FATTIGDOM OG AFSAVN MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE. Lars Benjaminsen
|
|
- Frida Karlsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 FATTIGDOM OG AFSAVN MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE Lars Benjaminsen
2 HOVEDPUNKTER I OPLÆGGET Ekspertudvalgets fattigdomsgrænse hvem er de økonomisk fattige? SFI s undersøgelse af Fattigdom og afsavn -Metode -Indikatorer -Afsavn blandt voksne Refleksioner over samspillet mellem social udsathed og fattigdom
3 Multidimensionel forståelse af fattigdom og social eksklusion Fattigdom Psykisk sygdom Dårligt helbred Stof/ alkohol Arbejdsløshed Svagt netværk Ingen uddannelse Kriminalitet Hjemløshed Ensomhed
4 EKSPERTUDVALGETS DEFINITION AF ØKONOMISK FATTIGDOM Disponibel indkomst under 50 pct. af medianindkomsten i tre sammenhængende år Ikke over kr. (2010-priser) i formue pr. voksen i husstanden Ikke studerende (18 år og derover) i husstanden Ækvivalering hvor der tages højde for husstandens størrelse (både voksne og børn)
5 HVEM ER DE ØKONOMISK FATTIGE? 2013: 0,7 % af befolkningen er økonomisk fattige (Ekspertudvalgets definition) personer i alt heraf voksne og børn Af de økonomisk fattige voksne: Ca beskæftigede (selvstændige og lønmodtagere) Ca på overførselsindkomst (kontanthjælp mv.) heraf på kontanthjælp Ca ældre på 65+ Ca med ukendt indkomstgrundlag Kilde: Familiernes økonomi (2015)
6 AFSAVNSUNDERSØGELSENS METODE Survey blandt økonomisk fattige og ikke-fattige. Telefoninterview med besøgsopfølgning Interview med økonomisk fattige og ikke-fattige voksne Svarprocent: 52 % blandt økonomisk ikke-fattige og 32 % blandt økonomisk fattige -Høj andel indvandrere blandt de økonomisk fattige (ca. 40%) -Betydelig andel socialt udsatte 25 % med psykisk lidelse -Knap en femtedel af de økonomisk fattige har ukendt indkomstgrundlag
7 INDIKATORERNE 49 indikatorer om voksnes afsavn i 9 dimensioner: Mad og dagligvarer Beklædning og fodtøj Bolig Indbo Kommunikation Transport Sociale aktiviteter Rekreative aktiviteter Helbred og personlig pleje Spørgsmål om andre risikofaktorer (helbred, gæld osv.) en multidimensionel forståelse af fattigdom og social eksklusion
8 Afsavnsindikatorer er relateret til økonomiske begrænsninger Der måles afsavn knyttet til økonomiske begrænsninger, dvs. at fraværet af fornødenheder og aktiviteter skyldes økonomiske grunde: Har du inden for det seneste år været nødt til at gå i genbrugstøj eller andres aflagte tøj, fordi du ikke havde råd til at købe nyt tøj? Har du inden for de seneste tre måneder haft familie eller venner til middag? Ja Nej, har ikke råd Nej, af andre grunde
9 Procent Flere afsavn blandt økonomisk fattige end ikke-fattige Antal afsavn Økonomisk fattige (n = 1.036) Økonomisk ikke-fattige (n = 1.070)
10 En del økonomisk fattige har afsavn vedr. mad og dagligvarer Indikatorer Økonomisk fattige Økonomisk ikke-fattige Spiser ikke et dagligt hovedmåltid, pga. økonomi 6,2 1,1 * Spiser ikke tre måltider om dagen, pga. økonomi 15,7 2,6 * Køber ikke nødvendige fødevarer, pga. økonomi 20,9 3,5 * Køber ikke andre nødvendige dagligvarer, pga. økonomi 23,8 4,0 * Køber ikke frugt eller grønt, pga. økonomi 18,4 3,3 * Køber ikke sunde og varierede fødevarer, pga. økonomi 22,7 4,2 * Mindst ét afsavn inden for dimensionen 34,9 7,0 * Mindst tre afsavn inden for dimensionen 19,2 3,3 *
