Velkommen til Rudersdal Musikskole Retningslinier og gode råd til elever og forældre Sæson 2012/13
Velkommen til Rudersdal Musikskole! Musikskolens lærere og ledelse byder hermed velkommen til den nye sæson, som begynder mandag den 29. august. Vi håber, at alle elever - nye som gamle - vil komme til at opleve en spændende sæson i musikskolen. Vi vil gøre hvad vi kan, for at I kan blive dygtige til at spille og synge og i øvrigt søge at stimulere jeres interesse for musik. For at dette kan lykkes bedst muligt, gør vi i denne folder opmærksom på nogle ting, det er vigtigt at samarbejde om. Læs derfor folderen og gem den. Kontakt mellem musikskolen og hjemmet Alle spørgsmål vedrørende indmeldelse, udmeldelse og betaling rettes til musikskolens kontor. Har I spørgsmål eller bemærkninger til det, der foregår i musikundervisningen, så henvend jer til musikskolelæreren. Dette gælder også, hvis lysten til at spille daler i en periode: Tal med læreren om problemet. Det kan have mange årsager, såsom forskellige forventninger til undervisningen, banale misforståelser eller nogen der driller. Med den begrænsede tid, der er til rådighed, er det heller ikke så let for lærer og elev at lære hinanden at kende. Følg evt. med barnet til undervisning eller ring hjem til læreren, hvis det passer bedre. Lærernes telefonnumre står på næstsidste side, og musikskolens numre og adresse finder du på bagsiden. Mailadresser og telefonnumre Det meste af vores kommunikation foregår via mail, telefon og SMS. Det fungerer godt - men kun hvis vi har de rigtige informationer. Husk at give os besked om ændringer undervejs i sæsonen. Som standard sender vi mail og SMS til den forælder, der står som betaler. Men vi kan sagtens have den anden forælder (eller anden kontaktperson) med også, hvis det er praktisk for jer. Bare giv besked til kontoret.
& = et makkerpar! Krop hjerne Når du spiller på et musikinstrument (det kan også være din sangstemme), foregår der mange forskellige ting i din krop. En hel masse muskler arbejder sammen på en ret indviklet måde. Dine ører står på stilke for at høre, hvad der sker, og din hjerne følger hele tiden med i, om det nu også lyder som det, du havde tænkt dig hvis ikke sender den beskeder til musklerne om at tilpasse det, de er i gang med. For at samspillet mellem muskler og hjerne virker som det skal, er det ikke nok, at hjernen har forstået, hvordan man gør. Musklerne skal trænes, og det sker ved, at du gør den samme ting om og om igen, indtil du kan gøre det automatisk, det vil sige uden at tænke over det. Den proces kalder man i musiksprog for at øve sig. Og øvning skal der til, hvis du vil lære at spille eller synge. musikalsk Gode råd om øvning: Øv lidt hver dag. 10 minutter i dag er bedre end en time i overmorgen! Find et tidspunkt hvor du hverken er for træt eller for sulten. Det ødelægger koncentrationen. Koncentrer dig om at spille, mens du gør det. Du kan ikke læse Anders And eller se fjernsyn samtidig. Når du har været til spil, så gå hjem og øv dig, mens du stadig kan huske, hvad læreren sagde. Brug noget af tiden på at lære noget nyt og resten af tiden til at spille noget af det, du har lært. Del de svære steder op i små portioner og lær lidt ad gangen. Øv dem langsomt. Det er kun i længdespring, det hjælper med et hurtigere tilløb. Sæt dig et mål: Beslut dig for, hvad du gerne vil blive bedre til, før du går i gang.
