Selvevaluering 2008/2009 på Ollerup Efterskole
|
|
|
- Mathilde Petersen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Selvevaluering 2008/2009 på Ollerup Efterskole Ind i Musikken en kort undersøgelse omkring skolens musikalske miljø og lyd generelt på Ollerup Efterskole. I forbindelse med årets selvevaluering har vi valgt at se på lyden og på det nære musikmiljø på skolen. Vi har valgt at gøre det ved at spørge eleverne, hvad de mener om det musikalske miljø, egne muligheder for at øve og at undersøge deres viden om og holdning til beskyttelse mod tinnitus. Desuden har vi set ganske lidt på begrebet støjgener. Undersøgelsen er udført som spørgeskemaundersøgelse med både afkrydsningssvar og kasser til mere udførlige, verbaliserede besvarelser. Der er dog en hovedvægt af spørgsmål med afkrydsningssvarmuligheder, og 106 tilstedeværende elever deltog i undersøgelsen den 22/ Seks af de afleverede spørgeskemaer er kasseret, da de var meget mangelfuldt udfyldt, så der er præcis 100 gyldigt besvarede skemaer. Af årsplanen fremgår det, at undersøgelsen ligger lige efter en periode med intensiv øvning op til og gennemførelse af en musikfestival, hvor stort set alle var kraftigt engageret i musikken, så de spørgsmål, der er blevet besvaret i undersøgelsen, må formodes at have været i elevernes bevidsthed i denne periode. Skolens elever er nogenlunde ligeligt fordelt mellem at spille rytmisk og klassisk musik, men da der ikke på spørgearkene har været mulighed for at angive, hvilken musikalsk side, man hører til, og da skellene ret ofte er udvandede, er der ikke i stort omfang konkluderet på dette. I stedet er der set på forholdene for de enkelte instrumenter uden den store skelen til, hvilken genre, de måtte være benyttet i. Der er som altid mange fejlkilder i sådan en undersøgelse. F.eks. har mange påført op til flere instrumenter som deres hovedinstrument hvilket gør det svært og ind imellem umuligt at definere og præcisere en del af de resultater, vi gerne havde villet se på. En del steder, hvor eleven har været i tvivl, har han/hun ofte sat to krydser ved et spørgsmål med én svarmulighed osv. For lettere at kunne udtrække viden af og konkludere på besvarelserne, er alle svar ført ind i et FileMakerdokument (en database). Dette har lettet arbejdet med at uddrage de sammenhænge, vi forsøger at beskrive nedenfor. I mange tilfælde har eleverne tilføjet kommentarer udenfor afkrydsnings- og svarfelterne, og disse har vi ganske uvidenskabeligt valgt at medtaget i det omfang, de er relevante for konklusionerne. Selve spørgeskemaet er vedlagt i slutningen af denne undersøgelse. 1
2 Lokaler og udstyr Vi lægger ud med det positive: 91 pct. siger, at skolens lokaler og udstyr generelt dækker de musikalske behov i hverdagen, og 86 pct. svarer positivt på spørgsmålet om, om skolens nye faciliteter påvirker deres lyst til at spille. 7 svarer, at de nye faciliteter ikke påvirker lysten. Enkelte har slet ikke behov for et specielt musiklokale. Øvetid På spørgsmålet om, hvorvidt man mener at få øvet nok på sit individuelle instrument fordeler svarene sig med 35 på Ja, 31 på Nej og resten på Kun i visse perioder. Begrundelserne hvor det var muligt at svare med ord for ikke at nå at øve er mange, men én, der går igen er, at der sker så meget andet i dagligdagen, man nødigt vil gå glip af. To svarer, at det simpelthen er dovenskab! Senere i undersøgelsen angiver 23 endvidere ved afkrydsning, at de simpelthen ikke når det på grund af et generelt tidspres på skolen. Disse ting taler måske for en