FORENINGEN TIL STØTTE FOR MØDRE OG BØRN Årsberetning 2009
Foreningens formål, ledelse og administration Foreningen til Støtte for Mødre og Børn er en privat og landsdækkende social organisation. Foreningens formål er at yde økonomisk støtte til gravide kvinder, vanskeligt stillede enlige forsørgere og familier med børn i situationer, hvor der ikke er mulighed for at opnå hjælp fra det offentlige - eller hvor denne hjælp ikke er tilstrækkelig. Foreningen blev stiftet i 1905 og har siden takket være private midler - haft mulighed for på forskellig måde at hjælpe vanskeligt stillede eneforsørgere. Foreningens hjælp ydes som legater til helt konkrete formål. Legaterne er typisk på 2-3.000 kr. En økonomisk håndsrækning, der ofte klarer et akut problem for familien og som samtidig opleves som en opmuntring i en svær situation. Rådgivning og vejledning indenfor den sociale lovgivning om eneforsørgerens rettigheder og muligheder for hjælp er en anden væsentlig del af Foreningens arbejdsområde. Foreningen indstiller desuden til andre fonde og legater. Foreningen ledes af en ulønnet bestyrelse på p.t. 9 medlemmer. Til varetagelse af de daglige arbejdsopgaver har Foreningen ansat 1 socialrådgiver, 1 deltids bogholder samt 1 socialrådgiverstuderende. Foreningen har desuden bistand fra 1 (primo året 2) frivillig socialrådgiver, som hjælper med indstillinger til andre fonde og legater. Bestyrelse: Afdelingsleder Lena Søgaard, formand Overlæge Anse Leroy, næstformand Regnskabschef Irene Stumpe, kasserer Direktør Ulf Søgaard Adm. direktør Bo Balstrup Forstander Marianne Brøndberg Forstander Tove Schirmer Daginstitutionschef Pia Mehlsen Fuldmægtig Jørgen Clausen Medarbejdere: Benthe Jensen, socialrådgiver, daglig leder Birthe Larsen, socialrådgiver og frivillig Camilla Emanuel, studentermedhjælp Tove Vestkær, bogholder SE nummer: 49 89 77 15 Bank: Reg. 5014 Konto nr. 201143 1 Girokonto: 3 020 371 Foreningens regnskab revideres af Revisionsfirmaet KPMG Layout og produktion: Fredensborg Trykcenter 2
Lena Søgaard Foreningens formand Årsberetning for 2009 Endnu et år er gået, og endnu engang må vi konstatere at behovet for hjælp til enlige forsørgere med børn fortsat er stort. Finanskrise, arbejdsløshed og skrantende kommunale økonomier er alle faktorer, der har en negativ indflydelse på Foreningens målgruppe. Nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd siger, at antallet af mennesker der forbliver i gruppen med meget små indkomster, er stigende. Det vil sige at den sociale mobilitet falder. Dette er et billede vi kan genkende fra de ansøgninger vi modtager. Til gengæld kan vi konstatere, at villigheden til at hjælpe fortsat er stor. De faktorer der har en negativ indflydelse på de enlige forsørgeres liv, har ikke påvirket vores bidragsyderes vilje og evne til at støtte. Det er vi utroligt taknemmelige over. For uden denne støtte kunne vi ikke hjælpe de mange familier, der har brug for hjælp. Bestyrelsen har i året fået to nye bestyrelsesmedlemmer. Det er dagtilbudschef i Rødovre kommune Pia Mehlsen og adm. dir for CSI i Sønderborg, Bo Balstrup. Ved generalforsamlingen i maj tager vi afsked med Foreningens mangeårige kasserer Ulf Søgaard, tidl. dir i ISS. Ulf Søgaard har været med i bestyrelsen i mere end 30 år og har dermed været en af ankermændene i den bestyrelse, der revitaliserede Foreningen da Mødrehjælpen blev nedlagt i forbindelse med indførelsen af Bistandsloven. Jeg vil gerne på disse sider rette en stor tak til Ulf Søgaard for hans mangeårige arbejde. Nye tider kræver nye tiltag. Bestyrelsen har i året arbejdet på at få opbygget en hjemmeside. Vi håber vi med den nye hjemmeside kan lette ansøgningsprocessen for både vores ansøgere og for sekretariatet. Ligesom vi håber det vil gøre Foreningen mere synlig og tilgængelig for både nuværende og fremtidige bidragsydere. 