Mest til forældrene... Du behøver ikke have forstand på musik, kunne læse noder eller spille et instrument for at kunne hjælpe dit barn med at lære at spille. Du behøver derimod at vise positiv interesse. Hvordan gik undervisningstimen, hvad var let, hvad var svært, hvad gik godt, hvad gik ikke så godt og hvilke stykker skal der øves på den kommende uge? Her er desuden et par ting, du kan gøre for dit barn: Læs gode råd om øvning på foregående side og snak med dit barn om, hvordan øvning bedst kan passes ind i jeres dagligdag. Find et sted til øvningen, hvor barnet ikke bliver forstyrret, hvor instrumentet kan stå fremme, og hvor øvningen ikke er til gene for resten af familien. Barnet må aldrig få en fornemmelse af, at øvningen er en belastning for andre. Hjælp barnet med at finde tid og ro til at øve lidt hver dag. Ros barnet, når der sker (også små!) fremskridt. Stol på, at læreren lærer dit barn de stykker, barnet kan magte nu. Forsøg ikke at presse lærer og elev til at indstudere dine yndlingssange, før barnet er parat. HUSK at øvning lyder ikke altid godt og skal ikke altid lyde godt. Man øver sig for at blive dygtigere, ikke for at underholde resten af familien. Det kan selvfølgelig glippe med at få øvet sig på grund af sygdom og andre begivenheder, og det skal ikke afholde eleverne fra at komme til spil - det har lærerne også forståelse for. Hjælp barnet til gode øvevaner, men hav også tålmodighed især med de yngste. Musikalsk udvikling kommer ikke, hvis det hele bare er en sur pligt.
Afbud og sygdom Hvis eleven på grund af sygdom eller andre årsager ikke kan komme til spil, skal der meldes afbud til musikskolelæreren i så god tid som muligt. Er eleven pludseligt blevet forhindret, er det en god idé at ringe til læreren efterfølgende, så hun/han er orienteret. Musikskolen henstiller til, at elever med smitsomme sygdomme ikke kommer til undervisning. Som almindelig regel gælder, at hvis man er for syg til at gå i skole, er man også for syg til at gå i musikskole. Udebliver en elev to gange i træk fra undervisningen uden afbud, kan man forvente, at musikskolelæreren ringer for at høre om årsagen til fraværet. Bliver musikskolelæreren syg, giver læreren eller musikskolen besked til elev og forældre pr. SMS. Det er derfor meget vigtigt, at musikskolen har det rigtige mobilnummer både til forældre og elever. Husk at give besked til musikskolen, hvis I får nyt telefonnummer! Timer, der forsømmes af eleven, erstattes ikke. Hvis læreren er syg mere end to gange i løbet af en sæson, refunderes betalingen for de følgende aflysninger ved sæsonens slutning. Lærere kan enkelte gange i sæsonen omlægge undervisningen pga. andre engagementer. Kom til tiden! En undervisningsgang i musikskolen varer 20, 25 eller 40 minutter. Det er den tid, læreren har til rådighed, før den næste elev kommer. En elev, der kommer 5 minutter for sent, har altså ikke udsat sin time i 5 minutter, men har spildt 5 minutter af sin undervisningstid. Og det har man også, hvis man kommer i sidste øjeblik, og først skal have overtøjet af og pakke ud og have varmet fingrene...