styring af øvetiderne fra skolens side for at hjælpe de forholdsvis mange, der ikke når at få øvet nok. Det skal dog siges, at 77 trods alt mener, at det går fremad med deres instrument, mens 16 føler stilstand. Tre anfører, at det er gået tilbage. Disse tre tal sammenholdt med, at det ikke er unormalt at være hård i selvkritikken omkring sin egen formåen viser, at det efter egen vurdering langt overvejende går fint med den musikalske udvikling blandt eleverne. Et par eksempler: Af 21 guitarister får 6 øvet nok, mens resten enten ikke får øvet nok eller i hvert fald kun i perioder. 15 mener alligevel, det musikalsk går fremad for dem. 15 elever angiver sang som deres hovedinstrument. 13 siger, at de enten ikke får øvet tilstrækkeligt (8) eller at de kun i perioder får øvet nok (5). Til gengæld er 14 tilfredse med det, de når, og at det går fremad, mens én mener, det ikke gør. I øvrigt får 5 sangere ikke øvet nok pga. generthed, mens 2 siger, det skyldes tidspres. Da sang som instrument betragtet er et meget direkte og personligt redskab, kunne man måske sætte ind med hjælp udenfor den normale ugentlige individuelle instrumentalundervisningstid for at modvirke/arbejde med genertheden. For de 11 trommeslagere gælder, at 7 ikke når øvningen, i det omfang, de gerne ville. Èn ud af 5 violinister angiver at få øvet nok. Af de 5 siger de 3, at det går fremad, 1 at det ikke gør, og 1 siger, at det direkte går tilbage. Musikalsk hierarki I spørgsmålene omkring det musikalske hierarki blandt eleverne svarer halvdelen, at det findes eller i hvert fald i perioder som f.eks. op til større arrangementer mens den anden halvdel ikke bemærker noget i den retning. Samtidig skriver flere elever udenfor svarfeltet, at de ser det som en naturlig ting, er vant til det, og at de ikke er generede af det. Et interessant fænomen, det kunne være givende at forske lidt i for at undersøge, om man gennem karrieren har lært at være opgivende i forhold til musikere, man ser som dygtigere end én selv! I så fald skal vi jo være meget opmærksomme på det i begyndelsen af skoleåret, så ingen på forhånd bliver opgivende i forhold til egne evner og muligheder. Enkelte er dog irriterede over dette hierarki og dette at blive bedømt som menneske ud fra eller i kraft af sin musikalitet. At komme med i fritidsbands Om lærerne i begyndelsen af året skal være mere aktive i bestræbelserne på at få alle med til at spille i fritidsbands er der ikke enighed om. Faktisk deler svarene sig i to lige store grupper; halvdelen vil gerne have mere indblanding/hjælp, den anden halvdel ikke. Ser man nærmere på besvarelserne viser det sig, at der er en svag tendens til, at bredt repræsenterede instrumenter som 2
3 klaver og guitar ikke behøver den store hjælp, mens det ser ud til, at mindre repræsenterede instrumenter måske kunne bruge lidt hjælp til at finde ind i sammenspilssammenhænge. Dog ligger dette resultat nok lige på grænsen af statistisk usikkerhed... Om arrangementer Når det drejer sig om ønsker til arrangementer (se spørgsmål i spørgeskemaet) deler eleverne sig i 40 for enkelte store navne og 42 for mange mindre navne. Samtidig har 86 intet imod, at arrangementerne er åbne for publikum udefra, mens 8 mener, det er synd, at skolens elever ikke altid kan få plads på stolerækkerne, når der inviteres gæster. Det må siges at give frie hænder til arrangementsudvalget, når der skal planlægges! Eleverne er åbne for det meste. Hvis eleverne kunne vælge mellem at få flere workshops, hvor de selv var aktive musikere eller at få flere