2010 er udnævnt til europæisk fattigdomsår. Mens disse linier skrives diskuterer eksperter og socialministeren, om der er blevet relativt flere fattige og hvilken minimumsindkomst man skal ligge på, for at kunne kalde sig fattig. Jeg opfatter dette som en akademisk og temmelig ligegyldig diskussion, for uanset definitioner må vi konstatere, at der findes fattigdom i Danmark. Et fænomen, som Foreningen ikke kan ændre på, men vi kan med de midler vi råder over, skabe et lyspunkt eller løsne op for en fastlåst økonomisk situation, sådan at vores modtagere bevarer troen på og håbet om at kunne skabe sig en bedre tilværelse for dem selv og deres børn. Lena Søgaard, formand 3
Om året 2009 kan vi berette følgende: Vi modtog 2432 legatansøgninger, hvoraf 1347 ansøgere fik bevilget legater til et samlet beløb på kr. 1.998.575. Heraf blev 252 børnefamilier tildelt julehjælp 53 ansøgere blev indstillet til økonomisk hjælp fra andre fonde, som sammenlagt bevilgede kr. 364.582 66 ansøgere blev henvist til andre private rådgivninger eller offentlige myndigheder 205 ansøgninger blev henlagt, da ansøgerne ikke reagerede på vor henvendelse om de yderligere oplysninger, der var nødvendige for at kunne behandle sagen 714 fik afslag typisk fordi det ansøgte lå udenfor foreningens formål eller fordi ansøgeren indenfor en kortere periode havde modtaget legat herfra 47 ansøgninger blev overført til behandling i 2010 Om ansøgningerne: Foreningens virksomhed er landsdækkende og vi modtager derfor henvendelser fra alle egne af landet - det største antal kommer dog fortsat fra hovedstadsregionen. I lighed med tidligere år henvender mange sig efter opfordring fra især offentlige eller private rådgivninger, kommunale sagsbehandlere, sundhedsplejersker, sygehussocialrådgivere, praktiserende læger, familievejledere og beboerrådgivere - hvorfra vi også hyppigt modtager en direkte telefonisk eller skriftlig henvendelse. Tak er et fattigt ord og alligevel udtrykker det alt. Nu kan jeg begynde at planlægge vores sommerferie og det er udelukkende jeres skyld, at jeg nu kan glæde min søn. Patricia, Aalborg 4
Som det fremgår af nedenstående figur er ansøgernes forsørgelsesgrundlag overvejende overførselsindkomst. 40 % modtager kontanthjælp. 16 % førtidspension, 11% dagpenge ved sygdom eller ledighed og 11 % revalideringsydelse eller SU. Vi får dog også mange henvendelser fra mødre i erhverv i alt 21%, hvoraf hovedparten er ansat på normale løn- og arbejdsvilkår og en mindre del i flexjob. Der er typisk tale om enlige forsørgere beskæftiget indenfor lavtlønsområdet. En del er nødsaget til at arbejde på nedsat tid for at dagligdagen kan hænge sammen eller fordi de ikke kan påtage sig aften- og weekendvagter i samme omfang som deres kolleger. Det er generelt vanskeligt for den enlige mor at bestride et arbejde, hvor en del af arbejdstiden ligger udenfor daginstitutionernes åbningstid kun få har et netværk med mulighed for at træde til også i denne situation. Vi får henvendelser fra mødre, som har levet af kontanthjælp i flere år og nu vil i gang med den uddannelse, de aldrig nåede at få nogle fordi de blev mødre i en ung alder eller fordi opbakningen hjemmefra manglede. At enlige mødre uden uddannelse ofte hænger fast i social forsørgelse er velkendt viden. De fleste må trods denne viden gennemføre en uddannelse på en SU - det kræver mod at træffe en så stor beslutning også fordi de langtfra altid har det nødvendige netværk, som kan træde til under børns sygdom eller aflaste under eksamenslæsningen. Også i år oplevede vi en lille stigning i antallet af henvendelser fra mødre med anden etnisk baggrund, hvor kontakten typisk blev formidlet via en kontaktperson, f.eks. sundhedsplejersken eller et