11 En betydelig del af de økonomisk fattige har afsavn vedr. sociale aktiviteter Indikatorer Økonomisk fattige Økonomisk ikke-fattige Ikke haft familie eller venner til middag, pga. økonomi Ikke været ude at spise på restaurant, pga. økonomi Ikke besøgt venner eller familie mere end 20 km væk, pga. økonomi Ikke taget i byen eller lign. med venner eller familie, pga. økonomi 9,6 1,5 * 20,4 4,5 * 26,5 5,3 * 33,8 9,0 * Ikke givet fødselsdagsgaver, pga. økonomi 27,6 4,5 * Mindst ét afsavn inden for dimensionen 55,6 16,6 * Mindst tre afsavn inden for dimensionen 31,9 5,6 *
12 Kontanthjælpsmodtagere har flest afsavn Økonomisk fattige Løn, Løn, Selvstændig kun hjælp økon Kontant- Basale og indkomstgrundlag heltid deltid fat Basale afsavn Andet Ikke spist et dagligt hovedmåltid, pga. økonomi 0,4 0,0 1,5 14,1 * 5,3 * Ikke spist tre måltider om dagen, pga. økonomi 5,1 4,7 3,0 34,1 * 11,8 * Har ikke passende overtøj, herunder varmt vintertøj, pga. økonomi 1,3 0,9 0,9 10,7 * 3,2 Har ikke mindst to par sko, pga. økonomi 1,2 0,9 0,0 8,4 * 4,8 Intet toilet i boligen 0,8 0,0 0,9 3,6 * 0,9 Intet bad i boligen 2,9 0,0 * 2,3 5,1 7,9 * Ikke opvarmet bolig tilstrækkeligt, pga. økonomi 4,3 7,3 4,1 13,0 * 10,5 * Intet køleskab, pga. økonomi 0,0 2,2 0,0 1,6 0,3 Ingen seng, pga. økonomi 0,0 0,9 0,0 1,5 * 1,5 Ikke taget offentlig transport, pga. økonomi 9,3 18,2 6,0 36,0 * 14,7 Ingen telefon, pga. økonomi 0,0 0,0 0,0 2,6 0,6 Ikke haft familie eller venner til middag, pga. økonomi 2,9 6,4 0,3 19,2 * 8,5 * Ikke købt lægeordineret medicin, pga. økonomi 8,7 8,0 1,6 * 26,0 * 14,2 Haft svært ved at afholde udgifter ift. handicap 6,0 8,0 2,3 22,4 * 13,4 * Mindst ét basalt afsavn 30,0 34,0 13,1 * 70,0 * 40,8 * Mindst tre basale afsavn 2,7 7,4 1, ,0 * 12 14,3 *
13 Mange med psykiske lidelser har basale afsavn Økonomisk fattige Økonomisk ikke-fattige afsavn og psykisk Psykisk Ingen sygdom Psykisk økon Ingen Basale afsavn lidelse psyk. lid. lidelse fat og ikke -fat psyk. lid. Ikke spist et dagligt hovedmåltid, pga. økonomi 15,7 3,1 * 9,0 0,4 Ikke spist tre måltider om dagen, pga. økonomi 36,1 9,0 * 22,4 1,0 * Har ikke passende overtøj, herunder varmt vintertøj, pga. økonomi 10,3 2,9 * 6,3 0,8 Har ikke mindst to par sko, pga. økonomi 10,1 2,5 * 2,1 0,2 Intet toilet i boligen 3,6 1,0 0,0 0,4 Intet bad i boligen 5,6 4,7 4,4 1,6 Ikke opvarmet bolig tilstrækkeligt, pga. økon. 21,4 5,4 * 18,2 1,9 * Intet køleskab, pga. økonomi 0,5 0,9 2,0 0,0 Ingen seng, pga. økonomi 2,5 0,6 3,8 0,0 Ikke taget offentlig transport, pga. økonomi 35,8 14,2 * 25,9 2,1 * Ingen telefon, pga. økonomi 2,3 0,5 0,8 0,0 Ikke haft familie/venner til middag, pga. økon. 16,6 7,3 * 11,4 0,7 * Ikke købt lægeordineret medicin, pga. økonomi 36,0 7,9 * 24,8 1,6 * Haft svært ved at afholde udgifter ift. handicap 23,7 9,7 * 22,4 2,4 * Mindst ét basalt afsavn 70,0 35,4 * 56,6 8,8 * Mindst tre basale afsavn 36,1 9,0 * 19,2 0,8 *
14 Både økonomisk fattige, og personer i den nederste indkomstkvintil har en del afsavn Økonomisk fattige Økonomisk ikke-fattige Antal afsavn (49 indikatorer) 1. kvintil 2. kvintil 3. kvintil 4. kvintil 5. kvintil Mindst 1 afsavn 78,8 64,4 * 42,0 * 40,4 * 30,0 * 19,1 * Mindst 3 afsavn 61,0 38,4 * 23,3 * 16,4 * 11,3 * 4,0 * Mindst 5 afsavn 50,9 28,4 * 15,5 * 10,4 * 6,0 * 1,5 * Mindst 10 afsavn 32,3 18,4 * 4,8 * 3,2 * 0,9 * 0,0 * Mindst 15 afsavn 22,4 11,0 * 3,3 * 1,3 * 0,3 * 0,0 * Mindst 20 afsavn 11,5 5,5 * 1,4 * 0,0 * 0,3 * 0,0 *