koncerter, viser et markant flertal, at der er interesse for at være aktiv; hele 86 svarer, at de foretrækker workshops, hvis der kunne udvides i rækken af arrangementer. Interne optrædender Med hensyn til interne musikalske sammenkomster hvor eleverne selv spiller for hinanden er ca. 60 pct. tilfredse med niveauet, mens stort set resten gerne så flere interne musikarrangementer. Da skolen lader eleverne arrangere stort set alle de caféaftener, de orker, er dette ønske om flere arrangementer noget, der kun bremses af den i forvejen pressede tid. Støj i spisesalen Af undersøgelsen fremgår det, at: 9 ofte har lyst til at forlade spisesalen ved spisninger 26 finder, at støjen oftest er for høj 39 finder, at det en gang imellem er for højt 9 mener, støjniveauet er tilpas 17 ikke synes, det er et problem. Der er ingen tendens i besvarelserne, der udenfor statistisk usikkerhed tyder på overensstemmelse mellem eget hovedinstrument og vurdering af støjniveau. Man kan sige, at vurderingen af støjniveauet statistisk set samler sig omkring en gang imellem for højt, men man kan diskutere, om det er rimeligt, at nogen på grund af støj skal have lyst til at forlade lokalet ved en samling, de har mødepligt til, og foruroliges over at så mange oftest mener, at niveauet er for højt. Man må sige, at det er yderst relevant at få undersøgt, hvad der kan gøres ved lokalet i retning af støjdæmpende tiltag. Lydniveau i øvelokalerne Spørgeskemaerne siger følgende om lydniveauet i øvelokalerne: 7 finder, at lydniveauet oftest er for højt 27 finder, at det kun en gang imellem er for højt 38 mener, at lydniveauet er tilpas 26 synes ikke, det er et problem Selv om vurderingen af lydniveauet centrerer omkring Tilpas, må man sige, at det er problematisk, at så mange synes, det er for højt, og at hele 27 også mener, at det en gang imellem er for højt. Se næste afsnit om tinnitus. 3
4 Tinnitus Spørgsmålet om klassiske musikeres brug/ikke brug af høreværn er et, der ofte diskuteres, og vi ville gerne undersøge, om der er en forskel mellem klassiske og rytmiske musikeres brug af høreværn. En del har på svararket motiveret ikke-brugen med, at det jo er et klassisk instrument, de spiller på altså siger de implicit, at det er en selvfølge ikke at beskytte sig mod høreskader. Imidlertid er det svært ud fra nærværende spørgeskema at skelne mellem de to grupper rytmiske og klassiske musikere, så vi kan blot se på, hvilke musikere efter instrument der beskytter sig mod høreskader. For eksempel fremgår det ikke af skemaerne, om sangere, guitarister eller klaverspillere er klassisk eller rytmisk orienterede. Denne undersøgelse viser, at 2 af de 12, der spiller på klaver, ikke benytter beskyttelse mod høreskader resten fordeler sig på 2, der altid gør det og 5, der fordet meste gør det. Tre har ikke svaret. Blandt guitarister 21 elever bruger 15 altid (5) eller for det meste (11) høreværn. Vi må håbe, at de sidste er klassiske guitarister af skolens 15 sangelever bruger aldrig beskyttelse ingen angiver, at de altid gør det. Desværre ved vi ikke, om de kun har tænkt på øvesituationer, når de har overvejet deres svar heller ikke om de er klassiske eller rytmiske sangere. En del har på svararket udenfor svarfelterne påpeget, at det er meget svært at øve sang, når man ikke kan høre sig selv. Lakonisk kan man tilføje, at hvis de ikke lærer at bruge beskyttelse, varer det nok ikke så længe inden det bliver meget svært at øve sang, så... Ved at se på nedenstående resultattavle, kan man dog selv forsigtigt forsøge at danne sig et billede af udbredelsen af brugen af høreværn: Fordelingen på instrumenter på spørgsmålet om, hvor ofte man bruger beskyttelse, ser således ud: Altid For det meste Aldrig Antal elever Trommer Bas Guitar Klaver Sang Trompet Trækbasun Tværfløjte Klarinet Violin Saxofon Cello Blokfløjte Kontrabas Harmonika Total Marimba og harpe er ikke repræsenteret i undersøgelsen. 