger til M, han skal stoppe og går hen til dem. M råber til mig, at J kører forkert og kører indenom og det må man ikke, når man kører om "kamp". Jeg trøster J, mens jeg spørger ham, om han kender reglerne i den leg, han leger med M. Han ryster på hovedet. M har sat sig tilbage på cyklen men bliver hos os. Jeg siger henvendt til M, at J ikke kender reglerne i legen og om han ikke vil forklare ham dem.

4 M falder til ro og siger henvendt til J: "Vi skal køre om kamp og skiftes til at overhale hinanden, sådan her!" Han viser med hænderne, hvordan de skal køre forbi hinanden. Jeg siger henvendt til J: "Vil du være med til den leg?" J smiler til M og nikker og så cykler de. Vi har et mål om at sætte flere aktiviteter i gang på legepladsen. I fortællingen ser vi, at cykelbanen er åben som pædagogisk aktivitet. Da pædagogen spørger J om han kender regler for legen og efterfølgende spørger M, om han vil forklare dem for J, viser hun børnene, at det ikke er nødvendigt at slå og råbe. I stedet kan man tale sammen om uenighederne. Alle børn skal behandle hinanden godt og med respekt for hinandens forskellighed og det lykkes for M, da han får anvisninger på, hvordan han kan handle i situationen. Fortælling: Vil du se, hvad jeg kan? Fokuspersoner: Pigen N på 4 ½ år og pædagogen C Fortæller og jegperson: Pædagogen K N vil gerne prøve brandstangen på legepladsen og kravler op i tårnet for at komme til brandstangen. Da hun er kommet op, tør hun alligevel ikke rutsje. Jeg siger: Det tør jeg heller ikke! Da N er vel nede på jorden igen, er hun fortsat interesseret i brandstangen. Jeg løfter hende op, så hun kan rutsje et lille stykke ned af brandstangen det gør jeg nogle gange, hvorefter jeg går videre. Da jeg vender tilbage til brandstangen, kravler N selv op i tårnet og rutsjer hele vejen ned af brandstangen. Jeg tænker: Fedt, så har jeg hjulpet hende til at lære noget. Dagen efter er N fortsat optaget af at rutsje ned af brandstangen. På et tidspunkt kommer pædagogen C til og N spørger hende: Vil du se, hvad jeg kan? Det vil C gerne og N kravler op og vise, at hun kan rutsje ned uden hjælp. Jeg gør C opmærksom på, at N lærte at rutsje ned af brandstangen i går og C siger henvendt til N: Det er flot N. Alle børn skal have gode oplevelser på legepladsen i middagsstunden. I fortællingen følger K op på den leg, som N er optaget af. K spejler N s følelser både da hun siger: Det tør jeg heller ikke! og da hun gør kollegaen C opmærksom på, at N lærte at rutsje dagen forinden. K støtter og guider hun følger N s spor og C følger op herpå, da hun siger: Det er flot, N. Ovenstående gør, at N lærer nyt og får en god oplevelse på legepladsen. Konklusion: Børnene er optagede af legealfrollen og ved hvad den indebærer. Vi oplever, at mange børn kommer og spørger, om de må være legealfer. Vi vil fortsat give børnene anvisninger på, hvordan de løser uenigheder og konflikter ved hjælp af sproget.

5 Vi er som voksne blevet bedre til at sætte aktiviteter i gang på legepladsen i middagsstunden; vi arbejder dog på at blive endnu bedre hertil. Nogle af pædagogerne har deltaget i et uddannelsesforløb, hvor der har været fokus på, at den voksne træner på legepladsen i arbejdstiden og samtidig inddrager børnene i denne træning og dette har været medvirkende til flere aktiviteter på legepladsen i middagsstunden.