15 De økonomisk fattige enlige uden hjemmeboende børn har flest afsavn ØKONOMISK FATTIGE Par u. hjb. børn Par m. hjb. børn Enlig u. hjb. børn Enlig m. hjb. børn Mindst 1 afsavn 76,1 71,0 83,3 70,7 Mindst 3 afsavn 51,0 48,4 69,2 * 49,8 Mindst 5 afsavn 43,7 38,0 59,1 * 36,6 Mindst 10 afsavn 31,5 20,1 37,8 24,4 Mindst 15 afsavn 22,0 14,2 26,1 16,8 Mindst 20 afsavn 7,9 7,9 14,0 8,7 ØKONOMISK IKKE-FATTIGE Mindst 1 afsavn 25,1 42,1 * 44,4 * 57,9 * Mindst 3 afsavn 10,8 18,9 * 21,3 * 34,3 * Mindst 5 afsavn 6,4 11,7 * 14,1 * 27,6 * Mindst 10 afsavn 1,8 3,5 7,8 * 13,8 * Mindst 15 afsavn 1,5 1,7 3,6 11,6 * Mindst 20 afsavn 0,0 0,7 1,7 * 8,4 *
16 Mange økonomisk fattige er økonomisk stressede Økonomisk stress blandt økon. fattige Par u. hjb. børn Par m. hjb. børn Enlig u. hjb. børn Enlig m. hjb. børn Boligudgift er en stor byrde 13,4 22,2 25,6 * 28,5 * Renter og afdrag på gæld er en stor byrde 33,7 37,7 37,4 24,9 Haft svært ved at betale regninger 33,4 35,6 41,7 27,5 Lånt penge af familie eller venner 30,8 21,7 32,2 23,4 Fået penge forærende af familie eller venner 25,8 20,6 30,1 19,4 Kan ikke betale en uforudset udgift på kr. 50,2 38,4 66,1 * 49,0 Har sjældent eller aldrig penge tilovers hver måned 43,4 34,1 44,2 37,7 Undladt at spare op, pga. økonomi 48,8 44,2 58,6 37,0 Finder det svært eller meget svært på nuværende indtægt 30,7 29,2 38,9 24,8 Mangler altid eller ofte penge til indkøb af nødvendige dagligvarer sidst på måneden 15,9 15,0 29,3 * 16,
17 Statistisk model for antal afsavn - voksne Baggrundsfaktor Model 1 Model 2 Model 3 Økon fattig 4,64*** 3,59*** 1,90** Kvinde 0,98*** 0,71** 0,59** Indvandrer 2,63*** 1,86** 1,58** Psykisk lidelse 6,08*** 4,15*** Gæld 1,07*** 0,93*** Løn, heltid Løn, deltid 0,10 Selvstændig 0,19 Kontanthjælp 8,52*** ref
18 Samspil mellem udsathed og afsavn 10,0 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 Antal afsavn 0,0 Hverken handicap, psykisk lidelse eller gæld Handicap Psykisk lidelse Gæld Øk. fattig 1. kvintil 2. kvintil 3. kvintil 4. kvintil 5. kvintil
19 Opsummering Gruppen af økonomisk fattige er sammensat også mht. afsavn nogle har mange mens andre har få afsavn Enlige uden hjemmeboende børn, kontanthjælpsmodtagere, og socialt udsatte blandt de økonomisk fattige har flest afsavn. Psykisk sygdom er en stor risikofaktor for både langvarig eksklusion fra arbejdsmarkedet, fattigdom og afsavn Der er også blandt økonomisk fattige en betydelig gruppe af (små) selvstændige og lønmodtagere (ofte med deltidsbeskæftigelse). De har kun i begrænset grad tegn på social udsathed og har et relativt lavt omfang af afsavn
FATTIGDOM OG AFSAVN OM MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE. Lars Benjaminsen 11-03-2016 1
FATTIGDOM OG AFSAVN OM MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE Lars Benjaminsen 11-03-2016 1 HOVEDPUNKTER I OPLÆGGET Baggrund: Ekspertudvalgets fattigdomsgrænse SFI s undersøgelse
Læs mereRegeringen fordobler antallet af fattige børn
Regeringen fordobler antallet af fattige børn Siden 11, hvor SRSF-regeringen afskaffede de gamle fattigdomsydelser, har vi set et fald i antallet af fattige børn. I dag er der godt 8. fattige børn i Danmark.