94 elever spiller på ovennævnte instrumenter, og som det fremgår har der været mulighed for at krydse to steder (f.eks. trommer: 4+7+1=12, men kun 11 elever er trommeslagere). 4 elever har ikke svaret på dette spørgsmål. 16 elever af de, der har svaret Aldrig eller For det meste (i alt 81 elever) mener, at flere opfordringer fra lærerne ville kunne få dem til at benytte høreværn, mens 12 af dem mener, at et elektronisk advarselsudstyr kunne hjælpe på at få dem til at beskytte sig. Hele 13 af eleverne mener, 4
5 der skal en susen eller ringen for ørerne, inden de vil tage det alvorligt. 41 af de 81 elever mener, at de ved nok om tinnitus. 14 elever bruger altid høreværn. 10 af disse mener at vide nok om tinnitus. Halvdelen af eleverne mener at vide tilstrækkeligt om tinnitus, mens en fjerdedel mener, der ikke oplyses nok fra skolens side. Halvdelen af eleverne mener, det er folks egen sag, om de vil benytte beskyttelse, resten mener, man bør hjælpe hinanden med at huske det 29 af disse husker rent faktisk kammeraterne på det, mens 33 kun gør det ind imellem. 8 har sammen med musiklærere eller forældre søgt oplysning om tinnitus, 17 har set efter på egen hånd, mens hele 74 (i skærende kontrast til, at halvdelen af de svarende elever mener at vide nok om tinnitus!) angiver, at de kun har hørt om det hist og her. Man må konkludere, at det kunne være godt at få noget mere viden om tinnitus på bordet f.eks. med genoptagelse af seancerne med tidligere rockmusikere, der kommer til skolen og fortæller om det. Der er i årsplanlægningen taget højde for dette, og der planlægges nye tiltag i denne forbindelse. 5
6 Ind i Musikken, OE, Undersøgelse: Dit forhold til skolens musikalske miljø - og lyd generelt på Ollerup Efterskole Hvordan fungerer det musikalske miljø på skolen? Hvordan vurderer du lydniveauet generelt både i musikalske og ikke-musikalske sammenhænge? Vi får som bekendt nye elever hvert år, og mulighederne for at ændre på en fastlagt hverdag findes hermed i høj grad mindst én gang årligt nemlig ved det nye skoleårs begyndelse... Derfor vil vi gerne undersøge, hvordan du som bruger af dette miljø vurderer det, så vi kan inddrage dine erfaringer i vores planlægning. Vi stiller nogle spørgsmål, som du bedes besvare ved hjælp af nedenstående afkrydsningsskema. Hvor intet andet er anført, skal du kun sætte kryds ud for én svarmulighed pr. spørgsmål. Til slut i undersøgelsen får du mulighed for at skrive et par ord, hvis der er noget, du ønsker at tilføje. Du skal ikke skrive dit navn på spørgeskemaet Vi har lige fået nogle nye, veludstyrede øvelokaler. Dækker de behovet for lokaler og instrumenter i dagligdagen? 1 Ja, i høj grad 2 Ja det går lige 3 Der er af og til problemer 4 Nej 5 Man skal være hurtig for at få en øvetid Påvirker de nye lokaler din lyst til at spille? 6 Ja man er mere sig selv bag lydtætte døre 7 Ja nye faciliteter inspirerer 8 Ja fordi: 9 Nej de betyder ikke noget for min musik 10 Nej fordi: Får du øvet nok på dit instrument? 11 Ja 12 Nej 13 Kun i visse perioder 14 Hvis nej: Hvorfor? Går det fremad i forhold til dit instrument? 15 Ja 16 Nej 17 Det går tilbage Hvis det ikke går så godt: hvad hindrer dig i at få gang i det? 18 Jeg er genert 19 Der er ikke så mange, der deler min musiksmag/instrumentvalg 6