privat rådgivningscenter. Mange har boet i Danmark i relativt få år, er uden særligt kendskab til det danske system, har ofte et yderst begrænset netværk og er måske udstødt af familien. Samtidig lever flere af starthjælp, dvs. en særlig lav social ydelse, hvorfra det er ekstra svært at finde midler til børnenes vintertøj og ikke mindst til sunde fritidsaktiviteter i hverdagen. Forsørgelsesgrundlag 2009: rbejde 274 exjob 44 8% 4% ontanthjælp 612 11% ension 237 evalidering/su 165 ygedagpenge 121 agpenge 59 16% 18% Arbejde 1512 40% 3% Flexjob Kontanthjælp Pension Revalidering/SU Sygedagpenge Dagpenge 5
Ansøgningernes indhold Et typisk brev fra en enlig mor til 3 børn på 11, 3 og 1 år : Jeg skriver, fordi min økonomiske situation er meget dårlig. Det har den altid været, det er bare særlig uoverskueligt og hårdt lige for tiden. Jeg ville så gerne give mine børn nogle oplevelser i ferien udover den sædvanlige tur i parken, som var det eneste, det blev til sidste sommer. Det var dejligt at få hjælp til vores flytteudgifter og opmuntringen betyder enormt. Det er hårdt at kæmpe alene, så tusind tak for det. Også for at give mig ro i sjælen. Mille, Svendborg Jeg bor med mine børn i et belastet område, hvor børnene på ingen måde kan gå ud at lege. Der er for mange, som kører ræs i deres biler og knallerter lige uden for vores boligblok og de, som ikke kører dødskørsel, går rundt med deres store hunde. De små har ingen kontakt til deres far overhovedet. Han mistede sin forstand fra den ene dag til den anden, mens jeg var gravid, og vi har ikke talt sammen siden. Morten på 11 har en anden far end de små og ham ser han hver anden weekend. Mortens far kan dog ikke overskue at have ham på besøg mere end et par dage ad gangen, så han har aldrig taget ham med på ferie eller lignende. Alting afhænger af mig, altid. Selv bedsteforældre er der ikke rigtig nogle af. Min store søn og jeg er stadig meget kede af tabet af min mor, som vi mistede for 2 år siden. Da vi senere blev alene var der også folk, jeg troede ville være der for os, som ikke var der alligevel. Jeg har fået kontanthjælp de sidste 15 år. Jeg har nogle begrænsninger psykisk, der gør, at jeg ikke kan arbejde. Min lejlighed er på 101 kvm. og koster 7.500 om måneden alt inkl. Jeg får 3.000 i boligstøtte. Jeg har en meget stor gæld på ca. 200.000 til bank og diverse. For at have penge nok til mad hver måned har jeg været nødt til at droppe nogle afdrag og står derfor registreret hos RKI og kan ikke hente hjælp i banken. Min barnevogn blev for nylig stjålet og jeg var ikke forsikret. Jeg føler hele mit liv afhænger af transport til de små. Uden en barnevogn kan jeg ikke følge i skole, børnehave, vuggestue, handle ind ja nærmest ikke gå uden for døren. Så jeg var i panik og købte en ny barnevogn for huslejepenge uden at tænke mig om. Nu kæmper jeg så for at indhente den huslejerestance, jeg er bagud. 6
Morten har længe drømt om et ophold et sted med badeland, så det står nok øverst på ønskesedlen. Jeg har ikke computer, så jeg har ikke undersøgt steder og priser. Jeg er lidt desperat efter noget at se frem til, noget vi kan glæde os til, så jeg håber meget, I har mulighed for at hjælpe os. Mange har svært ved at finde det fornødne overskud til at skrive et brev og søge om hjælp. Det er sjældent let at skulle sætte ord på den ofte meget svære situation, man befinder sig i. At mange alligevel vælger at gøre det, skyldes både fraværet af andre muligheder for en løsning og ikke mindst omsorgen for børnene, som mødrene så gerne vil kunne give en god opvækst allerhelst med samme muligheder som deres skolekammerater. Denne enlige mor har 4.500 kr. tilbage, når boligudgiften er betalt og hun er langtfra den eneste. Vi ser mange eksempler, typisk i hovedstadsregionen og andre