Læs mereFATTIGDOM OG AFSAVN OM MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE
FATTIGDOM OG AFSAVN OM MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE 16:05 LARS BENJAMINSEN MORTEN HOLM ENEMARK JESPER FELS BIRKELUND 16:05 FATTIGDOM OG AFSAVN OM MATERIELLE OG
Læs mereFamiliebaggrund og social marginalisering. Lars Benjaminsen
Familiebaggrund og social marginalisering Lars Benjaminsen 1 Hovedpunkter i oplægget Baggrund: Social marginalisering og social arv SFI s undersøgelse af Familiebaggrund og social marginalisering -De marginaliserede
Læs mereKL KONFERENCE OM UDSATTE BØRN OG UNGE. Anne-Dorthe Hestbæk VIVE 19. MARTS 2019
KL KONFERENCE OM UDSATTE BØRN OG UNGE Anne-Dorthe Hestbæk VIVE 19. MARTS 2019 Udsatte familiers levevilkår Anne-Dorthe Hestbæk - VIVE $ $ $ Udsatte familiers levevilkår??? job Uddannels e børn Anne-Dorthe
Læs mereFlere fattige familier giver flere afsavn og dårligere muligheder for børnene
1 Flere fattige familier giver flere afsavn og dårligere muligheder for børnene Fra 2015 til 2016 faldt grænsen for, hvor lille ens indkomst skal være for at tilhøre landets 10 procent fattigste. De 10
Læs mereKontanthjælpsloft. Integrationsydelse. Danmark på fattigdomskurs
Kontanthjælpsloft Integrationsydelse Danmark på fattigdomskurs Tema: Fordeling & Levevilkår 216 Udgivet af AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1. sal 1651 København V. Telefon: 33 55
Læs mereAfsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar 2013. Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen
Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen CASA Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning
Læs mereI Danmark er der fattige børn under 5 år
I Danmark er der. fattige børn under 5 år Antallet af fattige børn er steget betydeligt de sidste par år. I dag er der 64. børn under fattigdomsgrænsen. Knap en tredjedel af børnene er mellem og 4 år.
Læs mereEffekt og Analyse Analyseteam
Relativt fattige i Danmarks Statistik har som opfølgning på FN s bæredygtighedsmål om at reducere fattigdommen i 2018 udviklet et nyt mål for relativ økonomisk fattigdom. På baggrund af dette mål opgøres
Læs mereSupplerende notat om opfølgning på antallet af borgere, der lever i fattigdom i Københavns Kommune
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT Til Socialudvalget Supplerende notat om opfølgning på antallet af borgere, der lever i fattigdom i Københavns Kommune Socialudvalget
Læs mere19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011
Danmark er kendetegnet ved små indkomstforskelle og en høj grad af social balance sammenlignet med andre lande. Der er fri og lige adgang til uddannelse og sundhed, og der er et socialt sikkerhedsnet for
Læs mereEn undersøgelse af livsvilkår og social eksklusion i Danmark
Fællesskabsmålingen En undersøgelse af livsvilkår og social eksklusion i Danmark Indhold 1 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20 Alle har brug for et fællesskab På kanten af fællesskabet? Tre grupper Tilfreds med
Læs mereNy stigning i den danske fattigdom
Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af
Læs mereIndstilling. Indikator for udviklingen i fattigdom i Aarhus kommune. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Den 23. november 2011 Aarhus Kommune Beskæftigelsesforvaltningen Sociale Forhold og Beskæftigelse 1. Resume. Denne indstilling
Læs mereAntallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark
Fattigdom i Danmark Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Målt med OECD s fattigdomsgrænse, hvor familier med en indkomst på under 50 procent af medianindkomsten er fattige,
Læs mereKontanthjælpsreformerne skaber flere fattige børn
1 Kontanthjælpsreformerne skaber flere fattige børn Integrationsydelsen, 225-timersreglen og kontanthjælpsloftet trådte i kraft i 2015 og 2016 og har reduceret indkomsten for nogle af landets svageste
Læs mereBørns Levestandard i Grønland. Nuuk Kommune 8. nov. 2007
Børns Levestandard i Grønland Nuuk Kommune 8. nov. 2007 Børns Levestandard i Grønland Del 2 En statistisk analyse af indkomstdata for husstande med børn Christina Schnohr, Sissel Lea Nielsen og Steen Wulff
Læs mereSUSY UDSAT Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark og udviklingen siden 2007
SUSY 2017 Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark og udviklingen siden 2007 Socialt udsattes møde med sundhedsvæsnet DGI-byen, 30. april 2019 Rådet for socialt udsatte Seniorforsker, Nanna Ahlmark,
Læs mereMental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende
Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere
Læs mereSocial ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor
Social ulighed i sundhed Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Danskernes sundhed De fleste har et godt fysisk og mentalt helbred men der er store sociale forskelle i sundhed Levealderen stiger,
Læs mereFattigdom i København
Fattigdom i København Den, der lever fattigt, lever ofte skjult D a jeg blev socialborgmester i København, fik jeg også ansvaret for en række små legater for københavnere i økonomisk nød. Og jeg skal
Læs mereAfsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar 2013. Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen
Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen CASA Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning
Læs mereNår socialt udsatte bliver gamle
Kristeligt Dagblad 28. august 2017, kl. 20:55 Når socialt udsatte bliver gamle Christine E Swane Foto: Privatfoto Dorte S. Andersen Foto: Privatfoto Kronik af: Christine E. Swane og Dorte S. Andersen Socialt
Læs mereANBRAGTE 15-ÅRIGES HVERDAGSLIV OG UDFORDRINGER. Mette Lausten, SFI
ANBRAGTE 15-ÅRIGES HVERDAGSLIV OG UDFORDRINGER Mette Lausten, SFI DISPOSITION Statistik Forløbsundersøgelsen af anbragte børn født i 1995 (AFU) Resultater fra rapporten 2 Andel 0-17-årige i forebyggelse
Læs mereFattigdom og afsavn i et børneperspektiv. 3. okt. 2016
Fattigdom og afsavn i et børneperspektiv 3. okt. 2016 Hvilke afsavn har vi målt på og hvorfor netop disse? Hvilke børn oplever i højere grad end andre børn afsavn? Hvordan trives de børn, som oplever afsavn?