7 20 Øvelokalerne er ofte optaget 21 Jeg mangler noget personlig vejledning under øvningen 22 Min tid er generelt for presset jeg når det simpelthen ikke Er der et musikalsk betinget hierarki mellem eleverne - har du oplevet at blive bedømt efter dine musikalske evner? 23 Ja 24 Nej 25 Kun nogle gange Skal lærerne være mere udfarende i bestræbelserne for at få flere i gang med at spille i bands i begyndelsen af året? 26 Ja 27 Nej Faciliteter/mangler - vi har gode musikfaciliteter, men kunne vi skabe endnu bedre forhold? 28 Nogle føler, der ofte er for lidt tid til alt det, vi skal nå i hverdagen. Vi har en del koncerter med folk udefra. Hvilken af følgende muligheder ville du foretrække: 29 Få koncerter men med store navne 30 Mange koncerter med lidt mindre navne Hvad ville du foretrække, hvis du kunne vælge: 31 Flere musikalske workshops, hvor du er aktivt deltagende 32 Flere koncerter Interne koncerter: Vil du gerne have flere caféaftener? 33 Ja, flere 34 Nej, færre 35 Det er tilpas, som det er nu Vil du gerne have flere elevkoncerter? 36 Ja, flere 37 Nej, færre 38 Det er tilpas, som det er nu Ser du det som noget positivt, at vi arrangerer koncerter for andre end skolens elever altså har åbne koncerter på skolen? 39 Ja 40 Nej 7
8 Lydniveau: Spisesal Er støjniveauet for højt når vi er samlet i spisesalen? 41 Ja jeg har ofte lyst til at forlade lokalet 42 Ja det er oftest for højt 43 Ja men kun en gang imellem 44 Tilpas 45 Nej det er ikke noget problem 46 Nej det har jeg aldrig oplevet Er der steder/tidspunkter i hverdagen, hvor du generelt oplever støjgener? 47 Nogle ord om det: Øvelokaler Er lydniveauet for højt når der øves? 48 Ja det er oftest for højt 49 Ja men kun en gang imellem 50 Tilpas 51 Nej det er ikke noget problem 52 Nej det har jeg aldrig oplevet Tinnitus: Beskytter du dine ører, når du spiller? 53 Altid 54 For det meste 55 Aldrig 56 Hvis Aldrig hvad ville få dig til det? 57 Et elektronisk Øre, der advarer med rødt lys i spillelokalet 58 Oftere opfordringer fra lærere 59 Du får begyndende susen/ringen for ørerne 60 Intet vil kunne få mig til det Opfordrer du andre til at bruge beskyttelse, når I spiller? 61 Ja 62 Nej 63 Kun en gang imellem Er det din opgave at vejlede/advare dem, du spiller sammen med, om faren for tinnitus, når du ser, de ikke beskytter sig imod det? 64 Ja alle bør hjælpe hinanden med at huske beskyttelsen 65 Nej det er folks eget valg 8
http://www.analyzethis.no/v3/lpdanmark/bestilling/summary.aspx
Side 1 af 5 Data er sidst opdateret 26.06.2008 02:02:22 Antal besvarelser: 98 af 98 for udvalg: Nordenskov Skole Elev - Kortlægningsundersøgelse LP-modellen Baggrundsoplysninger Dreng Pige Kryds af, om
Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013
Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN
Kjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse
Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen Resultat Spørgeskemaundersøgelse -Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen -en undersøgelse blandt elever på. 1.-10. klassetrin 1 Min
Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006
Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde
Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER
DEL DINE FIDUSER GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN Samspillet 9 ud af 10 forældre mener, at debat om børnenes trivsel og problemer i klassen er det vigtigste indhold på et forældremøde.