Et godt instrument er vigtigt! Musikskolen tilstræber, at vores udlejningsinstrumenter er i god stand ved udleveringen, hvad angår smøring, strenge, etuier og andet almindeligt vedligehold. I løbet af sæsonen kan det være, man selv må investere i en ny streng eller lignende. Det kan være hyggeligt at spille på onkel Peters gamle trompet, men måske vurderer læreren, at undervisningen vil gå bedre på et nyere instrument, som man så må anskaffe - i de fleste tilfælde kan de lejes af musikskolen (dog ikke klaver, slagtøj, blokfløjte og elguitar). Efter 1-2 års undervisning anser vi det for rimeligt, at forældrene begynder at overveje at købe et instrument, så eleven har sit eget at spille på (mere specielle orkesterinstrumenter er en undtagelse herfra). Forsikring Lejer du instrument i musikskolen, er du omfattet af en forsikring, der dækker alle skader (læs mere på lejekontrakten). Det er vigtigt, at du omgående giver os besked, hvis der sker noget med instrumentet. Køb af instrument Vi anbefaler kraftigt, at man rådfører sig med musikskolelæreren, som gerne er behjælpelig med vejledning. Det er ærgerligt at anskaffe det forkerte instrument. Klaver - elklaver - keyboard? Ikke alle keyboards er velegnede til undervisningsbrug. Tangenterne skal have samme størrelse og vægt som almindelige klavertangenter for at kunne anvendes. Musikskolen lejer ikke klaverer ud, men kan formidle kontakt til forretninger, som giver særlig rabat til musikskoleelever. Vi kan også vejlede om køb af klaver og elklaver. Koncerter og musikaftener Rudersdal Musikskole afholder i sæsonens løb omkring 100 små og store arrangementer, hvor elever optræder med det, de har lært. Det kan være alt fra Karruselkoncert i SFO en til familiekoncerter i musikskolens lokaler til engagementer ud af huset på plejehjem eller til ferniseringer. Det er en vigtig del af læreprocessen at være med til disse arrangementer, og det gør oplevelsen bedre for de medvirkende ensembler, at alle deltagerne er med så vidt det er muligt. Musikskolen tilstræber, at alle elever får mulighed for at optræde mindst én gang hver sæson. Vi håber at se forældrene til disse arrangementer, som vi forsøger at planlægge til ca. en times varighed, således at man kan overvære hele koncerten, også selvom der eventuelt skulle være mindre søskende med blandt publikum. Ekstra prøver/omlægning af undervisning i forbindelse med koncerter For sammenspilsgrupper og orkestre vil der blive tale om medvirken ved flere koncerter i løbet af sæsonen. Der vil måske være ekstra prøver op til koncerter. Læreren eller kontoret giver besked om koncerter og prøver i god tid i forvejen. I tilfælde af sygdom eller anden forhindring skal der meldes afbud til læreren ved koncerter og ekstra prøver. Enkelte gange i sæsonen kan den almindelige undervisning konverteres til projekter. Information herom udsendes i god tid af læreren eller kontoret. På musikskolens hjemmeside www.rudersdalmusikskole.dk kan man læse om alle koncerter og arrangementer med fri adgang.