Læs mereAnalyse 27. marts 2014
27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse
Læs mereRekordmange børn er under fattigdomsgrænsen
Rekordmange børn er under fattigdomsgrænsen De nyeste tal viser, at der i 216 var 48. etårs-fattige børn. Det er en stigning på. fattige børn på bare ét år, som er en rekordstor stigning. En stor del af
Læs mereBilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune
Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune 0. Introduktion I dette bilag bliver Socialforvaltningens design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune, som lovet i
Læs mereNy socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard
Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er
Læs mereIntegrationsgruppen i DS Morten Ejrnæs: oplæg om fattigdom 17/3 2016
Konsekvenser for børn af at leve i fattigdom - Børnefattigdom 1. Lidt historie 2. Fattigdomsdefinitioner. Hvor mange pct. fattige børn er der i Danmark? 3. Fattigdom og afsavn 4. Forklaringer på fattigdom
Læs mereDer er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus.
Der er brug for helhed i indsatsen Lad mig præsentere jer for 3 børn i Danmark der møder konssekvensen af at vokse op i fattigdom:. I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. 1) Jakob er otte år og bor alene
Læs mereBørns Levestandard i Grønland. Familieudvalg og Landstingsmedlemmer
Børns Levestandard i Grønland Familieudvalg og Landstingsmedlemmer 6.nov. 2007 / Nuuk Børns Levestandard i Grønland Del 2 En statistisk analyse af indkomstdata for husstande med børn 6. november 2007 Christina
Læs mereSingler i København KØBENHAVNS KOMMUNE
KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse
Læs mereatypisk ansat
1 Midlertidige stillinger og deltidsstillinger kan give frihed og mulighed for en anden balance mellem familie og arbejdsliv end regulære fuldtidsstillinger. Men de kan også være forbundet med en stor
Læs mereAFSAVN Undersøgelse: Danskerne er barske i deres syn på fattigdom Af Jonathan Tybjerg Onsdag den 21. december 2016
AFSAVN Undersøgelse: Danskerne er barske i deres syn på fattigdom Af Jonathan Tybjerg Onsdag den 21. december 2016 Del: Man skal have råd til de allermest basale ting for ikke at føle sig fattig, mener
Læs mereAnalyse 3. februar 2014
3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer
Læs mereLoft over kontanthjælp kan gå ud over mange enlige forsørgeres livskvalitet
Kontanthjælpsloft Loft over kontanthjælp kan gå ud over mange enlige forsørgeres livskvalitet En ny kortlægning af danskernes livskvalitet viser, at kontanthjælpsmodtagere er mindre tilfredse med deres
Læs mereKonsekvenser af de laveste sociale ydelser
Konsekvenser af de laveste sociale ydelser - Forsørgelsesgrundlag og afsavn Finn Kenneth Hansen og M. Azhar Hussain August 2009 Forskningsprojektet: Konsekvenser af at have de laveste sociale ydelser som
Læs mere607354 Fattigdom 13/08/10 11:44 Side 1
84 mio. mennesker eller 17 % af Europas befolkning lever i, eller er truet af fattigdom. Derfor har EU sat sig som mål, at Europas fattigdom skal mindskes med 25 % inden år 2020. Det betyder, at 20 mio.
Læs mereTak for din henvendelse af 1. februar 2008 og 4. februar 2008, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen:
Finn Rudaizky, MB Ovengaden neden Vandet 29,5 1414 København K. Dato: 6. februar 2008 Sagsnr.: 2008-18078 Dok.nr.: 2008-73614 Kære Finn Rudaizky Tak for din henvendelse af 1. februar 2008 og 4. februar
Læs mereFattigdom i Odense Kommune
Fattigdom i Odense Kommune Jacob Nielsen Arendt, Lektor, Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet 13. Februar 2008 1 Undersøgelsens gennemførelse og produkter Igangsat påp foranledning af Byrådsbeslutning
Læs mere7 ud af 10, der rammes af kontanthjælpsloftet, har børn
7 ud af 1, der rammes af kontanthjælpsloftet, har børn Nye beregninger viser, at regeringens kontanthjælpsloft især er rettet mod enlige, mod personer med børn og mod etniske danskere. 7 ud af 1 af dem,
Læs mereKontanthjælpsloftet - mere pisk, mere fattigdom. Mette Bertelsen, konsulent Dansk Socialrådgiverforening
Kontanthjælpsloftet - mere pisk, mere fattigdom Mette Bertelsen, konsulent Dansk Socialrådgiverforening Kontanthjælpsloft De ydelser, der samlet set ikke må overstige loftet er: integrationsydelse, kontanthjælp
Læs mereKontanthjælpsloftet gør ekstra ondt her - UgebrevetA4.dk. GEOGRAFISK SKÆVVRIDNING Kontanthjælpsloftet gør ekstra ondt her
GEOGRAFISK SKÆVVRIDNING Kontanthjælpsloftet gør ekstra ondt her Af Cecilie Agertoft Mandag den 8. januar 2018 Kontanthjælpsloftet rammer ekstra hårdt i kommuner, der i forvejen har mange sociale problemer.