Fredensborg Musikskole. - Spil dig ind i fællesskabet
Fredensborg Musikskole Fredensborg Musikskole - Spil dig ind i fællesskabet Fredensborg Musikskole Fredensborg Musikskole - Spil dig ind i fællesskabet En verden fuld af musik Musikskolen handler ikke
Brugertilfredshedshed i hjemmeplejen 2015. Analyse, HR og Udvikling
Brugertilfredshedshed i hjemmeplejen 2015 Analyse, HR og Udvikling Baggrund og metode...2 Svarprocent...2 Hvem har svaret?...2 Personlig hjælp...3 Praktisk hjælp...3 Madservice...4 Praktiske forhold omkring
Forældretilfredshed 2015
Antal svar: 23, svarprocent: 77% INFORMATION OM UNDERSØGELSEN Forældretilfredshed 2015 er et samarbejde mellem Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO) og konsulentvirksomheden SURVIO. Formålet er
Bilag 6. Transskription af interview med Emil
Bilag 6 Transskription af interview med Emil Alder? 18 år gammel Hvilket klassetrin? Jeg går i 2.g Dig med tre ord? Engageret målrettet, det ved jeg ikke hvad det tredje skulle være. Pligtopfyldende? Hvad
Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center
Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center 1 Indhold Samlet opsummering...4 Indledning...6 Undersøgelsesmetode...6 Læsevejledning...8 Del-rapport
Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45
Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 LO: Det er egentlig bare en udbygning af de spørgsmål, der var på spørgeskemaet. Det er bare
Ensomhed i ældreplejen
17. december 2015 Ensomhed i ældreplejen 3 ud af 4 medlemmer af FOA ansat i hjemmeplejen eller på plejehjem møder dagligt eller ugentligt ensomme ældre i forbindelse med deres arbejde, og en tredjedel
Validerede instrumenter til 15M
Validerede instrumenter til 15M Instrument A: Mental Health Recovery Measure (MHRM ) Målet med dette spørgeskema er at finde ud af, hvordan du ser din egen nuværende recovery-proces. Recovery handler om
Kvaliteter hos den synligt lærende elev
Kvaliteter hos den synligt lærende elev Taksonomisk opbygning af aspekter hos synligt lærende elever Jeg skaber forbindelser Jeg forbinder viden og tænkning for at skabe nye forståelser Jeg forbinder ikke
Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q
Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket
Undervisningsmiljøvurdering på Glamsbjerg Efterskole i skoleåret 2010/2011. Elevbesvarelser
Undervisningsmiljøvurdering på Glamsbjerg Efterskole i skoleåret 2010/2011. Spørgsmålene er inspireret af Termometeret fra Dansk Center for Undervisningsmiljø, og der er valgt flg. områder ud: Generel
TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN
Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot
Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5
Prøve i Dansk 2 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn
Musiktalenter skal brande kommunen
Musiktalenter skal brande kommunen Hedensted Kommune vil gerne være kendt for at satse på musikken. Tørring Skole og Hedensted Musikskole skal folde drømmen ud med projektet Musik Talent Tørring. Af Jakob
BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011
BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 Tilstede: Faglærer og Kristine Lodberg Madsen Kristine: Hvad er din baggrund, uddannelse og hvad
Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab
Intro Nære sociale relationer og følelsen af at være forbundet med ligesindede og jævnaldrende spiller en vigtig rolle for børn og unges udvikling af en selvstændig identitet og sociale kompetencer. Hvor
Undersøgelse af Lederkompetencer
Undersøgelse af Lederkompetencer Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af hvad vi synes kendetegner den gode leder. I alt 401
Bilagssamling. Høreforeningens støjkasser
Bilagssamling Høreforeningens støjkasser Bilagssamling side 1 af 15 Indhold Fakta 03 Tip en 13 er 04 Facitliste til Tip en 13 er 05 Find selv svaret 06 Støjdagbog 07 Støj og tidsfaktor Mp3 afspillere 08
At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv.
At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv. Prøv ikke at hjælpe! Skub ikke! Foreslå ingen løsninger! Vær nysgerrig på denne forunderlige historie! Vær gerne langsom! Hør hvad
Sådan bruger du Spor. Schultz
Sådan bruger du Spor Schultz Hvad kan jeg bruge Spor til? Spor hjælper dig, når du skal vælge uddannelse og job. Først skal du svare på, hvad du vil, og hvad du kan. Resultatet er en liste med job, der
Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark
8. august 2014 Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark FOA har i perioden 9.-19. maj 2014 udført en undersøgelse om medlemmernes holdninger til ulighed i Danmark. Undersøgelsen blev udført via forbundets
Om undersøgelsen. God service er kun et smil borte. Under dette slogan søsatte Langeland Kommune en brugertilfredshedsundersøgelse
Indholdsoversigt Om undersøgelsen Side 3 Konklusion Side 3 Resultater: Køn Side 4 Alder Side 5 Hvad drejer henvendelsen sig om Side 6 Jeg fik ordnet hvad jeg kom for Side 7 Jeg oplevede jeg blev behandlet
Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?
Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,
Evaluering af den skriftlige prøve i musik A-niveau studentereksamen maj/juni 2011
Evaluering af den skriftlige prøve i musik A-niveau studentereksamen maj/juni 2011 September / Fagkonsulent Claus Levinsen 245 besvarelser fra den 18. maj og 1605 besvarelser fra den 26. maj. I alt har
AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2013. Køkken
AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2013 Køkken Præsentation af værkstedet Køkkenværkstedet er for de elever, der syntes det er spændende at lære at lave mad. Vi producerer morgenmad og middagsmad til skolens
Undersøgelse af undervisningsmiljø og generel trivsel. - Foretaget juni 2012, skoleåret 2011/12
Undersøgelse af undervisningsmiljø og generel trivsel. - Foretaget juni 2012, skoleåret 2011/12 Denne undersøgelse er lavet med alle skolens elever. Eleverne har siddet i deres kontaktgrupper og diskuteret
Vesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave
Vesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave et valg for dit barn Naturbørnehave Kære forældre Med dette materiale, vil vi gerne invitere dig og dit barn ind i Vesthimmerlands Naturfriskoles verden.
Interessetilkendegivelse for en plads i Junioreliten 2014
Interessetilkendegivelse for en plads i Junioreliten 2014 Til: Kopi til: TC-Løbere TC-trænere Personlige trænere Forældre. Junioreliten er DOF s brutto-juniorlandshold. Det er et træningstilbud til de
Kan man komme ud af landsholdet, hvis man alligevel ikke ønsker at deltage?
Ofte stillede spørgsmål vedr. Landshold Voltigering. Da vi på det seneste har fået stillet nogle væsentlige spørgsmål fra forskellige personer vedr. landsholdet, har vi valgt at lave en oversigt med svar
Resultater i antal og procent
Undersøgelse: Undersøgelse af undervisningsmiljø FLE 08/09 Hold: 8. kl, 9.a, 9.b, 10.a, 10.b Køn: M, K Resultater i antal og procent Rammer 2 Synes du, at følgende forhold i klassen er i orden eller ikke
Samtaleredskab - kompetencekort Redskab 5
Samtaleredskab - kompetencekort Redskab 5 Formål Kortene kan bruges til at starte en fælles drøftelse om hinandens arbejdsområder og udviklingsønsker, gennem at give indblik i, hvad der optager ens kollegaer
Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden.
Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden. Derfor rummer du som særligt sensitiv et meget stort potentiale for at udvikle dig. Men potentialet
Hvor tilfreds har du været med dine praktikforløb i virksomheden? Hvor tilfreds er du med at være SKP elev? Hvor længe har du været i skolepraktik?
Dato: 25-6-13 25-6.13 25/6-13 25-6-13 25/6-13 26-6-13 26/6 213 18/6/214 18-6-214 18-6-214 18/6/214 18/6-14 18-6-214 18-6-214 25-6-13 25-6.13 25/6-13 25-6-13 25/6-13 26-6-13 26/6 213 2,5,15 2-5-215 2.5.15
Gladsaxe Kommune Borgerservice. Tilfredshedsundersøgelse 2008. December 2008
Borgerservice Tilfredshedsundersøgelse 2008 December 2008 Indhold Slide nr. 3 Konklusioner 4 9 Tilfredshed alt i alt 11-13 Godt ved besøget og gode råd til Borgerservice 14 15 Henvendelse i Borgerservice
Faglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for E - klassen, Næstved Ungdomsskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: 31.12.
UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for E - klassen, Næstved Ungdomsskole Dato: 31.12.2010. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: 31.12.2011 UMV en indeholder de fire faser, som
Jeg er glad for at gå i skole. Jeg føler mig tryg i klassen
Jeg er glad for at gå i skole 1% 0% 14% 52% 33% Jeg føler mig tryg i klassen 3% 0% 46% 10% 41% Jeg kan lide mine kammerater i klassen 0% 0% 9% 40% 51% Mine venner kan lide mig, som den jeg er 1% 45% 46%
Arbejdsark i Du bestemmer
Arbejdsark i Du bestemmer Arbejdsark 1 Inspiration til gruppens møderegler Arbejdsark 2 Jeg er en, der... Arbejdsark 3 Protokol for gruppesamtale Arbejdsark 4 Det rosa ark: Godt og dårligt Arbejdsark 5
Spørgeskema. Det er vigtigt, at alle etiske regler overholdes, når man bruger skemaet:
Spørgeskema Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering og kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Når medarbejderne har udfyldt spørgeskemaerne, samles skemaerne
Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005
Høje-Taastrup Kommune Trivselsundersøgelse 2005 April 2005 Trivselsundersøgelsen 2005 Hovedrapport Forord... 3 1. Sammenfatning... 4 2. Indledning... 6 3. Udførelse og udviklingsmuligheder i arbejdet...
Holmegården Plejecenter
Kommunale tilsyn på plejecentre Vejle Kommune 2012 Holmegården Plejecenter Tilsynsrapport udarbejdet af Sundhedsfaglig Konsulent Lis Linow Velfærdsstaben 2 Indhold Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn...
Indholdsfortegnelse. Indledning...2. Tidsplan...2. Målgruppe...3. Spørgeskema...3. Kode eksempler...5. Procesbeskrivelse...7. Evaluering...
1 Indholdsfortegnelse Indledning...2 Tidsplan...2 Målgruppe...3 Spørgeskema...3 Kode eksempler...5 Procesbeskrivelse...7 Evaluering...8 Bilag - Spørgeskema...9 Indledning - Jeg har som skoleprojekt fået
PROJEKT ENSOMT ELLER AKTIVT ÆLDRELIV. Ensomhed blandt ældre - myter og fakta SUFO Årskursus, 11. marts 2013
PROJEKT ENSOMT ELLER AKTIVT ÆLDRELIV Ensomhed blandt ældre - myter og fakta SUFO Årskursus, 11. marts 2013 Program 1 Projekt Ensomt eller aktivt ældreliv 2 Ensomhed blandt ældre: myter og fakta 3 Redskaber
Spørgeskema. Psykisk arbejdsmiljø
Psykisk arbejdsmiljø + Spørgeskema Vi håber, at du vil deltage i undersøgelsen ved at besvare dette spørgeskema og sende det tilbage til Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, Bispebjerg Hospital i vedlagte
Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen
30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune
Spørgeskema til dig, som vil tabe dig
Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Opstart: Del 1 Sundhedsstyrelsen Og NIRAS Konsulenterne 2 Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Når du skal i gang med at tabe dig, er der mange ting, du skal tænke
FRAFALDSANALYSE BEDRE FASTHOLDELSE - hovedpointer fra DBTU s frafaldsundersøgelse.-
FRAFALDSANALYSE BEDRE FASTHOLDELSE - hovedpointer fra DBTU s frafaldsundersøgelse.- Bordtennis en svingdørsidræt? Næ nej, den egenforståelse kan vi godt gøre op med. Frafaldsanalysen viser, at 70% af de
Synlig Læring i Gentofte Kommune
Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,
Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune
Januar 2016 Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015 Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Indhold Side Baggrund 2 Sammenfatning 3 Trivsel
Skema: Præ Version: 1.0.1 Ansvarlig læge: Kaare Meier, AUH
Label Dato Kære patient Du er blevet henvist til vurdering for behandling med rygmarvsstimulation (SCS) eller perifer nervestimulation (PNS) for dine smerter. Som led i undersøgelsen og den senere opfølgning
SPØRGESKEMA 3 til dig der tidligere har deltaget i
SPØRGESKEMA 3 til dig der tidligere har deltaget i Følgende institutioner har ansvaret for undersøgelsen: Folkesundhed København og Syddansk Universitet Hvordan besvares spørgeskemaet? Inden du besvarer