større byområder, med tilsvarende høje boligudgifter. Det er uendelig svært at skaffe luft i budgettet til ferier eller fritidsaktiviteter - eller til tandlægebesøget, som mange kommuner efterhånden afviser at hjælpe økonomisk med. Vi møder i stigende omfang mødre, som har måttet spare tandlægeeftersynet væk og derfor slet ikke har været til tandlæge de sidste 3 år det er også et samfundsmæssigt problem, som på sigt kan blive ganske dyrt. Det daglige arbejde i sekretariatet: Hverdagen i sekretariatet er travl med mange og meget forskelligartede opgaver at tage vare på. De mange ansøgninger skal løbende registreres, behandles og følges op. Behandling af en ansøgning kræver ofte telefonisk kontakt til ansøgeren for at kunne give den bedst mulige hjælp måske skal der udarbejdes en indstilling til andre fonde/legater om hjælp til en ansøger med særlige behov - og også for at få klarhed over, om der evt. kan være en realistisk mulighed for at opnå hjælp via det offentlige system til netop det ansøgte formål. Denne mulighed skal i.h.t. Foreningens love i så fald afklares forud for en økonomisk støtte fra Foreningen. Der skal løbende følges op på økonomien og i samarbejde med kassereren ses på bl.a. behov for køb/salg af værdipapirer. Der skal søges donationer fra fonde, legater og virksomheder 1000, 1000 mange gange tak for jeres gavmilde julelegat. Det varmede meget i en tid, der lige nu er meget presset og uoverskuelig. Amanda ønsker sig en rigtig flot prinsesseseng med prinsessesengetøj og der bliver også til god mad i år, takket være jer. Randi, Esbjerg 7
hele grundlaget for Foreningens arbejde -, takkes ved modtagelse af bidrag og efterfølgende evt. sendes nærmere redegørelse for anvendelsen af donationen. Der skal søges projektmidler fra puljemidlerne og sendes årlige redegørelser for forløb og effekt af det enkelte projekt. Der er opgaver før, under og efter bestyrelsesmøderne og i forbindelse med den årlige generalforsamling, hvor også regnskabet skal være klart og beretningen skrevet og sendt ud til medlemmer, bidragydere, samarbejdspartnere, særligt udvalgte målgrupper og andre, som i løbet af Nu kan min elskede datter få den gave, som hun har ønsket sig rigtig meget til sin konfirmation. Det er ikke til at skrive med ord, hvor taknemlig jeg er. Det gør en kæmpe forskel for min datter og jeg. Lisbeth, Asnæs året har vist interesse for arbejdet. Forespørgsler skal besvares - telefonisk og skriftligt. Kendskabet til lovgivning og praksis skal løbende ajourføres, IT-problemer skal løses, 4000 breve skrives, arbejdet løbende koordineres, nye arbejdsgange beskrives o.m.a. I mange af ansøgningerne hertil læser vi om massive økonomiske problemer. En helt uoverskuelig gæld er ikke ualmindelig i forbindelse med skilsmisse, sygdom eller efter mange år på kontanthjælp, hvor udgifterne ikke tilnærmeligvis har stemt overens med indtægten. Overblikket over økonomien er ofte gået helt tabt. Det er derfor glædeligt, at der af satspuljemidlerne over en 4-årig periode er blevet afsat midler til gældsrådgivning og dermed skabt mulighed for både gratis og kyndig hjælp til at få genskabt overblikket, få lagt et realistisk budget og en samlet plan for gældsafviklingen evt. via kontakt til kreditorer. Vor Forening har ikke de fornødne organisatoriske eller fysiske rammer, det ville kræve at etablere et sådant tilbud, men primo 2010 vil der være tilbud fra flere organisationer rundt om i landet. Forbrugerrådet åbner rådgivningscentre i København, Odense, Aalborg og Esbjerg. I Århus er der f.x. Den sociale Retshjælp og i København Studenter-Settlementet, for blot at nævne nogle. Vi glæder os til at høre mange positive resultater af indsatsen. 