Læs mere6 Sociale relationer
Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet
Læs mereEt målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde
Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte
Læs mereBørn i lavindkomstfamilier KORT & KLART
Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Om dette hæfte 2 Hvor mange børn lever i familier med en lav indkomst? Er der blevet færre eller flere af dem i de seneste 30 år? Og hvordan går det børn i lavindkomstfamilier,
Læs mereSundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010
FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på
Læs mereFigur 1. Voksne københavnere opdelt på familieform ultimo
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT Besvarelse af uddybende spørgsmål fra Sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen ang. lighedsudredning Sagsbeskrivelse Økonomiudvalget
Læs mereBefolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:
Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt
Læs mereSocialt udsatte borgeres brug af velfærdssystemet. Samfundsøkonomiske aspekter. Lars Benjaminsen
Socialt udsatte borgeres brug af velfærdssystemet. Samfundsøkonomiske aspekter Lars Benjaminsen Undersøgelsens formål Afdække socialt udsatte borgeres brug af indsatser og ydelser på tværs af velfærdssystemets
Læs mereHørsholm Kommune Side 2 af 7 Bilag 1, Plejeboliganalyse. Hørsholm Kommune. 24. august
Hørsholm Kommune Side 2 af 7 Hørsholm Kommune 24. august 2018 Hørsholm Kommune Side 3 af 7 Indholdsfortegnelse 1 Uddybning af baggrundsfaktorer...3 1.1 Sociale faktorer og levevilkår i Hørsholm Kommune...3
Læs mereKontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen
Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen vil kraftigt øge antallet af fattige i Danmark og vil næsten fordoble antallet af fattige børn. Det skyldes,
Læs mereBørn i familier med lave indkomster hvor mange, hvor længe, hvem og hvorfor?
NOVEMBER 2017 NYT FRA RFF Børn i familier med lave indkomster hvor mange, hvor længe, hvem og hvorfor? 25.000 eller flere børn lever i familier med lav indkomst 7.200 i tre år i træk I 2015 det seneste
Læs mereBefolkning i Slagelse Kommune
Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de
Læs mereSTOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK
7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne
Læs mereTema 1. Det danske klassesamfund i dag
Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Klassesamfund kan måske lyde gammeldags. Men Danmark er stadigvæk i dag et klassesamfund, og der er stor forskel på, hvad eksempelvis bankdirektøren, håndværkeren,
Læs mereHvem er mest stressede? En sammenligning af stressniveauet hos voksne danskere i og uden for arbejdsmarkedet
Hvem er mest stressede? En sammenligning af stressniveauet hos voksne danskere i og uden for arbejdsmarkedet Tage Søndergård Kristensen og Jan H. Pejtersen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Læs mereHvad ved vi om ikke-vestlige indvandreres deltagelse i frivilligt arbejde? Videnskabelig Assistent, Hans-Peter Qvist Aalborg Universitet.
Hvad ved vi om ikke-vestlige indvandreres deltagelse i frivilligt arbejde? Videnskabelig Assistent, Hans-Peter Qvist Aalborg Universitet. 1 Baggrund: I forbindelse med frivillighedsundersøgelsen 2012 blev
Læs mereDyr gæld belaster de fattiges økonomi
Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for
Læs mereFordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år
Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere
Læs mereTyrkiske ældre familieforhold, fattigdom og tanker om livet, der gik. Anika Liversage Seniorforsker, SFI det nationale forskningscenter for velfærd
familieforhold, fattigdom og tanker om livet, der gik Anika Liversage Seniorforsker, SFI det nationale forskningscenter for velfærd 1 Ældre tyrkiske indvandrere hvorfor nu? - Arbejdskraftsindvandring,
Læs mereLevevilkårsundersøgelse 2005
Nr. Levevilkårsundersøgelse 2005 Skema 2 Øvrige familiemedlemmer Sådan udfylder De skemaet De fleste spørgsmål besvares ved at sætte et kryds i rubrikken ud for svaret. Ved nogle spørgsmål er der skrevet
Læs mereVækst og beskæftigelse
Vækst og beskæftigelse Udsatte byområder Materiale til udlevering / Kvantitativ analyse Velfærdsanalyseenheden i Københavns Kommune Vækst og beskæftigelse for borgere i tre udsatte boligområder 2.660 boliger
Læs mereBilag 2: Fordele og ulemper ved eksisterende fattigdomsbegreber
Bilag 2: Fordele og ulemper ved eksisterende fattigdomsbegreber Til Socialudvalget 1. Fordele og ulemper ved eksisterende fattigdomsbegreber Dette notat gennemgår fordele og ulemper ved forskellige definitioner
Læs mereCEPOS Notat: Størst velstandsfremgang til lave indkomster. Resumé Af direktør Martin Ågerup ( )
Notat: Størst velstandsfremgang til lave indkomster 17-5-217 Af direktør Martin Ågerup (4 51 39 29) Resumé Personer med lav indkomst i 1987 fik den største indkomstfremgang af alle indkomstgrupper frem
Læs mereHvordan ser det ud med sundheden i de socialt udfordrede boligområder i Aarhus?