Rudersdal Musikskole Lærerliste Anders Honore 2830 2872 saxofon, sammenspil Anette Præst Nielsen klaver, te/hø 2944 1920 Anette Slaatto 4587 6464 bratsch, violin Anne Fontenay 2624 2514 tværfløjte, forskole Birgitte Friis 4593 2316 blokfløjte, tværfløjte, orkester Bjarke Christoffersen slagtøj, sammenspil 2533 5856 Cathrine Nordseth 2627 4217 forskole Cecilia Bäckström Heinel klarinet, orkester 2623 3679 Christian Hougaard 2023 2030 saxofon, sammenspil Christian Uhrskov 2712 0642 guitar, elguitar Christine Pryn 4055 2903 violin, orkester Ebbe Lynglund 2615 1710 bas, forskole Finn Jacobsen 4824 1407 klarinet, orkester Finn Jørgensen 2176 5292 slagtøj, orkester Gry Nørby 2674 0295 cello, orkester, forskole Helge Gotfredsen 2625 2918 guitar, elguitar, sammenspil Helle Rasmussen 4542 5563 blokfløjte, tværfløjte, orkester Jonas Dahlin 0046-4273359 blokfløjte, karrusel Jørgen Johnbeck 2212 1638 bas, sammenspil, teori/høre Karen Wetke 4353 2327 kontrabas Kasper Osmann Rasmussen sang 2619 2129 Kent B Schmidt 4158 8023 guitar, elguitar, sammenspil Kirsten Holmen 2488 2325 sang Kæthe Kristiansen 4581 3565 blokfløjte, sammenspil Linda Jane Christiansen klaver, obo, te/hø 2124 6368 Lovisa Wennesz 3311 0829 harpe Margrethe Fabricius blokfløjte mm. 4541 0536 Marianne Næsby 2370 6375 klaver, forskole Marie Hansen 2618 5722 accordeon, forskole Mette Fiirgaard Schneefeldt messing 2297 3844 Mette Kristensen 3929 1908 før- og forskole, kor Niels Balle 2628 3041 klaver, band, computer Per Malchau Christensen slagtøj, forskole 4814 1897 Rasmus Bogø 3976 1853 messingblæs Susanne Olschansky fagot 2621 5349 Sussie Skousen 2685 2778 forskole, slagtøj Søren Møller Nielsen klaver 2298 8364 Thomas Ulrik Larsen (el)guitar, bas, band 2815 5871 Tom Christensen 3918 2214 guitar, elguitar, band Tonya Lemoh 5074 0724 klaver Trillemarie Vestergaard sang, kor 2298 8368 Ulla Havnø 4495 8414 bratsch, violin, orkester Ursula Smith 5048 2944 cello, orkester Valeria Zanini 2625 7445 klaver musikskolen 4611 5950 man-fre kl. 9-12 og 13-14 musikskolen@rudersdal.dk www.rudersdalmusikskole.dk
Ferier og fridage i sæson 2012/13: Undervisningen starter mandag den 29. august Efterårsferie: Lørdag 13/10 - søndag 21/10 Juleferie: Torsdag 20/12 - torsdag 3/1 OBS! Vinterferie: Lørdag 9/2 - søndag 17/2 Påskeferie: Lørdag 23/3 - onsdag 3/4 OBS! Store Bededag: Fredag 26/4 Kr. Himmelfartsdag: Torsdag 9/5 og fredag 10/5 Pinse: Mandag 20/5 Sidste undervisningsdag: Mandag 24/6 OBS! Bemærk, at jule- og påskeferien er længere end folkeskolens ferier. RUDERSDAL MUSIKSKOLE Administration og undervisning: Kulturcenter Mariehøj, gul indgang Øverødvej 246 B, 2840 Holte Tlf. 4611 5950 Fax 4611 5951 Telefontid daglig kl. 9-12 og 13-14 Musikskoleleder Martin Sell Vicemusikskoleleder Michael Møller Sekretariatsleder Hans Henrik Flyckt Sekretær Lone Brunkel Undervisning: Lab-fløjen, Mantziusgården Johan Mantziusvej 3, 3460 Birkerød Dronninggårdskolen Rønnebærvej 33, 2840 Holte musikskolen@rudersdal.dk www.rudersdalmusikskole.dk MUSIKSKOLENS BESTYRELSE Alle kommunale musikskoler skal have en brugervalgt bestyrelse og godkendte vedtægter. Bestyrelsen skal sikre interessenternes høringsret i forbindelse med musikskolens aktiviteter og overordnede økonomi. Bestyrelsen drøfter den generelle udvikling og større beslutninger i musikskolen. Bestyrelsen indstiller til kommunen i forbindelse med ansættelse af musikskoleleder og godkender det regnskab, der sendes til Kulturstyrelsen. Musikskolens bestyrelse er medlem af DAMUSA, Dansk Musikskolesammenslutning. Bestyrelsens medlemmer er valgt for perioden september 2011 - september 2013: Charlotte Glümer, formand, forældrerepræsentant, tlf. 6065 7452 Birte Kastrup Rasmussen, forældrerepræsentant, tlf. 4046 1505 Kristian Barlebo, forældrerepræsentant, tlf. 5156 8684 Amalie Hedemark Aaskov, elevrepræsentant, tlf. 2546 2036 Josefine Rahbek, elevrepræsentant, tlf. 6089 4512 Michael Jørgensen, folkeskolerepræsentant, tlf. 4581 6589 Ebbe Lynglund, lærerrepræsentant, tlf. 2615 1710 Anne Anbo, kommunalbestyrelsen, tlf. 4580 9008