2010 er som nævnt udnævnt til europæisk fattigdomsår og med økonomisk afsæt i puljemidler forventes der igangsat mange initiativer også i Danmark med focus på bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse. Den enlige mor, som aldrig har opnået en fast tilknytning til arbejdsmarkedet, kender meget til fattigdom til materiel og social nød. Vi modtog bl.a. dette brev, som med få ord fint beskriver en tilværelse i fattigdom og at selv en lille håndsrækning i denne situation kan gøre en stor forskel: Kan ikke beskrive, hvad jeres hjælp har gjort ved mig. I hjalp mig med at få lidt glæde i den situation, jeg er i for tiden. Økonomien, der ikke slår til og smerterne, der ikke er til at holde ud. Men en stjerne lyste lidt op den dag, hvor jeg modtog et brev fra jer. Nu ser regningerne lidt mindre ud, og jeg er lidt mere med. I aner ikke, hvordan det rørte mig, så dybt og følelsesmæssigt. 8
Legater bevilges til følgende formål: Spædbørnsudstyr: En god start med det ventede barn har historisk haft høj prioritet i foreningens arbejde. Etablering: Basalt bohave som seng, spisebord og stole, klædeskab, gardiner, lamper og køkkenudstyr, - typisk i forbindelse med skilsmisse eller samlivsophør. Selve flytningen eller tilskud til den første måneds husleje kan vi hjælpe med, når der ikke er andre støttemuligheder. Anskaffelser til hjemmet i øvrigt: Inventar slides hurtigt, når der må købes enten brugt eller billigt af en mindre god kvalitet. Køleskab, dyner, sengetøj, fjernsyn, symaskine og støvsuger hjælper vi ofte med. Anskaffelser til familien: Udstyret til skolestart, en cykel til fælles familieoplevelser, udskiftning af garderoben ved vægttab, det dyre vintertøj til børnene eller ventetøjet til den gravide. Fritid og Ferie: Vi støtter gerne op om familiens deltagelse i fritidsaktiviteter og om børnenes rejser med skoler og klubber. Det er vigtigt med aktiviteter og oplevelser i dagligdagen. Også hjælp til ferie - de meget vigtige åndehuller i dagligdagen væk fra de vante omgivelser - har altid været et højt prioriteret område. Det kan være til leje af campinghytte, ophold på familiehøjskole, en tur til Legoland eller Tivoli, besøget hos udenbys slægtninge. Selv en mindre egenbetaling for et ferieophold kan virke uoverskuelig, når man samtidig gerne vil kunne give børnene lidt ekstra lommepenge og nyt sommertøj med i kufferten. Hjertelig tak for gaven til min søn. Vi har allerede købt en tyk vintervarm jakke og støvler til min 14- årige søn Emil. Det er utrolig dejligt, at I er der, når det hele ser sort ud. I har hjulpet os flere gange, og vi er begge meget taknemlige for det Hanne, Kastrup 9
Sygdom: Der er altid mange ekstraudgifter forbundet hermed udgifter som kan vælte et i forvejen meget stramt budget. Transporten til et hospitalsindlagt barn, udgifter til pasning af de raske søskende hjemme og til den ekstra biografbillet, øgede kostudgifter pga. mindre tid til indkøb, en lille opmuntringsgave til det syge barn mm. Også medicin, fysioterapi, briller, tandbehandling og egenbetalingen til psykologbehandlingen hjælper vi gerne med. Jeg vil med dette brev udtrykke min kæmpe glæde. I skal vide, at pengene falder på et tørt sted. Nu kan jeg få købt studiematerialer og komme godt i gang med en uddannelse. Pernille, Skanderborg Gældsposter: En ekstra varmeregning eller uventet høj elafregning kan vælte budgettet. Vi har hjulpet med huslejerestancer og afhjælpning af mindre gældsposter, f.eks. en vaskemaskine købt på afbetaling, en tandlægeregning og mindre restgæld på kontokøb etc. Konfirmation: Vi hjælper med tilskud til diverse mærkedage, som for børn af enlige forsørgere er ekstra vigtige at få markeret. Uddannelse: Her kan nævnes tilskud til efterskoleophold, depositum, ordbøger, studieture, særligt arbejdstøj, hjælp til mødres uddannelse f.eks. betaling af kursus- eller undervisningsafgift. Julehjælp: En svær og sårbar tid for en enlig forsørger, hvor selv et relativt beskedent beløb kan afhjælpe følelsen af afmagt overfor de mange ekstraudgifter i forbindelse med julen. 10