Temamøde om sundhed i udfordrede boligområder Hvordan ser det ud med sundheden i de socialt udfordrede boligområder i Aarhus? Finn Breinholt Larsen Martin Mejlby Jensen CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Læs mereSocial ulighed i sundhed omfang og muligheder. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed
Social ulighed i sundhed omfang og muligheder Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Problemet: Hvornår er social ulighed i sundhed blevet
Læs mereREALINDKOMSTUDVIKLINGEN FOR DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTA- GERE
i:\september-99\6-a-mh.doc Af Martin Hornstrup September 1999 RESUMÈ REALINDKOMSTUDVIKLINGEN FOR DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTA- GERE I medierne er det blevet fremført, at dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere
Læs mereKontanthjælpsloftet skubber 16.400 under fattigdomsgrænsen
Kontanthjælpsloftet skubber 16.4 under fattigdomsgrænsen Det nye kontanthjælpsloft vil sende omkring 16.4 personer under fattigdomsgrænsen og gøre dem til en del af gruppen af étårs-fattige. Ud af de 16.4
Læs mereEnsomhed - Forebyggelse og bekæmpelse.
ÅRSMØDE I HJERTEMOTION 8. SEPTEMBER 2018 Ensomhed - Forebyggelse og bekæmpelse. Oplæg ved Marie Asserhøj, Projektleder i Folkebevægelsen mod Ensomhed Program Hvem er Folkebevægelsen mod Ensomhed Hvad er
Læs mereAlle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail
HØRINGSUDGAVE Der er høringsfrist den 11. september 2016 Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail Vibeke.Bruun-Toft@egekom.dk 1 Forord Det er Egedal
Læs mereProjekt udvidelse af arbejdsstyrken
Projekt udvidelse af arbejdsstyrken Formål Formålet med projektet er at styrke betingelserne for vækst, innovation og velfærd Mål Målet er at arbejdsstyrken udvides og udvikles Delmålene er: 1. At udsatte
Læs mereStor stigning i gruppen af rige danske familier
Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer
Læs mereBilag 2. Supplerende figurer og tabeller
Bilag. Supplerende figurer og tabeller Dette bilag viser supplerende figurer og tabeller i forbindelse med analyserne i afsnit, der beskriver hjemmehjælpsmodtagerne og den hjemmehjælp, der modtages. Bilagsfigur
Læs mereHjemløse på forsorgshjem og herberger
Velfærdspolitisk Analyse Hjemløse på forsorgshjem og herberger Hjemløshed er et socialt problem, som kan komme til udtryk i forskellige hjemløshedssituationer. Nogle bor midlertidigt hos fx familie og
Læs mereSUSI OG PETER ROBINSOHNS FOND. Udsatte enlige mødre. En rapport om vilkår og hverdag
SUSI OG PETER ROBINSOHNS FOND Udsatte enlige mødre En rapport om vilkår og hverdag Rapport om udsatte enlige mødre 2013 Susi og Peter Robinsohns Fond Center for Alternativ Samfundsanalyse, CASA Opsætning:
Læs mereOrientering om fattigdom i Aarhus Kommune
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 14. september 2015 Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune 1. Resumé Byrådet vedtog d. 13. august 2014, at den nationale
Læs mereUndersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent.
Mental sundhed blandt voksne danskere 2010. Analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 Sundhedsstyrelsen 2010 (kort sammenfatning af rapporten) Baggrund og formål med undersøgelsen
Læs mereMålgruppeanalyse af fattige familier i København
EAN nummer 7989826 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 2. juni 219 Sagsnr. 219-4782 Målgruppeanalyse af fattige familier i København Indhold 1. Sammenfatning... 2. Indledning
Læs mereNetværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012
Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,
Læs mereLevevilkårsundersøgelse 2007
Nr. Levevilkårsundersøgelse 2007 Skema 2 Øvrige familiemedlemmer Sådan udfylder De skemaet Spørgsmålene besvares ved at sætte et kryds i rubrikken ud for svaret. Ud for nogle svar er der skrevet "Gå til
Læs mereProgram for dagen. 1 Hvorfor fokusere på ensomhed? 2 Hvad er ensomhed, og hvem oplever det? 3 Hvad hjælper den enkelte mod ensomhed?