Bidrag og støtte til Foreningen De fleste af årets bidragydere har støttet op om Foreningen gennem adskillige år, men også i år kom der til vores store glæde nye donatorer til. Vi er uhyre taknemlig for denne støtte og opbakning, som er helt afgørende for Foreningens arbejde, som udelukkende udføres for indsamlede midler. 2009 kan vi se tilbage på som et helt ekseptionelt år med enorm opbakning. I løbet af året modtog Foreningen i alt 2.9 mio. kr. fra fonde, legater og private virksomheder det højeste beløb nogensinde. Fra Louis Petersens Legat modtog vi 300.000 til uddeling til enlige forsørgere, som trænger til særlig støtte. Foreningen indgik i 1988 en samarbejdsaftale med Louis Petersens Legat og samarbejdet har siden fungeret til stor tilfredshed for begge parter. I 2005 fik Foreningen et samarbejde med Asta og Jul P. Justesens Fond, hvorfra vi i år modtog et beløb på hele kr. 450.000 kr. til uddeling. Bidraget er ganske uvurderligt i arbejdet og til stor gavn for mange enlige mødre i en svær livssituation. I 2004 valgte Thorvald Larsen og hustru Ingeborg Skovs Fond glædeligvis at støtte op om Foreningens arbejde. I år modtog Foreningen et stort beløb på kr. 200.000, som blev uddelt til 79 vanskeligt stillede enlige mødre. Det er et samarbejde, Foreningen sætter stor pris på. Historisk har Foreningen en ganske særlig tilknytning til ISS, som gennem mange år har støttet op om Foreningens arbejde. I 2009 modtog vi et stort bidrag på kr. 200.000. Foreningens ene frivillige socialrådgiver, Dorte Voltelen, valgte efter knap 8 år at sige stop i år. En stor tak til Dorte for hendes indsats og engagement gennem disse mange år vi vil savne også hendes positive tilgang til arbejdet. En stor tak også til Foreningens anden frivillige socialrådgiver, Birthe Larsen, som i snart 5 år har hjulpet os med de mange gøremål, besvaret telefoniske forespørgsler, behandlet skriftlige henvendelser, udarbejdet indstillinger til andre fonde. En yderst værdsat hjælp får vi ligeledes fra Direktør Aksel G. Johansen, Fredensborg Trykcenter, som gennem flere år har bistået med redigering og trykning af Foreningens årsberetning. Tak til ALLE, som i 2009 valgte at støtte op om Foreningen. Vi vil lige sige tusinde mange gange tak for hjælpen til denne her måneds husleje. Jeg havde stået skidt i det, hvis ikke det havde været for jer. Nu kan jeg atter finde ro i sindet. Det var en stor lettelse for mig og børnene. Helle, Holstebro 11
Tak til alle, der har ydet bidrag i 2009 Andersens A.F. Mindelegat 450 Andresens, Knud og Dagny Gad Andresens Fond 25.000 A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal 300.000 Augustinusfonden 150.000 Bechgaard, civilingeniør H.C og hustru Ella Mary Bechgaards Fond 100.000 BG Fonden 25.000 Bing, Otto og Gerda Bings Mindelegat 10.000 Bruun, Otto Bruuns Fond 30.000 Cappelens, Grosserer H. A. N. Cappelens Legat 300 Carlson, Carl og Camilla Carlsons Legat 1.200 Christensen, Marie Christensens Legat 12.500 Danielsen, Direktør E. Danielsen og Hustrus Fond 100.000 Danske Banks Fond 20.000 Evers, William Hugo Evers Fond 3.000 Familiefonden af 1975 10.000 FLS Industries A/S' Gavefond 10.000 Fodgaard Fonden 10.000 Fonden af 17.12.1981 50.000 Goldschmidt, Frøken Astrid Goldschmidts Legat 5.000 Hansen, Tømrermester Martin Hansens Legat 10.000 Hansen, Købmand Sven Hansen og hustru Ina Hansens Fond 50.000 Hindsgaul, Ferd. og Ellen Hindsgauls almennyttige Fond 15.000 Hoffman, Frantz Hoffmans Mindelegat 25.000 Højgaard, Knud Højgaards Fond 30.000 Irma Fonden 30.000 ISS 200.000 Jessen, Heinrich og Laurine Jessens Fond 41.080 JL Fondet 40.000 