Program for dagen 1 Hvorfor fokusere på ensomhed? 2 Hvad er ensomhed, og hvem oplever det? 3 Hvad hjælper den enkelte mod ensomhed? 4 Hvilke tiltag kan vi tage mod ensomhed? Hvorfor fokusere på ensomhed?
Læs mereArbejdende fattige i Europa
Arbejdende fattige i Europa I en del europæiske lande er det et stigende problem at flere og flere, på trods af at de er i arbejde, tjener så lidt, at de kan betegnes som arbejdende fattige. Udviklingen
Læs mereHjemløshed i Danmark 2017
Hjemløshed i Danmark 2017 Hjemløsheden stiger fortsat Fra 6.138 personer i 2015 til 6.635 personer i 2017. Andelen af hjemløse kvinder er steget Procentandel af kvinder, særskilt for aldersgrupper Alder
Læs mereDet Socioøkonomiske Københavnerkort
... 3... 5!... 7 " $ % " $... 9 &'... 11 " & "... 13 &... 14 " &( &( &( ) &( ) &! Side 1 af 17 Kortlægning af byens behov +, -. " / -0-0 - $ +$,- 12 3 4"$ 1+ - - 45 - - ''% ''% 6!'7$ -0 $ Side 2 af 17
Læs mereArbejdsmarkedskommissionens seminar Færre på langvarig offentlig forsørgelse. Hvad skal der til?
Arbejdsmarkedskommissionens seminar Færre på langvarig offentlig forsørgelse. Hvad skal der til? "Virksomhedernes indsats for at fastholde medarbejderne i beskæftigelse og samspillet med det offentlige"
Læs mereLevevilkårsundersøgelse 2012. Skema 1 Husstanden og den udtrukne person
Levevilkårsundersøgelse 22 Skema 1 Husstanden og den udtrukne person Sådan udfylder du skemaet Spørgsmålene besvares ved at sætte et kryds i rubrikken ud for svaret. Ud for nogle svar er der skrevet "Gå
Læs mereDette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,
Læs mereVoksne børn til modtagere af hjemmehjælp 2015
Voksne børn til modtagere af hjemmehjælp 2015 1 Voksne børn til modtagere af hjemmehjælp Bo Bilde 2015 Danmarks Statistik DST Survey Telefon 3917 3255 / 3917 3271 Mail: bbi@dst.dk Danmark Statistik Sejrøgade
Læs mereHermed sender Rådet for Socialt Udsatte i Odense et høringssvar til fattigdomsundersøgelsen
Susanne Kvolsgaard Socialcentret Tolderlundsvej 3, 1 sal 5000 Odense C Rådet for Socialt Udsatte Sekretariatet Tolderlundsvej 3 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 66131372 Fax 66146089 E-mail hbk@odense.dk
Læs mereUdviklingen indenfor: Helbred og trivsel Sygelighed Sundhedsvaner Mental sundhed
UDVIKLING HELBRED OG TRIVSEL TALPRÆSENTATION MED AFSÆT I UDVIKLINGEN Udviklingen 2010-2013-2017 indenfor: Helbred og trivsel Sygelighed Sundhedsvaner Mental sundhed UDVIKLING I HELBRED OG TRIVSEL Udfordringsbilledet
Læs mereFlere fattige og udsigt til stor stigning
Flere fattige og udsigt til stor stigning Fattigdommen stiger i Danmark. Fra 2002 til 2015 er antallet af fattige danskere mere end fordoblet fra under 20.000 til tæt på økonomisk fattige. Siden 2011 er
Læs mereSUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER
SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor Aalborg
Læs mereBESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen
BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap
Læs mereSundhedspolitik 2006-2010
Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til
Læs mereDer har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.
ET SPADESTIK DYBERE INTRODUKTION Dette er en uddybning af de grafikker og informationer der kan findes i SUND ODENSE Hvordan er sundheden i Odense 2017?. For hver indikator er vist udviklingen fra 2010
Læs mereStor stigning i antallet af rige
Antallet af rige personer i Danmark er steget voldsomt de seneste år, og der er nu omkring.000 personer, der har en disponibel indkomst, der er over dobbelt så stor som den typiske indkomst i Danmark.
Læs mereWorkshop om udsættelser. Gunvor Christensen, SFI Marianne Vittrup, KAB 17. November 2011
Workshop om udsættelser Gunvor Christensen, SFI Marianne Vittrup, KAB 17. November 2011 WORKSHOPPENS FORLØB 13.00-13.15: Udsættelser et samfundsmæssigt problem v/ Gunvor 13.15-13.30: En boligorganisation
Læs mere