Justesen, Asta og Jul. P. Justesens Fond 450.000 Kielberg, Sarah E. Kielbergs Legat 6.000 Kirk, Ole Kirks Fond 15.000 Kong Christian den tiendes fond 10.000 La Cour, Margrethe og Johs. F. La Cours Fond 3.000 Larsen, Thorvald Larsen og hustru Ingeborg Skovs Fond 200.000 Lemvigh-Müller Fonden 75.000 Levison, Papirhandler Adolf Levison og hustrus legat 82.125 Linex Fonden 13.000 Louis-Hansen, Direktør, civilingeniør Aage Louis-Hansens Mindefond 50.000 Lægeforeningens Boligers Fond 10.000 Margrethegaardens Legat 75.000 Møller, Fabrikant Adolph Møller og hustru Antoinette Møllers Fond 15.000 Novo Gruppen 20.000 Olsen, Generalkonsul Jens Olsens Fond 10.000 12
Olsen, Paula Fanny Johanne og Bertrand Olsens Legat 20.000 Oticon Fonden, William Demants og Hustru Ida Emilies Fond 10.000 Otzen, Fabrikant Chas. Otzens fond 50.000 Palsbøll-Fonden 5.000 Petersen, Louis Petersens Legat 300.000 Petersen, Krista og Viggo Petersens Fond 50.000 Politikens Fond 7.000 Richter, Marie og M.B. Richters Fond 15.000 Robinson, Susi og Peter Robinsons Fond 3.000 STG's Gavefond 10.000 Skrikes, Julius Skrikes Stiftelse 15.000 Spannjerske, De Spannjerske Legater 15.000 Spies, Simon Spies Fonden 25.000 Toyota Fonden 10.000 Tuborgfondet 8.000 Wiedemann, Rigmor og Knud Wiedemanns Julefond 15.000 Vemmetofte Kloster 5.000 Wichmann, Snedkermester Aksel og fru Else Wichmanns Fond 10.000 2.910.655 Egmont Fonden - støtte til 49 ansøgere kr. 351.082 13
Foreningens økonomi Foreningen havde også i 2009 et travlt år, hvor vi i årets løb behandlede 2432 ansøgninger om legater til enlige forsørgere og deres børn. Også regnskabsmæssigt blev 2009 et yderst tilfredsstillende år med øgede indtægter fra vore mange bidragydere. Foreningens faste indtægts- og kapitalgrundlag udgøres af Fælleslegatet for Foreningen til støtte for mødre og børn samt Stefan Rozentals og Hanna Kobylinski Rozentals Mindelegat, hvis årlige renteoverskud indgår i Foreningens regnskab. Herudover har Foreningen som i tidligere år modtaget væsentlige bidrag fra virksomheder, fonde og legater samt kontingenter og bidrag fra Foreningens medlemmer. Årets resultat efter legatuddelinger på kr. 1.998.575 og hensættelser til senere uddeling på kr. 425.500 udgør kr. 137. Foreningens egenkapital udgør pr. 31. december 2009 kr. 1.839.918. Fordeling af bevilget beløb 2009: ædbørn 133000 ablering 231500 13% 12% skaffelse 285945 11% gdom 223688 rie 347500 dannelse 6% 14% 189500 æld 10% 110061 nfirmation 11% 213500 16% ehjælp 255000 1989694 7% Spædbørn Etablering Anskaffelse Sygdom Ferie Uddannelse Gæld Konfirmation Julehjælp 14
Uddrag af årsregnskab 2009 2009 2008 tkr. Indtægter Bidrag og kontingenter fra medlemmer 6.800 7 Bidrag fra øvrige 2.910.655 2.616 Indtægter fra tilknyttede legater 151.580 114 Renteindtægter 103.579 3.172.614 123 3.172.614 2.860 Omkostninger Gager m.v. -591.964-562 Kontoromkostninger -118.100-102 Renteomkostninger -37.500-51 Revision -838-748.402 0 2.424.212 2.145 Årets uddelinger -1.998.575-2.015 Hensat til senere uddeling -425.500-130 Anvendt i året 0 0 Årets resultat 137 0 Resultatdisponering Overført resultat 137 0 15
Velkommen til Foreningens nye hjemmeside www.morbarn.info Vi har i foråret 2010 arbejdet på at få opbygget en hjemmeside, dels for at lette ansøgningsprocessen for vore ansøgere og dels for at gøre Foreningen mere synlig og tilgængelig for både nuværende og fremtidige bidragydere. På hjemmesiden vil vi fremover lægge nyheder fra Foreningen, ligesom der er enkelte links til andre relevante hjemmesider. Vi håber at du engang imellem vil surfe forbi og hører meget gerne fra dig, hvis du har ris eller ros. FORENINGEN TIL STØTTE FOR MØDRE OG BØRN Svendborggade 1,3., lejl. 44 2100 København Ø. Tlf. 35 38 56 26 Fax 35 38 51 24 E-mail: morbarn@mail.dk www.morbarn.info